L 178 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
L 178 Bilag 1
Offentligt

Energistyrelsen

Att.:

[email protected]

med kopi til

[email protected], [email protected]

[email protected].

10. januar 2019

Høring over forslag til lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og

lov om naturgasforsyning.

Det Økologiske Råd takker for muligheden for at kommentere ovnnævnte forslag til lovændring.

Vi har kommentarer vedrørende den del, der omhandler reguleringen af naturgassolidaritet ved

Europæiske kriser:

Det Økologiske Råd undrer sig over, at høringsudkastets forslag til bestemmelser for naturgassen

synes at mangle en fremadskuende del, hvor integrationen mellem de forskellige energiformer og

deres omkostningsoptimale lagringsmuligheder medtænkes.

Med beslutninger om overgang til over 100 % VE i elnettet og mindst 90 % VE i fjernvarmen senest

i 2030, vil den fossile naturgas' nuværende forsyningsfunktion og rolle i Danmark blive væsentligt

reduceret.

Samtidig vil mængden af grønne gasser, som opgraderes til bionaturgas eller syntese naturgas,

stige med henblik på, at disse grønne gasser skal udgøre rygraden i den nødvendige etablering af

energilagre til stabilisering af et voksende el-system. El-systemet vil i stadig stigende grad baseres

på fluktuerende produktionsformer fra vind og sol.

Det må forventes, at med stærkt stigende krav til udfasning af fossile gasser, vil der opstå separate

prissætninger for fossile gasser og VE-gasser handlet på certifikater. Og der vil være separate

funktioner og leveringsaftaler for disse to typer af gasser.

Endvidere vil de danske gaslagre udgøre et stort og i stigende grad anvendt prisbilligt lager for

metaniseret CO

fra overskydende el, som let kan konverteres tilbage til el, når vind og sol ikke

leverer.

Det betyder i realiteten, at en del af de danske gaslagre faktisk skal konverteres i retligt forstand

fra et lager til fossile gasser til direkte levering og anvendelse som gas, suppleret med et el-lager,

hvor gas-formen er at betragte på lige fod med et batteri, bare langt billigere.

L 178 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Og her skal "el-lageret" nødvendigvis holdes fri fra eventuelle nødberedskaber, da dette lager

netop har til formål at opretholde forsyningssikkerheden for el i Danmark - og ikke tænkes at

skulle anvendes til afbrænding til simple opvarmnings- og produktionstekniske formål.

Disse to adskilte funktioner - fysisk placeret i samme lagre - skal holdes adskilt i lovgivningen, idet

både formål, oprindelse af gasser og prissætning af gastyper, må forventes at være væsentlig

forskellige.

Endelig vil vi gerne henvise til Energiforligets aftale om udarbejdelse af en egentlig dansk gasplan.

Denne gasplan må forventes at behandle netop ovenstående problemstillinger indgående, hvorfor

det synes hensigtsmæssigt at sikre denne mulighed allerede i ovennævnte lovgivning.

Med venlig hilsen

Chr. Jarby

Seniorrådgiver

Det Økologiske Råd

-2-

L 178 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Att.: Specialkonsulent Mette Louise Horneman

Pr. e-mail:

[email protected];

cc:

[email protected]; [email protected];

[email protected]

17. januar 2019

Høring over forslag til lov om ændring af lov om Energinet, lov om elfor-

syning og lov om naturgasforsyning

–

j.nr. 2018 - 14809

Tak for muligheden for at kommentere lovforslagene.

Vi har ingen kommentarer af regnskabs- eller revisionsmæssig karakter.

FSR

–

danske revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 4183

Konto nr. 2500102295

Med venlig hilsen

Jeanette Staal

formand for FSR

–

danske revisorers

Forsyningsarbejdsgruppe

Mads Heldbo Jensen

student

L 178 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

15. januar 2019

FSE høringssvar

Høring over forslag til Lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsy-

ning og lov om naturgasforsyning

Hermed følger FSE’s bemærkninger til

Høring over forslag til Lov om ændring af lov

om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning.

Det er FSE’s opfattelse, enhver strukturel ændring af en offentlig virksomhed bør ta-

ge hensyn til målet om at undgå en forøgelse af bureaukrati og administration. Des-

uden bør reguleringen af Energinet følge anbefalingerne i statens ejerskabspolitik

udarbejdet af Finansministeriet, og der bør gøres rede for, hvorvidt lovforslaget føl-

ger disse anbefalinger. Specifikt bør det belyses, hvorvidt anbefalingerne i statens

ejerskabspolitik omkring ansvarsfordeling mellem bestyrelsen i moderselskabet og

ejerministerens indgriben er overholdt.

Det angives i høringsbrevet, at årsagen til ændringen af Energinets selskabsstruktur

er at, ”Energinets

opgaveportefølje er vokset betydeligt som følge af politiske beslut-

ninger siden selskabets stiftelse, hvilket har givet udfordringer i forhold til styring af

de enkelte forretningsområder.”.

FSE har siden oprettelsen af Energinet haft et tæt samarbejde med virksomheden.

FSE kan ikke genkende de udfordringer, som høringsbrevet henviser til. Det er derfor

FSE’s opfattelse, en ændring af selskabsstrukturen kun bør gennemføres efter en

grundig analyse af virksomhedens opgaver, herunder en effektiv drift af elsystemet

sammen med håndteringen af aktørerne i elmarkedet og den internationale og euro-

pæiske sammenhæng, som virksomheden indgår i.

Det er naturligt, at opgaver som gasdistribution og gaslagrene organiseres som selv-

stændige datterselskaber, men derudover bør unødvendige selskabsdannelser und-

gås, medmindre saglige hensyn taler for dette.

Oprettelsen af en lang række datterselskaber med egne selvstændige bestyrelser og

direktion i en offentlig virksomhed med samlet under 1.500 medarbejdere vil ikke

bidrage til en formindskelse af administration og bureaukrati i den offentlige sektor.

Ændringen syntes ikke målrettet mod at skabe en øget gennemsigtighed og service

til brugere af elsystemet og aktørerne i elmarkedet.

Håndtering af de opgaver, hvor virksomheden har en myndighedsrolle, bør kunne

håndteres med en tydelig ansvarsplacering internt i virksomheden. FSE opfordrer til,

FSE Foreningen for Slutbrugere af Energi – Tyttebærkvisten 7 – 5500 Middelfart

CVR

nr. 25 84 03 05

Telefon: 28 11 23 00 – [email protected] – www.fse.dk

L 178 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

15. januar 2019

det belyses, hvordan denne problemstilling håndteres i andre lande i EU på en sådan

måde, danske særordninger undgås.

