Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af lovforslag nr. L 176:

Forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen. (Ophævelse af revisionsbestemmelse).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 27.02.2019).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Lars Aslan Rasmussen.

Lovforslaget, som vi skal i gang med at behandle nu, beror på en ret lang proces, og resultatet af den lange proces er, at regeringen har måttet kaste håndklædet i ringen, da det ikke er lykkedes at opnå enighed i forligskredsen. Som følge af offentlighedslovens § 44 skal justitsministeren fremsætte lovforslag om revision af offentlighedsloven, herunder anvendelse af obligatoriske postlister – først gennem en forsøgsordning, som blev iværksat den 1. januar 2015 hos relevante aktører, og senere gennem Ombudsmandens evaluering af ordningen. Efter at revisionen er blevet udskudt flere gange, er regeringen ikke kommet længere.

På grund af forligsdrøftelserne, som Socialdemokratiet også har deltaget i, blev revisionen af postlistebestemmelsen udskudt i både 2017 og 2018, og da man ikke har opnået enighed i forligskredsen om at ændre offentlighedsloven, har justitsministeren besluttet, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at fremsætte lovforslag herom eller at udskyde det endnu en gang. Det er ærgerligt, at det ikke er lykkedes forligskredsen at blive enige, men så længe der ikke enighed i forligskredsen om den rigtige model, støtter Socialdemokratiet regeringen i at ophæve revisionen af postlistebestemmelsen.

Tak til hr. Lars Aslan Rasmussen. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi går videre til fru Karina Due, Dansk Folkeparti.

L 176 handler om at ophæve pligten til at revidere den såkaldte postlistebestemmelse i offentlighedsloven. Men nu har forligsparterne jo ikke kunnet finde et kompromis, altså en ny postlistebestemmelse, det vil sige, at den ikke findes, og så giver det jo heller ikke meget mening at have pligt til at revidere den, altså når den ikke længere findes. Det svarer lidt til at lave regler om fritlevende næsehorn i Danmark – det giver simpelt hen ikke nogen mening. Så derfor støtter vi selvfølgelig, at det skal ophæves.

Men når det så er sagt, forstår jeg simpelt hen ikke, hvorfor man ikke har kunnet finde en endelig postlisteordning – hvor svært kan det være? Altså, der er en ekspertgruppe, der i 2017 har evalueret forsøgsordningen og har givet indtil flere bud på en postlisteordning. Og alligevel har man ikke kunnet finde en løsning. Jeg forstår simpelt hen ikke, hvad det er, man er så bange for, og hvad det er, der skal stå i vejen for det.

I Dansk Folkeparti er vi fortalere for åbenhed, og vi havde meget gerne set, at forligsparterne havde fundet et kompromis. Det er så ikke sket – og det er bare sørgeligt.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører, jeg ser i salen, er hr. Søren Søndergaard.

Altså, hr. formand, jeg repræsenterer ikke Venstre – jeg repræsenterer venstrefløjen. Det synes jeg lige skal understreges.

Jeg synes jo, at forløbet siden vedtagelsen af den alt for restriktive offentlighedslov i 2013 lidt er ved at antage karakter af en farce. Tre partier, der var med til at indgå forlig om loven i oktober 2012, har siden skiftet mening og udnævnt sig selv til en åbenhedstrojka. Det er godt. De tre partier, der bl.a. omfatter det parti, justitsministeren er formand for, bedyrer, at de ønsker afgørende ændringer af bl.a. den såkaldte ministerbetjeningsregel, som er en af de bestemmelser, som gør, at offentlighedsloven er langt mere restriktiv end den lov, der var gældende indtil den 1. januar 2014. Der er altså, hvis man skal tage partiernes meldinger for pålydende, et overvældende flertal i Folketinget for en lempelse af offentlighedsloven. Faktisk er det, så vidt jeg kan se, kun Socialdemokratiet og Venstre, der står fast på at værne om den lukkethed og den magtfuldkommenhed, som loven har skabt mulighed for.

