L 180 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 180 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 00

Folketinget 2018-19

Fremsat den 27. februar 2019 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love

(Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser)

§1

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af

25. januar 2019, som ændret ved § 3 i lov nr. 701 af 8. juni

2018, foretages følgende ændring:

§ 21 a

affattes således:

»§ 21 a.

Retten til sygedagpenge bortfalder ikke, hvis den

sygemeldte afviser at modtage behandling foretaget af en

læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller

lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter.«

§2

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269

af 21. marts 2017, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 701 af

8. juni 2018, § 2 i lov nr. 707 af 8. juni 2018, § 1 i lov nr.

743 af 8. juni 2018, § 1 i lov nr. 1526 af 18. december 2018

og senest ved § 2 i lov nr. 1527 af 18. december 2018,

foretages følgende ændringer:

§ 69

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Afviser en person at modtage behandling foreta‐

get af en læge i form af operation, lægeordineret medicin el‐

ler lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan

dette ikke tillægges betydning for kommunens vurdering af,

om personen har ret til ressourceforløbsydelse i ressource‐

forløb.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

§ 69 k

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Afviser en person at modtage behandling foreta‐

get af en læge i form af operation eller lægeordineret medi‐

cin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter,

kan dette ikke tillægges betydning for kommunens vurde‐

ring af, om personen har ret til ressourceforløbsydelse i job‐

afklaringsforløb.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 110 a

ophæves.

§3

I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som senest

ændret ved § 9 i lov nr. 1701 af 27. december 2018,

foretages følgende ændring:

§ 15, stk. 2,

ophæves.

§4

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af

17. november 2017, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 125

af 6. februar 2019 foretages følgende ændringer:

§ 18 a

affattes således:

»§ 18 a.

Afviser en person at modtage behandling foreta‐

get af en læge i form af operation, lægeordineret medicin el‐

ler lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan

det ikke tillægges betydning ved vurderingen af personens

ret til førtidspension.«

§ 43 a, stk. 2,

ændres »§§ 43 b og 43 c« til: »§ 43 b«.

§ 43 b

affattes således:

»§ 43 b.

Afviser en pensionist at modtage behandling

foretaget af en læge i form af operation, lægeordineret medi‐

cin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter,

kan det ikke tillægges betydning ved vurderingen af, om

personen fortsat har ret til førtidspension.«

§ 43 c

ophæves.

BE007933

Beskæftigelsesmin.,

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 19/00429

L 180 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

§5

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

1209 af 17. november 2017, som senest ændret ved § 2 i lov

nr. 125 af 6. februar 2019 foretages følgende ændringer:

§ 54, stk. 3,

indsættes efter »forbedre erhvervsevnen væ‐

sentligt«: », jf. dog stk. 4«.

§ 54

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Afviser en person at modtage behandling foreta‐

get af en læge i form af operation, lægeordineret medicin el‐

ler lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan

det ikke tillægges betydning ved vurderingen af, om der kan

ske ændring af pensionen.«

§6

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, som

senest ændret ved § 4 i lov nr. 1526 af 18. december 2018

og § 1 i lov nr. 1527 af 18. december 2018, foretages

følgende ændring:

§ 70 a, stk. 2-4,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2.

Afviser en person at modtage behandling foreta‐

get af en læge i form af operation, lægeordineret medicin el‐

ler lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan

dette ikke tillægges betydning for jobcenterets afgørelse om

visitation til fleksjob.«

§7

Loven træder i kraft den 1. juli 2019.

L 180 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets indhold

2.1.

Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser

2.1.1.

De to forsøgsordninger om ret til at afvise lægebehandling

2.1.2.

Gældende ret om sygedagpenge

2.1.3.

Gældende ret om retssikkerhedslovens § 11 m.v.

2.1.4.

Gældende ret om ressourceforløbsydelse

2.1.5.

Gældende ret om førtidspension

2.1.6.

Gældende ret om fleksjob

2.1.7.

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Den daværende regering (Socialdemokraterne, Radikale

Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folke‐

parti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance ind‐

gik den 18. december 2013 forlig om en reform af sygedag‐

pengesystemet – Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt

en tidligere og bedre indsats.

Med reformen, som udmøntet ved lov nr. 720 af 25. juni

2014, blev der blandt andet indført en toårig forsøgsordning,

hvor borgere kan afvise at tage imod lægebehandling, uden

at det kan få betydning for retten til sygedagpenge eller res‐

sourceforløbsydelse eller for kommunens vurdering af, om

der er grundlag for at bevilge fleksjob eller tilkende førtids‐

pension. Forsøgsordningen er senere blevet forlænget til den

30. juni 2019.

Formålet med dette lovforslag er at gøre forsøgsordningen

– hvorefter en borger har ret til at afvise lægebehandling

uden ydelsesmæssige konsekvenser – permanent fra den 1.

juli 2019.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige

konsekvenser

2.1.1. De to forsøgsordninger om ret til at afvise

lægebehandling

Intentionen med den eksisterende forsøgsordning – hvor‐

efter en borger har ret til at afvise lægebehandling uden

ydelsesmæssige konsekvenser – er at sikre, at borgere ikke

skal føle sig tvunget til at tage imod behandling, som de er

utrygge ved, samtidig med at det i sådanne tilfælde kan bli‐

ve afdækket, om der er andre behandlingsmuligheder.

En evaluering af den første forsøgsordning – der blev ind‐

ført med sygedagpengereformen – viste, at ordningen blev

anvendt i et begrænset omfang. Det samlede antal sager på

landsplan blev estimeret til at udgøre 150-200 sager i perio‐

den fra den 1. juli 2014 til den 1. november 2015.

I den første toårige forsøgsordning havde den enkelte bor‐

ger ret til at afvise at tage imod lægebehandling, uden det fik

betydning for retten til sygedagpenge eller ressourceforløbs‐

ydelse eller for kommunens vurdering af, om der var grund‐

lag for at bevilge fleksjob eller tilkende førtidspension, så

længe borgeren medvirkede til, at kommunen kunne indhen‐

te en ekstra lægefaglig vurdering af, om der kunne anbefales

anden behandling.

Hvis borgeren afviste at tage imod lægebehandling, skulle

sagen forelægges regionens kliniske funktion til en vurde‐

ring af, om der kunne anbefales en anden behandlingsmulig‐

hed end den, som borgeren var blevet tilbudt. Ønskede bor‐

geren ikke at deltage i den anden lægebehandling, som re‐

gionens kliniske funktion anbefalede, fik det ikke betydning

for borgerens ret til ydelse eller mulighed for at få bevilget

fleksjob eller tilkendt førtidspension.

Ved lov nr. 625 af 8. juni 2016 blev den toårige forsøgs‐

ordning justeret og forlænget i en treårig forsøgsperiode (fra

den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019), idet en treårig

forlængelse skulle give mulighed for at afprøve den justere‐

de model i praksis samt medvirke til at fastslå, om den be‐

grænsede anvendelse af den første forsøgsordning var ud‐

tryk for et stabilt niveau forud for en eventuel beslutning om

at gøre ordningen permanent.

Den nuværende treårige forsøgsordning blev justeret såle‐

des, at kommunen ikke længere skulle indhente en vurde‐

ring fra regionens kliniske funktion om, hvorvidt en anden

behandling kunne anbefales. I den nuværende forsøgsord‐

ning er det alene sundhedskoordinatoren fra regionens klini‐

L 180 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ske funktion, der skal komme med en udtalelse om, hvorvidt

der kan anbefales en anden behandling.

Hvis der kan anbefales en anden behandling, men borge‐

ren heller ikke ønsker denne, kan borgeren fortsat afvise læ‐

gebehandling, uden det får betydning for borgerens ret til

ydelse eller mulighed for at få bevilget fleksjob eller tilkendt

førtidspension.

Den justerede treårige forsøgsordning udløber den 30. juni

2019.

I 2018 er der foretaget en høring i 13 af landets kommuner

samt regionernes kliniske funktioner. Høringen viser, at og‐

så den nuværende ordning anvendes i et begrænset omfang,

og at anvendelsen af ordningen ikke synes at være steget,

siden den første forsøgsordning blev indført. Høringen viser

endvidere, at kommunernes praksis for at inddrage en sund‐

hedskoordinator varierer. Nogle kommuner inddrager en

sundhedskoordinator i alle eller de fleste sager, hvor en bor‐

ger afviser lægebehandling, mens andre kun i mindre om‐

fang inddrager en sundhedskoordinator. Høringen viser, at

den type behandling, borgeren typisk afviser, er medicinsk

behandling mod psykiske lidelser, rygoperationer og smerte‐

stillende medicinsk behandling. Høringen viser desuden, at

sundhedskoordinatoren i et begrænset omfang kan pege på

en alternativ behandling.

Forligspartierne bag sygedagpengereformen har derfor af‐

talt, at ordningen skal gøres permanent, men at den skal ju‐

steres således, at kommunen efter den 30. juni 2019 ikke

skal inddrage sundhedskoordinatoren, hvis den sygemeldte

afviser at modtage lægebehandling.

2.1.2. Gældende ret om sygedagpenge

Efter § 21, stk. 1, nr. 2, i lov om sygedagpenge bortfalder

retten til sygedagpenge, så længe den sygemeldte mod læ‐

gens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller

modtage nødvendig lægebehandling, jf. dog § 21 a, eller

mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i

hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen.

Det er et krav, at behandlingen efter al erfaring med rime‐

lig sikkerhed vil kunne medføre en forbedring af helbredstil‐

standen og/eller arbejdsevnen, og den må aldrig efter al erfa‐

ring indeholde nogen væsentlig risiko for personens liv og

førlighed. Bestemmelsen omfatter også situationer, hvor den

ordinerede behandling ikke er lægebehandling i snæver for‐

stand, f.eks. behandling ved fysioterapeut.

Med reformen af sygedagpengesystemet, som udmøntet

ved lov nr. 720 af 25. juni 2014, blev der pr. 1. juli 2014

bl.a. indført en toårig forsøgsordning, hvor borgere kunne

afvise at tage imod lægebehandling, uden at det kunne få be‐

tydning for retten til sygedagpenge.

I den treårige forsøgsperiode indhenter kommunen – hvis

den sygemeldte afviser at modtage lægebehandling – en ud‐

talelse fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt anden be‐

handling kan anbefales. Har kommunen indhentet en udta‐

lelse, kan det efter gældende regler ikke tillægges betydning

for den sygemeldtes ret til sygedagpenge, at den sygemeldte

har afvist at modtage lægebehandling.

Sundhedskoordinatoren er ansat i regionens kliniske funk‐

tion og kan i forbindelse med udtalelsen trække på den læ‐

gelige ekspertise, som er til rådighed i den kliniske funktion.

Borgeren har således ret til en ekstra lægefaglig vurdering

af, om der findes en anden behandlingsmulighed.

