L 172 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 172 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. februar 2019

Formueretskontoret

Malene Lejbach

2018-702-0015

1007345

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om erstatning fra sta-

ten til ofre for forbrydelser (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i

Erstatningsnævnet m.v.)

1. Høringen

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. december 2018 til den 25.

januar 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

3F, Advokatrådet, Advokatsamfundet, BUPL, Børnerådet, Børnesagens

Fællesråd, Børns Vilkår, Copenhagen Business School (Juridisk Institut),

Danmarks Lærerforening, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Kvindesamfund, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dan-

ske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerfore-

ning, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erstatningsnævnet,

Fagbevægelsens Hovedorganisation, FOA – Fag og Arbejde, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grøn-

land, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, Joan-Søstrene, Ju-

stitia, KL, Kvinderådet, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet),

Landsforeningen (KRIM), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Lands-

foreningen for Voldsramte Kvinder, Landsforeningen SIND, Landsorgani-

sationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisationen mod seksuelle

overgreb, Mødrehjælpen, Offerrådgivningen i Danmark, Patienterstatnin-

gen, Politiforbundet, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten,

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 172 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Rigshospitalet (Center for Seksuelle Overgreb), Rigshospitalet (Center for

Voldtægtsofre), Rigspolitiet, Socialpædagogernes Landsforbund, Syddansk

Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aar-

hus Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus Universitetshospital (Center for

Voldtægtsofre).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Advokatrådet, Dansk Kvindesamfund, Danske Advokater, Danske Regio-

ner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfore-

ningen, Domstolsstyrelsen, Erstatningsnævnet, Fagbevægelsens Hovedor-

ganisation, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland, Hjælp

Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, KL, Offerrådgivningen i Dan-

mark, Patienterstatningen, Politiforbundet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet og

Socialpædagogernes Landsforbund.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer er anført i

kursiv.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt til lovforslaget

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byret-

ter, Advokatrådet, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erstatningsnæv-

net, Grønlands Selvstyre (Departementet for Sociale Anliggender og

Justitsvæsen), Institut for Menneskerettigheder, Rigsadvokaten

So-

cialpædagogernes Landsforbund

har ikke haft bemærkninger til udkastet

til lovforslaget.

Dansk Kvindesamfund

finder det glædeligt, at regeringen gør en aktiv ind-

sats for at nedbringe sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet til gavn for

ofre for forbrydelser.

Danske Advokater

støtter alle forslag, der kan bidrage til en afvikling af

den store mængde ikke afgjorte sager og til en effektiv og varig nedbrin-

gelse af den almindelige sagsbehandlingstid for voldsofres sager om erstat-

ning.

L 172 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

er overordnet enig i, at sagsbe-

handlingstiden i Erstatningsnævnet længe har været uacceptabel, og at der

er et akut behov for at nedbringe sagsbehandlingstiden til gavn for ofre for

forbrydelser.

Hjælp Voldsofre

anfører, at en verserende erstatningssag for mange virker

stigmatiserende for helingsprocessen efter at have været udsat for en forbry-

delse, og at det for mange ofre tilmed er et spørgsmål om økonomisk over-

levelse.

Offerrådgivningen i Danmark

finder det positivt, at Justitsministeriet har

taget initiativ til at ændre på den lange sagsbehandlingstid i Erstatningsnæv-

net. Offerrådgivningen tilslutter sig lovudkastet, idet det forudsættes, at der

desuden gennemføres en række administrative ændringer.

Justitsministeriet noterer sig, at flere høringsparter overordnet udtrykker

opbakning til lovforslaget.

Det bemærkes, at baggrunden for lovforslaget er en analyse af offererstat-

ningssager med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden i Erstat-

ningsnævnet (herefter ”analysen”), som Justitsministeriet i samarbejde med

eksterne konsulenter og med inddragelse af områdets interessenter gennem-

førte i 2018. Analysen omfattede organisatoriske rammer, interne og ek-

sterne processer, samarbejdsflader samt lovgivningsmæssige rammer og

mulighed for digitalisering. Analysen indeholder en lang række anbefalin-

ger til, hvordan sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet kan nedbringes,

hvoraf de fleste anbefalinger kan gennemføres uden lovændring. En række

af disse anbefalinger er allerede implementeret, mens andre løbende vil

blive iværksat. Lovforslaget har til formål at gennemføre en række af de an-

befalinger, som forudsætter lovændring.

2.2. Hurtig tilkendelse af krav med en værdi på indtil 3.500 kr.

Danske Advokater

vurderer, at forslaget kan have en begrænset positiv

virkning på krav med en værdi på indtil 3.500 kr.

er positive over

for, at der i visse sager kan træffes hurtig afgørelse om tilkendelse af erstat-

ning og godtgørelse.

Danske Advokater og FH bemærker imidlertid, at fremsættelsen af yderli-

gere krav, der indebærer, at ansøgerens samlede krav overstiger 3.500 kr.,

vil komplicere en del af de sager, der ellers forudsættes at kunne afgøres

L 172 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

hurtigt, idet der kan opstå tilbagebetalingskrav, ligesom sagsbehandlingsti-

den risikerer at blive forlænget.

FH peger endvidere på, at beregningen af effekten på sagsbehandlingstiden

i forbindelse med forslaget er uigennemsigtig. Endelig bemærker FH, at det

bør fremhæves i lovforslaget, at hjemlen i offererstatningslovens § 9, stk. 1,

hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler om, at krav under et bestemt

beløb ikke erstattes, vil blive udnyttet til at fastsætte en bagatelgrænse på

1.000 kr., selv om indførelse af en sådan bagatelgrænse ikke kræver lov-

hjemmel. FH anfører, at det ikke kan anses for en hensigtsmæssig måde at

nedbringe sagsbehandlingstiden på at afskære en gruppe borgere deres ret

til erstatning.

Hjælp Voldsofre

anser forslaget for en afgørende forbedring af de foruret-

tedes retsstilling, og peger på, at der er mange krav under beløbsgrænsen på

3.500 kr. Hjælp Voldsofre finder det prisværdigt, at Justitsministeriet er af

den opfattelse, at hensynet til en hurtigere sagsbehandling til gavn for de

forurettede vejer tungere end risikoen for, at der i nogle tilfælde udbetales

uberettiget erstatning og godtgørelse. Derudover bemærkes det, at den fore-

slåede formulering og bemærkningerne hertil tager fuldt ud højde for den

situation, at der kan komme yderligere krav efterfølgende med den natur-

lige konsekvens, at der skal ske en fuld prøvelse af, om samtlige lovens be-

tingelser er opfyldt. Hjælp Voldsofre finder, at den foreslåede bestemmelse

har positive konsekvenser for både Erstatningsnævnets sagsbehandlingstid

og for ofrene.