I dag skal vi så tage stilling til, om vi helt vil ophæve den revisionsbestemmelse, som Folketinget to gange har ændret og forlænget. Revisionsbestemmelsen vedrører et ganske lille hjørne af den samlede offentlighedslov, nemlig de såkaldte postlister. Og selv om man sagtens kunne vedtage at gøre obligatoriske postlister til en permanent ordning helt uafhængig af den store lempelse af offentlighedsloven, som der tegner sig et flertal for, så foreslår justitsministeren nu, at man helt afskaffer revisionsbestemmelsen. Det sker så med henvisning til uenighed i forligskredsen.

Vi har svært ved at se begrundelsen for at ophæve revisionsbestemmelsen isoleret set. Det er på høje tid, at der indføres en sådan regel, og det kan Folketinget gøre her og nu. Og så ser vi frem til, at der senest – allerallersenest – den 17. juni eller måske mere præcist allersenest den 18. juni vil være et bredt og solidt flertal i Folketinget uden om lukkethedspartierne, Socialdemokratiet og Venstre, og at dette flertal vil stå friere end i dag, så vi gerne, meget gerne uden om en kommende regering, også en regering, som Enhedslisten er parlamentarisk grundlag for, omsider kan få vedtaget de nødvendige lempelser i offentlighedsloven.

For det er i sandhed nødvendigt at sikre, at offentligheden får en reel mulighed for at kontrollere ministerierne og myndighederne og får at vide, hvad der reelt der foregår i den offentlige forvaltning.

Tak til hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten. Næste ordfører er fru Christina Egelund, Liberal Alliance.

Her står man så i en forhandling, hvor man ligesom i substansen som repræsentant for Liberal Alliance er enig med både Dansk Folkeparti og Enhedslisten om noget – det sker alligevel ikke hver dag.

Vi har debatteret offentlighedsloven rigtig meget i den her valgperiode, og det har vi med god grund, for siden et flertal i forrige valgperiode indskrænkede åbenheden i den offentlige forvaltning til noget, som i hvert fald efter Liberal Alliances målestok er alt for småt, har der været et politisk ønske, og det er jo blevet større undervejs, som den forrige ordfører også var inde på, om at øge åbenheden igen. Og det er lige præcis det, som vi har diskuteret, både her i Folketingssalen ved forskellige lejligheder og egentlig også rigtig meget i avisernes spalter.

I Liberal Alliance kunne vi godt have tænkt os – det tror jeg ikke der er nogen der er i tvivl om – at de drøftelser ville munde ud i en ny aftale om substantielle lempelser i offentlighedsloven, særlig den paragraf, som omhandler ministerbetjening. Men det gik, som det gjorde. Det beklager vi; det var rigtig ærgerligt. Men det betyder selvfølgelig også, at de ændringer i offentlighedsloven, som vi har kæmpet for, siden man indskrænkede åbenheden i forrige valgperiode, kæmper vi videre for i næste valgperiode. Der håber jeg, at alle, både nye kritikere og gamle kritikere og åbenhedstrojkaen, og hvad man ellers har, vil være i hopla, når vi skal tage fat på det efter næste valg. Det vil jeg i hvert fald glæde mig til.

Tak til ordføreren. Og vi går videre til hr. René Gade, Alternativet.

Jeg noterer mig, at det primært er de regeringsførende partier, der – i hvert fald udefra betragtet – har været sådan lidt nølende i forhold til at få lempet den her offentlighedslov, som der egentlig er ret stor enighed om at man måske burde kigge nærmere på og få skabt den åbenhed, som vi tilsyneladende næsten alle sammen er enige om at vi nok skal have mere af. Derfor har vi jo i Alternativet et stort ansvar liggende på vores skuldre, når vi forhåbentlig efter næste valg er regeringsførende. Der må vi jo se, om det bliver til virkelighed. Men det er da et af de punkter, hvor jeg godt kunne tænke mig at være en af dem, der fortsatte efter næste valg. Nu er det så ikke tilfældet for mit eget vedkommende. Men kan vi stå på mål for alle vores stærke visioner og værdier i et parti som Alternativet, når vi så kommer ind og skal sidde og arbejde ved magten? Og jeg er vidende om, at det ikke er hundrede procent sikkert, at det bliver os, der bliver regeringsførende efter næste valg. Men jeg synes, det er påfaldende, at vi har debatter om tillid til demokratiet, manglende tillid, politikerglæde eller politikerlede, og så kan vi med hensyn til sådan et helt fundamentalt element som det her gå og snakke om det så længe. Altså, vi vil mere åbenhed.

