L 181 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 181 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 181

Folketinget 2018-19

Fremsat den 27. februar 2019 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ferie og lov om forvaltning og administration af

tilgodehavende feriemidler

(Præcisering af antallet af fondsferiedage, indførelse af modregningsadgang, ensretning af rentebestemmelse og udbetaling fra

fonden ved dødsfald m.v.)

§1

I lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie foretages følgende

ændringer:

§ 22, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »31. december i ferieafhol-

delsesperioden« til: »31. januar efter ferieafholdelsesperio-

dens udløb«.

§ 23, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Arbejdsgiveren har pligt til at gemme erklæringen efter

bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateri-

ale.«

§ 23, stk. 2, 4. pkt.,

ophæves.

§ 34, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Krav på uhævet feriebetaling efter stk. 1 og 2 forældes 5

år efter forfaldsdagen efter 1. pkt.«

§ 35, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Sker indbetaling ikke rettidigt, pålægges arbejds-

giveren fra forfaldsdatoen at betale renter af kravet med den

rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i rente-

loven.«

§ 35, stk. 9,

indsættes efter »betaling for opkrævnin-

gen,«: »og modregning«.

§ 46

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Med bøde straffes den, der ikke efterkommer et

pålæg efter § 41, stk. 1.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 47

indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5.

For ferie omfattet af stk. 4 træffer FerieKonto af-

gørelse efter § 44, stk. 1-9, i lov om ferie, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1177 af 9. oktober 2015.

Stk. 6.

Afgørelser efter stk. 5 kan af den, som afgørelsen

vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesud-

valg inden 4 uger efter, at sagens parter har fået meddelelse

om afgørelsen. Klagen sendes til FerieKonto, som vurderer

sagen på ny. Fastholder FerieKonto sin afgørelse helt eller

delvis, sendes sagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesud-

valg, og sagens parter underrettes samtidig herom.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

§2

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober

2015, som ændret ved § 5 i lov nr. 1868 af 29. december

2015 og § 49 i lov nr. 60 af 30. januar 2018, foretages

følgende ændringer:

§ 29, stk. 3,

indsættes efter »5 a«: », medmindre udbeta-

ling sker efter § 30, stk. 5.«

§ 36, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Krav på uhævet feriebetaling efter stk. 1 og 2 forældes 5

år efter forfaldsdagen efter 1. pkt.«

§ 48 a, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 2 a«: »eller § 30,

stk. 5,«.

To steder i

§ 48 a, stk. 3,

ændres »8,3« til: »8,4«.

§3

I lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og

administration af tilgodehavende feriemidler foretages

følgende ændringer:

BE007935

Beskæftigelsesmin.,

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 18/17412

L 181 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

§ 3

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6.

I situationer, hvor lønmodtager over for Lønmod-

tagernes Garantifond anmelder krav på løn m.v. optjent i pe-

rioden 1. september 2019 til 31. august 2020, indberetter

Lønmodtagernes Garantifond lønmodtagers samlede krav på

tilgodehavende feriemidler efter § 2, jf. § 4 a i lov om Løn-

modtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af

20. juni 2011, som ændret ved lov nr. 58 af 30. januar 2018

om forvaltning og administration af tilgodehavende ferie-

midler og lov nr. 124 af 6. februar 2019 om ændring af lov

om Lønmodtagernes Garantifond. Indberetning fra Lønmod-

tagernes Garantifond træder i stedet for eventuelle tidligere

indberetninger fra arbejdsgiveren.«

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.

§ 4

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-

ler om fondens underretning af arbejdsgivere og lønmodta-

gere om de indberettede oplysninger, herunder om den ad-

ministrative håndtering heraf, fondens undersøgelsespligt og

eventuelle indsigelser.«

§ 5, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »jf. dog stk. 2« til: »jf. dog

stk. 3«.

§ 5

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Tilgodehavende feriemidler, der indberettes til

fonden efter den 31. december 2020, men som skulle have

været indberettet og indbetalt til fonden senest den 31. de-

cember 2020, jf. § 3, stk. 2, 2. pkt., kan fonden forlange be-

talt inden 4 uger med tillæg af renter efter § 28, stk. 2, i lov

om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 10, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 5, stk. 1, 2. pkt., «:

»§ 5, stk. 2,«.

§ 12

udgår »årligt«.

§ 13

affattes således:

»§ 13.

Fondens resultat tilskrives én gang årligt de enkelte

lønmodtageres tilgodehavende feriemidler i forhold til deres

andel af den samlede formue, dog løbende ved udbetaling,

jf. stk. 2.

Stk. 2.

Ved udbetaling efter § 15 reguleres de tilgodeha-

vende feriemidler, for de lønmodtagere, der skal have mid-

lerne udbetalt, med fondens resultat på tidspunktet for udbe-

taling i forhold til den enkeltes andel af den samlede formue

i fonden.«

§ 15, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »årlige reguleringer, jf. § 13«

til: »regulering, jf. § 13, stk. 2«.

§ 15, stk. 5,

ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1, 2 og 4«.

10.

§ 28, stk. 1,

ændres »8,3« til: »8,4«.

§4

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1088 af 3. september 2015, som senest ændret ved § 125 i

lov nr. 1703 af 27. december 2018, foretages følgende

ændring:

§ 14 B, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »årlige reguleringer« til:

»regulering«.

§5

lov

Lønmodtagernes

Garantifond,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, som ændret ved

§ 7 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, § 10 i lov nr. 1669

af 26. december 2017, § 31 lov nr. 58 af 30. januar 2018 og

lov nr. 124 af 6. februar 2019, foretages følgende ændringer:

Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a.

I situationer, hvor lønmodtageren anmelder krav

på løn m.v. optjent i perioden 1. september 2019 til 31. au-

gust 2020, beregner fonden på arbejdsgiverens vegne løn-

modtagers samlede krav på tilgodehavende feriemidler, jf. §

2 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende

feriemidler.

Stk. 2.

Lønmodtager skal efter anmodning give fonden

oplysninger og dokumentation til brug for beregning efter

stk. 1.

Stk. 3.

Fonden indberetter lønmodtagers samlede beregne-

de feriemidler til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende

Feriemidler, jf. § 3, stk. 6, i lov om forvaltning og admini-

stration af tilgodehavende feriemidler.«

§ 10, nr. 3,

ændres »krav og« til: »krav,«.

§ 10, nr. 4,

ændres »fonden.« til: »fonden og«.

§ 10

indsættes som

nr. 5:

»5) fondens beregning og indberetning af feriemidler efter

§ 4 a.«

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. september 2020, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

§§ 2, 3 og 5 træder i kraft den 1. september 2019.

L 181 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.1.3.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.2.3.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

2.3.3.

2.4.

2.4.1.

2.4.2.

2.4.3.

2.5.

2.5.1.

2.5.2.

2.5.3.

2.6.

2.6.1.

2.6.2.

2.6.3.

2.7.

2.7.1.

2.7.2.

2.7.3.

2.8.

2.8.1.

2.8.2.

2.8.3.

2.9.

Indledning

Lovforslagets hovedindhold

Udbetaling af ferie af optjent i overgangsåret til et dødsbo

Gældende ret

Ministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Præcisering af fondsferiedage

Gældende ret

Ministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Tilpasning af reglerne i forhold til de øvrige ordninger under Samlet Betaling

Gældende ret

Ministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Ændring af frist for meddelelse ved feriehindring

Gældende ret

Ministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Præcisering af krav om opbevaring af erklæring efter bogføringsloven

Gældende ret

Ministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Straf for manglende afgivelser af oplysninger

Gældende ret

Ministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Delegation af opgaver til FerieKonto

Gældende ret

Ministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Ændret regel for tilskrivning af fondens resultat til lønmodtagers konti

Gældende ret

Ministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Ændring i pensionsbeskatningsloven ang. beskatning ved udbetaling af tilgodehavende feriemidler

L 181 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2.9.1.

2.9.2.

2.9.3.

2.10.

2.10.1.

2.10.2.

2.10.3.

2.11.

2.11.1.

2.11.2.

2.11.3.

Gældende ret

Ministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Forældelse af Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefondes krav på uhævet feriebetaling.

Gældende ret

Ministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Lønmodtagernes Garantifonds beregning og indberetning af tilgodehavende feriemidler

Gældende ret

Ministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

Endvidere foreslås det, at FerieKonto kan træffe afgørelse

i sager om den eksisterende ferielov efter den nye ferielovs

ikrafttræden den 1. september 2020.

Desuden foreslås det, at tilskrivning af resultat i Lønmod-

tagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler kan ske på

andre tidspunkter end pr. 30. juni i året. Det foreslås endvi-

dere, at der ved udbetaling til lønmodtagere sker en regule-

ring af de tilgodehavende feriemidler med det, der svarer til

den enkelte lønmodtagers forholdsmæssige andel af fondens

resultat på udbetalingstidspunktet.

Desuden foreslås det, at der i såvel den gældende ferielov

som i den nye ferielov fastsættes regler om forældelse af Ar-

bejdsmarkedets Feriefonds og de private feriefondes krav på

uhævet feriebetaling, som præciserer retstilstanden.

Endelig indeholder forslaget ændringer af mere teknisk

karakter, der skal sikre en smidig og effektiv administration.

Det gælder indførelse af en modregningsadgang, når ar-

bejdsgiveren betaler for meget til Samlet Betaling for ar-

bejdsgivernes betaling for FerieKontos administration, i for-

hold til andre ordninger omfattet af Samlet Betaling, ensret-

ning af rentebestemmelsen ved for sen betaling af arbejdsgi-

vernes administration for FerieKonto, udvidelse af fristen

for arbejdsgiverens meddelelse til FerieKonto ved overførsel

af ferie, når der er en feriehindring samt tilpasninger, der

skal understøtte administrationen i Lønmodtagernes Fond

for Tilgodehavende Feriemidler.

1. Indledning

Den 25. januar 2018 vedtog Folketinget en ny ferielov og

lov om forvaltning og administration af tilgodehavende fe-

riemidler på baggrund af Ferielovsudvalgets betænkning nr.

1568 af 22. oktober 2017 om en ny ferielov og overgang til

samtidighedsferie samt politisk aftale af 31. oktober 2017

mellem Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Konserva-

tive) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet,

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om en ny ferie-

lov.

Som følge af implementeringsarbejdet med indførelse af

samtidighedsferie og overgangen hertil er der behov for til-

retninger og præciseringer i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om

ferie og lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og ad-

ministration af tilgodehavende feriemidler, for at opnå det

tilsigtede resultat om et mere moderne, fleksibel og robust

feriesystem, som Ferielovsudvalget har forudsat i betænk-

ning nr. 1568 om en ny ferielov og overgangen til samtidig-

hedsferie.

Det foreslås således, at optjent feriebetaling i overgangs-

året fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020 kan

udbetales til dødsboet efter lønmodtageren, i stedet for at be-

løbet skal behandles efter lov om forvaltning og administra-

tion af tilgodehavende feriemidler og derfor ellers først ville

kunne udbetales den 1. oktober 2021.

Desuden foreslås det, at det maksimale antal af optjente

feriedage som betingelse for at kunne gøre brug af fondsfe-

riedage, samt antallet af fondsferiedage, som kan udbetales,

præciseres i overensstemmelse med, hvad Ferielovsudvalget

har forudsat.

L 181 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Udbetaling af ferie optjent i overgangsåret til et dødsbo

2.1.1. Gældende ret

Efter § 29, stk. 3, og § 48 a, stk. 2, i lov om ferie, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, som ændret ved

§ 5 i lov nr. 1868 af 29. december 2015 og § 49 i lov nr. 60

af 30. januar 2018, kan ferie optjent i perioden fra den 1.

september 2019 til den 31. august 2020 ikke afholdes eller

udbetales efter denne lov, medmindre lønmodtageren er om-

fattet af § 2 a i denne lov. Sådan optjent ferie behandles ef-

ter reglerne i lov om forvaltning og administration af tilgo-

dehavende feriemidler. Det betyder, at denne ferie først ud-

betales af fonden til lønmodtageren, når lønmodtageren for-

lader arbejdsmarkedet og tidligst den 1. oktober 2021, jf. §

15 i lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og admini-

stration af tilgodehavende feriemidler.

Feriegodtgørelse for tidligere og løbende optjeningsår kan

således ikke udbetales til et dødsbo efter en lønmodtager af

arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af § 31

administrerer feriegodtgørelsen efter den gældende ferielovs

§ 30, stk. 5, men skal indberettes til fonden til forvaltning af

lønmodtagernes feriemidler, jf. § 3 i lov om forvaltning og

administration af tilgodehavende feriemidler. Det betyder, at

det pågældende beløb ikke kan udbetales af fonden til boet

før 1. oktober 2021, jf. denne lovs § 15, stk. 4.

2.1.2. Ministeriets overvejelser

Gældende ret medfører, at et dødsbo fra en lønmodtager,

som har optjent feriebetaling i perioden fra den 1. september

2019 til 31. august 2020, ikke kan afsluttes før tidligst den 1.

oktober 2021.

Det har ikke været intentionen, at reglerne om, at ferie op-

tjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august

2020 ikke kan afholdes eller udbetales men derimod skal be-

handles efter reglerne i lov om forvaltning og administration

af tilgodehavende feriemidler, skal afskære muligheden for

at afslutte dødsboer.

Derfor foreslås det, at ferie optjent fra den 1. september

2019 til den 31. august 2020 skal kunne udbetales til døds-

boet enten fra arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i

medfør af § 31 i den gældende ferielov administrerer ferie-

godtgørelsen, hvis feriebetalingen ikke er indberettet til fon-

den efter § 3 i lov om forvaltning og administration af tilgo-

dehavende feriemidler. Er feriemidlerne indberettet til fon-

den, skal midlerne udbetales derfra.

Med den foreslåede ændring sikres det, at dødsboer løben-

de kan afsluttes af skifteretten og ikke skal udskydes til af-

slutning efter 1. oktober 2021.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at udbetaling af tilgodehavende feriemidler

til dødsboer ved lønmodtagers død undtages fra reglen i lov

om forvaltning og administration af tilgodehavende ferie-

midler om, at Fonden ikke har pligt til at opfylde krav på

udbetaling af tilgodehavende feriemidler før den 1. oktober

2021, således at tilgodehavende feriemidler, skal udbetales

til dødsboet ved lønmodtagers død.

Samtidig foreslås det, at det i den gældende ferielov fast-

sættes, at ferie optjent fra den 1. september 2019 til den 31.

august 2020 vil kunne udbetales til dødsboet umiddelbart fra

FerieKonto, arbejdsgiver eller den, der administrerer ferie-

godtgørelsen, jf. gældende ferielovs § 30, stk. 5, og at sådan

ferie derfor bliver undtaget fra behandling efter lov om for-

valtning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Forslaget vil betyde, at optjent ferie i overgangsåret, som

ikke er indberettet til fonden efter lov om forvaltning og ad-

ministration af tilgodehavende feriemidler, udbetales af Fe-

rieKonto, arbejdsgiveren eller den, der i medfør af § 31 ad-

ministrerer feriegodtgørelsen til dødsboet efter den gælden-

de ferielovs § 30, stk. 5. Er ferien indberettet, skal udbetalin-

gen ske fra fonden for tilgodehavende feriemidler.

Med ændringen sikres det, at dødsboer løbende kan afslut-

tes af skifteretten og ikke skal udskydes til afslutning efter

1. oktober 2021.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og § 3, nr. 9, samt

bemærkningerne hertil.

2.2. Præcisering af fondsferiedage

2.2.1. Gældende ret

En lønmodtager optjener ret til 2,08 dages betalt ferie for

hver måneds ansættelse i et kalenderår, jf. § 7, stk. 1, i lov

om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015,

som ændret ved § 5 i lov nr. 1868 af 29. december 2015 og

§ 49 i lov nr. 60 af 30. januar 2018.

Efter § 48 a, stk. 3, i lov om ferie har en lønmodtager, som

i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. august 2019 har

optjent mindre end 8,3 feriedage, ret til at afholde op til 8,3

af feriedagene optjent i perioden fra den 1. september 2019

til den 31. december 2019 som særlige fondsferiedage efter

lov om forvaltning og administration af tilgodehavende fe-

riemidler.

2.2.2. Ministeriets overvejelser

En lønmodtager, som har været ansat i 4 måneder, vil op-

tjene 8,32 feriedage og vil derfor ikke have ret til fondsferie-

dage optjent i perioden fra den 1. september til den 31. de-

cember 2019, da lønmodtageren ikke opfylder kravet om at

have optjent mindre end 8,3 feriedage. Da mange lønmodta-

gere er månedsvist ansatte fra den 1. i en måned til måne-

dens udløb, vil det betyde, at sådanne lønmodtagere alene

vil få ret til fondsferiedage, hvis de har været ansat i 3 må-

neder eller mindre i perioden fra den 1. januar til den 31. au-

gust 2019. Det har ikke været hensigten at afskære denne

gruppe af lønmodtageres ret til fondsferiedage. Tilsvarende

har det heller ikke været hensigten, at det ikke er hele ferien,

som optjenes i perioden fra den 1. september til 31. decem-

ber i 2019, som kan anvendes som fondsferiedage, idet der i

denne periode optjenes 8,32 feriedage.

L 181 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det forslås, at en lønmodtager, som har optjent ferie i pe-

rioden fra den 1. september 2019 til den 31. december 2019,

men som i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. august

2019 har optjent mindre end 8,4 feriedage, vil have ret til at

afholde op til 8,4 af feriedagene optjent i perioden fra den 1.

september 2019 til den 31. december 2019 som særlige

fondsferiedage efter lov om forvaltning og administration af

tilgodehavende feriemidler med betaling fra Lønmodtager-

nes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.

Med ændringen omfattes hele den gruppe, der oprindeligt

var tiltænkt mulighed for at afholde fondsferiedage.

Samtidig vil hele den ferie, som optjenes i perioden fra den

1. september til den 31. december i 2019, kunne anvendes

som fondsferiedage.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4, og til § 3, nr. 10,

samt bemærkningerne hertil.

2.3. Tilpasning af reglerne i forhold til de øvrige ordninger

under Samlet Betaling

2.3.1. Gældende ret

Samlet Betaling er den fællesopkrævning, som Arbejds-

markedets Tillægspension anvender ved opkrævning af di-

verse arbejdsgiverbidrag, og som bl.a. har til formål at lette

arbejdsgiverens administrative byrder ved at samle disse bi-

dragsopkrævninger under ét.

Det følger af § 35, stk. 1, i lov nr. 60 af 30. januar 2018

om ferie, der træder i kraft 1. september 2020, at udgifterne

til administrationen af FerieKonto skal betales af de arbejds-

givere, der indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto, jf. §

31, stk. 2. Betalingen opkræves sammen med de bidrag til

administration af andre ordninger, som Arbejdsmarkedets

Tillægspension i henhold til forskellige love opkræver fra

arbejdsgiverne i Samlet Betaling.

