Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 175:

Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Begrænsning af brugen af samfundstjeneste i sager om vold).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 27.02.2019).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver indledningsvis ordet til fru Trine Bramsen, som er ordfører for Socialdemokratiet.

Lovforslaget, som vi skal i gang med at behandle her, giver god anledning til at gentage fortællingen om den socialdemokratiske retspolitik. Vi kæmper for, at vores retssamfund skal eksistere ud fra tre grundlæggende værdier: Forebyggelse, straf og resocialisering. For det er vigtigt, at vi opnår , at færrest mulige vælger den kriminelle løbebane, og det er vigtigt, at de, som gør det, mærker, at deres adfærd er uacceptabel, og når de har modtaget og udstået deres straf, er det vigtigt, at de kommer tilbage til samfundet igen, og at vi giver dem de bedste redskaber til at blive en del af samfundet.

Samfundstjeneste er et godt værktøj til at forebygge tilbagefald. Det gavner os alle sammen. Når kriminelle ikke gentager deres kriminalitet, gavner det samfundet – det gælder de potentielle ofre, og det gælder sådan set også gerningsmændene selv. Straf er vigtigt, men når vi ser på det på den lange bane og laver en afvejning af konsekvenserne, er det også vigtigt at se på de faktorer, som begrænser kriminalitet og begrænser antallet af ofre, og i den ligning er resocialisering vigtigt og samfundstjeneste som en del af det.

Omvendt skal vi selvfølgelig også sikre, at der er former for kriminalitet, hvor man mærker, at konsekvensen er til stede, og hvor man ikke kan få de her alternative former for straf – og i vores øjne er det særlig personfarlig kriminalitet, det er bandekriminalitet og andre hårde former for kriminalitet. Det er også af hensyn til retsfølelsen, fordi retsfølelsen også er en del af den her ligning. Der har været alt for mange eksempler på, at nogle, der har fået en dom for kriminalitet, f.eks. for at have slået en anden ned på et værtshus, kort tid efter er kommet til at afsone straffen på det samme plejehjem eller lignende, hvor offerets mor bor. Og det går altså ikke. Der opstår en ubalance mellem den her retsfølelse på den ene side og straffen på den anden side.

Derfor har vi længe efterlyst, at man begrænser brugen af samfundstjeneste og for den sags skyld også brugen af fodlænke, som vi også skal diskutere her, når det handler om personfarlig kriminalitet. Til gengæld vil vi rigtig gerne udvide brugen af de alternative strafformer til at gælde domme til længerevarende straf. Eksempelvis når vi taler om fodlænke, kunne vi hæve det til 9 måneder, hvor det i dag er 6 måneder. Det ser vi meget gerne på, men der er bare en markant forskel på den personfarlige kriminalitet og den materielle kriminalitet.

Derfor stemmer vi for forslaget her i dag, men det er også med et ønske om, at vi kommer til at diskutere de områder, hvor vi kan udbyde brugen af de alternative strafformer, for det er altså den bedste måde at folk ud af kriminalitet på. Vi skal bare sikre, at det også går hånd i hånd med retsfølelsen.

Tak til ordføreren. Den næste taler er hr. Peter Kofod som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det. Forslaget, vi behandler nu, betragter vi i Dansk Folkeparti som ren og skær rettelse af en fejl, da det var en fejl, at det tidligere flertal før sidste valg blødte de her regler op. Det har haft en forkert effekt, og det har betydet, at for mange mennesker, der har fået en dom og burde have været sat i fængsel, er endt med at skulle udstå en blidere afsoningsform – det er blevet til betingede domme, og det er blevet til samfundstjeneste, og det er blevet fodlænker – i stedet for det rimelige i, at når man har begået kriminalitet og gør det gentagne gange, skal man selvfølgelig straffes hårdt for det.

Under den tidligere justitsminister, tilbage i 2015-16, havde vi rejst en forespørgselsdebat om det her emne, netop fordi vi mente, at den her praksis var gået for vidt. Derfor er der også ros og anerkendelse til regeringen for at have taget det her vigtige emne op og fremsat et lovforslag om det. Det synes jeg er utrolig positivt. Så ros til regeringen for det. Sagen er, at vi jo hele vejen igennem det her forløb har været enige i blå blok om, at det her er noget, vi vil dæmme op for. Vi betragtede det jo også, dengang man stemte om det, i den tidligere valgperiode som en fejl, da den daværende regering jo desværre valgte at lempe de her regler.

