Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 168:

Forslag til lov for Færøerne om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler.

Af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov).

(Fremsættelse 26.02.2019).

Sammen med dette punkt foretages:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 169:

Forslag til lov for Grønland om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler.

Af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov).

(Fremsættelse 26.02.2019).

Forhandlingen er åbnet. Fru Karin Gaardsted, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Inden den 1. april skal vi her i Folketinget sikre, at pengeoverførsler mellem EU-lande og Færøerne og Grønland kan ske efter de skrappe krav om oplysninger, som EU har vedtaget. Danmark er med i EU, mens hverken Færøerne eller Grønland er med i EU, og netop det er årsagen til, at Færøerne og Grønland efter den 1. april ville blive opfattet som tredjelande som f.eks. Indien og Mexico, og det er der naturligvis ingen i rigsfællesskabet der er interesseret i.

Med lovforslagene L 168 og L 169 sørger vi for, at EU-forordningen om, hvilke oplysninger der skal sendes med ved pengeoverførsler, også kommer til at gælde for Færøerne og for Grønland. På den måde dæmmer vi op for hvidvask, pengeoverførsler til terrororganisationer og for overførsler fra organiseret økonomisk kriminalitet. Vi ved aldrig, hvor disse monstre stikker deres hoveder frem, og derfor giver det god mening, at lovforslagene gennemføres. Kampen mod hvidvask og økonomisk kriminalitet skal aldrig stoppe, men samtidig skal vi sikre, at straksoverførsler mellem Færøerne og Grønland og EU-lande fortsat skal kunne gennemføres døgnet rundt alle årets dage.

Socialdemokratiet støtter lovforslagene, og vi ønsker naturligvis den største smidighed for færøske, grønlandske og danske virksomheder og pengeinstitutter baseret på de vilkår, der stilles krav om fra EU's side, og som skal sikre, at såkaldte banditter i habitter ikke får frit spil. Tak.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Den socialdemokratiske ordfører har jo på glimrende vis gjort opmærksom på forudsætningerne for, at de her lovforslag er fremsat. De to lovforslag, som vi behandler, vil sikre, at alle relevante oplysninger sendes med i forbindelse med pengeoverførsler til henholdsvis Færøerne og Grønland. Som meddelt af erhvervsministeren er udarbejdelsen af de to lovforslag sket i tæt dialog og samarbejde med Færøerne og Grønland, og lovforslagene vil sikre en bedre og styrket indsats mod hvidvask og terrorfinansiering. På den baggrund kan Dansk Folkeparti støtte lovforslagene L 168 og L 169. Tak for ordet.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Jacob Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Som det allerede er blevet redegjort for af mine to udmærkede kollegaer, behandler vi her to lovforslag sammen, der vedrører Grønland og Færøerne, og formålet med forslagene er at implementere en række EU-direktiver og forordninger i dansk lovgivning, som drejer sig om, hvilke oplysninger der skal medsendes ved pengeoverførsler i rigsfællesskabet.

I Venstre vil vi selvfølgelig gerne styrke og modernisere samarbejdet i rigsfællesskabet. Samarbejdet skal gavne alle på Færøerne, i Grønland og i Danmark. Lovforslagene her vil sikre, at der skal gælde de samme regler for Grønland og Færøerne, som der gør for Danmark. Grønland og Færøerne ønsker, at reguleringen på det finansielle område bliver styrket. De ønsker ligeledes en øget indsats mod kriminel adgang til og misbrug af det finansielle system. Det kan vi i Venstre sagtens se det fornuftige i. Strømmen af sorte penge i den finansielle sektor skader den internationale udvikling, og derfor skal vi selvfølgelig bekæmpe det sammen – sådan står vi også stærkest.

Med 2. pengeoverførselsforordning vil finansielle virksomheder i Grønland og på Færøerne kunne overføre og modtage penge på lige fod med Danmark. Der bliver stillet nye krav om, at oplysninger om betalingsmodtageren skal sendes med, og det muliggør dag til dag-overførsler til og fra Færøerne og Grønland.