Efter § 31, stk. 3, skal arbejdsgiveren betale renter af kra-

vet for FerieKontos administration med 1,5 pct. for hver på-

begyndt måned fra forfaldsdatoen, hvis indbetalingen ikke

sker rettidigt.

I lov nr. 1669 af 26. december 2017 om ændring af lov

om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre

love blev rentelovens bestemmelser indført for andre ord-

ninger, der finansieres ved bidrag, der opkræves af Samlet

Betaling. Dette skete for at sikre koordination og ensretning

af alle ordningerne i Samlet Betaling, så de har samme rente

ved forsinket betaling.

Det følger af § 35, stk. 9, i lov nr. 60 af 30. januar 2018

om ferie, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension kan fastsætte nærmere reg-

ler for opkrævning af betalingen af arbejdsgivers betaling

for FerieKontos administration. Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension kan give henstand med og eftergive betaling af ren-

ter af betalingen m.v.

Det følger af § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1752 af 27.

december 2018 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiver-

bidrag m.v., at overskydende bidrag under en vis størrelse

kan modregnes i det følgende kvartals forventede krav på

bidrag m.v., medmindre arbejdsgiveren anmoder om at få

beløbet tilbagebetalt. Der er ikke i ferieloven hjemmel til at

fastsætte regler om en sådan modregning mellem betaling af

arbejdsgivers administration for FerieKonto og andre ord-

ninger, der betales via Samlet Betaling.

2.3.2. Ministeriets overvejelser

Den nye ferielovs regler om betaling af renter ved for sen

indbetaling er forskellig fra de andre ordninger, der finansie-

res ved bidrag, der opkræves af Samlet Betaling.

For at sikre en større gennemskuelighed foreslås det, at

renten tilsvarende skal følge rentelovens renteniveau, hvil-

ket vil indebære en sænkning af renten til gavn for arbejds-

giverne. Forslaget vil således også følge Moderniseringssty-

relsens anbefalinger i ”Vejledning om betalingsfrister og op-

krævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling”.

Ligesom renteniveauet blev ensrettet i ovennævnte æn-

dring af lov nr. 1669 af 26. december 2017 om Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love, blev

der indført hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan fast-

sætte regler for modregning mellem de øvrige ordninger i

Samlet Betaling.

For at ensrette arbejdsgiverens betaling for administratio-

nen af FerieKonto til de øvrige ordninger, der opkræves via

Samlet Betaling, vil der skulle indføres en bemyndigelse til

beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om, at virk-

somhedernes indbetalinger for administrationen af Ferie-

Konto, kan bruges til at dække de samlede krav på tværs af

ordningerne i fællesopkrævningen forholdsmæssigt med de

indbetalte beløb.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ensrette renteniveauet ved arbejdsgivernes

betaling af administrationen af FerieKonto, således at renten

for alle ordninger, der opkræves bidrag for gennem Samlet

Betaling, følger rentelovens bestemmelser.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter indstilling

fra Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fastsætte regler

om modregning mellem ind- og udbetalinger af betalingen

for administrationen af FerieKonto, så ordningerne, omfattet

af Samlet Betaling, ensrettes.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, samt be-

mærkningerne hertil.

2.4. Ændring af frist for meddelelse ved feriehindring

2.4.1. Gældende ret

Det følger af § 22, stk. 1, i lov nr. 60 af 30. januar 2018

om ferie, der træder i kraft den 1. september 2020, at op til 4

ugers årlig betalt ferie kan overføres til den efterfølgende fe-

rieafholdelsesperiode, hvis lønmodtageren på grund af særli-

ge forhold, jf. §§ 12-14 i samme lov, er afskåret fra at holde

optjent betalt ferie inden ferieafholdelsesperiodens udløb.

Arbejdsgiveren skal senest den 31. december i ferieafholdel-

L 181 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

sesperioden meddele til FerieKonto eller den, der skal udbe-

tale ferien, at ferien overføres.

2.4.2. Ministeriets overvejelser

Hvis en virksomhed holder julelukket, er det uhensigts-

mæssigt at skulle give meddelelse om feriehindringen senest

den 31. december, dvs. sammenfaldende med at virksomhe-

den er lukket. Den 31. december er samtidig det tidspunkt,

hvor omfanget af en feriehindring endeligt kan konstateres,

da det er en betingelse for overførslen, at lønmodtageren er

forhindret i at holde ferien helt op til ferieafholdelsesperio-

dens udløb den 31. december.

2.4.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at fristen for arbejdsgiverens meddelelse til

FerieKonto eller den, der skal udbetale ferien, bliver forlæn-

get med en måned, så meddelelsen skal være givet senest

den 31. januar efter udløbet af ferieafholdelsesperioden.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, samt bemærknin-

gerne hertil.

2.5. Præcisering af krav om opbevaring af erklæring efter

bogføringsloven

2.5.1. Gældende ret

Det fremgår af § 23, stk. 1, i lov nr. 60 af 30. januar 2018

om ferie, der træder i kraft den 1. september 2020, at en løn-

modtager og en arbejdsgiver efter ferieårets udløb kan afta-

le, at optjent ferie med løn og ferietillæg ud over 4 uger, ud-

betales før ferieafholdelsesperiodens udløb.

Har lønmodtageren ikke været ansat hos arbejdsgiveren i

hele ferieåret på fuld tid, skal lønmodtageren skriftligt er-

klære, at lønnen under ferie og ferietillægget vedrører op-

tjent ferie ud over 4 uger, og at lønmodtageren i ferieåret ik-

ke har modtaget offentlige ydelser som nævnt i lovens § 27,

stk. 1. Arbejdsgiver har efter stk. 1 ikke en udtrykkelig pligt

til at gemme erklæringen efter bogføringslovens regler om

opbevaring af regnskabsmateriale.

Det fremgår af § 23, stk. 2, at en lønmodtager og en ar-

bejdsgiver efter ferieårets udløb kan aftale, at optjent ferie

med feriegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse ud over 4

uger, udbetales før ferieafholdelsesperiodens udløb. Løn-

modtageren skal skriftlig erklære, at betingelserne i 1. pkt.

er opfyldt. Har lønmodtageren ikke været ansat hos arbejds-

giveren i hele ferieåret på fuld tid, skal lønmodtageren

skriftligt erklære, at feriegodtgørelsen vedrører optjent ferie

udover 4 uger, og at lønmodtageren i ferieåret ikke har mod-

taget offentlige ydelser som nævnt i § 27, stk. 1. Arbejdsgi-

veren har pligt til at gemme erklæringen efter bogføringslo-

vens regler om opbevaring af regnskabsmateriale.

Det fremgår af § 24, stk. 1, at arbejdsgiveren efter ferieaf-

holdelsesperiodens udløb kan udbetale optjent ferie med løn

og ferietillæg ud over 4 uger, såfremt lønmodtageren har

været ansat hos arbejdsgiveren på fuld tid i hele ferieafhol-

delsesperioden. Har lønmodtageren ikke været ansat på fuld

tid i hele ferieafholdelsesperioden, skal lønmodtageren over

for arbejdsgiveren skriftligt erklære, at lønnen under ferien

samt ikke udbetalt ferietillæg vedrører optjent ferie ud over

4 uger, og at lønmodtageren i ferieafholdelsesperioden ikke

har modtaget offentlige ydelser som nævnt i § 27, stk. 1. Ar-

bejdsgiveren har pligt til at gemme erklæringen efter bogfø-

ringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale.

FerieKonto har efter lovens § 36, stk. 4, hjemmel til at ud-

tage et antal virksomheder til kontrol af udbetaling efter

bl.a. § 23, stk. 1, samt § 24, stk. 1. Denne kontrol er en kon-

trol af de afgivne erklæringer fra lønmodtager for at kontrol-

lere, hvorvidt udbetaling er sket i overensstemmelse med lo-

ven.

Efter § 32, stk. 1, skal udbetaling af feriegodtgørelse ske

via en anmodning til Feriepengeinfo.

2.5.2. Ministeriets overvejelser

Der er samme behov for, at FerieKonto skal have mulig-

hed for at kunne kontrollere de erklæringer, der afgives af

lønmodtageren efter § 23, stk. 1, som efter § 24, stk. 1, om

at lønnen under ferien samt ikke udbetalt ferietillæg vedrø-

rer optjent ferie ud over 4 uger, og at lønmodtageren i ferie-

afholdelsesperioden ikke har modtaget offentlige ydelser

som nævnt i § 27, stk. 1. Det vil ikke på samme måde som

efter § 24, stk. 1, være muligt at undersøge rigtigheden af

oplysninger i en erklæring, hvis arbejdsgiveren ikke får en

udtrykkelig pligt efter bogføringslovens regler til at gemme

erklæringen.

I de tilfælde, hvor oplysningerne er afgivet via Feriepen-

geinfo, er det en unødig administrativ byrde at pålægge ar-

bejdsgiverne at opbevare erklæringen, idet oplysningerne vil

kunne kontrolleres af FerieKonto.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at arbejdsgiveren får pligt til at gemme er-

klæringen efter bogføringslovens regler om opbevaring af

regnskabsmateriale, når udbetalingen vedrører udbetaling af

løn under ferie og ferietillæg. FerieKonto vil efterfølgende

have mulighed for ved stikprøvekontrol at undersøge rigtig-

heden af de afgivne oplysninger i erklæringen.

Det foreslås, at pligten til at opbevare erklæringen efter

bogføringslovens regler afskaffes, når erklæringen vedrører

udbetaling af feriegodtgørelse, da oplysningerne allerede er

afgivet til Feriepengeinfo.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, samt be-

mærkningerne hertil.

2.6. Straf for manglende afgivelse af oplysninger

2.6.1. Gældende ret

Det følger af § 41, stk. 1, i lov nr. 60 af 30. januar 2018

om ferie, der træder i kraft den 1. september 2020, at Ar-

bejdsmarkedets Feriefond årligt pålægger op til 150 tilfæl-

digt udvalgte virksomheder, som afregner uhævet feriegodt-

gørelse, ferie med løn og ferietillæg til fonden, indenfor ri-

melig frist at indsende tilstrækkeligt dokumentation for kor-

rekt afregning til fonden. Bestemmelsen svarer til den gæl-

L 181 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

dende ferielovs § 43 b, stk. 1. Efter gældende ferielovs § 47,

stk. 3, straffes med bøde den, der ikke efterkommer et pålæg

efter § 43 b, stk. 1. Overtrædelse af § 41, stk. 1, i lov nr. 60

af 30. januar 2018 om ferie er imidlertid ikke strafbart.

2.6.2. Ministeriets overvejelser

Det har ikke ved lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie,

der træder i kraft 1. september 2020, været tiltænkt at ændre

grundlæggende i strafbestemmelserne efter gældende ferie-

lov med undtagelse af en regulering af bødeniveauet for ar-

bejdsgiverens manglende betaling af skyldig feriebetaling,

jf. § 46, stk. 1, i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, der

træder i kraft 1. september 2020. Manglende afgivelse af op-

lysninger til Arbejdsmarkedets Feriefond efter § 41, stk. 1,

er efter samme lov ikke strafbart, modsat efter § 47, stk. 3, i

den gældende ferielov.

2.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om fe-

rie, der træder i kraft den 1. september 2020, indsættes en

straffebestemmelse svarende til den gældende ferielovs §

47, stk. 3.

Det foreslås således, at den, der ikke efterkommer et på-

læg fra Arbejdsmarkedets Feriefond om indenfor rimelig tid

at indsende tilstrækkeligt dokumentation for korrekt afreg-

ning til fonden efter § 41, stk. 1, straffes med bøde svarende

til den gældende ferielovs § 47, stk. 3.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, samt bemærknin-

gerne hertil.

2.7. Delegation af opgaver til FerieKonto

2.7.1 Gældende ret

Efter § 44, stk. 1, i den gældende ferielov træffer direktø-

ren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afgø-

relse i tvister mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver om

ret til ferie, feriegodtgørelse, og ferie med løn eller ferietil-

læg, medmindre forholdet er reguleret ved kollektiv over-

enskomst. Desuden oplister samme lovs § 44, stk. 2-10, de

øvrige sagstyper, hvor direktøren for Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering har afgørelseskompetence. Det er fx

afgørelser om udbetaling af feriebetaling, der er afregnet til

Arbejdsmarkedets Feriefond eller et andet ferieformål, og

afgørelser om indbetaling af feriegodtgørelse, løn under fe-

rie eller ferietillæg til Arbejdsmarkedets Feriefond, hvis løn-

modtageren har arbejdet mod vederlag under ferie.

Efter § 44, stk. 11, i den gældende ferielov kan direktøren

for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering delegere

afgørelseskompetence, som tilkommer direktøren efter stk.

1-10, til FerieKonto. Direktøren for Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering kan også delegere andre opgaver

som fx tilsyn med andre feriefonde end Arbejdsmarkedets

Feriefond og administration af den dansk-tyske ferieaftale til

FerieKonto. Efter gældende regler er det alene indenfor om-

råder, hvor FerieKonto i forvejen har sagen, at der er udde-

legeret kompetence til FerieKonto, som ellers tilkommer

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

I lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, der træder i kraft

den 1. september 2020, har direktøren for Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekruttering ingen afgørelseskompetence.

Tvister mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver skal såle-

des afgøres enten i det fagretlige system eller af de almindli-

ge domstole.

FerieKonto har efter § 36, stk. 2, i samme lov kompetence

til at træffe afgørelse på en række sagsområder, herunder i

sager om indbetaling af feriebetaling til FerieKonto, når en

lønmodtager arbejder mod vederlag under ferien eller på an-

den måde har modtaget betalingen med urette, sager om ud-

betaling af beløb efter ferieårets eller ferieafholdelsesperio-

dens udløb, når lønmodtageren har modtaget offentlige ydel-

ser som nævnt i § 27, stk. 1, og sager om arbejdsgiverens

adgang til modregning og tilbageholdelse i en lønmodtagers

feriegodtgørelse, hvis denne er indbetalt eller skal indbetales

til FerieKonto.

Det fremgår af samme lovs § 47, stk. 4, at loven ikke fin-

der anvendelse på ferie, som er optjent under den hidtil gæl-

dende ferielov, og som ikke i medfør af § 48 i samme lov er

overført til afholdelse efter samme lov eller til Lønmodta-

gernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler efter lov om

forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

For sådan ferie finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det betyder, at myndighederne, som har kompetence til at

træffe afgørelse efter den gældende ferielov, fortsat har

kompetencen efter den ny ferielovs ikrafttræden. Udgangs-

punktet er således, at det er Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering, der har kompetence til at træffe afgørelse efter

den gældende ferielovs § 44, medmindre kompetencen er

uddelegeret til FerieKonto med klageadgang til Ankestyrel-

sens Beskæftigelsesudvalg efter § 45 i den gældende ferie-

lov.

2.7.2. Ministeriets overvejelser.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil stadig

være den myndighed, som har kompetence til at træffe afgø-

relse efter den gældende ferielov, efter den nye ferielovs

ikrafttræden, når spørgsmålet vedrører ferie optjent efter de

gældende regler, dvs. før 1. september 2020. Udgangspunk-

tet er derfor, at det også fremover, ved fx en tvist mellem

lønmodtager og arbejdsgiver, der vedrører ferie optjent efter

gældende regler, vil være Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering, der har kompetence til at træffe afgørelse efter

§ 44, medmindre kompetencen er uddelegeret til FerieKon-

to.

Det forekommer ikke hensigtsmæssigt, at direktøren for

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering også efter den

nye ferielovs ikrafttræden vil skulle træffe afgørelser i sager

efter gældende lov, når FerieKonto samtidig på en række

områder med den nye lovs ikrafttræden kommer til at udøve

de beføjelser, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-

tering udøver efter den gældende ferielov.

L 181 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2.7.3. Den foreslåede ordning

Det forslås, at FerieKonto fra den 1. september 2020 træf-

fer afgørelse efter § 44, stk. 1-9, i lov om ferie, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015.

Det betyder, at en lønmodtager, som har optjent betalt fe-

rie efter gældende regler, som ellers vil skulle have sin sag

behandlet i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fra

den 1. september 2020, skal have behandlet sin sag i Ferie-

Konto. FerieKonto skal således efter forslaget fx træffe af-

gørelser i tvister mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver,

medmindre forholdet er reguleret ved kollektiv overens-

komst, jf. den gældende ferielovs § 44, stk. 1.

Det foreslås, at afgørelser truffet af FerieKonto efter den

foreslåede ordning, kan indbringes for Ankestyrelsens Be-

skæftigelsesudvalg inden 4 uger efter, at sagens parter har

fået meddelelse om afgørelsen på samme måde som efter

gældende regler.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, samt bemærknin-

gerne hertil.

2.8. Ændret regel for tilskrivning af fondens resultat til

lønmodtagers konti

2.8.1. Gældende ret

Efter § 12, stk. 1, i lov om forvaltning og administration

af tilgodehavende feriemidler, skal lønmodtagernes krav på

tilgodehavende feriemidler efter loven omfatte de indberet-

tede tilgodehavende feriemidler med tillæg af den årligt

tilskrevne regulering efter § 13, jf. dog § 28, stk. 3. Efter §

13 i loven tilskrives fondens resultat én gang årligt pr. 30.

juni de enkelte lønmodtageres tilgodehavende feriemidler i

forhold til deres andel af formuen. Tilskrivningen skal ske

på baggrund af fondens årsresultat i det foregående regn-

skabsår.

I følge bemærkningerne til § 13 i lov nr. 58 af 30. januar

2018 om forvaltning og administration af tilgodehavende fe-

riemidler, vil lønmodtagere, der opnår krav på udbetaling

før den 30. juni i året, ikke få reguleret beløbet det pågæl-

dende år, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L117 om for-

valtning og administration af tilgodehavende feriemidler,

som fremsat den 6. december 2017, s. 41.

Efter den gældende regel i § 15, stk. 1, udbetaler fonden

tilgodehavende feriemidler med tillæg af årlige reguleringer,

jf. § 13, når lønmodtageren opfylder betingelserne herfor.

2.8.2. Ministeriets overvejelser

Implementering og etablering af Lønmodtagernes Fond

for Tilgodehavende Feriemidler har vist, at det administra-

tivt og teknisk er muligt at opgøre de tilgodehavende ferie-

midler ved udbetaling til lønmodtagerne med tillæg af en re-

gulering på basis af en aktuel opgørelse af fondens resultat

og formue.

Desuden har det vist sig, at den årlige lønindeksregule-

ring, som arbejdsgiverne skal forrente de skyldige tilgodeha-

vende feriemidler med efter lovens § 6, stk. 4, samt § 7, ikke

indgår med den seneste indeksering, når fonden efter gæl-

dende regler tilskriver årets resultat pr. 30. juni. Det skyldes,

at den seneste indeksering, som har fundet sted i maj måned

forud for tilskrivningen, ikke indgår i fondens resultat i og

med, at fondens resultat stammer fra foregående år, og der-

med indeholder det foregående års indeksering. Dermed vil

reguleringen af lønmodtagernes tilgodehavende feriemidler

af ovennævnte grunde ikke fuldt ud afspejle den generelle

lønudvikling. Det må forventes i særlig grad at være tilfæl-

det i de første år af fondens levetid.