Rigspolitiet

vurderer, at forslaget indebærer en risiko for, at politiet i et øget

antal sager ikke vil kunne gøre regreskrav gældende.

Som det fremgår af pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get, vil forslaget om en hurtig tilkendelse af krav med en værdi indtil 3.500

kr. ifølge analysen kunne nedbringe sagsbehandlingstiden for disse sager

med næsten 25 pct., samtidig med at forslaget vil frigøre ressourcer til be-

handling af andre ansøgninger og dermed ligeledes nedbringe sagsbehand-

lingstiden generelt. Estimatet over, hvor mange sager der vil blive omfattet

af forslaget om hurtig tilkendelse af krav på indtil 3.500 kr., er baseret på

sagsbeholdningen i 2017.

Forslaget indebærer, at der ydes erstatning og godtgørelse for krav indtil

3.500 kr., hvis der er tale om en personskade forvoldt ved overtrædelse af

straffeloven eller lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, og kravet

L 172 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

fremsættes i overensstemmelse med fristerne i offererstatningslovens § 13.

Det gælder således, uanset om lovens øvrige betingelser er opfyldt, herun-

der kravet om politianmeldelse inden 72 timer, nedlæggelse af påstand om

erstatning under en eventuel straffesag mod skadevolderen og opfyldelse af

de almindelige erstatningsbetingelser.

Der kan ikke tilkendes erstatning og/eller godtgørelse i disse sager, hvis det

er åbenbart, at lovens øvrige betingelser ikke er opfyldt. Det kan eksempel-

vis være tilfældet, hvis det af sagen fremgår, at skadelidte har udvist egen

skyld i en sådan grad, at vedkommende ikke ville være berettiget til erstat-

ning og/eller godtgørelse efter de almindelige regler.

Herudover er tilkendelse af erstatning og/eller godtgørelse i disse sager be-

tinget af, at skadelidte fremsætter samtlige af sine krav vedrørende samme

lovovertrædelse, som skadelidte er bekendt med på tidspunktet for indgi-

velse af ansøgningen.

Hvis skadelidte fremsætter yderligere krav, som skadelidte var bekendt med

på tidspunktet for indgivelse af den første ansøgning, og som dermed skulle

have været fremsat på det tidspunkt, og skadelidtes samlede krav herefter

overstiger 3.500 kr., vil nævnet skulle foretage en fuld prøvelse af hele kra-

vet. Det skal således vurderes, om lovens almindelige betingelser er opfyldt

for det samlede krav. Hvis det i den forbindelse viser sig, at skadelidte ikke

havde krav på den udbetalte erstatning og/eller godtgørelse, kan der kræ-

ves tilbagebetaling efter reglerne i lovens § 18, stk. 1. Har den skadelidte

derimod krav på yderligere erstatning og/eller godtgørelse, vil nævnet

skulle udbetale differencen, jf. pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Som det endvidere fremgår af bemærkningerne, skal en forvaltningsmyndig-

hed efter forvaltningslovens § 7 i fornødent omfang yde vejledning og bi-

stand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndig-

hedens sagsområde. Erstatningsnævnets sekretariat vil i medfør heraf have

pligt til at yde vejledning og bistand til personer, der søger om erstatning.

Hvis der søges om erstatning og/eller godtgørelse for krav med en værdi

indtil 3.500 kr., og det er helt åbenbart for sekretariatet, at den pågældende

har yderligere krav, vil sekretariatet således have pligt til at vejlede den

skadelidte herom med henblik på, at den skadelidte kan fremsætte sit fulde

krav.

L 172 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Som det fremgår af pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get, vil den foreslåede ordning kunne begrænse statens mulighed for at opnå

regres, i det omfang kravet ikke kan dokumenteres. Som det endvidere frem-

går, kan beløb, som er modtaget med urette, kræves tilbagebetalt, i det om-

fang ansøgeren har afgivet urigtige oplysninger eller fortiet omstændighe-

der af betydning for erstatningen, jf. offererstatningslovens § 18, stk. 1, li-

gesom det efter omstændighederne kan være strafbart efter f.eks. straffe-

lovens § 163. Der kan ligeledes kræves tilbagebetaling i tilfælde af, at ska-

den senere godtgøres af skadevolderen eller dækkes af forsikringsydelser

eller andre ydelser, der har karakter af virkelig skadeserstatning, jf. offe-

rerstatningslovens § 18, stk. 2.

Som anført i bemærkningerne er det Justitsministeriets vurdering, at hensy-

net til en hurtigere sagsbehandling til gavn for ofrene vejer tungere end ri-

sikoen for, at der i nogle tilfælde udbetales erstatning og godtgørelse, som

der ikke ville være grundlag for, hvis kravet skulle vurderes efter lovens al-

mindelige betingelser.

Justitsministeriet bemærker endelig, at der ikke – som ellers foreslået i ana-

lysen – på nuværende tidspunkt er lagt op til at udnytte hjemlen i offerer-

statningslovens § 9, stk. 1, til at indføre regler om, at krav under 1.000 kr.

ikke erstattes. Uanset at indførelse af en sådan grænse vil kunne medvirke

til at nedbringe sagsbehandlingstiden, ville det efter Justitsministeriets op-

fattelse ikke være rimeligt at afskære visse ofre fra at opnå erstatning og/el-

ler godtgørelse på baggrund af kravets størrelse.

2.3. Indførelse af obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgning om

erstatning og godtgørelse

Dansk Kvindesamfund, FH

Hjælp Voldsofre

bemærker, at der bør ta-

ges højde for, at ikke alle ansøgere vil være i stand til at anvende en digital

selvbetjeningsløsning, og at der derfor kan være behov for at lade sig repræ-

sentere ved en fuldmægtig eller en bistandsadvokat.

Politiforbundet

peger på, at det med forslaget bør sikres, at borgeren eller

dennes repræsentant kan følge sagen digitalt.

Som det fremgår af pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkningerne til lovfor-

slaget, bør der efter Justitsministeriets opfattelse skabes mulighed for at

indføre obligatorisk brug af digital selvbetjening ved indgivelse af ansøg-

ning om erstatning og godtgørelse med henblik på at sikre en hurtigere og

L 172 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

mere effektiv sagsbehandling. Indførelse af en sådan digital selvbetjenings-

løsning forventes at medføre, at ansøgninger om erstatning og godtgørelse

i langt højere grad end i dag vil indeholde de nødvendige oplysninger, samt

at borgeren på sagsportalen vil kunne få indblik i sagens forløb, hvilket sam-

let set vil lette administrationen hos Erstatningsnævnets sekretariat.

