L 18 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 18 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Procesretskontoret

Mikkel Holt Christensen

2018-4000-0098

869100

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af rets-

plejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvar-

sadvokater og advokattilsyn)

Høringen

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. juli 2018 til den 26. august

2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Tinglysningsretten,

samtlige byretter, Advokatrådet, Advokatnævnet, Amnesty International,

Copenhagen Business School (CBS), Dansk Erhverv, Dansk Industri,

Dansk Journalistforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advoka-

ter, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Kri-

minalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, Domstolsstyrel-

sen, Djøf, Fagligt Fælles Forbund – 3F, FOA – Fag og arbejde, Forbruger-

rådet Tænk, Foreningen af Fængselsinspektører og Viceinspektører, Fore-

ningen af Institutionschefer og Områdechefer m.fl., Foreningen af Offent-

lige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Fængselsforbundet, HK -

Landsklubben Danmarks Domstole, HK - Landsklubben for Kriminal-

forsorgen, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Kommunernes Lands-

forening (KL), Kriminalforsorgsforeningen, Københavns Retshjælp, Kø-

benhavns Universitet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsfore-

ningen KRIM, Landsforeningen af Socialrådgivere ansat i Kriminalforsor-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 18 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

gen, Landsorganisation i Danmark (LO), Liberale Erhvervs Råd, Politidi-

rektørforeningen, Politiforbundet i Danmark, Procesbevillingsnævnet,

Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Mi-

noriteter,

Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Retshjælp og Aarhus

Universitet.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Advokatrådet, Ad-

vokatnævnet, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerfore-

ning, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Forbrugerrådet

Tænk, Fængselsforbundet, Institut for Menneskerettigheder, Landsforenin-

gen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Kommunernes Lands-

forening (KL), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Politiforbundet i Dan-

mark, Procesbevillingsnævnet, Rigspolitiet og advokat Eskil Nielsen.

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv.

II.

Høringssvarene

Generelt

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Den Danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Fængselsforbundet,

Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening (KL),

Politiforbundet i Danmark

Procesbevillingsnævnet

har ingen be-

mærkninger til udkastet til lovforslag.

Advokatrådet

er overordnet set positiv over for lovforslagets initiativer,

herunder styrkelsen af rådets tilsyn med advokater sammenholdt med Ad-

vokatnævnets nye sanktionsmuligheder, som samlet set anses for egnet til

at styrke indsatsen over for de ganske få advokater, som ikke overholder ad-

vokatforpligtelserne.

Advokatnævnet

anfører, at en senere ikrafttræden end 1. januar 2019 i lov-

forslaget kunne overvejes med henblik på at sikre tid til at implementere de

kommende ændringer. Endvidere opfordrer Advokatnævnet til, at ændrin-

gerne ligeledes gennemføres for Grønland og Færøerne med henblik på en

ensrettet sagsbehandling.

L 18 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Danske Advokater

oplyser, at man støtter op om et uafhængigt, effektivt

og stærkt advokattilsyn.

Domsstolsstyrelsen

vurderer samlet set, at lovforslaget vil medføre be-

grænsede driftsmæssige merudgifter for domstolene, som forventes at

kunne holdes inden for den nuværende økonomiske ramme.

Forbrugerrådet Tænk

finder det overordnet positivt, at der lægges op til

et skærpet tilsyn, herunder udvidede indberetningsmuligheder for potenti-

elle overtrædelser samt flere og styrkede sanktionsmuligheder for Advokat-

nævnet i tilfælde af overtrædelser.

Landsforeningen KRIM

finder det positivt, at Justitsministeriet anerken-

der den særlige og centrale rolle advokater spiller i det danske retssystem,

og at der er forståelse af, at den almindelige tillid og respekt til advokatbran-

chen er af stor betydning. Landsforeningen bemærker dog, at adskillige ele-

menter i lovforslaget giver anledning til betydelig bekymring.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

er forundrede over og bestrider,

at forsvarsadvokater udgør en særlig risikogruppe for overtrædelser af reg-

lerne for advokatgerningen, som det fremgår af lovforslagets bemærknin-

ger.

Rigspolitiet

oplyser, at man generelt er positiv over for et samarbejde mel-

lem politiet og Advokatrådet.

Advokat Eskil Nielsen

opfordrer til, at lovforslaget vedtages nu, men så-

dan at det i forbindelse med en vedtagelse markeres, at der iværksættes en

proces til et hovedeftersyn af reglerne på grundlag af en udredning af Johan

Schlüter-sagen med særligt fokus på de systemiske aspekter af sagen i for-

hold til advokatreguleringen.

For så vidt angår spørgsmålet om tidspunktet for lovens ikrafttræden den 1.

januar 2019 skal Justitsministeriet bemærke, at der med lovforslagets § 3,

stk. 2, lægges op til, at lovens § 1, nr. 2-5, 7 og 8, træder i kraft den 1. juli

2019. Efter ministeriets vurdering er der hermed taget fornøden højde for

behovet for indretning efter de nye regler, jf. bemærkningerne til lovforsla-

gets § 3, stk. 2.