Det burde indgå i overvejelserne omkring Energinet selskabsstruktur, den danske

systemansvarlige virksomhed er underlagt den samme regulering i forhold til driften

af elnettet, som man er i de øvrige EU-medlemsstater. Derfor er det naturligt at se

mod udlandet i forhold til håndtering af myndighedsopgaver indenfor samme regule-

ring.

Det bør sikres, Energinets selskabsstruktur svarer til den sammenhæng, som virk-

somheden indgår i – herunder specielt i samarbejdet med øvrige systemansvarlige

virksomheder i de øvrige medlemsstater i EU. Energinets selskabsstruktur bør derfor

ikke afhænge væsentligt fra f.eks. de øvrige nordiske systemoperatører. Det er vig-

tigt, Energinet kan indgå i et tæt samarbejde med de andre nordiske systemansvarli-

ge omkring driften af det nordiske elsystem på lige fod med de andre selskaber.

Det samme gælder naturligvis for samarbejdet med andre europæiske systeman-

svarlige.

FSE er bekymret for, en opsplittet selskabsstruktur vil medføre udfordringer for virk-

somheden i dens samarbejde med øvrige systemansvarlige virksomheder.

Venlig hilsen

Anders Plejdrup Houmøller

Sekretær for FSE

FSE Foreningen for Slutbrugere af Energi – Tyttebærkvisten 7 – 5500 Middelfart

CVR

nr. 25 84 03 05

Telefon: 28 11 23 00 – [email protected] – www.fse.dk

L 178 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energistyrelsen

Sendt til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Journalnummer 2018-14809.

Dok. ansvarlig: MSJ

Sekretær:

Sagsnr: s2019-039

Doknr: d2019-1167-4.0

17-01-2019

Høring af lov om ændring af lov om elforsyning, lov om Energinet og lov

om naturgasforsyning

Dansk Energi takker for muligheden for at komme med kommentarer til lov om ændring af lov

om elforsyning, lov om energinet og lov om naturgasforsyning.

Helt overordnet er Dansk Energi positiv over for et krav om forudgående ministergodkendelse

af de datterselskaber Energinet ønsker at oprette. Det sikrer en hensigtsmæssig varetagelse

af opgavetilrettelæggelsen i Energinet og flugter med Energinets varetagelse af myndigheds-

opgaver i moderselskabet.

I forhold til de foreslåede nye gebyrhjemler på henholdsvis el- og naturgasområdet, har Dansk

Energi generelt et stort fokus på håndteringen af den nye struktur for opkrævning af gebyrer

for myndighedsbehandling hos selskaberne, som indførtes med lov nr. 1399 af 5. december

2017. I den forbindelse ser Dansk Energi et behov for vedvarende opmærksomhed på, at der

sker en grundbeløbsopkrævning, hvor der er en modydelse i bredere forstand og at timebeta-

ling alene finder anvendelse på den myndighedsbehandling, hvor selskaberne reelt får en di-

rekte modydelse.

I det følgende vil ovenstående blive nærmere uddybet.

Ændring til lov om Energinet

Ministergodkendelse af datterselskaber

Dansk Energi er positiv over for en et krav om forudgående ministergodkendelse af de datter-

selskaber Energinet ønsker at oprette og hæfter sig ved, at det af lovbemærkningerne til lov-

bestemmelsen anføres, at ministeren herved kan sikre sig, at varetagelsen af Energinets op-

gaver tilrettelægges under en hensigtsmæssig organisering, som blandt andet lever op til kra-

vet om at bevare myndighedslignende opgaver i moderselskabet.

Dansk Energi finder det ligeledes positivt, at driftsmæssige opgaver kan varetages i dattersel-

skaber og at det foreslås, at det eksplicit og utvetydigt fremgår af loven, at myndighedsopgaver

og fastlæggelse af de overordnede retningslinjer for den samlede virksomhed

ikke

kan vare-

tages i datterselskaber. Det skaber samlet set en større grad af transparens omkring

L 178 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energinets opgaveportefølje og kan være med til at skabe entydighed i Energinets myndig-

hedsvaretagelse.

I den forbindelse hæfter Dansk Energi sig naturligvis også ved lovbemærkningerne, hvoraf det

fremgår, at med en adskillelse af Energinets virksomhedsjuridiske funktioner og de myndig-

hedslignende opgaver sikres det, at virksomhedshensyn ikke overvægtes i administrationen

af myndighedsopgaverne. Samtidig lægges der i bemærkningerne vægt på, at opdelingen af

driftsmæssige opgaver og myndighedslignende opgaver, minimerer risikoen for, at der foreta-

ges usaglige dispositioner og opstår interessekonflikter.

En sådan tydeliggørelse af Energinets forskellige roller bakker Dansk Energi naturligvis op om

–

om end det i lovforslaget yderligere bør tydeliggøres hvad der menes med

myndighedslig-

nende opgaver.

Begrebet optræder i selve lovteksten og bør derfor underbygges yderligere i

lovbemærkningerne således, at der ikke kan sås tvivl om hvad der menes med begrebet.

Ministergodkendelse af vedtægter

Dansk Energi skal herudover bemærke, at det foreslås, at ministeren skal godkende vedtæg-

terne for Energinets helejede datterselskaber. I den forbindelse anføres det i bemærkningerne,

at ministeren skal sikre at Energinets aktiviteter organiseres ud fra de hensyn, der foreskrives

i lov om Energinet og bemærkningerne hertil. Videre anføres det, at dette kan eksempelvis

gælde opdelingen af konkurrenceudsatte og ikke-konkurrenceudsatte aktiviteter, som ikke må

varetages i samme selskaber, og hvor der ikke må være personsammenfald i ledelserne for

de pågældende selskaber.

Dansk Energi bakker naturligvis op om dette hensyn. Imidlertid har Dansk Energi svært ved at

se hvad det er for konkurrenceudsatte aktiviteter Energinet varetager, hvor habilitetsbestem-

melserne i de gældende el- og naturgasforsyningslove finder anvendelse. Det er uklart, om

bemærkningen er møntet på eventuelle fremadrettede, konkurrenceudsatte aktiviteter. I så

fald bør det tydeliggøres hvilke, der er tale om.