Grønland er medlem af det internationale samarbejde inden for rammerne af den finansielle aktionsgruppe mod hvidvask, finansiering og terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben, den såkaldte FATF, og Grønland er derfor forpligtet til at følge deres anbefalinger, som skal forhindre hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Og med det her forslag sikrer vi også, at Grønland lever op til deres del af samarbejdet.

Lovforslagene vil sikre, at der er en mere ensartet regulering på det finansielle område i rigsfællesskabet, og det er vigtigt, at Grønland og Færøerne ikke bliver set som tredjelande, hvad angår pengeoverførsler. Og på den baggrund stemmer Venstre naturligvis for lovforslagene, og jeg skal hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de også kan støtte lovforslagene.

Tak for det. Og den næste ordfører er hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Grønland og Færøerne nyder det store privilegium, at de ikke er medlemmer af EU, og de her to lovforslag har til formål at gennemføre bestemmelser for Færøerne og Grønland, der svarer til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordninger om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler.

For Enhedslisten er det afgørende, at Folketinget generelt følger de ønsker, som de grønlandske og færøske myndigheder har til lovgivning, der omhandler grønlandske og færøske forhold. Jeg kan forstå, at lovforslaget har været sendt i høring hos de grønlandske og færøske myndigheder, hvor det fra begge parter er blevet tilkendegivet, at de ønsker de regler, der her foreslås. Det er min forventning, at erhvervsministeren meget nøje vil lytte til de færøske og grønlandske ønsker, når man fastsætter de nærmere regler som beskrevet i lovforslagenes § 2, og på den baggrund kan Enhedslisten støtte de to lovforslag.

Tak for det. Værsgo, fru Christina Egelund, Liberal Alliance.

Tak for det. Vi ved, at hvidvask og terrorfinansiering er grænseløs, altså på den måde, at det bevæger sig hen over landegrænser, og derfor skal det selvfølgelig også bekæmpes internationalt. Derfor er jeg heller ikke enig med den forrige ordfører i, at det så skulle være et særligt privilegium at få lov til at stå uden for den bekæmpelse, for de lovforslag, som vi behandler her, gennemfører en EU-forordning henholdsvis i Grønland og på Færøerne. I Liberal Alliance støtter vi grundlæggende op om forordningens formål om at forebygge, opdage og efterforske sager om hvidvask og terrorfinansiering, og på den baggrund støtter vi selvfølgelig lovforslagene.

Tak for det. Der er lige en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg forstod ikke helt ordførerens bemærkning om, at det ikke skulle være et privilegie at bestemme så meget som overhovedet muligt i sit eget land.

Værsgo.

Jeg synes ikke, det er noget privilegie. Når man har internationale problemer – og det er både terrorfinansiering og hvidvask; vi kan jo se i nogle af de skandaler, som har været rullet ud, at aktiviteten foregår på tværs af landegrænser – og man på en seriøs måde vil bekæmpe dem, så er man også nødt til at gøre det internationalt.

Hr. Christian Juhl.

Det er jeg fuldstændig enig i, men det er da et privilegium at kunne bestemme i sit eget land og også have det, som Grønland og Færøerne har i øjeblikket, nemlig selvstyre eller i hvert fald delvist selvstyre. Og derfor er det jo vigtigt, at vi netop behandler det her som en bekræftelse på, at den beslutning, Grønland tager, tager vi også.

Værsgo.

Men vi har også selvstyre i Danmark, selv om vi er medlem af EU. Og i det her konkrete tilfælde og i forhold til den her konkrete problemstilling mener jeg i modsætning til spørgeren at det er et privilegium, at vi ved fælles kræfter og ved fælles indsats på tværs af landegrænser kan løse problemer, som er grænseoverskridende.

Tak for det. Tak til ordføreren. Hr. Roger Courage Matthisen, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Jeg har fået lov til at være standin for hr. Rasmus Nordqvist i dag.