Det foreslås derfor, at fondens resultat opgøres månedligt,

således at de enkelte lønmodtagere ved udbetaling får regu-

leret deres tilgodehavende feriemidler med deres andele af

fondens resultat på baggrund af den enkeltes andel af for-

muen i fonden. Det vil betyde, at lønmodtagere, der opnår

krav på udbetaling før den 30. juni i året, vil få udbetalt de-

res andel af den samlede formue med fondens seneste må-

nedsresultat. Ved at regulere midler til udbetaling med fon-

dens seneste månedsresultat, vil de tilgodehavende feriemid-

ler i højere grad blive opgjort som den enkelte lønmodtagers

aktuelle andel af fondens formue på udbetalingstidspunktet.

Det bemærkes, at fonden fortsat en gang årligt skal tilskri-

ve fondens resultat samt orientere hver enkelt lønmodtager

om reguleringen af pågældendes tilgodehavende feriemidler,

jf. § 14 i gældende lov. Det foreslås, at fonden skal kunne

tilrettelægge den årlige tilskrivning af resultatet samt orien-

teringen af lønmodtagerne, således som det måtte være hen-

sigtsmæssigt for forvaltningen og administrationen af fon-

den, såfremt lønmodtagernes informationsbehov i øvrigt til-

godeses. Det er således op til fonden at fastsætte opgørelses-

datoen for den årlige saldoopgørelse efter § 14 i gældende

lov. Det anses dog for hensigtsmæssigt, at den årlige orien-

tering om saldoopgørelse viser en saldoopgørelse med en re-

gulering, der afspejler fondens aktuelle resultat på datoen

for den oplyste saldoopgørelse.

2.8.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at fondens resultat tilskrives én gang årligt de

enkelte lønmodtageres tilgodehavende feriemidler i forhold

til deres andel i den samlede formue, dog løbende ved udbe-

taling at lønmodtagernes tilgodehavende feriemidler, og så-

ledes ikke én gang årligt pr. 30. juni.

Forslaget indebærer, at fondens resultat opgøres måned-

ligt, således at de enkelte lønmodtagere ved udbetaling får

reguleret deres tilgodehavende feriemidler med deres andel

af fondens resultat på baggrund af den enkeltes andel af for-

muen i fonden. Fonden vil fortsat orientere alle lønmodtage-

re med et tilgodehavende om den årlige saldoopgørelse, der

bygger på en aktuel opgørelse af fondens resultat. Fonden

fastsætter selv pr. hvilken dato saldoopgørelsen skal finde

sted. Orienteringen til lønmodtagerne bør finde sted inden

for 2 kalendermåneder efter saldoopgørelsen. Fonden vil ek-

sempelvis kunne orientere lønmodtagerne i februar måned

om saldoopgørelser pr. 31. december året før. Hvis fonden

vælger den 31. december som datoen for den årlige tilskriv-

ning og saldoopgørelse, skal tilskrivningen bygge på fon-

dens årsresultat. Alternativt skal tilskrivningen bygge på en

aktuel månedlig opgørelse af fondens resultat.

L 181 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Fondens orientering til lønmodtagerne finder sted første

gang i sommeren 2021 med en saldoopgørelse pr. 30. juni

2021. Det vil sige efter fondens underretning af arbejdsgive-

re og lønmodtagere om de indberettede feriemidler efter lo-

vens § 4. Det giver lønmodtagere og arbejdsgivere lejlighed

til at afklare eventuelle spørgsmål i relation til de indberette-

de feriemidler inden fonden første gang informerer om regu-

lering af de tilgodehavende feriemidler. Dette hensyn skal

fortsat iagttages således, at fondens første orientering til løn-

modtagerne om regulering og saldoopgørelse efter § 14 i

gældende lov finder sted efter den 30. juni 2021 af hensyn

til underretningen af lønmodtagere og arbejdsgivere efter lo-

vens § 4. Det indebærer desuden, at fondens første oriente-

ring af lønmodtagerne sker med saldoopgørelser, der er op-

gjort senest pr. den 31. december 2021.

Ved udbetaling til den berettigede lønmodtager foreslås

det, at de tilgodehavende feriemidler reguleres med lønmod-

tagerens andel af fondens resultat i forhold til den enkeltes

andel af fondens formue. Det beløb, der reguleres ved til-

skrivningen af fondens resultat, vil være den saldo, der

fremgik af seneste saldoopgørelse efter § 14 i lov om for-

valtning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Reguleringen vil afspejle den enkeltes andel af det resultat,

som fonden har skabt i perioden siden den seneste årlige re-

gulering efter lovens § 13.

Fondens ledelse skal sikre, at reguleringen ved udbetaling

sker på basis af en aktuel opgørelse af fondens resultat, og at

resultatet opgøres ved anvendelse af anerkendte principper

og metoder for fondens regnskabsmæssige behandling af

indtægter, udgifter samt værdiansættelse af aktiver og passi-

ver. Ved værdiansættelsen af tilgodehavende feriemidler hos

arbejdsgivere, som endnu ikke har indbetalt de fulde beløb

til fonden, bør der ses på, hvilke beløb den enkelte arbejds-

giver ville skulle indbetale til fonden, hvis arbejdsgiveren på

dagen for værdiansættelsen skulle frigøre sig helt fra de

økonomiske forpligtelser over for fonden efter lovens § 6,

stk. 3, og 4, samt § 7. Værdiansættelsen vil dermed skulle

svare til arbejdsgivernes fulde indbetaling på opgørelsesda-

gen efter § 6, stk. 5. Fonden kan for de midler, der står hos

arbejdsgiverne, anvende den senest fastsatte indekserings-

sats efter § 7, stk. 2, i gældende lov som grundlag for at vær-

diansætte den forholdsmæssige indeksering for perioden

siden seneste indeksering efter § 7, stk. 2, og frem til datoen

for opgørelsen af fondens resultat. Vurderer fondens ledelse,

at den seneste indekseringssats efter § 7, stk. 2, er mindre

egnet end andre offentlige informationskilder til at estimere

lønudviklingen og dermed den indeksering, der forventes at

finde sted i den førstkommende maj måned, kan fonden an-

vende andre offentlige kilder som grundlag for værdiansæt-

telsen, herunder fx Dansk Arbejdsgiverforenings konjunk-

turstatistik, Danmarks Statistiks lønindeks eller udmeldte

forventninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Fon-

dens værdiansættelse af de tilgodehavende midler hos ar-

bejdsgiverne sker alene af hensyn til fondens regnskab og er

uden betydning for indekseringen efter lovens § 7 og således

uden betydning for opgørelse af arbejdsgivers fulde indbeta-

ling, hvorved arbejdsgiver bringer sine forpligtelser overfor

fonden til ophør efter lovens § 6, stk. 5.

Forslaget ændrer ikke ved gældende ret m.h.t. arbejdsgi-

vernes forpligtelser over for fonden eller arbejdsgivernes

muligheder for at beholde feriemidlerne hos sig.

Forslaget ændrer ligeledes ikke ved tidspunktet for indek-

sering af lønmodtagernes tilgodehavende feriemidler hos ar-

bejdsgiverne, jf. § 6, stk. 4, og § 7.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 5-8, samt bemærk-

ningerne hertil.

2.9. Ændring i pensionsbeskatningsloven ang. beskatning

ved udbetaling af tilgodehavende feriemidler

2.9.1. Gældende ret

Det følger af § 14 B, stk. 1, 1. pkt., i pensionsbeskatnings-

loven, at beskatningen af lønmodtagerens tilgodehavende

feriemidler med tillæg af årlige reguleringer sker, når ferie-

midlerne til sin tid udbetales til lønmodtageren fra Lønmod-

tagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, jf. § 15 i lov

nr. 58 om forvaltning og administration af tilgodehavende

feriemidler.

2.9.2. Ministeriets overvejelser

Som følge af forslaget til § 3, nr. 7, om, at de tilgodeha-

vende feriemidler for de lønmodtagere, der skal have mid-

lerne udbetalt, reguleres med fondens resultat på tidspunktet

for udbetaling i forhold til den enkeltes andel af den samlede

formue i fonden, er det nødvendigt at konsekvensrette de

gældende regler om den skattemæssige behandling af udbe-

talinger af tilgodehavende feriemidler, som fremgår af § 14

B, stk. 1, 1. pkt., i pensionsbeskatningsloven.

Ændringen præciserer, at skattebehandlingen ved udbeta-

ling omfatter det fulde beløb, som lønmodtageren får udbe-

talt inklusiv de reguleringer, fonden har foretaget i perioden

efter indberetning af de tilgodehavende feriemidler og frem

til udbetalingstidspunktet.

Der foreslås ingen ændringer i den skattemæssige behand-

ling af udbetalinger af tilgodehavende feriemidler efter § 15

i lov nr. 58 om forvaltning og administration af tilgodeha-

vende feriemider.

2.9.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ”årlige” udgår af § 14 B. stk.1, 1. pkt. i

pensionsbeskatningsloven, således at det fremgår, at det er

det fulde beløb inklusiv regulering frem til udbetalingstids-

punktet, der udbetales til lønmodtageren, der omfattes af be-

skatning efter bestemmelsen ved udbetaling.

Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 1, samt bemærknin-

gerne hertil.

L 181 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2.10. Forældelse af Arbejdsmarkedets Feriefond og de

private feriefondes krav på uhævet feriebetaling.

2.10.1. Gældende ret

Uhævet feriebetaling tilfalder som udgangspunkt Arbejds-

markedets Feriefond eller en privat feriefond, jf. § 36, stk. 1

og 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. ok-

tober 2015 og § 34, stk. 1 og 2, i lov nr. 60 af 30. januar

2018 om ferie, som træder i kraft 1. september 2020.

Forældelse af Arbejdsmarkedets Feriefonds og en privat

feriefonds krav på uhævet feriebetaling er ikke reguleret i

ferieloven, hvorimod lønmodtagerens krav på feriebetaling

forældes endeligt 3 år efter ferieårets udløb, jf. § 35 i den

gældende ferielov. Efter § 30 i lov nr. 60 af 30. januar 2018

om ferie, som træder i kraft 1. september 2020, forældes

lønmodtagerens krav 5 år efter ferieafholdelsesperiodens ud-

løb.

Det er derfor forældelsesloven, der finder anvendelse i

forholdet mellem Arbejdsmarkedets Feriefond eller en pri-

vat feriefond og typisk arbejdsgiveren, jf. § 1 i forældelses-

loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015.

Efter § 3 i forældelsesloven er forældelsesfristen 3 år,

medmindre andet følger af andre bestemmelser.

Efter § 4 i forældelsesloven er forældelsesfristen 5 år ved

fordringer, som støttes på aftale om udførelse af arbejde som

led i et ansættelsesforhold.

Efter § 3, stk. 2, og § 4, stk. 2, i forældelsesloven gælder,

at var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller

skyldneren, regnes forældelsesfristen først fra den dag, da

fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil.

Efter § 3, stk. 3, nr. 4, og § 4, stk. 2, i forældelsesloven

indtræder forældelsen dog senest 10 år efter begyndelses-

tidspunktet.

Østre Landsret har i 2 domme taget stilling til spørgsmålet

vedrørende den tidligere ferielov og den tidligere retstilstand

vedrørende forældelse af fordringer.

I den første dom fra Østre Landsret af 17. januar 2003, re-

fereret i UfR2003. 938Ø, nåede landsretten frem til, at et

krav var et selvstændigt krav, som var omfattet af den 20

årige forældelse efter DL 5-14-4 og ikke den 5-årige foræl-

delse efter 1908-forældelsesloven, som regulerede fordrin-

ger, som udspringer af et ansættelsesforhold.

I en utrykt dom fra Østre Landsrets af 22. marts 2013 nåe-

de landsretten frem til det modsatte resultat, nemlig at kravet

er undergivet en 5-årig forældelse efter 1908-forældelseslo-

ven, da kravet udspringer af et ansættelsesforhold, men med

mulighed for at forlænge fristen.

Spørgsmålet om forældelse af Arbejdsmarkedets Ferie-

fonds og de private feriefondes krav på uhævet feriebetaling

er ikke nærmere beskrevet i forarbejderne til den nye ferie-

lov. Det synes dog forudsat i bemærkningerne til § 30 i lov

nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, som træder i kraft den 1.

september 2020, at forældelsen mellem fondene og arbejds-

giveren indtræder på et senere tidspunkt end forældelsen

mellem lønmodtager og arbejdsgiver. Der henvises til Fol-

ketingstidende 2017-18, A, L116 om ferie, som fremsat den

6. december 2017, s. 77.

Arbejdsmarkedets Feriefonds nuværende praksis bygger

på den nævnte utrykte Østre Landsretsdom, der tager afsæt i

principperne i forældelsesloven men således at fondens krav

behandles som et selvstændigt krav. Udgangspunktet er så-

ledes efter dommen 5 års forældelse og mulighed for su-

spension af fristen til 10 år, når særlige forhold foreligger.

2.10.2. Ministeriets overvejelser

Arbejdsmarkedets Feriefond er blevet mødt med uenighed

om forældelsesfristen fra en række virksomheders advokater

samt visse brancheorganisationer.

På den baggrund fik Arbejdsmarkedets Feriefond i 2018

foretaget et praksistjek hos Kammeradvokaten. Kammerad-

vokaten er som sådan enig i fondens fortolkning af den

utrykte Østre Landsrets dom fra 22. marts 2013, men kon-

kluderer samtidig, at retstilstanden vedrørende forældelse er

usikker, beroende på retligt sammenstød mellem landsrets-

dommen og det obligationsretlige indtrædelsesprincip, hvor-

efter Arbejdsmarkedets Feriefond ikke kan opnå en bedre

retstilling end lønmodtageren havde.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at Arbejdsmarkedets Ferie-

fond eller de private feriefonde og arbejdsgiverne har et

usikkert retsgrundlag i forhold til forældelse af krav på uhæ-

vet feriebetaling fra arbejdsgiverne.

Uden et sikkert retsgrundlag kan det ikke udelukkes, at en

domstol vil nå frem til, at kravet er omfattet af den 3-årige

forældelse efter forældelseslovens § 3, fordi kravet ville bli-

ve vurderet til, at være et krav, som ikke udspringer af et an-

sættelsesforhold, men et selvstændigt krav efter lov om fe-

rie. Dette ville betyde, at Arbejdsmarkedets Feriefonds krav

efter den nye ferielov ville forældes på et tidligere tidspunkt

end lønmodtagerens krav, hvilket strider mod forudsætnin-

gerne i lov om ferie, således som dette kommer til udtryk i

bemærkningerne til § 30. Det vil også stride mod det grund-

læggende ferieretlige princip om, at arbejdsgiveren ikke skal

tjene på, at lønmodtageren ikke får holdt sin ferie.

Såfremt en domstol ville komme frem til, at Arbejdsmar-

kedets Feriefonds krav er omfattet af den 5-årige forældelse

ud fra et indtrædelsessynspunkt, vil det betyde, at Arbejds-

markedets Feriefonds krav ville forældes 5 år efter ferieårets

udløb, bortset fra de yderst sjældne situationer, hvor løn-

modtageren også er ubekendt med kravet.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at erfaringen viser,

at Arbejdsmarkedets Feriefond i forbindelse med deres kon-

trol af arbejdsgivernes indbetaling af uhævet feriebetaling

ofte har behov for, at forældelsesfristen forlænges.

2.10.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Feriefonds og de priva-

te feriefondes krav på uhævet feriebetaling efter § 36, stk. 1

og 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. ok-

tober 2015, forældes 5 år efter forfaldsdagen efter 1. pkt.

L 181 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås tilsvarende, at Arbejdsmarkedets Feriefonds

og de private feriefondes krav på uhævet feriebetaling efter

§ 34, stk. 1 og 2, i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie,

som træder i kraft 1. september 2020, forældes 5 år efter for-

faldsdagen efter 1. pkt.

Det betyder, at fondenes krav på uhævet feriebetaling for-

ældes den 15. november 5 år efter ferieårets/ferieafholdel-

sesperiodens udløb. Herved vil såvel forældelsens længde

samt begyndelsestidspunkt være fastsat. Forældelseslovens

regler vil i øvrigt finde anvendelse, hvilket betyder mulig-

hed for forlængelse af fristen til op til 10 år, ved ukendskab

til kravets eksistens.

Herved lovfæstes den praksis som Arbejdsmarkedets Fe-

riefond har administreret efter.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og § 2, nr. 2, samt

bemærkningerne hertil.

2.11. Lønmodtagernes Garantifonds beregning og

indberetning af tilgodehavende feriemidler

2.11.1. Gældende ret

Efter § 2, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf.

lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, som ændret ved

lov nr. 58 af 30. januar 2018 og lov nr. 124 af 6. februar

2019, omfatter Lønmodtagernes Garantifonds garanti løn-

modtagers krav på løn og andet vederlag, erstatning for af-

brydelse af arbejdsforholdet, godtgørelse i forbindelse med

opsigelse eller afbrydelse af arbejdsforholdet samt feriegodt-

gørelse. Fondens behandling af lønmodtagers krav forudsæt-

ter, at arbejdsgiveren er omfattet af lovens § 1, samt at løn-

modtager har foretaget anmeldelse og dokumenteret sine

krav over for fonden, jf. § 4, stk. 1.

Det følger af § 2 i lov nr. 58 af 30. januar 2018 om for-

valtning og administration af tilgodehavende feriemidler, at

feriedage og feriebetaling optjent i perioden 1. september

2019 til 31. august 2020, som led i overgangen til samtidig-

hedsferie, skal indberettes og indbetales til Lønmodtagernes

Fond for Tilgodehavende Feriemidler.

Indtil 31. december 2020 vil Lønmodtagernes Garantifond

efter gældende regler i arbejdsgiverens sted beregne størrel-

sen af lønmodtagers samlede krav på feriegodtgørelse – og-

så for overgangsåret – samt foretage indberetning og indbe-

taling heraf til FerieKonto, jf. § 3, stk. 2, pkt. 2, i lov om

forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Beregningen tager højde for de indbetalinger, arbejdsgiver

allerede måtte have foretaget til FerieKonto eller en ferie-

kasse. FerieKonto overfører senest 31. december 2020 alle

indberetninger og indbetalinger vedrørende overgangsåret til

Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, jf. §

5, stk. 1, i lov om forvaltning og administration af tilgodeha-

vende feriemidler.