Men når man så sidder og har muligheden for rent faktisk at gøre noget ved det – for der er nemlig ikke ret langt til handling på det her punkt; jeg tror, det var Enhedslistens ordfører, der sagde, at vi nærmest kunne gøre det nu og her; og den her postlisteordning hører ikke nødvendigvis fuldstændig sammen med hele offentlighedsloven, man kunne måske godt gå ind og vælge et element og gøre noget ved bare det – jamen skulle vi så ikke tage at gøre det? Altså, jeg kan simpelt hen ikke se de gode argumenter imod det, medmindre det er, fordi det simpelt hen er umanerlig svært at lede landet, hvis vi lemper den her offentlighedslov. Og det kan jo godt være – jeg ved det af gode grunde ikke. Det ser bare ikke fornuftigt ud udefra, men hvis det er sådan, det er, synes jeg, vi skal have en nuanceret debat om, hvorfor det er, at det næsten er umuligt at være minister eller ansvarlig leder af landet, hvis man bliver kigget endnu mere over skulderen, end man gør i dag. For det kan jeg da faktisk godt forstå kan være rigtig bøvlet. Og nogle gange kan det også være helt nødvendigt, at der er et rum, hvor man ikke kan følge med udefra, når der skal træffes beslutninger om landets sikkerhed og det ene og det andet.

Men den diskussion synes jeg vi skulle have meget mere åbent og meget mere ærligt. For det kan da godt være, at der er nogle af os, der står og kigger ind i magtrummene udefra, der simpelt hen skal lære en lektie og forstå, hvordan det egentlig er at sidde der. Og så kan vi blive mere nuancerede og være lidt mere forstående over for, at der altså er noget ved den her offentlighedslov, som vi ikke kan lempe. Men det er jeg i hvert fald ikke overbevist om endnu. Så lad os få den debat og lad os lade være med at udskyde, hvad vi kan gøre noget ved. Det her delelement af offentlighedsloven, som vel ikke engang rigtig var med i den fra 2012, hvis jeg læste høringssvarene korrekt, kunne vi jo godt gøre noget ved nu.

Så i udvalgsbehandlingen vil vi i hvert fald argumentere voldsomt for, at vi da skal se på, om vi ikke kan få gjort noget ved det og få en forsikring fra ministeren om, at det har man faktisk i sinde at gøre. Vi er uforstående over for, at vi skal nøle videre.

Tak til ordføreren. Så er det fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Vi har brug for at få hevet mørklægningsgardinerne op i det her land, og derfor har jeg heller ikke ret meget godt at sige om regeringens arbejde for at skabe mere offentlighed. Det er blevet udskudt igen og igen, og det er vi stærkt utilfredse med i Radikale Venstre.

Nu er postlisterne jo bare en lille del af hele offentlighedsloven, og derfor vil vi stemme nej til det nu. Jeg synes, det er sløjt, at man ikke engang kan levere i forhold til postlisterne. Men jeg vil også sige, at det vigtige jo bliver, som Enhedslistens ordfører også var inde på, at vi får en ny regering, sådan at vi efter det her valg kan samle de mange kræfter, der er i Folketinget for at få lavet mere åbenhed.

Der er en kort bemærkning til fru Christina Egelund. Værsgo.

