Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af lovforslag nr. L 182:

Forslag til lov om ændring af SU-loven. (Tillægsstipendium til uddannelsessøgende med en funktionsnedsættelse i erhvervsuddannelse og forhøjelse af fribeløb).

Af uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers).

(Fremsættelse 27.02.2019).

Vi åbner forhandlingerne, og det gør vi med fru Malou Lunderød fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Vores ordfører, fru Mette Reissmann, kunne desværre ikke være her i dag. Derfor har jeg lovet at holde talen for hende. Det her lovforslag er jo en udmøntning af den aftale, vi indgik med regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF tilbage i december. I Socialdemokratiet er vi faktisk rigtig godt tilfredse med det, vi er endt med i samarbejdet. Med aftalen har vi fået løftet et tillægsstipendium til elever med handicap på erhvervsskolerne med ind i aftalen. Det synes vi er helt afgørende og et godt skridt i retningen af at ligestille mulighederne for unge med funktionsnedsættelse for at tage en universitetsuddannelse og en erhvervsuddannelse.

Ved at indføre det her tillægsstipendium på erhvervsskolerne giver det altså unge med funktionsnedsættelse en konkret mulighed for at tage en erhvervsuddannelse. For selvfølgelig er det sådan, at ens økonomiske situation spiller en rolle, når man skal vælge uddannelse. Og hvis man skal vælge imellem en videregående uddannelse, hvor man er berettiget til sådan et tillægsstipendium, eller en erhvervsuddannelse, hvor man ikke har den mulighed for økonomisk støtte, kan jeg godt forstå, hvis incitamenterne til at vælge erhvervsuddannelsen bliver mindre. Unge med funktionsnedsættelser skal så vidt muligt også have mulighed for at tage en erhvervsrettet uddannelse, så de kan få en fod ind på arbejdsmarkedet.

Det har som sagt tidligere kun været givet på de videregående uddannelser, men nu er en erhvervsuddannelse jo i lige så høj grad en erhvervsrettet uddannelse, som de videregående uddannelser er. Derfor giver det også kun god mening, at vi nu får erhvervsskolerne med. Vi sikrer dermed mulighederne for, at et tillægsstipendium ikke bliver et parameter i overvejelsen af, hvad man gerne vil uddanne sig til og forhåbentlig arbejde med efterfølgende.

En del af den her aftale er så også en forhøjelse af fribeløbet med 1.000 kr. Det synes vi i Socialdemokratiet er fint, da det alt andet lige handler om en relativt lille gruppe af studerende, der er oppe i det indtjeningslag. Og hvis de ønsker at arbejde en lille smule mere eller tjene en lille smule mere i sommerferien, er det også kun rimeligt, fordi vi samtidig er så tilfredse med, at det er lykkedes at indføre det her handicaptillæg til elever på erhvervsskolerne.

I Socialdemokratiet er vi derfor samlet set for forslaget. Og det er vi primært, fordi forøgelsen af fribeløbet på de 1.000 kr. er en rigtig fin løsning for de få studerende, der er tale om, men mest af alt er vi rigtig glade for, at vi har fået den her mulighed for, at de unge med fysisk eller psykisk handicap nu har en reel mulighed for også at vælge en erhvervsuddannelse på de samme vilkår, som hvis de skulle tage en universitetsuddannelse – og det er uden at skulle overveje, om de kan få deres økonomiske situation til at hænge sammen. Det synes vi er et rigtig godt skridt i retning af at give dem endnu bedre muligheder for at få en uddannelse og efterfølgende få en fod ind på arbejdsmarkedet. Tak.

Vi siger tak til den socialdemokratiske ordfører, og så er det hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti, der er på vej mod talerstolen. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan glæde mig over de lovforslag, som vi behandler her i dag. Vi har meget længe diskuteret behovet for at ligestille erhvervsuddannelser med videregående uddannelser. Vi har diskuteret, at vi gerne vil have flere til at tage en erhvervsuddannelse, og at vi gerne vil have alle med. Og så har det undret os i Dansk Folkeparti, at det ikke har været en selvfølge, at der skal være ligestilling. Hvorfor vil vi hellere støtte nogle med handicap i at tage en videregående uddannelse end støtte dem i at få en erhvervsuddannelse? Det skulle gerne være sådan, at man kan tage den uddannelse, man har evnerne til.

