Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 174:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Udeblivelsesdomme i sager med påstand om udvisning og anvendelse af telekommunikation med billede i retsmøder).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 27.02.2019).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Morten Bødskov, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Som formanden rigtigt nok sagde, handler det om en ændring af retsplejeloven, det handler om udeblivelsesdomme, hvor der er nedlagt påstand om udvisning, og det handler også om anvendelse af telekommunikation i retsmøder. Også det her forslag handler om sagsbehandlingstider – ligesom det forslag, vi lige har været igennem – den her gang ved domstolene, og der er ingen tvivl om, at det skal der gøres noget ved. Det gælder jo ikke mindst også hensynet til ofrene her, helt i forlængelse af det, vi også diskuterede tidligere.

Forslaget har to hovedindholdselementer. For det første giver det en bedre mulighed for telekommunikation i retssalen og i retssagerne, således at man sidestiller de muligheder, forsvareren har, med de muligheder, anklageren får fremover, når det handler om at bruge videokonferencer eksempelvis. For det andet gøres det muligt, hvis man eksempelvis er omrejsende kriminel og ikke kan finde ud af, at når man er tilsagt til at skulle møde op ved en dansk domstol, kan man få en udvisningsdom ved det, der hedder en udeblivelsesdom.

Det støtter Socialdemokratiet; det er et ganske udmærket forslag, som forhåbentlig også kan være med til at effektivisere sagsbehandlingen ved domstolene.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til fru Karina Due, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. I dag kan kriminelle udlændinge ikke idømmes udvisning uden at være til stede i retten. Prøv engang at tænke tanken: Hvis man havde sådan en dom hængende over hovedet, og man sådan set bare kunne køre hjem til det land, man nu kommer fra, hvem pokker ville så blive siddende i Danmark og vente på sin retssag? Det betyder jo, at de kriminelle fra andre lande ikke får deres dom. Så skal politiet forsøge at finde den person, som måske, måske ikke er i Danmark, og i retssalen sidder dommere og advokater klar til ingen verdens nytte. Alt det og alle de udgifter, og så kan der ikke falde dom – det siger sig selv, at det er fuldstændig uholdbart. Det laves der heldigvis om på nu med L 174, hvor det så også bliver muligt at gennemføre retssager ved hjælp af video i mange flere tilfælde, end det er i dag. Det er vi glade for i Dansk Folkeparti, og vi bakker selvfølgelig op.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

Tak for det. I dag er det sådan, at det er et krav for gennemførelse af straffesager med påstand om udvisning, at den pågældende udlænding er til stede i retten, ellers kan man ikke gennemføre sagen med påstand om udvisning. Det betyder, som også fru Karina Due var inde på, at mange udlændinge jo kan trække sagen i langdrag, og ikke mindst, at der er tale om et kolossalt spild af ressourcer, dommere, sekretærer, domsmænd, forsvarer, anklager, måske ovenikøbet vidner, der sidder helt forgæves og venter, og så kan man komme igen en anden dag.

Formålet med det her forslag er som den ene del at udvide mulighederne for at gennemføre straffesager med påstand om udvisning, sådan at de kan gennemføres i situationer, hvor tiltalte har udsigt til en straf på op til 6 måneders fængsel eller 1 år, hvis han har samtykket ved udeblivelsesdom. Det er et glimrende forslag, som vi fra Venstres side kun kan støtte.

Den anden del af forslaget vedrører muligheden for videokonference. Den har vi allerede i dag, således at forsvareren kan møde via video, men med det her forslag kan også anklageren møde via video, og det her gælder jo altså også den indgrebsadvokat, der skal ind og medvirke i situationer, hvor der skal laves telefonaflytninger og lignende. Også det er en glimrende måde. Jeg lægger også i den forbindelse vægt på, at det jo altså er dommeren, der har afgørelsen, og hvis han er betænkelig ved, at også anklageren møder ved video og altså ikke som normalt er til stede og fremmer sagen i retten, så kan dommeren selvfølgelig beslutte det modsatte, nemlig at anklageren skal være til stede. Men som forslaget ligger, kan Venstre fuldt ud støtte det.

Der er en kort bemærkning til hr. Søren Søndergaard.

Det er sådan set bare af ren nysgerrighed, i forhold til om Venstres ordfører overhovedet ikke kan vurdere, at der i den yderste konsekvens rent teoretisk kan være et retssikkerhedsmæssigt problem forbundet med at dømme folk, der ikke er til stede?