Efter 31. december 2020 vil Lønmodtagernes Garantifond

ikke længere kunne indberette og indbetale feriegodtgørelse

til FerieKonto. Indberetning efter dette tidspunkt kan kun

ske i overensstemmelse med § 4, stk. 3, i lov om forvaltning

og administration af tilgodehavende feriemidler. Det gælder

også, hvis lønmodtager er uenig i den tidligere arbejdsgivers

indberetning af feriemidler for overgangsåret, fx fordi ar-

bejdsgiver op til konkurs m.v. ikke har foretaget korrekt ud-

betaling af løn m.v. eller ikke har foretaget løbende indbe-

retning til eIndkomst, der stemmer overens med den udbe-

talte løn m.v. Efter § 4, stk. 3, i lov om forvaltning og admi-

nistration af tilgodehavende feriemidler, kræver supplerende

indberetning eller korrektion af tidligere indberetninger, at

lønmodtager overfor fonden dokumenterer, at lønmodtage-

ren har foretaget de i § 35, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, nævnte skridt, fx

at kravet er fastslået ved retssag eller fagretlig behandling.

Arbejdsgiver kan i løbet af overgangsåret og inden kon-

kurs m.v. have foretaget indberetning af feriemidler, jf. § 3,

stk. 1, og stk. 2, pkt. 1, i Lov om forvaltning og administra-

tion af tilgodehavende feriemidler.

Lønmodtagernes Garantifond vil efter 31. december 2020

sikre Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemid-

lers krav på indberettede tilgodehavende feriemidler efter §§

8 a-8 c i lov om Lønmodtagernes Garantifond.

2.11.2. Ministeriets overvejelser

Indtil 31. december 2020 kan Lønmodtagernes Garanti-

fond fortsat indberette og indbetale feriegodtgørelse til Fe-

rieKonto, og disse indberetninger vil blive overført til Løn-

modtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler. Har ar-

bejdsgiver i et eller andet omfang foretaget indberetning af

feriemidler direkte til Lønmodtagernes Fond for Tilgodeha-

vende Feriemidler, vil de samlede indberettede tilgodeha-

vende feriemidler overstige lønmodtagers retmæssige krav

på feriemidler. Har arbejdsgiver ikke indberettet direkte til

Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, vil

de indberetninger og indbetalinger, der overføres fra Ferie-

Konto, være opgjort korrekt.

Efter 31. december 2020 kan Lønmodtagernes Garanti-

fond ikke foretage indberetning og indbetaling af feriegodt-

gørelse optjent i overgangsåret til FerieKonto, og Lønmod-

tagernes Garantifond vil derfor ikke have anledning til at be-

regne denne feriegodtgørelse. De lønmodtagere, fonden be-

handler sager for, vil derfor ikke få indberettet feriemidler af

alle lønkrav vedrørende overgangsåret men vil være nødsa-

get til, via fx retssag eller fagretlig sag, at få fastslået størrel-

sen af de tilgodehavende feriemidler, der burde være indbe-

rettet. Lønmodtager vil derefter selv skulle kontakte Løn-

modtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler for at få

korrigeret de indberettede feriemidler.

Det anses som uhensigtsmæssigt, at Lønmodtagernes Ga-

rantifond efter den 31. december 2020 ikke kan foretage

indberetning og indbetaling af feriegodtgørelse optjent i

overgangsåret til FerieKonto, da det vil betyde, at de løn-

modtagere, Lønmodtagernes Garantifond behandler sager

for, ikke vil få indberettet feriemidler af alle lønkrav vedrø-

rende overgangsåret. Dermed vil disse lønmodtagere være

nødsaget til,

via fx retssag eller fagretlig sag, at få fastslået størrelsen

af de tilgodehavende feriemidler, der burde være indberettet.

L 181 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Lønmodtager vil derefter selv skulle kontakte Lønmodtager-

nes Fond for Tilgodehavende Feriemidler for at få korrigeret

de indberettede feriemidler.

Desuden har Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende

Feriemidler hverken hjemmel eller de nødvendige oplysnin-

ger, til at foretage en beregning af lønmodtagers feriemidler

med henblik på at korrigere de modtagne indberetninger.

Det må derfor forventes, at fejlbehæftede indberetninger vil

komme til at danne grundlag for udbetaling til lønmodtager

og krav om betaling fra Lønmodtagernes Garantifond.

På den baggrund finder ministeriet det hensigtsmæssigt, at

der skabes hjemmel til, at Lønmodtagernes Garantifond, når

fonden behandler en lønmodtagers anmeldelse af lønkrav

vedrørende overgangsåret, i arbejdsgiverens sted også kan

foretage en samlet beregning af lønmodtagers krav på ferie-

midler for overgangsåret og derefter foretage indberetning

heraf til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Ferie-

midler.

2.11.3. Den foreslåede ordning

Det forslås, at når en lønmodtager over for Lønmodtager-

nes Garantifond anmelder krav på løn m.v. optjent i perio-

den 1. september 2019 til 31. august 2020, skal Lønmodta-

gernes Garantifond indberette lønmodtagers samlede krav

på tilgodehavende feriemidler efter § 2 i Lov om forvaltning

og administration af tilgodehavende feriemidler til Lønmod-

tagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler. Denne ind-

beretning skal træde i stedet for eventuelle tidligere indbe-

retninger fra arbejdsgiveren.

Lønmodtagernes Garantifond vil til brug for indberetnin-

gen både i løbet af overgangsåret og efterfølgende skulle be-

regne lønmodtagers samlede krav på tilgodehavende ferie-

midler. Denne beregning vil ske i tæt sammenhæng med

fondens eksisterende processer for beregning af løn, ferie-

godtgørelse m.v.

Beregning vil skulle ske på samme grundlag som Løn-

modtagernes Garantifond beregner feriegodtgørelse, og vil

forudsætte, at Lønmodtagernes Garantifond får tilsvarende

oplysninger og dokumentation vedrørende overgangsåret

som vedrørende øvrige perioder, hvor der skal beregnes fe-

riegodtgørelse. Lønmodtager skal derfor give Lønmodtager-

nes Garantifond oplysninger og dokumentation til brug for

beregningen, typisk lønsedler.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og § 5, samt be-

mærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser eller im-

plementeringskonsekvenser for hverken stat, kommuner og

regioner.

Lovforslaget følger de syv principper for digitaliserings-

klar lovgivning, jf. aftale om digitaliseringsklar lovgivning

9. Sammenfattende skema

indgået af Folketingets partier i januar 2018, idet lovforsla-

gets ovennævnte indhold understøtter muligheden for digital

administration under hensyntagen til borgernes data- og

retssikkerhed.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskon-

sekvenser for det offentlige, da administrationen af lovfor-

slagets elementer kan varetages af og integreres i de auto-

matiserede og digitaliserede sagsgange og processer i admi-

nistrationen af ferieloven.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Forslaget har ikke økonomiske og administrative konse-

kvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borger-

ne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. decem-

ber 2018 til den 23. januar 2019 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikerne (AC), Arbejdsretten, Anke-

nævnet for ATP m.m., AK-Samvirke, ASE, Arbejdsmarke-

dets Feriefond, ATP, Beskæftigelsesrådet (BER), Business

Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU),

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Advokater,

Dansk Erhverv, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske

Dommerforening, Det Faglige Hus, FerieKonto, Finanssek-

torens Arbejdsgiverforening (FA), Finansforbundet, Frie

Funktionærer, Foreningen Danske Revisorer, Forhandlings-

fællesskabet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-

lesråd (FTF), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgive-

re (GLS-A), Ingeniørforeningen IDA, KL, Kommunale Tje-

nestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kooperationen,

Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægel-

se (KRIFA), Landsorganisationen i Danmark (LO), Leder-

ne, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Lønmodtagernes

Garantifond, Parasollen, Producentforeningen og Sundheds-

kartellet.

L 181 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Positive konsekvenser /

Negative

mindreudgifter (hvis ja, angiv konsekvenser /

omfang)

merudgifter (hvis ja, angiv

omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kom- Ingen

Ingen

muner og regioner

Implementeringskonsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervs- Ingen

livet

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser for borger- Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper for im-

plementering af erhvervsrettet EU-regu-

lering /Går videre end minimumskrav i

EU-regulering

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 22, stk. 1, i lov nr. 60 af 30. januar 2018

om ferie, der træder i kraft den 1. september 2020, at op til 4

ugers årlig betalt ferie overføres til den efterfølgende ferie-

afholdelsesperiode, hvis lønmodtageren på grund af særlige

forhold, jf. §§ 12-14, er afskåret fra at holde optjent betalt

ferie inden ferieafholdelsesperiodens udløb. Arbejdsgiveren

meddeler senest den 31. december i ferieafholdelsesperio-

den FerieKonto eller den, der skal udbetale ferien, at ferien

overføres.

Det foreslås i § 22, stk. 1, at 31. december i ferieafholdel-

sesperioden ændres til 31. januar efter ferieafholdelsesperio-

dens udløb.

Forslaget betyder, at fristen for arbejdsgiverens meddelel-

se til FerieKonto eller den, der skal udbetale ferien, vil blive

forlænget med en måned, så meddelelsen skal være givet se-

nest den 31. januar efter udløbet af ferieafholdelsesperioden.

Baggrunden for forslaget er, at det for mange arbejdsgive-

re ikke vil være muligt i juleferien og særligt, hvis virksom-

heden holder julelukket, at give meddelelse om feriehindrin-

gen senest den 31. december. Samtidig er den 31. december

det tidspunkt, hvor omfanget af en feriehindring, jf. §§

12-14, endeligt kan konstateres, da det er en betingelse for

overførslen, at lønmodtageren er forhindret op til ferieafhol-

delsesperiodens udløb den 31. december. Det er i denne for-

bindelse alene de feriedage, der ikke er plads til at holde

umiddelbart op til ferieafholdelsesperiodens udløb, der kan

overføres.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.4 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter § 23, stk. 1, i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie,

der træder i kraft den 1. september 2020, kan en lønmodta-

ger og en arbejdsgiver efter ferieårets udløb aftale, at optjent

ferie med løn og ferietillæg ud over 4 uger, udbetales før fe-

rieafholdelsesperiodens udløb. Har lønmodtageren ikke væ-

ret ansat hos arbejdsgiveren i hele ferieåret på fuld tid, skal

lønmodtageren skriftligt erklære, at lønnen under ferie og

ferietillægget vedrører optjent ferie ud over 4 uger, og at

lønmodtageren i ferieåret ikke har modtaget offentlige ydel-

ser som nævnt i § 27, stk. 1.

L 181 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Efter § 24, stk. 1, i samme lov udbetaler arbejdsgiveren

efter ferieafholdelsesperiodens udløb optjent ferie med løn

og ferietillæg ud over 4 uger, såfremt lønmodtageren har

været ansat hos arbejdsgiveren på fuld tid i hele ferieafhol-

delsesperioden. Har lønmodtageren ikke været ansat på fuld

tid i hele ferieafholdelsesperioden, skal lønmodtageren over

for arbejdsgiveren skriftligt erklære, at lønnen under ferien

samt ikke udbetalt ferietillæg vedrører optjent ferie ud over

4 uger, og at lønmodtageren i ferieafholdelsesperioden ikke

har modtaget offentlige ydelser som nævnt i lovens § 27,

stk. 1. Arbejdsgiveren har pligt til at gemme erklæringen ef-

ter bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsma-

teriale.

Begge bestemmelser vedrører udbetaling af løn under fe-

rie og ferietillæg direkte fra en arbejdsgiver modsat udbeta-

ling af feriegodtgørelse, som skal ske via en anmodning til

Feriepengeinfo, jf. lovens § 32, stk. 1, hvor lønmodtageren

skal erklære, at betingelserne er opfyldt. Feriepengeinfo vil i

den forbindelse være i besiddelse af erklæringen.

FerieKonto kan efter lovens § 36, stk. 4, hvert år udtage et

antal virksomheder til kontrol af udbetaling efter bl.a. lovens

§ 23, stk. 1 samt § 24, stk. 1. De afgivne erklæringer fra løn-

modtagere kontrolleres med henblik på at se, om udbetalin-

gen er sket korrekt efter loven.

Det foreslås i § 23, stk. 1,

3. pkt.,

at arbejdsgiveren har

pligt til at gemme erklæringen efter bogføringslovens regler

om opbevaring af regnskabsmateriale.

Forslaget indebærer, at arbejdsgiveren udtrykkeligt får

pligt til at gemme lønmodtagernes erklæringer på samme

måde som efter lovens § 24, stk. 1.

Baggrunden herfor er, at der vil være samme behov for at

kunne kontrollere de erklæringer, der afgives efter § 23, stk.

1, som efter § 24, stk. 1. Det vil ikke være muligt at under-

søge rigtigheden af oplysningerne i en erklæring, hvis ar-

bejdsgiver ikke har pligt til at gemme erklæringen.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.5 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter § 23, stk. 2, i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie,

der træder i kraft den 1. september 2020, kan en lønmodta-

ger og en arbejdsgiver efter ferieårets udløb aftale, at optjent

ferie med feriegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse ud over

4 uger, udbetales før ferieafholdelsesperiodens udløb. Løn-

modtageren skal skriftligt erklære, at betingelserne i 1. pkt.

er opfyldt. Har lønmodtageren ikke været ansat hos arbejds-

giveren i hele ferieåret på fuld tid, skal lønmodtageren

skriftligt erklære, at feriegodtgørelsen vedrører optjent ferie

udover 4 uger, og at lønmodtageren i ferieåret ikke har mod-

taget offentlige ydelser som nævnt i lovens § 27, stk. 1. Ar-

bejdsgiveren har pligt til at gemme erklæringen efter bogfø-

ringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale.

Det foreslås i § 23, stk. 2, at

4. pkt.

ophæves.

Forslaget vil betyde, at arbejdsgiveren ikke pålægges en

forpligtelse til at gemme en erklæring, som en lønmodtager

har afgivet til Feriepengeinfo.

Bestemmelsen vedrører udbetaling af feriegodtgørelse,

som skal ske via en anmodning til Feriepengeinfo, jf. lovens

§ 32, stk. 1, hvor lønmodtagerens erklæring opbevares. Ar-

bejdsgiveren har derfor ikke en erklæring at opbevare.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.5 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 4

Forældelse af Arbejdsmarkedets Feriefonds og en privat

feriefonds krav på uhævet feriebetaling er ikke reguleret i

lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, som træder i kraft den

1. september 2020.

Det er derfor forældelsesloven, der finder anvendelse, jf. §

1 i forældelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. no-

vember 2015.

Østre Landsret har i 2 domme taget stilling til spørgsmålet

vedrørende den tidligere ferielov og den tidligere retstilstand

vedrørende forældelse af fordringer.

I den første dom fra Østre Landsret af 17. januar 2003, re-

fereret i UfR2003. 938Ø, nåede landsretten frem til, at kra-

vet var et selvstændigt krav, som var omfattet af den 20-åri-

ge forældelse efter DL 5-14-4 og ikke den 5-årige forældel-

se efter 1908-forældelsesloven, som regulerer fordringer,

som udspringer af et ansættelsesforhold.

I en utrykt dom fra Østre Landsret af 22. marts 2013 nåe-

de landsretten frem til det modsatte resultat, nemlig at kravet

er undergivet en 5-årig forældelse efter 1908-forældelseslo-

ven, da kravet udspringer af et ansættelsesforhold, men med

mulighed for at forlænge fristen.

Henset til denne usikre retstilstand foreslås det, at spørgs-

målet om forældelse af såvel Arbejdsmarkedets Feriefonds

krav som de privates feriefondes krav på uhævet feriebeta-

ling fastsættes i den nye ferielov.

Det foreslås i § 34, stk. 3,

2. pkt.,

at krav på uhævet ferie-

betaling, som efter stk. 1 og 2 tilfalder Arbejdsmarkedets

Feriefond eller en privat feriefond, forældes 5 år efter for-

faldsdatoen efter 1. pkt.

Forslaget vil betyde, at kravet forældes efter 5 år.

Forældelsesfristen på 5 år skal således regnes fra den 15.

november efter ferieafholdelsesperiodens udløb.

Forældelsesloven vil i øvrigt finde anvendelse.

Det vil bl.a. betyde, at forældelsesfristen i de tilfælde,

hvor Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond er

ubekendt med fordringen eller skyldneren, først regnes fra

den dag, da Arbejdsmarkedets Feriefond eller den private

feriefond får eller burde have fået kendskab hertil, jf. foræl-

delseslovens § 4, stk. 2, jf. § 3, stk. 2.

Forældelsen vil dog indtræde senest 10 år efter begyndel-

sestidspunktet i henhold til § 2 for andre fordringer, jf. for-

ældelseslovens § 4, stk. 2, jf. § 3, nr. 4. Det vil sige senest

L 181 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

10 år efter den 15. november efter ferieafholdelsesperiodens

udløb.

Forældelsen vil afbrydes efter de regler, som i øvrigt er

fastsat i forældelseslovens kapitel 5 og 6 herunder, når Ar-

bejdsmarkedets Feriefond eller den private feriefond foreta-

ger retslige skridt mod arbejdsgiveren med henblik på at er-

hverve dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten, vold-

giftskendelse eller anden bindende afgørelse, der fastslår

fordringens eksistens og størrelse, og forfølger disse skridt

inden for rimelig tid.

Forslaget vil således stemme overens med den praksis,

som Arbejdsmarkedets Feriefond hidtil har administreret ef-

ter, og som synes forudsat af Ferielovsudvalget.

Forslaget ændrer ikke på, at sletterutiner, der bygger på

bogføringslovens 5-års frist eller i anledning af persondata-

reglerne i øvrigt, fortsat skal følges.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.10 i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter § 35, stk. 1, i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie,

der træder i kraft 1. september 2020, skal udgifterne til ad-

ministrationen af FerieKonto betales af de arbejdsgivere, der

indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto, jf. § 31, stk. 2.

Efter § 35, stk. 2, kan opkrævning af arbejdsgivernes beta-

ling for FerieKontos administration efter stk. 1 indgå i en

fælles opkrævning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Betalingen opkræves sammen med de bidrag, som Arbejds-

markedets Tillægspension i henhold til lov opkræver fra ar-

bejdsgiverne. Restancer for betaling kan indgå i den fælles

opkrævning. Efter stk. 3 pålægges arbejdsgiveren at betale

renter af kravet om betaling med 1,5 pct. for hver påbegyndt

måned fra forfaldsdatoen, hvis indbetalingen ikke sker retti-

digt.

Rentelovens bestemmelser blev indført for andre ordnin-

ger, der finansieres ved bidrag, der opkræves af Samlet Be-

taling, ved lov nr. 1669 af 26. december 2017 om ændring af

lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige

andre love.

Det foreslås, at § 35,

stk. 3,

affattes således, at sker indbe-

taling ikke rettidigt, pålægges arbejdsgiveren fra forfaldsda-

toen at betale renter af kravet med den rentesats, der til en-

hver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven.

