Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
L 178 Bilag 1
Offentligt
2021848_0001.png
HØRINGSNOTAT
Kontor
Forsyningskontor I
Dato
6. februar 2019
J nr.
2018-4006
/ KTH
Høringsnotat vedr. forslag til Lov om Lov om ændring af lov om Energinet,
lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning
(
Nye rammer for Energinets sel-
skabsstruktur, gebyrfinansiering af overflyttede tilsynsopgaver fra Energinet til Energistyrel-
sen og supplerende regler til forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsy-
ningssikkerheden m.v.)
Lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning blev
sendt i ekstern høring den 19. december 2018 med frist for afgivelse af høringssvar den 17.
januar 2019.
Der er modtaget i alt 7 høringssvar i høringsperioden.
Følgende 5 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
-
Dansk Energi, Det Økologiske Råd, FSE- Foreningen for Slutbrugere af Energi,
Danmarks Vindmølleforening og Dansk Fjernvarme
Følgende 2 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
-
Datatilsynet og FSR - Danske Revisorer
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive gennemgået efter-
fulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med kursiv.
For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar,
som kan ses på Høringsportalen.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Nr. 1 Lovforslagets del vedrørende omorganisering af Energinet
Nr. 2 Lovforslagets del vedrørende gebyrfinansiering af overflyttede tilsynsopgaver fra
Energinet til Energistyrelsen
Nr. 3 Lovforslagets del vedrørende supplerende regler til forordning om foranstaltninger til
opretholdelse af gasforsyningssikkerheden
Nr. 4: Mulighed for at overvælte gebyromkostninger på forsyningspligtkunder
Ad nr. 1: Lovforslagets del vedrørende omorganisering af Energinet
FSE
–
Foreningen for Slutbrugere af Energi
og
Danmarks Vindmølleforening
anfører, at
reguleringen af Energinet bør følge anbefalingerne i statens ejerskabspolitik, særligt
Side 1/6
 L 178 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
2021848_0002.png
vedrørende forholdet mellem bestyrelsen i moderselskabet og ejerministerens beføjelser.
Foreningerne kan ikke genkende de udfordringer i forhold til styring af de enkelte
forretningsområder, som beskrives i lovforslagets bemærkninger, og som har givet anledning
til udskillelse af en række aktiviteter i særskilte datterselskaber. Foreningerne anfører hertil,
at unødvendige selskabsdannelser bør undgås, medmindre saglige hensyn taler herfor, idet
øget administration og bureaukrati ikke bidrager til en øget gennemsigtighed og service til
brugerne og aktørerne. Energinets varetagelse af myndighedsopgaver bør håndteres ved en
tydelig ansvarsplacering i virksomheden ud fra en analyse af, hvordan denne problemstilling
håndteres i andre EU-lande, således at Energinets selskabsstruktur ikke kommer til at
udgøre en hindring i relation til samarbejdet med andre systemansvarlige virksomheder.
Danmarks Vindmølleforening anfører herudover, at fremtidige ændringer af reguleringen af
Energinet bør have et mere tydeligt fokus på betjening af de aktører, som agerer i
elsystemet, således at varetagelsen af virksomhedens kerneopgaver er effektiv og
gennemsigtig.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet bemærker hertil,
at omorganiseringen af
Energinet, som ligger til grund for nærværende lovforslag, er foretaget ud fra anbefalingerne
i statens ejerskabspolitik og ud fra et ønske om en gennemsigtig og overskuelig
selvskabskonstruktion, som tillader den bedst mulige fokusering af de forskellige
forretningsområder i selvstændige datterselskaber samtidig med en stærk overordnet
planlægning af virksomhedens aktiviteter i moderselskabet.
De udfordringer i forhold til styring af de enkelte forretningsområder, som fremhæves i
bemærkningerne i lovforslaget, er blevet påpeget af Energinet selv, men også af branchen,
ligesom dette synspunkt er understøttet i de analyser, som ligger til grund for
omstruktureringen af Energinet. I analyserne er der ligeledes inddraget erfaringer fra
nabolande, vi normalt sammenligner os med, og det er vurderingen, at den valgte
organisering ikke vil skabe problemer i forhold til samarbejdet med andre systemansvarlige
virksomheder, Energinet skal samarbejde med. Inden omorganiseringen af Energinet i 2017
var der siden Energinets oprettelse i 2005 sket en forøgelse af selskabets aktiviteter, uden at
der blev foretaget nogen tilpasninger af selskabet, som var organiseret med en
enhedsstruktur. Placeringen af en del af Energinets aktiviteter i nye datterselskaber er derfor
sket ud fra behovet for en fokuseret varetagelse af disse forretningsområder. Der er tale om
en helt sædvanlig selskabsstruktur med et moderselskab, som er ansvarlig for den
overordnede planlægning af virksomhedens aktiviteter, og en række underliggende
datterselskaber, som er ansvarlige for deres selvstændige forretningsområde.
