Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 1. behandling af lovforslag nr. L 180:

Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love. (Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser).

Af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 27.02.2019).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Den sygedagpengereform, vi lavede i 2013, var der faktisk en del gode tiltag i, som desværre ikke har fået så meget opmærksomhed, og det er vi jo nok flere der synes er lidt ærgerligt. Men så har jeg muligheden for her at nævne nogle af de eksempler.

Før sygedagpengereformen i 2013 var der 1.400 mennesker, som efter 1 år på sygedagpenge mistede hele deres ydelse. Det fik vi heldigvis ændret. Før reformen kunne mennesker med livstruende sygdomme som kræft ikke få forlænget deres sygedagpenge. Det så vi masser af grimme eksempler på i medierne. Det fik vi heldigvis også ændret. Og så er der det forslag, der netop handler om, at man før reformen mistede sin ydelse, hvis man sagde nej til lægebehandling som f.eks. lykkepiller eller elektrochok. Og det kan jo ikke være rigtigt, at man mister en ydelse, hvis man siger nej til de her ting, fordi man er utryg ved den behandling, der bliver foreslået. Derfor lavede vi dette forsøg dengang. Det blev da også kun et forsøg, fordi der var nogle, der var bange for, at der var for mange, der ville sige nej til behandlingen, og derfor kunne man ikke gøre det permanent.

For os Socialdemokrater er det selvfølgelig altid vigtigt med en hurtig og god indsats, når folk bliver syge, med det for øje, at de bliver raske så hurtigt som muligt og kommer tilbage til jobbet så hurtigt som muligt. Men hvis man jagter folk og giver dem en behandling, de er meget utrygge ved, vil man sjældent få et godt resultat ud af det.

Vi har så i forligskredsen med ministeren i spidsen forlænget forsøget siden dengang, og nu vil man så gøre forsøget permanent, så syge mennesker ikke mister deres ydelse, hvis de ikke vil acceptere den lægebehandling, der bliver foreslået. Den udvikling er vi utrolig glade for i Socialdemokratiet, altså at den her ordning nu bliver permanent – at folk selv er herre over, hvilken lægebehandling de får, og at de ikke mister ydelsen, hvis de siger fra, fordi de er utrygge ved den behandlingsform. Og derfor stemmer vi for forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg synes, at det, den tidligere ordfører, hr. Leif Lahn Jensen, sagde, var fint, og jeg skal derfor ikke trække det alt for meget i langdrag.

Det her betyder, at folk kan sige nej til en behandling, de er utrygge ved. Der har tidligere, før den her forsøgsordning blev sat i værk, været eksempler på, at der kunne være nogle, der fik at vide, at de skulle have elektrochok, og det kunne også være en operation, de var utrygge ved, og hvor de kunne miste ydelsen, hvis de sagde nej til at modtage den behandling. Det har vi så gjort op med, og der blev lavet en forsøgsordning, så man kunne sige nej til at deltage i en sådan behandling, men samtidig skulle der laves en afklaring af, hvilken anden behandling man så kunne få i stedet for – også sådan, at man beholdt sin ydelse.

Den ordning bliver permanentgjort, og det er vi i Dansk Folkeparti rigtig godt tilfredse med, for det sikrer borgerens rettighed til ikke at skulle tvinges til at gennemgå en behandling, som man slet ikke føler sig tryg ved. Så Dansk Folkeparti støtter selvfølgelig lovforslaget.

Tak for det. Den næste taler er ordføreren fra Venstre, hr. Hans Andersen. Værsgo.

Tak for det, og tak til de forrige ordførere for at gennemgå lovforslagets indhold. Som sagt er vi med det her lovforslag med til at sikre, at den enkelte kan sige fra over for lægebehandling i snæver forstand, uden at det har økonomiske eller ydelsesmæssige konsekvenser. Det betyder som sagt, at den enkelte borger kan afvise lægebehandling, hvis vedkommende ikke føler sig tryg ved det og uden at skulle frygte for, at det kan påvirke ens ydelsesmæssige forhold. Og som sagt baserer lovforslaget sig jo på den forsøgsordning, som vi lavede tilbage i 2014 i forbindelse med reformen af sygedagpengeområdet. Konklusionerne er jo klare: Ordningen fungerer og sikrer den enkelte retten til at sige fra.

Så det her forslag styrker den enkeltes ret til at sige fra over for lægebehandling, hvis man ikke føler sig tryg ved behandlingen, og derfor synes jeg, at forslaget både principielt og i praksis er en god idé. Og med de få ord skal jeg meddele, at Venstre stemmer for lovforslaget.