Civilstyrelsen er på nuværende tidspunkt i gang med at forberede etablerin-

gen af en digital sagsportal, der bl.a. indebærer, at der kan søges om offe-

rerstatning digitalt. Sagsportalen forventes at kunne tages i brug på offe-

rerstatningsområdet i 2020. Der vil i forbindelse med udviklingen af den di-

gitale løsning og ved udarbejdelsen af de administrative regler blive taget

nærmere stilling til den konkrete udformning heraf, herunder adgangen til

partsrepræsentation, og i hvilket omfang ansøgeren og/eller en eventuel re-

præsentant kan følge sagen digitalt.

Der forudsættes i den forbindelse fastsat regler om dispensation fra anven-

delsen af den digitale sagsportal, der navnlig vil skulle tage højde for de si-

tuationer, hvor en person som følge af særlige forhold, f.eks. et fysisk eller

psykisk handicap eller manglende it-kompetencer, ikke kan eller må forven-

tes at kunne anvende en digital selvbetjeningsløsning. Erstatningsnævnet vil

skulle foretage en konkret vurdering af, om der foreligger sådanne særlige

forhold i hvert enkelt tilfælde, hvor en person anmoder om dispensation. Er-

statningsnævnet vil i givet fald skulle informere vedkommende om mulighe-

derne for at indgive ansøgningen på anden vis eller om muligheden for at

lade andre ansøge via fuldmagt.

2.4. Afgørelse om erstatning, før straffesagen mod skadevolderen er af-

gjort ved endelig dom

finder det positivt, at det med forslaget forudsættes, at Erstatningsnæv-

nets praksis udvides, således at Erstatningsnævnet i videre omfang vil have

mulighed for at træffe afgørelse, selv om straffesagen mod skadevolderen

ikke er afgjort ved endelig dom.

Hjælp Voldsofre

anfører, at det helt klart er den rigtige hovedregel, at der

ikke træffes afgørelse i en sag, før der er faldet dom, eller efterforskningen

hos politiet er afsluttet, men at der også bør være undtagelser hertil. Hjælp

Voldsofre finder, at det bør præciseres, hvornår nævnet kan dispensere fra

hovedreglen.

L 172 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Som det fremgår af pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get, er det efter Justitsministeriets opfattelse af afgørende betydning for et

offer, at der så hurtigt som muligt træffes afgørelse om og udbetales erstat-

ning og/eller godtgørelse, så offeret kan lægge forbrydelsen bag sig og

komme videre med sit liv. Det er derfor Justitsministeriets vurdering, at der

kan være behov for at udvide muligheden for at træffe afgørelse om erstat-

ning og godtgørelse, selv om straffesagen mod skadevolderen endnu ikke er

afgjort ved endelig dom, eller efterforskningen ikke er indstillet. Det kan ek-

sempelvis være tilfældet i sager, hvor lovovertrædelsen er begået af flere

gerningsmænd, men hvor det kun er straffesagen mod den ene gernings-

mand, der er endeligt afgjort, mens straffesagen mod den anden eller de øv-

rige gerningsmænd endnu ikke er endeligt afgjort. I disse tilfælde bør hen-

synet til offeret efter Justitsministeriets opfattelse tale for, at der træffes af-

gørelse om erstatning og godtgørelse, selv om straffesagen mod en eller

flere andre gerningsmænd fortsat verserer.

Erstatningsnævnet skal således foretage en konkret afvejning af, om der i

det konkrete tilfælde af hensyn til offeret er grundlag for ikke at afvente den

endelige dom eller indstilling af efterforskningen. Der kan i den forbindelse

f.eks. lægges vægt på forbrydelsens karakter, ansøgerens alder, at ansøge-

ren er økonomisk trængt mv.

Der kan efter Justitsministeriets opfattelse ikke opstilles en udtømmende li-

ste over, hvornår nævnet kan træffe afgørelse, selv om sagen mod skadevol-

deren ikke er endeligt afgjort ved dom, idet det beror på en konkret vurde-

ring af sagens nærmere omstændigheder.

2.5. Undersøgelse af skadevolders forsikringsforhold udskydes til re-

gres hos politiet

Danske Advokater

foreslår, at der indsættes en bestemmelse om, at næv-

net snarest muligt træffer afgørelse om, hvorvidt staten skal indlede regres-

sag mod skadevolder eller på anden vis indtræde i skadelidtes krav om er-

statning og godtgørelse mod tredjemand med henblik på at sikre, at statens

adgang til at opnå regres ikke forældes.

er overordnet positiv over for forslaget, idet FH dog ønsker det præci-

seret, om forslaget skal forstås således, at skadelidte i de tilfælde, hvor det i

nær forbindelse til straffesagen kan konstateres, at skadevolderen er omfat-

tet af en forsikringsaftale, fortsat kan fremsætte erstatningskrav over for ska-

devolders forsikringsselskab, inden der indgives en ansøgning til Erstat-

L 172 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

ningsnævnet. FH er af den opfattelse, at erstatningskravet fortsat bør kunne

fremsættes over for forsikringsselskabet, hvis det i forbindelse med straf-

fesagen konstateres, at skadevolder er omfattet af straffelovens §§ 16 eller

69, og at den skadevoldende handling er dækket af en ansvarsforsikring.

Hjælp Voldsofre

bemærker, at det hidtil har været sådan, at skadelidte selv

og/eller dennes bistandsadvokat har undersøgt, om skadevolder er dækket

af en ansvarsforsikring, hvilket opfattes som et helt urimeligt krav. Det fo-

reslås, at Erstatningsnævnet behandler sager, hvor skadevolder er statsløs

eller asylansøger, således at spørgsmål om eventuel indbyrdes statslig re-

gres – ligesom det foreslås med skadevolders forsikringsforhold – udskydes

til efter sagens afgørelse ved Erstatningsnævnet.

Efter offererstatningslovens § 7, stk. 1, ydes der ikke erstatning, i det om-

fang skaden godtgøres af skadevolderen eller dækkes af forsikringsydelser

eller andre ydelser, der har karakter af virkelig skadeserstatning.

Som det fremgår af pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er

der for så vidt angår første del af bestemmelsen, hvorefter skaden godtgø-

res af skadevolderen, tale om tilfælde, hvor skadelidte opnår erstatning fra

skadevolderen selv, såvel som tilfælde, hvor skaden dækkes af skadevolders

ansvarsforsikring.

