L 184 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
L 184 Bilag 1
Offentligt

Dato

J. nr.

16.01.2019

2018-2891

Høringsnotat

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om

ændring af jernbaneloven

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet hørte den

20. november 2018

række myndigheder og organisationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag 1, over

udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven. Høringsfristen udløb den

21. december 2018.

1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lov-

forslaget: Aarhus Letbane I/S, Dansk Jernbaneforbund, Datatilsynet, DSB,

Forbrugerrådet Tænk Passagerpulsen, Havarikommissionen, Hovedstadens

Letbane og Metroselskabet.

2. Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til

lovforslaget: Dansk Arbejdsgiverforening, DB Cargo, Erhvervsministeriet, In-

stitut For Menneskerettigheder og Rigsrevisionen.

3. Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar til

lovforslaget: Advokatsamfundet, AdvoNordic Advokatfirma, Akademikernes

Centralorganisation (AC), Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, Arbejderbevæ-

gelsens Erhvervsråd, Arriva Danmark A/S, Arriva Tog A/S, Brancheforeningen

Dansk Kollektiv Trafik, Brancheforeningen Danske Advokater, Captrain Den-

mark ApS, Centralorganisationen af 2010 (CO2010), Centralorganisationernes

Fællesudvalg (CFU), CFL Cargo Danmark ApS, COWI, Dansk Cyklistforbund,

Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF), Danmarks Naturfredningsfor-

ening, Danmarks Statistik, DANSAM, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk

Erhvervsfremme, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri (DI), Dansk Magi-

sterforening (DM), Dansk Metal, Dansk Transport og Logistik

–

DTL, Danske

Havne, Danske Havnevirksomheder (Brancheforeningen), Danske Regioner,

Danske Speditører, Det Centrale Handicapråd, DI Transport, Domstolsstyrel-

sen, FOA, Forhandlingsfællesskabet, Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd, Hector Rail AB, HK Stat, HK Trafik og Jernbane, Håndværksrådet,

Ingeniørforeningen (IDA), Institut for miljø, samfund og rumlig forandring

–

Roskilde Universitet, ITD, Jernbanenævnet, Kommunernes Landsforening

–

KL, Københavns Kommune, Landdistrikternes Fællesråd, Landsorganisationen

i Danmark (LO), Lokaltog A/S, Metroservice A/S, Midtjyske Jernbaner, Midt-

L 184 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

trafik, Movia, NOAH-Trafik, Nordjyllands Trafikselskab, Nordjyske Jernbaner,

Offentligt Ansattes Organisationer, Rambøll, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rå-

det for Sikker Trafik, Serviceforbundet, Sydtrafik, Sund og Bælt Holding A/S,

Teknisk Landsforbund, Teknologisk Institut, Trafikforbundet, Trafikselskaber-

ne i Danmark, Udviklingsselskabet By & Havn I/S, Vestbanen A/S, Øresunds-

bro Konsortiet.

Bemærkninger til lovforslaget

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar til det

fremsatte lovforslag samt Transport-, Bygnings- og Boligministeriets bemærk-

ninger hertil.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der

ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår ikke i notatet.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet kan for en fuldstændig gennemgang

af samtlige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til

Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg.

1. Godkendelse af køretøjer, herunder typegodkendelse

DSB bemærker, at der kommer til at opstå en diskrepans i ejerskabsforholdene

for køretøjer, idet tilladelserne til ombyggede køretøjer under signalprogram-

met søges af Banedanmark som ansøger. Banedanmark vil derfor med forslaget

blive ansvarlig for at have en systematisk organisatorisk, teknisk og administra-

tiv proces i hele køretøjstypens levetid.