Dansk Folkeparti fremsatte tilbage i foråret 2017, ja, reelt set for 2 år siden, et beslutningsforslag om, at der skulle gives su-handicaptillæg til elever på erhvervsuddannelserne. Under udvalgsarbejdet fik vi et enigt Folketing til at støtte op om en beretning, som sagde :

»Udvalget er enige om, at studerende med et handicap på erhvervsuddannelser skal understøttes bedst muligt i gennemførelsen af deres erhvervsuddannelse. Danmark har brug for faglærte unge, og vi skal bidrage til at motivere flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Dertil kommer, at mulighederne for at tage en uddannelse for studerende med handicap - ligesom for studerende uden handicap - skal være gode.

Udvalget opfordrer til, at studerende med et handicap på en erhvervsuddannelse i relevant omfang bliver ligestillet med studerende med et handicap på en videregående uddannelse.«

Så er tiden gået. Det har jo faktisk taget 2 år, før vi er nået hertil.

Jeg blev rigtig glad, da jeg i sidste uge, tror jeg det var, så en udsendelse fra Bornholms tv om en pige, der har cerebral parese. Hun fortalte om, hvordan hun havde været med til at kæmpe for det her handicaptillæg til erhvervsuddannelserne, og hvor glad hun er for det forslag, som vi behandler netop nu. Hun fortalte også, hvordan hun flere gange i det her lange, lange forløb egentlig reelt havde opgivet. Kunne det nogen sinde blive til noget? Men hun blev ved, og det er jo netop det engagement, som vi skal understøtte. Det er også derfor, vi skal sikre understøttelsen, så piger som hende kan understøttes i at få den uddannelse, de gerne vil have.

Hun kunne fortælle, at hun havde været så heldig at få revalidering, og dermed havde hun fået mulighed for at tage en erhvervsuddannelse. Jeg ved godt, at der var en minister på det her område i en tidligere regering, Morten Østergaard, der på et tidspunkt sagde, at hvis man havde et handicap, burde man jo få en revalidering. Nu er problemet bare, at revalidering ikke er noget, man bare lige får i dag, og jeg synes, det helt centrale i det her egentlig er, at vi skal prøve at ligestille og sidestille forskellige uddannelser, også sidestille unge med og uden handicap. Så derfor bliver det her helt centralt.

Nu behandler vi så lovforslaget i dag, og det er jeg også rigtig, rigtig glad for. Så skal vi midt i glæden bare lige huske, at vi altså ikke er færdige endnu. Jeg er rigtig glad for, at vi får handicaptillægget på plads, men det er kun et tillæg, man får, mens man samtidig er på su, og det betyder, at i de lønnede perioder af uddannelsen er man ikke dækket. Derfor vil næste skridt i den her kamp for mig og for Dansk Folkeparti være, at der skal skabes rammer for unge med handicap, så de også understøttes i praktikperioder og i lønnede perioder.

Det er jo lidt paradoksalt, at hvis man er ung og har et handicap, som betyder, at man åbenlyst vil skulle have et fleksjob med de skånehensyn, der måtte være nødvendige, så kan der ikke vises den unge de samme skånehensyn under den uddannelse, hvor man skal lære det fag, man efterfølgende skal have fleksjob i. Det vil sige, at man godt kan få rammerne i jobbet, men man kan bare ikke få de nødvendige rammer under uddannelsen, så man kan få den uddannelse, som jo er en forudsætning for at få det job, som man efterfølgende ville kunne bestride. Kan I se logikken?

Så er der den anden del af det her lovforslag, der handler om fribeløb for su-modtagere. Helt principielt har vi i Dansk Folkeparti den holdning, at man burde kunne få lov til at tjene lige, hvad man ville, ved siden af studiet, men med den forudsætning, at man for at få sin su passer sit fuldtidsstudie på fuld tid. I diskussionen om studiejob forekommer det somme tider, som om det er studiet, der bør indrette sig efter studiejobbet, som om studiejobbet er det vigtigste. I mine og i Dansk Folkepartis øjne har man, hvis man er optaget på et fuldtidsstudie med su, et fuldtidsjob i sit studie med en forventelig indsats på minimum 40-50 timer om ugen.