I modsætning til § 21, stk. 1, nr. 2, omfatter forsøgsord‐

ningen alene lægebehandling i snæver forstand. Det vil sige

behandlinger foretaget af en læge, eksempelvis operationer

og behandling med lægeordineret medicin. Forsøget omfat‐

ter eksempelvis ikke genoptræning efter operation eller be‐

handling hos en fysioterapeut, uanset at det er en læge, der

har anbefalet behandlingen, idet borgeren som hidtil skal bi‐

drage til egen helbredelse. Endvidere omfatter forsøgsord‐

ningen ikke samtaleforløb og behandling hos psykolog, da

disse behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i

snæver forstand.

Hvis borgeren i forsøgsperioden ikke ønsker at modtage

tilbudt lægebehandling, og borgeren heller ikke ønsker at

medvirke til, at kommunen indhenter en udtalelse fra en

sundhedskoordinator, vil dette kunne få betydning for retten

til sygedagpenge.

Den treårige forsøgsordning skal sikre, at borgeren ikke

føler sig tvunget til at deltage i lægebehandling, herunder la‐

de sig operere eller modtage medicinsk behandling, som

borgeren ikke er tryg ved, eksempelvis operation for diskus‐

prolaps, behandling med antidepressiv medicin og ECT-be‐

handling (elektrochokbehandling).

Efter sygedagpengelovens § 27 kan sygedagpengeperio‐

den forlænges udover revurderingstidspunktet, hvis betin‐

gelserne herfor er opfyldt. Hvis en sygemeldt i forsøgsperio‐

den afviser at tage imod lægebehandling, kan det få konse‐

kvenser for retten til sygedagpenge i de tilfælde, hvor en af

forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovens § 27 – på

grund af afvisning af lægebehandling – ikke er opfyldt.

Dette er tilfældet, hvis der f.eks. ikke kan ske en afklaring

af pågældendes arbejdsevne inden for 69 uger efter sygedag‐

pengelovens § 27, stk. 1, nr. 2, og sygedagpengeperioden ik‐

ke kan forlænges efter denne bestemmelse. Det gælder uan‐

set årsagen til, at afklaringen ikke kan ske og derfor også,

hvis det er fordi, den sygemeldte ikke ønsker lægelig be‐

handling. Tilsvarende kan sygedagpengeperioden ikke for‐

længes efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3, om, at

den sygemeldte er under lægelig behandling og skønnes at

kunne vende tilbage på arbejdsmarkedet inden for 134 uger,

hvis den sygemeldte ikke er under lægelig behandling, eller

den sygemeldte ikke skønnes at ville kunne genoptage er‐

hvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger. Hvis det

vurderes, at pågældende i de omhandlede tilfælde ikke op‐

fylder betingelserne for at få sygedagpengeperioden forlæn‐

get, vil den sygemeldte skulle overgå til jobafklaringsforløb,

såfremt betingelserne herfor er opfyldt, jf. § 24, stk. 2.

L 180 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

2.1.3. Gældende ret om retssikkerhedslovens § 11 m.v.

Efter § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og admini‐

stration på det sociale område, følger det, at myndigheden

kan anmode personer, der søger om eller får hjælp, om at la‐

de sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observa‐

tion og behandling som led i sagsbehandlingen.

Helbredsmæssige forhold har betydning for en række af

de sociale ydelser, f.eks. sygedagpenge, førtidspension og

fleksjob. For eksempel kan kommunalbestyrelsen efter pen‐

sionslovgivningen som udgangspunkt ikke tilkende førtids‐

pension, før det er dokumenteret, at den pågældendes ar‐

bejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i ressourcefor‐

løb, eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige

foranstaltninger eller andre foranstaltninger, herunder delta‐

gelse i lægeligt anbefalet behandling. Hvis en borger afviser

at tage imod den lægebehandling, som lægen anbefaler, kan

det derfor betyde, at der ikke kan tilkendes førtidspension.

Behandlingen skal efter al erfaring med rimelig sikkerhed

kunne medføre en forbedring af helbredstilstanden og/eller

arbejdsevnen og må aldrig efter al erfaring indeholde nogen

væsentlig risiko for borgerens liv og førlighed.

Den lægelige eller anden sundhedsmæssige undersøgelse

er i disse tilfælde således afgørende for, om hjælpen kan gi‐

ves til borgeren og i givet fald omfanget af hjælpen, idet der

i disse sager skal indhentes oplysninger fra borgerens læge,

inden sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet. Øvri‐

ge lægelige oplysninger og vurderinger skal altid indhentes

via klinisk funktion i regionen.

Efter § 11 b i retssikkerhedsloven følger det, at hvis bor‐

geren ikke medvirker, jf. § 11, stk. 1, nr. 1 og 2, eller ikke

giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysnin‐

ger, jf. § 11 a, stk. 1, skal myndigheden behandle sagen om

hjælp på det foreliggende grundlag, medmindre oplysninger

kan indhentes uden samtykke, jf. § 11 a, stk. 2, og § 11 c.

Hvis en borger i en konkret sag ikke ønsker at medvirke,

f.eks. ikke vil tillade, at der indhentes fortrolige oplysninger

fra andre myndigheder efter § 11 a, stk. 1, eller nægter at la‐

de sig undersøge af en læge, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, er ud‐

gangspunktet, at borgerens ønsker skal respekteres.

Dette gælder også, selv om myndigheden skønner, at det

vil kunne være til borgerens fordel, at myndigheden får de

ønskede oplysninger. En myndighed må således ikke – hel‐

ler ikke i ansøgningssager – af egen drift forsøge at skaffe

nødvendige fortrolige oplysninger, medmindre oplysninger‐

ne kan indhentes uden samtykke efter § 11 a eller § 11 c.

Når borgerens ønske skal respekteres, skal myndigheden gø‐

re borgeren opmærksom på, hvilken konsekvens den man‐

glende medvirken kan få. Konsekvensen er, at sagen må af‐

gøres på det grundlag, som foreligger, det vil sige ud fra de

oplysninger, som nu er i sagen. Dette princip kaldes princip‐

pet om den processuelle skadevirkning og er lovfæstet i § 11

Det er en forudsætning for, at myndigheden kan tillægge

borgerens manglende medvirken betydning, at de manglen‐

de oplysninger er relevante i forhold til den hjælp, som der

skal træffes afgørelse om.

Konsekvenserne af manglende medvirken vil afhænge af,

hvilke oplysninger som mangler, og hvilken form for hjælp

der er tale om. Drejer det sig f.eks. om oplysninger om øko‐

nomiske forhold, som er afgørende for, om hjælpen kan be‐

vilges, kan resultatet være et afslag. Konsekvensen kan også

være, at hjælpen tildeles med et mindre beløb end det, der er

søgt om.

2.1.4. Gældende ret om ressourceforløbsydelse

Det følger af §§ 69 e og 69 p i lov om aktiv socialpolitik,

at hvis personen gentagne gange uden rimelig grund afviser

eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats eller anden lovgivning eller på anden vis ikke

medvirker i ressourceforløbet eller jobafklaringsforløbet,

som fremgår af rehabiliteringsplanen, jf. kapitel 12 a i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen træffe af‐

gørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører.

Efter §§ 69 e og 69 p i lov om aktiv socialpolitik kan

kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen

til en person i jobafklaringsforløb eller ressourceforløb op‐

hører, hvis personen uden rimelig grund gentagne gange af‐

viser eller udebliver fra tilbud eller på anden vis ikke med‐

virker i jobafklaringsforløbet eller ressourceforløbet.

Den toårige forsøgsperiode fra 2014 blev videreført i den

gældende bestemmelse i § 110 a i lov om aktiv socialpolitik,

hvorefter jobcenteret i en treårig forsøgsperiode fra den 1.

juli 2016 til og med den 30. juni 2019 skal indhente udtalel‐

se fra en sundhedskoordinator, hvis en person i forbindelse

med en afgørelse om ressourceforløbsydelse afviser at mod‐

tage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikkerheds‐

loven, om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales, jf. §

15, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæf‐

tigelsesindsatsen m.v.

Hvis personen heller ikke ønsker at deltage i den lægebe‐

handling, som sundhedskoordinatoren anbefaler, kan job‐

centeret i forsøgsperioden fortsat ikke tillægge det betyd‐

ning for en afgørelse om ret til ressourceforløbsydelse.

Endvidere kan det, når jobcenteret har indhentet en udta‐

lelse fra sundhedskoordinatoren, ikke tillægges betydning

for jobcenterets afgørelse om ressourceforløbsydelse, at per‐

sonen afviser at modtage lægebehandling, herunder den læ‐

gebehandling, som sundhedskoordinatoren måtte have anbe‐

falet. Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 110 a.

Hvis personen ikke ønsker, at der indhentes en udtalelse

fra sundhedskoordinatoren, kan jobcenteret træffe afgørelse

om, at personen ikke opfylder betingelserne for ressource‐

forløbsydelse. Det fremgår af den gældende bestemmelse i §

110 a.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1. om de to forsøgsord‐

ninger om ret til at afvise lægebehandling og afsnit 2.1.3.

om retssikkerhedsloven.

2.1.5. Gældende ret om førtidspension

Det følger af reglerne i § 18, stk. 1, i lov om social pen‐

sion, at en sag overgår til behandling efter reglerne om før‐

L 180 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

tidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af

særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes ar‐

bejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante job‐

afklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revali‐

derings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger.

Det betyder, at lovens almindelige udgangspunkt er, at

hvis en borger afviser at tage imod relevante behandlings‐

mæssige foranstaltninger, herunder lægeligt anbefalet be‐

handling, kan det få betydning for, om der kan tilkendes før‐

tidspension.

Med de to forsøgsordninger fraviges lovens almindelige

udgangspunkt. Med den aktuelle forsøgsordning, som gæl‐

der fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019, er rets‐

stillingen, at der indhentes en udtalelse fra en sundhedskoor‐

dinator om, hvorvidt anden behandling kan anbefales, og at

borgere kan afvise lægebehandling, uden at det kan tillæg‐

ges betydning ved behandlingen af deres sag om førtidspen‐

sion.

Det følger således af § 18 a, stk. 1, i lov om social pen‐

sion, at i en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med

den 30. juni 2019 indhenter kommunalbestyrelsen, hvis en

person afviser at modtage lægebehandling, der ud fra en

sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne forbedre den

pågældendes arbejdsevne, en udtalelse fra sundhedskoordi‐

natoren om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales.

Det følger videre af § 18 a, stk. 2, i lov om social pension,

at hvis kommunalbestyrelsen har indhentet en udtalelse i

sagen, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges be‐

tydning ved vurderingen af personens ret til førtidspension,

at den pågældende afviser at modtage lægebehandling, her‐

under den lægebehandling som måtte være anbefalet af

sundhedskoordinatoren.

For så vidt angår frakendelse af førtidspension, er det lo‐

vens almindelige udgangspunkt, at hvis en borger afviser at

tage imod relevante behandlingsmæssige foranstaltninger,

herunder lægeligt anbefalet behandling, kan det få betydning

for, om der kan ske frakendelse af førtidspension.

