Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 167:

Forslag til lov om midlertidig videreførelse af rettigheder efter lov om kommunale og regionale valg og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union.

Af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille).

(Fremsættelse 20.02.2019).

Forhandlingen er åbnet. Jeg ser ikke umiddelbart en socialdemokratisk ordfører, så derfor går vi til hr. Christian Langballe som ordfører for DF. Hr. Christian Langballe skal naturligvis lige have lov til at hente sit manuskript.

Værsgo til hr. Christian Langballe.

Jeg beklager, at jeg lige kom lidt forsinket på. Men vi har et forslag til folketingsbeslutning, som drejer sig om den fremtidige opgørelse af antallet af indvandrere og efterkommere af indvandrere.

Det er et forkert forslag. Det er lovforslag nr. L 167, vi er ved nu. Det er helt fair, at der kan ske sådan en ting. (Christian Langballe (DF): Det er bare sådan lidt småpinligt, vil jeg sige). Det er, hvad der kan ske, når sagerne skrider lidt hurtigt frem. Jeg kan også se, at den socialdemokratiske ordfører er kommet i mellemtiden.

Vi starter simpelt hen forfra, hr. Christian Langballe, og jeg giver nu ordet til første behandling af lovforslag nr. L 167. Værsgo.

Jeg beklager min pinlige optræden. Det, vi har at gøre med nu, er en dispensation til de briter, der bor og har ophold her i landet, fordi brexit – hvis der kommer en brexit – kan betyde at de ikke kan stemme til kommunalvalg eller til EU-valg, sådan som det jo ifølge EU's forordning ellers er for EU-borgere, altså at der, hvis Storbritannien skulle træde ud af EU, skal skabes nogle forhold, der ligner dem, der er i dag, for britiske statsborgere.

Jeg har det egentlig dobbelt med det her forslag, må jeg sige. For på den ene side mener jeg faktisk ikke, at briter skal stemme til danske kommunalvalg, ligesom jeg heller ikke mener, at jeg, dersom jeg boede i England, skulle stemme til et britisk kommunalvalg. Jeg kan ikke se, hvad formålet med det skal være. Og derfor er jeg sådan set også grundlæggende modstander af tanken.

På den anden side ønsker jeg jo sådan set de omtrent 800 britiske borgere i Danmark det godt og vil gerne være venlig over for dem. Jeg kan faktisk almindeligvis godt lide briter – de er et fint og godt folkefærd. Men det er mere den principielle del af det her, som jeg faktisk ikke er helt enig i.

Vi hælder kraftigt til et nej, men vi vil godt lige afvente udvalgsbehandlingen og så komme med et endeligt svar. Tak for ordet. Og undskyld rodet.

Det gav i hvert fald ikke anledning til korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og vi springer så tilbage i ordførerrækken til Socialdemokratiets ordfører, hr. Peter Hummelgaard Thomsen, som vist har taget de rigtige papirer med – det er L 167. Værsgo.

Det er det, ja. Tak for det, og jeg beklager også forsinkelsen. Jeg så oppe fra Europaudvalgets mødelokale, at hr. Christian Langballe var på talerstolen, og så troede jeg faktisk, at han stadig var i gang med det foregående beslutningsforslag. Så jeg var nødt til at ile herned, da sagen gik op for mig. Nu er jeg her, og det er jo godt, synes jeg i hvert fald selv.

Det er en historisk dag i dag, og det er faktisk ikke for noget godt. Det er jo første gang, vi her i Folketinget behandler to lovforslag – både det nærværende og L 166, som vi skal behandle senere – som for alvor er det første tegn på, at det er alvor med brexit. De to lovforslag, herunder det, som indenrigsministeren fremsætter her i dag, er jo i virkeligheden, som det også er formuleret i lovforslaget, en midlertidig ordning. Og jeg skal være ærlig og sige, at jeg inderligt håber, at det bliver ved med at være en midlertidig ordning. Set med Socialdemokratiets øjne finder vi det beklageligt på alle tænkelige måder, at Storbritannien er på vej til at forlade EU. Og det er endnu mere beklageligt, at de er på vej til at forlade EU uden en aftale, og jeg forstår til fulde den meget utrygge situation, som mange britiske statsborgere befinder sig i i de her dage og måneder. Jeg har selv været meget i dialog med mange herboende briter, og jeg forstår dem til fulde.