Tak for det. Og vi haster videre til næste ordfører, som er hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Den foregående ordfører har fuldstændig ret: Det er en god idé at lave det her lovforslag, fordi det jo betyder, at folk ikke behøver at føle sig presset af frygt for at miste sygedagpengene f.eks., føler sig presset til at sige ja til en behandling, som borgeren er bekymret for at deltage i. Nu nævnte den socialdemokratiske ordfører, at det ikke vakte så meget opmærksomhed i sin tid, da man vedtog reformen af sygedagpengene. Det kan jo skyldes, at det, der fyldte billedet dengang, var en ganske alvorlig forringelse for lønmodtagerne, som var rummet i reformen af sygedagpenge, som jo gik ud på, at man skar sygedagpengeperioden ned fra 52 uger til 22 uger, hvorefter kommunerne altså allerede efter 22 uger skulle revurdere, som det hedder med et fint ord, om borgeren har ret til sygedagpenge med den konsekvens, at endnu flere mistede deres sygedagpenge, fordi kommunen skønnede, at de ikke kunne omfattes af en af de forlængelsesmuligheder, der findes i loven.

Så der er meget arbejde at gøre, hvis vi skal have rettet op på den sygedagpengereform, også det forhold, at § 7 jo står uantastet. Og det er § 7, som siger, at hvis en kommune skønner, at en borger er rask, selv om borgeren er sygemeldt, så kan kommunen bare raskmelde vedkommende, også selv om vedkommende ikke er rask nok til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en af de helt store fejl, som også bør rettes.

Men det her forslag er selvfølgelig glimrende, og det støtter vi. Man kan vel sige, at der i begrundelsen dryppes en smule malurt i bægeret, for det fremgår jo, når vi går ind og kigger på side 7 i lovforslagets bemærkninger, at grunden til, at man fremsætter det, er, at der ikke er ret mange, der har brugt forsøgsordningen. Det vil sige, at det at give borgerne en ret åbenbart er betinget af, at det ikke rigtig koster noget. Det fremgår klart med den måde, man formulerer det på. Man siger: Jamen det er kun ca. 150 sager, og det har kostet ganske få millioner, derfor foreslår vi nu at gøre ordningen permanent. Det var måske sådan en lille, hvad kan vi sige, afsløring, der blev klemt ud mellem sidebenene der. Det er jo lidt beklageligt. I Enhedslisten har vi det altså sådan, at hvis der er nogle rettigheder, vi synes er vigtige og principielle, og det tror jeg alle ordførere synes om det her lovforslag, så indfører vi altså de rettigheder, uanset om de koster meget eller lidt.

Så skal borgerne også være opmærksomme på, at heller ikke her vokser træerne jo ind i himlen, for det ikke er sådan, at man så får retten til at afslå behandling hos en psykolog bl.a. Det skal man jo lige sætte sig ind i.

Men det ændrer ikke på, at det er et godt forslag. Jeg håber også, at Dansk Handicap Forbund mener, at de har fået et tilfredsstillende svar på deres spørgsmål, som jo går på, om det også gælder førtidspensionister efter den gamle ordning, når kommunen skal tage stilling til forhøjelse af pensionen, og det er det jo blevet bekræftet at det gør. Og så vil jeg da bare til allersidst glæde mig så inderligt over, at vi for en sjælden gangs skyld kan vedtage et lovforslag, der rummer forbedringer for lønmodtagerne, og vedtage det, selv om arbejdsgiverne er modstandere af det. Tak for det.

Tak til ordføreren.

Det er korrekt, at vi en gang imellem skal henstille til hinanden, at der er nogle hjørner i salen, som man bedre kan småsnakke i end lige hernede foran talerstolen.