Dette følger af § 43 a, stk. 2, i lov om social pension, hvor

det fremgår, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse

om, at førtidspensionen inddrages i tilfælde, hvor pensioni‐

sten ikke medvirker til de nødvendige undersøgelser, jf. ka‐

pitel 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det so‐

ciale område, optræning eller andre foranstaltninger, der må

antages mere varigt at kunne forbedre arbejdsevnen væsent‐

ligt.

Med de to forsøgsordninger fraviges lovens almindelige

udgangspunkt. Med den aktuelle forsøgsordning, som gæl‐

der fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019, er rets‐

stillingen, at der indhentes en udtalelse fra en sundhedskoor‐

dinator om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales,

men at førtidspensionister kan afvise lægebehandling, uden

at det kan tillægges betydning ved vurderingen af deres fort‐

satte ret til førtidspension. Dette følger af § 43 b, stk. 1, i lov

om social pension, sammenholdt med § 43 b, stk. 2.

Af § 43 b, stk. 1, fremgår det, at i en forsøgsperiode fra

den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 indhenter kom‐

munalbestyrelsen, hvis en pensionist afviser at modtage læ‐

gebehandling, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering må

antages at kunne forbedre den pågældendes arbejdsevne, en

udtalelse fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt en anden

behandling kan anbefales.

Det følger videre af § 43 b, stk. 2, at har kommunalbesty‐

relsen indhentet en udtalelse, jf. stk. 1, kan det i forsøgspe‐

rioden ikke tillægges betydning for pensionistens ret til før‐

tidspension, at den pågældende afviser at modtage lægebe‐

handling, herunder den lægebehandling, som måtte være an‐

befalet af sundhedskoordinatoren.

For personer, der er tilkendt førtidspension efter gammel

ordning (før 2003), er det reglerne i lov om højeste, mellem‐

ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,

der finder anvendelse. Der kan ikke længere ske tilkendelse

efter denne lov, og frakendelse kan kun ske, såfremt pensio‐

nisten selv ønsker det.

Det følger af reglerne i lov om højeste, mellemste, for‐

højet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at kom‐

munalbestyrelsen kan træffe afgørelse om ændring af før‐

tidspension, jf. hertil § 54, stk. 1, nr. 2. Der kan således fort‐

sat behandles ansøgninger om forhøjelse af den tilkendte

pension efter denne lov.

Det følger af § 54, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, for‐

højet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at kom‐

munalbestyrelsen kan bestemme, at førtidspensionen ikke

kan forhøjes i de tilfælde, hvor en person ikke medvirker til

de nødvendige undersøgelser, jf. kapitel 3 a i lov om retssik‐

kerhed og administration på det sociale område, optræning

eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at

kunne forbedre erhvervsevnen væsentligt.

Det betyder, at lovens almindelige udgangspunkt er, at

hvis en borger afviser at tage imod relevante behandlings‐

mæssige foranstaltninger, herunder lægeligt anbefalet be‐

handling, kan det få betydning for, om der kan ske forhøjel‐

se af førtidspensionen.

2.1.6. Gældende ret om fleksjob

Efter § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan en

person først blive visiteret til fleksjob, når der er dokumen‐

tation for, at arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat i

forhold til ethvert erhverv. Fleksjob kan først tilbydes, når

alle tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt

andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på ompla‐

cering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe el‐

ler fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse.

Helbredsmæssige forhold har betydning for tilkendelse af

en række sociale ydelser, herunder fleksjob. Behandling kan

også være en betingelse for at få hjælp. Det er et krav, at be‐

handlingen efter al erfaring med rimelig sikkerhed vil kunne

medføre en forbedring af helbredstilstanden og/eller arbejds‐

evnen, og den må aldrig efter al erfaring indeholde nogen

væsentlig risiko for personens liv og førlighed.

Da det er en betingelse for at blive visiteret til fleksjob, at

en persons arbejdsevne er varigt og væsentlig nedsat, kunne

der efter reglerne før den 1. juli 2014 stilles krav om, at en

L 180 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

person forud for visitation til fleksjob skulle lade sig under‐

søge og eventuelt tage imod behandling for, at jobcenteret

kunne vurdere, om personen opfyldte betingelserne for visi‐

tation til fleksjob.

Med reformen af sygedagpengesystemet, som udmøntet

ved lov nr. 720 af 25. juni 2014, blev der pr. 1. juli 2014

bl.a. indført en toårig forsøgsordning, hvor borgere kunne

afvise at tage imod lægebehandling, uden at det kunne få be‐

tydning for kommunens vurdering af, om der er grundlag for

at bevilge fleksjob.

Den toårige forsøgsperiode fra 2014 blev videreført i den

gældende bestemmelse i § 70 a, stk. 2, i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats, hvorefter jobcenteret i en treårig for‐

søgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019

skal indhente udtalelse fra sundhedskoordinatoren, hvis en

person i forbindelse med en afgørelse om visitation til fleks‐

job afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2,

i retssikkerhedsloven om, hvorvidt en anden behandling kan

anbefales, jf. § 15, stk. 2, i lov om organisering og under‐

støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Hvis personen heller ikke ønsker at deltage i den lægebe‐

handling, som sundhedskoordinatoren anbefaler, kan job‐

centeret i forsøgsperioden fortsat ikke tillægge det betyd‐

ning for en afgørelse om visitation til fleksjob.

Endvidere kan det, når jobcenteret har indhentet en udta‐

lelse fra sundhedskoordinatoren, ikke tillægges betydning

for jobcenterets afgørelse om fleksjob, at personen afviser at

modtage lægebehandling, herunder den lægebehandling,

som sundhedskoordinatoren måtte have anbefalet. Det frem‐

går af den gældende bestemmelse i § 70 a, stk. 3.

Hvis personen ikke ønsker, at der indhentes en udtalelse

fra sundhedskoordinatoren, kan jobcenteret træffe afgørelse

om, at personen ikke opfylder betingelserne for visitation til

fleksjob. Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 70 a,

stk. 4.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1. om de to forsøgsord‐

ninger om ret til at afvise lægebehandling og til afsnit 2.1.3.

om retssikkerhedslovens § 11 m.v.

2.1.7. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

En høring i 13 kommuner og regionernes kliniske funktio‐

ner har vist, at den treårige forsøgsordning anvendes i et be‐

grænset omfang. Kommunerne og de kliniske funktioner pe‐

ger på, at det varierer efter den behandlingstype, der afvises,

om der kan peges på anden behandling.

Det foreslås derfor, at ordningen gøres permanent men ju‐

steres, så en borger vil opretholde retten, til at afvise læge‐

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser

Mio. kr. 2019 pl

Stat

Sygedagpenge

Kommune

Udgifter til sygedagpenge (øvrige indkomstoverførs‐

ler)

2019

behandling som i forsøgsordningen, men uden sagen skal

forelægges en sundhedskoordinator. Manglende deltagelse i

lægebehandling vil således ikke kunne føre til, at kommu‐

nen stopper sygedagpenge eller afviser ikke at bevilge fleks‐

job ligesom manglende deltagelse i lægebehandling ikke vil

kunne tillægges betydning ved vurderingen af, om en person

skal tilkendes eller frakendes førtidspension.

Formålet med at gøre ordningen permanent er at sikre, at

borgere ikke skal føle sig tvunget til at deltage i lægebe‐

handling, herunder lade sig operere eller modtage medicinsk

behandling, som borgeren ikke er tryg ved.

Forslaget om retten til at afvise lægebehandling omfatter,

som i det nuværende forsøg, alene lægebehandling i snæver

forstand. Det vil sige behandlinger foretaget af en læge i

form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebe‐

handling af tilsvarende indgribende karakter. Forslaget om‐

fatter eksempelvis ikke genoptræning efter operation, eller

behandling hos en fysioterapeut, uanset at det er en læge,

der har anbefalet behandlingen, idet borgeren som hidtil skal

bidrage til egen helbredelse. Endvidere omfatter forslaget

ikke samtaleforløb og behandling hos psykolog, da disse be‐

handlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i snæver

forstand.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐

kvenser for det offentlige

Forslaget skønnes alene at indebære offentlige udgifter for

personer på sygedagpenge. Det beror på, at det typisk vil

dreje sig om behandlingsforslag forud for f.eks. visitation til

fleksjob eller tilkendelse af førtidspension, hvor borgeren ty‐

pisk vil være sygedagpengemodtager.

På baggrund af en høring foretaget i 13 kommuner af Sty‐

relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skønnes antallet

af sager til ca. 150 sager årligt på landsplan. Det skønnes, at

forslaget vil betyde, at der i gennemsnit udbetales 3 ugers

sygedagpenge til personer, der er berørt af forslaget.

Det skønnes, at lovforslaget vil medføre merudgifter for

det offentlige (før skat og tilbageløb) på 0,8 mio. kr. i 2019

og 1,5 mio. kr. i 2020 og frem. Heraf vil staten samlet set

have merudgifter på 0,3 mio. kr. i 2019 og 0,6 mio. kr. årligt

i 2020 og frem, og kommunerne vil samlet set have merud‐

gifter på 0,5 mio. kr. i 2019 og 0,9 mio. kr. i 2020 og frem.

Merudgifterne vedrører ydelser til sygedagpenge.

De samlede økonomiske konsekvenser fremgår af tabellen

nedenfor.

2020

0,3

0,5

0,6

0,9

2021

0,6

0,9

2022

0,6

0,9

2023

0,6

0,9

L 180 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

I alt (før skat og tilbageløb)

I alt (efter skat og tilbageløb)

Der er foretaget afrundinger

Lovforslaget finansieres via den permanente satspulje på §

17.59.21.10 Udvikling af den sociale indsats på det rumme‐

lige arbejdsmarked.

Puljen er satspuljefinansieret og Be‐

skæftigelses-ministeriet har fået satspuljekredsens opbak‐

ning til finansieringen af lovforslaget via puljen med 0,4

mio. kr. i 2019 og 0,7 mio. kr. årligt fra 2020 og frem.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne skal for‐

handles med de kommunale parter.

Forslaget medfører i øvrigt ikke økonomiske konsekven‐

ser for regionerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen væsentlige økonomiske eller admi‐

nistrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Sammenfattende skema

0,8

0,4

1,5

0,7

1,5

0,7

1,5

0,7

1,5

0,7

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. januar

2019 til den 13. februar 2019 været sendt i høring hos føl‐

gende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for

Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspension,

BDO Kommunernes Revision, Beskæftigelsesrådet, Busi‐

ness Danmark, Danske Advokater, Danske A-kasser, Dan‐

ske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Re‐

gioner, Danske Seniorer, Dansk Socialrådgiverforening, Da‐

tatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus,

DUKH, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen

af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i

Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, For‐

handlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Fredensborg

Kommune, Fredericia Kommune, Frie Funktionærer, Gart‐

neri-, Land og Skovbrugets Arbejdsgivere, Gentofte Kom‐

mune, Gladsaxe Kommune, Institut for Menneskerettighe‐

der, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevæ‐

gelse, Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Landsfor‐

eningen for førtidspensionister, LEV, Lægeforeningen,

Odense Kommune, Odsherred Kommune, Pension Dan‐

mark, Producentforeningen, Rigsrevisionen, Rødovre Kom‐

mune SAND – De hjemløses landsorganisation, Udbetaling

Danmark, Vejle Kommune, Vesthimmerland Kommune, Vi‐

borg Kommune og Ældre Sagen.