For så vidt angår spørgsmålet om at gennemføre tilsvarende ændringer i

retsplejeloven for Færøerne og retsplejeloven for Grønland, kan Justitsmi-

L 18 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

nisteriet oplyse, at der gælder særlige retsplejelove for Færøerne og Grøn-

land, og at forslag til ændringer af disse retsplejelove vil skulle fremsendes

til henholdsvis Færøernes Landsstyre og Grønlands Selvstyre til udtalelse –

som udgangspunkt inden fremsættelsen for Folketinget. Justitsministeriet

drøfter løbende med de færøske og grønlandske myndigheder, hvilke lovgiv-

ningssager for henholdsvis Færøerne og Grønland der skal prioriteres på

Justitsministeriets område.

I relation til spørgsmålet om Johan Schlüter-sagen skal Justitsministeriet

bemærke, at lovforslaget har som et af sine hovedformål at styrke tilsynet

med advokaterne, herunder ved at give Advokatrådet bedre muligheder for

at modtage oplysninger om advokater fra en række offentlige myndigheder

og via en ny whistleblowerordning. Det er Justitsministeriets opfattelse, at

styrkelsen af tilsynet vil skabe bedre muligheder for, at fremtidige sager vil

kunne opdages og imødegås på et tidligere stadie end i dag.

Gaveforbud

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

anfører, at et bredt defineret gave-

og reklameforbud objektivt set medfører en begrænsning af konkurrencen

mellem advokater, som dermed kan give anledning til konkurrencemæssige

betænkeligheder. Styrelsen henstiller af denne grund til, at lovforslagets an-

vendelsesområde på dette punkt begrænses.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

tilslutter sig generelt forslaget om

et gaveforbud. Landsforeningen anser dog ikke begreberne gaver og tjene-

steydelser for definerede i lovforslaget og anser det bl.a. for problematisk,

at der ikke er angivet en nedre grænse for begreberne.

For så vidt angår lovforslagets definitioner af begreberne gaver og tjene-

steydelser fremgår det af lovforslagets specielle bemærkninger, herunder

bemærkningerne til § 1, nr. 1, at gavebegrebet skal forstås bredt. Således

defineres en gave i lovforslaget som udgangspunkt som enhver overdragelse

af fysiske genstande til klienten eller bistand i form af tjenesteydelser, der

falder uden for hvervet som forsvarsadvokat, og som ikke modsvares af en

tilsvarende modydelse. Som eksempel på en gave i form af en fysisk gen-

stand angives det i bemærkningerne, at en advokat giver cigaretter til sin

klient i forbindelse med et fængselsbesøg. Ligeledes anses det for en gave,

såfremt en forsvarsadvokat udøver tjenesteydelser for sin klient uden mody-

delse herfor fra klienten. Det angives i bemærkningerne, at forsvarsadvoka-

ten har til opgave at varetage klientens juridiske interesser i straffesagen.

L 18 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Desuden anføres det, at det er muligt for klienten – efter aftale og mod sæd-

vanlig betaling – at tilkøbe sig advokatens hjælp med andre sager end sin

straffesag.

Endvidere fremgår det af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, at al-

mindelig forplejning som f.eks. en kop kaffe eller en sandwich, som advoka-

ten giver klienten i forbindelse med et møde mellem de to, ikke anses for at

være en gave, og derfor ikke er omfattet af bestemmelsen. Udlevering af et

enkelt visitkort fra advokaten til klienten vil heller ikke være omfattet. Rek-

lamegenstande for advokaten vil derimod være omfattet af bestemmelsen.

På baggrund af ovenstående bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, er

det Justitsministeriets opfattelse, at begreberne gaver og tjenesteydelser er

tilstrækkeligt definerede i lovforslaget, idet det også bemærkes, at begre-

bernes brede definitioner er begrundet i lovforslagets generelle formål om

at skabe en klar regulering på området.

Justitsministeriet er enig med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i, at for-

buddet begrænser advokaters muligheder for at markedsføre sig over for

klienten og potentielle klienter, og at dette potentielt kan have en begræn-

sende effekt på konkurrencen mellem advokater. Justitsministeriet skal dog

i den forbindelse bemærke, at advokater, herunder forsvarsadvokater, i øv-

rigt har mulighed for at markedsføre sig på andre måder end ved gaver, så

længe der ikke er tale om såkaldt ”klientfiskeri”. Justitsministeriet bemær-

ker desuden, at forbuddet som angivet i lovforslagets pkt. 2.1.3 er begrun-

det i bl.a. hensynet til at sikre respekten for forsvarsadvokatbranchen, og at

dette hensyn efter Justitsministeriets opfattelse retfærdiggør en evt. påvirk-

ning af konkurrencen mellem forsvarsadvokater. Justitsministeriet skal i

den forbindelse bemærke, at det samme hensyn ligger bag det gældende for-

bud mod ”klientfiskeri”, der ligeledes kan have en potentiel konkurrence-

begrænsende effekt.