Principielt finder Dansk Energi det positivt med et generelt fokus på funktionel adskillelse

–

for Energinets vedkommende i særdeleshed med fokus på adskillelse mellem Energinets virk-

somhedsjuridiske funktioner og de myndighedslignende opgaver. Vi finder derfor, at det i langt

højere grad kan afspejles i bemærkningerne, at der i sådanne vedtægter bør være et generelt

vedvarende fokus på denne adskillelse mellem virksomhedsdrift og myndighedsopgaver, her-

under fx i forhold til deling af data datterselskaberne imellem.

Der bør således være ganske klare retningslinjer og instrukser for hvad en medarbejder i dat-

terselskab 1 må dele med en medarbejder i datterselskab 2. Dette er naturligvis i særdeleshed

relevant på datahubområdet, hvor datahubben nu er blevet udskilt i selvstændigt selskab un-

der Energinet og hvor det kan synes uklart hvilke retningslinjer, der gælder.

I det hele taget bør der være et fokus på sikring af vandtætte skodder

–

ikke alene på de

områder, hvor den nuværende lovgivning (måske) kræver det, men også ift. sikring af en fort-

sat adskillelse mellem Energinets virksomhedsjuridiske funktioner og de myndighedslignende

opgaver.

L 178 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bestyrelser i datterselskaber

–

koncerndirektion skal have flertal

Af forslaget fremgår det, at direktionen i Energinet skal have flertal i bestyrelserne i Energinets

helejede datterselskaber.

Dette må forstås således, at der i udgangspunktet ønskes personsammenfald mellem direkti-

onsmedlemmer i Energinets moderselskab og bestyrelsen i et helejet datterselskab. Bestem-

melsen kan fraviges. Af lovbemærkningerne fremgår det, at fravigelsesmuligheden skal sikre

fleksibilitet ift. bestyrelsessammensætning i selskaber hvor andre hensyn vejer tungere end

hensynet til en ubrudt styringskæde fra ejerminister ned i datterselskabet.

Imidlertid fremgår det ikke af bemærkningerne, at hensynet til uafhængighed vil kunne spille

en rolle for vurderingen af en fravigelse. Dansk Energi finder, at det af lovbemærkningerne bør

fremgå, at såfremt det findes, at der ikke kan sikres tilstrækkelig uafhængighed og fortsat fokus

på adskillelse mellem Energinets virksomhedsjuridiske funktioner og de myndighedslignende

opgaver, bør undtagelsesmuligheden anvendes, så personsammenfald undgås.

Ændring til lov om elforsyning

Ny gebyrbestemmelse efl § 51 d

Med bestemmelsen indføres en forpligtelse for elproduktionsvirksomheder, netvirksomheder

og balanceringsvirksomheder til halvårligt at betale for myndighedernes tilsyn i relation til det

alene beredskab og it-beredskabet.

Baggrunden for bestemmelsen er, at det forventes, at den nuværende tilsynsopgave, som har

ligget hos Energinet, flyttes til Energistyrelsen, hvilket Dansk Energi finder ganske positivt.

Ministeren bemyndiges til i en bekendtgørelse at fastsætte størrelsen på det gebyr, der skal

betales. Herudover forventes det, at størrelsen af gebyret vil følge den kategoriinddeling, der

følger af beredskabsbekendtgørelserne. Dansk Energi forventer naturligvis, at branchen bliver

inddraget i arbejdet med bekendtgørelsen, således at der kan findes en hensigtsmæssig og

retfærdig inddeling af de nævnte kategorier.

Dansk Energi bemærker, at det af lovbemærkningerne ikke fremgår, om der er tale om en

opkrævning med afsæt i en timebetaling eller en grundbeløbsopkrævning. Det skal i den for-

bindelse bemærkes, at Dansk Energi har et stort fokus på håndteringen af den nye struktur for

opkrævning af gebyrer for myndighedsbehandling hos selskaberne, som indførtes med lov nr.

1399 af 5. december 2017. I den forbindelse ser Dansk Energi et behov for vedvarende op-

mærksomhed på, at der sker en grundbeløbsopkrævning, hvor der er en modydelse i bredere

forstand og at timebetaling alene finder anvendelse på den myndighedsbehandling, hvor sel-

skaberne reelt får en direkte modydelse. Dansk Energi skal derfor opfordre til, at denne son-

dring tydeligere fremgår af lovbemærkningerne. Alternativt, at der henvises til lovbemærknin-

gerne herom fra lov nr. 1399.

Myndigheders generelle tilsyn med et specifikt område, i dette tilfælde beredskab, er ikke at

betragte som en myndighedsbehandling, hvor der er en direkte modydelse for det enkelte sel-

skab. Dansk Energi skal derfor opfordre til, at der i den kommende bekendtgørelse for opkræv-

ning for myndighedsbehandling på beredskabsområdet anvendes en model, der bygger på en

grundbeløbsopkrævning.

L 178 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Ændring til lov om naturgasforsyning

Dansk Energi har ingen kommentarer til det foreslåede.

Imidlertid er Dansk Energi blevet opmærksom på en uhensigtsmæssighed i forhold til gebyr-

opkrævning for myndighedernes tilsyn med naturgasforsyningspligtbevillingerne.

Det drejer sig om, at de forsyningspligtige naturgasvirksomheder, der har vundet forsynings-

pligten på baggrund af et udbud, umiddelbart ikke har mulighed for at overvælte omkostnin-

gerne til myndighedsbetaling på naturgasforsyningspligtkunderne. En mulighed, som ellers

er tilgængelig på alle andre områder, hvor virksomhederne bliver opkrævet for myndigheds-

betaling. Det skyldes, at det af naturgasforsyningslovens § 37 b fremgår specifikt hvad det er

de forsyningspligtige naturgasleverandører kan opkræve:

Stk. 3. For naturgasleverandører, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed ved

udbud efter § 27, fastsættes prisen for naturgas leveret fra selskabet i dets egenskab af for-

syningspligtigt selskab til det ved udbuddet tilbudte tillæg til den månedlige gaspris og prisen

for transmission i Danmark. Tillægget skal dække alle øvrige omkostninger, herunder fleksi-

bilitetsomkostninger og omkostninger til transmission uden for Danmark, og avance. Den an-

vendte månedlige gaspris i udbuddet fastsættes ud fra prisen på et relevant gasmarked. Pri-

sen for transmission i Danmark udmeldes af Energinet.