Hvilken effekt har det så haft? Ja, af bemærkningerne til forslaget fremgår det bl.a. – og jeg læser op:

»Der er i retspraksis eksempler på sager, hvor retten har idømt en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, hvor den tiltalte tidligere var straffet for vold fem gange, og hvor det aktuelle forhold blev begået i prøvetiden fra den seneste dom for vold.«

Altså, det her er godt nok blødt med blødt på. Og der må man bare sige, at der er behov for, at der bliver strammet op på det.

Jeg er sådan set godt tilfreds med, at regeringen i forslaget nu siger, at hvis man tidligere er dømt for vold eller ligeartet kriminalitet, og hvis volden er begået mod et sagesløst offer og der ikke er sket ubetydelige skader, er udgangspunktet det klare, at der skal idømmes ubetinget fængsel. Det er fint. Det betyder også, at det i grovere sager, altså overtrædelse af § 245, som udgangspunkt altid skal give ubetinget fængsel. Det er fint.

Jeg synes, det er rimeligt med det, som regeringen foreslår her, og vi støtter helhjertet op om lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Jan E. Jørgensen som ordfører for Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. Lad mig først kvittere for den fine tale, som Dansk Folkeparti lige holdt. Og så et par ord henvendt til nok primært fru Trine Bramsen. Socialdemokratiet har sådan set en forholdsvis fornuftig retspolitik, når Socialdemokratiet sidder i opposition, men når Socialdemokratiet sidder i regering, sker der imidlertid et eller andet. Om det er Socialdemokratiets inderste væsen, der kommer frem, eller om det skyldes, at man bliver presset af støttepartierne Enhedslisten og Alternativet osv., skal jeg lade være usagt. Men ikke desto mindre handler det her jo om fejlretning, som Dansk Folkepartis ordfører ganske rigtigt sagde det.

Socialdemokraterne besluttede sig for, mens de sad i regering, at udvide brugen af samfundstjeneste også i sager om vold på trods af klare og tydelige advarsler fra Venstre. Jeg ved det, jeg husker det, for det var mig selv, der stod på talerstolen, og det var i øvrigt også fru Trine Bramsen, der dengang stod på talerstolen. Og justitsministeren, hvem var det? Justitsministeren dengang var såmænd fru Mette Frederiksen, der i dag er formand for Socialdemokratiet.

Fru Mette Frederiksen sagde dengang: Vi ved, at samfundstjeneste bliver brugt ved simpel vold i dag og også med en gavnlig effekt, og vi ønsker, at der skal være lidt videre anvendelse af samfundstjeneste i sager om simpel vold, og det vil altid bero på en konkret vurdering, og derfor skal man selvfølgelig være ualmindelig skarp i vurderingen af, om det er det rigtige at gøre eller ej.

Det var ikke det rigtige at gøre, det ved vi i dag. Og fru Trine Bramsen forsøgte dengang at berolige os andre ved at sige: Dermed vil jeg også afvise den myte, der har været fremme, om, at voldspersoner, der har været skyld i, at en anden person er afgået ved døden, skal direkte ind i en børnehave frem for at komme i fængsel. Det er altså ikke tilfældet med det her lovforslag.

Nej, det er så også det, man kunne kalde en stråmand, for det var der selvfølgelig ikke nogen, der påstod dengang. Men vi var nogle, der hejste et flag om, at det lovforslag, som Socialdemokraterne stod i spidsen for og fik vedtaget, ville føre til, at der ville blive brugt samfundstjeneste i en række sager om vold, hvor man altså ville have meget, meget svært ved at se fornuften i det. Og sådan er det gået. Vi har eksempler fra retspraksis, hvor personer er blevet idømt samfundstjeneste, efter de har begået vold, ikke en gang, ikke to gange, ikke tre gange, ikke fire gange, men fem gange, og hvor det femte voldstilfælde oven i købet er blevet begået i prøvetiden efter den fjerde voldsdom. Vi har set tilfælde, hvor der er blevet idømt samfundstjeneste, på trods af at offeret er blevet hospitalsbehandlet efterfølgende, hvor gips, syninger, alvorlige skader, alvorlig psykologbehandling efterfølgende har været en del af behandlingen, og vi har set eksempler på, at der er blevet brugt samfundstjeneste, hvor offeret har været et barn. Derfor strammes der nu op.