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

Stat:

2019: 0,3 mio. kr.

2020: 0,6 mio. kr.

2021: 0,6 mio. kr.

2022: 0,6 mio. kr.

2023: 0,6 mio. kr.

Kommuner:

2019: 0,5 mio. kr.

2020: 0,9 mio. kr.

2021: 0,9 mio. kr.

2022: 0,9 mio. kr.

2023: 0,9 mio. kr.

Regioner: Ingen

Ingen af betydning

Ingen

Implementeringskonsekvenser for stat, Ingen af betydning

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er‐

Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for er‐

Ingen

hvervslivet

L 180 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Administrative konsekvenser for bor‐

gerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervsrettet

EU-regulering /

Går videre end minimumskrav

i EU-regulering

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 21, stk. 1, nr. 2, i lov om sy‐

gedagpenge, bortfalder retten til sygedagpenge, så længe

den sygemeldte mod lægens opfordring afviser at modtage

nødvendig lægebehandling, jf. dog § 21 a. Bestemmelsen

omfatter også situationer, hvor den ordinerede behandling

ikke er lægebehandling i snæver forstand, f.eks. behandling

ved fysioterapeut.

Kravet om deltagelse i lægebehandling kan medføre, at

personer, der ikke ønsker at deltage i behandling, kan føle

sig tvunget til at tage imod behandlingen for ikke at miste

retten til sygedagpenge.

Efter de gældende regler i § 21 a, stk. 1, i lov om sygedag‐

penge, indhenter kommunen – i en treårig forsøgsperiode fra

den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 – en udtalelse

fra en sundhedskoordinator, hvis en sygemeldt afviser at

modtage lægebehandling.

Forsøgsordningen vedrører alene retten til at afvise læge‐

behandling i snæver forstand og omfatter eksempelvis ikke

genoptræning efter operation eller behandling hos en fysio‐

terapeut, uanset at det er en læge, der har anbefalet eller or‐

dineret behandlingen, idet borgeren som hidtil skal bidrage

og medvirke til egen helbredelse. Endvidere omfatter ord‐

ningen ikke samtaleforløb og behandling hos psykolog, da

disse behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i

snæver forstand.

Hvis den sygemeldte heller ikke ønsker at modtage den

lægebehandling, som sundhedskoordinatoren anbefaler, får

det i forsøgsperioden ikke konsekvenser for den sygemeld‐

tes ret til sygedagpenge.

Hvis den sygemeldte ikke ønsker, at der indhentes en ud‐

talelse fra en sundhedskoordinator på baggrund af syge‐

meldtes afvisning af lægebehandling, får dette betydning for

sygemeldtes ret til sygedagpenge. Kommunen træffer på

denne baggrund afgørelse om, at den sygemeldtes ret til sy‐

gedagpenge bortfalder, så længe den sygemeldte afviser at

modtage lægebehandling efter § 21, stk. 1, nr. 2.

Sundhedskoordinatoren er ansat i regionens kliniske funk‐

tion og kan i forbindelse med udtalelsen trække på den læ‐

gelige ekspertise, som er til rådighed i den kliniske funktion.

Borgeren har således ret til en ekstra lægefaglig vurdering

af, om der findes en anden behandlingsmulighed.

Efter sygedagpengelovens § 27 kan sygedagpengeperio‐

den forlænges udover revurderingstidspunktet, hvis den sy‐

gemeldte opfylder mindst én af 7 forlængelsesregler, som

fremgår af § 27, stk. 1.

Hvis en sygemeldt i forsøgsperioden afviser at tage imod

lægebehandling, kan det få konsekvenser for retten til syge‐

dagpenge i de tilfælde, hvor en af forlængelsesmulighederne

– på grund af afvisning af lægebehandling – ikke er opfyldt.

Hvis der f.eks. ikke kan ske en afklaring af pågældendes

arbejdsevne inden for 69 uger efter forlængelsesreglen i §

27, stk. 1, nr. 2, kan sygedagpengeperioden ikke forlænges

efter denne bestemmelse. Det gælder uanset årsagen til, at

afklaringen ikke kan ske og derfor også, hvis det er fordi,

den sygemeldte ikke ønsker lægelig behandling. Tilsvarende

kan sygedagpengeperioden ikke forlænges efter forlængel‐

sesreglen i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3, om, at

den sygemeldte er under lægelig behandling og skønnes at

kunne vende tilbage på arbejdsmarkedet inden for 134 uger,

hvis den sygemeldte ikke er under lægelig behandling, eller

den sygemeldte ikke skønnes at ville kunne genoptage er‐

hvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger. Hvis det

vurderes, at pågældende i de omhandlede tilfælde ikke op‐

fylder betingelserne for at få sygedagpengeperioden forlæn‐

get, vil den sygemeldte skulle overgå til jobafklaringsforløb,

såfremt betingelserne herfor er opfyldt, jf. § 24, stk. 2, i sy‐

gedagpengeloven.

Efter den forslåede affattelse af

§ 21 a

vil retten til syge‐

dagpenge ikke bortfalde, hvis den sygemeldte afviser at

modtage behandling foretaget af en læge i form af operation

eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsva‐

rende indgribende karakter.

Baggrunden for forslaget er, at en borger ikke skal føle sig

tvunget til at deltage i lægebehandling, herunder lade sig

operere eller modtage medicinsk behandling, som borgeren

ikke er tryg ved.

Med forslaget gøres den treårige forsøgsordning

permanent, men justeres dog, således at det ikke længere er

et krav, at kommunen indhenter en udtalelse fra sundheds‐

koordinatoren om, hvorvidt sundhedskoordinatoren kan an‐

befale en anden behandling. Borgeren vil derfor få ret til at

L 180 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

afvise lægebehandling, uden at det vil få ydelsesmæssige

konsekvenser.

Forslaget vil – som i den nuværende forsøgsordning – ale‐

ne omfatte lægebehandling i snæver forstand. Forslaget vil

derfor omfatte operationer og behandling med lægeordineret

medicin samt lægebehandling af tilsvarende indgribende ka‐

rakter, eksempelvis ECT-behandling (elektrochokbehand‐

ling).

Derimod vil forslaget eksempelvis ikke omfatte genoptræ‐

ning efter operation, eller behandling hos en fysioterapeut,

uanset at det er en læge, der har anbefalet behandlingen, idet

borgeren som hidtil skal bidrage til egen helbredelse. Endvi‐

dere vil forslaget ikke omfatte samtaleforløb og behandling

hos psykolog, da disse behandlingstyper ikke betragtes som

lægebehandling i snæver forstand.

Borgeren vil fortsat have pligt til at medvirke og deltage i

sagens oplysning, herunder lade sig undersøge, jf. sygedag‐

pengelovens § 21 og § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikker‐

hed og administration på det sociale område.

Borgeren vil ligeledes fortsat have pligt til at medvirke til,

at borgerens egen læge udarbejder en lægeattest til brug for

den første opfølgning, hvis kommunen beder om dette, jf. §

11 b i sygedagpengeloven. Manglende medvirken til udar‐

bejdelse af øvrige lægeattester kan sanktioneres i henhold til

sygedagpengelovens § 21.

Hvis en sygemeldt afviser at tage imod lægebehandling,

kan det fortsat få konsekvenser for retten til sygedagpenge i

de tilfælde, hvor en af forlængelsesmulighederne i sygedag‐

pengelovens § 27 – på grund af afvisning af lægebehandling

– ikke er opfyldt.

Til § 2

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikker‐

hedsloven, kan en person miste retten til ressourceforløbs‐

ydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb, hvis

personen ikke medvirker til at lade sig undersøge hos en læ‐

ge eller at blive indlagt til observation og behandling som

led i sagsbehandlingen.

Det følger af den gældende regel i § 11 b i retssikkerheds‐

loven, at hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11, stk. 1, nr. 1

og 2, eller ikke giver samtykke til, at myndigheden kan ind‐

hente oplysninger, jf. § 11 a, stk. 1, skal myndigheden be‐

handle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, med‐

mindre oplysninger kan indhentes uden samtykke, jf. § 11 a,

stk. 2, og § 11 c.

Det følger af § 69 e i lov om aktiv socialpolitik, at hvis

personen gentagne gange uden rimelig grund afviser eller

udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind‐

sats eller anden lovgivning eller på anden vis ikke medvir‐

ker i ressourceforløbet, som fremgår af rehabiliteringspla‐

nen, jf. kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsy‐

delsen ophører.

Efter de gældende regler i § 110 a, indhenter kommunen –

i en treårig forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med

den 30. juni 2019 – en udtalelse fra en sundhedskoordinator,

hvis en person afviser at modtage lægebehandling.

Forsøgsordningen vedrører alene retten til at afvise læge‐

behandling i snæver forstand og omfatter eksempelvis ikke

genoptræning efter operation eller behandling hos en fysio‐

terapeut, uanset at det er en læge, der har anbefalet eller or‐

dineret behandlingen, idet borgeren som hidtil skal bidrage

og medvirke til egen helbredelse. Endvidere omfatter forsla‐

get ikke samtaleforløb og behandling hos psykolog, da disse

behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i snæ‐

ver forstand.

Hvis personen heller ikke ønsker at modtage den lægebe‐

handling, som sundhedskoordinatoren anbefaler, får det i

forsøgsperioden ikke konsekvenser for personens ret til res‐

sourceforløbsydelse.

Hvis personen ikke ønsker, at der indhentes en udtalelse

fra en sundhedskoordinator på baggrund af personens afvis‐

ning af lægebehandling, får dette betydning for personens

ret til ressourceforløbsydelse. Kommunen træffer på denne

baggrund afgørelse om, at personens ret til ressourceforløbs‐

ydelse bortfalder, så længe personen afviser at modtage læ‐

gebehandling efter § 110 a.

Sundhedskoordinatoren er ansat i regionens kliniske funk‐

tion og kan i forbindelse med udtalelsen trække på den læ‐

gelige ekspertise, som er til rådighed i den kliniske funktion.

Borgeren har således ret til en ekstra lægefaglig vurdering

af, om der findes en anden behandlingsmulighed.

Hvis en person i forsøgsperioden, som løber til og med

den 30. juni 2019, afviser at tage imod lægebehandling, kan

det få konsekvenser for retten til ressourceforløbsydelse,

hvis det på denne baggrund ikke kan fastslås, om personen

opfylder betingelserne for ressourceforløb.

Det foreslås, at der i

§ 69

indsættes et nyt

stk. 2

om, at af‐

viser en person at modtage behandling foretaget af en læge i

form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebe‐

handling af tilsvarende indgribende karakter, vil dette ikke

kunne tillægges betydning for kommunens vurdering af, om

personen vil have ret til ressourceforløbsydelse under res‐

sourceforløb.