Det virker dog ganske urimeligt, hvis ikke de forsyningspligtige naturgasleverandører, kan

vælte denne omkostning over på forbrugerne

–

som også tidligere gjort, - blot via transmissi-

onstariffen. Derfor er Dansk Energi også af den opfattelse, at der er tale om en forglem-

melse, når der ikke er taget højde for dette i forbindelse med udarbejdelsen af lov nr. 1399

fra 2017.

Dansk Energi mener således ikke det kan have været hensigten med den daværende æn-

dring af gebyropkrævningen, at de forsyningspligtige gasleverandører skulle stilles ringere

end de øvrige virksomheder. Det skal hertil bemærkes, at der netop har udmeldt en forlæn-

gelse af de tidligere udbudte forsyningspligtbevillinger/priser, hvilket gør problemstillingen

ekstra vigtig at løfte.

Vi skal derfor opfordre til, at der med nærværende forslag til ændring af naturgasforsynings-

loven, samtidig foretages en ændring af § 37 b, således, at den lovgivningsmæssige fastsæt-

telse af udbudsprisen ikke stiller sig hindrende i vejen for, at de forsyningspligtige naturgas-

virksomheder kan foretage en hensigtsmæssig håndtering af omkostningen i prisen.

Med venlig hilsen

Dansk Energi

Mathilde Øelund Salskov Jensen

L 178 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

NOTAT

Til:

Energistyrelsen.

[email protected].

Kopi til

[email protected]

Journalnummer 2018-14809.

Af:

Dansk Fjernvarme, Kim Behnke,

[email protected]

Fjernvarmens Hus

Merkurvej 7

DK-6000 Kolding

Tlf. +45 7630 8000

[email protected]

www.danskfjernvarme.dk

cvr dk 55 83 10 17

HØRING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGINET, LOV

OM ELFORSYNING OG LOV OM NATURGASFORSYNING

10. januar 2019

Side 1/8

Dansk Fjernvarme kvitterer for muligheden for at afgive høringsbidrag på lovændrin-

gerne. Dansk Fjernvarme har kun bemærkninger til lovændringerne angående de supple-

rende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opret-

holdelse af gasforsyningssikkerheden m.v.

Formålet med lovændringen angives at være overholdelsen af Danmarks forpligtelser i

henhold til EU-retten. Med lovforslaget fastsættes supplerende regler til Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 af 25. oktober 2017 om foranstaltninger til

opretholdelse af gasforsyningssikkerheden. Forordningen har umiddelbar og direkte virk-

ning, men indeholder dog på visse områder krav om at medlemsstaterne skal fastsætte

nærmere regler. Dette gennemføres ved en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter

Energi-, Forsynings- og Klimaministeren kan fastsætte regler i en gasforsyningskrise.

Dansk Fjernvarme har på vegne af ca. 400 fjernvarmeselskaber stor interesse i området,

eftersom der fortsat i en årrække vil være anvendelse af naturgas i fjernvarmesektoren,

samt at forordningen også omfatter fjernvarmeforsyningen i en gasforsyningskrise.

Dansk Fjernvarme har noteret os, at det i bemærkningerne fremgår, at en række prakti-

ske forhold skal nærmere afklares og at ministeren gennem bekendtgørelser skal fast-

sætte de nærmere bestemmelser. Fra Dansk Fjernvarme er vi til rådighed for drøftelse af

disse nærmere regler og bidrager til den praktiske udførelse i fjernvarmesektoren og de

berørte fjernvarmeselskaber.

Af bemærkningerne fremgår bl.a. følgende forhold til nærmere udmøntning.

Det foreslås endvidere, at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til ved bekendtgø-

relse at fastsætte en række af de regler, der sikrer gennemførelsen og anvendelsen af gasforsy-

ningssikkerhedsforordningens bestemmelser, herunder især forpligtelsen til i en given situation at

være i stand til umiddelbart at iværksætte solidaritetsforanstaltninger.

L 178 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Det foreslås, at ministeren i medfør af den foreslåede bestemmelse bl.a. bemyndiges til at udstede

regler om fastsættelse af og inddeling af beskyttede kundegrupper i en gasforsyningskrise. Som det

fremgår af afsnit 3.3.2. kan medlemsstaterne efter gasforsyningssikkerhedsforordningens artikel 2,

nr. 5, og artikel 2, nr. 6, fastsætte, hvilke gaskunder der omfattes af henholdsvis kredsen af »be-

skyttede kunder« og kredsen af »solidaritetsbeskyttede kunder«.

Som en del af den foreslåede bemyndigelse foreslås det endvidere, at ministeren skal kunne fast-

sætte nærmere regler om en metode til identifikation af de kunder, der falder inden for hver af de

beskyttede kundegrupper. For at kunne iværksætte konkrete foranstaltninger med henblik på at

sikre gasforsyning i en gasforsyningskrise, er det således en forudsætning, at der er foretaget en

forudgående inddeling af de enkelte kunder i henholdsvis »solidaritets beskyttede« og »beskyt-

tede« kundegrupper. Det forventes, at en sådan identifikation og inddeling af kunder eksempelvis

kan ske på baggrund af bl.a. branchekoder eller lignende.

Det foreslås med bemyndigelsen ligeledes, at ministeren skal kunne udstede regler om, at distribu-

tionsselskaber, transmissionsselskaber og gasfyrede kollektive fjernvarmeanlæg skal udarbejde,

opbevare og videresende oplysninger om kundegruppernes beskyttelse og deres gasforbrug og om

kundernes andel af gas anvendt som brændsel i en fjernvarmeforsyning.

Det er således en forudsætning for gennemførelse af foranstaltninger i en gasforsyningskrise, her-

under eventuelt foranstaltninger, der skal hindre uberettiget brug af gas, jf. gasforsyningssikker-

hedsforordningens artikel 10, stk. 1 2. afsnit, at der foreligger tilgængelige oplysninger om de en-

kelte kunders beskyttelse.

Det er forventningen, at der vil blive fastsat regler om, at selskaberne skal udarbejde og opbevare

lister over deres kunder med udgangspunkt i den af ministeren fastsatte metode til inddeling i kun-

degrupper. Det er endvidere forventningen, at der kan fastsættes regler om, at en sådan liste skal

indsendes til den kompetente myndighed. Disse oplysninger vil eksempelvis kunne anvendes forud

for en national gasforsyningskrise eller en solidaritetskrise til at give kunderne meddelelse om

eventuel beskyttelse i en national gasforsyningskrise eller en solidaritetskrise.