Forslaget indebærer, at der indsættes en ny bestemmelse i § 11 c, hvoraf det

følger, at nævnet ikke træffer afgørelse, før straffesagen mod skadevolderen

er afgjort ved endelig dom, eller efterforskningen er indstillet. Afgørelsen

skal endvidere udsættes med henblik på at konstatere, om skaden dækkes fra

anden side, jf. offererstatningslovens § 7. Af det foreslåede stk. 2 fremgår

det, at nævnet, uanset at betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, kan træffe af-

gørelse, hvis forholdene taler for det.

Som anført under pkt. 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger inde-

bærer forslaget, at Erstatningsnævnet fremover vil skulle træffe afgørelse

uden først at undersøge, om skaden dækkes af skadevolders forsikringsfor-

hold i sager, hvor skadevolder er under 14 år eller er omfattet af straffe-

lovens §§ 16 eller 69. Forslaget regulerer således de situationer, hvor der

indgives en ansøgning til Erstatningsnævnet, uden at det på forhånd er af-

klaret, om skaden dækkes fra anden side, og hvor der således skal foretages

en undersøgelse heraf. Hvis skadelidte allerede i forbindelse med straffesa-

gen bliver bekendt med, at skaden er dækket af skadevolders ansvarsforsik-

ring, vil skadelidte efter offererstatningslovens § 7, stk. 1, ikke have krav på

L 172 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

erstatning fra staten. Kravet vil i sådanne tilfælde skulle rejses over for ska-

devolders forsikringsselskab.

Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af § 12 i bekendtgørelse nr. 824

af 26. juni 2013 om forretningsorden for Erstatningsnævnet (forretningsor-

denen), at nævnet samtidig med sagens afgørelse sender en kopi af afgørel-

sen til politiet i den politikreds, hvor anmeldelsen af lovovertrædelsen har

fundet sted, så vidt muligt med en vejledende indstilling om, hvorvidt der

bør gøres regres mod skadevolderen.

Det er således politiet, der træffer afgørelse om, hvorvidt der bør gøres re-

gres mod skadevolderen, hvorimod Erstatningsnævnet så vidt muligt sender

en vejledende indstilling herom samtidig med fremsendelsen af afgørelsen i

sagen.

For så vidt angår tilfælde, hvor gerningsmanden er statsløs eller asylansø-

ger, har Erstatningsnævnets sekretariat oplyst, at Erstatningsnævnet i for-

bindelse med den indledende behandling af en ansøgning om erstatning fo-

retager en vurdering af, om kravet kan dækkes fra anden side, herunder via

Udlændingestyrelsen. Nævnet tilstræber, at vurderingen heraf foretages

hurtigt efter modtagelsen af en ansøgning.

2.6. Frist for fremsættelse af yderligere krav om erstatning eller godt-

gørelse

Danske Advokater

foreslår, at fristen for at fremsætte eventuelle yderligere

krav om erstatning eller godtgørelse vedrørende den samme lovovertrædelse

først bør løbe fra det tidspunkt, hvor sagen i sin helhed kan anses for af-

sluttet hos nævnet.

Hjælp Voldsofre

undrer sig over, at der ikke foreslås en frist, som følger

den almindelige forældelsesfrist på 3 år efter forældelsesloven. Hjælp

Voldsofre peger endvidere på, at det er problematisk, at toårsfristen fortol-

kes således, at den også gælder for verserende sager, hvor sagsbehandling-

stiden ofte er længere end to år. Det indebærer, at ansøgeren risikerer at blive

afskåret fra at fremsætte yderligere krav, mens sagen verserer hos Erstat-

ningsnævnet.

Efter offererstatningslovens § 13, stk. 1, kan Erstatningsnævnet ikke be-

handle en ansøgning, der er indgivet over 2 år efter, at lovovertrædelsen er

begået, medmindre der foreligger særlige grunde. Det følger imidlertid af

L 172 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

stk. 2, at hvis der i sagen er afsagt dom, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor

dommen er endelig. I sager, hvor politiet har efterforsket sagen, uden at der

efterfølgende er rejst straffesag, regnes fristen fra tidspunktet for politiets

afgørelse om indstilling af efterforskningen.

Det følger af stk. 3, at nævnet ikke kan behandle en ansøgning, hvis nævnet

tidligere har behandlet erstatningskrav fra samme ansøger vedrørende

samme lovovertrædelse, og det nye krav fremsættes mere end 2 år efter, at

ansøgeren indså eller burde indse eksistensen af dette krav, medmindre der

foreligger særlige grunde.

Som det fremgår af pkt. 2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

blev offererstatningslovens § 13, stk. 2 og 3, indsat på baggrund af anbefa-

linger fremsat i en rapport afgivet af Arbejdsgruppen om en styrket indsats

over for ofre for forbrydelser, der blev nedsat af Justitsministeriet i 2009.

Ved indførelsen af stk. 2 og 3 overvejede arbejdsgruppen hensigtsmæssig-

heden af offererstatningslovens forældelsesregler. Arbejdsgruppens ud-

gangspunkt var, at det kunne være mere enkelt og overskueligt, hvis offerer-

statningslovens forældelsesregler fulgte de almindelige forældelsesregler.

Arbejdsgruppen overvejede derfor, hvorvidt det ville forbedre ofrenes rets-

stilling, hvis man overgik fra offererstatningslovens forældelsesfrist på 2 år

til den almindelige forældelsesfrist på 3 år efter forældelsesloven.

Arbejdsgruppen fandt imidlertid, at det var vanskeligt at konkludere, at en

sådan ændring entydigt ville forbedre ofrenes retsstilling, da fristerne ikke

nødvendigvis løber fra samme tidspunkt. Forældelsesfristen efter forældel-

sesloven regnes som udgangspunkt fra skadens indtræden, mens forældel-

sesfristen i offererstatningssager regnes fra endelig dom. I de tilfælde, hvor

der er forløbet mere end ét år fra skadens indtræden til endelig dom, vil

offererstatningslovens forældelsesregler således som udgangspunkt være

mest fordelagtige for offeret. Da arbejdsgruppen dermed ikke havde grund-

lag for entydigt at konkludere, at det ville være til ofrenes fordel, hvis man

overgik til de almindelige forældelsesregler, kunne arbejdsgruppen ikke an-

befale det, jf. Folketingstidende 2010-11, tillæg A, L 134 som fremsat, side

21.

På den baggrund blev fristreglerne på offererstatningsområdet opretholdt.

Det er fortsat Justitsministeriets opfattelse, at det ikke vurderes at ville give

ofrene en bedre retsstilling, hvis forældelseslovens almindelige regler fandt

anvendelse, og der findes derfor ikke grundlag for at overgå fra offererstat-

ningslovens fristregler til de almindelige forældelsesregler.