Ordføreren.

Jo, jeg skulle være en skurk, hvis jeg sagde nej til det spørgsmål; selvfølgelig kan der i den yderste konsekvens være en risiko for det, det har hr. Søren Søndergaard helt ret i. Sådan gælder det jo med alle regler – vi kan jo nok alle sammen finde eksempler, hvor de ikke burde være anvendt. Men som den absolutte hovedregel ser jeg ikke noget problem i det, og herudover er der, så vidt jeg ved, også muligheden for at anke den her type sager til landsretten. Endelig vil jeg sige, at dommeren jo gennemser samtlige sagspapirer under alle omstændigheder, og jeg tror, at han forsøger at afveje den risiko, og hvis han synes, der ser ud til at være antydningen af en risiko, vil han nok afsige kendelse om, at vedkommende skal fremstilles alligevel. Men jeg må give hr. Søren Søndergaard ret: Teoretisk set kan der godt være eksempler på det.

Hr. Søren Søndergaard.

Ja, for jeg går ud fra, at der er en eller anden grund til, at vi har haft den regel om, at man ikke kan dømme folk, uden at de er til stede. Det er vel ikke bare, fordi alle vores forgængere har været kæmpestore idioter, det er vel, fordi de har haft en grund til at vurdere, at det var vigtigt af hensyn til retssikkerheden. Når jeg spørger, er det selvfølgelig også for at få afklaret, om det så er en general procedure, vi åbner op for, for så kan det gå rigtig hurtigt, hvis den, der skal dømmes, slet ikke behøver være til stede i retssalen fremover. Så kan vi jo virkelig få gang i maskinen og virkelig få dømt folk på alle områder og ikke bare i udvisningssager.

Ordføreren.

Ja, det er jo rigtigt. Det princip, hr. Søren Søndergaard henviste til, gælder jo så i civile sager, så der bliver man dømt, hvis man ikke møder op, men det er rigtigt i forhold til straffesager. Nej, jeg anser ikke det her for at være en glidebane, og jeg vil da så lige sige, at selv om det da kan være barskt nok, er det jo altså kun i sager, hvor man kan blive dømt op til 6 måneders fængsel. Men jeg understreger igen, at dommeren har den endelige afgørelse, og jeg ser ikke en fornøden risiko til at sætte hælene i over for det her forslag.

Tak til ordføreren, og vi går videre til hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Det forslag, som vi behandler her, har jo to hovedelementer, dels en øget brug af videotransmission i retsmøder, så parterne ikke behøver at være til stede i det samme lokale, dels en øget adgang til at afsige udeblivelsesdomme i udvisningssager.

At deltage i et retsmøde via en videoforbindelse er, som Dommerforeningen påpeger i sit høringssvar, ikke det samme som at være fysisk til stede i retssalen. Både retsmøder afviklet via en videoforbindelse og en øget adgang til udeblivelsesdomme risikerer derfor at svække retssikkerheden. Det er oplagt, at der er og kan være problemer med effektiviteten i retssystemet, især hvis retssikkerheden skal respekteres. Det er hævet over enhver tvivl, at retssikkerhed er noget langsommeligt noget, der forsinker sagerne og forhindrer, at det foregår meget hurtigt. Spørgsmålet er jo, om vi er klar til at betale den pris i form af mindre retssikkerhed for at øge effektiviteten.

I Enhedslisten har vi hæftet os ved de betænkeligheder ved øget brug af videotransmission, som i høringssvarene især kommer fra domstolene og dommerne, og de betænkeligheder ved udeblivelsesdomme, der især kommer fra advokater og Retspolitisk Forening. Vi går derfor ind i udvalgsarbejdet med en vis – og jeg vil sige – sund skepsis, og vi vil i udvalgsarbejdet nøje afsøge og overveje, om risikoen for at indskrænke retssikkerheden er en pris, som er værd at betale, for at systemet effektiviseres. Vi vil ikke på forhånd sige, at der ikke er situationer, hvor det kan være sådan, men vi vil heller ikke bare på forhånd sige, at sådan skal det være. Det er netop en afvejning.

Så vil vi i et skriftligt spørgsmål til ministeren bede om at få udleveret nogle tal for antallet af retsmøder i udvisningssager, hvor sagens behandling har måttet udsættes, fordi den tiltalte ikke er mødt frem – medmindre selvfølgelig ministeren lige sidder og har dem på bordet der, for så kan vi jo få dem med det samme. Men ellers stiller vi spørgsmålet skriftligt i udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Christina Egelund, Liberal Alliance.