Jeg vil ikke underkende værdien af et relevant studiejob, og hvis man ud over sit studie også kan passe et studiejob, hvad man så end måtte tjene, så er det fint med det. Alternativet, som jeg lige vil nævne, er den mulighed, som er kommet på erhvervskandidatuddannelsen, hvor man kan bruge 4 år på at tage en 2-årig kandidatuddannelse, samtidig med at man er ansat i en virksomhed. Jeg vil håbe, at erhvervskandidatuddannelsen kan få rigtig stor udbredelse, for der kan man jo netop sige, at job og studie er ligestillede og integrerede.

Men Dansk Folkeparti støtter også forhøjelsen af fribeløbet, og vi støtter med glæde det samlede lovforslag.

Med det siger vi tak til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Den næste ordfører i rækken er hr. Marcus Knuth fra partiet Venstre. Værsgo.

Tak, formand. En af de store fornøjelser ved at arbejde sammen med vores nuværende uddannelsesminister er ministerens evne til at samle meget brede forlig – det har vi jo allerede erfaret – men også til at forhandle med gode samarbejdspartnere, således at vi får et lovforslag, der favner bredt, og som alle kan se sig selv i.

Derfor er jeg glad for, at der er bred opbakning til, at fribeløbet hæves med 1.000 kr. for alle studerende, og jeg er glad for, at der er bred opbakning til, at studerende på en erhvervsuddannelse har mulighed for at få et tillæg på 5.500 kr., hvis de har et psykisk eller fysisk handicap. I Venstre er vi således rigtig glade for, at danske studerende nu får mere økonomisk frihed og fleksibilitet.

Forslaget vil på den ene side gavne de studerende, som – hvad hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti også var så god at nævne – går på en erhvervsuddannelse, men som ikke nødvendigvis kan passe et job, fordi de har en funktionsnedsættelse. De vil fremover kunne få et handicaptillæg, som i hvert fald delvist kan opveje det, som de ville kunne tjene, hvis de havde kunnet arbejde ved siden af uddannelsen. Som det ser ud i dag, er tillægget kun en mulighed for studerende med en videregående uddannelse, og det breder vi så mere ud nu.

Derudover vil forslaget gavne alle studerende, som ønsker at arbejde ved siden af studiet. Forøgelsen af fribeløbet betyder nemlig, at de studerende kan tjene 1.000 kr. mere, uden at de skal begynde at betale tilbage af deres su. Forslaget giver studerende et incitament til at få relevant arbejdserfaring – det er godt for arbejdsgiverne, og det er godt for de studerende.

Så for at opsummere: Lovforslaget giver de studerende mere økonomisk frihed og mere fleksibilitet, og netop øget fleksibilitet er jo kernen i hele vores tilgang til uddannelse og de mange gode tiltag, som vi er kommet med den seneste tid.

Derfor støtter Venstre lovforslaget, og jeg skal hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de ligeledes støtter det.

Tak til hr. Marcus Knuth. Så er det hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. I Enhedslisten glæder vi os over, at der med forslaget her åbnes mulighed for, at unge med varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser kan modtage et handicaptillæg til deres su, når de går på grundforløbet på en erhvervsuddannelse. Det er jo en sag, vi har drøftet flere gange i denne folketingsperiode. Som hr. Jens Henrik Thulesen Dahl var inde på, havde vi en god drøftelse og en meget bred enighed om den sag for 1 ½-2 år siden. Der er jo gået noget tid, men jeg kan tilslutte mig glæden over, at der nu endelig er blevet tilslutning til også at føre det ud i livet.