Udlevering af oplysninger fra advokater mv. til Advokatrå-

det

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder den foreslåede bestem-

melse i retsplejelovens § 143, stk. 3, betænkelig, idet landsforeningen påpe-

ger, at Advokatrådet i medfør af bestemmelsen som led i sit tilsyn kan kræve

fortrolige oplysninger mellem forsvarsadvokaten og klienten udleveret.

Landsforeningen stiller særligt spørgsmålstegn ved, om Advokatrådet kan

kræve fortrolige oplysninger, der er nedfældet i skriftlige notater, udleveret.

L 18 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Landsforeningen KRIM

finder det bekymrende, at Advokatrådet kan

kræve udlevering af alle oplysninger af advokater og deres autoriserede

fuldmægtige, herunder arbejdspapirer, korrespondance og andre dokumen-

ter, der skønnes at være nødvendige for rådets tilsyn, jf. den foreslåede be-

stemmelse i retsplejelovens § 143, stk. 3. Endvidere finder landsforeningen

det bekymrende, at der med den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens §

143 b, stk. 4, kan gøres undtagelse fra Advokatrådets tavshedspligt, således

at rådet kan videregive særlige oplysninger til bl.a. anklagemyndigheden,

politiet og justitsministeren. Landsforeningen påpeger, at bestemmelsernes

indbyrdes forhold medvirker til, at Advokatrådet således kan kræve oplys-

ninger om eksempelvis indrømmelse af skyld eller lignende selvinkrimine-

rende oplysninger fra en klient til dennes forsvarer udleveret for derefter at

videregive disse oplysninger til politiet og anklagemyndigheden.

Som anført i lovforslagets pkt. 3.3.2.1 har Advokatrådet oplyst, at rådet i

praksis anser en advokats manglende deltagelse i tilsyn og udlevering af op-

lysninger i denne forbindelse for at være i strid med god advokatskik, hvil-

ket bekræftes af praksis fra Advokatnævnet.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 143, stk. 3,

er således at kodificere, at Advokatrådet kan kræve alle oplysninger af ad-

vokater, deres autoriserede fuldmægtige og advokatselskaber, herunder ar-

bejdspapirer, korrespondance og andre dokumenter, der skønnes at være

nødvendige for rådets tilsyn af, om der er sket eller vil ske en overtrædelse

af bestemmelserne i retsplejeloven eller bestemmelser fastsat i medfør af

retsplejeloven. Det fremgår endvidere af lovforslaget, at der skal være tale

om nærmere afgrænsede oplysninger, der kan anses at have betydning for,

at Advokatrådet kan vurdere, om advokaten mv. overholder de pligter, stil-

lingen som advokat medfører, og som med rimelighed kan forlanges udle-

veret af advokaten, herunder fordi der ikke er tale om oplysninger, som Ad-

vokatrådet ville kunne fremskaffe på anden vis, jf. bemærkningerne til lov-

forslagets § 1, nr. 3. Hvis det skønnes nødvendigt for rådets tilsyn, vil rådet

således – ligesom i dag – kunne kræve at få udleveret alle oplysninger, her-

under evt. skriftlige notater mv.

Det er således Justitsministeriets opfattelse, at det er tilstrækkeligt præcise-

ret i lovforslaget, at oplysningerne, som Advokatnævnet indhenter gennem

tilsynet, skal danne grundlag for rådets vurdering af, om advokater, advo-

katfuldmægtige og advokatselskaber har begået overtrædelser af de regler,

der regulerer advokathvervet. Øvrige oplysninger, der måtte være blevet

L 18 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

udleveret til rådet gennem tilsynet, om eksempelvis klienters indrømmelse

af skyld eller lignende fortrolige oplysninger afgivet til advokaten, indgår

dermed ikke i denne vurdering.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 143 b, stk.

4, der nu er stk. 3 efter indarbejdelse af en lovteknisk ændring i lovforslaget

ift. høringsudgaven, hvorefter Advokatrådet kan gøre undtagelse fra tavs-

hedspligten ifølge den foreslåede bestemmelse i § 143 b, stk. 1, og videre-

give indhentede oplysninger til Advokatnævnet, politi og anklagemyndighed

og justitsministeren, forudsættes det, at Advokatrådet alene kan videregive

de nødvendige oplysninger om overtrædelser begået af advokater, advokat-

fuldmægtige og advokatselskaber, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1,

nr. 5. Videregivelsen omfatter derfor ikke særlige oplysninger om eksempel-

vis klienters indrømmelse af skyld eller lignende fortrolige oplysninger af-

givet til advokaten.

Advokatrådets indhentelse og modtagelse af oplysninger fra

offentlige myndigheder

Advokatrådet

mener, at Direktoratet for Kriminalforsorgen i den foreslå-

ede bestemmelse i retsplejelovens § 143 a, stk. 2, som de fire allerede opli-

stede myndigheder, bør have særskilt hjemmel til at videregive bestemte op-

lysninger til Advokatrådet efter et skøn, hvor myndigheden vurderer, at op-

lysningerne er relevante for rådets tilsyn med advokater. Rådet opfordrer

desuden til, at det i relation til den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens

§ 143 a, stk. 3, nr. 1, overvejes at begrænse betingelsen om, at oplysningerne

skal have betydning for advokatens erhverv, til fogedretsbegæringer. Efter

rådets opfattelse vil de øvrige kategorier af oplysninger i den foreslåede be-

stemmelse således som altovervejende hovedregel være af betydning for ad-

vokatens erhverv.