L 172 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

For så vidt angår bemærkningerne om, hvornår toårsfristen bør begynde at

løbe, er Justitsministeriet enig i, at det ikke er rimeligt at afskære et offer

fra at fremsætte yderligere krav vedrørende samme lovovertrædelse, så

længe den pågældendes sag er under behandling ved Erstatningsnævnet.

Der er på den baggrund foretaget en ændring i lovforslaget i forhold til lo-

vudkastet, således at fristen for at fremsætte yderligere krav tidligst vil ind-

træde 2 år efter, at nævnet har truffet endelig afgørelse. Hvis ansøgeren

først efter nævnets afgørelse indså eller burde indse eksistensen af det nye

krav, regnes toårsfristen først fra dette tidspunkt. Med lovforslaget fastslås

det samtidig, at der ligeledes gælder en frist på 2 år efter nævnets endelige

afgørelse i de tilfælde, hvor nævnet har anmodet om dokumentation for et

fremsat krav. Hvis dokumentation ikke er fremsendt senest 2 år efter næv-

nets endelige afgørelse, kan nævnet således ikke behandle kravet.

Det forudsættes, at nævnet fremover i sine afgørelser vil vejlede ansøgeren

om, hvilke frister der gælder for fremsættelse af eventuelle yderligere krav

om erstatning og godtgørelse vedrørende samme lovovertrædelse og for

fremsendelse af (yderligere) dokumentation for et fremsat krav.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

2.7. Afgørelse om og udtalelse om méngrad og erhvervsevnetab

Danske Advokater

finder det positivt, at Erstatningsnævnet med forslaget

får hjemmel til at indhente udtalelse om varigt mén og erhvervsevnetab fra

andre end Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Det er Danske Advo-

katers opfattelse, at forslaget formentlig vil kunne nedbringe sagsbehand-

lingstiden i de sager, hvor en vurdering af skadens varige følger er nødven-

dig.

Danske Advokater

Politiforbundet

peger på, at Erstatningsnævnet i ar-

bejdsskadesager løbende bør udbetale krav på erstatning for tabt arbejds-

fortjeneste og forskud på erstatning for erhvervsevnetab, og at nævnet såle-

des ikke bør afvente, at der træffes endelig afgørelse om erhvervsevnetab.

Hjælp Voldsofre

støtter forslaget om, at Erstatningsnævnets sekretariat

skal kunne indhente vejledende udtalelser om erhvervsevnetab og méngrad

hos andre end Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), hvis det kan med-

føre en betryggende og hurtigere afgørelse til gavn for offeret.

L 172 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

finder anledning til at pege på risikoen for, at der kan opstå en uensar-

tet praksis, når ”konkurrerende” aktører foretager vurderinger af erhverv-

sevnetab og/eller méngrad.

Erstatningsnævnets sekretariat har oplyst, at Erstatningsnævnet i alle til-

fælde behandler ansøgninger om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste lø-

bende. Nævnets lange sagsbehandlingstider har dog desværre også gjort sig

gældende i sager om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. For så vidt an-

går udbetaling af erstatning for erhvervsevnetab er der ikke efter erstat-

ningsansvarsloven mulighed for at foretage en løbende f.eks. månedlig ud-

betaling. Tabt arbejdsfortjeneste ydes derimod indtil det tidspunkt, hvor

skadelidte enten kan begynde at arbejde igen, eller hvor det er muligt mid-

lertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes erhvervsevnetab, og hvor

der således kan træffes afgørelse om erstatning herfor. Erstatning for tabt

arbejdsfortjeneste vil således blive afløst af en eventuel erstatning for er-

hvervsevnetab. Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at der

ikke er grundlag for at ændre reglerne for udbetaling af erhvervsevnetab-

serstatning.

Med den forventede nedbringelse af sagsbehandlingstiderne generelt for-

ventes sagsbehandlingstiden i sager om tabt arbejdsfortjeneste og erhverv-

sevnetab ligeledes at blive nedbragt.

Det anbefales i analysen, at der indgås en aftale med Patienterstatningen

om, at Patienterstatningen fremover kan udarbejde vejledende udtalelser

om erhvervsevnetab og méngrad i offererstatningssager. Analysens forslag

forudsætter, at Erstatningsnævnet efter indgåelse af aftale med Patienter-

statningen kan vælge at henvise en sag til enten AES eller Patienterstatnin-

gen afhængigt af, hvem der kan tilbyde den hurtigste sagsbehandling af den

konkrete sag. Det forudsættes endvidere, at Patienterstatningen som en del

af aftalen forpligter sig til at prioritere vurderingen af erhvervsevnetab og

méngrad i offererstatningssager på linje med tilsvarende vurderinger i pa-

tienterstatningssager.

Som det fremgår af pkt. 2.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, fin-

der Justitsministeriet imidlertid ikke, at forslaget bør begrænses til Patien-

terstatningen og AES. Hvis der er en anden aktør, der kan udarbejde en ud-

talelse om erhvervsevnetab og/eller méngrad af samme kvalitet og kan til-

byde en kortere sagsbehandlingstid til gavn for ofrene, bør der efter Justits-

ministeriets opfattelse ikke være noget til hinder for, at Erstatningsnævnet

L 172 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

indgår en aftale herom med denne aktør. Det bør imidlertid alene ske efter

nærmere undersøgelser og aftale, idet det i analysen er forudsat som en del

af aftalen med en anden aktør, at denne aktør forpligter sig til at prioritere

offererstatningssager.

For så vidt angår muligheden for at indhente konkurrerende udtalelser be-

mærkes det, at offeret – ligesom i dag – fortsat vil have mulighed for selv at

indhente en udtalelse om spørgsmålet om fastsættelsen af méngraden og er-

hvervsevnetabet fra AES. I tilfælde af, at offeret efter erstatningsansvarslo-

vens § 10 indhenter en udtalelse fra AES, og Erstatningsnævnet indhenter

en udtalelse fra f.eks. Patienterstatningen, og vurderingerne i de to udtalel-

ser adskiller sig fra hinanden, må nævnet vurdere, hvilken udtalelse der skal

lægges til grund i den konkrete sag. Det bemærkes i den forbindelse, at ud-

talelserne alene er vejledende.

2.8. Indførelse af adgang til eIndkomst

Hjælp Voldsofre

støtter forslaget om at indføre adgang til eIndkomst, idet

det bemærkes, at offeret og/eller dennes bistandsadvokat altid bør oriente-

res om, hvilke oplysninger der indhentes, og at Erstatningsnævnet bør fore-

tage en høring over de indhentede oplysninger.