Jeg kunne ikke lade være med at reagere på noget af det, som ordføreren sagde, nemlig at man er stærkt utilfreds med den her regerings indsats for at skaffe mere åbenhed, men at man samtidig lægger sit håb i et nyt flertal og en ny regering. Så vidt jeg ved, er den regering og det flertal, som Det Radikale Venstre går og drømmer om måtte opstå efter et valg, jo præcis den regering, som indførte den mørklægning, som Det Radikale Venstre nu harcelerer over. Det er ikke rigtig logisk, så mit spørgsmål er: Skulle der opstå det flertal, som Det Radikale Venstre drømmer om, og som sidste gang indførte mere lukkethed i den offentlige forvaltning, vil Det Radikale Venstre så gøre det til et kardinalpunkt i forhandlingerne om dannelsen af en ny regering, at man ophæver f.eks. ministerbetjeningsreglen?

Ordføreren.

Det er klart, at en af de ting, der står højt på den radikale liste, er, at vi med en ny regering også vil have mere offentlighed, og som fru Christina Egelund er inde på, slås vi jo med Socialdemokraterne på det her punkt. Vi er jo ikke enige, og derfor håber jeg bare, at fru Christina Egelund og Liberal Alliance sammen med Radikale Venstre vil være med på at være en del af det store flertal efter næste valg, som skal presse ændringerne igennem.

Fru Christina Egelund, værsgo.

Selvfølgelig vil Liberal Alliance være med. Vi har gerne villet være med hele tiden. Vi kæmpede også imod det, dengang Det Radikale Venstre sad i den regering, der trak mørklægningsgardinerne for Slotsholmen, så dem hjælper vi gerne med til at trække fra igen. Jeg vil bare kvittere for det, hvis ordføreren virkelig mener det, man siger, alvorligt, nemlig at det er et kardinalpunkt for Det Radikale Venstre, og skulle man indtræde i en ny regering, som har andre ønsker på det her område, end Det Radikale Venstre har, så kigger vi sammen på det.

Ordføreren? Nej, så er det hr. Søren Søndergaard for en kort bemærkning.

Tak. Først vil jeg godt understrege, at jeg er utrolig glad for, at Det Radikale Venstre har skiftet holdning i det her spørgsmål. Det er jo det, politik og politisk diskussion går ud på, og det er rigtig godt, at vi har Radikale med i åbenhedslejren. Men i forhold til det med at gøre det til et kardinalspørgsmål under en kommende regering vil jeg sige, at det behøver vi ikke. Vi kan jo bare gennemføre det. Hvis vi har et flertal, kan vi jo bare gennemføre det. Så det er mere et spørgsmål om, om man vil lade sig binde til at stemme imod sin egen overbevisning for at få nogle andre ting, eller om man bare vil gennemføre det, som der er flertal for.

Det er så mit spørgsmål til den radikale ordfører: Er det, der bliver sagt her, ikke et tilsagn om, at De Radikale efter et kommende folketingsvalg vil stemme efter deres overbevisning uanset hvad – og det er ikke noget med noget kardinalpunkt – og dermed sammen med det øvrige flertal i Folketinget sikre, at der kommer lidt mere åbenhed i tingene?

Ordføreren.

Det er rigtigt, at hvis man nu skal vende det om og se på, hvad der ligesom er det gode, der er kommet ud af den her situation, der er nu, hvor regeringen ikke har leveret noget, så er det jo, at vi er der, hvor vi siger, at vi efter næste valg må samle alle os, der har flertallet til at lave offentlighedsloven om. Så jo, det kan vi bare gøre. Men det, vi jo ikke ved endnu, er, hvordan mandaterne falder ud efter valget. Jeg håber da, at Radikale Venstre kommer i regering. Det ville være rigtig godt for Danmark, hvis vi gjorde det, men det kommer jo an på, om vi kan blive enige med Socialdemokraterne om et kommende regeringsgrundlag. Det må vi jo se. Det kommer an på, hvordan mandaterne falder, og lige om lidt er det jo danskerne, der bestemmer, hvor mange af os de vil sende herind.