Omorganiseringen er således foretaget på baggrund af væsentlige saglige hensyn og med
et helt overordnet fokus på at sikre gennemsigtighed og effektivitet i Energinet.
Det skal dog fremhæves, at omorganiseringen af Energinet ikke foretages eller muliggøres
med nærværende forslag om ændring af lov om Energinet. De retlige hensyn bag
omorganiseringen afspejles i nærværende lovforslag, men selve omorganiseringen er
allerede foretaget. I lovforslaget foretages der ikke en gennemgang af analyserne bag
omorganiseringen, men alene de betragtninger, som er relevante for, hvorledes reguleringen
skal støtte op om den valgte organisering. Lovforslaget er udformet ud fra den nødvendige
Side 2/6
 L 178 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
2021848_0003.png
hensyntagen til Energinets behov for fleksibilitet i tilrettelæggelsen af sin virksomhed og
behovet for offentlig kontrol med de samfundsvigtige opgaver, som varetages i Energinet.
Høringssvaret har derfor ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.
Dansk Energi
udtrykker sig positivt over for lovforslaget, men anfører, at det i lovforslaget
bør tydeliggøres, hvad der menes med myndighedslignende opgaver. Samtidig bemærkes
det, at lovforslagets bemærkninger bør afspejle, at der skal være fokus på adskillelse mellem
virksomhedsdrift og myndighedsopgaver, herunder i forhold til deling af data
datterselskaberne imellem i relation til Energinets datahub og vandtætte skodder mellem
koncernens selskaber. Dansk Energi gør opmærksom på, at bestemmelsen om, at
direktionen i Energinets moderselskab skal have flertal i bestyrelserne for Energinets
helejede datterselskaber vil medføre personsammenfald i uoverensstemmelse med det
overordnede fokus på uafhængighed og adskillelse af aktiviteter i moderselskabets
myndighedsenhed og Energinets virksomhedsjuridiske funktioner. Herudover spørger Dansk
Energi til anvendelsen af begrebet konkurrenceudsatte aktiviteter i lovforslagets
bemærkninger, idet Dansk Energi ikke har kendskab til, at Energinet udfører nogen
konkurrenceudsatte aktiviteter.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet bemærker hertil,
at der med
myndighedslignende opgaver henvises til de opgaver, Energinet som
transmissionssystemoperatør varetager i form af at fastsætte forskrifter for markedets
aktører og føre det nødvendige tilsyn hermed samt træffe afgørelser over for systembrugere,
hvilket også fremgår af lovforslagets bemærkninger herom. Der er dog ikke udarbejdet en
udtømmende liste over Energinets myndighedslignende opgaver, men der er angivet hvilke
hensyn, der ligger bag begrebet, således at Energinet til enhver tid kan rubricere
virksomhedens forskellige aktiviteter som myndighedslignende opgaver eller driftsmæssige
opgaver.
For så vidt angår Dansk Energis bemærkninger vedrørende adskillelsen af virksomhedens
forskellige aktiviteter, herunder retningslinjer for udveksling af data mellem selskaber er dette
ikke emnet for nærværende lovforslag. Energinet er fortsat en samlet virksomhed, som kan
organisere sig frit inden for lovens rammer. Med lovforslaget fastsættes det, at
myndighedslignende opgaver altid skal varetages i moderselskabet, hvorimod mere
driftsprægede opgaver kan varetages i datterselskaber. Herudover er der en række krav til
Energinets tilrettelæggelse af sine aktiviteter og krav om adskillelse heraf i de love, der
regulerer Energinets opgaver, såsom lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov
om fremme af vedvarende energi. Det er herudover ikke hensigten at sætte krav til
Energinets organisering af sine virksomhedsaktiviteter.