Samfundstjeneste er sådan set i udgangspunktet en rigtig fornuftig sanktionsform ved en lang række forbrydelser, men vi mener altså i Venstre, vi mener i regeringen, at når vi taler om voldsdomme, hvor forbryderen altså har fået flere voldsdomme tidligere, skal vi altså være ekstremt tilbageholdende med at bruge samfundstjeneste. Vi mener, at der, hvis offeret er et barn, et ældre menneske, er handicappet, også skal udvises ekstrem tilbageholdenhed med at bruge samfundstjeneste, og vi mener altså også, at hvor offeret er røget på skadestuen, hvor der ikke er tale om et blåt øje og den slags, men altså decideret behandlingskrævende tilfælde, hvor offeret skal sys eller lægges i gips osv., er det altså ikke nok, at man slipper med samfundstjeneste.

Det får vi nu rettet op på, og det er dejligt, og det er selvfølgelig også dejligt, at Socialdemokratiet i dag støtter den holdning, men det havde selvfølgelig været rarere, hvis det ikke havde været nødvendigt med det lovforslag, vi behandler her i dag, og hvis Socialdemokratiet dengang havde valgt at lytte til Venstre.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg vil gerne spørge Venstres ordfører, om det ikke er en fair måde at gøre det på i et retssamfund som det danske, at man vælger at konkludere – hvis man synes, at domstolene er gået for langt, i forhold til hvad man havde forventet af domstolene – at det er det rigtige at gå tilbage til Folketinget og justere den lovgivning og præcisere, at der altså er nogle typer af sager, som man i øvrigt nævnte, dengang det blev indført, som samfundstjeneste ikke skal bruges i. Er det ikke den helt reelle måde at gøre det på? Jeg forstår ikke helt behovet for at udskamme, at man bruger de helt reelle procedurer i forhold til at sikre, at lovgivningen også svarer til det, man ønskede i sin tid. Og det var jo ikke meningen – nu var ordføreren så generøs at referere den ordførertale, jeg stod for i sin tid – at de grove voldssager skulle ind under den her bestemmelse.

Ordføreren.

Næh, men det var jo det, vi sagde dengang. Altså, det er da rigtig, rigtig fint, at man retter en fejl, men det er da alt andet lige bedre, at man ikke begår fejlen. Og hvis man nu fra Socialdemokratiets side kunne sige, at man ikke var advaret, og at man ikke vidste, at det her ville ske, så må jeg bare sige, at det ikke er rigtigt. For vi advarede om det fra Venstres side, og vi spurgte i øvrigt også, om vi kunne inviteres til realforhandlinger. Jeg skal sige, at det skete med hensyn til spørgsmålet om, hvor mange timers samfundstjeneste man skulle idømmes, hvor vi altså syntes, at taksten var meget lav. Det blev rettet op, og tak for det. Men på den anden linje valgte man altså fra Socialdemokratiets side at føre blokpolitik, frem for, som jeg opfordrede til, at vi lavede et bredt, langtidsholdbart forlig, så vi kunne slippe for at komme i den her situation.

Spørgeren.

Ordføreren sagde det jo selv, og jeg tror, at vi alle sammen – forhåbentlig – her i salen er enige om, at det handler om at få mennesker ud af kriminalitet på den anden side. Og det var jo det, der var intentionen med den her lovgivning, altså at man skulle sikre, at flere kom ud på den anden side og ikke gentog deres forseelser. Men omvendt skal vi også sikre, at der er en balance, altså at retsfølelsen også respekteres.

Jeg synes da, at det reelle er, når man konstaterer, at domstolene gik længere, end hvad vi havde af forventning dengang – og så er det jo dejligt, at Venstre var så kloge, at de kunne forudse, hvad domstolene ville ende med at bruge den her lovgivning til – at så går man tilbage i Folketingssalen og siger: Vi skal lige have finjusteret den her lovgivning lidt. Jeg kan bare ikke forstå behovet for at udskamme, at man vælger at gøre det på den måde, når man ved, at man står med et redskab, som rent faktisk er rigtig godt.

Ordføreren.

Det handler ikke om at udskamme, det handler bare om at blive klogere af sine erfaringer og måske, hvis det skulle ske igen, at man fik en socialdemokratisk justitsminister, prøve at lave lidt bredere forlig og prøve at tage de advarsler, der kommer, alvorligt. Og nu kan vi jo ikke vide, hvad der var sket, hvis Socialdemokratiet var fortsat og der stadig væk havde været en socialdemokratisk justitsminister – om vi så havde stået her i dag og ændret lovgivningen. Jeg vil tillade mig at tvivle, men det får vi selvfølgelig aldrig nogen sinde opklaret.

Den næste spørger er hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Jeg vil stille ordføreren et spørgsmål om de eksempler, der har været på, at samfundstjeneste ikke rigtig var det nyttige, og at det i nogle tilfælde var sådan helt uvirkeligt grelt, hvor folk for femte gang begik en forbrydelse, mens de var i samfundstjeneste. Frekvensen af det over for de tilfælde, hvor det faktisk er godt at have samfundstjeneste, er noget af det, jeg selv vil kigge på i udvalgsbehandlingen. Jeg er faktisk ikke skarp på, hvordan cost-benefit-analysen er. Er ordføreren skarp på de grelle eksempler, vi har på, at samfundstjeneste er helt skævt, sat over for de steder, hvor det rent faktisk virker? For jeg synes faktisk ikke, høringssvarene er helt så tydelige, som ordføreren siger, med hensyn til at det er entydigt godt at rulle det her tilbage. Der er faktisk også mange gode eksempler på, at samfundstjeneste i den form, der blev indført dengang, har været fornuftig, som jeg læser det.

Ordføreren.

Samfundstjeneste er som udgangspunkt en god sanktionsform især i førstegangstilfælde, ingen tvivl om det. Men vi skal huske, at der er forskellige grunde til, at vi straffer, og der er også et spørgsmål om det, vi kalder retsfølelsen, altså at ting ikke må opleves som alt for uretfærdige. Og hvis vi eksempelvis har en voldsdømt, som flere gange tidligere er blevet dømt for vold, og som nu igen begår vold, så bliver vi altså nødt til at sige, at der er hensynet til retsfølelsen så tungtvejende, at der skal man ikke kunne slippe med samfundstjeneste.

Spørgeren.

Der er det klart, at vi fra Alternativets side vil se på, hvad der nytter på langt sigt. For man kunne jo sige, at vedkommende så bare skulle i fængsel igen og igen. Samfundstjeneste er jo netop blevet indført, fordi vi tror på, at det nytter i forhold til en udligning af personens bevæggrunde til at begå kriminalitet fremadrettet. Men det kigger jeg på i udvalgsbehandlingen. Jeg synes, det er sobre pointer, der ellers kommer fra ordføreren.

Ordføreren.

Okay, jeg er ikke helt sikker på, at jeg fangede det sidste, men det gør måske heller ikke så meget. Altså, straf og konsekvens bliver jo på et eller andet tidspunkt nødvendigt. Vi kan jo ikke bare sidde og se på, at folk begår forbrydelser igen og igen, og hver gang sige: Jamen så prøver vi med samfundstjeneste igen; lad os håbe på, at det virker denne gang. Hvis ikke det virker, må man altså forstå budskabet, og så er det altså ind at sidde bag tremmer.

Tak til Venstres ordfører. Så er vi kommet til hr. Øjvind Vilsholm som ordfører for Enhedslisten.

Som det allerede er fremgået, går forslaget her ud på, at der skal bruges mindre samfundstjeneste og mere fængsel. Det bliver dyrt for samfundet, for fængsel er dyrere end samfundstjeneste – meget dyrere faktisk. Begrundelsen for forslaget er hensynet til befolkningens retsfølelse, og forslaget fremsættes på trods af høringssvaret fra Advokatrådet, Det Kriminalpræventive Råd, tænketanken Forsete, Landsforeningen af Forsvarsadvokater og mange andre med retspolitisk ekspertise.

Samfundstjeneste betyder, at færre falder tilbage i kriminalitet, som Det Kriminalpræventive Råd fastslår i sit høringssvar. Ud over at forslaget koster mange penge, vil det føre til flere indsatte i fængslerne og til mere tilbagefald til kriminalitet, så forslaget er endnu et eksempel på, at domstolene skal bindes på hænder og fødder og foreskrives af et folketingsflertal, hvordan de skal dømme helt ned i detaljen. Det er en uskik og i øvrigt helt unødvendigt, eftersom domstolene allerede i dag ved valget mellem samfundstjeneste og fængsel lægger vægt på, om der er tale om gentaget vold, om offeret er særlig værgeløst, og om offeret har lidt betydelig skade, og desuden er udgangspunktet ved grov vold allerede i dag ubetinget fængsel.

Enhedslisten ønsker ikke at lovgive på grundlag af den meget lidt konkrete begrundelse, der hedder hensynet til retsfølelsen, og dertil tager vi hensynet til skatteydernes penge og alle de fremtidige ofre for alvorligt. Så Enhedslisten kan ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Christina Egelund som ordfører for Liberal Alliance.

Mange tak. Jeg vil gerne starte med at slå fast, at samfundstjeneste kan være en rigtig god og rigtig fornuftig sanktion i mange tilfælde. Det kan være, hvis den begåede kriminalitets alvorlighed er begrænset, og hvis gerningsmanden ellers, som man siger, har styr på sit liv og ikke tidligere har begået kriminalitet. Men hvis man begår personfarlig kriminalitet, f.eks. vold, mener jeg der er nogle andre hensyn, som vejer tungere end hensynet til gerningsmanden, og det er hensynet til retsfølelsen. Det handler om at vise hensyn og beskytte det offer, som enhver voldshandling har. Man skal altså ikke risikere at støde ind i sin overfaldsmand nede i isbaren, kort tid efter at man er blevet slået ned på gaden.

Jeg synes, justitsministeren med det her lovforslag har fundet en god balance mellem hensynet til gerningsmandens situation, forbrydelsens grovhed og offerets retsfølelse. Er man tidligere ustraffet, kan samfundstjeneste som sagt været en rigtig god sanktion, men har man begået lignende kriminalitet tidligere – og sanktionen har jo dermed åbenbart ikke virket, når man begår forseelsen igen – skal man altså ikke slippe så billigt. Og det tager lovforslaget hensyn til.

Så alt i alt er det et rigtig godt lovforslag, som er afbalanceret, og som straffer proportionelt med den forbrydelse, der er begået. Og det støtter Liberal Alliance.

Tak til ordføreren. Så er det hr. René Gade som ordfører for Alternativet.

I Alternativet er vi som udgangspunkt imod lovforslaget her. Det kan være, vi bliver klogere i udvalgsbehandlingen, men vi synes faktisk, at det var rigtig interessant, da man før valget – og før jeg kom ind i politik og Alternativet blev en del af Folketinget – kiggede på, om samfundstjeneste kunne blive en endnu mere benyttet sanktionsform, end det havde været tidligere.

Så har vi hørt nogle eksempler på sager, hvor samfundstjeneste bestemt ikke giver mening. Det kan være, det bliver det overvejende indtryk, sådan at vi finder ud af, at vi er positive over for lovforslaget. Men jeg savner i hvert fald en eller anden analyse, som er både kvalitativ og kvantitativ. Altså, lader vi os afskrække af de her horrible eksempler, hvor det lyder helt åndssvagt, at man har fået lov til at afsone med samfundstjeneste og så går ud og begår vold igen og igen? Man kan jo ikke stå og argumentere for, at det er ret og rimeligt og fornuftigt.

Men jeg vil i hvert fald i udvalgsbehandlingen prøve at stille nogle spørgsmål, så vi får klargjort, hvad fornuften siger. Altså, har vi haft så mange gode cases med anvendelsen af samfundstjeneste, at vi rent faktisk ikke kan lade de her skrækeksempler, der lyder helt grelle, diktere vores måde at lovgive på? Det må jeg spørge ind til – det er jeg desværre ikke skarp nok på endnu.

Så må jeg knytte en kommentar til min gode kollega hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre, der sluttelig svarede på mit spørgsmål, at han ikke var helt sikker på, at han forstod, hvad jeg mente med spørgsmålet. Og med vanlig humoristisk sans sagde han så, at det måske heller ikke var så væsentligt, om han gjorde det. Og der vil jeg bare lige uddybe over for hr. Jan E. Jørgensen, at jeg netop sagde her fra talerstolen nu, at jeg synes, det kunne være interessant at se, om der er flere fordele end ulemper ved samfundstjenesten, sådan som vi har brugt den indtil nu. Og jeg anerkender, at hr. Jan E. Jørgensen også ser fordele ved samfundstjeneste, hvis det ellers bliver brugt fornuftigt.

Men jeg synes, der har været en stemning af, at skrækeksemplerne – altså de sager, hvor det lyder virkelig tåbeligt og frygteligt, fordi der er folk, der gentagne gange har begået kriminalitet, efter at de har fået en dom med samfundstjeneste – ligesom er det, der definerer vores lovgivning, og at det er retsfølelsen, der får lov at sætte retningen. Det er vi ikke så meget for i Alternativet. Der er vi mere til brugen af eksperter og empiri og ønsket om at lave en samlet holistisk analyse, hvor vi så finder ud af, hvad der er det bedst mulige. Det er jeg ikke skarp nok på endnu, men jeg finder ud af det, for jeg synes selv, det er en væsentlig debat.

Tak til ordføreren. Så er det fru Lotte Rod som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak for det. Det her handler jo om, at regeringen vil begrænse brugen af fodlænke. Jeg bed mærke i, at Venstres ordfører sagde det her med, at nu ved vi – men problemet er jo, at vi ikke ved. Det er hele pointen. Som Advokatrådet skriver, er der ikke er blevet lavet en evaluering af vores udvidelse af samfundstjeneste. Derfor har vi det i Radikale Venstre sådan, at det her lovforslag virker som en utidig indblanding. Det virker som hastværk. Når vi skal diskutere det her med, hvad det er, vi lægger vægt på, om det er retsfølelsen, eller om det er, hvad der virker, så vil jeg sige, at for os i Det Radikale Venstre er det fuldstændig afgørende, at vi, når vi laver ny retspolitik, så kigger på, hvad det er, fagfolkene siger, hvad det er for en forskning og viden, vi har, og så gør vi det, der virker bedst, for at nå det, der i hvert fald er vores mål, nemlig at få mindre kriminalitet, at vi sørger for, at folk ikke falder tilbage og begår den samme kriminalitet en gang til, sådan at der er færre, der bliver udsat for overgreb.

Derfor lytter jeg også meget til, at fagfolkene på området jo skriver i høringssvarene til os, og det er både Forsete, det er Landsforeningen af Forsvarsadvokater, det er Det Kriminalpræventive Råd, og det er Retspolitisk Forening, at de ikke mener, at samfundstjenesten skal begrænses igen. Derfor vil jeg opfordre regeringen til, og her skal jeg også hilse fra SF, og sige, at i stedet for at gøre det her, bør man spørge Straffelovrådet og bede dem om en faglig vurdering: Hvad er egentlig klogt at gøre? For det er klart, at hvis de kommer tilbage til os og siger: Vores faglige vurdering er, at her er vi gået for vidt, at det vil være klogere at lægge det snit, som regeringen gør, så lytter vi gerne i Radikale Venstre. Men hvis det er noget, man bare har lavet i regeringen ved lige at mærke efter, fordi man synes, det er rigtigt at gøre, men uden overhovedet at have fagligheden med sig, så siger vi altså nej i Radikale Venstre.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Naser Khader som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Samfundstjeneste som straf i forbindelse med sager om personfarlig kriminalitet synes jeg ikke om. Det er tegn på manglende respekt over for offeret. Jeg kan sagtens forstå, at man som voldsoffer ikke har lyst til at løbe ind i overfaldsmanden eller -kvinden, og jeg kan da især godt forstå, at man ikke har lyst til at løbe ind i personen, kort tid efter vedkommende har fået sin dom.