Med bestemmelsen i stk. 2, vil der ske en fravigelse af

retssikkerhedslovens § 11, stk. 1, nr. 2.

Baggrunden for forslaget er, at en borger ikke vil skulle

føle sig tvunget til at deltage i lægebehandling, herunder la‐

de sig operere eller modtage medicinsk behandling, som

borgeren ikke er tryg ved.

Med forslaget gøres den treårige forsøgsordning

permanent, men justeres, så det ikke længere vil være et

krav, at kommunen vil skulle indhente en udtalelse fra sund‐

hedskoordinatoren om, hvorvidt sundhedskoordinatoren vil

kunne anbefale en anden behandling. Borgeren får derfor ret

til at afvise lægebehandling, uden det vil få ydelsesmæssige

konsekvenser.

L 180 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Forslaget vil således – som i den nuværende forsøgsord‐

ning – alene omfatte lægebehandling i snæver forstand. For‐

slaget vil derfor omfatte operationer og behandling med læ‐

geordineret medicin samt lægebehandling af tilsvarende ind‐

gribende karakter, eksempelvis ECT-behandling (elektro‐

chokbehandling).

Forslaget vil eksempelvis ikke skulle omfatte genoptræ‐

ning efter operation, eller behandling hos en fysioterapeut,

uanset at det vil være er en læge, der har anbefalet behand‐

lingen, idet borgeren som hidtil vil skulle bidrage til egen

helbredelse. Endvidere vil forslaget ikke skulle omfatte sam‐

taleforløb og behandling hos psykolog, da disse behand‐

lingstyper ikke vil kunne betragtes som lægebehandling i

snæver forstand.

Borgeren vil fortsat have pligt til at medvirke og deltage i

sagens oplysning, herunder lade sig undersøge, jf. § 11, stk.

1, nr. 2, i retssikkerhedsloven.

Borgeren vil ligeledes fortsat have pligt til at medvirke til,

at borgerens egen læge udarbejder en lægeattest til brug for

opfølgning, hvis kommunen beder om dette.

Hvis en borger afviser at tage imod lægebehandling, vil

det fortsat kunne få konsekvenser for retten til ressourcefor‐

løbsydelse, hvis det på denne baggrund ikke vil kunne fasts‐

lås, om personen opfylder betingelserne for ressourceforløb.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikker‐

hedsloven, kan en person miste retten til ressourceforløbs‐

ydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb, hvis

personen ikke medvirker til at lade sig undersøge hos en læ‐

ge eller blive indlagt til observation og behandling som led i

sagsbehandlingen.

Det følger af den gældende regel i § 11 b i retssikkerheds‐

loven, at hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11, stk. 1, nr. 1

og 2, eller ikke giver samtykke til, at myndigheden kan ind‐

hente oplysninger, jf. § 11 a, stk. 1, skal myndigheden be‐

handle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, med‐

mindre oplysninger kan indhentes uden samtykke, jf. § 11 a,

stk. 2, og § 11 c.

Det følger endvidere af § 69 p i lov om aktiv socialpolitik,

at hvis personen gentagne gange uden rimelig grund afviser

eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats eller anden lovgivning eller på anden vis undlader

at medvirke til jobafklaringsforløbet, som fremgår af rehabi‐

literingsplanen, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats, kan kommunen træffe afgørelse om, at res‐

sourceforløbsydelsen ophører.

Efter de gældende regler i § 110 a, indhenter kommunen –

i en treårig forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med

den 30. juni 2019 – en udtalelse fra en sundhedskoordinator,

hvis en person afviser at modtage lægebehandling.

Forsøgsordningen vedrører alene retten til at afvise læge‐

behandling i snæver forstand og omfatter eksempelvis ikke

genoptræning efter operation eller behandling hos en fysio‐

terapeut, uanset at det er en læge, der har anbefalet eller or‐

dineret behandlingen, idet borgeren som hidtil skal bidrage

og medvirke til egen helbredelse. Endvidere omfatter forsla‐

get ikke samtaleforløb og behandling hos psykolog, da disse

behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i snæ‐

ver forstand.

Hvis personen heller ikke ønsker at modtage den lægebe‐

handling, som sundhedskoordinatoren anbefaler, får det i

forsøgsperioden ikke konsekvenser for personens ret til res‐

sourceforløbsydelse.

Hvis personen ikke ønsker, at der indhentes en udtalelse

fra en sundhedskoordinator på baggrund af personens afvis‐

ning af lægebehandling, får dette betydning for personens

ret til ressourceforløbsydelse. Kommunen træffer på denne

baggrund afgørelse om, at personens ret til ressourceforløbs‐

ydelse bortfalder, så længe personen afviser at modtage læ‐

gebehandling efter § 110 a.

Sundhedskoordinatoren er ansat i regionens kliniske funk‐

tion og kan i forbindelse med udtalelsen trække på den læ‐

gelige ekspertise, som er til rådighed i den kliniske funktion.

Borgeren har således ret til en ekstra lægefaglig vurdering

af, om der findes en anden behandlingsmulighed.

Hvis en person i forsøgsperioden, som løber til og med

den 30. juni 2019, afviser at tage imod lægebehandling, kan

det få konsekvenser for retten til ressourceforløbsydelse,

hvis det på denne baggrund ikke kan fastslås, om personen

opfylder betingelserne for jobafklaringsforløb.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 2, at der i

§ 69 k

ind‐

sættes et nyt

stk. 2

om, at afviser en person at modtage be‐

handling foretaget af en læge i form af operation eller læ‐

geordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende ind‐

gribende karakter vil dette ikke kunne tillægges betydning

for kommunens vurdering af, om personen vil have ret til

ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Med bestemmelsen i stk. 2, vil der ske en fravigelse af

retssikkerhedslovens § 11, stk. 1, nr. 2.

Baggrunden for forslaget er, at en borger ikke vil skulle

føle sig tvunget til at deltage i lægebehandling, herunder la‐

de sig operere eller modtage medicinsk behandling, som

borgeren ikke er tryg ved.

Med forslaget gøres den treårige forsøgsordning

permanent, men justeres, så det ikke længere vil være et

krav, at kommunen vil skulle indhente en udtalelse fra sund‐

hedskoordinatoren om, hvorvidt sundhedskoordinatoren vil

kunne anbefale en anden behandling. Borgeren vil derfor få

ret til at afvise lægebehandling, uden det vil få ydelsesmæs‐

sige konsekvenser.

Forslaget vil således – som i den nuværende forsøgsord‐

ning – alene omfatte lægebehandling i snæver forstand. For‐

slaget vil derfor omfatte operationer og behandling med læ‐

geordineret medicin samt lægebehandling af tilsvarende ind‐

gribende karakter, eksempelvis ECT-behandling (elektro‐

chokbehandling).

Forslaget vil eksempelvis ikke omfatte genoptræning efter

operation, eller behandling hos en fysioterapeut, uanset at

det vil være en læge, der har anbefalet behandlingen, idet

L 180 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

borgeren som hidtil vil skulle bidrage til egen helbredelse.

Endvidere vil forslaget ikke omfatte samtaleforløb og be‐

handling hos psykolog, da disse behandlingstyper ikke vil

kunne betragtes som lægebehandling i snæver forstand.

Borgeren vil fortsat have pligt til at medvirke og deltage i

sagens oplysning, herunder lade sig undersøge, jf. § 11, stk.

1, nr. 2, i retssikkerhedsloven.

Borgeren vil ligeledes fortsat have pligt til at medvirke til,

at borgerens egen læge udarbejder en lægeattest til brug for

opfølgning, hvis kommunen beder om dette.

Hvis en borger afviser at tage imod lægebehandling, vil

det fortsat kunne få konsekvenser for retten til ressourcefor‐

løbsydelse hvis det på denne baggrund ikke vil kunne fasts‐

lås, om personen opfylder betingelserne for jobafklarings‐

forløb.

Til nr. 3

Det følger af reglerne i § 110 a, at kommunen i en for‐

søgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019

indhenter en udtalelse fra sundhedskoordinatoren, jf. § 15,

stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæfti‐

gelsesindsatsen m.v. af, om en anden behandling kan anbe‐

fales.

Som følge af at forsøgsperioden udløber den 30. juni

2019, foreslås det, at bestemmelsen i

§ 110 a

ophæves.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af reglerne i § 15, stk. 2, i lov om organisering

og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at kom‐

munen i en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til den 30. ju‐

ni 2019 indhenter en udtalelse fra sundhedskoordinatoren

om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales i sager ef‐

ter § 21 a i lov om sygedagpenge, § 110 a i lov om aktiv so‐

cialpolitik og § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Som følge af at forsøgsordningen gøres permanent, men

justeres, så det ikke længere er et krav, at kommunen ind‐

henter en udtalelse fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt

sundhedskoordinatoren kan anbefale en anden behandling,

foreslås det, at bestemmelsen i

§ 15, stk. 2,

ophæves.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 2.1.7. i de al‐

mindelige bemærkninger om ministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af reglerne i lov om social pension § 18, stk. 1,

at en sag overgår til behandling efter reglerne om førtids‐

pension, når det er dokumenteret eller det på grund af særli‐

ge forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne

ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante jobafklarings‐

forløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, be‐

handlingsmæssige eller andre foranstaltninger.

Det betyder, at lovens almindelige udgangspunkt er, at

hvis en borger afviser at tage imod relevante behandlings‐

mæssige foranstaltninger, herunder lægeligt anbefalet be‐

handling, kan det få betydning for, om der kan tilkendes før‐

tidspension. Det indebærer, at kommunalbestyrelsen som

led i at træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension kan

stille krav om, at den pågældende deltager i nødvendig læ‐

gebehandling.

Med de to forsøgsordninger fraviges lovens almindelige

udgangspunkt. Med den aktuelle forsøgsordning, som gæl‐

der fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019, er rets‐

stillingen at der indhentes en udtalelse fra sundhedskoordi‐

natoren om, hvorvidt anden behandling kan anbefales, og at

borgere kan afvise lægebehandling, uden at det kan tillæg‐

ges betydning ved behandlingen af deres sag om førtidspen‐

sion.

Det følger således af § 18 a, stk. 1, i lov om social pen‐

sion, at i en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med

den 30. juni 2019 indhenter kommunalbestyrelsen, hvis en

person afviser at modtage lægebehandling, der ud fra en

sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne forbedre den

pågældendes arbejdsevne, en udtalelse fra sundhedskoordi‐

natoren om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales.

Det følger videre af § 18 a, stk. 2, i lov om social pension,

at hvis kommunalbestyrelsen har indhentet en udtalelse i

sagen, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges be‐

tydning ved vurderingen af personens ret til førtidspension,

at den pågældende afviser at modtage lægebehandling, her‐

under den lægebehandling som måtte være anbefalet af

sundhedskoordinatoren.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit

2.1.5.