DSB bemærker endvidere, at de tillader sig at forudsætte, at der i forhold til de

bestemmelser og forudsætninger, der fastsættes omkring ibrugtagningstilladel-

ser, er taget højde for køretøjer i drift, som er omfattet af den gældende jernba-

nelovs § 25, stk. 5, under henvisning til § 21, stk. 4 og 6.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker indledningsvist, at reg-

lerne i Kommissionsforordning 2018/545/EU

er direkte gældende, og derfor

ikke er reguleret af dette lovforslag. Kommissionsforordningen betyder, at det

er indehaveren af typegodkendelsen, der bliver ansvarlig for konfigurations-

styringen for køretøjstypen og for det dossier, der ledsager afgørelsen om

typegodkendelsen, jf. forordningens art. 5. Det vil sige, at den ansøger, der

har modtaget typegodkendelsen, bliver ansvarlig for konfigurationsstyringen

for køretøjstypen. Bestemmelsen regulerer processen efter udstedelsen af ty-

pegodkendelsen og har til formål at placere et entydigt ansvar for konfigura-

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 af 4. april 2018 om

praktiske bestemmelser for jernbanekøretøjsgodkendelses- og jernbanekøretøjsty-

pegodkendelsesprocessen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2016/797

Side 2/12

L 184 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

tionsstyring, hvilket ikke har været entydigt placeret tidligere. Bestemmelsen

ændrer ikke på reglerne om eller kravene til at opnå en typegodkendelse. Da

disse regler fremgår af førnævnte forordning, regulerer lovforslaget ikke det-

te spørgsmål.

2. Bybaner - adskillelse af reglerne om bybaner og konventionel jernbane

Hovedstadens Letbaner og Metroselskabet udtrykker tilfredshed med, at byba-

nerne udskilles fra den konventionelle jernbane.

Aarhus Letbane I/S udtrykker ligeledes tilfredshed med lovforslagets bestem-

melser, der adskiller reguleringen af bybaner fra den konventionelle jernbane.

Aarhus Letbane I/S bemærker i den henseende, at de har en forventning om, at

udmøntningen af de nye regler for sikkerhedscertificering af bybaner vil med-

føre lempeligere krav i forhold til det nuværende set up, og at der ikke sker op-

stilling af nye, unødvendige nationale særkrav.

DSB

bemærker, at begrebet ”bybanefører” indføres i lovgivningen og

foreslår,

at begrebet defineres i loven for at tydeliggøre hvilke kompetencer, der forven-

tes af denne personalegruppe.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at lov-

forslaget i al væsentlighed viderefører de gældende regler for bybaner. De

gældende hjemler til, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om særlige

forhold for bybaner, herunder om bl.a. sikkerhedscertifikater, sikkerhedsgod-

kendelser og ibrugtagningstilladelser for infrastruktur og køretøjer viderefø-

res således. Men da bybaner ikke fremover er, eller kan være, omfattet af

jernbanesikkerhedsdirektivet og interoperabilitetsdirektivet, er det hensigten

fremover at anvende bemyndigelserne til at fastsætte regler, der er uaf-

hængige af europæisk lovgivning, så de i højere grad tager højde for de særli-

ge hensyn, der gør sig gældende for bybaner. For så vidt angår bekymringen

om opstilling af nye, unødvendige nationale særkrav, er det Transport-, Byg-

nings- og Boligministeriets forventning, at der vil være mulighed for at ud-

mønte et nationalt regelsæt for bybaner, der - som minimum - ikke er mere

omfattende end den regulering, som den konventionelle jernbane i medfør af

de europæiske regler vil være underlagt.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal herudover bemærke, at for-

slagets § 39 c er en videreførelse af den gældende § 39, hvor

begrebet ”byba-

nefører”

anvendes. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vurderer ikke,

at det er nødvendigt at indføre en definition i loven, da begrebet ”bybane”

defineret i lovens § 3, stk. 1, nr. 3. Spørgsmålet om, hvilke kompetencer, man

skal have som bybanefører, reguleres ved bekendtgørelse.

Side 3/12

L 184 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

3. Havarikommissionens afgrænsning af undersøgelser

Havarikommissionen bemærker i høringssvaret, at partsbegrebet i § 83, stk. 5

bør afgrænses ved at indføre et relevanskriterium.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker, at der er indført et rele-

vanskriterium i bemærkningerne til § 83, stk. 5, således at Havarikommissio-

nen vil kunne afgrænse partsbegrebet ud fra hensynet til, hvilke erfaringer

man forventer at kunne drage af høringen og ulykken, og under hensyntagen

til, at Havarikommissionen bør holde de parter, der har et sikkerhedsrelateret

ansvar ajour om fremskridtene med undersøgelsen. Herudover bør Havari-

kommissionen tage hensyn til ofrenes og deres familieres rimelige behov, når

Havarikommissionen afgrænser partsbegrebet.