Det synes jeg var en dejlig nuanceret tilgang fra Enhedslistens side, og det er sådan set nuancer, som jeg sagtens kan følge. Det, der dog er kernen i den her sag for mig og for Liberal Alliance, er, at det ikke er okay, at man kan trænere en udvisningssag bare ved at udeblive fra retsmøder. Og det er slet ikke okay for ofrene for udenlandske kriminelles handlinger, at der ikke bliver nogen konsekvenser for deres gerningsmand, fordi man ikke kan dømme i en udvisningssag, hvis gerningsmanden bare lader være med at dukke op til retsmødet. Så grundlæggende handler det her om på den ene side at sikre tilliden til retssystemet, og så handler det på den anden side i særdeleshed om retfærdighed for ofrene for kriminelle handlinger. Det synes jeg er to legitime formål, som samlet set gør, at Liberal Alliance kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. René Gade, Alternativet.

Der er to væsentlige elementer i lovforslaget. Det ene er vi meget skeptiske over for i Alternativet, og det andet er vi mere imødekommende over for.

Der er det i forhold til brugen af video. Video er jo sådan lidt et bedaget udtryk efterhånden, altså der er jo alle mulige former. Og nu skal man ikke blive nervøs, når jeg begynder at nævne virtual reality og det at tage briller på og så sidde et helt andet sted og faktisk være i dialog med hinanden, hvor man godt kan mærke hinanden i rummet, men det er jo faktisk det, der sker lige nu.

Der kommer til at være så fantastiske muligheder for at have en dialog med hinanden og have en rummelighed og autenticitet i det videorum, så mon ikke vi skal til at kigge i en retning, hvor vi så i det mindste kan sikre, at sådan en løsning vil være i orden. Det er vi bare ikke helt sikre på at det er, netop på grund af de høringssvar, som Enhedslistens ordfører også fremførte. Så lad os se på, om der er ret og rimelighed i det. Der er allerede kommet nogle svar fra ministeriet vedrørende det her, så lad os se på, om det er en ordentlig løsning. Jeg vil dog sige fra Alternativets side, at vi er positive over for at finde en løsning på det område fremadrettet, for det, man kan levere på området i dag, er utilfredsstillende i forhold til det, dommerne mener er i orden. Og det kan godt være, at det kan løses i fremtiden. Så der er vi relativt positive.

I forhold til det andet med udeblivelser og at kunne afsige dom, uden at vedkommende er til stede, bliver vi først nødt til at anerkende, at det er fuldstændig utilstedeligt, at man ikke møder op. Altså, det kan vi jo ikke leve med, og derfor kan vi også godt forstå, at man ønsker at gøre noget ved det. Omvendt er det et voldsomt skred, tænker vi i Alternativet, at man skal acceptere, at der bliver fældet dom, uden at personen er til stede. Så hvad gør vi der? Der synes jeg netop, det er relevant med spørgsmålet om, hvor mange det rent faktisk er, det drejer sig om. Er det mange tilfælde, der gør, at vi skal lave det om for alle? Det er lidt den omvendte tale af det, jeg sagde før. Altså, sker det en enkelt gang eller to, at nogle misbruger systemet? Det må vi se på. Men vi er i hvert fald kritiske over for det element.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Tak for det. Udgangspunktet for os i Radikale Venstre er, at kriminelle udlændinge skal udvises, og at vi skal bruge den teknologi, der nu er udviklet til at gøre ting smartere. Men samtidig tænker jeg altså også nogle af de samme ting, som Enhedslistens ordfører var inde på.

Der bliver jo rejst nogle bekymringer ved det her lovforslag. For det første er der selve bekymringen for det retssikkerhedsmæssige i, at man ikke er til stede, og for det andet er der både det rent tekniske og sikkerhedsmæssige, der kan være i at bruge video, men også det forsvarlige i, om det er den rigtige metode at bruge. Og jeg synes egentlig, at Justitsministeriet på den del har gjort sig umage med at svare på høringssvarene; vi hørte også i et svar fra Venstres ordfører her i dag, at man gør meget ud af at holde fast i, at det jo er en beslutning hos domstolene, om man mener, at det er forsvarligt at gøre det eller ej. Det er i hvert fald meget vigtigt for os i Radikale Venstre.

