L 180 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 180 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om ændring af lov om

sygedagpenge og forskellige andre love (ret

til at afvise lægebehandling uden ydelses-

mæssige konsekvenser)

14. februar 2019

J.nr. 19/00429

AMY

LLN

1. Indledning

Udkastet til forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige an-

dre love (ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser) har

været sendt i ekstern høring til de høringsparter, der fremgår af vedlagte bilag, i

perioden fra 30. januar til 13. februar 2019.

Der er modtaget høringssvar fra:

Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske A-kasser, Danske Han-

dicaporganisationer (DH), Danske Patienter, Datatilsynet, Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening (FA), Forsikring & Pension (F&P), Institut for Menneskeret-

tigheder, KL, Lederne, Lægeforeningen, Odense Kommune, Rigsrevisionen og

Ældre Sagen.

De modtagne høringssvar vedlægges.

2. Overordnede bemærkninger

Ankestyrelsen, Danske A-kasser, Institut for Menneskerettigheder, KL og Rigsre-

visionen har ingen bemærkninger.

Danske Patienter, Lægeforeningen, Odense Kommune og Ældre Sagen støtter den

foreslåede ændring.

DH er positivt stemt overfor lovforslaget. DH finder det vigtigt, at borgerne gøres

opmærksom på muligheden, ligesom at det tydeliggøres, at man fortsat ikke kan

nægte genoptræning eller psykologbehandling, uden at risikere en konsekvens for

ens ydelse.

Lederne støtter, at ordningen gøres permanent, men finder, at man fortsat burde

inddrage sundhedskoordinator med henblik på en udtalelse om der kan anbefales

anden behandling. Det foreslås desuden, at der følges op på, hvordan og i hvilken

omfang ordningen anvendes.

F&P bemærker, at det generelt ikke fremmer fastholdelsen på arbejdsmarkedet at

presse syge borgere økonomisk ved at stoppe udbetaling af deres ydelser. Til gen-

gæld er det gavnligt, at de mødes med en klar forventning om at modtage behand-

ling, der kan medvirke til helbredelse og tilbagevenden til job. F&P foreslår, at

L 180 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

såfremt brugen af retten til at afvise behandling af psykiske lidelser stiger, bør ord-

ningen revurderes.

FA foreslår en tidsbegrænset forlængelse af forsøgsordningen for at få en mere

grundig evaluering af ordningen.

DA støtter grundlæggende ikke, at der ikke er ydelsesmæssige konsekvenser for-

bundet med at afvise lægebehandling. DA kan derfor heller ikke støtte, at forsøgs-

ordningen bliver permanent. Efter DA’s opfattelse vil

reglerne medvirke til at for-

længe perioden på offentlig forsørgelse frem for at understøtte hurtig tilbagevenden

til job.

3. Konkrete bemærkninger til lovforslaget

3.1. En permanent ordning vil medvirke til at forlænge perioden

på offentlig forsørgelse

DA støtter grundlæggende ikke, at der ikke er ydelsesmæssige konsekvenser for-

bundet med at afvise lægebehandling. DA kan derfor heller ikke støtte, at forsøgs-

ordningen bliver permanent. Efter DA’s opfattelse vil reglerne medvirke til at for-

længe perioden på offentlig forsørgelse frem for at understøtte hurtig tilbagevenden

til job.

Desuden vil reglerne trække mennesker væk fra arbejdsmarkedet ved at give per-

soner adgang til førtidspension og fleksjob, selv om de ved relevant lægebehand-

ling

–

eksempelvis en operation

–

kan få et bedre helbred og udvikle arbejdsevnen.

Endelig vil reglerne øge virksomhederne omkostninger og forringe virksomheder-

nes mulighed for at støtte op om, at sygemeldte medarbejdere hurtigt vender tilba-

ge til jobbet. Dette kan afholde nogle virksomheder fra at fastholde medarbejdere

på arbejdspladsen eller inkludere udsatte grupper fra kanten af arbejdsmarkedet,

der har en større risiko for sygemelding.