Advokatnævnet

angiver, at man forudsætter, at en underretning af Advo-

katrådet efter den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 143 a, stk. 2,

indebærer en pligt til orientering fra nævnets side af den pågældende advo-

kat om underretningen. Endvidere forudsætter nævnet, jf. den foreslåede be-

stemmelse i retsplejelovens § 143 b, stk. 5, vedrørende iagttagelse af fortro-

lighed, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at nævnet kan lade oplysnin-

ger modtaget fra Advokatrådets tilsyn indgå i skriftveksling mellem par-

terne i klagesagen, nævnets kendelse, eventuel offentliggørelse og ved be-

handling af aktindsigtsanmodninger.

L 18 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Danske Advokater

finder, at der bør fastsættes regler om oplysnings- og

partshøringshøringspligt for Advokatrådet ved indhentelse af oplysninger

fra myndigheder i forbindelse med rådets tilsyn, jf. den foreslåede bestem-

melse i retsplejelovens § 143 a, stk. 1.

Datatilsynet

påpeger, at det efter databeskyttelsesforordningens artikel 6

ikke er tilstrækkeligt for behandling, herunder videregivelse af almindelige

ikke-følsomme personoplysninger, at de er ”relevante” for Advokatrådets

tilsyn med advokater, som det fremgår af lovforslagets § 143 a, stk. 2. Da-

tatilsynet henstiller derfor til, at den foreslåede bestemmelse ændres, såle-

des at oplysninger kan videregives, såfremt de er ”nødvendige” for rådets

tilsyn med advokater.

Rigspolitiet

opfordrer til genovervejelse af den foreslåede bestemmelse i

retsplejelovens § 143 a, stk. 1, nr. 2 og 3, om videregivelse af oplysninger

fra politiet og anklagemyndigheden til Advokatrådet, idet Rigspolitiet vur-

derer, at det er yderst begrænset, hvilke tiltag Advokatrådet meningsfuldt

vil kunne iværksætte selvstændigt på baggrund af en indhentet eller udleve-

ret oplysning om en igangværende efterforskning eller sigtelse. Hertil påpe-

ger Rigspolitiet desuden den medfølgende administrative byrde for politiet

og anklagemyndigheden og komplikationerne for politiets arbejde med en

verserende sag. Rigspolitiet henstiller endvidere til, at det præciseres i lov-

forslaget, hvilke typer af strafbare forhold, det vil være relevante at under-

rette om, at en advokat sigtes for, samt konkrete eksempler på videregivelse

efter den foreslåede bestemmelse. Rigspolitiet peger desuden på, at en pligt

til underretning af Advokatrådet allerede på tidspunktet for sigtelse af en ad-

vokat i visse tilfælde vil kunne indebære en risiko for kompromittering af

politiets efterforskning, hvis politiet ønsker at holde efterforskningen mod

advokaten hemmelig. Rigspolitiet foreslår derfor, at der gives mulighed for

at afslå anmodninger om oplysninger på dette stadie. Det samme gør sig ef-

ter Rigspolitiets opfattelse gældende i forhold til indhentelse af oplysninger

fra Anklagemyndigheden på sigtelsesstadiet og i videregivelse af oplysnin-

ger fra Direktoratet for Kriminalforsorgens i forbindelse med politianmel-

delse af en advokat, jf. den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 143

b, stk. 2. Vedrørende underretningspligten efter databeskyttelsesforordnin-

gen foreslår Rigspolitiet, at det præciseres i lovforslaget, at oplysninger

modtaget fra politiet, anklagemyndigheden eller kriminalforsorgen ofte vil

være fortrolige, og at der derfor vil kunne gøres undtagelse fra underret-

ningspligten i medfør af databeskyttelseslovens § 22, stk. 2, nr. 4. Advoka-

trådet bør være særligt opmærksom herpå, og i tvivlstilfælde bør rådet høre

politiet eller anklagemyndigheden.

