Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 181
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. marts 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
2 (L 181), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Søren-
sen (EL).
Spørgsmål nr. 2:
”Vil
ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser af de foreslåede ændrin-
ger af arbejdsgivernes strafrente ved for sen indbetaling jf. det fremsatte lov-
forslags § 1 nr. 5 og 6, sammenlignet med en videreførelse
af de gældende regler”
Svar:
Lovforslagets nr. 5
vedrører en ændring af renten ved for sen betaling af arbejdsgi-
vernes betaling for administrationen af ferieloven, således at det fremover er den til
enhver tid fastsatte rente efter renteloven, der er bestemmende for arbejdsgivernes
rentebetaling - og ikke en fast rente på 1,5 pct. per påbegyndt måned.
Efter den gældende ferielov er der ikke nogen rentebestemmelser for denne type
betalinger, da det først er efter den nye ferielov, at arbejdsgiverne skal betale for
administrationen. Renten er blevet fastsat ud fra den gældende ferielovs øvrige ren-
tebestemmelser vedrørende for sen indbetaling af feriepenge til lønmodtager.
Lovforslagets nr. 6
vedrører modregning mellem de forskellige sikringsordninger,
der bliver opkrævet som en del af Samlet Betaling hos ATP. Der er ikke tale om en
ændring af den strafrentesats, som skal betales, når arbejdsgiveren ikke betaler fe-
riepenge til en lønmodtager. Adgangen til modregning omfatter heller ikke mod-
regning i feriepenge hos en lønmodtager, men er alene modregning/udligning mel-
lem arbejdsgiverens ”systembetaling” for de forskellige sikringsordninger hos
ATP, fx barsel.dk eller Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Administrationen af den nye ferielov skal udføres af FerieKonto og Feriepengein-
fo. Betalingen for dette arbejde vil blive opkrævet via den fælles opkrævningsløs-
ning Samlet Betaling, der håndterer opkrævningen for de arbejdsgiverfinansierede
sikringsordninger i ATP.
Hensigten med forslagene er en ensretning i forhold til de øvrige ordninger.
Ved en ensretning af reglerne for forsinket betaling for administrationen af de for-
skellige ordninger, vil arbejdsgiverne opnå større gennemskuelighed i forhold til
1. april 2019
J.nr.
2019-2113