Hr. Søren Søndergaard.

Jeg bliver nervøs, når den radikale ordfører begynder at blande regeringsdannelsen ind i det, for så lægges der jo ligesom op til, at der er en mulighed for, at det synspunkt, De Radikale har, vil man give køb på igen for at få lov at være i regering. Det, jeg har brug for, er et klart svar fra De Radikale om, at man på det her område vil stemme for sin politik efter valget uanset hvad. Så kan man gå ind i alle de regeringer, man vil, og man kan gøre alt det, man vil, men man vil bare på det her punkt stemme for sin politik. Så er det klart, at valgets resultat selvfølgelig afhænger af, om det giver et flertal. Meget ser ud til, at det gør det, så derfor har vi jo behov for en klar melding fra Det Radikale Venstre om, at det her ikke bliver solgt.

Ordføreren.

Det her er meget vigtigt for Radikale Venstre, men i modsætning til Enhedslisten, som jo ligesom ikke har så stor erfaring med at forhandle regeringsgrundlag, så er det, man går ind og kigger på, om man samlet set kan stå inde for det hele. Der er det, jeg siger, at offentlighedsloven er rigtig vigtig for Radikale Venstre, men det er også rigtig vigtigt for Radikale Venstre, at vi får flere pædagoger i vores daginstitutioner, at vi får en bedre folkeskole, at vi får stoppet besparelserne på uddannelsesområdet, og at vi får lavet en grøn omstilling med flere elbiler og med udtagning af landbrugsjord. Det er jo den samlede pakke, der kommer til at afgøre, om vi er med eller ej. Så ja, offentlighedsloven bliver en meget vigtig del af det.

Så siger vi tak til fru Lotte Rod. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Karsten Hønge, SF.

Demokrati kræver gennemsigtighed, åbenhed og tillid, så lad os nu slukke mørkelygten, som stadig kaster skygger af sig – og i den sammenhæng er spørgsmålet om postlister jo trods alt bare en lille mulig lysstråle.

Nogle af de mest centrale aktører i den her debat er jo Danske Medier og Dansk Journalistforbund, og i deres høringssvar skriver de, at de med stor beklagelse og forundring har konstateret, at formålet med udkastet er at ophæve revisionsbestemmelsen i offentlighedslovens § 44, således at der ikke længere er et krav om en revision af lovens § 16, der handler om muligheden for at indføre postlister. De skriver, at det mest kritisable ved lovforslaget dog er, at det er en klar tilsidesættelse af intentionen med en udtrykkelig og særskilt revisionsfrist, der netop skulle sikre en hurtig vurdering af postlisteforsøget og en stillingtagen til den fremtidige postlisteordning.

De skriver også, at konsekvensen af ministeriets udkast til lovforslaget dog er langt mere indgribende end forudsagt. Så skriver de, at forslaget nemlig med et slag fjerner forpligtelsen for regeringen til overhovedet at forholde sig til, hvorvidt og i hvilket omfang en obligatorisk postlisteordning skal implementeres. Tilbage står en uvirksom bestemmelse, der trods gode intentioner om at skabe en længe efterspurgt øget åbenhed i den offentlige forvaltning, nu fremstår som en agtværdig hensigt, der har lange – hvis nogen – udsigter til at blive indfriet.

SF kan ikke støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre til hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

I offentlighedsloven er der en revisionsbestemmelse, der pålægger Folketinget at tage stilling til § 16, postlistebestemmelsen i offentlighedsloven. Postlistebestemmelsen drejer sig om muligheden for administrativt at pålægge myndigheder, at de skal føre offentlige postlister på deres hjemmesider eksempelvis. Lovforslaget ophæver blot revisionsbestemmelsen. Det vil sige, at vi ikke tager stilling til nu, hvor vi lander med postlistebestemmelsen. Den bliver der ikke rørt ved.