Havarikommissionen bemærker, at alle ifølge den foreslåede § 83, stk. 3, skal

have mulighed for at fremlægge relevante tekniske oplysninger

–

hvilket, ifølge

Havarikommissionen, ikke afviger fra den nuværende praksis.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker, at bemærkningerne til §

83, stk. 3, er blevet præciseret, så det fremgår af bemærkningerne, at be-

stemmelsen indebærer, at Havarikommissionen vil skulle tage imod tekniske

oplysninger, som fremlægges af den relevante infrastrukturforvalter, de in-

volverede jernbanevirksomheder, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, agentu-

ret, ofrene og deres familie, ejere af beskadigede genstande, fabrikanter, in-

volverede beredskabstjenester og repræsentanter for personale og brugere.

Havarikommissionen bemærker i forhold til § 88, at trafikstyrings- og signal-

anlæg efter Havarikommissionens opfattelse er en del af jernbaneinfrastruktu-

ren.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er enig i, at Havarikommissionen i

dag i medfør af § 88 har adgang til at undersøge trafikstyrings- og signalan-

læg, da Havarikommissionen har adgang til at undersøge den infrastruktur

samt de anlæg, som er i interaktion med jernbanen. Ændringen af § 88 vil

ikke ændre Havarikommissionens beføjelser. Ændringen præciserer alene

bestemmelsens ordlyd, således at bestemmelsens ordlyd i højere grad vil sva-

re til ordlyden af artikel 21, stk. 2, 2. pkt., litra a i jernbanesikkerhedsdirekti-

vet.

Dansk Jernbaneforbund bemærker til den foreslåede § 93, stk. 1, at Havari-

kommissionen under normale omstændigheder må kunne afslutte den endelige

rapport indenfor 12 måneder.

Den foreslåede § 93, stk. 1, foreskriver, at hvis Havarikommissionen ikke kan

offentliggøre den endelige rapport inden for 12 måneder, udsender Havari-

kommissionen en foreløbig erklæring, som minimum på hver årsdag for ulyk-

Side 4/12

L 184 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

ken med nærmere oplysninger om fremskridt i relation til undersøgelsen og

eventuelle sikkerhedsspørgsmål, der er blevet rejst.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er enig i Dansk Jernbaneforbunds

betragtninger. Bemærkningerne giver dog ikke anledning til at ændre den

foreslåede § 93, stk. 1, da bestemmelsen regulerer tilfældet, hvor Havarikom-

missionen mod forventning ikke har kunnet afslutte den endelige rapport in-

denfor 12 måneder.

4. Havarikommissionens pligt til at underrette agenturet om undersøgelser

Havarikommissionen bemærker, at den foreslåede § 81, stk. 4, vil være en ud-

videlse af gældende praksis, da Havarikommissionen vil skulle underrette

agenturet om alle undersøgelser, som Havarikommissionen indleder.

DSB

bemærker til det foreslåede § 81, stk.4, at begrebet ”tildragelse” indføres i

lovforslaget. Herudover bemærker DSB, at begrebet er defineret som ”ulykker

og øvrige ulykker”.

Transport Bygnings- og Boligministeriet bemærker, at forpligtelsen til at un-

derrette agenturet, når Havarikommissionen indleder en undersøgelse, i

medfør af § 81, stk. 4, følger af artikel 25, stk. 1, i direktiv 2016/798 om jern-

banesikkerhed. Havarikommissionens bemærkninger giver ikke anledning til

at ændre § 81, stk. 4.

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet bemærker, at DSB’s definition af

begrebet er ikke korrekt. Det er præciseret i bemærkningerne, at begrebet

”tildragelse”

er en samlet betegnelse for alvorlige ulykker, ulykker og hændel-

ser. Herudover er det præciseret i bemærkningerne, at begreberne alvorlige

ulykker, ulykker og hændelser skal forstås i overensstemmelse med definitio-

nerne af begreberne, som følger af bemærkningerne til jernbanelovens § 81,

stk. 2.