Som det fremgår af pkt. 2.7.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, føl-

ger det af databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 1, at den data-

ansvarlige, hvis personoplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede,

giver den registrerede de oplysninger, der følger af bestemmelsens litra a-

Den foreslåede bestemmelse i offererstatningslovens § 14 a, hvorefter Er-

statningsnævnet kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i ind-

komstregistret til brug for behandlingen af ansøgninger om erstatning og

godtgørelse, vil således betyde, at Erstatningsnævnet i forbindelse med ind-

samlingen af ansøgerens indkomstoplysninger i terminalregistreret skal

iagttage reglerne om oplysningspligt, når personoplysninger ikke er ind-

samlet hos den registrerede, jf. artikel 14.

2.9. Øvrige forslag

2.9.1. Organisatoriske rammer

L 172 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Danske Advokater

finder det centralt at få klarhed over, hvilke organisato-

riske og administrative ændringer Justitsministeriet og Erstatningsnævnet

agter at iværksætte, og hvornår disse vil blive implementeret. Danske Ad-

vokater er endvidere af den opfattelse, at det vil være positivt, hvis der ar-

bejdes videre med en organisatorisk forankring af offererstatningssagerne i

Patienterstatningen, således at den formelle afgørelse om, hvorvidt en skade

er omfattet af offererstatningsloven, fortsat foretages af Erstatningsnævnet,

mens den øvrige behandling af og afgørelse i offererstatningssagerne over-

gives til en særlig afdeling/sektion i Patienterstatningen.

Politiforbundet

peger på, at der i lovforslaget ikke er stillet forslag om Er-

statningsnævnets struktur eller organisering.

I analysen peges på flere alternative organisatoriske forankringer af be-

handlingen af offererstatningssager, herunder en forankring i Patienterstat-

ningen.

Det vurderes i analysen, at Patienterstatningen vil være fuldt i stand til at

varetage sagsbehandlingen af offererstatningssager, idet Patienterstatnin-

gen vurderes at være en robust organisation med relevante erstatningsret-

lige kompetencer, herunder evnen til selv at vurdere erhvervsevnetab og

méngrad. Hertil kommer, at Patienterstatningen har en god digital under-

støttelse af sagsbehandlingen og er serviceorienteret og borgervendt.

Omvendt peger analyserapporten på, at der er væsentlige ulemper ved at

flytte behandlingen af offererstatningssager til Patienterstatningen, herun-

der at en flytning til Patienterstatningen vil medføre store transaktionsom-

kostninger, risici og et stort indledningsvist produktionstab, der vil forlænge

sagsbehandlingstiden yderligere for en periode. Dertil kommer, at det i ana-

lysen vurderes at være en væsentlig ulempe ved scenariet, at offererstat-

ningssagerne tages ud af den styringsmæssige kæde, der starter og slutter

hos anklagemyndigheden, hvilket kan medføre en risiko for, at der ikke er

en myndighed, der påtager sig det samlede ansvar for gennemløbet af offe-

rerstatningssagerne, og at der bliver skabt uklarhed om, hvem der har an-

svar for at nedbringe de samlede gennemløbstider.

Samlet set anbefales det i analysen, at behandlingen af offererstatningssa-

ger fortsat er forankret i Erstatningsnævnet under Civilstyrelsen.

Justitsministeriet vurderer på den baggrund, at behandlingen af offererstat-

ningssager på nuværende tidspunkt er bedst forankret i Erstatningsnævnet

L 172 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

under Civilstyrelsen. Det bemærkes, at særligt hensynet til at undgå pro-

duktionstab i forbindelse med en eventuel flytning og dermed muligheden

for at nedbringe sagsbehandlingstiderne også på kort og mellemlangt sigt

er blevet vægtet højt.

2.9.2. Overgang fra ansøgningsordning til anmeldelsesordning

Danske Advokater

Politiforbundet

foreslår, at den gældende ansøg-

ningsordning ændres til en anmeldelsesordning, sådan som det kendes fra

arbejdsskadesystemet og patientskadesystemet. En sådan ændring ville in-

debære, at skadelidte alene ville skulle anmelde sin skade til Erstat-

ningsnævnet, hvorefter det ville påhvile nævnet at oplyse sagen og træffe

afgørelse om erstatning og/eller godtgørelse for alle de krav, som skaden

vurderes at give anledning til. Det anføres, at det for mange kan virke uover-

skueligt, hvad der på baggrund af en konkret skade kan søges om erstatning

og/eller godtgørelse for, og at en sådan ændring i øvrigt ville medføre, at der

skabes overensstemmelse mellem de forskellige erstatningsordninger.

Der er ikke i analysen peget på, at en ændring af den gældende ansøgnings-

ordning til en anmeldelsesordning ville kunne medvirke til at nedbringe

sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet til gavn for ofrene.

Hertil kommer, at en forvaltningsmyndighed efter forvaltningslovens § 7 i

fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der retter hen-

vendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Forvalt-

ningsmyndigheder er endvidere i almindelighed underlagt det såkaldte offi-

cialprincip, der indebærer, at myndigheden har ansvaret for, at en sag op-

lyses tilstrækkeligt, inden den træffer afgørelse. Erstatningsnævnet vil i

medfør heraf som hidtil have pligt til at yde vejledning og bistand til perso-

ner, der søger om erstatning, ligesom nævnet i tilstrækkeligt omfang og in-

den for offererstatningslovens rammer skal oplyse sine sager i overensstem-

melse med officialprincippet.

Justitsministeriet finder på den baggrund ikke på nuværende tidspunkt

grundlag for at ændre ordningen som foreslået af høringsparterne.

2.9.3. Flere erstatningskrav afgøres som retskrav

Offerrådgivningen i Danmark

har foreslået, at domstolene under straf-

fesagen tager stilling til en påstand om erstatning og/eller godtgørelse, uan-

set om tiltalte gør indsigelse mod kravet.

L 172 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det følger af offererstatningslovens § 11 a, stk. 1, at hvis skadelidtes krav

på erstatning og godtgørelse er afgjort ved dom, ydes erstatning med det

beløb, som er fastsat ved dommen. Det gælder imidlertid ikke, hvis skade-

volderen under sagen må anses for at have anerkendt kravet eller dets stør-

relse, jf. stk. 2. Det indebærer, at Erstatningsnævnet ikke er bundet af dom-

men i de tilfælde, hvor skadevolderen ikke gør indsigelse mod påstanden,

idet dommen i så fald vil blive afsagt i overensstemmelse med skadelidtes

påstand, uden at retten foretager en egentlig prøvelse af kravet, jf. side 71 i

betænkning nr. 1019/1984 om retskrav på erstatning til ofre for forbrydel-

ser.