L 18 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

For så vidt angår forslaget om fastsættelse af regler om oplysnings- og

partshøringspligt for Advokatrådet ved indhentelse af oplysninger i medfør

af lovforslagets § 143 a, stk. 1, skal Justitsministeriet bemærke, at der med

den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 143 b pålægges en tavsheds-

pligt for Advokatrådets medlemmer mv., således at fortrolige oplysninger,

der opnås gennem tilsynsvirksomheden, hemmeligholdes. Fastsættelse af

regler om oplysnings- og partshøringspligt for Advokatrådet i forbindelse

med indhentelse og modtagelse af oplysninger efter den foreslåede bestem-

melse i retsplejelovens § 143 a, stk. 1, vil således efter Justitsministeriets

opfattelse være i modstrid med de hensyn til hemmeligholdelse, der begrun-

der tavshedspligten.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14 har Advokatrådet en

oplysningspligt over for den advokat, som rådet modtager personoplysnin-

ger om. Når rådet modtager personoplysninger om en advokat efter den fo-

reslåede § 143 a, skal rådet således opfylde sin oplysningspligt efter artikel

14, stk. 1-4 over for advokaten, medmindre underretning kan undlades efter

forordningens artikel 14, stk. 5, litra a-d, eller databeskyttelseslovens § 22,

stk. 1. Det er Justitsministeriets vurdering, at de nævnte undtagelsesmulig-

heder fører til, at Advokatrådet i praksis i en række tilfælde vil kunne und-

lade at give advokaten underretning efter artikel 14 i databeskyttelsesfor-

ordningen. Dette er præciseret i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

Justitsministeriet er enig med Advokatnævnet i, at nævnets underretning af

Advokatrådet efter § 143 a, stk. 2, indebærer en pligt til orientering fra næv-

nets side af den pågældende advokat om underretningen. Det er anført i lov-

forslagets bemærkninger under pkt. 3.1.1, at Advokatnævnet – som hidtil –

anses for en del af den offentlige forvaltning, og som følge heraf gælder of-

fentlighedsloven og forvaltningsloven, herunder reglerne om oplysnings-

pligt, for nævnets virksomhed.

For så vidt angår Advokatnævnets bemærkninger til den foreslåede bestem-

melse i retsplejelovens § 143 b, stk. 5, vedrørende iagttagelse af fortrolig-

hed, skal Justitsministeriet bemærke, at den pågældende bestemmelse nu er

udgået af lovforslaget. Justitsministeriet er enig med Advokatnævnet i, at

nævnet og øvrige myndigheder, der modtager oplysninger fra Advokatrå-

dets tilsyn, kan anvende disse oplysninger i forbindelse med varetagelsen af

deres opgaver under iagttagelse af bl.a. forvaltningslovens § 27 og de da-

tabeskyttelsesretlige regler.

L 18 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Vedrørende spørgsmålet om videregivelse af oplysninger fra Direktoratet

for Kriminalforsorgen og kriminalforsorgens institutioner om forhold, der

kan være relevante for Advokatrådets tilsyn, er det, som angivet i lovforsla-

gets pkt. 3.3.1.2, Justitsministeriets vurdering, at det vil kunne varetages

gennem den almindelige mulighed for at orientere rådet om oplysninger,

der er relevante for rådets tilsyn.

For så vidt angår politiets og anklagemyndighedens forpligtelse til videre-

givelse af oplysninger til Advokatrådet på sigtelsestidspunktet, jf. de fore-

slåede bestemmelser i retsplejelovens § 143 a, stk. 1, nr. 2 og 3, skal Justits-

ministeriet bemærke, at der med bestemmelserne er lagt vægt på, at Advo-

katrådet har oplyst, at det er relevant på et så tidligt stadie som muligt at

modtage oplysninger fra anklagemyndigheden eller politiet om, at en advo-

kat er involveret i en straffesag, herunder i form af sigtelser mv., når der er

tale om en sag, der er relevant for Advokatrådets tilsyn. Samtidig pålægges

Advokatrådets medlemmer og ansatte mv. tavshedspligt omkring de oplys-

ninger, som rådet modtager, jf. den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens

§ 143 b. Justitsministeriet anerkender dog Rigspolitiets bemærkninger om,

at videregivelsen af oplysninger vil kunne kompromittere en efterforskning

mod en advokat i det særlige tilfælde, hvor advokaten ikke er underrettet om

efterforskningen. Justitsministeriet har derfor fundet det nødvendigt at ind-

sætte en adgang i den foreslåede bestemmelse for politiet og anklagemyn-

digheden til – helt undtagelsesvist – at afslå anmodninger om oplysninger

fra Advokatrådet. Ud fra samme hensyn er en tilsvarende undtagelsesmu-

lighed ligeledes indsat i den foreslåede bestemmelse i § 143 a, stk. 3, nr. 2,

gældende for Direktoratet for Kriminalforsorgens pligtmæssige videregi-

velse af oplysninger til Advokatrådet, hvis udleveringen af oplysninger vil

kunne kompromittere en eventuel efterforskning mod den pågældende ad-

vokat.