5. Pligt til at videregive oplysninger om ulykker og hændelser til Havarikom-

missionen

Datatilsynet henleder i forhold til lovforslagets § 1, nr. 22, opmærksomheden

på databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, hvorefter personop-

lysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nød-

vendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles. Hvis de tilgængelige oplys-

ninger indeholder personoplysninger, må der alene videregives de personop-

lysninger, der er relevante og nødvendige til Havarikommissionen. Datatilsynet

forudsætter i øvrigt, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyt-

telsesloven vil blive iagttaget i forbindelse med eventuelle behandlinger af per-

sonoplysninger foranlediget af lovforslaget.

Side 5/12

L 184 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker i den forbindelse, at

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 22 er blevet præciseret, så det nu

fremgår, at det forudsættes, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven vil blive iagttaget i forbindelse med eventuelle behand-

linger af personoplysninger foranlediget af, at jernbanevirksomheder vil skul-

le videregive alle tilgængelige oplysninger om ulykken eller hændelsen til Ha-

varikommissionen.

6. Betydning for passagererne

Passagerpulsen, Forbrugerrådet, lægger vægt på, at sikkerheden er altafgøren-

de for passagererne. Passagerpulsen lægger derfor vægt på, at sikkerhedsstan-

darderne opretholdes på samme niveau, når kompetencen til sikkerhedscertifi-

cering i visse tilfælde flyttes, og procedurerne i visse tilfælde ændres. De lægger

desuden vægt på, at passagererne i en ny struktur har god og nem klageadgang,

hvis de oplever sikkerhedsbrister eller oplever at have været udsat for fare i

forbindelse med deres togrejse. Generelt lægger Passagerpulsen vægt på, at

implementeringen af den tekniske del af jernbanepakken ikke fører til længere

administrative processer og tungere bureaukrati, der kan medføre, at passage-

rerne skal vente længere tid på, at nye jernbaner kan ibrugtages end nødven-

digt.

Passagerpulsen noterer sig, at lovforslaget medfører en sænkning af Jernbane-

nævnets afgift og hermed de midler, som nævnet har til rådighed til drift. Pas-

sagerpulsen lægger stor vægt på, at Jernbanenævnet har gode rammer for deres

arbejde, herunder deres tilsynsforpligtelse i forhold til jernbaneselskabernes

overholdelse af EU’s forordning om jernbanepassagerers

rettigheder og forplig-

telser. Passagerpulsen kan være bekymrede for, om en sænkning af afgiften

svækker rammerne for nævnets arbejde.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at lov-

forslaget ikke ændrer ved den klageadgang, der findes for jernbanepassage-

rer i dag. Jernbanenævnet er afgiftsfinansieret og baggrunden for at sænke

afgiften er alene, at der oparbejdet et overskud i afgiftsordningen. Overskud-

det er oparbejdet, fordi nævnets omkostninger er lavere end forudsat ved se-

neste afgiftsfastsættelse. Ændringen af satsen ændrer således ikke ved Jern-

banenævnets mulighed for at udøve sit virke. I forhold til passagerklager skal

det bemærkes, at Jernbanenævnet alene behandler de klager vedrørende pas-

sagerrettighedsforordningen

, der falder uden for Ankenævnet for Bus, Tog

og Metros afgørelseskompetence. Det bemærkes i øvrigt, at det ikke er hensig-

ten med lovforslaget at ændre på det nuværende sikkerhedsniveau på jernba-

nen.

Side 6/12

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober

2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser

L 184 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

7. Udvidelse af hjemlen til afbureaukratisering af sikkerhedsregler, herunder

tekniske sikkerhedsregler

Aarhus Letbane I/S er positivt indstillet over for udvidelsen af muligheden for

at afbureaukratisere reglerne om godkendelse af sikkerhedsregler. I den for-

bindelse opfordrer de til en præcisering af grænseområdet mellem Trafik-,

Bygge-, og Boligstyrelsen og den uafhængige tredjepartsvurdering i forbindelse

med ansøgning om godkendelse af sikkerhedsregler og trafikale sikkerhedsreg-

ler.