Forslaget vil indebære, at det er den til enhver tid gælden-

de rentesats fastsat i medfør af renteloven, der vil finde an-

vendelse, såfremt indbetaling af opkrævning for FerieKon-

tos administration efter lovens § 35, stk. 1, og § 35, stk. 2,

om arbejdsgivers betaling for FerieKontos administration,

ikke sker rettidigt.

Efter § 5, stk. 1, i renteloven fastsættes renten efter for-

faldsdagen til en årlig rente, der svarer til den fastsatte refe-

rencesats med et tillæg på 8 pct. Som referencesats anses i

denne lov den officielle udlånsrente, som Nationalbanken

har fastsat henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det

pågældende år. Denne er pr. 1. juli 2018 0,05 pct. Der vil så-

ledes være tale om en umiddelbar ændring af rentesatsen ef-

ter § 35, stk. 3, i lov om ferie i forhold til den rentesats, der

blev vedtaget ved lov nr. 60 af 30. januar 2018. Der er i for-

hold til den gældende bestemmelse om 1,5 pct. rente, tale

om en sænkning af morarenten, og den kommende ændring

vil gælde for alle arbejdsgivere omfattet af loven, dvs. både

offentlige og private arbejdsgivere.

Herved sikres koordination og ensretning af ordningerne i

Samlet Betaling.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af § 35, stk. 9, i lov nr. 60 af 30. januar 2018

om ferie, der træder i kraft den 1. september 2020, at be-

skæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarke-

dets Tillægspension kan fastsætte nærmere regler for op-

krævning af betalingen af arbejdsgivers betaling for Ferie-

Kontos administration, herunder for betalingen af opkræv-

ningen, og om at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give

henstand med og eftergive betaling af renter af betalingen

m.v.

Denne bemyndigelse forventes udnyttet ved en tilpasning

af bekendtgørelse nr. 1752 af 27. december 2018 om fælles-

opkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. Bemyndigel-

sesbestemmelsen indeholder imidlertid ikke mulighed for at

fastsætte regler om modregning.

Modregningsadgangen blev ensrettet for andre ordninger,

der finansieres ved bidrag, der opkræves af Samlet Betaling

ved lov nr. 1669 af 26. december 2017 om ændring af lov

om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre

love.

Af § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1752 af 27. december

2018 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.,

er det bestemt, at overskydende bidrag m.v. på under 300 kr.

modregnes i det følgende kvartals forventede krav på bidrag

m.v., medmindre arbejdsgiveren anmoder om at få beløbet

tilbagebetalt. Er der intet forventet krav på bidrag m.v. i det

følgende kvartal, tilbagebetales beløbet til arbejdsgiveren.

Ordningen indebærer således, at når en arbejdsgiver har

beløb til gode og samtidig skylder forfaldne bidrag efter de

øvrige ordninger omfattet af bekendtgørelse om fællesop-

krævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v., kan der modreg-

nes mellem ordningerne i Samlet Betaling. Samlet Betaling

er den fællesopkrævning, som Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension anvender ved opkrævning af diverse arbejdsgiverbi-

drag, og som bl.a. har til formål at lette arbejdsgiverens ad-

ministrative byrder ved at samle disse bidragsopkrævninger

under ét.

Det foreslås på den baggrund, at der i § 35, stk. 9, efter

betaling for opkrævning indsættes og modregning.

Formålet med forslaget er at indføre hjemmel til i § 35 stk.

9, til at fastsætte regler om, at den eksisterende mulighed for

modregning mellem de af Samlet Betaling øvrige omfattede

ordninger også kan ske for arbejdsgivernes indbetaling af bi-

L 181 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

drag efter § 35, stk. 1. Herved tydeliggøres det, at virksom-

hedernes indbetalinger bruges til at dække de samlede krav

på tværs af ordningerne i fællesopkrævningen forholdsmæs-

sigt med de indbetalte beløb. Det forventes, at den præcise-

rede bemyndigelse vil blive udnyttet til at tilpasse den eksi-

sterende bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse ar-

bejdsgiverbidrag m.v.

Det vil således fremgå, at beskæftigelsesministeren efter

indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension tillige vil

kunne fastsætte regler om modregning.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter § 41, stk. 1, i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie,

der træder i kraft den 1. september 2020, pålægger Arbejds-

markedets Feriefond årligt op til 150 tilfældigt udvalgte

virksomheder, som afregner uhævet feriegodtgørelse, ferie

med løn og ferietillæg til fonden, indenfor en rimelig frist at

indsende tilstrækkelig dokumentation for korrekt afregning

til fonden.

Bestemmelsen er en videreførelse af § 43 b, stk. 1, i den

gældende lov om ferie, hvor det fremgår af § 47, stk. 3, at

med bøde straffes den, der ikke efterkommer et pålæg efter

§ 43 b, stk. 1.

Det er efter lov om ferie nr. 60 af 30. januar 2018, der træ-

der i kraft den 1. september 2020, i modsætning til efter

gældende ferielov, ikke muligt at straffe for manglende ind-

sendelse af tilstrækkelig dokumentation for korrekt afreg-

ning til fonden.

Det foreslås i § 46,

stk. 2,

at med bøde straffes den, der ik-

ke efterkommer et pålæg efter § 41, stk. 1.

Forslaget betyder, at manglende indsendelse af tilstrække-

lig dokumentation for korrekt afregning af uhævede ferie-

penge til Arbejdsmarkedets Feriefond fortsat vil kunne straf-

fes med bøde.

Baggrunden for forslaget er, at det ikke har været hensig-

ten at ændre i strafbestemmelserne med undtagelse af en re-

gulering af bødeniveauet for overtrædelse af § 46, stk. 1, om

arbejdsgiverens manglende betaling, jf. bemærkningerne til

§ 46 i samme lov.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.6 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 8.

Efter den gældende ferielovs § 44, stk. 1, træffer direktø-

ren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afgø-

relse i tvister mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver om

ret til ferie, feriegodtgørelse, og ferie med løn eller ferietil-

læg, medmindre forholdet er reguleret ved kollektiv over-

enskomst.

Desuden oplister samme lovs § 44, stk. 2-10, de øvrige

sagstyper, hvor direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering har afgørelseskompetence. Det er fx afgø-

relser om udbetaling af feriebetaling, der er afregnet til Ar-

bejdsmarkedets Feriefond eller et andet ferieformål, og af-

gørelser om indbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie

eller ferietillæg til Arbejdsmarkedets Feriefond, hvis løn-

modtageren har arbejdet mod vederlag under ferie.

Efter § 44, stk. 11, kan direktøren for Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekruttering delegere afgørelseskompeten-

ce, som tilkommer direktøren efter stk. 1-10, til FerieKonto.

Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

kan også delegere andre opgaver som fx tilsyn med andre

feriefonde end Arbejdsmarkedets Feriefond og administra-

tion af den dansk-tyske ferieaftale til FerieKonto.

Efter § 1 i bekendtgørelse nr. 1025 af 24. september 2014

om delegation af opgaver til FerieKonto har direktøren for

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering delegeret af-

gørelseskompetence til FerieKonto i sager om:

1) arbejdsgivernes manglende indbetaling eller indberet-

ning af feriegodtgørelse, herunder afgørelse om indstil-

ling til politiet om tiltalerejsning, jf. § 14, i bekendtgø-

relse nr. 1280 af 15. december 2011 om FerieKonto,

som ændret ved bekendtgørelse nr. 1317 af 25. novem-

ber 2013,

2) optjening af feriedage, jf. lovens § 7, hvis arbejdsgive-

ren indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto, jf. lo-

vens § 28, stk. 1, og

3) betaling af morarenter, jf. lovens § 28, stk. 2.

Efter § 47, stk. 4, i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie,

der træder i kraft den 1. september 2020, finder loven ikke

anvendelse på ferie, som er optjent under den hidtil gælden-

de ferielov, og som ikke i medfør af § 48 i denne lov er

overført til afholdelse efter denne lov eller til Lønmodtager-

nes Fond for Tilgodehavende Feriemidler efter lov om for-

valtning og administration af tilgodehavende feriemidler.

For sådan ferie finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det betyder, at myndigheder, som har kompetence til at

træffe afgørelse efter den gældende ferielov, fortsat har

kompetencen efter den nye ferielovs ikrafttræden. Udgangs-

punktet er således, at det er Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering, der har kompetence til at træffe afgørelse efter

§ 44, medmindre kompetencen er uddelegeret til FerieKon-

to.

Efter gældende regler er det indenfor områder, hvor Ferie-

Konto i forvejen har sagen, at der er uddelegeret kompeten-

ce til FerieKonto, som ellers tilkommer Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekruttering.

Efter den nye ferielov har Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering ingen afgørelseskompetence. Tvister mellem

en lønmodtager og en arbejdsgiver skal således afgøres en-

ten i det fagretlige system eller af de almindlige domstole.

FerieKonto har desuden fået kompetence til at træffe afgø-

relse på sagsområder, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering har kompetence efter gældende regler. Dette er

sager om indbetaling af feriebetaling til FerieKonto, når en

lønmodtager arbejder mod vederlag under ferien eller på an-

den måde har modtaget betalingen med urette. Det er desu-

den sager om udbetaling af beløb efter ferieårets eller ferie-

afholdelsesperiodens udløb, når lønmodtageren har modta-

L 181 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

get offentlige ydelser som nævnt i § 27, stk. 1. Endelig er

det sager om arbejdsgiverens adgang til modregning og til-

bageholdelse i en lønmodtagers feriegodtgørelse, hvis denne

er indbetalt eller skal indbetales til FerieKonto.

Som følge af, at FerieKonto på en række områder med

den nye ferielovs ikrafttræden kommer til at udøve de befø-

jelser, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ud-

øver efter gældende regler, forslås det i § 47,

stk. 5,

at for

ferie omfattet af stk. 4 træffer FerieKonto afgørelse efter §

44, stk. 1-9, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af

9. oktober 2015.

Det betyder, at en lønmodtager, som har optjent betalt fe-

rie efter gældende regler, som ellers vil skulle have behand-

let sin sag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fra

den 1. september 2020 vil skulle have behandlet sin sag i

FerieKonto. FerieKonto vil således efter forslaget skulle

træffe afgørelser i tvister mellem en lønmodtager og en ar-

bejdsgiver, medmindre forholdet er reguleret ved kollektiv

overenskomst, jf. den gældende § 44, stk. 1.

Tilsvarende vil FerieKonto fx skulle træffe afgørelse om,

hvorvidt en lønmodtager, der er forhindret i at holde ferie

efter den gældende § 38 kan få udbetalt feriebetalingen, når

denne er afregnet til enten Arbejdsmarkedets Feriefond eller

en privat feriefond, jf. den gældende § 36, stk. 2.

FerieKonto vil ligeledes efter § 44, stk. 9, skulle behandle

sager om indbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie og

ferietillæg til Arbejdsmarkedets Feriefond, hvis lønmodtage-

ren har arbejdet mod vederlag under sin ferie eller i øvrigt

har modtaget betalingen med urette jf. den gældende § 37.

Det fremgår af den gældende ferielovs § 45, stk. 1, at di-

rektøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings

afgørelser og FerieKontos afgørelser, der er truffet i medfør

af § 44, stk. 11, kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes

for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, inden 4 uger efter

at sagens parter har fået meddelelse om afgørelsen. Afgørel-

ser truffet efter § 44, stk. 10, kan dog ikke indbringes for an-

den administrativ myndighed.

Efter § 45, stk. 2, sendes klagen til den myndighed, som

har truffet afgørelsen, og som vurderer sagen på ny. Fasthol-

der myndigheden sin afgørelse helt eller delvis, sendes sag-

en til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, og sagens par-

ter underrettes samtidig herom. Beskæftigelsesudvalgets af-

gørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myn-

dighed.

Det foreslås i § 47,

stk. 6, 1. pkt.,

at afgørelser efter stk. 5

kan af den afgørelsen vedrører indbringes for Ankestyrel-

sens Beskæftigelsesudvalg inden 4 uger efter, at sagens par-

ter har fået meddelelse om afgørelsen.

Forslaget er en videreførelse af den eksisterende klagead-

gang for afgørelser truffet af enten Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering eller FerieKonto. Med forslaget sik-

res det således, at en afgørelse truffet efter den gældende §

44, stk. 1-9, men af FerieKonto, fortsat vil kunne påklages.

Det forslås i

3. pkt.,

at klagen sendes til FerieKonto,

som vurderer sagen på ny. Fastholder FerieKonto sin afgø-

relse helt eller delvist, sendes sagen til Ankestyrelsens Be-

skæftigelsesudvalg, og sagens parter underrettes samtidig

herom.

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende regler, der

giver FerieKonto remonstrationsret, idet FerieKonto vil

skulle vurdere, om der er grundlag for at give klager helt el-

ler delvis medhold. Baggrunden herfor er at sikre en smidig

og omkostningseffektiv sagsbehandling i de tilfælde, hvor

FerieKonto finder grundlag for at ændre sin afgørelse til for-

del for klager. Såfremt FerieKonto ikke giver klager fuldt

medhold, skal FerieKonto sende klagen, begrundelsen for

afgørelsen og genvurderingen videre til Ankestyrelsens Be-

skæftigelsesudvalg.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.7 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Efter den gældende § 29, stk. 3, i lov om ferie, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, som indsat ved §

49 i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, kan ferie omfat-

tet af lovens § 48 a, stk. 2, ikke udbetales efter kapitel 5 og 5

a i den gældende lov om ferie.

Efter § 48 a, stk. 2, i samme lov kan ferie optjent i perio-

den fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020 ikke

afholdes eller udbetales efter denne lov, medmindre løn-

modtageren er omfattet af § 2 a i denne lov. Sådan optjent

ferie behandles efter reglerne i lov om forvaltning og admi-

nistration af tilgodehavende feriemidler.

Efter § 30, stk. 5, i samme lov, udbetales feriegodtgørelse

for tidligere og løbende optjeningsår til boet af arbejdsgive-

ren, FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer

feriegodtgørelsen.

Da denne bestemmelse ikke er undtaget efter § 48 a, stk.

2, vil feriebetaling, som ellers ville kunne udbetales efter §

30, stk. 5, skulle behandles efter reglerne i lov nr. 58 af 30.

januar 2018 om forvaltning og administration af tilgodeha-

vende feriemidler.

Efter denne lovs § 2 opgøres feriedage og feriebetaling

optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. au-

gust 2020 for hver enkelt lønmodtager pr. 31. august 2020.

Efter § 3 skal der for hver enkelt lønmodtager ske indbe-

retning til fonden af tilgodehavende feriemidler opgjort efter

§ 2 senest den 31. december 2020.

Ferie optjent i perioden indberettes til fonden til forvalt-

ning af lønmodtagernes feriemidler og kan efter lov nr. 58 af

30. januar 2018 om forvaltning og administration af tilgode-

havende feriemidler jf. § 15, stk. 3, udbetales til dødsboet

ved en lønmodtagers død.

Efter § 15, stk. 4, i samme lov har fonden ikke pligt til at

opfylde krav på udbetaling af tilgodehavende feriemidler ef-

ter stk. 1-4 før den 1. oktober 2021.

Optjent ferie i perioden fra den 1. september 2019 til den

31. august 2020 kan derfor ikke udbetales ved lønmodtage-

rens død før tidligst den 1. oktober 2021.

L 181 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås, at der i § 29, stk. 3, efter § 5 a indsættes,

medmindre udbetaling sker efter § 30, stk. 5.

Det vil betyde, at ferie optjent fra den 1. september 2019

til den 31. august 2020 vil kunne udbetales til dødsboet

umiddelbart fra arbejdsgiver, og at sådan ferie derfor bliver

undtaget fra behandlingen efter lov om forvaltning og admi-

nistration af tilgodehavende feriemidler. Med denne æn-

dring sikres det, at dødsboer løbende kan afsluttes af skifte-

retten og ikke skal udskydes til afslutning efter 1. oktober

2021.

Forslaget medfører, at en arbejdsgiver, FerieKonto eller

feriekasse ved dødsfald vil kunne udbetale ferie optjent i pe-

rioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020 til

dødsboet efter lønmodtageren. Arbejdsgiveren, FerieKonto

eller feriekassen vil kunne udbetale optjent ferie for døds-

fald, der sker frem til tidsfristen for indberetning til fonden

den 31. december 2020. Fra indberetning og frem til tids-

punktet for udbetaling efter § 15, stk. 3, i lov nr. 58 af 30.

januar 2018, om forvaltning og administration af tilgodeha-

vende feriemidler regulerer denne lov ikke udbetalingen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, samt til punkt

2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Forældelse af Arbejdsmarkedets Feriefonds og en privat

feriefonds krav på uhævet feriebetaling er ikke reguleret i

den gældende ferielov.

Det er derfor forældelsesloven, der finder anvendelse, jf. §

1 i forældelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. no-

vember 2015.

Østre Landsret har i 2 domme taget stilling til spørgsmålet

vedrørende den tidligere ferielov og den tidligere retstilstand

vedrørende forældelse af fordringer.

I den første dom fra Østre Landsret af 17. januar 2003, re-

fereret i UfR2003. 938Ø, nåede landsretten frem til, at kra-

vet var et selvstændigt krav, som var omfattet af den 20 åri-

ge forældelse efter DL 5-14-4 og ikke den 5-årige forældel-

se efter 1908-forældelsesloven, som regulerer fordringer,

som udspringer af et ansættelsesforhold.

I en utrykt dom fra Østre Landsret af 22. marts 2013 nåe-

de landsretten frem til det modsatte resultat, nemlig at kravet

er undergivet en 5-årig forældelse efter 1908-forældelseslo-

ven, da kravet udspringer af et ansættelsesforhold, men med

mulighed for at forlænge fristen.

Henset til denne usikre retstilstand foreslås det, at spørgs-

målet om forældelse af Arbejdsmarkedets Feriefonds krav

og de privates feriefondes krav på uhævet feriebetaling fast-

sættes i den gældende ferielov.

Det foreslås i § 36, stk. 3,

2. pkt.,

at krav på uhævet ferie-

betaling efter stk. 1 og 2 forældes 5 år efter forfaldsdagen

efter 1. pkt.

Forslaget vil betyde, at kravet forældes efter 5 år.

Forældelsesfristen på 5 år skal således regnes fra den 15.

november efter ferieårets udløb.

Forældelsesloven vil i øvrigt finde anvendelse.

Det vil bl.a. betyde, at forældelsesfristen i de tilfælde,

hvor Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond er

ubekendt med fordringen eller skyldneren, først regnes fra

den dag, da Arbejdsmarkedets Feriefond eller den private

feriefond får eller burde have fået kendskab hertil, jf. foræl-

delseslovens § 4, stk. 2, jf. § 3, stk. 2.

Forældelsen vil dog indtræde senest 10 år efter begyndel-

sestidspunktet i henhold til § 2 for andre fordringer, jf. for-

ældelseslovens § 4, stk. 2, jf. § 3, nr. 4. Det vil sige senest

10 år efter den 15. november efter ferieårets udløb.

