Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
L 184
Offentligt
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
8. april 2019
2019-1968
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 4. april 2019 stillet mig
følgende spørgsmål vedrørende L184
–
Forslag til lov om ændring af jernbane-
loven (Implementering af dele af den tekniske del af 4. jernbanepakke, herun-
der nye beføjelser for den Europæiske Unions Jernbaneagentur, justeringer af
den retlige ramme for Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbanes
arbejde m.v.)., som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 2:
Ministeren svarer på L 184
–
spørgsmål 1, at selvforvaltning af sikkerhedsregler
kun kommer til at gælde for de entreprenører, som ønsker en sikkerhedscertifi-
cering. En sikkerhedscertificering er et krav, hvis en entreprenør ønsker at ud-
føre opgaver for Banedanmark. Vil ministeren uddybe, hvorfor og hvordan
Banedanmark kan stille dette krav, når der ikke er hjemmel til det i hverken
jernbaneloven eller bekendtgørelser udstedt med hjemmel i jernbaneloven?
Svar:
Jeg skal indledningsvis bemærke, at det stillede spørgsmål ikke omhandler
et forhold, der er en del af lovforslaget. Jeg har bedt Banedanmark om et
bidrag til besvarelse af spørgsmålet.
Banedanmark har oplyst følgende:
”Banedanmark
har besluttet, at entreprenører ikke længere kan køre på Ba-
nedanmarks sikkerhedsgodkendelse. Det betyder at entreprenører, der arbej-
der på jernbanen enten skal lade sig certificere eller lade sig trække af en
certificeret virksomhed. Der er flere årsager til at Banedanmark ikke vil lade
entreprenører køre på sin sikkerhedsgodkendelse:
Når entreprenører kører på Banedanmark sikkerhedsgodkendelse, så
er Banedanmark ansvarlig for at sikkerheden varetages forsvarligt i
de konkrete opgaver og for kompetencestyring af entreprenørernes
medarbejdere og vedligeholdelsesstyring af entreprenørernes materi-
el
–
ofte materieltyper Banedanmark ikke selv har og ikke kender.
Det er et ansvar, der er næsten umuligt for Banedanmark at leve op
til.
Banedanmark bliver holdt ansvarlig for, at der kun foregår hjemlet
kørsel på Banedanmarks infrastruktur. Retstilstanden for de entre-