DSB støtter den intention om afbureaukratisering, der ligger i udvidelsen af

muligheden for at afbureaukratisere reglerne om godkendelse af trafikale sik-

kerhedsregler og sikkerhedsregler. I den forbindelse bemærker DSB, at de

imødeser, at det tydeliggøres ved udmøntningen af reglerne, hvor og hvornår

der kommer til at blive stillet krav om tredjepartsvurdering. DSB gør endvidere

opmærksom på, at ordet ”trafikale” mangler til sidst i forslaget

til § 61, stk. 6.

Hovedstadens Letbaner og Metroselskabet udtrykker tilfredshed med udsigten

til øget selvforvaltning. De bemærker, at de sammen med Trafik- Bygge- og

Boligstyrelsen og Metro Service A/S er i færd med at konkretisere, hvad trafika-

le og tekniske sikkerhedsregler er for metroer og letbaner, og de udtrykker øn-

ske om, at dette kunne fremgå af bemærkningerne til loven, når konkretiserin-

gen er på plads. Da denne konkretisering ikke er færdigbehandlet, har de ikke

mulighed for at fremsende den inden høringsfristens udløb.

Passagerpulsen, Forbrugerrådet bemærker, at de, under forudsætning af at

sikkerhedsstandarderne opretholdes, er positive overfor de elementer af lov-

forslaget, der afbureaukratiserer reglerne om sikkerhedsgodkendelser og giver

mulighed for at overlade mere af sikkerhedsarbejdet til selvforvaltning.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at

Jernbaneloven i dag indeholder hjemmel til at fastsætte regler om, at infra-

strukturforvalteren

–

under visse betingelser - kan udarbejde og ændre egne

sikkerhedsregler (tekniske og fælles) uden Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens

godkendelse. Med lovforslaget foreslås at udvide denne hjemmel til også at

omfatte de trafikale sikkerhedsregler, der udarbejdes af både infrastruktur-

forvaltere og jernbanevirksomheder. Der lægges hermed op til, at virksomhe-

derne selv skal forvalte deres sikkerhedsregler, både når der laves nye regler

og foretages ændringer af eksisterende. I dag myndighedsgodkendes disse

regler løbende. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil i løbet af 2019 gå i dialog

med branchen om den videre udmøntning af intentionen i lovforslaget om

selvforvaltningen af sikkerhedsregler.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker i øvrigt, at indførelsen

af selvforvaltningen forudsætter, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i ud-

møntende bekendtgørelser fastsætter overordnede funktionskrav for såvel

Side 7/12

L 184 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

trafikale som tekniske sikkerhedsregler. Sådanne myndighedsfastsatte funkti-

onskrav for sikkerhed findes ikke i dag. Fastsættelsen af disse funktionskrav,

som vil skulle opfyldes af alle infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomhe-

der, vil derfor sikre, at der indføres et ensartet og transparent grundlag for

virksomhederne. Dette grundlag, som kan sammenlignes med Bygningsreg-

lementet, vil ligesom på byggeområdet, dels sikre, at anlæg, vedligeholdelse

og ikke mindst den løbende drift af jern- og bybaneinfrastruktur, vil skulle ske

i henhold til myndighedsfastsatte regler og dels skabe et mere entydigt grund-

lag for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens fremtidige tilsyn med virksomhe-

dernes overholdelse af sikkerhedskrav til anlæg, vedligeholdelse og den lø-

bende drift.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal endvidere bemærke, at de em-

ner, der er påpeget i høringssvarene, vil indgå i overvejelserne omkring ud-

arbejdelsen af de udmøntende bekendtgørelser. Disse regler vil naturligvis

også sendes i høring, hvor der vil være endnu en mulighed for at kommentere

på dem.