Lovforslagene implementerer EU's 2. pengeoverførselsforordning på tværs af EU og harmoniserer reglerne for pengeoverførsel. Forordningen har til formål at forhindre hvidvask af penge fra ulovlige aktiviteter og finansiering af terrorisme gennem betalingsformidlere, bl.a. banker. Finansielle virksomheder på Færøerne og i Grønland vil med pengeoverførselsforordningen kunne overføre og modtage pengeoverførsler på lige fod med Danmark uden de yderligere krav, der stilles til pengeoverførsler til tredjelande. Det støtter vi. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre.

Tak, formand. På linje med de øvrige ordførere er vi positivt indstillet over for lovforslagene. Hvidvask er jo desværre et fænomen, som kan true alle samfund og alle lande og alle nationer ligesom andre former for organiseret kriminalitet i forbindelse med den finansielle sektor, og derfor er vi glade for, at også Grønland og Færøerne kan blive beskyttet bedre, ligesom vi forhåbentlig selv i den sydlige del af rigsfællesskabet er blevet beskyttet bedre for fremtiden.

Tak. Fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

På linje med mine kolleger fra de andre partier støtter vi i SF også de her to forslag, der bliver sambehandlet, til love for henholdsvis Færøerne og Grønland om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, både fordi det vil sikre hele rigsfællesskabet i forhold til kriminalitet og hvidvask, som vi jo desværre har set utallige og meget omfattende eksempler på i de senere år, men også fordi det er et udtalt ønske fra både Færøerne og Grønland. Så SF støtter lovforslagene.

Tak for det. Den næste er hr. Magni Arge, Tjóðveldi.

Tak. Det er lovforslag nr. L 168, der har til formål at gøre det ens, hvilke oplysninger der skal medsendes ved pengeoverførsler og anmodningsudkast, og at sætte hvidvaskloven i kraft for Færøerne, der førstebehandles. EU har indført en ny forordning om pengeoverførsler, og den har ikke gyldighed for Færøerne og Grønland, som de andre har fremført. Og da vi ikke er medlem af EU, kan det i sig selv medføre den upraktiske situation, at Færøerne får status som tredjeland i forhold til EU, hvad angår pengeoverførsler, og det samme er så også gældende for Grønland.

Til trods for at vi står uden for EU, tager Færøerne og, som jeg forstår det, også Grønland del i det internationale samarbejde mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Derfor har vi også et ønske om at opgradere standarden for pengeoverførsler, så også Færøerne får en styrket regulering og indsats mod kriminelles adgang til at misbruge det finansielle system. Dette lovforslag iværksætter så de samme regler, som udtrykkes i bestemmelserne i Europa-Parlaments og Rådets forordning 2015/847/EU. Men erhvervsministeren får også bemyndigelse til at fastsætte ændringer af bestemmelserne, så de tilpasses de færøske forhold eller grønlandske forhold.

Loven vil sikre finansielle virksomheder på Færøerne mulighed for at overføre og modtage pengeoverførsler på lige fod med Danmark og undgå yderligere krav, der stilles til tredjelande. Men idet sagsområdet for finansiel regulering på Færøerne ikke er hjemtaget endnu, er der behov for en dansk lov for Færøerne, hvormed bestemmelserne i den her forordning kommer til at gælde for Færøerne.

Det er om ikke umuligt, så i hvert fald svært for en lægmand at forstå de efterhånden meget komplekse regler, der gælder for finanssektoren, så jeg vil nødig rode mig længere ind i de tekniske diskussioner, men blot erkende, at finanssektoren efterhånden reguleres efter centrale forordninger fra EU, som også videreimplementeres i andre samarbejdslande. Føroya landsstýri nærer et ønske om, at lovgivningen vedrørende de færøske banker er så opdateret som muligt, men man har også gjort opmærksom på, at det nogle gange går for langsomt med at få de relevante lovforslag implementeret for Færøernes vedkommende, og det kan give problemer, når lovgivningen ikke er opdateret.

Denne lovgivning vedrørende hvidvask er et eksempel på det. Det kan man rette op på ved at styrke det eksisterende samarbejde mellem de danske og de færøske myndigheder på området og inddrage de færøske myndigheder i lovgivningsprocessen på et tidligere tidspunkt. De etablerede faglige kompetencer i Færøerne som risikorådet, Føroya váðaráð , og landsbanken, Landsbanki Føroya, bidrager gerne til denne proces og vil også være nyttige i forbindelse med justeringer af lovgivningen på det finansielle område, så det passer bedst muligt til de færøske forhold.