Der er i dag alt for mange mennesker med handicap, der ikke har en kompetencegivende uddannelse eller er i gang med en uddannelse. Bl.a. på baggrund af undersøgelser, som VIVE har lavet, har Det Centrale Handicapråd været inde at analysere, hvordan det ser ud med uddannelsessituationen for mennesker med handicap, og ikke overraskende viser også de nye tal, at der generelt er langt færre mennesker med handicap, som har en kompetencegivende uddannelse, end mennesker uden et handicap, og kigger vi på personer med et vidtgående handicap, så ser det faktisk rigtig skidt ud. Går man ned og kigger på de forskellige alderstrin, kan man se, at for gruppen mellem 26 og 30 år havde 49 pct. i 2016 af mennesker med handicap en kompetencegivende uddannelse. Tallet var 80 pct., hvis man ikke havde et handicap. Går man ned og kigger på årgangen fra 21-25 år, så ser det endnu værre ud. Der var der faktisk dobbelt så mange personer uden et handicap, som havde en kompetencegivende uddannelse, end mennesker med handicap.

Altså, der er meget store forskelle, og det, som jeg sådan set synes er det allerværste i den her forbindelse, er, at det går den gale vej. Det kan vi simpelt hen se, når vi sammenligner med tallene tilbage fra 2011. Der er lavet en række undersøgelser og kortlægning af tallene i perioden 2011-2015, hvor man ser et markant fald i antallet af unge, som tager en kompetencegivende uddannelse, altså unge med et handicap, og det er umiddelbart ikke blevet bedre siden. Det er rigtig godt forslag.

Til gengæld er vi i Enhedslisten ikke helt glade for det forslag, der ligger om at hæve det såkaldte fribeløb, som skal gøre det mere attraktivt for unge at have mere erhvervsarbejde, mens de studerer. Vi har kigget grundigt på de høringssvar, der ligger, både fra de studerendes organisationer og fra de faglige organisationer på området, akademikerne, magistrene, og vi er sådan set enige i de svar, som de pågældende organisationer giver. Vi synes ikke, at det er den rigtige vej at gå at indføre incitamenter til at arbejde mere. Der er ordførere, der har været inde på, at et fuldtidsstudie jo har over 40 timers varighed. Vi synes, at det havde været bedre, når man nu vil anvende penge på su'en, hvis man havde anvendt pengene f.eks. på fradrag for udgifter til undervisningsmaterialer eller rabatordninger på transport, sådan som bl.a. Danske Studerendes Fællesråd har været inde på.

Jeg har haft fornøjelsen af at sidde i Udvalget for Forretningsordenen her de sidste 3 år, hvor vi jo har diskuteret procedurer og arbejdsformer i Folketinget. Noget af det, der faktisk har været bred enighed om, har været, at det som udgangspunkt giver rigtig god mening, at der er mulighed for i de lovforslag, vi behandler, at partierne kan stemme for de forslag, som de synes er gode, mens de kan undlade at stemme for de forslag, som de ikke synes er gode.

Man kan jo altid diskutere det, og jeg skal ikke påstå her, at det her er et samlet forslag. Det ville være at skyde helt over målet, når der er tale om to forslag inden for det samme felt. Så det er ikke der, jeg er. Med hensyn til samleforslag har vi set noget, der havde en helt anden karakter end det her. Ikke desto mindre synes jeg, at det kunne være fornuftigt, hvis ministeren åbnede for muligheden for, at vi opdelte lovforslaget. Jeg vil foreslå under behandlingen, at vi får en opdeling på den baggrund, at Enhedslisten altså varmt kan tilslutte sig forslaget om handicaptillæg på erhvervsuddannelserne, mens vi som sagt ikke er begejstrede for at hæve fribeløbet. Så en opfordring til ministeren om at imødekomme vores ønsker om en opdeling af forslaget.

Tak til hr. Jakob Sølvhøj. Så er det hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance, der er den næste i rækken. Værsgo.

Tak for det. Lovforslag L 182 er en konsekvens af, at su-forligskredsen er blevet enige med sig selv om at give et tillægsstipendium til elever på erhvervsuddannelser, der har en funktionsnedsættelse. Som flere også har været inde på, kan man sige, at det jo er en form for ligestilling, fordi der allerede findes en tilsvarende ordning, når man tager en videregående uddannelse. Dette er i erkendelse af, at det at have en funktionsnedsættelse er forbundet med omkostninger, som man ikke har, når man ikke har en funktionsnedsættelse.

Så harmonisering, justering: Det er sådan set det, der er kodeordet for at forstå lovforslaget, og alt sammen har det jo så som ultimativt formål, at personer med en funktionsnedsættelse får en højere erhvervsdeltagelse med de økonomiske muligheder, det giver, og med de muligheder for personlig udvikling, som det jo også giver at have et arbejde.