Kommentar:

Formålet med forslaget er at sikre, at en borger ikke skal føle sig tvunget til at

deltage i lægebehandling, herunder lade sig opererer eller modtage medicinsk

behandling, som borgeren ikke er tryg ved.

Forslaget om retten til at afvise lægebehandling omfatter, som i det nuværende

forsøg, alene lægebehandling i snæver forstand. Det vil sige behandlinger foreta-

get af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling

af tilsvarende indgribende karakter. Forslaget omfatter eksempelvis ikke genop-

træning efter operation, eller behandling hos en fysioterapeut, uanset at det er en

læge, der har anbefalet behandlingen, idet borgeren som hidtil skal bidrage til

egen helbredelse. Endvidere omfatter forslaget ikke samtaleforløb og behandling

hos psykolog, da disse behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i snæ-

ver forstand.

Det skal bemærkes, at en høring i 13 kommuner og regionernes kliniske funktioner

har vist, at den nuværende ordning anvendes i et begrænset omfang, og at anven-

delsen af ordningen ikke synes at være steget, siden den første forsøgsordning blev

indført i 1. juli 2014. Høringen viser, at den type behandling, borgeren typisk afvi-

L 180 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ser, er medicinsk behandling mod psykiske lidelser, rygoperationer og smertestil-

lende medicinsk behandling. Høringen viser desuden, at sundhedskoordinatoren i

et begrænset omfang kan pege på en alternativ behandling.

På baggrund af høringen skønnes antallet af sager til ca. 150 sager årligt på

landsplan.

3.2. Ny tidsbegrænset forlængelse af forsøgsordningen

FA foreslår en tidsbegrænset forlængelse af forsøgsordningen for at få en mere

grundig evaluering af ordningen. Det anføres, at forslaget er i strid med sygedag-

pengelovens hovedformål og at evalueringen af ordningen har været meget be-

grænset og kun har inddraget kommuner og regionernes kliniske funktioner.

Det anføres videre, at ordningen strider mod det almindelige erstatningsretlige

princip, hvorefter skadelidte (den sygemeldte) har pligt til at begrænse skaden/tabet

og kan medføre forlænget sygefravær. Endeligt anføres, det at ordningen er i strid

med en årelang forståelse af funktionærlovens § 5.

Kommentar:

En høring i 13 kommuner og regionernes kliniske funktioner har vist, at den nuvæ-

rende ordning anvendes i et begrænset omfang, og at anvendelsen af ordningen

ikke synes at være steget, siden den første forsøgsordning blev indført 1. juli 2014.

Der vurderes på den baggrund ikke at være behov for endnu en forsøgsordning,

idet det må konstateres, at der alene er tale om et lille antal sager. Forslaget ved-

rører alene retten til sygedagpenge og regulerer ikke det arbejdsretlige forhold

mellem arbejdsgiver og lønmodtager.

3.3. Sikre overblik over anvendelsen af ordningen

F&P bemærker, at det generelt ikke fremmer fastholdelsen på arbejdsmarkedet at

presse syge borgere økonomisk ved at stoppe udbetaling af deres ydelser. Til gen-

gæld er det gavnligt, at de mødes med en klar forventning om at modtage behand-

ling, der kan medvirke til helbredelse og tilbagevenden til job.

F&P anfører, at i forsikrings- og pensionsbranchen er man særligt opmærksomme

på den lægefaglige behandling på det psykiske område. Fravær af den rette behand-

ling kan føre til et varigt tab af arbejdsevnen, som muligvis kunne være forebygget,

ligesom medicinering kan være afgørende for at andre arbejdsfastholdende indsat-

ser vil have effekt. Udfordringen består dels i at sikre tilstrækkeligt specialiseret

udredning af borgere med psykiske lidelser, dels at borgerne kan være forbeholdne

over for medicineringen fx på grund af bivirkninger. F&P foreslår derfor, at opgø-

relsen over brug af retten til at afvise behandling opdeles, så det fremgår, hvor stor

en del af sagerne, der vedrører psykiske lidelser. Såfremt brugen af retten til at

afvise behandling af psykiske lidelser stiger, bør ordningen revurderes.