Derfor synes jeg også, det er glædeligt, at vi fra Folketingets side kan behandle de her to lovforslag, som i videst muligt omfang sikrer de rettigheder, som herboende briter har i dag, og sidestiller dem med de rettigheder, som EU-borgere har, indtil Storbritanniens politikere på et eller andet tidspunkt forhåbentlig er nået frem til, hvordan man vil afklare sin fremtidige relation til EU, eller finder ud af – det vil jeg også udtrykke et spinkelt håb om – at det måske ikke var på helt så oplyst et grundlag, at man valgte at udskrive en folkeafstemning om, hvorvidt man skulle træde ud af EU.

Så når det er sagt, vil jeg sige, at fra Socialdemokratiets side kan vi naturligvis godt støtte det lovforslag, der er lagt frem her i dag, om at videreføre de valgrettigheder, som britiske statsborgere har i Danmark. I modsætning til hr. Christian Langballe synes jeg egentlig, at det er en ganske udmærket ting, at andre landes borgere, når de bor her, rent faktisk også har en indflydelse på lokalpolitikken i det land, hvor de nu engang bor. Derfor kan vi godt støtte det her lovforslag. Tak.

Der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Christian Langballe.

Nu blev handsken jo kastet, så synes jeg, jeg blev nødt til at tage den op. Altså, jeg er simpelt hen ikke enig i det der forhold. Jeg mener, at når det gælder kommunalvalg, må det være de mennesker, der bor der fast. Jeg er simpelt hen uenig i tanken. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg f.eks. skulle – hvilke kvalifikationer og hvilken ret jeg har til det – stemme til et britisk kommunalvalg. Det må ordføreren meget undskylde. Jeg kan ikke rigtig se formålet med det.

Jeg synes, det er sådan en gang multikulti-halløj, sådan en paneuropæisk tankegang om, at det nationale ikke længere eksisterer, og nu flytter vi på kryds og tværs af landegrænser, og så kan vi stemme, hvor vi er, fordi vi egentlig bare er verdensborgere eller i hvert fald EU-borgere. Jeg er ikke enig i den tankegang.

Ordføreren.

Jamen det synspunkt har jeg respekt for. Jeg kan ikke se, at det har noget som helst med en multikulti-tilgang til noget som helst at gøre, som ordføreren siger, og det er også derfor, vi skelner mellem deltagelse i lokalvalg og deltagelse i nationale parlamentsvalg.

Jeg synes, det giver rigtig god mening, at man, uanset hvor lang tid man bosætter sig i et område, rent faktisk også har en medindflydelse på, hvad den lokalpolitik er, uanset om det handler om, om der skal være rundkørsler, eller om der skal være fodgængerovergange, der er reguleret ved lyssignal, eller om det handler om regulering af normeringerne i daginstitutioner eller lignende. Det indbyder jo til deltagelse i det nærsamfund og lokaldemokrati, som man er en del af. Og det synes jeg i virkeligheden fordrer, at man for alvor bliver en del af det samfund, hvor man er bosat enten i en kortere eller længere periode.

For mange af de britiske statsborgere, der bor i Danmark, er det jo en længere periode, de ender med at være her. Jeg har det fint med, at de også har indflydelse på, om der skal være rundkørsler, eller om der skal være lyssignaler – eller andre lokalpolitiske spørgsmål.

Hr. Christian Langballe.

Jo, men læg mærke til, at det faktisk er en begrænsning, som jeg især pålægger mig selv. For jeg kan ikke se, hvorfor jeg skulle stemme. Jeg kan sagtens bo i Storbritannien, hvis det var der, jeg boede, og kende en masse og have en masse flinke og søde og rare englændere som naboer uden nødvendigvis at stemme. Jeg er bare ikke enig i den måde.

For fællesskaber er altså noget, som er mere basalt, og hvor man ikke bare kommer og rejser ind og så rejser ud igen. Det er noget, man tager del i, og noget, man engagerer sig i, og noget, som man egentlig vil yde noget hjerteblod for. Og det kan man så også godt gøre, selv om man er udlænding. Jeg kan bare ikke se, hvorfor en udlænding som mig, hvis jeg flyttede til England, egentlig skulle stemme der. Det kan jeg faktisk ikke.

Ordføreren.

Jamen det synspunkt er jeg fuldstændig enig med ordføreren i, for så vidt angår deltagelse i et nationalt parlamentsvalg. For der må man jo forudsætte, at der bare grundlæggende er flere ting, der skal være til stede, før man har opnået den ret, herunder i særdeleshed indfødsret.