Slutteligt skal det bemærkes, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har

udarbejdet en ny affattelse af § 61 i stedet for de ændringer i de enkelte styk-

ker i den gældende § 61, som har været sendt i høring. Baggrunden for dette

er et ønske om at lave en mere overskuelig bestemmelse, hvor sikkerhedsreg-

ler samtidig gøres til overbegreb for alle typer sikkerhedsregler. I dag anven-

des begrebet ”sikkerhedsregler” og ”trafikale sikkerhedsregler” i loven som to

forskellige typer af sikkerhedsregler. Der er alene tale om en lovteknisk om-

skrivning af bestemmelsen, og der er ikke tilsigtet ændringer i forhold til ind-

holdet af den ændring af § 61, der har været sendt i høring.

8. Perronovergange

DSB anderkender intentionen om at undgå personpåkørsler i perronovergange

ved indførelse af en straffebestemmelse og ønsket om at opnå opmærksomhed

på de farer, som er i forbindelse med færden i og ved jernbanearealer. DSB er

desuden bevidst om, at der har været en del hændelser i perronovergange de

sidste par år. I den sammenhæng bemærker DSB dog, at disse hændelser alene

er en brøkdel af de hændelser, der sker i og ved uautoriseret og uhensigtsmæs-

sig færden i og ved jernbanearealer. DSB foretrækker på den baggrund, at be-

stemmelsen udvides til at omfatte andet og mere end blot perronovergange.

DSB udtrykker desuden en undren over, at en hændelse, som kan have en om-

fattende og alvorlig jernbanesikkerhedsmæssig konsekvens, og som indføres i

loven med henblik på forebyggelse, foreslås takseret med en bødesats, der er

lavere end en kontrolafgift eller en parkeringsbøde. DSB savner proportionali-

tet mellem forslaget og takseringen af overtrædelsen.

Side 8/12

L 184 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at infrastruk-

turforvalterens og jernbanevirksomhedens område ifølge jernbanelovens § 41,

omfatter stationsområder, banelinjer med tilhørende skråninger, banketter

og grøfter, broer, tunneler, højbaner, arbejdspladser og andre anlæg, tog og

andre køretøjer og forpladser og adgangsveje til stationer og jernbanefærge-

steder, hvor disse ejes af jernbanevirksomheden eller ejes eller forvaltes af

infrastrukturforvalteren.

Ingen må, ifølge jernbanelovens § 46, færdes eller lade dyr færdes på de om-

råder, der er nævnt i § 41, og som ikke er åbne for offentligheden, uden infra-

strukturforvalterens eller jernbanevirksomhedens tilladelse. Enhver som

overtræder forbuddet vil, i medfør af jernbanelovens § 116, stk. 1, kunne straf-

fes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Uautoriseret og uhensigtsmæssig

færden i og ved jernbanearealer, der ikke er åbne for offentligheden, vil såle-

des allerede efter den nuværende jernbanelov kunne straffes med bøde eller

fængsel indtil fire måneder. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ser

ikke grund til at udvide forbuddet i den foreslåede § 47 a til også at omfatte

jernbanearealer, som ikke er åbne for offentligheden.

Perronovergange er imidlertid ikke omfattet af strafbestemmelsen i jernbane-

lovens § 46, da perronovergange er åbne for offentligheden.

Jernbanelovens § 42, stk. 1, foreskriver, at enhver, der søger adgang til eller

opholder sig på de områder, der er nævnt i § 41, og som er åbne for offentlig-

heden, skal rette sig efter de forskrifter til opretholdelse af orden og sikkerhed,

der meddeles af virksomhedens personale, eller som ved opslag eller på anden

hensigtsmæssig måde er bekendtgjort af virksomheden. Enhver som overtræ-

der forskrifterne vil, i medfør af jernbanelovens § 116, stk. 1, kunne straffes

med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Krydsning af perronovergange er

imidlertid ikke omfattet af strafbestemmelsen i jernbanelovens § 42, stk. 1, da

der ikke findes forskrifter, som forbyder krydsning af jernbanen via perron-

overgange.

Perronovergange er karakteriseret ved, at de leder personer på tværs af jern-

banen fra en perron til en anden. Krydsningen af jernbanen sker i samme

niveau, som toget kører. Tilsvarende karakteristika gælder for jernbaneover-

kørsler, som er åbne for almindelig færdsel, da overkørslerne leder trafikan-

ter på tværs af jernbanen fra en vej til en anden, og da trafikanterne passerer

jernbanesporerne i samme niveau, som toget kører.