En styrket indsats bør også omfatte et eftersyn af eksisterende procedurer i forbindelse med vedtagelse af lovændringer, der gælder for Færøerne, for de skal behandles i Føroya Løgting og derefter annonceres, før de træder i kraft for Færøerne. Det gælder både for lagtingslove, kongelige anordninger og rigslove.

Den færøske minister for finanser har i et brev gjort opmærksom på, at det desværre er sket mere end en gang, at love er blevet vedtaget i Folketinget, uden at de i det hele taget har været fremsat i Lagtinget. F.eks. blev lov om finansiel stabilitet ændret fem gange mellem 2012 og 2015, uden at lovforslagene blev tilsendt Færøerne til behandling i Løgtingið. Desværre må vi så også konstatere, at ændringen af § 117 i lov om finansiel virksomhed, der blev vedtaget i Folketinget den 18. december 2018, heller ikke blev forelagt Løgtingið. Det må der rettes op på, for de skal som sagt behandles i Løgtingið, før de kan træde i kraft for Færøerne.

Så med disse pragmatiske ønsker om et styrket samarbejde, en tidligere inddragelse i lovgivningen og et grundigt eftersyn og opstramning af proceduren vil jeg varmt anbefale Folketinget at støtte det fremsatte lovforslag, L 168, der gælder for Færøerne, om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler. Jeg kan dertil også oplyse, at det samme forslag er blevet fremsat i Lagtinget i går, og man gør sig umage for at afholde en parallel behandling i begge parlamenter.

Tak for det til ordføreren, og den næste ordfører er fru Rigmor Dam, Javnaðarflokkurin. Velkommen.

Tak. Det er af afgørende betydning, at der samarbejdes på tværs af landegrænser for at forhindre hvidvaskning af penge og anden økonomisk kriminalitet, herunder finansiering af terror. Til behandling er lov for Færøerne om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler. Loven omfatter et regelsæt, hvor Færøerne og Grønland ligestilles med Danmark og andre EU-lande i forbindelse med pengetransaktioner til tredjelande. Forslaget er fremsat af erhvervsministeren og er et led i bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet, herunder hvidvaskning af penge, hvor der ønskes en styrket regulering af og indsats over for kriminelles adgang til at misbruge det finansielle system, også via Færøerne.

Således kan finansielle virksomheder på Færøerne fremover lave og modtage pengeoverførsler på lige fod med Danmark uden de yderligere krav, der ellers stilles til pengeoverførsler til tredjelande. Samtidig får bankerne mulighed for at gennemføre en kontooverførsel med det samme døgnet rundt alle årets dage, en såkaldt straksoverførsel. Derudover forenkles behandlingen af transaktioner, så almindelige borgere ikke automatisk ender i det hidtil fintmaskede net, men så man i større grad går efter de store fisk og bruger ressourcerne der. Fremover skal vi også som borgere kunne kende modtageren af de penge, som vi overfører, og kan derfor ikke løbe fra ansvaret.

Vi er selvfølgelig særdeles tilfredse med, at disse regler også kommer til at gælde for Færøerne, idet bekæmpelse af økonomisk kriminalitet kræver en effektiv og hurtig indsats fra alle parter på tværs af landegrænser. Hvis ikke Færøerne bliver omfattet af de samme regler som Danmark og det øvrige EU, vil vi om kort tid få forbud mod at overføre penge til EU-lande, herunder også Danmark, og det kan vi jo ikke have. Så vi kan blot tilslutte os lovforslaget og håbe på, at det bliver vedtaget snarest.

Lad mig så også for god ordens skyld slutte med at understrege, at lovforslaget er et resultat af konstruktivt samarbejde mellem danske og færøske myndigheder, og at vi er taknemlige for en lille, men ikke desto mindre vigtig detalje, nemlig at man i loven har sat et stykke ind om, at færøske myndigheder skal høres i sager som denne, hvilket ikke er en selvfølge, da det finansielle område stadig er et dansk anliggende. Tak.