Men det samme kan jo sådan set siges om situationen, hvis jeg flytter fra den ene kommune til den anden. Selv om jeg har boet det meste af mit liv i Tårnby Kommune, bor jeg den dag i dag i Københavns Kommune. Og jeg synes da, det er rimeligt, at jeg i det område, hvor jeg bor, også har en medbestemmelse på, hvordan lokalpolitikken bliver til. Jeg har fuld respekt for, at man kan have det modsatte synspunkt, men jeg synes både, det er et godt princip, og at det giver god mening på den måde at skelne mellem deltagelse i lokalpolitik og nærdemokratiet – for det fordrer nemlig deltagelse, som ordføreren selv siger – og så i den rettighed, det er, at have valgret ved nationale valg.

Det ser ikke ud til, at det har rejst yderligere spørgsmål. Vi siger tak til ordføreren.

Undskyld, jeg skal huske at sige på vegne af SF, at de også støtter lovforslaget.

Det er noteret. Så går vi videre i ordførerrækken til hr. Jan E. Jørgensen, Venstre.

Tak for det, og tak for ordet. Til hr. Christian Langballe vil jeg blot sige, at jeg simpelt hen ikke tror på, at hr. Christian Langballe kunne bo andre steder end i Danmark, måske endda defineret helt ned til Jylland. Så derfor er det jo en forholdsvis teoretisk problemstilling, at man flyttede til Storbritannien og skulle stemme derovre.

I Venstre synes vi, det er rigtig fint, at man har den mulighed. Der er jo en række andre valg, man også kan stille op til. Man kan komme i skolebestyrelsen eller daginstitutionsbestyrelsen eller andelsboligforeningen osv. Altså, det at tage aktivt del i det danske demokrati synes vi er rigtig, rigtig fint, og vi vil meget gerne have, at de, der bor i Danmark, engagerer sig i det lokale demokrati. Venstre har sågar haft en borgmester, der ikke var dansk statsborger. Hun var amerikaner, og hun gjorde det ganske udmærket.

Men det er jo ikke sådan de generelle principper, vi taler om i dag – dem troede jeg egentlig vi var enige om – men vi skal tale om, hvordan vi forholder os nu, hvor Storbritannien jo desværre træder ud af EU. Vi er nogle, der håber på, at der i sidste øjeblik kan ske et eller andet, men som tingene ligger lige nu, er der præcis 1 måned til, at Storbritannien træder ud, og stadig må man sige, at det er noget usikkert, hvordan den skilsmisse kommer til at forløbe. Kommer der overhovedet til at blive underskrevet en skilsmisseaftale? Der er stadig væk mange usikkerhedsfaktorer.

Den usikkerhed ønsker vi at minimere for de briter, der bor i Danmark. Der er tale om mennesker, som har indrettet deres liv i Danmark på baggrund af deres rettigheder som EU-borgere, og så meget af den usikkerhed, vi kan fjerne, mener jeg at vi har pligt til at fjerne. Derfor foreslår vi i en overgangsperiode at videreføre næsten alle rettigheder efter EU-retten for de briter, som bor her i Danmark på udtrædelsestidspunktet, og det lovforslag, vi behandler her og nu, skal jo så ses i sammenhæng med det lovforslag fra udlændinge- og integrationsministeren, som førstebehandles senere i dag.

Med det her lovforslag sikrer vi, at briter, der bor i Danmark, fortsat har mulighed for at stemme og i øvrigt også stille op til kommunal- og regionsvalget i 2021, og vi sikrer også, at man kan stemme til det kommende europaparlamentsvalg, altså helt på lige fod med alle andre EU-borgere. Så lovforslaget er udtryk for, at vi tager hånd om de britiske statsborgere, der har valgt at bosætte sig i Danmark og dermed bidrage til det danske samfund. Det mener jeg at vi har al mulig god grund til at støtte op om, og så skal jeg i øvrigt hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de også støtter lovforslaget.

Det ser ikke ud til, at det gav anledning til korte bemærkninger. Så vi siger tak til ordføreren, og vi går videre til hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg vil også sige til hr. Christian Langballe, at det jo nu sådan set ikke er os, der skal bestemme, om hr. Christian Langballe skal have stemmeret i Storbritannien, hvis han agter at flytte derover. Det er sådan set briterne, der bestemmer det. Vi bestemmer, hvem der skal stemme til danske valg, og det er det, som det drejer sig om i det her spørgsmål.