Det er ingen hemmelighed, at det har været svært at finde et kompromis mellem forligspartierne om offentlighedsloven. Vi håber, at vi efter et valg kan få enderne til at mødes i forligskredsen, men indtil da er der intet grundlag for at ændre den eksisterende bestemmelse. Vi i Konservative støtter op om lovforslaget.

Tak til hr. Naser Khader. Så er det hr. Bertel Haarder, Venstre.

Jeg har ikke været med i hele det lange forhandlingsforløb, der har været, og det er måske en fordel, for så er man jo nødt til at koncentrere sig om, hvad forslaget går ud på. Det går ud på at fjerne en revisionsbestemmelse, og det er jo begrundet i, at den nu to gange er blevet udskudt. Første gang var i 2017 og anden gang i 2018. Skulle vi så have et 2019 og bare udskyde den en gang til? Nej, nu foreslår justitsministeren fornuftigt, at den fjernes. Men det forhindrer jo ikke, at man til enhver tid kan tale videre og til enhver tid måske også på dette punkt blive enige om en ændring af loven. Derfor synes jeg, det er inderlig fornuftigt at fjerne revisionsbestemmelsen. Det forstår jeg også at der er et flertal her i Tinget som ønsker, og at det flertal også inkluderer fru Christina Egelund.

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Søndergaard.

Tak, og tak for indlægget. Men jeg forstår simpelt hen ikke logikken. Man har sagt, at her er et eller andet, der er så vigtigt, at vi indsætter en revisionsbestemmelse. Det er jo ikke hver dag, man gør det, kan man sige. Terrorlovgivning og alt muligt er blevet vedtaget uden nogen former for revisionsbestemmelser. Men her indsætter man så en revisionsbestemmelse og siger, at det bliver vi lige nødt til at kigge på igen.

Så prøver man to gange at kigge på det, men kan ikke komme frem til noget, fordi man ikke kan blive enige, og logikken er så, at så fjerner vi revisionsbestemmelsen. Er det logik? Eller er det bare et forsøg på at omgå det, der var enighed om, og som man lovede vælgerne, da man vedtog loven, nemlig at man ville kigge på det efter en vis periode for at lave en revision?

Ordføreren.

Logikken er, at man jo ikke behøver en revisionsbestemmelse for at sætte sig ned i forligskredsen og drøfte eventuelle ændringer. Man behøver heller ikke en revisionsbestemmelse for at gennemføre de ændringer. Derfor har revisionsbestemmelsen jo kun den effekt, at den så at sige tvinger til, at man tager en ekstra runde. Nu har der været taget to runder, og det her er så den tredje runde, og justitsministeren synes fornuftigt – og det gør et flertal i Folketinget – at vi nu skulle vente med at tage endnu en runde, til der er udsigt til, at man kan blive enige om noget.

Hr. Søren Søndergaard.

Jeg synes, hr. Bertel Haarder udtrykker det fuldstændig præcist. Altså, det eneste formål med den revisionsbestemmelse er at holde fokus på spørgsmålet, og det eneste formål med at fjerne den er at fjerne fokus fra spørgsmålet. Det er fuldstændig rigtigt. Men det er jo så der, jeg spørger om Venstres holdning. Venstre mener altså ikke, at der skal holdes fokus på spørgsmålet?

Og så i spørgsmålet om den tredje gang: Vi nærmer os altså den 17. juni. Så er der jo et nyt Folketing. Var det ikke meget rimeligt at lade et nyt Folketing prøve, om de havde bedre evner til at leve op til ønskerne i den revisionsbestemmelse, end den nuværende regering har haft?

Tak. Så er det hr. Bertel Haarder. Værsgo.

Men der er jo intet, som forhindrer et nyt Folketing i at drøfte sagen og blive enige om en ændring. Revisionsbestemmelsen har jo ikke nogen selvstændig betydning, for så vidt angår Folketingets mulighed for at lave ændringer.

Tak til hr. Bertel Haarder. Så er det justitsministeren.

