Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
L 184
Offentligt
2041943_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
8. april 2019
2019-1968
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 4. april 2019 stillet mig
følgende spørgsmål vedrørende L184
Forslag til lov om ændring af jernbane-
loven (Implementering af dele af den tekniske del af 4. jernbanepakke, herun-
der nye beføjelser for den Europæiske Unions Jernbaneagentur, justeringer af
den retlige ramme for Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbanes
arbejde m.v.)., som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 3:
1) I forbindelse med virksomhedsgodkendelser gennem ERA blev det ved den
tekniske gennemgang nævnt, at ERA’s kompetencer omfatter virksomheder
med aktiviteter i flere lande. I lovforslaget beskrives dog, at kompetencen om-
fatter virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter. Vil ministeren rede-
gøre for, om ERA kun har kompetencer til at virksomhedsgodkende virksom-
heder, der har trafik, der passerer landegrænser eller om kompetencen også
omfatter virksomheder, der opererer i flere lande? Ministeren bedes i den
sammenhæng redegøre for forskellen i formuleringen på s. 4 i L 184
bilag 4,
hvor der er skrevet ”[…]hvor jernbanevirksomheden skal køre i mere end én
medlemsstat”
og formuleringen i lovforslagets bemærkninger s. 8 om, at jern-
banevirksomheder ”[…] der skal køregrænseoverskridende trafik”.
Svar:
Jeg har i forbindelse med Transport-, Bygnings- og Boligudvalgets spørgsmål
til L 184 anmodet Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om at bidrage med be-
mærkninger. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har oplyst følgende:
”Den
Europæiske Unions Jernbaneagentur (ERA) skal udstede EU-
sikkerhedscertifikater til jernbanevirksomheder, der skal operere i flere med-
lemsstater. Det vil sige, når en jernbanevirksomhed skal drive jernbanevirk-
somhed i flere medlemsstater. Der behøver ikke nødvendigvis at være tale om,
at jernbanevirksomheden skal køre grænseoverskridende trafik, men det vil
være den typiske situation.
Hvor en jernbanevirksomhed ønsker at operere i flere medlemsstater, men
hvor der ikke er tale om grænseoverskridende trafik, f. eks. hvis Deutsche
Bahn, der opererer i Tyskland, også skal køre nationalt i Danmark, eksempelvis
L 184 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm., om ERA har kompetencer til både at godkende virksomheder, der har trafik, der passerer landegrænser, og virksomheder, der opererer i flere lande, til transport-, bygnings- og boligministeren
2041943_0002.png
på strækningen København-Århus, vil det være ERA, der skal udstede EU-
sikkerhedscertifikatet. Dette er forudsat, at det er den samme juridiske enhed,
der opererer i Tyskland.
Såfremt Deutsche Bahn etablerer et selskab med det formål at kunne befærde
strækningen København-Århus, vil virksomheden selv kunne vælge, om de vil
søge hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen eller ERA.”
Jeg kan henholde mig til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen bemærkninger, og vil
tilføje, at det eksempelvis fremgår af lovforslagets
§ 58 stk. 2., at ”EU-
sikkerhedscertifikatet udstedes af Agenturet i de tilfælde, hvor EU-
sikkerhedscertifikatet skal dække et driftsområde i mere end én medlemsstat i
EU.”
og
i
§ 60. stk. 3., at ”Køretøjsomsætningstilladelsen henholdsvis typegod-
kendelsen udstedes af Agenturet, hvis køretøjet skal have anvendelsesområde i
mere end én medlemsstat i EU.”
Med direktivet og lovforslaget menes der således, at ERA har kompetence ved
drift i mere
end en medlemsstat, hvoraf grænseoverskridende trafik, som
blandt andet er nævnt i lovforslagets almindelige bemærkninger på side 8, kan
være et eksempel på drift i mere end en medlemsstat.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen