Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 174 Bilag 1
Offentligt
2022926_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
Strafferetskontoret
Stefan Weinschenck
2018-730-0290
1013060
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven
(Udeblivelsesdomme i sager med påstand om udvisning og anvendelse af
telekommunikation med billede i retsmøder)
I. Myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. januar til den 11. februar
2019 været i høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuld-
mægtigforeningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet,
Advokatrådet, Amnesty International, Danske Advokater, Danske Regio-
ner, Det Kriminalpræventive Råd, Foreningen af Advokater og Advokat-
fuldmægtige, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Institut for Menne-
skerettigheder, Justitia, KL, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Lands-
foreningen KRIM, Landsforeningen LEV og Retspolitisk Forening.
Herudover har lovforslaget været i høring hos Datatilsynet.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,
Rigsadvokaten, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfore-
ningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet,
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 174 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
Danske Regioner, Institut for Menneskerettigheder, KL, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Retspolitisk Forening og Datatilsynet.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarerne er angivet i kursiv.
II. Høringssvarene
1. Generelt
Rigsadvokaten, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Offent-
lige Anklagere, Politiforbundet, Danske Regioner, KL
og
Datatilsynet
har ingen bemærkninger til lovforslaget.
2. Anvendelse af telekommunikation med billede i retsmøder
2.2. Anklagemyndighedens deltagelse i retsmøder ved anvendelse af
telekommunikation med billede
Byretterne
finder, at de hensyn, der ligger til grund for den nuværende ord-
ning for anklageres deltagelse i retsmøder ved anvendelse af telekommuni-
kation med billede, som nævnt i Retsplejerådets betænkning nr. 1401/2001
om reform af den civile retspleje I, side 530, fortsat er til stede. Byretterne
har forståelse for, at der også i relation til anklagemyndigheden i akutte si-
tuationer, i situationer, hvor der er tale om retsmøder, der forventes at være
meget kortvarige, samt i situationer, hvor der er lang rejseafstand og bety-
delig transporttid, er gode grunde til at tillade, at anklagemyndigheden kan
deltage ved anvendelse af telekommunikation med billede. Byretterne skøn-
ner dog, at den foreslåede ændring alene vil medføre en begrænset stigning
i antallet af sager, hvor telekommunikation med billede anvendes.
Den Danske Dommerforening
har forståelse for, at der også i relation til
anklagemyndigheden kan være gode grunde til at tillade, at anklagemyndig-
heden i visse situationer deltager ved anvendelse af telekommunikation med
billede, men at en fuldstændig sidestilling mellem anklagere og forsvarere
ikke kan anbefales. Det er anklagemyndigheden, der fører sagen, og en fuld-
stændig ligestilling mellem anklager og forsvarer vil forrykke dette billede.
Den Danske Dommerforening er endvidere uenig i antagelsen om, at rets-
møder afholdt via den nuværende Video3-løsning har en sådan kvalitet mv.,
at de opleves at være på højde med afholdelse af et fysisk retsmøde. Den
Danske Dommerforening finder, at denne del af lovudkastet bør underka-
stet en fornyet overvejelse.
2
L 174 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
Retspolitisk Forening
anfører, at den foreslåede ordning, hvorefter ankla-
ger i øget omfang kan deltage i retsmøder via telekonference, på sin vis kan
anses for at genetablere en bedre balance mellem forsvarer og anklager i en
straffesag end nu.
Som det fremgår af pkt. 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
kan gennemførelse af retsmøder ved hjælp af telekommunikation bl.a. redu-
cere ressourceforbruget i forbindelse med transport til retten. Samtidig har
den teknologiske udvikling medført, at både opløsningen og hastigheden af
videoforbindelser i dag normalt er af en sådan kvalitet, at retsmøder, der
gennemføres ved hjælp af telekommunikation med billede, i mange hense-
ender opleves at være på højde med afholdelse af retsmøder (dvs. ved fysisk
fremmøde i retten). Det gælder særligt for retsmøder af kortere varighed,
hvor den sigtede ikke giver møde.
Lovforslaget indebærer, at anklagere skal kunne deltage i retsmøder ved
hjælp af telekommunikation med billede under de samme betingelser som
forsvarere.
Som det fremgår af pkt. 2.1.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
blev indførelsen af den forskellige adgang for anklagere og forsvarere til at
deltage i retsmøder ved hjælp af telekommunikation med billede i Retsple-
jerådets betænkning nr. 1401/2001 om reform af den civile retspleje I, side
530, begrundet med, at anklagemyndigheden – i modsætning til forsvare-
ren, som kun kan møde ved én bestemt person – kunne møde ved forskellige
personer.
Justitsministeriet finder, at der ikke er grundlag for at opretholde denne for-
skel.
Hensynet til at give mulighed for specialisering i anklagemyndigheden ta-
ler for, at visse sager eller sagsområder behandles af bestemte anklagere.
For disse sager og områder vil det praktiske behov for at kunne give møde
ved en bestemt anklager således svare til forsvarerens.
Hertil kommer, at den yderligere betingelse, som gælder for anklagere (kra-
vet om, at der i øvrigt skal foreligge særlige grunde) kan medføre en øget
ressourceanvendelse ved anklagemyndigheden, f.eks. som følge af trans-
porttid til retten, som kunne være undgået, hvis anklagemyndigheden havde
3
L 174 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
mulighed for at deltage i retsmøder ved anvendelse af telekommunikation
med billede under de samme betingelser som forsvareren.
Af disse grunde finder Justitsministeriet, at anklagere skal kunne deltage i
retsmøder ved hjælp af telekommunikation med billede under de samme be-
tingelser som forsvarere.
2.1. Anvendelse af telekommunikation med billede i retsmøder i sager
om indgreb i meddelelseshemmeligheden mv.
Byretterne
bemærker, at karakteren af sager om indgreb i meddelelseshem-
meligheden mv., der normalt behandles for lukkede døre, medfører, at lov-
forslaget rejser væsentlige spørgsmål om sikkerhed og hemmeligholdelse af
oplysninger, dels i forbindelse med den tekniske afvikling af selve møde-
rne, dels i forbindelse med fremsendelse og håndtering af akterne. Byret-
terne anfører endvidere, at der i en række situationer, f.eks. hvor et større
antal sager om indgreb i meddelelseshemmeligheden mv. behandles fortlø-
bende og i sagskomplekser med mange indgreb mv., er et meget betydeligt
behov for at sikre, at der ikke sker forveksling af telefonnumre, IMEI-
numre, adresser mv., hvilket forudsætter, at forsvarer og anklager er til stede
i forbindelse med dokumentationen af sagens akter.
Den Danske Dommerforening
tilslutter sig i det hele byretternes bemærk-
ninger og anfører supplerende, at lovforslaget ikke ses at tage højde for,
hvorledes en indgrebsadvokat skal kobles på et retsmøde med billede. Ind-
grebsadvokatens deltagelse vil derfor fordre, at advokaten på sit kontor in-
stallerer Video3-udstyr. Sikkerheden ved gennemførelsen af retsmødet kan
endvidere være udfordret derved, at det bl.a. kan være vanskeligt at sikre, at
der ikke befinder sig andre personer end indgrebsadvokaten i lokalet, eller
at drøftelserne på retsmødet ikke optages med en telefon eller et andet me-
dium. Den Danske Dommerforening udtaler sig på den baggrund mod, at
der etableres mulighed for, at indgrebsadvokater kan deltage i retsmøder om
indgreb i meddelelseshemmeligheden under anvendelse af telekommunika-
tion med billede.
Domstolsstyrelsen
oplyser, at hver ret som udgangspunkt kun har to vide-
oretssale. Det skal derfor undersøges nærmere, om de foreslåede ændringer
vil medføre kapacitetsproblemer hos retterne. Om de sikkerhedsmæssige
aspekter ved gennemførelse af retsmøder ved anvendelse af telekommuni-
kation med billede (Video3) anfører Domstolsstyrelsen, at Video3-systemet
har den fornødne sikkerhed, så længe der kommunikeres via Video3-løsnin-
4
L 174 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
gen og i de dertil godkendte lokaler hos de respektive myndigheder. Der kan
være sikkerhedsmæssige risici forbundet med, at beskikkede advokater del-
tager i retsmøder via andre videoforbindelser i lokaler, hvor uvedkommende
kan have mulighed for at se eventuelle dokumenter på skærmen eller høre,
hvad der foregår under retsmødet.
Domstolsstyrelsen har supplerende oplyst, at der i forbindelse med video-
retsmøder foretages opkald fra retten, og at der kun etableres forbindelse,
hvis modtagerens videoløsning er kompatibel med sikkerhedsindstillin-
gerne i Video3, herunder brug af krypteret forbindelse, ligesom der er en
fast procedure for Domstolsstyrelsens godkendelse af lokaler, inden imple-
mentering af Video3. Dommeren kan vælge at lade en person deltage i rets-
mødet via en ukrypteret linje, såfremt dommeren vurderer, at det er hen-
sigtsmæssigt af hensyn til afviklingen af den pågældende retssag og sikker-
hedsmæssigt forsvarligt.
Justitsministeriet bemærker, at der allerede i dag er mulighed for at gen-
nemføre retsmøder ved anvendelse af telekommunikation med billede. Med
lovforslaget præciseres det, at retsmøder om indgreb i meddelelseshemme-
ligheden mv. kan gennemføres ved anvendelse af telekommunikation med
billede.
Justitsministeriet skønner, at de foreslåede ændringer alene vil medføre en
begrænset stigning i antallet af sager, hvor telekommunikation med billede
anvendes. Ændringerne vurderes på den baggrund ikke at have økonomiske
konsekvenser af betydning. Lovforslaget vurderes endvidere ikke at have im-
plementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige af betydning. Der
henvises til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Som det fremgår af Domstolsstyrelsens høringssvar, har Video3-løsningen
den fornødne sikkerhed, og der etableres kun forbindelse, hvis modtagerens
video-løsning er kompatibel med sikkerhedsindstillingerne i Video3, lige-
som der er en fast procedure for Domstolsstyrelsens godkendelse af de lo-
kaler, hvorfra eksempelvis en advokat kan deltage via Video3.
Efter retsplejelovens § 748 a, stk. 2, som ikke foreslås ændret, kan retten til-
lade, at forsvareren deltager i et retsmøde ved anvendelse af telekommuni-
kation med billede, hvis det er forsvarligt, og sigtede ikke deltager i retsmø-
det.
5
L 174 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
Retten kan på den baggrund altid afvise at gennemføre et retsmøde ved an-
vendelse af telekommunikation med billede, hvis retten vurderer, at det kon-
kret ikke vil være sikkerhedsmæssigt forsvarligt, herunder f.eks. hvis retten
ikke i tilstrækkelig grad er betrygget i, at der ikke befinder sig uvedkom-
mende personer i det lokale, hvorfra vedkommende deltager i retsmødet ved
anvendelse af telekommunikation med billede.
Justitsministeriet er i gang med at afklare, hvordan sagsakter kan fremsen-
des digitalt forud for et videounderstøttet retsmøde, så fremsendelsen sker
sikkert og effektivt. Udgangspunktet vil være at anvende eksisterende løs-
ninger i det omfang, det er muligt.
3. Udeblivelsesdomme i sager med påstand om udvisning
Østre Landsret
anfører, at der ikke i lovforslaget ses at være gjort betragt-
ninger om forholdet mellem domstolenes pligt til at påse, at udvisning ikke
er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og den i forslaget for-
udsatte processuelle skadevirkning af, at en tiltalt uden lovlig grund udebli-
ver fra en hovedforhandling. Østre Landsret bemærker, at der fortsat vil
kunne forekomme tilfælde, hvor tiltaltes tilstedeværelse under hovedfor-
handlingen er nødvendig, og domstolene derfor må forventes at ville be-
slutte, at sagen ikke kan fremmes til dom i tiltaltes fravær.
Vestre Landsret
tilslutter sig Østre Landsrets høringssvar.
Den Danske Dommerforening
henholder sig til Østre Landsrets hørings-
svar.
Institut for Menneskerettigheder
anfører, at lovforslaget rejser spørgsmål
i forhold til artikel 6 og artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention (EMRK) om henholdsvis retten til en retfærdig rettergang og retten
til respekt for privat og -familieliv. Institut for Menneskerettigheder har for-
ståelse for, at der er et væsentligt hensyn til offeret for en forbrydelse, og at
det kan være forbundet med et stort ressourceforbrug, når en tiltalt ikke mø-
der op i retten, men understreger samtidig vigtigheden af den enkelte ud-
lændings rettigheder efter EMRK artikel 6 og 8.
Justitsministeriet bemærker, at det allerede i dag er muligt at fremme visse
straffesager til dom, uden at den tiltalte er til stede (udeblivelsesdom). Lov-
forslaget indebærer, at denne mulighed udvides til også at omfatte sager,
hvor der er spørgsmål om udvisning.
6
L 174 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
Som det fremgår af pkt. 2.2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
sker udvisning ved dom i medfør af udlændingelovens §§ 22-24. Det følger
af udlændingelovens § 26, stk. 1, at en udlænding skal udvises efter lovens
§§ 22-24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks in-
ternationale forpligtelser.
Lovforslaget indebærer ingen ændringer af, hvornår en udlænding, der
dømmes for et strafbart forhold, kan udvises i medfør af udlændingelovens
§§ 22-24. Lovforslaget ændrer heller ikke ved, at domstolene, når de træf-
fer afgørelse om udvisning efter udlændingelovens §§ 22-24, skal påse, at
udvisningen ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, her-
under EMRK.
Advokatrådet
bemærker, at vurderingen af udvisningsspørgsmålet ofte kan
afhænge af oplysninger, som kun den tiltalte ligger inde med, f.eks. om til-
knytning til herboende personer, eventuelle rejser til hjemlandet, sprog-
kundskaber og kontakt til familiemedlemmer i hjemlandet. Oplysningerne
vil sjældent fremgår af selve sagen, medmindre den tiltalte har deltaget i en
såkaldt ”§ 26-afhøring” hos politiet. På den baggrund er det Advokatrådets
opfattelse, at det vil have undtagelsens karakter, at tiltaltes tilstedeværelse
ikke er nødvendig i sager, hvor der er nedlagt påstand om udvisning.
Institut for Menneskerettigheder
bemærker, at retten har en forpligtelse
til at tage stilling til, om tiltaltes tilstedeværelse i hovedforhandlingen er
nødvendig, og om sagen er tilstrækkeligt oplyst, hvilket indebærer, at retten
i sager om udvisning skal vurdere de kriterier, der følger af retspraksis fra
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om EMRK artikel 8. For at
kunne tage stilling til, om en udvisning vil være i strid med EMRK artikel
8, må domstolene derfor vurdere, om der foreligger tilstrækkelige oplysnin-
ger om den pågældende udlændings tilknytning til Danmark. Foreligger der
ikke tilstrækkelige oplysninger herom i det skriftlige materiale, kan det være
nødvendigt at fremstille den pågældende udlænding for retten, således at der
kan træffes afgørelse om udvisning på fuldt oplyst grundlag. Institut for
Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet sletter eller genoverve-
jer sin bemærkning i lovforslaget om, at der kan afsiges udeblivelsesdomme
i tilfælde, hvor en udlænding ikke har bidraget med oplysninger om sin til-
knytning til Danmark.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
anfører, at lovforslaget ikke for-
holder sig til, at manglende vurdering af udlændingens personlige forhold
7
L 174 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
efter udlændingelovens § 26 er en overtrædelse af både EMRK og den
nævnte bestemmelse i udlændingeloven. Det må antages, at der kun i et få-
tal af udeblivelsessagerne vil foreligge de fornødne oplysninger efter udlæn-
dingelovens § 26. Udvisningen vil således blive unddraget reel prøvelse af
en domstol. Landsforeningen af Forsvarsadvokater tager på den baggrund
kraftigt afstand fra den foreslåede ændring og opfordrer til, at det i stedet
undersøges, om det er muligt at adskille straffesagen og udvisningsspørgs-
målet, således at udvisningsspørgsmålet først kommer til pådømmelse, hvis
den domfældte på ny skulle blive registreret i Danmark.
Justitsministeriet bemærker, at der med lovforslaget ikke lægges op til at
ændre ved, at en straffesag ikke kan fremmes efter retsplejelovens § 855,
stk. 3, hvis tiltaltes tilstedeværelse er nødvendig, herunder for at retten på
betryggende vis kan tage stilling til sagen, herunder spørgsmålet om udvis-
ning af den tiltalte.
Det forhold, at en udlænding ikke har bidraget med oplysninger om sin til-
knytning til Danmark – f.eks. i forbindelse med en afhøring efter udlændin-
gelovens § 26 – vil i dag ikke i sig selv være tilstrækkeligt til, at retten kan
undlade at fremme sagen.
Hvis retten derimod finder, at der er konkrete grunde til, at tiltaltes tilste-
deværelse under hovedforhandlingen er nødvendig, kan retten beslutte, at
sagen ikke kan fremmes til dom i tiltaltes fravær. Det vil f.eks. kunne tænkes
at være tilfældet, hvis der mangler oplysninger om varigheden af udlændin-
gens lovlige ophold eller andre relevante oplysninger om personlige for-
hold, som vurderes at være afgørende i relation til spørgsmål om udvisning.
Det vil fortsat gælde, at der skal afsiges udeblivelsesdomme i samtlige sa-
ger, hvor reglerne giver mulighed for det. En hovedforhandling vil således
skulle fremmes, hvis sagen trods tiltaltes udeblivelse er tilstrækkeligt oplyst,
herunder i forhold til spørgsmålet om udvisning af den tiltalte.
Der henvises til pkt. 2.2.2.2 og 2.2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
undrer sig over, at lovforslaget
efter Justitsministeriets opfattelse ikke er forbundet med retssikkerheds-
mæssige betænkeligheder.
8
L 174 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
Retspolitisk Forening
anfører, at udeblivelsesdomme i udgangspunktet er
i strid med princippet om retfærdig rettergang, og at deres anvendelse der-
for skal have undtagelsens karakter og være velbegrundet
Efter retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3 og 4, kan der allerede i dag idøm-
mes ubetingede fængselsstraffe på op til henholdsvis et halvt og et helt års
fængsel, uden at tiltalte er til stede. I sager, hvor udlændinge idømmes
fængselsstraffe i det nævnte niveau, vil det ofte være klart, at der skal ske
udvisning, navnlig når der er tale om udlændinge uden nogen relevant til-
knytning til Danmark, som f.eks. omrejsende kriminelle.
Med lovforslaget lægges der ikke op til at ændre ved, at en straffesag ikke
kan fremmes efter retsplejelovens § 855, stk. 3, hvis tiltaltes tilstedeværelse
er nødvendig, for at retten på betryggende vis kan tage stilling til sagen,
herunder spørgsmålet om udvisning af den tiltalte. Derudover vil den til-
talte, i en 14 dages periode fra dommen forkyndes for vedkommende, have
mulighed for at anke dommen eller at få sagen genoptaget.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at lovforslaget ikke er forbundet
med retssikkerhedsmæssige betænkeligheder.
Der henvises til pkt. 2.2.2.1 og pkt. 2.2.2.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Advokatrådet
finder det betænkeligt, at adgangen til at fremme straffesa-
ger uden den tiltaltes tilstedeværelse på ny udvides. Dette skal navnlig ses i
lyset af, at der ikke i lovforslaget er redegjort nærmere for omfanget af pro-
blemet med udeblivelse i sager med påstand om udvisning. Hertil kommer,
at udvisning i langt de fleste straffesager vil være den mest alvorlige og ind-
gribende konsekvens af en domfældelse.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
anerkender, at der i et vist antal
sager er problemer med at fremme sagen til dom, når der er nedlagt udvis-
ningspåstand. Det bemærkes, at omfanget ikke er kendt – og ikke er oplyst
i lovforslaget – og på den baggrund skønnes det bestemt ikke at være et pro-
blem af en størrelse, som kan begrunde fravigelse af centrale retsprincipper.
Retspolitisk Forening
anfører, at den foreslåede udvidelse af adgangen til
at anvende udeblivelsesdomme hviler på en udokumenteret påstand om, at
der spildes mange ressourcer ved, at retsmøder må aflyses og udsættes, fordi
en tiltalt udlænding, der påstås udvist, ikke møder. Retspolitisk Forening
9
L 174 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
henstiller, at der inden fremsættelsen af lovforslaget eller i det mindste un-
der Folketingets behandling sættes tal på, hvor ofte denne slags retsmøder
aflyses, og på de udgifter, der vil kunne spares ved den foreslåede ordning.
Justitsministeriet bemærker, at Rigsadvokaten – efter drøftelser med de re-
gionale statsadvokaturer og flere politikredse – over for Justitsministeriet
har tilkendegivet, at det udgør et væsentligt problem i forhold til fremme af
straffesager mod udlændinge med den fornødne hurtighed, at der efter de
gældende regler ikke er mulighed for at udvise udlændinge ved en udebli-
velsesdom.
Adgangen til at varetægtsfængsle udlændinge, der har udsigt til at blive ud-
vist, og til at få udleveret udlændinge fra deres hjemland, giver i vist om-
fang politiet mulighed for at sikre, at udlændinge er til stede i Danmark un-
der hovedforhandlingen af straffesagen, hvorved det kan undgås, at sagen
gentagne gange skal udsættes. Rigsadvokaten vurderer imidlertid, at disse
muligheder ikke er tilstrækkelige i forhold til at imødegå problemstillingen
med udlændinge, der udebliver fra retsmøder i Danmark. Udlevering fra
udlændingens hjemland er i øvrigt ofte en ressourcekrævende proces for
myndighederne sammenholdt med muligheden for at fremme sagen med
henblik på afsigelse af en udeblivelsesdom efter retsplejelovens § 855, stk.
3.
Justitsministeriet finder, at de nuværende regler for adgangen til at fremme
en straffesag til dom i tiltaltes fravær indebærer, at en tiltalt udlænding –
ved at udeblive fra retsmødet – kan forhale en straffesag og derved undgå
at få den straf og den udvisning med tilhørende indrejseforbud, som den på-
gældende har udsigt til at blive idømt. De udsatte sager belaster endvidere
effektiviteten i straffesagskæden, idet politiet og domstolene i denne type sa-
ger bruger ressourcer på berammelse, forkyndelse, afholdelse af retsmøder
mv., som ofte ikke fører til, at sagen bliver afgjort.
Justitsministeriet finder derfor, at der bør indføres mulighed for, at sager af
den i retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3 og 4, nævnte art kan fremmes til
dom uden tiltaltes tilstedeværelse, selv om der i sagen er spørgsmål om ud-
visning.
Der henvises til pkt. 2.2.2.1 og 2.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
10
L 174 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
III. Lovforslaget
I forhold til det lovudkast, som har været sendt i høring, indeholder det
frem-
satte lovforslag ikke indholdsmæssige ændringer, men der er foretaget visse
mindre ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.
11