Det er alt sammen nogle rigtig fornuftige tanker, som vi i Liberal Alliance er glade for der er enighed om, og som vi selvfølgelig støtter. Tak for ordet.

Tak til hr. Henrik Dahl. Så er det fru Pernille Schnoor, Alternativet. Værsgo.

En af de ting, vi taler om i dag, relaterer sig til su og et større fribeløb og så, som ordførerne også har været inde på, en kompensation i forhold til unge med fysisk og psykisk handicap.

En af de ting, der gjorde rigtig meget indtryk på mig, da jeg studerede i England, var den markante forskel på at studere, og at der stort set ikke blev givet stipendier til studier over bachelorniveau – og det er det, man kalder government grant i England. Det betød jo reelt, at det kun var unge med rige forældre, der havde mulighed for en længere videregående uddannelse. Da jeg stod der som 24-årig, chokerede det mig faktisk. Det overraskede mig meget, for det var jeg jo slet ikke vant til; ud fra hvordan det var i Danmark. Så det betød, at jeg kom til at sætte rigtig stor pris på den danske model, som vi har herhjemme med su. Den er jo med til at udligne sociale skel og til at give unge med forældre, der ikke har lange uddannelser, en mulighed for at vælge lige så frit som andre.

I Alternativet mener vi, at vi skal have frie og lige muligheder for at tage en uddannelse, og derfor støtter vi forslaget, som er fremsat i dag af uddannelses- og forskningsministeren. I dag har 73 pct. af alle landets studerende et studiejob, og ud over at supplere økonomisk til de studerendes økonomi og mulighed for at betale husleje osv. er det også en måde, hvorpå man kan bruge sin viden fra studierne i praksis og skabe en forbindelse til arbejdsmarkedet. Jeg har selv arbejdet ved siden af mine studier, og min erfaring er, at det at komme lidt væk fra bøgerne og ud i den virkelige verden faktisk er rigtig godt, og det er også et dannende element, hvor man modnes og gøres klar til livet efter studierne.

Overordnet set synes vi, at su er en relativt lav ydelse, og derfor mener vi, det er naturligt, at man supplerer med arbejde ved siden af. Vi er også klar over, at der kan være problemer, som det også er blevet påpeget i høringssvarene. Både Dansk Magisterforening og Akademikerne finder det problematisk, hvis det rykker ved balancen mellem studietid og job. Så vi skal selvfølgelig passe på, at vi ikke medvirker til at øge stress blandt de studerende.

Den sidste del af forslaget handler om unge med fysisk og psykisk handicap, som skal kompenseres økonomisk for ikke at kunne påtage sig et job, og det er vi rigtig positive over for. Ligesom Dansk Folkeparti og Enhedslisten er vi også opmærksomme på, at der stadig er problemstillinger i forhold til unge og uddannelse af unge med handicap, og det vil vi også fortsat kigge på.

Selv om vi godt er klar over, at den første del, som handler om fribeløbet, ikke udelukkende er positiv, men også kan skubbe lidt i en forkert retning, så støtter vi hele forslaget.

Tak til fru Pernille Schnoor. Så er vi nået til hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Vi har som SF'ere altid det mål, når vi diskuterer uddannelsespolitik, at alle unge, uanset hvor de kommer fra, og uanset hvad de har af fysiske eller psykiske muligheder, skal have gode forudsætninger for at tage en uddannelse, for uddannelse gør fri. Der har jo været en helt tydeligt skævvridning i den måde, vi har hjulpet elever og studerende med fysiske og psykiske handicap på indtil videre – og jeg mener også stadig væk, vi kan gøre det bedre efter i dag – i og med at man har kunnet få et handicaptillæg, når man gik på en videregående uddannelse, men ikke når man gik på en erhvervsuddannelse.