Det foreslås, at nyaffatte

§ 18 a,

således at det fremover

fremgår, at afviser en person at modtage behandling foreta‐

get af en læge i form af operation eller lægeordineret medi‐

cin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter,

der ud fra en sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne

forbedre den pågældendes arbejdsevne, kan det ikke tillæg‐

ges betydning ved vurderingen af personens ret til førtids‐

pension.

Forslaget vil indebære, at der indføres en permanent ord‐

ning, som viderefører den del af forsøgsordningen som ve‐

drører borgerens mulighed for at afvise lægebehandling i

sager om tilkendelse af førtidspension. Forslaget vil dog in‐

debære, at ordningen justeres, således at det gældende krav

om, at der skal indhentes en udtalelse fra sundhedskoordina‐

tor, bortfalder.

Forslaget vil – som i den nuværende forsøgsordning – ale‐

ne omfatte lægebehandling i snæver forstand. Forslaget vil

derfor omfatte operationer og behandling med lægeordineret

medicin samt lægebehandling af tilsvarende indgribende ka‐

rakter, eksempelvis ECT-behandling (elektrochokbehand‐

ling).

Derimod vil forslaget eksempelvis ikke omfatte genoptræ‐

ning efter operation, eller behandling hos en fysioterapeut,

uanset at det er en læge, der har anbefalet behandlingen, idet

L 180 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

borgeren som hidtil skal bidrage til egen helbredelse. Endvi‐

dere vil forslaget ikke omfatte samtaleforløb og behandling

hos psykolog, da disse behandlingstyper ikke betragtes som

lægebehandling i snæver forstand.

Baggrunden for forslaget er, at kravet om deltagelse i læ‐

gebehandling kan medføre, at personer, der ikke ønsker at

deltage i behandling, kan føle sig tvunget til at tage imod be‐

handlingen for ikke at miste muligheden for at få tilkendt

førtidspension.

Der er tale om en specialbestemmelse, som for så vidt an‐

går lægebehandling i snæver forstand vil fravige lovens al‐

mindelige udgangspunkt om, at kommunalbestyrelsen som

led i at træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension kan

stille krav om, at den pågældende deltager i nødvendig læ‐

gebehandling.

Til nr. 2

Det foreslås, at en henvisning i § 43, stk. 2, til §§ 43 b og

43 c ændres til kun at henvise til § 43 b. Der er tale om en

konsekvensændring som følge af forslaget til § 4, nr. 4, som

ophæver § 43 c.

Til nr. 3

Der følger af § 43 a, stk. 2, i lov om social pension, at

kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at førtids‐

pensionen inddrages i tilfælde, hvor pensionisten ikke med‐

virker til de nødvendige undersøgelser, jf. kapitel 3 a i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område,

optræning eller andre foranstaltninger, der må antages mere

varigt at kunne forbedre arbejdsevnen væsentligt.

Det betyder, at lovens almindelige udgangspunkt er, at

hvis en borger afviser at tage imod relevante behandlings‐

mæssige foranstaltninger, herunder lægeligt anbefalet be‐

handling, kan det få betydning for, om der kan ske fraken‐

delse af førtidspension.

Med de to forsøgsordninger fraviges lovens almindelige

udgangspunkt. Med den aktuelle forsøgsordning, som gæl‐

der fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019, er rets‐

stillingen at der indhentes en udtalelse fra sundhedskoordi‐

nation om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales,

men at førtidspensionister kan afvise lægebehandling, uden

at det kan tillægges betydning ved vurderingen af deres fort‐

satte ret til førtidspension. Dette følger af § 43 b, stk. 1, i lov

om social pension, sammenholdt med § 43 b, stk. 2.

Det foreslås, at nyaffatte

§ 43 b,

således at det fremover

fremgår, at afviser en pensionist at modtage behandling

foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret

medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende ka‐

rakter, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering må antages at

kunne forbedre den pågældendes arbejdsevne, kan det ikke

tillægges betydning ved vurderingen af, om personen fortsat

har ret til førtidspension.

Forslaget vil indebære, at der nu indføres en permanent

ordning, som viderefører den del af forsøgsordningen, som

vedrører borgerens mulighed for at afvise lægebehandling i

sager om frakendelse af førtidspension. Forslaget vil dog in‐

debære, at ordningen justeres, således at det gældende krav,

om at der skal indhentes en udtalelse fra en sundhedskoordi‐

nator, bortfalder.

Forslaget vil – som i den nuværende forsøgsordning – ale‐

ne omfatte lægebehandling i snæver forstand. Forslaget vil

derfor omfatte operationer og behandling med lægeordineret

medicin samt lægebehandling af tilsvarende indgribende ka‐

rakter, eksempelvis ECT-behandling (elektrochokbehand‐

ling).

Derimod vil forslaget eksempelvis ikke omfatte genoptræ‐

ning efter operation, eller behandling hos en fysioterapeut,

uanset at det er en læge, der har anbefalet behandlingen, idet

borgeren som hidtil skal bidrage til egen helbredelse. Endvi‐

dere vil forslaget ikke omfatte samtaleforløb og behandling

hos psykolog, da disse behandlingstyper ikke betragtes som

lægebehandling i snæver forstand.

Baggrunden for forslaget er, at kravet om deltagelse i læ‐

gebehandling kan medføre, at personer, der ikke ønsker at

deltage i behandling, kan føle sig tvunget til at tage imod be‐

handlingen for ikke at miste deres førtidspension.

Der er tale om en specialbestemmelse, som for så vidt an‐

går lægebehandling i snæver forstand vil fravige lovens al‐

mindelige udgangspunkt om, at kommunalbestyrelsen som

led i at træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension

kan stille krav om, at pensionisten deltager i nødvendig læ‐

gebehandling.

Til nr. 4

Det følger af reglerne i § 43 c, at en pensionist, der har få‐

et behandlet en sag om førtidspension efter § 18 a, ikke efter

forsøgsperiodens udløb kan få førtidspensionen inddraget

efter § 43 a, stk. 2, medmindre forholdene, der har ligget til

grund for tilkendelsen, er ændret.

§ 43 c blev indført for at sikre, at personer, der i forsøgs‐

perioden måtte blive tilkendt førtidspension efter at have af‐

slået lægebehandling, ikke efterfølgende mister deres forsør‐

gelse efter § 43 a, stk. 2, i lov om social pension, hvis de

fortsat siger nej til den lægebehandling, som de sagde nej til

ved tilkendelsen.

Bestemmelsen er således tiltænkt at regulere retsstillingen

efter forsøgsperiodens ophør. Som følge af, at der samtidig

med forsøgsordningens ophør indføres en ordning, hvor ret‐

ten til at afvise lægebehandling i snæver forstand gøres

permanent, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, foreslås det, at be‐

stemmelsen i § 43 c, ophæves.

De almindelige regler for inddragelse af førtidspension vil

herefter finde anvendelse, også for så vidt angår sager, hvor

en førtidspensionist har afvist lægebehandling.

Til § 5

Til nr. 1

Det følger af § 54, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, for‐

højet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at kom‐

L 180 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

munalbestyrelsen kan bestemme, at førtidspensionen ikke

kan forhøjes i de tilfælde, hvor en person ikke medvirker til

de nødvendige undersøgelser, jf. kapitel 3 a i lov om retssik‐

kerhed og administration på det sociale område, optræning

eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at

kunne forbedre erhvervsevnen væsentligt.

Det betyder, at lovens almindelige udgangspunkt er, at

hvis en borger afviser at tage imod relevante behandlings‐

mæssige foranstaltninger, herunder lægeligt anbefalet be‐

handling, kan det få betydning for, om der kan ske forhøjel‐

se af førtidspensionen.

Det foreslås, at der i § 54, stk. 3, indsættes en henvisning

til § 54, stk. 4, sidst i bestemmelsen. Den nye bestemmelse i

§ 54, stk. 4, jf. lovforslagets § 5, nr. 2, udgør en modifika‐

tion til § 54, stk. 3, og det er derfor relevant, at der i § 54,

stk. 3, henvises til § 54, stk. 4.

Til nr. 2

Det følger af reglerne i lov om højeste, mellemste, for‐

højet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at kom‐

munalbestyrelsen kan træffe afgørelse om ændring af før‐

tidspension, jf. hertil § 54, stk. 1, nr. 2. Der kan således fort‐

sat behandles ansøgninger om forhøjelse af den tilkendte

pension efter denne lov.

Det følger af § 54, stk. 3, at kommunalbestyrelsen kan be‐

stemme, at førtidspensionen ikke kan forhøjes i de tilfælde,

hvor en person ikke medvirker til de nødvendige undersø‐

gelser, jf. kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og administra‐

tion på det sociale område, optræning eller andre foranstalt‐

ninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre er‐

hvervsevnen væsentligt.

Det betyder, at lovens almindelige udgangspunkt er, at

hvis en borger afviser at tage imod relevante behandlings‐

mæssige foranstaltninger, herunder lægeligt anbefalet be‐

handling, kan det få betydning for, om der kan ske ændring

af førtidspensionen.

Det foreslås, at det fremover følger af lovens § 54, stk. 4,

at afviser en person at modtage behandling foretaget af en

læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller

lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan det

ikke tillægges betydning ved vurderingen af, om der kan ske

ændring af pensionen.

Forslaget vil – som i den nuværende forsøgsordning der

gælder for førtidspensionister på den nye ordning – alene

omfatte lægebehandling i snæver forstand. Forslaget vil der‐

for omfatte operationer og behandling med lægeordineret

medicin samt lægebehandling af tilsvarende indgribende ka‐

rakter eksempelvis ECT-behandling (elektrochokbehand‐

ling).

Derimod vil forslaget eksempelvis ikke omfatte genoptræ‐

ning efter operation, eller behandling hos en fysioterapeut,

uanset at det er en læge, der har anbefalet behandlingen, idet

borgeren som hidtil skal bidrage til egen helbredelse. Endvi‐

dere vil forslaget ikke omfatte samtaleforløb og behandling

hos psykolog, da disse behandlingstyper ikke betragtes som

lægebehandling i snæver forstand.

Baggrunden for forslaget er, at kravet om deltagelse i læ‐

gebehandling kan medføre, at personer, der ikke ønsker at

deltage i behandling, kan føle sig tvunget til at tage imod be‐

handlingen som led i, at der behandles en sag om forhøjelse

af førtidspensionen.

Der er tale om en specialbestemmelse, som for så vidt an‐

går lægebehandling i snæver forstand vil fravige lovens al‐

mindelige udgangspunkt om, at kommunalbestyrelsen som

led i at træffe afgørelse om førtidspension kan stille krav

om, at pensionisten deltager i nødvendig lægebehandling.

Til § 6

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 70 a i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats kan en person først blive visiteret til

fleksjob, når der er dokumentation for, at arbejdsevnen er

væsentligt og varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv.

