Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 173 Bilag 5
Offentligt
TALEPAPIR
FORETRÆDE FOR REU VE DR. L 173 DEN 4. APRIL 2019
Det er klart anerkendelsesværdigt at forsøge at hindre nye overgreb
mod børn, men vi har nogle principielle betænkeligheder af
retssikkerhedsmæssig karakter.
RETSKENDELSE
For det første skal der efter lovforslaget ikke indhentes retskendelse,
før politiet - uanmeldt og på ethvert tidspunkt - kan gå ind i den
tidligere dømtes bolig og tage computer, telefon osv. med sig.
Det er fuldstændig grundlæggende i en retsstat, at husundersøgelser og
beslaglæggelser sker efter retskendelse, så hvorfor vil man ikke stille
det krav på det her område?
Det skyldes, at tilsynet er af forebyggende og kontrollerende karakter,
hvorfor der ikke er tale om et straffeprocessuelt indgreb, og derfor skal
der ikke indhentes retskendelse. Det kommer jeg tilbage til om lidt.
MISTANKEGRUNDLAG
For det andet skal der efter lovforslaget ikke være nogen mistanke om,
at den tidligere dømte har gjort noget, der giver anledning til en
husundersøgelse. Og det gælder vel at mærke efter et regelsæt, der
tillader indgreb i retten til privatliv hver 14. dag, dvs. 26 gange på ét år.
Det er en helt usædvanlig beføjelse til at underkaste borgerne et tilsyn
for at kontrollere, om et forbud er overtrådt eller om der er begået ny
kriminalitet.
Det betænkelige kan måske bedst forklares ved at minde om, at hvis
politiet får en anmeldelse eller i øvrigt har en konkret mistanke om, at
et strafbart forhold er begået, så skal politiet gå frem efter
retsplejelovens almindelige regler, hvor de almindelige
retssikkerhedsmæssige garantier gælder.
Det vil altså sige, at den, der rent faktisk kan kastes en mistanke mod,
får en bedre retsbeskyttelse, end den, der ikke er konkrete indikationer
på har gjort noget forkert.
4. APRIL 2019
DOK. NR. 19/00864-3
REF. ANCA
1/3