I Det Konservative Folkeparti står vi altid på ofrenes side, og når vi som politikere begynder at vise mere hensyn til kriminelle end til ofrene, har vi svigtet borgerne. Det er i hvert fald noget, jeg er meget optaget af, især efter min datter blev overfaldet for nogle år siden og ikke ret lang tid efter mødte sine overfaldskvinder. Det kan simpelt hen ikke være rigtigt. Det er ikke i orden over for ofrene, at de skal kunne møde deres overfaldsmænd/-kvinder ude på gaden, lige efter dommen er afsagt. Vores retssystem har pligt til at sikre ofrenes tryghed, og det er en pligt, vi skal tage alvorligt.

Nu er der i debatten om dette forslag blevet talt meget om, hvor vigtigt det er, at der bliver fokuseret på resocialisering i forbindelse med straffastsættelse, og derfor synes jeg, det er vigtigt, at det bliver sagt, at vi erkender vigtigheden af resocialisering, men vi mener bare, at dette hensyn aldrig må veje tungere end hensynet til offeret og til retsfølelsen. For retsfølelsen bliver krænket for rigtig mange danskere, inklusive mig selv, når de her sager kommer frem. Vi må erkende, at den hidtidige lovgivning simpelt hen ikke har givet voldsofrene den beskyttelse, som de retmæssigt bør og skal have fra retssystemets side, men det har vi nu mulighed for at ændre på, og vi hilser derfor dette forslag velkommen med åbne arme. Vi skylder voldsofrene, at vi tager deres sag alvorligt og straffer voldsmænd på den måde, så ofrene kan føle sig trygge. Derfor kan Det Konservative Folkeparti støtte lovforslaget. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Og så giver jeg ordet til justitsministeren.

Tak til ordførerne for indlæggene og den generelt store opbakning til lovforslaget. Det er vigtigt for regeringen, at personer, der begår kriminalitet, mødes med en straf, som afspejler alvoren af den begåede strafbare handling. Det er sådan i dag, at sager om vold ofte ender med en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, også nogle gange sager, som ligger inden for den grovere ende af voldssager. Bag enhver voldshandling er der et offer, som ofte efterlades med både fysiske og psykiske men. Det kan ikke være rigtigt, at man er blevet overfaldet så groft, at man har fået brækket næsen, og at man så alligevel kort tid efter møder sin overfaldsmand på gaden. Det afspejler ikke i tilstrækkelig grad den krænkelse af offeret, der finder sted ved sådan et overfald.

I den type af sager bliver vi nødt til i højere grad at markere over for gerningsmanden, at hans eller hendes handling ikke er acceptabel. Med lovforslaget foreslås det derfor, at anvendelsesområdet for brugen af samfundstjeneste i sager om vold begrænses. Det betyder, at nogle voldssager fremover som det helt klare udgangspunkt vil skulle afgøres ved ubetinget fængsel. I sager om simpel vold vil visse omstændigheder fremover føre til, at der som det helt klare udgangspunkt ikke skal idømmes samfundstjeneste. Det gælder for det første i sager, hvor den tiltalte tidligere er straffet for vold eller anden personfarlig kriminalitet. Det kan ikke passe, at man kan slippe med en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, når man allerede én gang er blevet straffet for vold. Det gælder for det andet i sager, hvor volden er begået over for et særlig værgeløst offer, f.eks. et barn. Vi har set eksempler på sager, hvor en forælder over en længere periode har udsat sit barn for vold, og i sådan nogle sager er samfundstjeneste ganske enkelt ikke tilstrækkeligt. Endelig gælder det i sager, hvor den forurettede er blevet påført ikke ubetydelige skader, f.eks. en brækket næse eller psykiske skader, som kræver behandling ved en psykolog.

Med de bemærkninger vil jeg endnu en gang takke ordførerne for indlæggene, og jeg ser frem til den videre behandling her i Tinget.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.