Så måske kan I godt overbevise os om, at vi skal være med til det her lovforslag. I hvert fald vil vi gå ind i udvalgsbehandlingen med et åbent sind og stille nogle spørgsmål og så se, om vi ikke kan blive trygge nok til, at vi kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre til hr. Karsten Hønge, SF.

Det er klart provokerende, når sigtede ikke møder op til deres retssag. Jeg tænker på den årrække, jeg selv var domsmand, hvor det kunne være utrolig provokerende, når hele koret sad klar, og vi kun manglede den tiltalte. Så måtte det gå om igen, og så måtte man se, om man kunne få samlet folkene sammen igen. Der er også nogle tiltalte, der lejer julelege for at udskyde en dom, siger formanden for Dommerforeningen, Mikael Sjöberg. Så det kunne jo være fristende at gøre kort proces i sådan nogle situationer.

Når SF alligevel ikke kan støtte lovforslaget, skyldes det en række indsigelser fra foreninger og personer med tilknytning til netop retssystemet. Advokatrådet bemærker jo, at vurderingen af udvisningsspørgsmålet ofte kan afhænge af oplysninger, som kun den tiltalte ligger inde med, f.eks. om tilknytning til herboende personer, eventuelle rejser til hjemlandet, sprogkundskaber og kontakt til familiemedlemmer i hjemlandet.

Vi kan også læse, at Landsforeningen af Forsvarsadvokater skriver, at lovforslaget ikke forholder sig til manglende vurdering af udlændingens personlige forhold. Vi kan også se her, at Landsforeningen af Forsvarsadvokater igen skriver, at de undrer sig over, at lovforslaget efter Justitsministeriets opfattelse ikke er forbundet med retssikkerhedsmæssige betænkeligheder.

Jeg må sige, at jeg synes, at Retspolitisk Forening har flere gode indvendinger. De skriver, at udeblivelsesdomme i udgangspunktet er i strid med princippet om en retfærdig rettergang, og at deres anvendelse derfor skal have undtagelsens karakter og være velbegrundet. Og noget af det sidste, de skriver i Retspolitisk Forenings høringssvar, handler om, hvad omfanget af det her er. De skriver nemlig, at den foreslåede udvidelse af adgangen til at anvende udeblivelsesdomme hviler på en udokumenteret påstand om, at der spildes mange ressourcer, ved at retsmøder må aflyses og udsættes, fordi en tiltalt udlænding, der påstås udvist, ikke møder op. Retspolitisk Forening henstiller, at der inden fremsættelsen af lovforslaget eller i det mindste under Folketingets behandling sættes tal på, hvor ofte den slags retsmøder aflyses, og på de udgifter, der vil kunne spares ved den foreslåede ordning.

De ting skal vejes op mod hinanden, og i SF's regnskab fører det til, at vi ikke kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og så er det hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Der er nogenlunde bred politisk enighed om, at kriminelle udlændinge skal udvises. Denne regering har gennemført en række stramninger, som har øget antallet af udvisninger, og det er meget positivt. Noget af udfordringen handler også om at få de her sager behandlet mere effektivt. Lige nu skal en sag udskydes, hvis tiltalte ikke møder op personligt, hvis der er nedlagt påstand om udvisning. Det betyder, at nogle kan forsøge at forhale sagerne bevidst, og at fraværsprocenten er høj. Det er skidt for retsfølelsen, når forbrydere spekulerer i ikke at møde op.

Derfor vil vi med dette lovforslag gøre det nemmere for domstolene at træffe afgørelse, uden at tiltalte er til stede. Vi foreslår, at det gøres nemmere at bruge moderne videokommunikationsteknologi. Dermed kan dommen afsiges på afstand. Men vi foreslår også simpelt hen at gøre det muligt at afsige dom, selv om tiltalte er udeblevet fuldstændig fra retssagen. Det er simpelt hen ikke fair, at vores domstole skal bruge så mange unødvendige ressourcer på at køre sager og retsmøder, hvor tiltalte ikke dukker op. Det skal vi ikke finde os i sker. Derfor ændrer vi på rammerne. Vi i Konservative bakker op om forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det justitsministeren.

Tak for det. Tak til ordførerne for den overvejende positive modtagelse af lovforslaget, som jo har til formål at sikre, at straffesager kommer hurtigt igennem retssystemet af hensyn til ofrene og for at sikre borgernes tillid til retssystemet.

