L 182 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 182 Bilag 1
Offentligt

Notat

Kommenteret høringsnotat over høringssvar til udkast til forslag til

ændring af SU-loven

1. Indledning

Et udkast til forslag til lov om ændring af SU-loven har i perioden fra den 11. janu-

ar 2019 til den 25. januar 2019 været i ekstern høring. Høringen har også været

offentliggjort på Høringsportalen.

Der er indkommet 18 høringssvar, hvoraf 8 indeholder bemærkninger til lovforsla-

get. I dette notat gives et resumé af de væsentligste bemærkninger til lovforslaget

og de ændringer, der er foretaget i lovforslaget på baggrund af høringen.

9. januar 2019

Høringen har ikke givet anledning til ændringer i lovteksten. Lovforslagets be-

mærkninger er præciseret på enkelte områder, som angivet neden for under pkt.

2. Generelle bemærkninger

Generelt giver høringsparterne udtryk for, at de støtter regeringens initiativ om

indførelse af tillægsstipendium til uddannelsessøgende i erhvervsuddannelse med

en funktionsnedsættelse (herefter handicaptillæg). Flere høringsparter kan ikke

tilslutte sig forslaget om forhøjelse af fribeløbet for uddannelsessøgende, der mod-

tager SU.

Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO), Dansk Magisterforening (DM), Dan-

ske Handicaporganisationer (DH)

Danske Studerendes Fællesråd (DSF)

støt-

ter indførelsen af handicaptillæg til uddannelsessøgende i erhvervsuddannelser.

Akademikerne (AC), EEO, DM

DSF

kan ikke tilslutte sig forslaget om forhøjelse

af fribeløbet for uddannelsessøgende, der modtager SU.

3. Specifikke bemærkninger

Handicaptillæg til uddannelsessøgende i erhvervsuddannelser

Vurderingen af erhvervsevne

finder regeringens forslag om at indføre handicaptillæg til uddannelsessøgen-

de i erhvervsuddannelser positivt. DH finder det dog problematisk, at der i dag

tildeles handicaptillæg på baggrund af en isoleret vurdering af den unges evne til

at påtage sig et erhvervsarbejde. Der foretages ikke en samlet vurdering af den

uddannelsessøgendes studieevne og mulighed for at have et erhvervsarbejde ved

siden af. DH anfører, at der vil være uddannelsessøgende, som isoleret set godt

vil kunne passe et arbejde, man da de grundet deres funktionsnedsættelse bruger

længere tid på studiearbejdet, har de ikke mulighed for at have et arbejde ved

siden af studierne.

Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger (Ankenævnet)

foreslår, at

det præciseres i lovteksten, at vurderingen af ret til handicaptillæg alene er en

vurdering af ansøgers erhvervsevne, og at ansøgers eventuelle restressourcer

efter studiet ikke indgår i vurderingen.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Jura og Internationale forhold

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

19/001658-01

Side 1/4

L 182 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ministeriet

bemærker, at handicaptillægget har til formål at kompensere for den

uddannelsessøgendes nedsatte erhvervsevne og manglende mulighed for at sup-

plere SU med erhvervsindkomst via et studiejob. Handicaptillægget skal ikke

kompensere for den uddannelsessøgendes studieevne. Uddannelsessøgende,

som på grund af et handicap har vanskeligheder i forhold til studiet, har mulighed

for at blive kompenseret ved hjælp af specialpædagogisk støtte (SPS).

Vurderingen af, om den uddannelsessøgende kan påtage sig erhvervsarbejde ved

siden af studiet er dog ikke uafhængig af de ressourcer, den uddannelsessøgende

anvender på studiet. Hvis den uddannelsessøgende har vanskeligt ved at følge

studiet på grund af kognitive vanskeligheder, smerter eller træthed vil det med stor

sandsynlighed også betyde vanskeligheder i forhold til at kunne påtage sig et er-

hvervsarbejde.