Krydsning af jernbaneoverkørsler, som er åbne for almindelig færdsel, er

reguleret i færdselslovens § 5, som forbyder trafikanter at passere jernbane-

overkørsler, når 1) pligt til standsning er tilkendegivet ved signalanlæg, 2)

bomme er lukkede, eller medens bomme lukkes eller åbnes, eller 3) jernbanens

personale tilkendegiver, at tog nærmer sig. Herudover foreskriver færdselslo-

Side 9/12

L 184 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

vens § 5, at færdsel over en jernbaneoverkørsel ikke må finde sted, når det kan

ses eller høres, at et tog nærmer sig.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ønsker at mindske antallet af ulyk-

ker og hændelser, som finder sted, når folk krydser perronovergang, idet der

kommer tog, ved at øge opmærksomheden på de farer, som er ved krydsning

af jernbanen via perronovergange. På trods af de farer, som er forbundet

med at krydse jernbanen via en perronovergang, er det ikke i dag, som ved

krydsning af jernbanen via jernbaneoverkørsler, forbudt at krydse jernbanen

via en perronovergang, når et tog nærmer sig, eller når det ved signal er in-

dikeret, at et tog nærmer sig. På trods af farerne er personer heller ikke ved

lov forpligtet til at udvise særlig opmærksomhed, når de skal passere jernba-

nen via en perronovergang, og personerne er ikke forpligtet til at krydse

jernbanen via en perronovergang uden unødig ophold. På den baggrund fin-

der Transport-, Bygnings- og boligministeriet ikke, at bestemmelsens ger-

ningsindhold bør ændres.

Den, som overtræder den foreslåede § 47 a, vil kunne straffes med bøde, jf.

den foreslåede § 120 a. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vurderer i

den forbindelse, at det vil være hensigtsmæssigt at udmåle bøden til 700 kr.,

og for personer med særlig lav indtægt til 500 kr. Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet er ikke enig med DSB i, at der mangler proportionalitet mel-

lem bødens påtænkte størrelse og lovovertrædelsen. Denne bødestørrelse for

overtrædelse af den foreslåede § 47 a svarer til størrelsen af den bøde, som en

gående og førere af cykel, hestekøretøj eller hest, i medfør af færdselslovens §

118 a, stk. 1, kan ifalde, hvis personen overtræder færdselslovens § 5, når per-

sonen krydser jernbanen via en jernbaneoverkørsel, der er åben for alminde-

lig færdsel. Det fremgår af bemærkningerne til færdselsloven, at der ved over-

trædelser af færdselsloven, efter Rigsadvokatens opfattelse, som udgangs-

punkt ikke bør udstedes bøder på under 1.000 kr. for overtrædelser af færd-

selsloven med motordrevet køretøj, mens minimumsbøden for gående, efter

Rigsadvokatens opfattelse, passende kunne fastsættes til 700 kr. Som grund-

lag for bødestørrelserne fremhævede Rigsadvokaten netop størrelsen af

standsnings- og parkeringsafgifter, som udgjorde, og stadig udgør, 510 kr. og

kontrolafgiften for at køre uden gyldig rejsehjemmel, som udgjorde og stadig

udgør 750 kr. Rigsadvokaten bemærkede desuden i den forbindelse, at over-

trædelser, der begås med motordrevne køretøjer, generelt må vurderes som

mere trafikfarlige for både føreren selv og andre trafikanter end de overtræ-

delser, der begås af de såkaldte »bløde trafikanter« som gående og cyklister.

Der findes således, ifølge Rigsadvokaten, overtrædelser af færdselsloven be-

gået af gående, cyklister m.fl., som efter Rigsadvokatens opfattelse ikke kan

begrunde en minimumsbøde på 1.000 kr. henset til disse trafikanters generelt

lavere trafikfarlighed. Endvidere kunne bøden for personer med særlig lav

indkomst, efter Rigsadvokatens opfattelse, passende udmåles til 500 kr.