Forældelsen vil afbrydes efter de regler, som i øvrigt er

fastsat i forældelseslovens kapitel 5 og 6 herunder, når Ar-

bejdsmarkedets Feriefond eller den private feriefond foreta-

ger retslige skridt mod arbejdsgiveren med henblik på at er-

hverve dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten, vold-

giftskendelse eller anden bindende afgørelse, der fastslår

fordringens eksistens og størrelse, og forfølger disse skridt

inden for rimelig tid.

Forslaget vil således stemme overens med den praksis

som Arbejdsmarkedets Feriefond hidtil har administreret ef-

ter, og som synes forudsat af Ferielovsudvalget.

Forslaget ændrer ikke på, at sletterutiner, der bygger på

bogføringslovens 5-års frist eller i anledning af persondata-

reglerne i øvrigt, fortsat skal følges.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.10 i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

Til nr. 3

Forslaget er en konsekvensændring som følge af forsla-

gets nr. 1, hvor det foreslås, at der kan ske udbetaling efter §

30, stk. 5, som vil betyde, at ferie optjent fra den 1. septem-

ber 2019 til den 31. august 2020 vil kunne udbetales til en

lønmodtagers dødsbo umiddelbart fra arbejdsgiver, og at så-

dan ferie derfor bliver undtaget fra behandlingen efter lov

om forvaltning og administration af tilgodehavende ferie-

midler.

Med denne ændring sikres det, at dødsboer løbende kan

afsluttes af skifteretten og ikke skal udskydes til afslutning

efter 1. oktober 2021.

Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 4

Efter § 48 a, stk. 3, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1177 af 9. oktober 2015, som indsat ved § 49 i lov om

ferie nr. 60 af 30. januar 2018, har en lønmodtager, som har

optjent ferie i perioden fra den 1. september 2019 til den 31.

december 2019, men som i perioden fra den 1. januar 2019

til den 31. august 2019 har optjent mindre end 8,3 feriedage,

ret til at afholde op til 8,3 af feriedagene optjent i perioden

fra den 1. september 2019 til den 31. december 2019 som

særlige fondsferiedage efter lov om forvaltning og admini-

stration af tilgodehavende feriemidler.

L 181 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bestemmelsen betyder, at såfremt en lønmodtager har op-

tjent 8,3 dages ferie eller mere, vil lønmodtageren ikke have

ret til fondsferiedage. En lønmodtager, som har været ansat i

4 måneder, vil optjene 8,32 feriedage og vil derfor ikke have

ret til fondsferiedage optjent i perioden fra den 1. september

2019 til 31. december 2019. Mange lønmodtagere er må-

nedsvis ansat fra den 1. i en måned til månedens udløb, hvil-

ket reelt betyder, at sådanne lønmodtagere alene vil få ret til

fondsferiedage, hvis de har været ansat i 3 måneder eller

mindre i perioden fra den 1. januar til den 31. august 2019.

Det har ikke været hensigten at afskære denne gruppe af

lønmodtagere ret til fondsferiedage. Tilsvarende har det hel-

ler ikke været hensigten, at det ikke er hele ferien, som op-

tjenes i perioden fra den 1. september til 31. december i

2019, som kan anvendes som fondsferiedage, idet der for

denne periode kan optjenes 8,32 feriedage.

Det foreslås derfor, at to steder i § 48 a, stk. 3, ændres 8,3

til 8,4.

Forslaget vil betyde, at en lønmodtager, som har optjent

ferie i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. decem-

ber 2019, men som ikke har optjent ferie i perioden fra den

1. januar 2019 til den 31. august 2019, eller som i denne pe-

riode har optjent mindre end 8,4 feriedage, vil have ret til at

afholde op til 8,4 af feriedagene optjent i perioden fra den 1.

september 2019 til den 31. december 2019 som særlige

fondsferiedage efter lov om forvaltning og administration af

tilgodehavende feriemidler med betaling fra Lønmodtager-

nes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.

Med ændringen omfattes hele den gruppe, der oprindeligt

var tiltænkt mulighed for at afholde fondsferiedage.

Samtidig vil hele den ferie, som optjenes i perioden fra den

1. september 2019 til 31. december i 2019, kunne anvendes

som fondsferiedage.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

I forbindelse med en arbejdsgivers økonomiske sammen-

brud, der omfattes af § 1 i lov om Lønmodtagernes Garanti-

fond jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, som

ændret ved lov nr. 58 af 30. januar 2018 og lov nr. 124 af 6.

februar 2019, vil der ofte ikke være sket korrekt og fuld-

stændig indberetning af løn m.v. i perioden op til det økono-

miske sammenbrud.

Efter § 2, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond

omfatter fondens garanti lønmodtagers krav på feriegodtgø-

relse.

Det følger af § 2 i lov nr. 58 af 30. januar 2018 om for-

valtning og administration af tilgodehavende feriemidler, at

feriedage og feriebetaling optjent i perioden 1. september

2019 til 31. august 2020, som led i overgangen til samtidig-

hedsferie, skal indberettes og indbetales til Lønmodtagernes

Fond for Tilgodehavende Feriemidler. Indtil 31. december

2020 vil Lønmodtagernes Garantifond beregne lønmodta-

gers krav på feriegodtgørelse for overgangsåret 1. september

2019 til 31. august 2020, når lønmodtager overfor Lønmod-

tagernes Garantifond anmelder krav på lønkrav vedrørende

overgangsåret. Feriegodtgørelsen indberettes og indbetales

til FerieKonto. Senest den 31. december 2020 overfører Fe-

rieKonto alle indberetninger og indbetalinger vedrørende

overgangsåret til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende

Feriemidler, jf. § 5, stk. 1, i Lov om forvaltning og admini-

stration af tilgodehavende feriemidler.

Arbejdsgiver kan i løbet af overgangsåret have foretaget

indberetning af feriemidler, jf. § 3, stk. 1, og stk. 2, pkt. 1, i

lov om forvaltning og administration af tilgodehavende fe-

riemidler. De samlede indberettede tilgodehavende ferie-

midler vil dermed kunne overstige lønmodtagers retmæssige

krav på feriemidler.

Efter 31. december 2020 vil Lønmodtagernes Garantifond

ikke længere kunne indberette og indbetale feriegodtgørelse

til FerieKonto. Indberetning efter dette tidspunkt skal ske til

Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler i

overensstemmelse med § 4, stk. 3, i lov om forvaltning og

administration af tilgodehavende feriemidler. Efter denne

bestemmelse kræver supplerende indberetning, at lønmodta-

ger overfor fonden dokumenterer at have foretaget de i § 35,

stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse f 1177 af 9. okto-

ber 2015 nævnte skridt, fx at kravet er fastslået ved retssag

eller fagretlig behandling.

Der er dermed ikke sikkerhed for, at de samlede indberet-

ninger af feriemidler for ansættelsesforholdet er opgjort kor-

rekt efter § 2 i lov om forvaltning og administration af tilgo-

dehavende feriemidler, og det må forventes, at fejlbehæftede

indberetninger vil komme til at danne grundlag for udbeta-

ling til lønmodtager efter lovens § 15 og anmodning om be-

taling fra Lønmodtagernes Garantifond efter lovens § 21

samt lov om Lønmodtagernes Garantifond §§ 8a-8c.

Det foreslås derfor, at når en lønmodtager over for Løn-

modtagernes Garantifond anmelder krav på løn m.v. optjent

i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020, skal Løn-

modtagernes Garantifond beregne og indberette lønmodta-

gers samlede krav på tilgodehavende feriemidler efter § 2 i

Lov om forvaltning og administration af tilgodehavende fe-

riemidler. Denne indberetning skal træde i stedet for eventu-

elle tidligere indberetninger fra arbejdsgiveren. Det bemær-

kes, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte nærme-

re regler om Lønmodtagernes Garantifonds indberetning af

feriemidler efter § 3, stk. 6, som bliver stk. 7.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.11 i lovforslagets almin-

delige bemærkninger samt forslaget til § 5 med tilhørende

bemærkninger.

Til nr. 2

Efter gældende § 4, stk. 1, i lov om forvaltning og admini-

stration af tilgodehavende feriemidler, skal Lønmodtagernes

Fond for Tilgodehavende Feriemidler (fonden) underrette

arbejdsgiveren og efterfølgende lønmodtageren om de ind-

berettede oplysninger m.v., jf. § 3 og § 28, stk. 3, 2. pkt.

L 181 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bestemmelsen indebærer, at når fonden har modtaget en

indberetning, jf. lovens § 3, skal fonden underrette den en-

kelte arbejdsgiver om de samlede indberetninger, som ar-

bejdsgiveren har foretaget for hver enkelt lønmodtager, som

har et krav på tilgodehavende feriemidler hos arbejdsgive-

ren. Arbejdsgiveren får således mulighed for at danne sig et

overblik over de samlede indberetninger og vil kunne berig-

tige eventuelle fejlindberetninger.

Herefter skal fonden underrette den enkelte lønmodtager

om indberetning af tilgodehavende feriemidler, der er fore-

taget for den enkelte lønmodtager.

Efter § 4, stk. 2, i loven, skal fonden undersøge, om ar-

bejdsgiver har foretaget fuldstændig indberetning for alle

lønmodtagere, jf. lovens § 3.

Det indebærer, at fonden i forbindelse med indberetnin-

gerne, jf. lovens § 3, og underretningen herom, jf. stk. 1, har

til opgave at undersøge, om der er foretaget indberetning af

tilgodehavende feriemidler for alle de lønmodtagere, som

må formodes at have optjent ferie efter de gældende ferie-

regler i perioden 1. september 2019 til og med 31. august

2020, jf. lovens § 2.

Såfremt fonden identificerer lønmodtagere, for hvilke der

må antages ikke at være indberettet oplysninger om tilgode-

havende feriemidler, vil fonden skulle foretage høring af på-

gældende arbejdsgiver og lønmodtager over den manglende

indberetning.

Det indebærer, at såfremt fonden identificerer et lønmod-

tagerforhold, hvor det på baggrund af oplysninger i fx ind-

komstregistret må antages, at arbejdsgiveren ikke har indbe-

rettet tilgodehavende feriemidler, påhviler det fonden at un-

dersøge forholdet nærmere.

Efter § 4, stk. 2, i loven, skal en lønmodtager, der er uenig

i en opgørelse efter § 3, gøre indsigelse senest den 30. juni

2025. Lønmodtageren skal ved orientering af fonden ved

indsigelsen dokumentere, at lønmodtageren og arbejdsgive-

ren er enige om en anden opgørelse af de tilgodehavende fe-

riemidler, eller at lønmodtageren har foretaget de skridt,

som er nævnt i § 35, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1177 af 9. oktober 2015.

Der er ikke hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan

fastsætte nærmere regler om lovens § 4.

Som led i implementeringen af reglerne om Lønmodtager-

nes Fond for Tilgodehavende Feriemidler har der vist sig et

behov for, at der kan fastsættes nærmere regler om fondens

pligt til at underrette arbejdsgivere og lønmodtagere om de

indberettede tilgodehavende feriemidler.

På den baggrund foreslås det, at der indsættes en bemyn-

digelse i lovens § 4, hvorefter beskæftigelsesministeren be-

myndiges til at fastsætte nærmere regler om fondens pligt til

at underrette arbejdsgiver og lønmodtager om de indberette-

de tilgodehavende feriemidler.

Med hjemmel i bemyndigelsen foreslås det, at der blandt

andet kan fastsættes nærmere regler om den administrative

håndtering af underretningen af arbejdsgiver og efterfølgen-

de underretning af lønmodtager.

Det foreslås yderligere, at der vil kunne fastsættes nærme-

re regler om rækkevidden af fondens undersøgelsespligt ef-

ter bestemmelsen stk. 2, samt behandlingen af eventuelle

indsigelser efter stk. 3.

Den foreslåede bemyndigelse har blandt andet til formål at

sikre muligheden for at fastsætte en smidig administration af

fondens pligt til at underrette arbejdsgiver og lønmodtager

om de indberettede tilgodehavende feriemidler samt indsi-

gelse i tilfælde, hvor der er uenighed om indberetningen.

Det bemærkes, at hensigten med den foreslåede bemyndi-

gelse ikke er at fravige de almindelige forvaltningsretlige

krav. Formålet med den foreslåede bemyndigelse er alene

skabe hjemmel til at fastsætte regler, der præciserer fondens

fremgangsmåde, i de i bemyndigelsen nævnte situationer,

inden for rammerne af de forvaltningsretlige krav.

Som konsekvens af, at det i forslaget til § 3, nr. 4, foreslås

at indsætte et nyt stk. 2, i lovens § 5, således at fonden får

mulighed for at inddrive tilgodehavende feriemidler, der er

indberettet efter den 31. december 2020 til fonden, foreslås

det, at henvisning til den gældende stk. 2, der som konse-

kvens af forslaget bliver til stk. 3, ændres i overensstemmel-

se hermed.

Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 4.

Til nr. 4.

Efter § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om forvaltning og admini-

stration af tilgodehavende feriemidler, skal FerieKonto og

de private feriekasser senest den 31. december 2020 overfø-

re de tilgodehavende feriemidler til fonden, som de har ind-

berettet til fonden, jf. lovens § 3, stk. 2, 2. pkt.

Efter § 5, stk. 1, 2. pkt., kan fonden forlange tilgodehaven-

de feriemidler, som en arbejdsgiver i strid med reglerne ikke

har indbetalt til FerieKonto eller en privat feriekasse, betalt

inden 30 dage med tillæg af renter efter § 28, stk. 2, i lov om

ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015 (den

gældende ferielov).

Fonden har dermed mulighed for at kræve beløbet indbe-

talt inden 30 dage fra påkrav, ligesom det gør sig gældende

for fondens andre inddrivelsesskridt i forslagets § 3, stk. 5,

og § 10. Fonden vil endvidere kunne tillægge kravet renter

efter samme bestemmelse, som finder anvendelse for Ferie-

Konto og de private feriekasser.

Bestemmelsen giver derimod ikke mulighed for, at fonden

kan inddrive tilgodehavende feriemidler, der er indberettet

efter den 31. december 2020, hvilket ikke har været intentio-

nen.

Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt stk. 2 i bestem-

melsen, hvorefter tilgodehavende feriemidler, der indberet-

tes til fonden efter den 31. december 2020, men som skulle

have været indberettet og indbetalt til fonden senest den 31.

december 2020, jf. § 3, stk. 2, 2. pkt., vil fonden kunne for-

lange betalt inden 4 uger med tillæg af renter efter § 28, stk.

2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober

2015.

L 181 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Forslaget indebærer, at fonden får mulighed for at inddri-

ve tilgodehavende feriemidler, der er indberettet efter den

31. december 2020, og som skulle indbetales til FerieKonto

eller en privat feriekasse.

Til nr. 5.

Efter gældende regler i § 10, stk. 2, 1. pkt., skal fonden

sende en rykkerskrivelse til arbejdsgiveren med krav om

indbetaling af samtlige tilgodehavende feriemidler inden fire

uger, i tilfælde hvor arbejdsgiver undlader at indbetale tilgo-

dehavende feriemidler, der er forfaldne, jf. § 3, stk. 5, 2.

pkt., § 5, 2. pkt., §§ 8-9 og § 10, stk. 1.

Som konsekvens af forslaget til nr. 3, hvorefter fonden får

mulighed for at inddrive tilgodehavende feriemidler, der er

indberettet efter den 31. december 2020 til fonden, foreslås

det, at fonden vil skulle sende en rykkerskrivelse til arbejds-

giveren med krav om indbetaling af samtlige tilgodehavende

feriemidler inden fire uger, i tilfælde hvor arbejdsgiver und-

lader at indbetale tilgodehavende feriemidler, der er forfald-

ne, jf. forslaget til nr. 4 og bemærkningerne her til.

Til nr. 6.

Efter gældende regler i § 12, omfatter lønmodtagernes

krav på tilgodehavende feriemidler indberettede tilgodeha-

vende feriemidler, jf. lovens § 3, med tillæg af den årligt

tilskrevne regulering efter lovens § 13.

Som konsekvens af forslaget til nr. 7, hvor det foreslås, at

tilskrivning af fondens resultat vil skulle ske løbende ved

udbetaling i stedet for en gang årligt pr. 30. juni, foreslås

det, at ordet årligt udgår af § 12.

Til nr. 7.

Efter § 13 i lov om forvaltning og administration af tilgo-

dehavende feriemidler skal fondens resultat tilskrives én

gang årligt pr. 30. juni til de enkelte lønmodtageres tilgode-

havende feriemidler i forhold til deres andel af den samlede

formue. Den årlige regulering skal således ikke ske løbende,

men kun én gang årligt. Reguleringen vil skulle foretages af

fonden og sker som en tilskrivning af fondens årsresultat.

Det betyder, at en lønmodtager, der opnår krav på udbeta-

ling før den 30. juni i året, ikke vil få reguleret beløbet det

pågældende år.

Forvaltningen af midlerne indgår i Lønmodtagernes Dyr-

tidsfonds regnskabs- og revisionsmæssige forpligtelser, og

fondens årsresultat vil indgå som en del af årsrapporten for

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 18 i gældende lov. Regn-

skabsåret er efter gældende ret kalenderåret for Lønmodta-

gernes Dyrtidsfond. Efter gældende ret vil den enkelte løn-

modtagers tilgodehavende feriemidler blive reguleret pr. 30.

juni med årsresultatet et halvt år tidligere pr. 31. december i

forhold til den enkeltes andel af fondens formue.

Tilgodehavende feriemidler, som står hos arbejdsgiverne,

indekseres en gang årligt inden udgangen af maj måned på

basis af den faktiske lønudvikling i det foregående kalender-

år efter lovens § 6, stk. 4, samt § 7. Indekseringen fastsættes

af beskæftigelsesministeren eller den, som ministeren be-

myndiger hertil. Med gældende regler vil en indeksering af

midler hos arbejdsgiverne i maj måned ikke afspejle sig i det

resultat, som fonden tilskriver lønmodtagerne ultimo juni i

samme år, da tilskrivningen som anført baserer sig på et års-

resultat fra den 31. december året før. Såfremt en væsentlig

del af de tilgodehavende feriemidler står hos arbejdsgiverne,

kan det betyde, at reguleringen af lønmodtagernes midler ik-

ke fuldt ud matcher den lønudvikling, som indekseringen er

udtryk for.

Etableringen og implementeringen af Lønmodtagernes

Fond for Tilgodehavende Feriemidler har vist, at det er ad-

ministrativt og teknisk muligt at opgøre de tilgodehavende

feriemidler ved udbetaling til lønmodtagerne med tillæg af

en regulering på basis af en aktuel opgørelse af fondens re-

sultat og formue.