Nede i Fællessalen har vi brugt hele dagen på at diskutere, hvordan vi kan sikre, at alle får en uddannelse i Danmark, og en af vejene til det er i hvert fald, at man, hvis man har et fysisk eller psykisk handicap, kan blive kompenseret økonomisk, så man kan få det til at løbe rundt derhjemme, sådan at det i hvert fald ikke er økonomien, der presser en ud af uddannelsen. Man kan også gøre meget andet. Det har vi haft rigtig mange gode debatter om her i salen, og jeg håber, at vi efter næste valg – nu når vi nok ikke meget mere inden et folketingsvalg – kan få igangsat en række initiativer, der har som mål at hjælpe unge med fysiske og psykiske handicap hele vejen op igennem uddannelsessystemet.

Men nu lykkedes det altså at få det her handicaptillæg igennem på erhvervsuddannelserne, og det er i virkeligheden udtryk for et klassisk politisk kompromis. Det var rigtig vigtigt for SF, det er noget, vi har kæmpet for længe. Regeringen spillede i finansloven ud med et forslag om, at fribeløbet skulle forhøjes, sådan at man kunne få lov at arbejde mere ved siden af uden at blive straffet i su'en. Det var ikke særlig vigtigt for SF. Vi havde også gerne brugt pengene anderledes, og det har vi også sagt flere gange. Vi læser også de udtryk for bekymringer, der er blandt høringssvarene, som bl.a. går på, at balancen mellem arbejdsliv og studieliv skrider. Og når man mange steder ikke har fuldtidsstudier, selv om det er et krav, at man har det, hvad sker der så efter det her forslag? Så det er noget, vi vil holde øje med, men for at være helt ærlige var det en krigsomkostning, en forhandlingsomkostning, som for SF var til at leve med, når det, vi kunne få igennem, var en ret stor økonomisk hjælp til elever med handicap på erhvervsuddannelserne. Så det synes vi er et godt kompromis, og derfor bakker vi også op om hele forslaget.

Der er stadig nogle ting, man kan gøre – og nogle af dem vil jeg allerede nu lige omtale kort – for elever med handicap. Der er nogle af høringssvarene, der udtrykker ret stor bekymring for kriterierne for at få fat i det her handicaptillæg, altså at det er ret svært, og at det også er lidt unuanceret udformet. Det nævner Danske Handicaporganisationer. De kriterier har vi faktisk lovet hinanden i kredsen at vi vil kigge videre på, så det skal vi have gjort, og det håber jeg også betyder, at flere føler, at de kan få den hjælp, som de har brug for. Endelig har vi både på erhvervsuddannelserne, men også på mange andre studier det problem, at elever med handicap er overladt til sig selv, når de kommer ud i praktik. De oplever en ret markant indtægtsnedgang, fordi de ikke kan arbejde lige så meget, når de er ude i praktik, og så går de ned i løn. Så det skal vi have løst, ikke kun på erhvervsuddannelserne, men også på andre uddannelser.

Men det her er et godt sted at starte, og SF bakker op om forslaget.

Tak til hr. Jacob Mark. Og så er vi faktisk nået til uddannelses- og forskningsministeren, som med en let gang er på vej til talerstolen med bred opbakning i Folketinget til det her lovforslag – så det er let at være minister. Værsgo.

Let og let – det ved jeg nu ikke. Men det er en fornøjelse at være minister og igen stå her og, som hr. Marcus Knuth også sagde, have en bred opbakning.

Jeg vil ganske kort sige, at lovforslaget følger op på vores aftale i su-forligskredsen om at indføre tillægsstipendium til elever på erhvervsuddannelserne med en funktionsnedsættelse – det, vi kalder handicaptillæg. Og jeg er glad for, at vi med den her aftale nu giver elever på erhvervsuddannelserne mulighed for at kunne modtage et tillæg til det almindelige su-stipendium, når de har en funktionsnedsættelse, som giver betydelige begrænsninger i evnen til at have et arbejde ved siden af uddannelsen.

Med det her lovforslag udvider vi den ordning, vi allerede kender fra de videregående uddannelser, til nu også at gælde på erhvervsuddannelserne. Jeg synes, det er helt fantastisk, at vi kan gøre det. Vi har fastsat et tillæg på 5.500 kr. om måneden – et beløb, som faktisk ligger over det, deres medstuderende må tjene ved siden af studiet. Så det, vi sigter på med det her, er at sidestille dem med deres medstuderende, som godt kan tjene penge ved siden af, hvilket de ikke kan på grund af funktionsnedsættelsen.