Justitsministeriet tilsluttede sig Rigsadvokatens og udformede færdselslovens

§ 118, stk. 1 i overensstemmelse hermed. På den baggrund finder Transport-,

Side 10/12

L 184 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Bygnings- og Boligministeriet ikke, at de af ministeriet vurderede hensigts-

mæssige bødestørrelser ved overtrædelse af den foreslåede § 47 a bør ændres.

9. Andre bemærkninger

DSB har haft en række lovtekniske bemærkninger.

Datatilsynet har bemærket, at de forudsætter, at reglerne i databeskyttelsesfor-

ordningen

og databeskyttelsesloven

vil blive iagttaget i forbindelse med even-

tuelle behandlinger af personoplysninger foranlediget af lovforslaget.

Havarikommissionen bemærker til forslaget til ændring af § 2, stk. 6, at de tol-

ker ændringen således, at S-tog, privatbaner, Metro og letbaner ikke kan be-

tragtes som privatejet infrastruktur. Hvis tolkningen ikke er korrekt, beder de

om, at dette præciseres.

Passagerpulsen, Forbrugerrådet ser positivt på, at satserne for afgiften til Tra-

fik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilsyn øges, så der er gode rammer for et effektivt

sikkerhedsarbejde under de nye rammer.

Til Havarikommissionens bemærkning om § 2, stk. 6, skal Transport-, Byg-

nings- og Boligministeriet bemærke, at ændringen udvider én af undtagelses-

bestemmelserne til loven. Bestemmelsen undtager privatejet infrastruktur og

køretøjer, der udelukkende anvendes på sådan infrastruktur. Ændringen ud-

vider anvendelsesområdet for undtagelsen en smule. Undtagelsesbestemmel-

sen gælder i dag også for S-tog, privatbaner, Metro og letbaner, og det vil den

også gøre efter ændringen. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet finder

det ikke nødvendigt at præcisere dette yderligere i loven, idet loven gælder for

bybaner, jf. lovens § 2, stk. 1, og dermed også § 2, stk. 6. I tilfælde af at Hava-

rikommissionens bemærkning skal forstås som et spørgsmål om, hvorvidt

hele S-togsnettet, privatbaner, Metro og letbaner som helhed er undtaget fra

lovens anvendelsesområde, skal det bemærkes, at dette ikke er tilfældet. Som

nævnt er bybaner omfattet af lovens anvendelsesområde, jf. lovens § 2, stk. 1.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal herudover samlet bemærke, at

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har justeret lovforslaget på bag-

grund af DSB´s lovtekniske bemærkninger, hvor det er fundet nødvendigt og

at reglerne om databeskyttelse, som fremhævet af Datatilsynet, naturligvis vil

blive iagttaget i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Side 11/12

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv

95/46/EF.

Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om be-

skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og

om fri udveksling af sådanne oplysninger.

L 184 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

10. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets øvrige ændringer siden høringen

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har i forhold til det forslag, der har

været i høring foretaget en række lovtekniske justeringer og ændringer, her-

under en justering af § 11, stk. 1, sammenskrivning af de foreslåede § 60 og 60

a til én bestemmelse, en ny affattelse af § 61 og justering af § 76 a.

11. Havarikommissionens bemærkninger om uafhængighed

Havarikommissionen bemærker, at der fornylig har været gennemført et Peer-

Review af jernbaneenheden i Havarikommissionen. I den forbindelse har Ha-

varikommissionen modtaget skriftlige bemærkninger, hvori det fremhæves, at

jernbanelovens § 83, stk. 2, som bliver til stk. 6, og jernbanelovens § 94 ikke er

i overensstemmelse med jernbanesikkerhedsdirektivets bestemmelser om Ha-

varikommissionens uafhængighed.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker, at lovforslaget om æn-

dring af jernbaneloven ikke ændrer de pågældende bestemmelser. Transport-,

Bygnings- og Boligministeriet vil i forlængelse af Havarikommissionens be-

mærkninger igangsætte en undersøgelse af, om de pågældende bestemmelser

skal ændres.

Side 12/12