Det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at der i vurderingen af ansøgnin-

ger om handicaptillæg alene indgår en vurdering af den uddannelsessøgendes

evne til at påtage sig et erhvervsarbejde. Det indgår ikke i vurderingen, om den

uddannelsessøgende bruger længere tid på studiet, herunder til lektielæsning og

forberedelse.

Vurdering af varig funktionsnedsættelse

Ankenævnet

bemærker i forhold til vurderingen af en varig funktionsnedsættelse,

at Ankenævnet betragter funktionsnedsættelser som varige i SU-lovens forstand,

hvis de har varet omkring et år, og formodes at vare yderligere en periode, sva-

rende til tidsrummet for et normalt uddannelsesforløb.

Ministeriet

er enig i, at uddannelsessøgende, som har en funktionsnedsættelse,

der har varet et år eller lidt længere tid, betragtes som varig, hvis de fortsat opfyl-

der de diagnostiske kriterier efter et år, eksempelvis tilbagevendende depression,

kronisk tarmsygdom eller epilepsi. Uddannelsessøgende, som forventes at skulle i

gennem et længerevarende sygdomsforløb, eksempelvis brækket ben med efter-

følgende operation og genoptræning eller behandling for enkeltstående depressi-

on, betragtes ud fra handicaptillægsordningen ikke som havende en varig funkti-

onsnedsættelse. Denne gruppe uddannelsessøgende har mulighed for at søge

ekstra SU-klip, hvis de på grund af sygdom kommer bagud med deres studie.

Niveau for handicaptillæg til uddannelsessøgende i erhvervsuddannelse

EEO

er overordnet positive over for indførelsen af handicaptillæg til elever i er-

hvervsuddannelse. EEO stiller dog spørgsmål til rationalet bag fastsættelsen af

tillægget på 5.500 kr. pr. måned, i stedet for at indføre samme sats som for de

videregående uddannelser.

Ministeriet

bemærker, at hensigten med indførelsen af handicaptillæg til uddan-

nelsessøgende i erhvervsuddannelse er at sidestille SU-modtagere med en varig

funktionsnedsættelse, der giver betydelige begrænsninger i evnen til at påtage sig

et erhvervsarbejde, med andre uddannelsessøgende på ungdomsuddannelserne.

Udfordringer for elever i erhvervsuddannelse med en funktionsnedsættelse

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 2/4

L 182 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

EEO

bemærker, at uddannelsessøgende i erhvervsuddannelse kun får SU under

grundforløbet, hvis vedkommende er over 18 år, og eleven således ikke kan få

økonomisk kompensation for hele uddannelsen.

EEO bemærker videre, at elever med handicap ikke har samme forudsætninger

som andre elever, når eleven kommer i virksomheds- eller skolepraktik. Handicap-

tillægget er derfor ikke tiltrækkeligt i forhold til målet om at kompensere elever

med en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Erhvervsuddannelser hører under Undervisningsministeriets ressort.

Undervisningsministeriet

har noteret sig, at det har været et ønske fra EEO at få

udvidet muligheden for handicaptillæg til at omfatte erhvervsuddannelserne. Det

noteres også, at forslaget kun omfatter erhvervsuddannelseselever, der er SU-

berettigede under Grundforløbet, og at EEO derfor mener, at handicaptillægget

derfor ikke er nok i målet om at kompensere elever med varig fysisk eller psykisk

funktionsnedsættelse.

Behandling af ansøgninger om handicaptillæg

Ankenævnet

bemærker, at det er Ankenævnets opfattelse, at sager om ansøgning

om handicaptillæg er omfattet af officialmaksimen, og at ansvaret for oplysning af

sagen påhviler myndigheden, som skal sikre, at der træffes afgørelse på et for-

svarligt grundlag. Det er således Ankenævnets opfattelse, at Styrelsen for Institu-

tioner og Uddannelsesstøtte (styrelsen) har pligt til at indhente supplerende oplys-

ninger, hvis den dokumentation, som er indsendt af ansøger, er mangelfuld.