Det er tværtimod en hensigt med lovforslaget at styrke Energinets ledelse og ministerens
kontrol med aktiviteterne i koncernens datterselskaber. Dette er baggrunden for
bestemmelsen om, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan beslutte, at
koncerndirektionen i Energinet skal have flertal i bestyrelserne i Energinets helejede
datterselskaber. Hermed kan ministeren sikre en ubrudt styringskæde, hvorefter ministerens
beskeder til Energinets koncernbestyrelse implementeres af koncerndirektionen, som
Side 3/6
 L 178 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
2021848_0004.png
samtidig er repræsenteret i koncernens datterselskaber, hvor de ligeledes er med til at sikre
implementering af ministerens beslutning. Bestemmelsen er imidlertid ændret, således at det
mere tydeligt fremgår, at ministeren kan vælge andre kriterier for sammensætning af
bestyrelserne i Energinets helejede datterselskaber, så det eksempelvis er muligt at tage
hensyn til krav om adskillelse af aktiviteter i anden lovgivning vedrørende Energinets
virksomhed i relation til personsammenfald mellem bestyrelserne i forskellige selskaber.
Vedrørende bemærkningen om konkurrenceudsatte aktiviteter, er der tale om anvendelse af
et forkert begreb, da der er tale om økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter. Dette er
præciseret i lovforslagets bemærkninger.
Ad nr. 2: Lovforslagets del vedrørende gebyrfinasiering af overflyttede tilsynsopgaver
fra Energinet til Energistyrelsen
Dansk Energi
finder det positivt, at tilsynsopgaven i relation til det almene beredskab og it-
beredskabet flyttes til Energistyrelsen. Dansk Energi forventer, at branchen bliver inddraget i
forbindelse med arbejdet med bekendtgørelsen, og Dansk Energi opfordrer til, at det fremgår
mere tydeligt af lovbemærkningerne til lovforslaget, hvorvidt der er tale om et grundbeløb
eller timebetaling for tilsynet. Det er Dansk Energis anbefaling, at der i den kommende be-
kendtgørelse for opkrævning af gebyr ved myndighedsbehandling på beredskabsområdet
anvendes en model, der bygger på en grundbeløbsopkrævning.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet bemærker hertil,
at branchen vil blive inddraget
i forbindelse med arbejdet med bekendtgørelsen om betaling for myndighedsbehandling i
Energistyrelsen. Det er i lovforslagets bemærkninger blevet præciseret, at det forudsættes,
at der ved bekendtgørelse vil blive fastsat regler om gebyrer, som er baseret på generelle
grundbeløb.
Ad nr. 3: Lovforslagets del vedrørende supplerende regler til forordning om
foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden
Det Økologiske Råd
anfører overordnet, at der mangler fokus i lovforslaget på den
fremtidige rolle for gassystemet. I denne forbindelse særligt i forhold til kommende lagring af
grøn gas, der tænkes anvendt til brug for elproduktion, og som dermed i følge Det
Økologiske Råd ikke bør indgå i ordningen om gasforsyningssikkerhed efter forordningen.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet bemærker hertil,
at formålet med forordningen
først og fremmest er hensynet til beskyttelse af menneskers liv og helbred i tilfælde af en
større europæisk gaskrise, fordi gas i dag bl.a. spiller en væsentlig rolle som brændsel til
opvarmning i husholdninger. Gasforsyningssikkerhedsforordningen indeholder i dag
mulighed for at undtage visse kritiske elproducerende kraftværker fra at skulle afstå gas i
henhold til forordningens solidaritetsmekanisme. På europæisk plan spiller grønne gasser
stadig en begrænset rolle i gasnettet. Der er derfor ikke i forordningen en skelnen mellem
gassernes oprindelse
–
og dermed heller ikke taget højde for situationen med reserveret
grøn gas til elproduktion i lager.
Side 4/6
 L 178 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
2021848_0005.png
Høringssvaret giver derfor ikke anledning til ændringer.
Dansk Fjernvarme
anfører, at foreningen stiller sig til rådighed for at bistå Energi-,
Forsynings- og Klimaministeriet i arbejdet med de kommende administrative forskrifter, der
på baggrund af hjemlen i lovforslaget vil sikre gennemførelse af bestemmelser i
gasforsyningssikkerhedsforordningen. Endvidere anfører foreningen, at der bør være
proportionalitet mellem forordningens ultimative værste kriseniveau (solidaritetskrisen) og så
den historisk høje gasforsyningssikkerhed i Danmark, således at den faktiske risiko for en
solidaritetskrise vil være åbenbar. Endvidere anfører foreningen, at der vil være tale om en
række tekniske udfordringer i forhold til faktisk at afkoble fjernvarmekunder, samt at
afbruddet kræver et systemisk overblik inden for de enkelte fjernvarmesystemer. Endvidere
spørger foreningen om kompensation til fjernvarmekunderne. Endelig spørger foreningen til
en entydig hjemmel til, at fjernvarmeselskaberne vil kunne sende meddelelse om afbrud ud
til kunderne.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet bemærker hertil,
at der påtænkes et tæt
samarbejde med aktørerne om fastsættelse af de kommende administrative forskrifter.