Fleksjob kan først tilbydes, når alle tilbud efter lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats samt andre foranstaltninger, her‐

under eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen,

har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågæl‐

dende i ordinær beskæftigelse. Dette følger af § 70 i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter de gældende regler i § 70 a i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats består grundlaget for en afgørelse om

fleksjob af rehabiliteringsplanens forberedende del, og der

kan først træffes afgørelse om fleksjob, når rehabiliterings‐

teamet har afgivet en indstilling om, hvorvidt teamet vurde‐

rer, at der er grundlag for visitation til fleksjob.

I forbindelse med udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens

forberedende del skal der indhentes oplysninger om perso‐

nens helbred i forhold til beskæftigelse og uddannelse fra

den pågældendes praktiserende læge.

Efter § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven kan jobcen‐

teret anmode personer, der ansøger om eller får hjælp, om at

lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til obser‐

vation og behandling som led i sagsbehandlingen, hvis per‐

sonens helbred har betydning for, om personen er berettiget

til at modtage hjælpen.

Helbredsmæssige forhold har betydning for en række so‐

ciale ydelser f.eks. sygedagpenge, førtidspension og fleks‐

job. Den lægelige eller anden sundhedsmæssige undersøgel‐

se er i disse tilfælde afgørende for, om hjælpen kan gives til

den pågældende.

Behandling kan også være en betingelse for at få hjælp.

Det er et krav, at behandlingen efter al erfaring med rimelig

sikkerhed vil kunne medføre en forbedring af helbredstil‐

standen og/eller arbejdsevnen, og den må aldrig efter al erfa‐

ring indeholde nogen væsentlig risiko for personens liv og

førlighed.

Da det er en forudsætning for at blive visiteret til fleksjob,

at en persons arbejdsevne er varigt og væsentlig nedsat, kun‐

ne der efter de regler, der gjaldt forud for forsøgsordningen,

stilles krav om, at en person forud for visitation til fleksjob

L 180 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

skulle lade sig undersøge hos en læge og eventuelt tage

imod behandling for, at jobcenteret kunne vurdere, om per‐

sonen opfyldte betingelserne for visitation til fleksjob.

Kravet om deltagelse i lægebehandling indebærer, at per‐

soner, der ikke ønskede at deltage i en behandling, ville kun‐

ne føle sig tvunget til at tage imod behandlingen for ikke at

miste muligheden for at få bevilget et fleksjob.

Efter gældende § 70 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats, der er en videreførelse af forsøgsbestemmel‐

sen fra 2014, indhenter jobcenteret – i en treårig forsøgsperi‐

ode fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 – en

udtalelse fra en sundhedskoordinator, hvis en person i for‐

bindelse med en afgørelse om visitation til fleksjob afviser

at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i retssik‐

kerhedsloven, om, hvorvidt en anden behandling kan anbe‐

fales, jf. § 15, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse

af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Har jobcenteret indhentet en udtalelse i sagen, jf. stk. 2,

der ligeledes er en videreførelse af forsøgsbestemmelsen fra

2014, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for

jobcenterets afgørelse om fleksjob, at personen afviser at

modtage lægebehandling, herunder den lægebehandling,

som måtte være anbefalet af sundhedskoordinatoren. Dette

fremgår af stk. 3 i den gældende bestemmelse.

Efter stk. 4 i den gældende bestemmelse , der også er en

videreførelse af forsøgsbestemmelsen fra 2014, kan jobcen‐

teret træffe afgørelse om, at personen ikke opfylder betin‐

gelserne for visitation til fleksjob, jf. stk. 1 og § 70, hvis per‐

sonen ikke ønsker, at der indhentes en udtalelse fra sund‐

hedskoordinatoren.

Forsøgsordningen vedrører alene retten til at afvise læge‐

behandling i snæver forstand og omfatter eksempelvis ikke

genoptræning efter operation eller behandling hos en fysio‐

terapeut, uanset at det er en læge, der har anbefalet eller or‐

dineret behandlingen, idet personen som hidtil skal bidrage

og medvirke til egen helbredelse. Endvidere omfatter for‐

søgsordningen ikke samtaleforløb og behandling hos psyko‐

log, da disse behandlingstyper ikke betragtes som lægebe‐

handling i snæver forstand.

Hvis personen afviser at modtage den lægebehandling,

som sundhedskoordinatoren anbefaler, kan det i forsøgspe‐

rioden ikke tillægges betydning for jobcenterets afgørelse

om visitation til fleksjob.

Det betyder, at når jobcenteret har indhentet en udtalelse

fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt en anden behand‐

ling kan anbefales, vil jobcenteret ikke kunne tillægge det

betydning for en afgørelse om fleksjob efter § 70, at perso‐

nen afviser at modtage lægebehandling.

Hvis personen i forbindelse med en afgørelse om visita‐

tion til fleksjob afviser at modtage lægebehandling, og per‐

sonen ikke ønsker, at der indhentes en udtalelse fra sund‐

hedskoordinatoren, kan jobcenteret træffe afgørelse om, at

personen ikke opfylder betingelserne for visitation til fleks‐

job, jf. § 70.

Sundhedskoordinatoren er ansat i regionens kliniske funk‐

tion og kan i forbindelse med udtalelsen trække på den læ‐

gelige ekspertise, som er til rådighed i den kliniske funktion.

Personen har således ret til en ekstra lægefaglig vurdering

af, om der findes en anden behandlingsmulighed.

Det foreslås, at

§ 70 a, stk. 2-4,

affattes således, at hvis en

person afviser at modtage behandling foretaget af en læge i

form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebe‐

handling af tilsvarende indgribende karakter, vil dette ikke

kunne tillægges betydning for jobcenterets afgørelse om vi‐

sitation til fleksjob.

Det foreslås at gøre den treårige forsøgsordning

permanent, men justere den, så det ikke længere vil være et

krav, at kommunen indhenter en udtalelse fra sundhedskoor‐

dinatoren om, hvorvidt sundhedskoordinatoren kan anbefale

en anden behandling. Borgeren vil derfor opretholde ret til

at afvise lægebehandling, uden at det vil få betydning for

jobcentrets afgørelse om visitation til fleksjob.

Baggrunden for forslaget er, at en borger ikke skal føle sig

tvunget til at modtage behandling, herunder lade sig operere

eller modtage medicinsk behandling, som borgeren ikke er

tryg ved.

Forslaget omfatter – som i den nuværende forsøgsordning

– alene lægebehandling i snæver forstand. Forslaget omfat‐

ter derfor operationer og behandling med lægeordineret me‐

dicin samt lægebehandling af tilsvarende indgribende karak‐

ter, eksempelvis ECT-behandling (elektrochokbehandling).

Derimod vil forslaget eksempelvis ikke omfatte genoptræ‐

ning efter operation, eller behandling hos en fysioterapeut,

uanset at det er en læge, der har anbefalet behandlingen, idet

borgeren som hidtil vil skulle bidrage til egen helbredelse.

Endvidere omfatter forslaget ikke samtaleforløb og behand‐

ling hos psykolog, da disse behandlingstyper ikke betragtes

som lægebehandling i snæver forstand.

Borgeren vil fortsat have pligt til at medvirke og deltage i

sagens oplysning, herunder lade sig undersøge, jf. § 11, stk.

1, nr. 2, i retssikkerhedsloven. Borgeren vil ligeledes fortsat

have pligt til at medvirke til, at borgerens egen læge udar‐

bejder en lægeattest til brug for opfølgning, hvis kommunen

beder om dette.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 2.1.6. i de al‐

mindelige bemærkninger om ministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning.

Til § 7

Som følge af, at forsøgsordningen om ret til at afvise læ‐

gebehandling, uden det får ydelsesmæssige konsekvenser,

ønskes gjort permanent, foreslås det, at loven træder i kraft

den 1. juli 2019.

Derved sikres, at den gældende forsøgsordning, der gæl‐

der til og med den 30. juni 2019, afløses af den permanente

ordning, og at formålet om at gøre ordningen permanent,

derved opfyldes.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det be‐

mærkes, at lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik,

lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind‐

L 180 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

satsen m.v., lov om social pension, lov om højeste, mellem‐

ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,

og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i øvrigt ikke finder

anvendelse for disse landsdele.

L 180 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr.

68 af 25. januar 2019, som ændret ved § 3 i lov nr.

701 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:

§ 21 a.

I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016

til og med den 30. juni 2019 indhenter kommu‐

nen, hvis den sygemeldte afviser at modtage læ‐

gebehandling, en udtalelse fra sundhedskoordi‐

natoren om, hvorvidt en anden behandling kan

anbefales, jf. § 15, stk. 2, i lov om organisering

og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Stk. 2.

Har kommunen indhentet en udtalelse, jf.

stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges

betydning for den sygemeldtes ret til sygedag‐

penge, at den sygemeldte afviser at modtage læ‐

gebehandling, herunder den lægebehandling,

som måtte være anbefalet af sundhedskoordina‐

toren.

Stk. 3.

Ønsker den sygemeldte ikke, at der ind‐

hentes en udtalelse fra sundhedskoordinatoren,

jf. stk. 1, træffer kommunen afgørelse om, at den

sygemeldtes ret til sygedagpenge bortfalder, så

længe den sygemeldte afviser at modtage læge‐

behandling, jf. § 21, stk. 1, nr. 2, hvis betingel‐

serne herfor i øvrigt er opfyldt.

§2

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse

nr. 269 af 21. marts 2017, som ændret bl.a. ved § 4

i lov nr. 701 af 8. juni 2018, § 2 i lov nr. 707 af 8.

juni 2018, § 1 i lov nr. 743 af 8. juni 2018, § 1 i

lov nr. 1526 af 18. december 2018 og senest ved §

2 i lov nr. 1527 af 18. december 2018, foretages

følgende ændringer:

§ 69.

---

Stk. 2.

Kommunen har pligt til at vurdere, om en

person, der modtager ressourceforløbsydelse ef‐

§ 69

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Afviser en person at modtage behandling

foretaget af en læge i form af operation, lægeordi‐

§ 21 a

affattes således:

»§ 21 a.

Retten til sygedagpenge bortfalder ikke,

hvis den sygemeldte afviser at modtage behand‐

ling foretaget af en læge i form af operation eller

lægeordineret medicin eller lægebehandling af til‐

svarende indgribende karakter.«

L 180 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor,

hvis personen

1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som

fremgår af rehabiliteringsplanen,

2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er

henvist til,

3) udebliver fra en samtale i kommunen, hos an‐

den aktør eller fra en rådighedsvurdering i kom‐

munen eller

4) undlader at give meddelelse til kommunen el‐

ler arbejdsgiver om sygdom i tilfælde, hvor per‐

sonen er givet et tilbud efter lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som

fremgår af rehabiliteringsplanen.

Stk. 3.

§ 13, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anven‐

delse for modtagere af ressourceforløbsydelse.

Stk. 4.