Med lovforslaget foreslås det, at udlændinge, der begår kriminalitet, skal kunne udvises ved dom, selv om de er udeblevet fra retsmødet. Lovforslaget indeholder derudover ændringer, der skal gøre det muligt at gennemføre retsmøder ved hjælp af video i flere situationer end i dag. Baggrunden for den del af lovforslaget, som handler om udvisningssager, er, at kriminelle udlændinge i dag kan forhale en straffesag ved at udeblive fra retsmødet. Det skyldes, at en straffesag, hvor der er nedlagt påstand om udvisning, ikke kan gennemføres, uden at den tiltalte er til stede i retten. Straffesagen skal derfor udsættes, hvis den tiltalte ikke møder op i retten, og derved kan den pågældende undgå at få den straf og den udvisning med tilhørende indrejseforbud, som han eller hun har udsigt til at blive idømt.

Det er stødende for retsfølelsen, at kriminelle udlændinge på den måde kan lægge sten i vejen for retssystemet. Det belaster effektiviteten i straffesagskæden, når dommer, anklager og forsvarer gang på gang skal møde op i retten for blot at konstatere, at den tiltalte ikke er mødt op. Det er spild af deres tid, og det er spild af vores skattekroner. Det er et generelt problem, særlig med omrejsende kriminelle, som ofte kun er her i kort tid og forsvinder, før deres sag behandles i retten.

Derfor foreslås det med lovforslaget at gøre det muligt også i udvisningssager at fremme en straffesag til dom, selv om tiltalte ikke er til stede. Det betyder, at domstolene vil kunne træffe afgørelse om udvisning, selv om den, der skal udvises, ikke er mødt op, medmindre retten vurderer, at den pågældendes tilstedeværelse er nødvendig. Lovændringen gælder for alle sager, hvor udlændinge ud over udvisning står til en straf på højst 6 måneders fængsel. Ændringen gælder desuden for sager, hvor anklagemyndigheden har krævet en straf på højst 1 års fængsel og udvisning, og hvor udlændingen har samtykket til, at sagen kan gennemføres uden hans eller hendes tilstedeværelse.

Lovforslaget ændrer ikke ved, hvornår udlændinge, der dømmes for strafbare forhold, kan udvises. Lovforslaget ændrer heller ikke ved, at domstolene, når de træffer afgørelse om udvisning, skal sikre, at udvisningen ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedskommission.

Den anden del af lovforslaget gør det muligt at gennemføre retsmøder ved hjælp af video i flere situationer end i dag. Den teknologiske udvikling har givet nye muligheder for at kommunikere digitalt. Videokonferencer har i dag normalt en sådan kvalitet, at de i mange henseender opleves som værende på højde med fysiske møder. Det skal vi udnytte i vores retssystem. Vi kan spare en masse ressourcer, ved at retsmøder gennemføres ved hjælp af video. Med lovforslaget foreslås det derfor at udbrede mulighederne for at anvende videoretsmøder.

Konkret indebærer forslaget, at betingelserne for, at en anklager kan deltage i videoretsmøder bliver de samme, som der gælder for forsvarer. Det betyder, at en anklager kan deltage i et retsmøde via video, hvis den sigtede ikke deltager i retsmødet og retten mener, at det er forsvarligt. Derudover præciseres det, at advokater, der beskikkes i sager om bl.a. indgreb i meddelelseshemmeligheden på samme måde som en forsvarer kan deltage i retsmøder via video, hvis retten finder det forsvarligt.

Samlet set er lovforslaget et vigtigt skridt hen imod et mere effektivt retssystem, hvor straffesager kan behandles hurtigere, og hvor vi udnytter ressourcerne på en mere effektiv og hensigtsmæssig måde, og hvor vi sikrer, at kriminelle udlændinge ikke kan unddrage sig straf og udvisning ved at udeblive fra retten.

Med de bemærkninger vil jeg takke for forhandlingen og se frem til den videre behandling.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Søren Søndergaard.