Dansk Fjernvarme er til rådighed for arbejdet med udformning af ovenstående bekendt-

gørelser, vejledninger og retningslinjer.

Side 2/8

Generelle bemærkninger fra Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme repræsenterer gennem fjernvarmeselskaberne den største gruppe af

kunder til naturgas. Naturgas udgør fortsat ca. 24 pct. af brændselsforbruget i fjernvarme-

sektoren. Naturgassen anvendes dels til direkte produktion af fjernvarme på kedler og

dels til kraftvarmproduktion af el og fjernvarme fra motor og turbineanlæg. Fjernvarme-

sektorens involvering ved en gasforsyningskrise vil således være afledt, men ikke desto

mindre vigtigt.

L 178 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Dansk Fjernvarme er til rådighed for i samarbejde med Energistyrelsen og Energinet at

få udformet de konkrete og operationelle regelsæt på en hensigtsmæssig måde, der dels

sikre overholdelse af EU-forordningen og dels tager udgangspunkt i, at en solidaritetssitu-

ation som følge af en gasforsyningskrise må forventes at forekomme sjældent.

Dansk Fjernvarme repræsenterer fjernvarmesektoren og i særlig grad de kraftvarmevær-

ker, som leverer el og varme. EU-forordningen får afledt konsekvens af en gasforsynings-

krise ved at fjernvarme produceret med anvendelse af naturgas skal forbeholdes de be-

skyttede kunder som opvarmning af boliger, hospitaler og sociale institutioner m.v. Der-

imod vil bl.a. skoler og erhvervskunder ikke være berettiget til fjernvarmeforsyning.

Der findes en række virksomheder med egne kraftvarmeværker. Det er bl.a. gartnerier,

malterier, mejerier og visse industrier. Disse direkte erhvervsmæssige gaskunder må for-

ventes at blive afbrudt i tilfælde af en gasforsyningskrise. Der er enkelte af disse industri-

elle kraftvarmeværker, som også har integration til fjernvarmesystemet.

Omfanget af disse industrielle kraftvarmeanlægs levering til fjernvarmesystemet og de

eventuelle konsekvenser ved afbrydelse af gasleveringen må nærmere undersøges. Det

gælder begge veje. Vil manglende fjernvarmelevering fra de industrielle kraftvarmevær-

ker kunne erstattes af anden fjernvarmeproduktion hos fjernvarmeværket, så de beskyt-

tede fjernvarmekunder ikke påvirkes? Vil industrivirksomheden have en forventning om at

kunne modtage varmelevering fra fjernvarmesystemet i tilfælde af afbrudt gasforsyning?

Naturgassen i fjernvarmesystemet

Naturgassen har siden 1992 været et væsentligt brændsel i fjernvarmesektoren. Det skyl-

des i særlig grad ønsket om at anvende brændselsressourcen fra Nordsøen og ønsket

om at få udbredt fjernvarme gennem etablering af decentrale kraftvarmeenheder med

samproduktion af el og fjernvarme. Anvendelsen af naturgas som brændsel har ikke væ-

ret frivilligt, idet der med kraftvarmekravet og brændselsbindingen har været pligt til at an-

vende naturgas og forbud mod at investere i andre brændselsbaserede teknologier. Det

var oprindeligt i form af forudsætningsskrivelser fra Energistyrelsen til værkerne og i dag

reguleret af Projektbekendtgørelsen.

Med gældende Projektbekendtgørelse og aktuelle beregningsforudsætninger vil projekter

med anvendelse af naturgas nemmest kunne opnå positiv samfundsøkonomi, mens en

række andre varmeproduktionsteknologier med anvendelse af brændsler har vanskeli-

gere ved at opnå positiv samfundsøkonomi, men langt bedre selskabsøkonomi. Det skyl-

des bl.a. en række afgiftsforhold. Det er helt oplagt, at det er en udfordring for sektorens

grønne omstilling at naturgas på den måde opretholdes som brændsel. Ud fra hensynet

om gasforsyningssikkerhed kan det også udfordres om det er klogt at fortsætte med inve-

steringer i nye anlæg baseret på naturgas.

Af de 16 centrale kraftvarmeværker var der tre med naturgas. Skærbækværket var base-

ret på naturgas, men er nu ombygget til biomasse.

Side 3/8

L 178 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Tilbage er der Ørstedværket kun med naturgas og Avedøreværket, som kan anvende na-

turgas, men er et multibrændselsværk, der også kan anvende kul og biomasse.

Folketinget har med Energiaftalen 2018 besluttet at fjernvarmeselskaber med under 500

TJ varmelevering ab værk slipper for kraftvarme- og brændselsbindingen.

Mange værker vil i den anledning gerne investere i nye varmeproducerende enheder, der

ikke er baseret på naturgas. Folketinget har dog ikke lempet vilkårene, hvorfor Projektbe-

kendtgørelsen fortsat stiller krav om samfundsøkonomiske beregninger m.v., der fravæl-

ger andre brændselsbaserede teknologier end naturgas.

For værker med større end 500 TJ varmelevering og de 16 centrale kraftværker er der

ikke aftale om ophævelse af kraftvarme- og brændselsbindingerne. De centrale værker

har fået politisk løfte om bedre muligheder for dispensation fra kraftvarmebindingen.

Det bør nærmere undersøges om denne EU-forordning angående handling ved en gas-

forsyningskrise skal give anledning til ændringer i projektbekendtgørelsen, så fjernvarme-

værkerne har mulighed for at investere i anden varmeproduktion til dækning af fjernvar-

meforsyningen under en gasforsyningskrise.

Naturgas anvendes i fjernvarmesektoren til kraftvarmeenheder for samproduktion af el og

fjernvarme. Det sker på mange motoranlæg og en del turbineanlæg. Dertil kommer at der

på mange værker med indlagt naturgas også er kedler for varmeproduktion.

Kedlerne kan anvendes til grundlast, men sjældent, da naturgas er et relativt dyrt og af-

giftsbelagt brændsel. Kedlerne anvendes langt oftere som enheder til reservelast (tager

over når andre enheder har havari) eller spidslast (få timer drist når det er koldt).