På baggrund af Rigspolitiets høringssvar er der endvidere foretaget en præ-

cisering af bemærkningerne til lovforslagets § 143 a, stk. 2, nr. 1, således at

det nu fremgår, at det ved politiets vurdering af, om bestemte oplysninger

er relevante for Advokatrådets tilsyn, særligt vil være relevant at videregive

oplysninger i sager om alvorlig økonomisk kriminalitet såsom hvidvask, un-

derslæb, mandatsvig m.v. Denne præcisering skal således supplere lovfor-

slagets øvrige bemærkninger om, at der ved politiets vurdering af, hvorvidt

en oplysning om en straffesag er relevant for Advokatrådets tilsyn, skal læg-

ges vægt på, om forholdet direkte eller indirekte kan have betydning for ad-

vokatens udførelse af sit hverv, f.eks. fordi forholdet knytter sig til en klien-

trelation, eller fordi forholdet giver grund til at befrygte, at advokaten ikke

L 18 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

fremadrettet vil overholde de pligter, der følger af stillingen, jf. bemærknin-

gerne til den foreslåede § 143 a, stk. 2, nr. 1. Endvidere omfatter præcise-

ringen anklagemyndighedens vurdering af, hvorvidt en oplysning om en

straffesag er relevant for Advokatrådets tilsyn, idet anklagemyndigheden

skal inddrage de samme momenter som politiet ved vurderingen af, om op-

lysningen kan overdrages, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 143 a, stk.

2, nr. 2.

I lyset af Datatilsynets bemærkninger om grundlaget for behandling af al-

mindelige personoplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 6

har Justitsministeriet præciseret i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.

5, at ved vurderingen af, hvorvidt oplysninger kan videregives til Advokat-

rådet, skal de almindelige databeskyttelsesretlige principper for behandling

af personoplysninger indgå, herunder at personoplysningerne skal være til-

strækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til

de formål, hvortil de behandles, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5,

stk. 1, litra c, og at videregivelsen af personoplysninger skal være nødven-

dig ifølge betingelserne for behandling af almindelige personoplysninger i

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1.

Justitsministeriet er enig i Advokatrådets bemærkninger til den foreslåede

§ 143 a, stk. 3, nr. 1, om, at det ved fogedretsbegæringer navnlig vil være

relevant med en vurdering af begæringens betydning for advokatens hverv.

For så vidt angår de øvrige begæringer nævnt i den foreslåede bestemmelse

forudsættes det, at disse som udgangspunkt vil have betydning for advoka-

tens hverv. Den foreslåede bestemmelse er derfor ændret i overensstem-

melse hermed, således at betingelsen om at foretage en vurdering af betyd-

ningen for advokatens hverv alene gælder for fogedretsbegæringer.

Klagegebyr

Advokatrådet

forudsætter, at klagegebyret ikke tilbagebetales til en klager,

der får sin klage afvist som åbenbart grundløs, jf. retsplejelovens § 147 b,

stk. 3. Rådet foreslår, at det præciseres, i hvilke tilfælde der foreligger en

formel mangel, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6.

Danske Advokater

finder det positivt, at der med lovudkastet skabes mu-

lighed for, at en klage til Advokatnævnet pålægges et gebyr. Endvidere op-

fordrer Danske Advokater til, at regler herom udstedes med virkning samti-

dig med lovens ikrafttræden.

L 18 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Forbrugerrådet Tænk

støtter ikke lovudkastets forslag om indførelse af

hjemmel til at opkræve gebyr for indgivelse af klage til Advokatnævnet og

henviser til lovforslagets bemærkninger, hvoraf fremgår, at Justitsministe-

riet tidligere har udtalt sig imod at indføre en gebyrordning. Endvidere fin-

der Forbrugerrådet Tænk ikke muligheden for at opkræve et klagegebyr be-

grundet i lovforslaget og påpeger i den forbindelse bl.a., at indførelsen af et

gebyr på Advokatnævnets område ikke kan sammenlignes med gebyrerne,

der i dag opkræves for indgivelse klager til Revisornævnet eller andre nævn.

For så vidt angår gebyrets beløbsmæssige størrelse påpeger Forbrugerrådet

Tænk, at det skal overholde kravene i artikel 8, litra c), i Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2013/11/EU af 21. maj 2013 om alternativ tvistbilæg-

gelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af for-

ordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (direktiv om ATB på

forbrugerområdet), hvorefter procedurer omfattet af direktivet skal være

gratis eller kun forbundet med et symbolsk beløb for forbrugerne.

Landsforeningen KRIM

anerkender, at et stort antal gentagne og ofte

grundløse klager belaster Advokatnævnets ressourcer, men landsforeningen

påpeger bl.a., at et gebyr for indgivelse af klage til Advokatnævnet vil kunne

afholde utilfredse og økonomisk svage klienter fra at klage.

Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6, er formålet med

indførelse af et gebyr for indgivelse af klager til Advokatnævnet at søge at

mindske antallet af åbenbart grundløse klager med henblik på at sikre, at

nævnet kan bruge sine ressourcer bedst muligt. Det skal dernæst bemærkes,

at det med den foreslåede bestemmelse også forudsættes, at gebyret tilba-

gebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold, eller hvis klagen afvi-

ses pga. formelle mangler. Det bemærkes i den forbindelse, at der med for-

melle mangler for eksempel tænkes på et tilfælde, hvor en klage er indgivet

til det forkerte nævn, eller hvis fristen for indgivelse af klage er overskredet,

jf. retsplejelovens § 147 b, stk. 2. Derimod skal der ikke ske tilbagebetaling

af klagegebyret i tilfælde, hvor en klage afvises som åbenbart grundløs ef-

ter en (forenklet) realitetsbehandling af klagen, jf. retsplejelovens § 147 b,

stk. 3. Justitsministeriet har præciseret dette i bemærkningerne til lovforsla-

gets § 1, nr. 6.