En person, der har modtaget ressourcefor‐

løbsydelse i 12 sammenhængende måneder, har

ret til op til 5 ugers ferie, hvor personen kan

modtage ressourceforløbsydelse. Ferien skal af‐

holdes inden for de 12 følgende måneder. Det er

en betingelse, at personen i øvrigt opfylder be‐

tingelserne for at modtage ressourceforløbsydel‐

se, mens ferien afholdes. Personen er ikke om‐

fattet af stk. 1 og 2, mens ferien holdes. Har per‐

sonen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse,

skal denne ferie afholdes først. Den samlede fe‐

rie kan højst udgøre 5 uger. § 13, stk. 12, finder

tilsvarende anvendelse for personer, der er om‐

fattet af 1. pkt.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nær‐

mere regler om opgørelsen af, hvornår retten til

ferie er opnået, herunder hvordan en periode på

uddannelses- eller kontanthjælp kan indgå i op‐

gørelsen.

§ 69 k.

---

Stk. 2.

Kommunen har pligt til at vurdere, om en

person, der modtager ressourceforløbsydelse ef‐

neret medicin eller lægebehandling af tilsvarende

indgribende karakter, kan dette ikke tillægges be‐

tydning for kommunens vurdering af, om personen

har ret til ressourceforløbsydelse i ressourcefor‐

løb.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

§ 69 k

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Afviser en person at modtage behandling

foretaget af en læge i form af operation eller læ‐

geordineret medicin eller lægebehandling af tilsva‐

L 180 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor,

hvis personen

1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som

fremgår af rehabiliteringsplanen,

2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er

henvist til,

3) udebliver fra en samtale i kommunen eller hos

anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i

kommunen eller

4) undlader at give meddelelse til kommunen el‐

ler arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor

personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning,

som fremgår af rehabiliteringsplanen.

Stk. 3.

§ 13, stk. 7 og 8, finder anvendelse for

modtagere af ressourceforløbsydelse i jobafkla‐

ringsforløb.

Stk. 4.

En person, der har modtaget ressourcefor‐

løbsydelse i 12 sammenhængende måneder, har

ret til op til 5 ugers ferie, hvor personen kan

modtage ressourceforløbsydelse. Ferien skal af‐

holdes inden for de 12 følgende måneder. Det er

en betingelse, at personen i øvrigt opfylder be‐

tingelserne for at modtage ressourceforløbsydel‐

se, mens ferien afholdes. Personen er ikke om‐

fattet af stk. 1 og 2, mens ferien holdes. Har per‐

sonen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse,

skal denne ferie afholdes først. Den samlede fe‐

rie kan højst udgøre 5 uger. § 13, stk. 12, finder

tilsvarende anvendelse for personer, der er om‐

fattet af 1. pkt.

§ 110 a.

I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016

til og med den 30. juni 2019 indhenter kommu‐

nen, hvis en person, der modtager hjælp efter ka‐

pitel 6 a og 6 b, afviser at modtage lægebehand‐

ling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område, en ud‐

talelse fra sundhedskoordinatoren, jf. § 15, stk.

2, i lov om organisering og understøttelse af be‐

skæftigelsesindsatsen m.v., af, om en anden be‐

handling kan anbefales.

rende indgribende karakter kan dette ikke tillæg‐

ges betydning for kommunens vurdering af, om

personen har ret til ressourceforløbsydelse i jobaf‐

klaringsforløb.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 110 a

ophæves.

L 180 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 2.

Har kommunen indhentet en udtalelse, jf.

stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges

betydning for kommunens vurdering af ret til

ressourceforløbsydelse efter kapitlerne 6 a og 6

b, at personen afviser at modtage lægebehand‐

ling som nævnt i stk. 1, herunder den lægebe‐

handling, som måtte være anbefalet af sundheds‐

koordinatoren.

Stk. 3.

Ønsker personen ikke, at der indhentes en

udtalelse fra sundhedskoordinatoren, træffer

kommunen afgørelse i sagen om ret til ressour‐

ceforløbsydelse efter kapitlerne 6 a og 6 b.

§3

I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organise‐

ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

m.v., som senest ændret ved § 9 i lov nr. 1701 af

27. december 2018, foretages følgende ændring:

§ 15.

---

Stk. 2.

I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til

og med den 30. juni 2016 skal kommunen benyt‐

te regionens kliniske funktion til vurderingen af,

om der kan anbefales en anden behandling, når

1) en person, der modtager sygedagpenge, afvi‐

ser at modtage lægebehandling,

2) en person i forbindelse med en afgørelse om

fleksjob afviser at modtage lægebehandling, jf. §

70 a, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats og § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssik‐

kerhed og administration på det sociale område,

eller

3) en person, der modtager ressourceforløbsydel‐

se efter kapitel 6 a eller 6 b i lov om aktiv social‐

politik, afviser at modtage lægebehandling, jf. §

11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og admi‐

nistration på det sociale område.

§4

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.

1208 af 17. november 2017, som senest ændret

§ 15, stk. 2,

ophæves.

L 180 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ved § 1 i lov nr. 125 af 6. februar 2019, foretages

følgende ændringer:

§ 18 a.

I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016

til og med den 30. juni 2019 indhenter kommu‐

nalbestyrelsen, hvis en person afviser at modtage

lægebehandling, der ud fra en sundhedsfaglig

vurdering må antages at kunne forbedre den på‐

gældendes arbejdsevne, en udtalelse fra sund‐

hedskoordinatoren om, hvorvidt en anden be‐

handling kan anbefales, jf. § 15, stk. 2, i lov om

organisering og understøttelse af beskæftigelses‐

indsatsen m.v.

Stk. 2.

Har kommunalbestyrelsen indhentet en

udtalelse i sagen, jf. stk. 1, kan det i forsøgspe‐

rioden ikke tillægges betydning ved vurderingen

af personens ret til førtidspension, at den pågæl‐

dende afviser at modtage lægebehandling, her‐

under den lægebehandling, som måtte være an‐

befalet af sundhedskoordinatoren.

Stk. 3.

Ønsker den pågældende ikke, at der ind‐

hentes en udtalelse fra sundhedskoordinatoren,

jf. stk. 1, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse

i sagen efter § 18.

§ 43 a.

---

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørel‐

se om, at førtidspensionen inddrages i tilfælde,

hvor pensionisten ikke medvirker til de nødven‐

dige undersøgelser, jf. kapitel 3 a i lov om rets‐

sikkerhed og administration på det sociale områ‐

de, optræning eller andre foranstaltninger, der

må antages mere varigt at kunne forbedre ar‐

bejdsevnen væsentligt, jf. dog §§ 43 b og 43 c.

§ 43 b.

I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016

til og med den 30. juni 2019 indhenter kommu‐

nalbestyrelsen, hvis en pensionist afviser at

modtage lægebehandling, der ud fra en sund‐

hedsfaglig vurdering må antages at kunne for‐

bedre den pågældendes arbejdsevne, en udtalelse

fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt en an‐

den behandling kan anbefales, jf. § 15, stk. 2, i

lov om organisering og understøttelse af beskæf‐

tigelsesindsatsen m.v.

§ 43 b

affattes således:

»§ 43 b.

Afviser en pensionist at modtage behand‐

ling foretaget af en læge i form af operation, læ‐

geordineret medicin eller lægebehandling af tilsva‐

rende indgribende karakter, kan det ikke tillægges

betydning ved vurderingen af, om personen fortsat

har ret til førtidspension.«

§ 43 a, stk. 2,

ændres »§§ 43 b og 43 c« til: »§

43 b«

§ 18 a

affattes således:

»§ 18 a.

Afviser en pensionist at modtage behand‐

ling foretaget af en læge i form af operation eller

lægeordineret medicin eller lægebehandling af til‐

svarende indgribende karakter, kan det ikke tillæg‐

ges betydning ved vurderingen af personens ret til

førtidspension.«

L 180 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 2.

Har kommunalbestyrelsen indhentet en

udtalelse, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ik‐

ke tillægges betydning for pensionistens ret til

førtidspension, at den pågældende afviser at

modtage lægebehandling, herunder den lægebe‐

handling, som måtte være anbefalet af sundheds‐

koordinatoren.

Stk. 3.

Ønsker pensionisten ikke, at der indhentes

en udtalelse fra sundhedskoordinatoren, jf. stk.

1, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse i sag‐

en efter § 43 a.

§ 43 c.

En pensionist, der har fået behandlet en

sag om førtidspension efter § 18 a, kan ikke efter

forsøgsperiodens udløb få førtidspensionen ind‐

draget efter § 43 a, stk. 2, medmindre forholde‐

ne, der har ligget til grund for tilkendelsen, er

ændret.

§ 43 c

ophæves.

§5

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendt‐

gørelse nr. 1209 af 17. november 2017, som senest

ændret ved § 2 i lov nr. 125 af 6. februar 2019,

foretages følgende ændringer:

§ 54.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at

sagen bortfalder, eller at ydelsen inddrages i de

tilfælde, hvor en person ikke medvirker til de

nødvendige undersøgelser, jf. kapitel 3 a i lov

om retssikkerhed og administration på det socia‐

le område, optræning eller andre foranstaltnin‐

ger, der må antages mere varigt at kunne forbed‐

re erhvervsevnen væsentligt.

§ 54

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Afviser en person at modtage behandling

foretaget af en læge i form af operation, lægeordi‐

neret medicin eller lægebehandling af tilsvarende

indgribende karakter, kan det ikke tillægges betyd‐

ning ved vurderingen af, om der kan ske ændring

af pensionen.«

§ 54, stk. 3,

indsættes efter »forbedre erhvervs‐

evnen væsentligt«: », jf. dog stk. 4«.

L 180 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

§6

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbe‐

kendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, som

senest ændret ved § 4 i lov nr. 1526 af 18. decem‐

ber 2018 og § 1 i lov nr. 1527 af 18. december

2018, foretages følgende ændring:

§ 70 a.

---

Stk. 2.

I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til

og med den 30. juni 2019 indhenter jobcenteret,

hvis personen i forbindelse med en afgørelse om

fleksjob afviser at modtage lægebehandling, jf. §

11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og admi‐

nistration på det sociale område, en udtalelse fra

sundhedskoordinatoren om, hvorvidt en anden

behandling kan anbefales, jf. § 15, stk. 2, i lov

om organisering og understøttelse af beskæfti‐

gelsesindsatsen m.v.

Stk. 3.

Har jobcenteret indhentet en udtalelse i

sagen, jf. stk. 2, kan det i forsøgsperioden ikke

tillægges betydning for jobcenterets afgørelse

om fleksjob, at personen afviser at modtage læ‐

gebehandling, herunder den lægebehandling,

som måtte være anbefalet af sundhedskoordina‐

toren.

Stk. 4.

Ønsker personen ikke, at der indhentes en

udtalelse fra sundhedskoordinatoren, jf. stk. 2,

kan jobcenteret træffe afgørelse om, at personen

ikke opfylder betingelserne for visitation til

fleksjob, jf. stk. 1 og § 70.

§ 70 a, stk. 2- 4,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2.

Afviser en person at modtage behandling

foretaget af en læge i form af operation, lægeordi‐

neret medicin eller lægebehandling af tilsvarende

indgribende karakter, kan dette ikke tillægges be‐

tydning for jobcenterets afgørelse om visitation til

fleksjob.«