Tak for debatten, og tak for opbakningen til lovforslaget. Vi har jo diskuteret offentlighedslov mange gange efterhånden, men i dag handler det om at ophæve pligten til at revidere den såkaldte postlistebestemmelse i offentlighedsloven. Det er altså bestemmelsen om, at der administrativt kan fastsættes regler om, at myndigheder løbende skal offentliggøre lister med ind- og udgående post på myndighedens hjemmeside.

I den forbindelse har der som bekendt tidligere været gennemført et forsøg hos fire udvalgte myndigheder med åbne postlister. Forsøgsordningen blev evalueret i juli 2017 af et ekspertudvalg. Udvalget skitserede forskellige modeller for en eventuel postlisteordning, men understregede, at valget i sidste ende måtte være politisk. Derfor er revisionen af bestemmelsen om postlister også blevet udskudt de seneste 2 år, med henvisning til at overvejelserne om postlister netop kunne indgå i forligskredsdrøftelserne om offentlighedsloven.

I de drøftelser har regeringen arbejdet for et samlet kompromis. Men som bekendt er forhandlingerne om offentlighedsloven strandet uden en ny aftale. I lyset heraf ser jeg ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at videreføre ordningen, og det foreslås derfor, at revisionsbestemmelsen i offentlighedsloven ophæves. Så må vi jo efter valget se på, hvordan vi kan finde hinanden i forhold til offentlighedsloven.

I forhold til det her lovforslag er der nok grund til at understrege, at der jo ikke ændres ved adgangen til administrativt at indføre åbne postlister. Det vil der jo stadig være mulighed for. Ved at ophæve revisionsbestemmelsen er der bare ikke længere krav om at revidere postlistebestemmelsen. Om der så senere f.eks. skal indføres en obligatorisk postlisteordning, er jo altså stadig et åbent politisk spørgsmål, der kan tages op efter et folketingsvalg, ligesom det gælder for offentlighedsloven i øvrigt.

Jeg står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte være under udvalgsarbejdet. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. René Gade. Værsgo.

Tak for gennemgangen. Jeg tænker: Kunne ministeren måske bare på sådan et overordnet niveau prøve at give et perspektiv på, hvad det er, der gør, at man ikke er nået til enighed i kredsen? For det er jo, som der også er blevet sagt, sådan lidt en pseudodebat, vi har om det specifikke her. Så hvis det er passende fra talerstolen her, kunne det være meget interessant at høre, hvor det er der er nogle brydningsflader i dag.

Værsgo til ministeren.

Tak. Det er ikke passende. Det er selvfølgelig passende at spørge, men det vil ikke være passende at svare. For når vi sidder i et forhandlingsrum i en forligskreds i tillid til hinanden og drøfter forskellige helt konkrete modeller for, hvor vi, hvis vi skulle blive enige, så skal rykke os, uanset at nogen har syntes, at det har været rigtig vigtigt at få lækket det meste af det til medierne – der kan man bare se – så synes jeg stadig væk, det må være sådan, at det ikke er passende for mig at stå heroppe og sige, at det var sådan og det var sådan. Jeg konstaterer, at der snart er folketingsvalg, og mon ikke det her emne så kommer op, om ikke under valget, så i hvert fald efter? Det har jeg en stærk fornemmelse af.

Hr. René Gade.

Det er helt ret og rimeligt. Jeg tænker: Kunne ministeren komme med sin egen holdning til eksempelvis obligatoriske postlister, og at de var åbne?

Ministeren.

Nej, det kan ministeren ikke. For ministeren udtaler sig på vegne af regeringen, og regeringens holdning er, at vi har et samlet forhandlingsforløb om offentlighedsloven, og når vi ikke kunne nå i mål, begynder vi heller ikke at tage enkeltelementer ud. Det er derfor, jeg siger – som den forrige taler også sagde – at det jo ikke forhindrer nogen i at drøfte det, og det kan jeg jo høre kommer til at ske. Uanset hvordan Folketinget nu er sammensat, kommer vi til at sætte os ned og drøfte det her nærmere efter et valg.

Tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)