De fleste fjernvarmeselskaber er tilsluttet gasnettet som afbrydelige kunder. Det betyder i

praksis, at hvis der opstår forsyningsvanskeligheder fra gasproduktionen, gastransmissio-

nen eller gasdistributionen, da er fjernvarmeværket blandt de første til at blive afbrudt.

Denne afbrydelighed kompenseres gennem en lidt lavere tarif.

Det bør i samarbejde med Energinet vurderes, hvilket omfang de nuværende afbryde-

lige gaskunder har, og konsekvensen for disse i tilfælde af en gasforsyningskrise med

krav om solidaritetsgas til udlandet

–

men hvor det danske gassystem er intakt. Hvilke vil-

kår er der knyttet til den nuværende afbrydelighed og kan det konflikte med de nye vilkår?

En stor del af fjernvarmeselskaberne har mulighed for at producere fjernvarmen fra flere

teknologier. Over 100 værker har etableret solvarmeanlæg, der typisk kan levere 20 % af

årsforbruget af fjernvarme i forsyningsområdet. Det er dog mest i sommerhalvåret, og kan

ikke indregnes til nødforsyningen om vinteren. Nogle steder er der fjernvarmelevering fra

flere anlæg. Det kan være et naturgasfyret kraftvarmeværk, et affaldsfyret kraftvarme-

værk eller et biomassefyret kraftvarmeværk. De steder vil det være mindre problematisk

at afbryde naturgasforsyningen.

Side 4/8

L 178 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Biogas og opgraderet biogas til gasnettet er under vækst i Danmark. Direkte anvendelse

af biogas til kraftvarme eller kedler vil formentlig ikke være omfattet af EU-forordningen.

Når biogassen opgraderes til metan-kvalitet og injiceres i naturgasnettet vil det angiveligt

være at betragte som omfattet af solidaritetsgassen.

Det bør analyseres nærmere, hvordan strukturen, niveauopdelingen, leveringsmulighe-

der osv. er for opgraderet biogas i relation til solidaritetsgassen. Kan den opgraderede

biogas teknisk leveres til udlandet?

Fjernvarmesektoren er i gang med en omfattende grøn omstilling væk fra de fossile

brændsler og over til vedvarende energi. Det betyder at naturgas fylder og vil fylde min-

dre som brændsel til grundlast. Det er jo positivt i relation til en gasforsyningskrise. Udfor-

dringen kan imidlertid være, at naturgassen får status af at være brændsel til spidslast og

reservelast. Det vil sige at der er afhængighed af stabil naturgaslevering netop i skær-

pede forsyningssituationer.

En del af den grønne omstilling er at fjernvarmesystemet omsætter vedvarende elproduk-

tion fra vindkraft og solceller til fjernvarme. I fjernvarmesystemerne kan det dels være di-

rekte anvendelse af el i elkedler (elpatroner) på fjernvarme- og kraftvarmeværker, hvor el

omsættes 1:1 til fjernvarme. Det kan dels være gennem eldrevne varmepumper, der om-

sætter el til fjernvarme f.eks. 1:4. Det betyder at elkedlerne har få driftstimer (<500 t/år)

og bl.a. hjælper med regulering af effektbalancen (MW) i elsytemet. Varmepumperne får

mange driftstimer (>6000 t/år) og dermed et stort energibehov (MWh).

Fjernvarmeselskaberne bliver over de kommende år blandt de største elforbrugere. Der

er derfor høj afhængighed af at elforsyningen er stabil.

Scenarie:

Der er en gasforsyningskrise, og der skal leveres solidaritetsgas. Fjernvarmeværker får

derfor besked om at de skal anvende mindre naturgas. Derfor tændes for varmepumper

og elkedler til varmeleveringen. Det medfører at elforbruget stiger. Energinet vil herefter

anmode om levering af mere regulerkraft til balancering. Meget regulerkraft kommer fra

gasfyrede kraftvarmeværker, som ikke må anvende naturgas i gasforsyningskrisen. Der

kan dermed komme kaskade-effekter fra en gasforsyningskrise overvæltet på el- og var-

mesektorerne.

Det bør gennem scenarier og analyser undersøges, hvorledes sammensætningen af

kapaciteter for fjernvarme og elproduktion skal være for at værne mod kaskadeeffekter.

Naturgas er et relativt dyrt og afgiftsbelagt brændsel. For alle fjernvarmeselskaber med

adgang til flere produktionsteknologier bliver den billigste varme foretrukket. Det er lovbe-

stemt i varmeforsyningsloven og reguleres gennem et princip om substitutionspris.

Har et fjernvarmeværk adgang til f.eks. varme fra et affaldsfyret kraftvarmeværk og et na-

turgasfyret kraftvarmeværk, da vil varme fra affaldsværket blive foretrukket og det natur-

gasfyrede værk vil kun være i drift når varmen fra affaldsanlægget ikke er tilstrækkelig

Side 5/8

L 178 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

eller der i elmarkedet kan opnås en attraktiv indtjening fra samproduktionen af el og

varme på det naturgasfyrede værk.

Et stort antal af de værker, som anvender naturgas køber gassen til en

”spotpris” i gas-

markedet. Naturgas fravælges når det er muligt. Det sker eksempelvis om sommeren for

de over 100 værker med solvarme og naturgas. Gasprisen betyder rigtigt meget.

Hvis en gasforsyningskrise ikke kommer uforberedt, men er en konsekvens af et længere

forløb med politiske kriser osv., da må det antages at prisen på naturgas gradvist er ste-

get i perioden op til gasforsyningskrisen og behovet for solidaritetsgas.

De stigende markedspriser på naturgassen vil medføre, at alle fjernvarmeværker med an-

den mulighed for varmeproduktion allerede af egen drift har reduceret deres gasforbrug til

et minimum.

Det bør i det kommende arbejde med bekendtgørelser og vejledninger præciseres, fra

hvilket gasforbrugsniveau fjernvarmeværket skal reducere? Er det fra forbruget under

normale forhold, eller forbruget under skærpede markedsforhold?

Muligheder i fjernvarmesektoren

I tilfælde af en gasforsyningskrise hvorefter fjernvarmeværker med anvendelse af natur-

gas skal begrænse gasforbruget ved kun at forsyne boliger, sygehuse og sociale instituti-

oner med fjernvarme, er ikke en nem procedure.