Ved fastlæggelsen af størrelsen af gebyret vil Justitsministeriet tage højde

for forbrugerklagelovens regler om forbrugeres adgang til hurtig, billig og

effektiv klagesagsbehandling, der gennemfører artikel 8 i direktiv om ATB

på forbrugerområdet.

L 18 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Frakendelse

Advokatrådet

finder det tilfredsstillende, at Advokatnævnet, hvis betingel-

serne herfor i øvrigt er opfyldt, kan foretage en betinget frakendelse af ret-

ten til at udøve advokatvirksomhed mv., uden at der nødvendigvis forelig-

ger en påstand herom fra rådet. Derudover finder rådet, at en sag om ”fuld-

byrdelse” af den betingede frakendelse kun bør ske efter en påstand fra Ad-

vokatrådet og ikke udelukkende på baggrund af en klage fra andre klagebe-

rettigede. Rådet forudsætter endvidere, at der i sager om frakendelse skal

udpeges en forsvarer for den pågældende advokat.

Advokatnævnet

bemærker, at det vil give udfordringer i forhold til at sam-

mensætte et nyt samlet habilt nævn, hvis sagerne om midlertidig frakendelse

skal behandles af det samlede nævn, og disse nævnsmedlemmer senere er

inhabile ved behandlingen af selve frakendelsessagen. Advokatnævnets for-

mandskab angiver, at man forudsætter, at sager med påstand om midlertidig

frakendelse fordrer en påstand herom fra Advokatrådet, og at der udpeges

en forsvarer for den indklagede advokat. Formandskabet angiver, at dette

vil være i overensstemmelse med nuværende praksis i sager med påstand

om frakendelse. Endvidere bemærker formandskabet, at der ved fuldbyr-

delse af en betinget frakendelse på baggrund af en klage fra andre end Ad-

vokatrådet bør ske forelæggelse af klagen for Advokatrådet, så rådet kan

vurdere, om de vil indtræde med påstand om, at den betingede frakendelse

skal fuldbyrdes, og at der i givet fald bør udpeges en forsvarer for den på-

gældende. I forhold til bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 147

c, stk. 7, bemærker Advokatnævnet, at den pågældende bemyndigelse, der

fordrer en fravigelse af forvaltningslovens regler, efter nævnets opfattelse

kræver en direkte hjemmel i retsplejeloven.

Danske Advokater

finder det positivt, at domstolene hurtigt træffer afgø-

relse, når der er anlagt sag vedrørende Advokatnævnets afgørelse om mid-

lertidig frakendelse. Danske Advokater bemærker imidlertid, at det også er

vigtigt, at rettens afgørelse træffes inden for de – også tidsmæssige – ram-

mer, som en grundig og forsvarlig behandling forudsætter, og foreslår der-

for 4-ugers fristen for domstolsprøvelse af en afgørelse om midlertidig fra-

kendelse ændret, så retten i stedet træffer afgørelse hurtigst muligt og senest

inden 8 uger efter sagens anlæg.

Forbrugerrådet Tænk

bemærker – under henvisning til Advokatnævnets

høringssvar på dette punkt – at man ikke er enig i, at sager ved Advokat-

L 18 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

nævnet vedrørende frakendelse nødvendigvis forudsætter en påstand herom

fra Advokatrådet.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt sager om frakendelse af advokatbe-

skikkelse ved Advokatnævnet forudsætter en påstand herom fra Advokatrå-

det, lægger Justitsministeriet til grund, at nævnet efter den nuværende prak-

sis kun frakender en advokat retten til at drive advokatvirksomhed, hvis Ad-

vokatrådet har nedlagt påstand herom. Begrundelsen for denne praksis er

efter det oplyste, at nævnet ikke af egen drift under forberedelsen af en sag

skal tage stilling til, om sagen er alvorlig nok til at rejse spørgsmål om (ube-

tinget) frakendelse. Justitsministeriet bemærker, at denne praksis også bør

omfatte den foreslåede mulighed for midlertidig frakendelse. Derimod for-

udsættes en påstand fra Advokatrådet ikke i sager om betinget frakendelse,

da denne sanktion ikke endeligt udløser en retsvirkning om frakendelse for

den pågældende advokat, hvorfor Justitsministeriet vurderer, at der ikke er

behov for samme retssikkerhedsmæssige garantier for den pågældende ad-

vokat som i en sag om ubetinget frakendelse.

Det lægges endvidere til grund, at der ved sager om fuldbyrdelse af en be-

tinget frakendelse på baggrund af en klage fra andre end Advokatrådet skal

ske forelæggelse af klagen for Advokatrådet med henblik på, at rådet kan

vurdere, om man vil indtræde i sagen med påstand om, at den betingede fra-

kendelse skal fuldbyrdes. Justitsministeriet lægger i den forbindelse til

grund, at rådet, efter at Advokatnævnet har afsagt kendelse om betinget fra-

kendelse, får forelagt alle efterfølgende klager over den pågældende advo-

kat. I de nævnte sager, hvor der kan opstå spørgsmål om frakendelse, for-

udsætter Justitsministeriet desuden, at der udpeges en forsvarer for den på-

gældende advokat.