Desuden har det vist sig, at den årlige lønindeksregule-

ring, som arbejdsgiveren skal forrente de skyldige tilgodeha-

vende feriemidler med efter lovens § 6, stk. 4, samt § 7, ikke

indgår med den seneste indeksering, når fonden efter gæl-

dende regler tilskriver årets resultat pr. 30. juni. Det skyldes,

at den seneste indeksering, som har fundet sted i maj måned

forud for tilskrivningen, ikke indgår i fondens resultat i og

med, at fondens resultat stammer fra det foregående kalen-

derår, og dermed indeholder det foregående års indeksering.

Dermed vil reguleringen af lønmodtagernes tilgodehavende

feriemidler af ovennævnte grunde ikke fuldt ud afspejle den

generelle lønudvikling.

Det foreslås i stk. 1, at fondens resultat tilskrives én gang

årligt de enkelte lønmodtageres tilgodehavende feriemidler i

forhold til deres andel i den samlede formue, dog løbende

ved udbetaling jf. forslaget til bestemmelsen stk. 2. Forsla-

get indebærer, at fondens ledelse vil kunne fastsætte datoen

for den årlige regulering efter § 13. Fonden vil således kun-

ne tilrettelægge forvaltningen og administrationen på en så-

dan måde, at saldoopgørelserne fx sker pr. 31. december på

baggrund af fondens årsresultat.

Det foreslås i stk. 2, at ved udbetaling efter lovens § 15 re-

guleres de tilgodehavende feriemidler for de lønmodtagere,

der skal have midlerne udbetalt, med fondens resultat på

tidspunktet for udbetaling i forhold til den enkeltes andel af

den samlede formue i fonden.

Forslaget indebærer, at tilskrivning af fondens resultat vil

kunne ske løbende ved udbetaling, således at der ved udbe-

taling af tilgodehavende feriemidler til lønmodtagerne sker

en regulering af de tilgodehavende feriemidler, således at

det udbetalte beløb svarer til den enkelte lønmodtagers andel

af fondens resultat på udbetalingstidspunktet.

Det forventes, at udbetaling sker månedligt, og at de tilgo-

dehavende midler ved udbetalingen omfatter en regulering

med fondens resultat ved seneste månedsafslutning. Fon-

dens ledelse skal sikre, at grundlaget for at regulere de tilgo-

dehavende midler, der skal udbetales, bygger på en resultat-

opgørelse, der laves med anvendelse af anerkendte princip-

per og metoder for fondens regnskabsmæssige behandling af

L 181 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

indtægter og udgifter samt for værdiansættelse af aktiver og

passiver.

Den saldo, der reguleres ved udbetaling, vil være den sal-

do, der fremgik af den seneste saldoopgørelse, der er tilgået

lønmodtageren efter lovens § 14. Reguleringen vil omfatte

den enkeltes forholdsmæssige andel af fondens resultat i pe-

rioden siden den seneste saldoopgørelse efter § 14 og ud-

gangen af kalendermåneden inden udbetalingen.

Fondens ledelse skal sikre, at reguleringen ved udbetaling

sker på basis af en aktuel opgørelse af fondens resultat, og at

resultatet opgøres med anvendelse af anerkendte principper

og metoder for fondens regnskabsmæssige behandling af

indtægter, udgifter samt værdiansættelse af aktiver og passi-

ver. Ved værdiansættelsen af tilgodehavende feriemidler hos

arbejdsgivere, som endnu ikke har indbetalt de fulde beløb

til fonden, bør der ses på, hvilke beløb den enkelte arbejds-

giver ville skulle indbetale til fonden, hvis arbejdsgiveren på

dagen for værdiansættelsen skulle frigøre sig helt fra de

økonomiske forpligtelser over for fonden efter lovens § 6,

stk. 3, og 4, samt § 7. Værdiansættelsen vil dermed skulle

svare til arbejdsgivernes fulde indbetaling på opgørelsesda-

gen efter § 6, stk. 5. Fonden kan for de midler, der står hos

arbejdsgiverne, anvende den senest fastsatte indekserings-

sats efter § 7, stk. 2, i gældende lov som grundlag for at vær-

diansætte den forholdsmæssige indeksering for perioden

siden seneste indeksering efter § 7, stk. 2, og frem til datoen

for opgørelsen af fondens resultat. Vurderer fondens ledelse,

at den seneste indekseringssats efter § 7, stk. 2, er mindre

egnet end andre offentlige informationskilder til at estimere

lønudviklingen og dermed den indeksering, der forventes at

finde sted i den førstkommende maj måned, kan fonden an-

vende andre offentlige kilder som grundlag for værdiansæt-

telsen, herunder f.eks. Dansk Arbejdsgiverforenings kon-

junkturstatistik, Danmarks Statistiks lønindeks eller udmeld-

te forventninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Fon-

dens værdiansættelse af de tilgodehavende midler hos ar-

bejdsgiverne sker alene af hensyn til fondens regnskab og er

uden betydning for indekseringen efter lovens § 7 og således

uden betydning for opgørelse af arbejdsgivers fulde indbeta-

ling, hvorved arbejdsgiver bringer sine forpligtelser overfor

fonden til ophør efter lovens § 6, stk. 5.

Forslaget ændrer ikke på reglerne for fondens orientering

til lønmodtagerne.

Der henvises til bemærkningerne i punkt 2.8 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter gældende regler i § 15, stk. 1, 1. pkt., i lov om for-

valtning og administration af tilgodehavende feriemidler,

skal fonden udbetale tilgodehavende feriemidler til lønmod-

tager, når den pågældende har nået folkepensionsalderen i

henhold til kapitel 1 i lov om social pension. Der stilles såle-

des ikke krav om, at lønmodtageren skal have forladt ar-

bejdsmarkedet og være gået på folkepension, blot at løn-

modtageren har nået den til enhver tid gældende folkepensi-

onsalder. Det beløb, som lønmodtageren vil have krav på at

få udbetalt, når pågældende når folkepensionsalderen, vil

være resultatet af den årlige regulering, som er opnået, jf. lo-

vens § 13.

Som konsekvens af forslaget til nr. 7, hvor det foreslås, at

tilskrivning af fondens resultat vil skulle ske løbende ved

udbetaling i stedet for en gang årligt pr. 30. juni, foreslås

det, at ordet årlige udgår af § 15, stk. 1, 1. pkt.

Til nr. 9

Efter § 15, stk. 5, i lov nr. 58 af 30. januar 2018 om for-

valtning og administration af tilgodehavende feriemidler,

har Fonden for Tilgodehavende Feriemidler ikke pligt til at

opfylde krav på udbetaling af tilgodehavende feriemidler ef-

ter § 15, stk. 1-4, før den 1. oktober 2021.

Bestemmelsen indebærer, at lønmodtagere, der når folke-

pensionsalderen før den 1. oktober 2021, eller som opfylder

en af betingelserne i § 15, stk. 2-4, forud for den 1. oktober

2021, først vil kunne få deres krav på tilgodehavende ferie-

midler udbetalt fra og med den 1. oktober 2021. Dette bevir-

ker, at for dødsfald, der sker imellem 1. september 2020 og

1. oktober 2021, vil de tilgodehavende feriemidler, der er

indberettet til Fonden for Tilgodehavende feriemidler pr 1.

september 2020, ikke kunne udbetales forud for den 1. okto-

ber 2021.

Det foreslås, at fonden ikke har pligt til at opfylde krav på

udbetaling af tilgodehavende feriemidler efter stk. 1, 2 og 4

før den 1. oktober 2021.

Forslaget indebærer, at udbetaling af tilgodehavende ferie-

midler til dødsboer ved lønmodtagers død undtages fra § 15,

stk. 5, således at de tilgodehavende feriemidler skal udbeta-

les til dødsboet ved lønmodtagers død efter § 15, stk. 3. Med

en ændring sikres det, at dødsboer løbende kan afsluttes af

skifteretten og ikke skal udskydes til afslutning efter 1. okto-

ber 2021.

Forslaget medfører, at fonden ved dødsfald kan udbetale

ferie optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31.

august 2020 til dødsboet efter lønmodtageren.

Arbejdsgiveren, FerieKonto eller en feriekasse vil deri-

mod kunne udbetale optjent ferie ved dødsfald, der sker

frem til tidspunktet, hvor indberetning er sket til fonden ef-

ter ændringen til § 48 a, stk. 2, 1. pkt. i gældende lov om fe-

rie, jf. forslagets § 2, nr. 2.

Der henvises til forslagets § 2, nr. 2, samt til punkt 2.1 i de

almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Efter § 28, stk. 1, har en lønmodtager, som ønsker at be-

nytte sig af retten efter § 48 a, stk. 3, i lov om ferie, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015 som ændret lov

nr. 60 af 30. januar 2918 om ferie, ret til at afholde op til 8,3

feriedage optjent i 2019 som særlige fondsferiedage med fe-

riebetaling fra fonden.

Som konsekvens af forslaget til § 2, nr. 3, hvorefter det

foreslås at ændre 8,3 til 8,4, to steder i § 48 a, stk. 3, foreslås

L 181 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

det at ændre i § 28, stk. 1, i overensstemmelse hermed, såle-

des at det fremgår, at en lønmodtager, som ønsker at benytte

sig af retten efter § 48 a, stk. 3, til at afholde op til 8,4 ferie-

dage optjent i 2019 som særlige fondsferiedage med feriebe-

taling fra fonden, skal indgive ansøgning til fonden herom.

Baggrunden for forslaget er, at såfremt en lønmodtager

har optjent 8,3 dages ferie eller mere, vil lønmodtageren ik-

ke have ret til fondsferiedage. En lønmodtager, som har væ-

ret ansat i 4 måneder, vil optjene 8,32 feriedage og vil derfor

ikke have ret til fondsferiedage optjent i perioden fra den 1.

september til 31. december 2019. Mange lønmodtagere er

månedsvist ansatte fra den 1. i en måned til månedens udløb,

hvilket reelt betyder, at sådanne lønmodtagere alene vil få

ret til fondsferiedage, hvis de har været ansat i 3 måneder el-

ler mindre i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. au-

gust 2019. Det har ikke været hensigten at afskære denne

gruppe af lønmodtagere retten til fondsferiedage. Tilsvaren-

de har det heller ikke været hensigten, at det ikke er hele fe-

rien, som optjenes i perioden fra den 1. september 2019 til

31. december i 2019, som kan anvendes som fondsferieda-

ge, idet der i denne periode optjenes 8,32 feriedage.

Forslaget vil betyde, at en lønmodtager, som har optjent

ferie i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. decem-

ber 2019, men som ikke har optjent ferie i perioden fra den

1. januar 2019 til den 31. august 2019, eller som i denne pe-

riode har optjent mindre end 8,4 feriedage, vil have ret til at

afholde op til 8,4 af feriedagene optjent i perioden fra den 1.

september 2019 til den 31. december 2019 som særlige

fondsferiedage efter lov om forvaltning og administration af

tilgodehavende feriemidler med betaling fra Lønmodtager-

nes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.

Med ændringen omfattes hele den gruppe, der oprindeligt

var tiltænkt mulighed for at afholde fondsferiedage.

Samtidig vil hele den ferie, som optjenes i perioden fra den

1. september til 31. december i 2019, kunne anvendes som

fondsferiedage.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 3, samt til

punkt 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1.

Efter gældende regler i § 14 B, stk. 1, 1. pkt., i pensions-

beskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. sep-

tember 2015, som senest ændret ved § 125 i lov nr. 1703 af

27. december 2018, sker beskatningen af lønmodtagerens

tilgodehavende med tillæg af årlige reguleringer, når det til

sin tid udbetales til lønmodtageren fra Lønmodtagernes

Fond for Tilgodehavende Feriemidler, jf. § 15 i lov om for-

valtning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Som konsekvens af forslaget til § 3, nr. 6 og 7, hvor det

foreslås, at tilskrivning af fondens resultat vil skulle ske lø-

bende ved udbetaling i stedet for en gang årligt pr. 30. juni,

foreslås det, at ordet årlige udgår af § 14 B, stk. 1, 1. pkt.

Der foreslås ingen ændringer i den skattemæssige behand-

ling af udbetalinger af tilgodehavende feriemidler efter § 15

i lov nr. 58 om forvaltning og administration af tilgodeha-

vende feriemider.

Formålet med forslaget er at præcisere, at skattebehandlin-

gen ved udbetaling omfatter det fulde beløb, som lønmodta-

geren får udbetalt inklusiv de reguleringer, fonden har fore-

taget i perioden efter indberetning af de tilgodehavende fe-

riemidler og frem til udbetalingstidspunktet.

Til § 5

Til nr. 1.

Efter § 2, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond jf.

lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, som ændret ved

lov nr. 58 af 30. januar 2018 og lov nr. 124 af 6. februar

2019, omfatter fondens garanti lønmodtagers krav på ferie-

godtgørelse. Når lønmodtager overfor Lønmodtagernes Ga-

rantifond anmelder lønkrav, beregner fonden derfor også et

eventuelt krav på feriegodtgørelse.

Det følger af § 2 i lov nr. 58 af 30. januar 2018 om for-

valtning og administration af tilgodehavende feriemidler, at

feriedage og feriebetaling optjent i perioden 1. september

2019 til 31. august 2020 som led i overgangen til samtidig-

hedsferie skal indberettes og indbetales til Lønmodtagernes

Fond for Tilgodehavende Feriemidler.

Indtil 31. december 2020 kan Lønmodtagernes Garanti-

fond beregne lønmodtagers krav på feriegodtgørelse for

overgangsåret 1. september 2019 til 31. august 2020, når

lønmodtager overfor Lønmodtagernes Garantifond anmelder

lønkrav vedrørende overgangsåret. Feriegodtgørelsen indbe-

rettes og indbetales til FerieKonto, og overføres derfra til

Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, jf. §

5, stk.1, i lov om forvaltning og administration af tilgodeha-

vende feriemidler.

Efter 31. december 2020 kan Lønmodtagernes Garanti-

fond ikke indberette og indbetale feriegodtgørelse optjent i

overgangsåret til FerieKonto, og fonden vil derfor ikke have

anledning til at beregne denne feriegodtgørelse. De lønmod-

tagerkrav fonden behandler, vil derfor ikke få indberettet fe-

riemidler af lønkrav vedrørende overgangsåret men vil via

fx retssag eller fagretlig sag, skulle få fastslået størrelsen af

de tilgodehavende feriemidler, der burde være indberettet,

jf. § 4, stk. 3, i lov om forvaltning og administration af tilgo-

dehavende feriemidler.

Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler

har således hverken hjemmel eller de nødvendige oplysnin-

ger til at foretage en beregning af lønmodtagers feriemidler,

med henblik på at korrigere de modtagne indberetninger.

Det må derfor forventes, at fejlbehæftede indberetninger vil

komme til at danne grundlag for udbetaling til lønmodtager

og krav om betaling fra Lønmodtagernes Garantifond.

Det foreslås på den baggrund i stk. 1, at i situationer, hvor

lønmodtageren anmelder krav på løn m.v. optjent i perioden

1. september 2019 til 31. august 2020, beregner Lønmodta-

gernes Garantifond på arbejdsgiverens vegne lønmodtagers

samlede krav på tilgodehavende feriemidler, jf. § 2 i lov om

forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

L 181 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås yderligere i stk. 2, at lønmodtager efter an-

modning skal give fonden oplysninger og dokumentation til

brug for beregning efter forslaget stk. 1.

Det foreslås desuden i stk. 3, at fonden indberetter løn-

modtagers samlede beregnede feriemidler til Lønmodtager-

nes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, jf. § 3, stk. 6, i

lov om forvaltning og administration af tilgodehavende fe-

riemidler.

Forslaget indebærer, at Lønmodtagernes Garantifond, når

fonden behandler en lønmodtagers anmeldelse af lønkrav

vedrørende overgangsåret, skal foretage en samlet beregning

af lønmodtagers krav på feriemidler for overgangsåret og

derefter foretage indberetning heraf til Lønmodtagernes

Fond for Tilgodehavende Feriemidler.

Beregning skal ske på samme grundlag som Lønmodta-

gernes Garantifond beregner feriegodtgørelse, og vil forud-

sætte, at fonden får tilsvarende oplysninger og dokumenta-

tion vedrørende overgangsåret som vedrørende øvrige perio-

der, hvor der beregnes feriegodtgørelse. Lønmodtager skal

derfor give fonden oplysninger og dokumentation til brug

for beregningen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 1,

samt til punkt 2.11 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 2 og 3.

Som konsekvens af forslaget til § 5, nr. 4, hvor det fore-

slås, at udvide bemyndigelsesbestemmelsen i § 10 i lov om

Lønmodtagernes Garantifond jf. lovbekendtgørelse nr. 686

af 20. juni 2011, som ændret ved lov nr. 58 af 30. januar

2018 og lov nr. 124 af 6. februar 2019, så ministeren vil

kunne fastsætte nærmere regler om Lønmodtagernes Garan-

tifonds beregning og indberetning af feriemidler, forslås det,

at opremsningen tilpasses sprogligt, som følge af forslaget

til nr. 4.

Der henvises til bemærkningerne til § 5, nr. 4.

Til nr. 4.

Efter § 10 i lov om Lønmodtagernes Garantifond jf. lov-

bekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, som ændret ved lov

nr. 58 af 30. januar 2018 og lov nr. 124 af 6. februar 2019,

kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om anmeldel-

se af krav over for fonden, herunder frist for indgivelse af

anmeldelse, hvilken dokumentation der skal medfølge an-

meldelsen, fondens behandling af krav og udbetaling fra

fonden.

Det foreslås at udvide denne bemyndigelse, således at be-

skæftigelsesministeren kan fastsætte regler for Lønmodta-

gernes Garantifonds beregning og indberetning af feriemid-

ler, som følge af forslaget til § 5, nr. 1, hvorefter Lønmodta-

gernes Garantifond skal indberette lønmodtagers samlede

krav på tilgodehavende feriemidler efter § 2 i lov om for-

valtning og administration af tilgodehavende feriemidler til

Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, når

en lønmodtager over for Lønmodtagernes Garantifond an-

melder krav på løn m.v. optjent i perioden 1. september

2019 til 31. august 2020.

Til § 6

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. septem-

ber 2020. jf. dog stk. 2. Dette gælder for forslagets § 1 om

ændringer i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, der træ-

der i kraft den 1. september 2020. Bestemmelserne vedrører

frist for meddelelse til FerieKonto ved overførsel på grund

af feriehindring, frist for opbevaring af regnskabsmateriale,

renteberegning af og modregning i arbejdsgivernes betaling

for administrationen af FerieKonto der betales via Samlet

Betaling samt mulighed for at pålægge bøde straf ved man-

glende efterlevelse af et afgivet påbud om at afleverer til-

strækkelig dokumentation til Arbejdsmarkedets Feriefond.

Det foreslås, at disse regler finder anvendelse fra det tids-

punkt hvor samtidighedsferie indføres dvs. den 1. september

2020, da der er tale om ændringer i loven der i øvrigt træder

i kraft på samme dato.