Lovforslaget ligger i forlængelse af L 166, som vi ikke har behandlet endnu – det er lidt bagvendt, men sådan er det – og det handler om, at vi i en overgangsperiode viderefører de rettigheder, som britiske statsborgere i Danmark har opnået, på tidspunktet for en eventuel hård brexit, altså en brexit, hvor Storbritannien forlader EU uden en aftale, når det drejer sig om retten til ophold og til en række sociale ydelser m.m. Vi har det sådan, at vi hverken har nogen forhåbninger eller noget som helst andet i forhold til Storbritannien. Det er jo Storbritanniens suveræne ret at forlade EU, hvis man vil det, ligesom det måtte være Danmarks suveræne ret at forlade EU, hvis vi fik en mulighed for at stemme om det. Og det tror vi at befolkningerne har et stort overblik til at kunne vurdere selv uden rådgivning fra klogeåger i diverse parlamenter. Jeg glæder mig til, at vi en gang i Danmark får den mulighed for at diskutere, om det er et godt sted at være med den nuværende form, som EU har, men det handler det her forslag slet ikke om.

I det her lovforslag handler det om briternes valgret og valgbarhed ved kommunale og regionale valg og ved EU-valg. Også i forhold til det spørgsmål foreslås det, at de i overgangsperioden behandles, som om de stadig er EU-borgere. Samtidig foretages der en redaktionel ændring i valgloven, som tager højde for den ny lovgivning om værgemål, sådan at borgere med en delvis fratagelse af den retlige handleevne skal optages på valglisten. Det er alt sammen fornuftige forslag, og vi støtter lovforslaget.

Der er et ønske om en kort bemærkning til hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti.

Jeg tror, vi kan blive meget enige med hensyn til en EU-skepsis. Det tror jeg vi kan. Men jeg bliver lidt træt, når jeg diskuterer noget, som er principielt, og som ligger i den ordning, som man vil videreføre – den ordning, som vi siger at det her lovforslag repræsenterer, det principielle, som det her lovforslag udtrykker – så kommer ordføreren med noget, som jeg helt ærligt mener er goddag mand, økseskaft. Altså, det, jeg diskuterer, er det betimelige i, at vi lader den her ordning gælde for de britiske statsborgere, hvor jeg så siger, at jeg grundlæggende set og i det principielle synes, at ordningen er fjollet.

Jeg synes, det er fjollet, at briter kan stemme her, ligesom det også er fjollet, at jeg, hvis jeg skulle flytte til Storbritannien, kan stemme derovre. Det var sådan set anledningen til de betragtninger, som jeg havde, som angår det, vi stemmer om, som angår forslaget. Det synes jeg da er relevant, ærlig talt.

Ordføreren.

Jamen uha da, jeg skal nok undlade at kommentere hr. Christian Langballes ordførerindlæg en anden gang. For jeg troede, at jeg gjorde ham en tjeneste ved netop at kommentere den udfordring, som han nævnte heroppe fra talerstolen. Men det vil jeg da gerne revidere og lade være med at kommentere det en anden gang. For jeg vil i hvert fald ikke genere folk – det er helt sikkert – heller ikke hr. Christian Langballe.

Giver det anledning til, at hr. Christian Langballe ønsker sin anden korte bemærkning? Nej. Så er det hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre.