Tak for det. Den næste er fru Aaja Chemnitz Larsen, Inuit Ataqatigiit. Værsgo.

Mange tak. Inuit Ataqatigiit støtter lovforslaget, og vi har fundet det vigtigt også at deltage i den her debat, så Grønland også får en stemme i debatten. Vi har bemærket, at hverken naalakkersuisut eller pengeinstitutterne er kommet med nogen bemærkninger til den her høring, der har været, men vi tolker det som en stiltiende accept. Vi mener dog også, at der er en række korte og meget overordnede bemærkninger, som er vigtige at få sagt i denne debat.

For det første har det været en meget kort høring, og der har ikke været tid til de normale høringsprocesser, som der foreskrives i både selvstyreloven og i Statsministeriets vejledning til ministerierne om behandling af sager vedrørende Grønland. I denne sag har der været bred enighed om lovforslaget og ikke mindst om lovforslagets betydning, da det alternativt ville betyde, at det ikke ville være lovligt at overføre penge mellem Grønland og Danmark og omvendt, hvis ikke vi tiltrådte denne lov. Så det har vi selvfølgelig alle sammen en interesse i. I 2015 kom der en fælles grønlandsk-dansk rapport om fremme af kommercielt erhvervssamarbejde mellem Grønland og Danmark, og her blev der bl.a. peget på behovet for at opdatere lovgivningen på erhvervsområdet i Grønland som et dansk ansvarsområde, så det kom på linje med dansk lovgivning. Så det vil vi gerne minde regeringen om, og vi vil gerne opfordre til, at der findes en god, praktisk løsning, så hastelov ikke bliver en praksis, men mere en undtagelse.

For det andet foreskriver lovforslaget også, at der ved forsætlig eller grov overtrædelse af loven kan straffes med op til 6 måneders fængsel. Gælder dette også, hvis overtrædelsen er sket i Grønland, hvor vi hverken har straf eller fængsel? Skal en overtrædelse i så fald afsones i Danmark? Det mener vi bør afdækkes inden anden behandling af det her lovforslag.

Med disse bemærkninger godkender vi lovforslaget. Mange tak.

Tak for det. Så er der ikke flere ordførere, og så er det erhvervsministeren. Værsgo.

Tak for bemærkningerne til lovforslaget og for den positive modtagelse af det. Det er rigtigt, at vi har haft lidt travlt med at få det på plads, og det har vi, simpelt hen fordi det ville være et ret stort problem, hvis vi lige pludselig ikke kunne overføre penge mellem Grønland og Danmark og Færøerne og Danmark og i øvrigt også mellem Grønland og Færøerne og resten af EU. Det vil være en ret stor udfordring for den finansielle sektor i både Grønland og på Færøerne, og det vil vi gerne løse, og derfor har vi haft travlt. Men det ser ud til, at vi kan nå at få det på plads, således at vi ikke har den store udfordring.

Grundlæggende gennemfører vi 2. pengeoverførselsforordning i Grønland og på Færøerne, og det betyder, at der kommer til at gælde de samme regler for Grønland og Færøerne, som der gør i Danmark. Sigtet med de regler, som man har i EU, er at styrke indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering. Det sker bl.a. her, ved at der er nogle krav til, hvilke oplysninger der skal medsendes, når man overfører penge, uanset hvilken valuta det foregår i, når mindst en af betalingsformidlerne er etableret i EU. Med de her to lovforslag vil der derved fremover skulle medsendes oplysninger om betalingsmodtageren, når man overfører penge, og det er nyt i forhold til de gældende regler. I den sammenhæng er overførsler til og fra Grønland og Færøerne at betragte som inden for EU, selv om de ikke er medlemmer af EU, og det betyder altså så, at man på den måde ligesom bliver en del af den måde at overføre penge på, som vi har inden for EU.

