Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 172
Offentligt
2040402_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. april 2019
Formueretskontoret
Malene Lejbach
2019-0037-0060
1034059
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Nedbrin-
gelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.) (L 172), som Fol-
ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. marts 2019.
Søren Pape Poulsen
/
Mette Kjølby Miller-Harris
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 172 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/2-19 fra Offerrådgivningen i Danmark om administrative ændringer i forbindelse med nedbringelse af sagsbehandlingenstiden i Erstatningsnævnet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om erstat-
ning fra staten til ofre for forbrydelser (Nedbringelse af sagsbehand-
lingstiden i Erstatningsnævnet m.v.) (L 172) fra Folketingets Retsud-
valg:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. februar
2019 fra Offerrådgivningen i Danmark om administrative æn-
dringer i forbindelse med nedbringelse af sagsbehandlingstiden
i Erstatningsnævnet, jf. L 172 - bilag 2”
Svar:
1.
Den henvendelse, der er nævnt i spørgsmålet, er endvidere sendt til Ju-
stitsministeriet som høringssvar og kommenteret i den kommenterede hø-
ringsoversigt, der er sendt til Folketingets Retsudvalg den 21. februar 2019
(omdelt som bilag 1 til L 172, Retsudvalget 2018-19). Det foreslås i hen-
vendelsen, at domstolene under en straffesag i højere grad får mulighed for
at tage stilling til erstatningskrav, at der oprettes en særlig liste over bi-
standsadvokater, og at der indføres adgang til at forlænge og udvide bi-
standsadvokaters beskikkelse med henblik på i videre omfang at kunne bi-
stå offeret.
2.
Baggrunden for lovforslaget er en analyse af offererstatningsområdet,
som Justitsministeriet i samarbejde med eksterne konsulenter og med ind-
dragelse af områdets interessenter gennemførte i 2018 med henblik på at
nedbringe sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet. Analysen omfattede
organisatoriske rammer, interne og eksterne processer, samarbejdsflader
samt lovgivningsmæssige rammer og mulighed for digitalisering.
Analysen indeholder en række anbefalinger til, hvordan sagsbehandlingsti-
den i Erstatningsnævnet kan nedbringes, hvoraf de fleste anbefalinger kan
gennemføres uden lovændring. Civilstyrelsen er allerede i gang med at im-
plementere flere af anbefalingerne, mens andre løbende vil blive iværksat.
Lovforslaget har til formål at gennemføre en række af de anbefalinger, som
forudsætter lovændring.
Fokus for lovforslaget har således været at nedbringe sagsbehandlingstiden
i Erstatningsnævnet til gavn for ofrene, og jeg har derfor prioriteret at gen-
nemføre de anbefalinger, som forventes at have den største effekt på sags-
behandlingstiden. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke skal gøres
mere på området, og jeg vil således fortsat løbende se på, hvordan vi sikrer
ofrene de bedst mulige forhold.
2
L 172 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/2-19 fra Offerrådgivningen i Danmark om administrative ændringer i forbindelse med nedbringelse af sagsbehandlingenstiden i Erstatningsnævnet, til justitsministeren
3.
Jeg anerkender fuldt ud, at det kan virke uforståeligt for et offer, at Er-
statningsnævnet ikke kan lægge rettens afgørelse om erstatning til grund i
de tilfælde, hvor gerningsmanden under straffesagen ikke gør indsigelse
mod erstatningskravet. I analysen af offererstatningsområdet indgår også et
forslag om, at domstolene forpligtes til at tage stilling til de erstatningspå-
stande, som den forurettede nedlægger under straffesagen, uanset om tiltalte
gør indsigelse mod kravene eller ej. Forslaget vurderedes i analysen imid-
lertid ikke i nævneværdig grad at kunne medvirke til at nedbringe sagsbe-
handlingstiden i nævnet og blev på den baggrund ikke taget med i lovfor-
slaget.
Som nævnt står lovforslaget ikke alene. Der er sideløbende gennemført en
række tiltag for at nedbringe sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet, og
vi skal nu i gang med at se på andre initiativer, der kan være med til at styrke
offererstatningsområdet yderligere til gavn for ofrene. Der vil i den forbin-
delse blive taget stilling til analysens øvrige anbefalinger, ligesom vi vil se
på, om vi i øvrigt kan forbedre forholdene for ofrene.
Det gælder også i forhold til bistandsadvokatområdet. Det bemærkes i den
forbindelse, at jeg i oktober 2018 nedsatte et ekspertpanel, som skal se nær-
mere på sager om voldtægt, herunder bl.a. bedre forhold for ofre for
voldtægt. Ekspertpanelet har identificeret en række udfordringer på bl.a. bi-
standsadvokatområdet, herunder bistandsadvokaternes uddannelse, rolle og
beføjelser, som panelet forventeligt ønsker at se nærmere på. Bemærknin-
gerne fra Offerrådgivningen i Danmark er på den baggrund videregivet til
ekspertpanelet, hvor de vil kunne indgå i det videre arbejde.
3