Ministeriet

er enig i, at sager vedr. ansøgning om handicaptillæg er omfattet af

officialmaksimen. Når det anføres i lovforslagets bemærkninger, at den uddannel-

sessøgende skal vedhæfte fyldestgørende og aktuel lægelig dokumentation i for-

bindelse med ansøgning, er det af hensyn til den uddannelsessøgendes forvent-

ning om en hurtig sagsbehandling. Uddannelsessøgende med en funktionsned-

sættelse har ofte adgang til lægelige oplysninger via deres behandlingssted og

Sundhed.dk, hvilket er med til at lette sagsbehandlingen og fremskynde en afgø-

relse. Dertil kommer, at styrelsen anmoder om yderligere dokumentation, hvis

styrelsen ikke kan træffe afgørelse på det foreliggende grundlag. Afhængig af det

konkrete behov for supplerende oplysninger, kan det f.eks. enten ske ved, at sty-

relsen sender en attest til ansøger, som vedkommende skal have udfyldt hos egen

læge eller ved, at styrelsen beder om yderligere oplysninger direkte fra hospital,

speciallæge eller andet behandlingssted. Det er præciseret i bemærkningerne.

Økonomi

Ankenævnet bemærker, at under forudsætning af, at der sker en stigning i antallet

af indkomne klagesager om handicaptillæg til Ankenævnet på 20 pct., som skøn-

net af ministeriet, forventer Ankestyrelsen, at behandlingen af sagerne vil medføre

årlige merudgifter for Ankestyrelsen på 0,2 mio. kr.

Ministeriet

har noteret sig bemærkningen, og lovforslagets økonomiske bemærk-

ninger er justeret i overensstemmelse med det af Ankenævnet anførte.

Forhøjelse af fribeløb til uddannelsessøgende, der modtager SU

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 3/4

L 182 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

AC, DM, DSF

EEO

er kritiske over for en forhøjelse af fribeløbet, idet de vurde-

rer, at initiativet tilskynder uddannelsessøgende til at arbejde mere ved siden af

deres uddannelse, og det risikerer at tage fokus fra uddannelsen.

DSF

påpeger dertil, at initiativet kun vil komme en lille gruppe af uddannelsessø-

gende til gode og foreslår i stedet tiltag i form af forbedring af transportrabatten og

fradrag for studiematerialer, der vil kunne komme en bredere gruppe uddannel-

sessøgende til gode.

EEO

anfører desuden, at initiativet sender et forkert signal i lyset af de årli-

ge besparelser på uddannelserne.

Ministeriet

har noteret sig synspunkterne om forhøjelse af fribeløbet og bemær-

ker, at hensigten med initiativet er at give de uddannelsessøgende mere frihed og

fleksibilitet, så de f.eks. har mulighed for at arbejde mere i sommerferien.

Øvrige bemærkninger

Aalborg Universitet (AAU)

bemærker i relation til forslag om ophævelse af bonus

for tidlig studiestart (karakterbonus), som er sendt i offentlig høring, at det forelig-

gende udkast til ændringer af SU-loven ikke tager tilsvarende højde for mulighed

for forhøjet SU-normering ved tidlig studiestart.

Ministeriet

bemærker, at forslaget om at ophæve regler for bonus ved tidlig stu-

diestart alene vedrører ansøgeres mulighed for at gange eksamensgennemsnittet

med 1,08 i forbindelse med tidlig studiestart. Der er således ikke lagt op til at æn-

dre i SU-reglerne vedrørende tidlig studiestart.

4. Sammenfatning af de væsentligste ændringer i lovforslaget i forhold til

høringsudkastet:

Følgende er præciseret i bemærkningerne:

- Grundlaget for vurdering af evnen til at påtage sig et erhvervsarbejde i re-

lation til ansøgninger om handicaptillæg.

- Styrelsens mulighed for at indhente supplerende oplysninger.

- Klageadgang til Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger over

afgørelser truffet af styrelsen i sager om handicaptillæg.

- Øgede administrationsudgifter for Ankenævnet grundet forventet stigning i

klagesager om handicaptillæg.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 4/4