Lederne foreslår, at der følges op, hvordan og i hvilken omfang ordningen anven-

des.

Kommentar:

L 180 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det bemærkes, at den gældende forsøgsordning samt den foreslåede permanente

ordning ikke giver ret til at sige nej til samtaleforløb og behandling hos psykolog,

da disse behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i snæver forstand.

En høring i 13 kommuner og regionernes kliniske funktioner har vist, at den nuvæ-

rende ordning anvendes i et begrænset omfang, og at anvendelsen af ordningen

ikke synes at være steget, siden den første forsøgsordning blev indført i 1. juli

2014. Høringen viser, at den type behandling, borgeren typisk afviser, er medicinsk

behandling mod psykiske lidelser, rygoperationer og smertestillende medicinsk

behandling. Høringen viser desuden, at sundhedskoordinatoren i et begrænset

omfang kan pege på en alternativ behandling.

Der indføres ikke en pligt for kommunerne til at registrere sager, hvor en borger

har benyttet sig af retten til at sige nej til lægebehandling.

3.4. Fortsat inddragelse af sundhedskoordinator

Lederne støtter, at ordningen gøres permanent, men finder, at man fortsat burde

inddrage sundhedskoordinator med henblik på en udtalelse om der kan anbefales

anden behandling.

Kommentar:

En høring i 13 kommuner og regionernes kliniske funktioner har vist, at den nuvæ-

rende ordning anvendes i et begrænset omfang, og at anvendelsen af ordningen

ikke synes at være steget, siden den første forsøgsordning blev indført. Høringen

viser endvidere, at kommunernes praksis for at inddrage en sundhedskoordinator

varierer. Nogle kommuner inddrager en sundhedskoordinator i alle eller de fleste

sager, hvor en borger afviser lægebehandling, mens andre kun i mindre omfang

inddrager en sundhedskoordinator. Høringen viser, at den type behandling, borge-

ren typisk afviser, er medicinsk behandling mod psykiske lidelser, rygoperationer

og smertestillende medicinsk behandling. Høringen viser desuden, at sundhedsko-

ordinatoren i et begrænset omfang kan pege på en alternativ behandling.

Det er på den baggrund, at det foreslås, at ordningen gøres permanent men juste-

res, så en borger vil opretholde retten til at afvise lægebehandling som i forsøgs-

ordningen, men uden sagen skal forelægges en sundhedskoordinator.

3.5. Afgørelser om forhøjelse af førtidspension

DH undrer sig over, at det fortsat vil være op til kommunalbestyrelsen at afgøre,

om førtidspensionen kan forhøjes i de tilfælde, hvor en person ikke medvirker til

relevante lægelige foranstaltninger, herunder lægeligt anbefalet behandling. DH i

er af den opfattelse, at det også her er vigtigt at kunne takke nej til en behandling,

man føler sig utryg ved.

Kommentar:

Det er korrekt, at der med lovforslaget ikke ændres ved, at det er op til kommunal-

bestyrelsen at afgøre, om førtidspension kan forhøjes.

L 180 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Med lovforslaget foreslås det imidlertid, at det fremover følger af lovens § 54, stk.

4, at hvis en person afviser at modtage behandling foretaget af en læge i form af

operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgri-

bende karakter, kan det ikke tillægges betydning ved vurderingen af, om der kan

ske ændring af pensionen.

Lovforslaget indfører således også retten til at afvise lægebehandling i sager om

forhøjelse af førtidspension (efter gammel ordning). Forslaget omfatter

–

som i den

nuværende forsøgsordning, der gælder for førtidspensionister på den nye ordning

–

alene lægebehandling i snæver forstand. Baggrunden for forslaget er, at kravet

om deltagelse i lægebehandling kan medføre, at personer, der ikke ønsker at delta-

ge i behandling, kan føle sig tvunget til at tage imod behandlingen som led i, at der

behandles en sag om forhøjelse af førtidspensionen.