Men nu er det ordfører fru Laura Lindahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. På linje med tidligere ordførere kan jeg også sige, at Liberal Alliance støtter det her lovforslag. Det giver supergod mening, at vi nu permanentgør den her forsøgsordning, for selvfølgelig er det fuldstændig intuitivt urimeligt, at man, hvis man eksempelvis ikke vil tage imod antidepressiv medicin eller lykkepiller, så skulle straffes og have skåret i sine ydelser. Så vi synes, at det er et godt forslag, og vi synes, at det er rigtig fint at permanentgøre det. Det giver en større frihed til borgerne, og det støtter vi op om.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak. Forslaget handler om, hvorvidt man skal kunne sige nej til lægebehandling uden at miste sine sygedagpenge. Det kan selvfølgelig være mange forskellige typer behandling, men også elektrochok og lykkepiller, som ordføreren for Socialdemokraterne er inde på. I Alternativet støtter vi, at folk ikke skal tvinges til at modtage en behandling, de ikke er trygge ved. Helbred og sundhed er vigtigt, og det er personligt, og det er en individuel sag, den enkelte skal have frihed til selv at bestemme. Man skal ikke tvinges til elektrochok, ved at ens sygedagpenge ryger, hvis man siger nej. Retten til at sige fra over for det her har jo foreløbig fungeret som en forsøgsordning, og det har fungeret fint. Derfor støtter Alternativet selvfølgelig, at ordningen gøres permanent, så folk selv har ret til at vælge på det her punkt.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg selv og Radikale Venstre er helt enige med alle de tidligere talere. Den forsøgsordning, som vi nu gør permanent, garanterer den enkelte en ret til at bestemme over egen krop uden frygt for at miste ydelser i tilfælde af sygdom, og det støtter Radikale Venstre helhjertet. Tak.

Selv tak. Den næste ordfører er hr. Karsten Hønge, SF. Værsgo.

Man kan vel strengt taget undre sig over, at sådan et lovforslag overhovedet skulle være nødvendigt. Men efter en 3-årig forsøgsordning er konklusionen heldigvis, at det fremover skal være uden konsekvenser for ydelserne at sige nej til lægebehandling. Det siges vel egentlig mest præcist i høringssvaret fra Danske Patienter:

»Der kan ligge mange årsager til grund for, at en patient vælger at frabede sig behandling, herunder for eksempel frygt for risiko for bivirkninger, dårlige erfaringer med lignende behandling mv. Et fravalg af lægelig behandling er dermed ikke udtryk for, at patienten finder sin sundhedstilstand tilfredsstillende og tilstrækkelig til, at vedkommende kan være aktiv på arbejdsmarkedet – men derimod et udtryk for, at patienten vurderer, at den foreslåede behandling ikke vil optimere den samlede sundhedstilstand yderligere.«

Klarere kan det vel ikke siges, og vi kan bare slå fast, at heldigvis er det sådan, at borgerne faktisk ejer sig selv, og at de hverken ejes af kommunerne eller af staten.

Tak for det. Den sidste ordfører i ordførerrækken er hr. Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Vi kan ligesom de foregående ordførere også meddele fra konservativ side, at vi støtter lovforslaget. Jeg synes, at det giver rigtig god mening, at man giver borgerne den ret, at de, hvis de ikke føler sig tryg ved en behandling, så kan sige nej, uden at det skal gå ud over deres ydelse. Det handler om at være herre over sit eget liv og den behandling, som man ønsker, og det synes jeg sådan set er en meget vigtig ret. Det har også fungeret fint i den her forsøgsordning, som man har lavet, så det kan vi selvfølgelig bakke op om. Det skal jo ikke være sådan, at man bliver presset til at tage noget medicin, som man ikke har lyst til, fordi man risikerer, at det ellers kan gå ud over ens økonomi. Så det synes vi er rigtig fornuftigt, og vi kan selvfølgelig bakke lovforslaget op.

Tak for det. Så er det beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil også gerne starte med at sige tak for den brede opbakning, der er til lovforslaget her, som jo er en konsekvens af den forsøgsordning, som har været, og som nu gøres permanent.

De fleste ordførere har sådan set allerede meget fint forklaret, hvad lovforslaget bygger på, og også, hvad der skete, før man indførte forsøgsordningen, hvor der var eksempler på, at borgere følte sig tvunget til at tage f.eks. antidepressiv medicin for ikke at miste deres sygedagpenge.

Forslaget omfatter som i det nuværende forsøg alene lægebehandling i snæver forstand, dvs. behandlinger foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter. Endvidere omfatter forslaget ikke samtaleforløb og behandling hos psykolog, da disse behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i snæver forstand.

Der er tale om ca. 150 sager årligt på landsplan, og jeg er rigtig glad for, at vi nu med lovforslaget giver ret til at afvise indgribende lægebehandling som f.eks. operationer, behandling med lægeordineret medicin, ECT-behandling, hvis man ikke føler sig tryg ved det. Jeg ser også frem til en god udvalgsbehandling og har noteret mig en bred opbakning til forslaget.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.