Det foreslås i

stk. 2,

at §§ 2, 3 og 5træder i kraft den 1.

september 2019. Dette vedrører ændringer i lov om ferie, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, som indsat

ved § 49 i lov om ferie nr. 60 af 30. januar 2018 [der træder

i kraft 1. januar 2019], og ændringer i lov om forvaltning og

administration af tilgodehavende feriemidler, der træder i

kraft den 1. januar 2019. Bestemmelsen vedrører udbetaling

af feriemidler til boet efter en afdød lønmodtager samt præ-

cisering af betingelserne for opnåelse af retten til at gøre

brug af særlige fondsferiedage. Samlet vedrører ændringer-

ne i bestemmelserne de feriemidler, der optjenes i perioden

fra 1. september 2019 til 31. august 2020, dvs. overgangs-

ordningen i forbindelse med indførelse af samtidighedsferie,

og derfor foreslås det, at disse skal gælde fra tidspunktet

hvor indefrysningsperioden starter. Desuden vedrører ikraft-

trædelsen den 1. september 2019 indsættelse af en bestem-

melse i § 36 i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af

9. oktober 2015, om forældelse af Arbejdsmarkedets Ferie-

fonds og de private feriefondes krav på uhævet feriebeta-

ling.

Forslaget vil ikke skulle finde anvendelse på Færøerne og

Grønland. Både Færøerne og Grønland har vedtaget egne fe-

rielove og er ikke omfattet af ferieloven og lov om forvalt-

ning og administration af tilgodehavende feriemidler. Den

færøske og grønlandske ferielovgivning er opbygget efter de

samme principper som den gældende danske ferielov, men

adskiller sig dog på flere punkter herfra.

L 181 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, foretages

følgende ændringer:

§ 22.

Er en lønmodtager på grund af særlige for-

hold, jf. §§ 12-14, afskåret fra at holde optjent

betalt ferie inden ferieafholdelsesperiodens ud-

løb, overføres op til 4 ugers årlig betalt ferie til

den efterfølgende ferieafholdelsesperiode. Ar-

bejdsgiveren meddeler senest den 31. december i

ferieafholdelsesperioden til FerieKonto eller

den, der skal udbetale ferien, at ferien overføres.

Stk. 2…

§ 23.

Efter ferieårets udløb kan en lønmodtager

og en arbejdsgiver aftale, at optjent ferie med

løn og ferietillæg ud over 4 uger, udbetales før

ferieafholdelsesperiodens udløb. Har lønmodta-

geren ikke været ansat hos arbejdsgiveren i hele

ferieåret på fuld tid, skal lønmodtageren skrift-

ligt erklære, at lønnen under ferie og ferietillæg-

get vedrører optjent ferie ud over 4 uger, og at

lønmodtageren i ferieåret ikke har modtaget of-

fentlige ydelser som nævnt i § 27, stk. 1.

Stk. 2.

Efter ferieårets udløb kan en lønmodtager

og en arbejdsgiver aftale, at optjent ferie med fe-

riegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse ud over 4

uger, udbetales før ferieafholdelsesperiodens ud-

løb. Lønmodtageren skal skriftlig erklære, at be-

tingelserne i 1. pkt. er opfyldt. Har lønmodtage-

ren ikke været ansat hos arbejdsgiveren i hele fe-

rieåret på fuld tid, skal lønmodtageren skriftligt

erklære, at feriegodtgørelsen vedrører optjent fe-

rie udover 4 uger, og at lønmodtageren i ferie-

året ikke har modtaget offentlige ydelser som

nævnt i § 27, stk. 1. Arbejdsgiveren har pligt til

at gemme erklæringen efter bogføringslovens

regler om opbevaring af regnskabsmateriale.

§ 34...

§ 23, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Arbejdsgiveren har pligt til at gemme erklærin-

gen efter bogføringslovens regler om opbevaring

af regnskabsmateriale.«

§ 22, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »31. december i fe-

rieafholdelsesperioden« til: »31. januar efter ferie-

afholdelsesperiodens udløb«.

§ 23, stk. 2, 4. pkt.,

ophæves.

L 181 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 2…

Stk. 3.

Feriepengeudbetaleren skal senest den 15.

november efter ferieafholdelsesperiodens udløb

afregne beløb omfattet af stk. 1 til Arbejdsmar-

kedets Feriefond eller til en privat feriefond, jf.

stk. 2.

§ 35…

§ 34, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Krav på uhævet feriebetaling efter stk. 1 og 2

forældes 5 år efter forfaldsdatoen efter 1. pkt.«

§ 35, stk. 3,

affattes således:

Stk. 2…

Stk. 3.

Sker indbetaling ikke rettidigt, pålægges

arbejdsgiveren at betale renter af kravet om beta-

ling med 1,5 pct. for hver påbegyndt måned fra

forfaldsdatoen.

Stk. 3-8…

Stk. 9.

Beskæftigelsesministeren kan efter ind-

stilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension

fastsætte nærmere regler om opkrævning af beta-

lingen efter stk. 2, herunder om betaling for op-

krævningen, og om at Arbejdsmarkedets Til-

lægspension kan give henstand og eftergive be-

taling af renter af betalingen m.v.

§ 46.

Med bøde straffes den arbejdsgiver, der

trods påkrav uden rimelig grund undlader at be-

tale skyldig feriebetaling. Tilsvarende straffes en

au pair-persons værtsfamilie, jf. § 43, stk. 2.

§ 46

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Med bøde straffes den, der ikke efterkom-

mer et pålæg efter § 41, stk. 1.«

»Stk. 3.

Sker indbetaling ikke rettidigt, pålægges

arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen at betale renter

af kravet med den rentesats, der til enhver tid er

fastsat i medfør af § 5 i renteloven.«

§ 35, stk. 9,

indsættes efter »betaling for op-

krævningen,«: »og modregning«.

§ 47…

Stk. 2…

Stk. 3…

Stk.4…

Loven finder ikke anvendelse på ferie,

som inden lovens ikrafttrædelse er varslet til af-

holdelse helt eller delvis i september 2020, eller

på ferie, som er optjent under den hidtil gælden-

de ferielov, og som ikke i medfør af § 48 i denne

lov er overført til afholdelse efter denne lov eller

til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende

§ 47

indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5.

For ferie omfattet af stk. 4 træffer Ferie-

Konto afgørelse efter § 44, stk. 1-9, i lov om ferie,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015.

Stk. 6.

Afgørelser efter stk. 5 kan af den, som af-

gørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens

Beskæftigelsesudvalg inden 4 uger efter, at sagens

parter har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen

sendes til FerieKonto, som vurderer sagen på ny.

Fastholder FerieKonto sin afgørelse helt eller del-

vist, sendes sagen til Ankestyrelsens Beskæftigel-

L 181 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Feriemidler efter lov om forvaltning og admini-

stration af tilgodehavende feriemidler. For sådan

ferie finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 5…

sesudvalg, og sagens parter underrettes samtidig

herom.«

Stk. 5 bliver herefter til stk. 7.

§2

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9.

oktober 2015, som ændret ved § 5 i lov nr. 1868

af 29. december 2015 og § 49 i lov nr. 60 af 30.

januar 2018, foretages følgende ændringer:

§ 29…

Stk. 2…

Stk. 3.

Feriebetaling omfattet af § 48 a kan ikke

udbetales efter lovens kapitel 5 og 5 a.

§ 36…

Stk. 2…

Stk. 3.

Arbejdsgiveren eller den, der i medfør af

§ 31 administrerer feriegodtgørelsen, skal senest

den 15. november efter ferieårets udløb afregne

beløb omfattet af stk. 1 til Arbejdsmarkedets Fe-

riefond eller til et andet ferieformål, jf. stk. 2.

§ 48 a…

Stk. 2.

Ferie optjent i perioden fra den 1. septem-

ber 2019 til den 31. august 2020 kan ikke afhol-

des eller udbetales efter denne lov, jf. dog stk. 3,

medmindre lønmodtageren er omfattet af § 2 a i

denne lov. Sådan optjent ferie behandles efter

reglerne i lov om forvaltning og administration

af tilgodehavende feriemidler. Feriegodtgørelse,

løn under ferie og ferietillæg, som vedrører en

lønperiode hen over månedsskiftet fra august til

september 2019 anses for optjent i september

2019. Feriegodtgørelse, løn under ferie og ferie-

tillæg, som vedrører en lønperiode hen over må-

nedsskiftet fra august til september 2020 anses

for optjent i september 2020.

Stk. 3.

En lønmodtager, som har optjent ferie i

perioden fra 1. september 2019 til 31. december

§ 36, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Krav på

uhævet feriebetaling efter stk. 1 og 2 forældes 5 år

efter forfaldsdagen efter 1. pkt.

§ 29, stk. 3,

indsættes efter »5 a«: », medmin-

dre udbetaling sker efter § 30, stk. 5.«

§ 48 a, stk. 2, 1. pkt.

indsættes efter »§ 2 a«:

»eller § 30, stk. 5,«.

To steder i

§ 48 a, stk. 3,

ændres »8,3« til:

»8,4«.

L 181 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2019, men som ikke har optjent ferie i perioden

fra 1. januar 2019 til 31. august 2019, eller som i

denne periode har optjent mindre end 8,3 ferie-

dage, har ret til at afholde op til 8,3 af feriedage-

ne optjent i perioden fra 1. september 2019 til

31. december 2019 som særlige fondsferiedage

efter lov om forvaltning og administration af til-

godehavende feriemidler med betaling fra Løn-

modtagernes Fond for Tilgodehavende Ferie-

midler.

Stk. 4…

§3

I lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og

administration af tilgodehavende feriemidler,

foretages følgende ændringer:

§ 3.

…

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nær-

mere regler om indberetningen, herunder om

dens indhold og form, og nærmere regler om op-

krævning af et administrationsbidrag ved indbe-

retning af et krav, der kan afvises efter stk. 4,

herunder om opkrævning af gebyrer for rykker-

skrivelser og niveauet herfor.

Stk. 7.

Beskæftigelsesministeren kan desuden

fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden

og vilkårene for sanktioner og håndhævelse i

forbindelse med mangelfuld indberetning af til-

godehavende feriemidler, jf. stk. 5.

§ 3

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk.

I situationer, hvor lønmodtager over for

Lønmodtagernes Garantifond anmelder krav på

løn m.v. optjent i perioden 1. september 2019 til

31. august 2020, indberetter Lønmodtagernes Ga-

rantifond lønmodtagers samlede krav på tilgode-

havende feriemidler efter § 2, jf. § 4 a i lov om

Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørel-

se nr. 686 af 20. juni 2011, som senest ændret ved

lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og

administration af tilgodehavende feriemidler og

lov nr. 124 af 6. februar 2019 om ændring af lov

om Lønmodtagernes Garantifond. Indberetning

fra Lønmodtagernes Garantifond træder i stedet

for eventuelle tidligere indberetninger fra arbejds-

giveren.«

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.

§ 4. …

Stk. 3.

En lønmodtager, der er uenig i en opgø-

relse efter § 3, skal gøre indsigelse til arbejdsgi-

veren senest den 30. juni 2025. Ved orientering

af fonden om indsigelsen skal lønmodtageren

dokumentere, at lønmodtageren og arbejdsgive-

ren er enige om en anden opgørelse af de tilgo-

dehavende feriemidler, eller dokumentere, at

§ 4

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nær-

mere regler om fondens underretning af arbejdsgi-

verarbejdsgivere og lønmodtagerlønmodtagere om

de indberettede oplysninger, herunder om den ad-

ministrative håndtering heraf, fondens undersøgel-

sespligt og eventuelle indsigelser.«

L 181 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

lønmodtageren har foretaget de nævnte skridt i §

35, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1177 af 9. oktober 2015

§ 5.

FerieKonto og private feriekasser skal til

fonden overføre de tilgodehavende feriemidler,

der er indberettet til fonden, jf. § 3, stk. 2, 2.

pkt., senest den 31. december 2020, jf. dog stk.

2. Tilgodehavende feriemidler, som en arbejds-

giver har indberettet til FerieKonto eller en pri-

vat feriekasse, men i strid med reglerne ikke har

indbetalt hertil, kan fonden forlange betalt inden

4 uger med tillæg af renter efter § 28, stk. 2, i

lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9.

oktober 2015.

Stk. 2.

Senest den 1. april 2020 skal FerieKonto

overføre de feriemidler, der er indbetalt til Ferie-

Konto for perioden fra den 1. september 2019 til

den 31. december 2019, til fonden.

§ 10…

Stk. 2.

Undlader en arbejdsgiver at indbetale til-

godehavende feriemidler, der er forfaldne, jf. §

3, stk. 5, 2. pkt., § 5, stk. 1, 2. pkt., §§ 8 og 9 og

§ 10, stk. 1, skal fonden, når dette ikke allerede

er sket, sende en rykkerskrivelse til arbejdsgive-

ren med krav om indbetaling af samtlige tilgode-

havende feriemidler inden 4 uger. Kravet om

rykkerskrivelse gælder dog ikke ved forfald som

følge af arbejdsgiverens konkurs eller arbejdsgi-

verens død, såfremt der træffes afgørelse om in-

solvensbehandling, eller hvor boet sluttes ved

boudlæg uden skiftebehandling. Rykkerskrivel-

sen kan pålægges gebyr.

§ 12.

En lønmodtagers krav på tilgodehavende

feriemidler efter denne lov omfatter indberettede

tilgodehavende feriemidler, jf. § 3, med tillæg af

den årligt tilskrevne regulering efter § 13, jf. dog

§ 28, stk. 3.

§ 13.

Fondens resultat tilskrives én gang årligt

pr. 30. juni de enkelte lønmodtageres tilgodeha-

vende feriemidler i forhold til deres andel i den

samlede formue.

§ 12

udgår »årligt«.

§ 5, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »jf. dog stk. 2« til:

»jf. dog stk. 3«.

§ 5

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Tilgodehavende feriemidler, der indberet-

tes til fonden efter den 31. december 2020, men

som skulle have været indberettet og indbetalt til

fonden senest den 31. december 2020, jf. § 3, stk.

2, 2. pkt., kan fonden forlange betalt inden 4 uger

med tillæg af renter efter § 28, stk. 2, i lov om fe-

rie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober

2015.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 10, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 5, stk. 1,

2. pkt., «: »§ 5, stk. 2,«.

affattes således:

»§ 13.

Fondens resultat tilskrives én gang årligt de

enkelte lønmodtageres tilgodehavende feriemidler

i forhold til deres andel i den samlede formue, dog

løbende ved udbetaling, jf. stk. 2.

L 181 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 2.

Ved udbetaling efter § 15 reguleres de til-

godehavende feriemidler for de lønmodtagere, der

skal have midlerne udbetalt, med fondens resultat

på tidspunktet for udbetaling i forhold til den en-

keltes andel af den samlede formue i fonden.«

§ 15.

Fonden udbetaler tilgodehavende feriemid-

ler med tillæg af årlige reguleringer, jf. § 13, til

lønmodtageren, når lønmodtageren har nået fol-

kepensionsalderen i henhold til kapitel 1 i lov

om social pension, jf. dog stk. 2-5. Lønmodtage-

ren og fonden kan aftale, at tilgodehavende fe-

riemidler udbetales på et senere tidspunkt.

Stk. 2-4....

Stk. 5.

Fonden har ikke pligt til at opfylde krav

på udbetaling af tilgodehavende feriemidler efter

stk. 1-4 før den 1. oktober 2021.

Stk. 6…

§ 28.

En lønmodtager, som ønsker at benytte sig

af retten efter § 48 a, stk. 3, i lov om ferie, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015,

som ændret ved det samtidigt fremsatte forslag

til lov om ferie, til at afholde op til 8,3 feriedage

optjent i 2019 som særlige fondsferiedage med

feriebetaling fra fonden, skal indgive ansøgning

til fonden herom.

Stk. 2-6…

§4

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1088 af 3. september 2015, som senest ændret

ved § 125 i lov nr. 1703 af 27. december 2018,

foretages følgende ændring:

10.

§ 28, stk. 1,

ændres »8,3« til: »8,4«.

§ 15, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »årlige regulerin-

ger, jf. § 13« til: »regulering, jf. § 13, stk. 2«

§ 15, stk. 5,

ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1, 2 og

4«.

L 181 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

§ 14 B.

Udbetaling af tilgodehavende feriemid-

ler med tillæg af årlige reguleringer, jf. § 15 i lov

om forvaltning og administration af tilgodeha-

vende feriemidler, medregnes ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst, i det omfang de hid-

rører fra indbetalinger til fonden omfattet af §

19, stk. 5, jf. dog stk. 2. Øvrige udbetalinger ef-

ter § 15 i lov om forvaltning og administration af

tilgodehavende feriemidler medregnes ikke ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Krav på tilgodehavende feriemidler som nævnt i

§ 8 a, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Garanti-

fond, som Lønmodtagernes Garantifond indbeta-

ler til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende

Feriemidler efter § 8 b i lov om Lønmodtagernes

Garantifond, medregnes ikke til lønmodtagerens

skattepligtige indkomst. Af kravet betaler ar-

bejdsgiveren en afgift på 38 pct. § 38 finder ikke

anvendelse på denne afgift

§ 14 B, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »årlige regule-

ringer« til: »regulering«.

§5

I Lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, som ændret

ved § 7 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, § 10

i lov nr. 1669 af 26. december 2017, § 31 lov nr.

58 af 30. januar 2018 og lov nr. 124 af 6. februar

2019, foretages følgende ændringer:

Efter

4 indsættes:

»§ 4 a.

I situationer, hvor lønmodtageren anmel-

der krav på løn m.v. optjent i perioden 1. septem-

ber 2019 til 31. august 2020, beregner fonden på

arbejdsgiverens vegne lønmodtagers samlede krav

på tilgodehavende feriemidler, jf. § 2 i Lov nr. 58

af 30. januar 2018 om forvaltning og administra-

tion af tilgodehavende feriemidler.

Stk. 2.

Lønmodtager skal efter anmodning give

fonden oplysninger og dokumentation til brug for

beregning efter stk. 1.

Stk. 3.

Fonden indberetter lønmodtagers samlede

beregnede feriemidler til Lønmodtagernes Fond

for Tilgodehavende Feriemidler, jf. § 3, stk. 6, i

Lov nr. 58 af 30/01/2018 om forvaltning og admi-

nistration af tilgodehavende feriemidler.«

L 181 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

§ 10.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler

1) anmeldelse af krav over for fonden, herunder

frist for indgivelse af anmeldelse,

2) hvilken dokumentation der skal medfølge an-

meldelsen,

3) fondens behandling af krav og

4) udbetaling fra fonden.

§ 10, nr. 3,

ændres »krav og« til: »krav,«.

§ 10, nr. 4,

ændres »fonden.« til: »fonden og«.

§ 10

indsættes som

nr. 5:

»5) fondens beregning og indberetning af ferie-

midler efter § 4 a.«