Fjernvarmesystemerne er ikke sammenhængende som el- og gassystemerne. Der er

mange og afgrænsede fjernvarmesystemer på distributionsniveau. På transmissionsni-

veau er der tre selskaber, TVIS i Trekantområdet, VEKS og CTR i Hovedstadsområdet.

Der er Varmeplan Aarhus med transmissionsanlæg, lige som Fjernvarme Fyn og Aalborg

Forsyning har så store forsyningsområder og levering til naboområder at de også omfat-

ter transmissionssystemer. Dertil kommer at der enkelte steder er lokale transmissionsnet

f.eks. i Aars området. Fremadrettet er der forventning om at fjernvarmesystemet vil få

øget transmissionskapaciteterne.

Fjernvarmsystemet er designet ud fra at give alle kunder og forbrugere høj forsyningssik-

kerhed med miljøvenlig fjernvarme til en konkurrencedygtig pris. Alle fjernvarmekunderne

er tilsluttet med aftaler i form af almindelige- og tekniske bestemmelser. Ingen fjernvarme-

kunder er tilsluttet som afbrydelige. Tvært imod bliver fjernvarme tilvalgt af bl.a. industri,

erhverv, skoler osv. netop for at opnå høj forsyningssikkerhed. Opstår der tvivl om forsy-

ningssikkerheden da kan netop disse større varmekunder tænkes at fravælge fjernvar-

men og etablere egne varmeanlæg f.eks. en varmepumpe på skolen eller til butikken.

Folketinget har netop vedtaget ny lovgivning, som medfører at kommunerne ikke længere

kan pålægge tilslutnings- og forblivelsespligt for ny fjernvarmeområder. Der er i samme

anledning klart, at Regeringen arbejder for at også nuværende fjernvarmekunder over tid

også skal slippe for forblivelsespligt.

Side 6/8

L 178 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Nærværende lovforslag, som er afledt af risiko for naturgasforsyningskriser må ikke blive

et yderligere incitament til at fjernvarmekunder fravælger fjernvarmen og hellere vil inve-

stere i egen varmeforsyning.

Der er meget vigtigt at fastholde at disse gasforsyningskriser må antages at blive meget

sjældne hændelser. Der skal også understreges at der ved en afbrydelse af en kunde

kommer mulighed for erstatning.

Det skal undersøges, hvorledes de juridiske forhold er i relation til leveringsaftalen mel-

lem fjernvarmeværket og de kunder, som kan blive omfattet af

”afbrydelse”,

samt vilkår

for erstatning ved tab. Herunder hvad der kan/vil ske i tilfælde af længerevarende afbry-

delser.

Eksempler:

Mister et gartneri fjernvarmeforsyningen og planter går tabt kan tabet opgørs.

Mister en produktionsvirksomhed fjernvarmen og må hjemsende medarbejdere samt mi-

ste leverancer osv. kan de økonomiske erstatninger blive betragtelige og vanskelige at

opgøre.

Det må indgå i Regeringens konsekvens-overvejelser angående ophævelse af forblivel-

sespligten for eksisterende fjernvarmkunder, hvis nærværende lovinitiativ kommer på

samme tid. Begge dele kan erodere fjernvarmesektorens muligheder for at fastholde kun-

der inden for de berørte kundegrupper.

Vilkår for erstatning osv. skal være på plads og ikke blive genstand for tvister hvis en

gasforsyningskrise opstår. Det vil også hjælpe med at fastholde fjernvarmekunderne og

forebygge at de etablere egne varmeanlæg.

Fjernvarmesystemets lokale topologi er designet ud fra en række termodynamiske for-

hold, sikring af korrekt tryk og temperatur m.v. Modsat el og gas er fjernvarmesystemet et

dobbeltledning system. Det varme vand føres frem til forbrug og afkølet retur vil værket.

El og gas har ikke retursystemer. For at et fjernvarmesystem kan fungere skal der være

flow. Fjernvarmenettet er designet således at f.eks. en stor

kunde ”trækker” varmen frem

og hjælper med at alle de mindre kunder på same strækning får varme.

I tilfælde af

at fjernvarmeværket skal ”afbryde”

varmeforsyningen til f.eks. en skole, en er-

hvervskunde, en butik eller andre - men opretholde varmeforsyningen af private boliger,

villaer, rækkehuse eller etageejendomme samt sociale institutioner som f.eks. plejehjem

eller ældreboliger, da kan det blive kompliceret. Hvis f.eks. skolen er den store kunde på

strækningen, så vil ”afbrydelse” af skolen kunne medføre at ældreboligerne ikke ”trækker”

nok og derfor ikke får tilstrækkelig fjernvarme.

Ved udarbejdelse af retningslinjer og vejledninger til fjernvarmeselskaberne om opgø-

relse af potentiale for ”afbrydelse” af fjernvarmekunder og dermed reduktion i naturgasbe-

hovet må der tages hensyn til fjernvarmesystemernes lokale topologi og om de ikke-af-

brydelige forbrugere opretholder varmeforsyning, ved lokning for de afbrydelige kunder.

Side 7/8

L 178 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Hos fjernvarmeforbrugere og kunder findes der ikke teknisk mulighed for automatisk at

afbryde varmeleveringen. Hvis en enkelt kunde ikke betaler for fjernvarmen og efter gæl-

dende regler må lukkes, da skal der en tekniker ud til den enkelte ejendom og foretage

manuel lukning. I tilfælde af en gasforsyningskrise og behov for relativt hurtigt at lukke for

de kunder, som er omfattet af ”afbrydelsen”, da vil

teknikker besøg hos alle næppe være

realistisk. Der må derfor være et element af at fjernvarmeværket udsender en meddelelse

til alle omfattede institutioner (skoler), industri, erhverv, butikker osv. og at det må bero på

deres medvirken og lukning af fjernvarmeforbruget.

Fjernvarmeselskaberne skal have en entydig hjemmel til sende sådanne meddelelser

ud til udvalgte kunder med besked om at lukke fjernvarmeforbruget i tilfælde af gasforsy-

ningskrise, samt hvorledes det efterfølgende vil blive sanktioneret, hvis kunderne overhø-

rer beskeden. Særligt kompliceret kan det være, hvis der ikke kendes en tidsramme for

hvor længe afbrydelsen vil være effektiv.