Derudover er det også glædeligt, at vi med det her lovforslag kan give de uddannelsessøgende mulighed for at tjene mere ved siden af deres studier ved at forhøje fribeløbet med 1.000 kr. pr. måned. Vi giver dem mere frihed og fleksibilitet, end de har i dag, og vi sikrer, at de uddannelsessøgende, der kan og vil arbejde mere ved siden af deres uddannelse, har bedre muligheder for det, uden at de skal betale dele af deres su tilbage. Begge elementer i lovforslaget kommer de uddannelsessøgende til gode, og jeg er stolt over, at vi kan være enige om det, og at vi blev enige i forligskredsen.

Jeg har et par kommentarer til de spørgsmål, der er blevet stillet. Der var et konkret spørgsmål fra ordføreren for Enhedslisten om villigheden til at opdele forslaget. Jeg synes ikke, vi skal opdele det, for jeg synes faktisk, at de to elementer ligger meget tæt på hinanden, da de begge handler om arbejde ved siden af studierne. Vi giver den ene gruppe, der på grund af funktionsnedsættelse ikke har mulighed for arbejde ved siden af, et tillæg på 5.500 kr. om måneden, og den anden gruppe, som har muligheden for at arbejde ved siden af, og måske gerne vil arbejde mere, end de gør i dag, giver vi også mulighed for at gøre det. Så derfor synes jeg faktisk, de hænger sammen. Jeg håber stadig væk, at Enhedslisten kraftigt vil overveje at stemme for det, for jeg synes, det er et rigtig, rigtig godt forslag.

Der var også et spørgsmål fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl om, hvorvidt der er mere, vi kan gøre, og det var hr. Jacob Mark også inde på. Det tror jeg at vi kan, og derfor har vi også som en udløber af den tidligere folketingsbeslutning, som der blev refereret til, og diskussionen i forligskredsen jo også over for den ekspertgruppe, som vi har nedsat, og som skal kigge på det her, gjort det eksplicit, at de også skal kigge på, hvad su gør for uddannelsestilbøjeligheden for personer med en funktionsnedsættelse. Jeg håber, at vi på baggrund af det kan få et konkret grundlag at fortsætte diskussionerne ud fra.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Malou Lunderød, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Jeg vil egentlig bare høre ministeren, når vi jo nu snakker om su og vi så i fællesskab også hæver det her fribeløb, om ministeren kan garantere, at Venstre ikke efter et valg bruger det her som et springbræt til i øvrigt at forringe den generelle su.

Ministeren.

Det, vi har sagt i Venstre, er, at vi gerne vil have en diskussion om det, og man ville gøre det på et ordentligt fagligt grundlag, og derfor har vi bedt en ekspertgruppe om at kigge ordentligt på, hvad su'en gør ved uddannelsestilbøjeligheden for alle grupper af studerende, som jeg nævnte før, inklusive studerende med en funktionsnedsættelse. Så det er det arbejde, vi vil vente på, og så håber jeg, at vi kan have en fælles diskussion om det, afhængigt af hvad den ekspertgruppe kommer med.

Fru Malou Lunderød.

Tak. Så vil jeg egentlig bare spørge: Er der generelt den holdning i Venstre om, at su'en skal være lavere, end den er i dag?

Ministeren.

Nej, der er ikke en generel holdning i Venstre om det. Der er en generel holdning i Venstre om, at vi altid skal se på, hvordan vi skruer det hele bedst muligt sammen, og derfor har vi bedt en ekspertgruppe om at kigge på det her, for man skal huske, at su'en er sat i verden for at sikre, at vi har en uddannelsestilbøjelighed og en gennemførelse, som er høj, fordi vi har en ambition om, at mere end 50 pct. af de 30-årige skal have en videregående uddannelse, og det er det, su'en skal støtte op omkring. Der har vi så bedt ekspertgruppen, som består af både økonomer og sociologer, om at se på sammenhængen i det. Det arbejde er aldrig rigtig blevet lavet ordentligt, altså for at finde ud af, hvad su'en har af indvirkning på det. Det er det arbejde, jeg ser frem til at modtage resultatet af.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingerne er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.