For så vidt angår muligheden for at sammensætte et habilt nævn i sager,

hvor der har været truffet afgørelse om midlertidig frakendelse under be-

handlingen af sagen, vurderer Justitsministeriet, at lovforslaget giver til-

strækkelig fleksible rammer for, at nævnet kan løse denne udfordring ved

brug af nævnsmedlemmernes stedfortrædere og/eller ved, at spørgsmålet

om midlertidig frakendelse kan behandles af en afdeling i nævnet. Justits-

ministeriet vil gå i dialog med Advokatnævnet om en praktisk løsning af

dette i forbindelse med fastsættelsen af nærmere regler for nævnets behand-

ling af sager om midlertidig frakendelse, jf. den foreslåede bemyndigelses-

bestemmelse i retsplejelovens § 147 c, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

L 18 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

For så vidt angår forslaget om at forlænge den foreslåede 4-ugers frist for

domstolsprøvelsen af en nævnsafgørelse om midlertidig frakendelse, jf. den

foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 147 g, stk. 2, 3. pkt., kan Justits-

ministeriet tilslutte sig, at der i disse sager er behov for at sikre, at retten

har betryggende rammer for at træffe en korrekt afgørelse. Heroverfor står

dog det forhold, at afgørelsen er meget indgribende for advokaten, og at

indbringelse af en afgørelse om midlertidig frakendelse som udgangspunkt

ikke tillægges opsættende virkning, jf. den foreslåede bestemmelse i rets-

plejelovens § 147 g, stk. 3. Advokaten vil derfor som udgangspunkt ikke

kunne virke som advokat, før retten har taget stilling til spørgsmålet om

midlertidig frakendelse.

Vedrørende bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 147 c, stk. 7,

skal Justitsministeriet bemærke, at det nu er præciseret i lovteksten, at for-

valtningslovens § 8, stk. 1, og § 21, stk. 1, og det forvaltningsretlige offici-

alprincip forventeligt vil blive fraveget ved justitsministerens fastsættelse af

regler efter bestemmelsen.

Separat behandling af tvangsbøder ved Advokatnævnet

Advokatnævnet

finder, at en separat behandling af spørgsmål om tvangs-

bøde er uhensigtsmæssig eller uladsiggørlig i sager, hvor Advokatrådet sam-

tidig med påstanden om tvangsbøde har nedlagt påstand om andre sanktio-

ner. Nævnet bemærker dertil, at sådanne påstande fra Advokatrådet ofte vil

have en indbyrdes sammenhæng.

Justitsministeriet skal bemærke, at det efter ministeriets opfattelse vil være

muligt at foretage en særskilt vurdering af spørgsmålet om pålæggelse af

tvangsbøder i sager, hvor Advokatrådet samtidig med sagen om overtræ-

delse af oplysningspligten med dertilhørende påstand om tvangsbøde i øv-

rigt nedlægger påstand om sanktioner som følge af tilsidesættelse af andre

pligter. Det fastholdes derfor i lovforslaget, at Justitsministeriet forudsæt-

ter, at nævnet vil kunne behandle spørgsmålet om tvangsbøder separat med

henblik på at kunne træffe en hurtig afgørelse om dette spørgsmål.

III.

Lovforslaget

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, er der i det frem-

satte lovforslag foretaget følgende ændringer:

L 18 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Der er, som angivet ovenfor under afsnit 3 og 4, foretaget ændringer i den

foreslåede § 143 b. Ændringerne er primært af lovteknisk karakter og fast-

slår navnlig Advokatrådets tavshedspligt svarende til forvaltningslovens §

27, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f. Der henvises til pkt. 3.3.1 og

3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 5.

Der er, som angivet ovenfor under afsnit 4, foretaget ændringer i de fore-

slåede § 143 a, stk. 1, nr. 2 og 3, om politiets og anklagemyndighedens und-

tagelsesvise adgang til at undlade at videregive oplysninger og i de foreslå-

ede § 143 a, stk. 3, nr. 1 og 2, om domstolenes forpligtelse til at videregive

oplysninger samt om Direktoratet for Kriminalforsorgens undtagelsesvise

adgang til at undlade at videregive oplysninger. Der henvises til pkt. 3.3.1

og 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 5.

Det er, som angivet ovenfor under afsnit 6, nu præciseret i lovteksten samt

bemærkningerne til den foreslåede § 147 c, stk. 7, at forvaltningslovens § 8,

stk. 1, og § 21, stk. 1, og det forvaltningsretlige officialprincip vil kunne

fraviges ved justitsministerens fastsættelse af regler efter bestemmelsen.

Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 10.

Der er foretaget nogle mindre tilføjelser til lovforslagets bemærkninger.