Dansk Fjernvarme bidraget gerne til at få udarbejdet bekendtgørelser, materialer, vejled-

ninger osv. på en sådan måde at det dels understreges at disse situationer med natur-

gasforsyningskrise forventes at blive meget sjældne. Men det kan ske som f.eks. i 2009,

hvor Rusland afbrød forsyningen til Ukraine med afledte konsekvenser for andre europæ-

iske lande. Der skal være klare og entydige regler og eksempler på de meddelelser fjern-

varmeselskaberne skal give de berørte kunder.

Dansk Fjernvarme kan endvidere tilbyde at være vært for informationsmøde(r) for berørte

fjernvarmeselskaber og med deltagelse fra Enrgistyrelsen samt Energinet.

Side 8/8

L 178 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Danmark

Sendt til

[email protected], [email protected],

[email protected], [email protected]

7. januar 2019

Høring over forslag til lov om ændring af lov om Energinet, lov om elfor-

syning og lov om naturgasforsyning

–

Energistyrelsens j.nr. 2018-14809.

Ved brev af 19. december 2018 har Energistyrelsen anmodet om Datatilsynets

eventuelle bemærkninger til ovennævnte lovforslag.

Udkastet giver ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til bemærkninger.

Datatilsynet forudsætter, at tilsynet bliver hørt over bekendtgørelser, som ud-

stedes i medfør af den foreslåede § 23 a i gasforsyningsloven, jf. lovforslagets

§ 3, nr. 3, jf. datatbeskyttelseslovens

§ 28.

Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering

Med venlig hilsen

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail [email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2018-11-0177

Dok.nr. 57364

Sagsbehandler

Nina Donovan Anker

Nina Anker

Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven)

L 178 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Til Energistyrelsen

Att.: [email protected]

Kopi:

[email protected], [email protected] og [email protected]

16. januar 2019

Høringssvar Danmarks Vindmølleforening

–

Lov om

Energinet

Danmarks Vindmølleforening takker for muligheden for at afgive

høringssvar til ændring af lov om Energinet.

Det er foreningens opfattelse, at enhver strukturel ændring af en

offentlig virksomhed bør være målrettet mod at undgå en forøgelse af

bureaukrati og administration. Derudover bør reguleringen af Energinet

følge anbefalingerne i statens ejerskabspolitik udarbejdet af

Finansministeriet, og der bør gøres rede for, hvorvidt lovforslaget

følger disse anbefalinger.

Specifikt bør det belyses, hvorvidt anbefalingerne i statens

ejerskabspolitik omkring ansvarsfordeling mellem bestyrelsen og

ejerministerens indgriben i virksomhedens drift er overholdt.

Det angives i høringsbrevet, at årsagen til ændringen af Energinets

selskabsstruktur er at, ”Energinets

opgaveportefølje er vokset

betydeligt som følge af politiske beslutninger siden selskabets stiftelse,

hvilket har givet udfordringer i forhold til styring af de enkelte

forretningsområder.”.

Foreningens medlemmer har siden oprettelsen af Energinet haft et tæt

samarbejde med virksomheden omkring tilslutning og drift af

vindmøller og foreningen kan ikke genkende de udfordringer, som

høringsbrevet henviser til. Det er derfor foreningens opfattelse, at en

ændring af selskabsstrukturen kun bør gennemføres efter en grundig

analyse af virksomhedens opgaver, herunder en effektiv drift af

elsystemet sammen med håndteringen af aktørerne i elmarkedet og

den internationale og europæiske sammenhæng, som virksomheden

indgår i.

Det er naturligt, at opgaver som gasdistribution og gaslagrene

organiseres som selvstændige datterselskaber, men derudover bør

unødvendige selskabsdannelser undgås medmindre saglige hensyn

taler for dette.

Oprettelsen af en lang række datterselskaber med egne selvstændige

bestyrelser og direktion i en offentlig virksomhed med samlet under

1.500 medarbejdere vil ikke bidrage til en formindskelse af

L 178 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

administration og bureaukrati i den offentlige sektor og ændringen

syntes ikke at være målrettet mod at skabe en øget gennemsigtighed

og service til brugere af elsystemet og aktørerne i elmarkedet.

Håndtering af de opgaver, hvor virksomheden har en myndighedsrolle,

bør kunne håndteres med en tydelig ansvarsplacering internt i

virksomheden. Foreningen opfordrer til, at det belyses, hvordan denne

problemstilling håndteres i andre lande i EU på en sådan måde at

danske særordninger undgås.

Det burde indgå i overvejelserne omkring Energinet selskabsstruktur,

at den danske systemansvarlige virksomhed er underlagt den samme

regulering i forhold til driften af elnettet, som i de øvrige EU

medlemsstater. Derfor er det naturligt, at se mod udlandet i forhold til

håndtering af myndighedsopgaver indenfor samme regulering.

Det bør sikres, at Energinets selskabsstruktur svarer til den

sammenhæng, som virksomheden indgår i, herunder specielt i

samarbejdet med øvrige systemansvarlige virksomheder i de øvrige

medlemsstater i EU. Energinets selskabsstruktur bør derfor ikke afvige

væsentligt fra f.eks. de øvrige nordiske systemoperatører, som det er

afgørende at virksomheden kan indgå i et tæt samarbejde omkring

driften af det nordiske elsystem og elmarked.

Det er foreningens bekymring, at en opsplittet selskabsstruktur vil

medføre udfordringer for virksomheden i dens samarbejde med øvrige

systemansvarlige virksomheder, som på længere sigt kan få negative

konsekvenser for elmarkedets funktion.

Det er derudover foreningens opfattelse, at udflytningen af opgaven

med varetagelse af VE-ordningerne fra lov om vedvarende energi fra

Energinet til Energistyrelsen endnu ikke har bidraget til en mere

effektiv varetagelse af opgaverne. Foreningen opfordrer derfor til, at

der følges op på administrationen af de opgaver, som er flyttet mellem

offentlige myndigheder med henblik på at belyse om opgaverne

varetages effektivt under de nye rammer.

Det er afslutningsvis foreningens opfattelse, at fremtidige ændringer i

reguleringen af Energinet bør have et mere tydeligt fokus på betjening

af de aktører, som agerer i elsystemet. Med andre ord bør den danske

lovgivning sigte mod i højere grad at sikre, at Energinets varetagelse af

virksomhedens kerneopgaver fungerer med en høj grad af

gennemsigtighed og effektivitet.

Med venlig hilsen

Søren Klinge

[email protected]

Danmarks Vindmølleforening