Tak for det.
Jeg skal ikke fortsætte den socialdemokratiske slægtsroman over alle de gode ting, Socialdemokratiet har gjort, men koncentrere mig lidt om forslaget, vi har i dag.
Det er altså et forslag, der skal gøre det nemmere at få erstatning eller i hvert fald hurtigere at få erstatning fra Erstatningsnævnet.
Det drejer sig som bekendt om folk, der har været udsat for en straffelovsforbrydelse, i hvert fald som udgangspunkt, og det drejer sig om erstatning for personskade, igen som udgangspunkt.
Det skal i dag anmeldes inden for 72 timer.
Flere talere, i hvert fald de to sidste, har været inde på den helt uacceptable ventetid, der har været hos Erstatningsnævnet.
Man kan jo forestille sig, at den, der bliver overfaldet – det er såmænd ubehageligt nok, det er jeg slet ikke i tvivl om – så skal vidne i byretten og få det hele genopfrisket en måned eller et par måneder senere, og så kan det jo tænkes, at sagen ankes til landsretten, og så kan man komme til at vidne dér og få det hele genopfrisket en gang mere.
Men jeg tror, at for mange har den ventetid og den omfattende korrespondance, der er med Erstatningsnævnet, for at dokumentere erstatningskrav og lignende, herunder utrolig mange småting, været værst.
Det kan vi ikke være bekendt, og det gør vi noget ved med det her forslag.
Ventetiden nedbringes, og den nedbringes med nogle helt konkrete tiltag.
Erstatningskrav på op til 3.000 kr.
ekspresbehandles uden de sædvanlige betingelser.
Hvad angår digital selvbetjening, får man mulighed for, også før straffesagen er afgjort, at få sit krav igennem hos Erstatningsnævnet – en straffesag kan jo trække ud af mange årsager, bl.a.
fordi der kan være flere tiltalte.
Og endelig ændrer man også på fristen for at fremsætte yderligere krav, efter at nævnet har truffet sin afgørelse.
Det er alt sammen udmærkede ting.
Jeg håber så også, at det følges op af en måske lidt ændret sagsbehandlingskultur hos Erstatningsnævnet.
Jeg tror, at hver eneste advokat i kongeriget Danmark kan skrive under på, at det har haft karakter af en find fem fejl-konkurrence, når folk har indgivet deres anmeldelser dér, og hver gang der er svaret på et spørgsmål, er sagen kommet bagest i bunken igen.
Sådan har jeg da i hvert fald følt det.
Så jeg håber, at den formalisme også finder sin afslutning nu, og det her er et rigtig, rigtig godt skridt på vejen.
Til sidst vil jeg komme med en henstilling til justitsministeren.
En stor del af det arbejde, politiet i dag udfører – her tænker jeg på erstatningssagen – burde kunne ordnes fra plejerens side mod i det her tilfælde det offentlige, uden at politiet skal involveres.
Det kunne være i situationer, hvor domsanbragte personer eksempelvis har smidt en eller anden tallerken efter en plejer.
Der bruges kolossale mængder af polititimer på den situation, og når der gøres det, er det, fordi Erstatningsnævnet for nogle år siden i en note i en årsberetning skrev, at de forudsatte, at offentligt ansatte politianmeldte de her forhold.
Det har som sagt givet enormt meget arbejde for politiet til ingen verdens nytte, alle kender resultatet af sagen, for den domsanbragte er jo fortsat domsanbragt, så ud over en hel masse penge og tidsspilde fører det ikke til noget.
Så jeg håber, at ministeren som en fortsættelse af det her emne også kigger på det, som jeg lige har været inde på, nemlig den praksis, der blev en konsekvens af det, der blev skabt af Erstatningsnævnet i en årsberetning.
Summa summarum er det forslag, vi har her, et rigtig godt skridt i den rigtige retning, og det skal nok hjælpe på sagsbehandlingstiden.
Tak.