Ministeriet er opmærksomt på, at de administrative forskrifter i videst muligt omfang skal
være proportionelle i forhold til formålet med forordningen og praktisk operationelle ved en
erklæret gasforsyningskrise. Det skal understreges, at forordningens mekanismer skal ses
som en sidste udvej for at opretholde gasforsyningen til de mest sårbare gaskunder i
forbindelse med en større europæisk gaskrise, som f.eks. en væsentlig afbrydelse af
gasforsyningen fra tredjelande. Selvom forordningen sender et signal om europæisk
solidaritet, så kræver nødforsyningsplaner og de heraf afledte foranstaltninger et
forudgående planlægningsarbejde. Arbejdet har beredskabslignende karakter, selvom en
isoleret gasforsyningskrise ikke nødvendigvis vil kræve en indebære en egentlig
beredskabssituation.
Ministeriet er opmærksomt på, at krav om afbrydelse af fjernvarmeforsyningen til blandt
andet erhvervskunder vil give fjernvarmeværker tekniske udfordringer, hvorfor ministeriet
med tilfredshed noterer sig, at Dansk Fjernvarme stiller sig til rådighed med bistand til at
sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af forordningens bestemmelser om afbrydelse
fjernvarmekunder på helt eller delvist gasfyrede fjernvarmeværker ved en
gasforsyningskrise.
Med hensyn til spørgsmålet om kompensation, så vil den endelige udformning af ordningen
afhænge af mellemstatslige aftaler. Det klare udgangspunkt for en kompensationsordning er
dog, at såfremt der sker afbrydelse af fjernvarmekunder, som følge af at Danmark modtager
en anmodning om at udvise solidaritet, så vil tab i den henseende være
kompensationsberettiget. Lovforslaget ændrer i øvrigt ikke på sædvanlige danske regler om
erstatning og kompensation, hvorfor den kommende kompensationsordning skal ses som
noget særskilt.
Endelig vil der i forbindelse med den foreslåede hjemmel til ministeren om at give
fjernvarmeselskaberne påbud om at give de berørte fjernvarmekunder meddelelse om en
eventuel afbrydelse af varmeforsyningen ved en væsentlig gasforsyningskrise er der
Side 5/6
 L 178 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
2021848_0006.png
grundlæggende tale om en myndighedsbeslutning. Det betyder i praksis, at
myndighedsbeslutningen vil blive truffet på et overordnet plan, hvorefter
fjernvarmeselskaberne alene skal videreformidle beslutningen til de berørte kunder. Der
vurderes derfor ikke at være behov for en særskilt lovhjemmel til fjernvarmeselskaberne.
Ad nr. 4: Mulighed for at overvælte gebyromkostninger på forsyningspligtkunder
Dansk Energi
bemærker, at der bør skabes lovhjemmel til, at gasleverandører, der leverer
gas som et forsyningspligtprodukt, kan viderefakturere gebyromkostninger til kunderne for
Forsyningstilsynets kontrol med produktet. Det kan de ikke efter gældende regler i
modsætning til andre gasleverandører, der leverer rene handelsprodukter. Det skyldes, at
der er et fast pristillæg for levering af et forsyningspligtprodukt, efter § 37b, stk. 3, i lov om
naturgasforsyning, og at prisen ikke kan omfatte andre omkostninger end dem, der fremgår
af bestemmelsen, hvilket ikke omfatter gebyromkostninger. Dansk Energi bemærker, at det
er urimeligt, og at det må skyldes en fejl ved udformningen af gældende gebyrmodel i 2017.
Dansk Energi bemærker samtidigt, at dette forhold falder uden for selve lovforslagets
område.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet bemærker hertil,
at opgaven som leverandør af
et forsyningspligtprodukt blev udbudt til potentielle gasleverandører i 2015. Det er korrekt, at
den gældende gebyrmodel ikke var fastsat på tidspunktet for udbud af
forsyningspligtbevillingen, og at forholdet ikke er reguleret i den gældende gebyrmodel.
Forsyningspligtproduktet leveres samlet set til ca. 2 % af alle gaskunder og de gældende
forsyningspligtbevillinger er for nyligt blevet forlænget til udløb den 31. marts 2020. Som DE
bemærker, falder forholdet uden for selve lovforslagets område og kan derfor ikke give
anledning til ændringer. Dansk Energis henvendelse vil dog fortsat blive behandlet med
inddragelse af relevante parter.
Side 6/6