I analysen indgår et forslag om, at domstolene skal foretage en fuld prø-

velse af de erstatningspåstande, som forurettede nedlægger under straffesa-

gen, uanset om tiltalte gør indsigelse eller ej. Domstolene kan imidlertid

alene foretage en sådan fuld prøvelse, hvis der foreligger tilstrækkelig do-

kumentation for kravet. Det er ofte ikke tilfældet, og kravet dokumenteres

således i mange tilfælde først i forbindelse med Erstatningsnævnets behand-

ling af kravet. Baggrunden herfor er, at mange krav først opstår efter straf-

fesagens afslutning, herunder f.eks. krav om erstatning for tabt arbejds-

fortjeneste, erhvervsevnetab og godtgørelse for varigt mén.

Ifølge analysen vil forslaget alene medvirke til at nedbringe sagsbehand-

lingstiden med 3-4 dage, og det anbefales derfor, at forslaget ikke gennem-

føres.

Henset til, at lovforslaget har til formål at nedbringe sagsbehandlingstiden

i Erstatningsnævnet til gavn for ofrene, og at forslaget om, at flere erstat-

ningskrav afgøres som retskrav, ikke i nævneværdig grad vil bidrage hertil,

er forslaget ikke taget med.

Som anført indledningsvist under pkt. 2.1 indeholder analysen en lang

række anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstat-

ningsnævnet til gavn for ofrene. En række af de anbefalede styringsbase-

rede initiativer er allerede igangsat, jf. herom nedenfor under pkt. 2.9.6, og

Justitsministeriet arbejder fortsat videre med at styrke hele offererstatnings-

området med henblik på at forbedre retsstillingen for ofrene. Det gælder

også i forhold til dokumentation af erstatningskrav i forbindelse med straf-

fesagen.

L 172 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

2.9.4. Udvidet adgang til beskikkelse af bistandsadvokater og forlæn-

gelse af beskikkelsesperioden

Offerrådgivningen i Danmark

foreslår, at der oprettes en særlig liste over

bistandsadvokater, og at der indføres adgang til at forlænge bistandsadvo-

katers beskikkelse med henblik på at bistå offeret med at opgøre sit erstat-

ningskrav og søge om erstatning hos Erstatningsnævnet i de sager, hvor er-

statningskravet ikke kan opgøres endeligt under straffesagen. Derudover fo-

reslås det, at der også bør kunne beskikkes en bistandsadvokat i de sager,

hvor politiet ikke kan finde gerningsmanden og derfor indstiller efterforsk-

ningen.

Der er ikke i analysen peget på, at initiativer om styrkelse af bistandsadvo-

katområdet kan medvirke til at nedbringe sagsbehandlingstiderne i Erstat-

ningsnævnet. Da lovforslaget som anført navnlig har til formål at nedbringe

sagsbehandlingstiden i nævnet til gavn for ofrene, har Justitsministeriet ikke

fundet grundlag for med dette forslag at ændre ordningen som foreslået.

Det bemærkes imidlertid, at justitsministeren i oktober 2018 nedsatte et eks-

pertpanel, som skal se nærmere på sager om voldtægt, herunder bl.a. bedre

forhold for ofre for voldtægt. Justitsministeriet kan oplyse, at ekspertpane-

let har peget på bistandsadvokaternes uddannelse, rolle og beføjelser som

et relevant område at se nærmere på. Bemærkningerne vil på den baggrund

blive videregivet til ekspertpanelet, hvor de vil kunne indgå i det videre ar-

bejde.

2.9.5. Anmeldelsespraksis i pædagogsager

peger på, at analysen ikke er opdateret i forhold til Højesterets dom af

4. september 2018, hvori nævnets praksis for dispensation fra anmeldelses-

kravet blev underkendt.

Efter offererstatningslovens § 10, stk. 1, er erstatning bl.a. betinget af, at lo-

vovertrædelsen er anmeldt til politiet inden 72 timer. Bestemmelsen kan

fraviges, hvis forholdene taler for det, jf. stk. 3.

Erstatningsnævnet havde før 2014 en lempelig praksis for at fravige kravet

om politianmeldelse i sager, hvor plejepersonale mv. udsættes for f.eks. vold

på deres arbejde.

L 172 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Erstatningsnævnet ændrede i 2014 sin praksis. Herefter gav nævnet kun dis-

pensation i sådanne sager, hvis der forelå dokumentation for, at der i den

enkelte sag havde gjort sig konkrete, individuelle pædagogiske og/eller be-

handlingsmæssige hensyn gældende, som talte imod en politianmeldelse.

Denne praksisændring indebar, at f.eks. personer med svære handicap i vidt

omfang blev politianmeldt for vold mod pædagoger og plejepersonale mv.

på de institutioner, hvor de opholdt sig.

Højesteret underkendte ved en dom af 4. september 2018 nævnets praksis-

ændring. Nævnet er derfor gået tilbage til den lempelige praksis fra før

2014. De skadelidte, som tidligere har fået afvist deres ansøgning om er-

statning på grund af nævnets praksisændring i 2014, har herefter fået mu-

lighed for at få genoptaget deres sag. Hertil kan det oplyses, at der pr. 31.

januar 2019 er sket genoptagelse af 50 sager på baggrund af praksisæn-

dringen.

For så vidt angår analysens manglende inddragelse af Højesterets dom af

4. september 2018 bemærkes det, at analysen blev afsluttet i oktober 2018.

Analysen er således foretaget forud herfor, ligesom Højesterets dom ikke

har relevans for analysen, der har haft til formål at se på sagsbehandling-

stiderne i Erstatningsnævnet.

2.9.6. Beregningsforudsætninger i analysen

finder lovforslaget i sin nuværende form betænkeligt, idet udkastet til

lovforslaget og den eksterne analyse af offererstatningssager beror på en ba-

seline (opgjort på baggrund af lukkede sager i 2017) og følgende analyse

heraf, der er baseret på et skøn over effekten på sagsbehandlingstiden. I den

forbindelse påpeger FH, at Erstatningsnævnet over de seneste år har truffet

flere delafgørelser og kategoriseret ikke-afgørelser som afgørelser for at

imødekomme resultatmål og et politisk ønske om lavere sagsbehandlingsti-

der, hvilket har medført, at sagsbehandlingstid og ventetid ikke kan opgøres

på enkeltsagsniveau.

Det eksterne konsulentfirma, der har foretaget analysen, har i samarbejde

med Justitsministeriet vurderet, at det var hensigtsmæssigt at anvende peri-

oden 2017 som baseline til beregning af effekter på nedbringelse af sagsbe-

handlingstiden, idet 2017 var det senest afsluttede hele år på daværende

tidspunkt.