Måske to. Jeg vil bare gerne stille justitsministeren et spørgsmål. Nu siger justitsministeren også, at det er et vigtigt skridt, og det må jo så betyde, at det er et stort omfang. For hvis vi snakker om kriminelle, hvor der er tale om mere alvorlige forbrydelser end dem, vi snakker om her, så kommer de jo formentlig med to betjente, en på hver side, og bliver transporteret hen til domsafsigelsen. Så det er folk, der har været ude inden. Og hvis vi så fraregner dem, som frivilligt har givet tilsagn om, at man kan køre sagen uden deres tilstedeværelse, hvad er det så for tal, vi snakker om? Er det 1.000, eller er det 2.000? Det er mere for at få et indtryk af det. Det er jo lidt svært, når man ikke rigtig har noget talmateriale, der ligesom kan belyse, hvor stort det her problem egentlig er.

Ministeren.

Jeg har ikke konkrete tal, men jeg har fået oplyst fra Rigsadvokaten, at det er en både velkendt og generel problemstilling, som berører alle landets politikredse. Især er det et problem med de omrejsende kriminelle – dem, som jo kommer og tømmer vores huse, eller hvad de gør, og som opholder sig kort tid i Danmark. Det er også vigtigt at sige her, at jeg synes, det er ulogisk, at vi kan dømme personer op til 1 års fængsel i udeblivelsessager, men så snart vi kobler spørgsmålet om udvisning på, kan vi ikke gøre noget som helst, fordi de ikke møder op i retten. Det synes jeg ikke hænger sammen. Vi kan godt give dem en udeblivelsesdom, men nedlægger man påstand om udvisning, så kan man ikke. Det synes jeg bare at vi skal rette op på.

Hr. Søren Søndergaard.

Jeg kan jo sagtens sætte mig i den situation, som hr. Karsten Hønge nævnte, for jeg har også været domsmand engang og siddet og ventet på folk, der havde deltaget i forskellige ting og sager, og som ikke mødte op. Så det kan jeg sagtens genkende. Jeg kan også genkende, at det da er noget, der medfører en vis omkostning, men det, der trods alt er begrundelsen for at lave det her lovforslag, er jo lige præcis, at det er en bestemt gruppe, nemlig den bestemte gruppe, der hedder folk, der kan udvises, men som har en straf under en vis ramme. Og der synes jeg bare at vi må have tallet. Ministeren har det ikke her, men så får vi det i udvalgsbehandlingen på et skriftligt spørgsmål.

Ministeren.

Ja. Og jeg kan sige, at om tallet er 1 eller 500 eller 100, er ikke afgørende for mig. Jeg synes simpelt hen, at der er noget principielt i det her. Det er da helt vildt, at vi som retssamfund accepterer, at man simpelt hen bare kan sikre sig ikke at få en dom ved at blive væk.

Der er også en kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge, SF.

Der er selvfølgelig argumenter for lovforslaget, det er da helt klart, men er det ikke sådan lidt forkølet, justitsminister, at komme til en førstebehandling uden at have nogen som helst fornemmelse af, hvad vi taler om? Altså, der er jo forskel på, synes jeg, om der er én sag om året, eller om der er 1.000 eller 10.000. Og ministeren kunne jo have forberedt sig, for det ligger i høringssvaret fra bl.a. Retspolitisk Forening, der udtrykkeligt opfordrer til, at vi senest ved behandlingen i dag trods alt får en fornemmelse af, hvor meget vi taler om.

Ministeren.

Det er korrekt. Altså, hvis jeg skulle følge Retspolitisk Forening, kunne der for det første ikke laves ret meget borgerlig retspolitik i det her land. Og for det andet vil jeg bare sige, at jeg jo lytter til, når Rigsadvokaten siger, at det er et generelt udbredt problem i alle politikredse.

Hr. Karsten Hønge.

Ja, og så er det slet ikke faldet justitsministeren ind, når justitsministeren har hørt den bemærkning, lige at spørge, hvor mange det handler om? Altså, det tror jeg da de fleste mennesker, der får sådan en information, nemlig at det er en praksis, man ser derude, ville gøre. Er det slet ikke faldet ministeren ind at stille spørgsmålet den anden vej: Jeg hører, hvad I siger – hvad er størrelsesforholdet? Det er så måske ikke faldet ministeren ind, men kunne det så falde ministeren ind at gøre det nu?

Ministeren.

Nu har jeg forstået det sådan, at sådan et spørgsmål kommer der jo lige om lidt. Men rent principielt betyder det ikke noget for mig, hvor mange sager det er. Det er sådan princippet i, at man bare kan blive væk, fordi man kan få en udvisningsdom – at man kan sige: Den vil jeg ikke have, så jeg bliver bare væk. Det synes jeg er helt vildt.

Vi siger tak til justitsministeren.

Og da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.