Dermed står man så i den lykkelige situation, at man får nogle fordele, som man har ved at være med i det system, som er etableret i EU, og det er for alle praktiske formål det bedste. Jeg kan oplyse, at der er opbakning til lovforslagene på Færøerne og i Grønland, og jeg ser selvfølgelig frem til en konstruktiv drøftelse, hvis der måtte være nogen udfordringer, som man finder ud af i udvalgene, når de to lovforslag bliver behandlet. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg har ingen kommentarer til indholdet af forslaget. Jeg vil bare gerne høre ministeren, hvorfor det er et tilbagevendende problem ikke bare at overholde de frister, der er nødvendige, for at både Grønland og Færøerne kan behandle forslagene, men også generelt at overholde høringsfrister om de ting, vi har til behandling her i salen.

Værsgo.

Det tør jeg ikke svare på. Jeg har her for et par dage siden, tror jeg, modtaget et brev fra det færøske landsstyremedlem Kristina Háfoss angående den udfordring, og jeg vil selvfølgelig få set på, hvad der har været af udfordringer i forhold til hasteprocedurer. Vi ønsker selvfølgelig, at man både i Grønland og på Færøerne får tid til at forholde sig til de lovforslag, som vedrører Grønland og Færøerne. Det siger sig selv. Så hvis der er en udfordring der, vil vi selvfølgelig tage os af den.

Hr. Christian Juhl.

Jamen jeg frygter jo, at færingerne og grønlænderne opfatter det sådan, at man i Danmark bare sådan anser det for en proformaekspedition, når det sker flere gange. Og jeg vil gerne indtrængende appellere til regeringen om i resten af dens regeringsperiode at sørge for, at de her frister bliver overholdt, sådan at de folk, der skal høres, også bliver hørt.

Værsgo.

Det er det selvfølgelig ikke. Vi har kun ét ønske fra den danske regerings side, og det er at hjælpe med til, at finanssektoren i Grønland og på Færøerne kan fungere bedst muligt, og det er også det, vi forsøger at gøre her. Det er jo ikke sådan, at der er nogen sådan speciel dansk dagsorden. Vi vil bare gerne have, at tingene fungerer, og at der kan overføres penge, uden at der er store udfordringer ved det, og så forsøger vi at få det til at fungere så hurtigt og effektivt som muligt. Og vi har i den her sag gjort os ret store anstrengelser for at få en forståelse med Kommissionen om, hvordan vi kan få det her til at fungere til fordel for Grønland og Færøerne.

Tak. Hr. Magni Arge.

Tak. Jeg vil bare fortsætte lidt i samme spor. Det er det her forslag om, at man får et styrket samarbejde, at man kan få en tidligere inddragelse i lovgivningen af myndighederne på Færøerne og i Grønland, og at man måske går i gang med et grundigt eftersyn og en opstramning af procedurer, så man får opfyldt de krav, der er til lovgivning, som skal vedtages i det færøske Lagting, før det får gyldighed. Hvordan ser ministeren på, at man imødekommer de ønsker?

Værsgo.

Jamen jeg ser selvfølgelig meget positivt på at sikre, at vi har en god procedure, og det går vi så i dialog med landsstyrerne på Færøerne og i Grønland om, hvis der er ønske om det. Som sagt har vi kun én dagsorden, og det er at få tingene til at fungere, således at økonomien i Grønland og på Færøerne kan få mulighed for at fungere, uden at der er en masse handelshindringer, som gør, at man ikke kan overføre penge.

Altså, vi har jo stadig væk en rolle i at få finanssektoren til at fungere. Jeg synes, vi har en udmærket dialog med både Grønland og Færøerne, og det er mit generelle indtryk, at samarbejdet fungerer godt. Men jeg har også noteret mig, at man, i hvert fald fra Færøernes side, har givet udtryk for, at man i nogle situationer ikke synes at høringsfristen har været lang nok. Her må jeg bare sige, at vi har haft travlt, og at det har været afgørende at få det her på plads. Det har meget stor betydning for økonomien i Grønland og på Færøerne, at det her fungerer, og det har vi bestræbt os meget på at få ordnet – af hensyn til Grønland og Færøerne og selvfølgelig ikke ud fra noget særligt hensyn til Danmark.

Tak for det, og tak til ministeren.

Der er ikke flere korte bemærkninger.

Jeg foreslår, at lovforslagene henvises til Færøudvalget og Grønlandsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.