L 172 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Som det fremgår af analysen, er beregningen af baseline baseret på system-

data fra Civilstyrelsens daværende sagsbehandlingssystem, Captia, der an-

vendes til at belyse gennemløbstiden på enkeltsagsniveau. Systemdata er

herefter beriget med skønsmæssige forhold med relevans for effekterne på

sagsbehandlingstiden, herunder tidsregistrering, indfasningsprofiler for

nye medarbejdere og ressourcetræk ved oplæring og effektiv sagsbehand-

lingskapacitet. Gennemløbstiden består dels af sagsbehandlingstid, dels af

ventetid. Da der ikke foreligger opgørelser af sagsbehandlingstid og vente-

tid på enkeltsagsniveau, har det eksterne konsulentfirma i samarbejde med

Erstatningsnævnets sekretariat skønsmæssigt fastsat sagsbehandlingstiden

og ventetiden på baggrund af gennemløbstiden og en række proceskortlæg-

ninger.

Justitsministeriet finder, at det eksterne konsulentfirma har brugt en rele-

vant metodisk tilgang til at estimere sagsbehandlingstiderne og effekterne

herpå af de forskellige tiltag i analysen.

Justitsministeriet bemærker endvidere, at antallet af indkomne sager og for-

delingen af sagstyper og krav ikke er konstant, men ændrer sig fra år til år.

Det bemærkes, at Erstatningsnævnet siden august 2018 har opgjort sagsbe-

handlingstiderne uden at medregne afgørelser om aktindsigter. Aktindsig-

ter har ved en fejl tidligere været talt med i opgørelsen af sagsbehandling-

stiderne. Endvidere bemærkes det, at Erstatningsnævnet fra februar 2018

har ændret praksis, således at en ren anmodning til ansøger om at indsende

yderligere oplysninger ikke afslutter sagen og derfor ikke registreres som

en afgørelse i sagsbehandlingssystemet.

2.9.7. Øvrige initiativer til nedbringelse af sagsbehandlingstider

Danske Advokater

vurderer, at lovforslaget kun vil have en yderst begræn-

set positiv effekt på sagsbehandlingstiden. Endvidere peger Danske Advo-

kater på, at det i analysen estimeres, at der skal anvendes 23 ekstra medar-

bejderårsværk for at kunne foretage en ’bunkeafvikling’ i Erstatningsnæv-

net. Danske Advokater mener, at det er af afgørende betydning, at der gen-

nemføres en ’bunkebekæmpelse’, idet de vurderer, at tiltagene i lovforsla-

get i sig selv kun marginalt vil bidrage til at afvikle bunken af verserende

sager.

Politiforbundet

foreslår, at der i loven fastsættes maksimale sagsbehand-

lingstider.

L 172 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Som nævnt ovenfor er det alene en del af anbefalingerne i analysen, der

kræver lovændring.

Civilstyrelsen og Erstatningsnævnet er med bistand fra eksterne konsulen-

ter i gang med at implementere en række af de forbedringstiltag, som ikke

kræver lovændring, herunder udvikling af en ny driftsstyringsmodel, forbed-

ret driftsledelse, bunkebekæmpelse og etablering af et sundt flow for nye sa-

ger. De nævnte tiltag vil blive fuldt implementeret i løbet af 2019. Desuden

er Civilstyrelsen i gang med at forberede etableringen af en digital sagspor-

tal, der bl.a. indebærer, at der kan søges om offererstatning digitalt. Sags-

portalen forventes at kunne tages i brug på offererstatningsområdet i 2020.

Der er med lovforslaget indført hjemmel til at fastsætte regler om obligato-

risk anvendelse af en sådan digital sagsportal ved ansøgning om erstatning.

I foråret 2018 blev det besluttet midlertidigt at tilføre fem ekstra årsværk til

at nedbringe sagsbunkerne i Erstatningsnævnet. I forbindelse med udarbej-

delse af de afsluttende analyser i den eksterne analyse af offererstatnings-

sager blev det i sensommeren 2018 klart, at der var behov for en større til-

førsel af medarbejderårsværk til bunkebekæmpelse i Erstatningsnævnet.

For at håndtere behovet på kort sigt blev Kammeradvokaten hyret til at bi-

stå Erstatningsnævnet med konkret sagsbehandling af offererstatningssa-

ger, ligesom der blev rokeret tre medarbejdere fra anklagemyndigheden til

midlertidigt at bistå nævnet med nedbringelse af sagsbeholdningen.

Med aftalen om finansloven for 2019 blev der afsat midler til nedbringelse

af sagsbehandlingstiderne på bl.a. offererstatningsområdet. Tilførslen af

midler betyder, at antallet af medarbejderårsværk i Erstatningsnævnets se-

kretariat fordobles i forhold til niveauet i 2017 svarende til 17 ekstra med-

arbejderårsværk. Det bemærkes i den forbindelse, at estimatet i analysen på

23 medarbejderårsværk er baseret på, at bunkebekæmpelsen gennemføres

over en etårig periode. Baseret på erfaringerne fra den hidtidige bunke-

bæmpelsesindsats vurderer Justitsministeriet, at det er urealistisk at gen-

nemføre indsatsen på ét år, særlig henset til behovet for rekruttering og op-

læring af nye medarbejdere. Bunkebekæmpelsen gennemføres derfor med

17 ekstra medarbejderårsværk årligt over en toårig periode i 2019-2020.

Justitsministeriet vurderer, at bunkebekæmpelsesindsatsen i 2019-2020 mu-

liggør en nedbringelse af sagsbunken til et normaliseret niveau med udgan-

gen af 2020, svarende til en sagsbeholdning på ca. 1.100-1.200 sager.

L 172 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det forventes samtidig, at tiltagene vil nedbringe sagsbehandlingstiden i

nye sager til under 100 dage. De gamle sager, der bliver afviklet som en del

af bunkebekæmpelsen i 2019-2020, vil have en væsentlig længere sagsbe-

handlingstid, idet de allerede har ligget længe.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det lovudkast, der blev sendt i høring den 21. december 2018,

indeholder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændring:

Fristen for at fremsætte yderligere krav vedrørende samme lovovertræ-

delse indtræder tidligst 2 år efter, at Erstatningsnævnet har truffet ende-

lig afgørelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Herudover er der foretaget visse mindre ændringer af sproglig og lovteknisk

karakter. Der er i øvrigt i bemærkningerne til lovforslaget bl.a. i lyset af hø-

ringssvarene på en række punkter foretaget præciseringer og udbygninger

af relevante forhold.