Nu nævnte hr. Christian Juhl jo, at han håbede, at danskerne vil kunne få mulighed for at stemme os ud af EU en dag. Er det Enhedslistens ønske, at vi så hurtigt som muligt skal have en folkeafstemning om Danmarks medlemskab af EU, og vil Enhedslisten der anbefale en udtræden? For jeg synes nemlig, der har været en lille smule uklarhed i, hvad Enhedslisten egentlig mener på det punkt, men det var sådan, jeg forstod det på hr. Christian Juhls indlæg, og det er derfor, jeg lige tog ordet, for så har pressen da alligevel lidt at skrive om i dag. Hvis Enhedslisten så brændende ønsker, at vi skal udtræde af EU, er man så blevet betrygget af den proces, der har været i Storbritannien?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Alle danskere under 67 år har ikke været med i den proces – i hvert fald ikke med stemmeret. Jeg kan huske den, og jeg var så aktiv i den, at jeg oplevede hele processen, som om jeg havde stemt, men jeg havde bare været med i kampagnen, for jeg var ikke gammel nok dengang til at stemme. Dengang skulle man, så vidt jeg husker, være 20 år for at stemme. Og derfor er det jo en god idé en gang imellem at bekræfte, at Danmark er medlem på baggrund af de vælgere, vi har i landet. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at Enhedslistens opfattelse er, at vi skal afprøve en række væsentlige spørgsmål, som vi har beskrevet i en EU-tale fra sidste år, som det fører for vidt at nå at fremlægge her, men den skal jeg gerne fremsende til spørgeren. Hvis vi ikke kan få de garantier, f.eks. om, hvad Danmark selv må beslutte, så ønsker vi en afstemning om Danmarks medlemskab – ikke så hurtigt som muligt, men med god tid, for brexit har jo vist, at det er en kompliceret sag at forlade EU. Det er så kompliceret, at EU kan finde på at spænde ben for en udmeldelse og ikke engang er behjælpelig – der er ikke engang beskrevet procedurer for, hvordan sådan en proces kører. Det blev jeg da lidt nervøs over, og derfor har vi aftalt, at vi i hvert fald skal have et års debat op til en afstemning for at diskutere alle de detaljer, der ligger i sådan en proces. Hvis ikke vi kan få de garantier, mener Enhedslisten, at vi ikke skal være medlem af EU, og vil anbefale, at vi stemmer for at melde os ud af EU efter en grundig debat.

Hr. Martin Lidegaard.

Okay, jamen så prøver jeg at opsummere – bare for at være sikker på, at jeg har forstået det rigtigt. Enhedslisten ønsker en folkeafstemning i Danmark om udmeldelse af EU. Den skal være bedre forberedt end i Storbritannien, men man ønsker sådan en folkeafstemning. Hvis Enhedslisten ikke får sine ti garantier, eller hvor mange det nu er, opfyldt, som så er Enhedslistens definition af, hvordan verden skal være skruet sammen, så vil man anbefale en udtræden af EU? Er det sådan, man skal forstå det?

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt forstået af Radikales ordfører.

Efter således at alle har forstået, siger vi tak til ordføreren, da der ikke er flere, der har bedt om korte bemærkninger. Vi går videre til fru Laura Lindahl, Liberal Alliance. Velkommen til.

Tak for det. Tidligere ordførere har jo redegjort for indholdet af det her lovforslag, og i Liberal Alliance synes vi, at det er rigtig fornuftigt at lave den her dispensation til de briter, som bor i Danmark, så man, hvis der kommer et brexit, er på forkant og har sikret, at de borgere kan stemme til det kommende EP-valg og til næste kommunalvalg. Det giver rigtig god mening.

Så er det klart, at der er en eller anden overliggende principiel diskussion om, om man synes, at det er rimeligt, at briter kan stemme til et kommunalvalg. Det ligger lidt uden for lige præcis det her lovforslag, men det er jo en spændende principiel debat, som hr. Christian Langballe rejser. Jeg vil gerne sige meget klart, at vi synes, at det er helt rimeligt, at man i den kommune, hvor man bor, og hvor man lægger rigtig mange skattekroner hver evig eneste måned, har mulighed for at have indflydelse på, hvordan de skattekroner forvaltes. Det ville være ret urimeligt, at man bare kunne sidde passivt og se til, at ens skattekroner blev brugt på tant og fjas, og ikke kunne stemme på nogle partier, som ville forvalte dem fornuftigt.

Så princippet om, at man kan stemme, når man bor her, til kommunalvalg, synes vi er fornuftigt, når nu den diskussion alligevel kom op.

Det gav ikke anledning til korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Laura Lindahl og går videre til Alternativets ordfører, hr. Roger Courage Matthisen.

Tak for det. Jeg er standin for hr. Torsten Gejl. Det er jo fint dækket allerede af de tidligere ordførere, så jeg vil blot sige, at det er en midlertidig overgangsordning, som vi bakker op om. I forhold til hr. Christian Langballes kommentar til multikulti bakker vi også op om multikulti. Så vil jeg gerne lige nævne, at Internation, som er verdens største globale organisation for expats, altså folk, der lever og bor i et andet land end det, de har statsborgerskab i, hvert år laver en liste over, hvor godt det er at leve og bo i de enkelte lande. Ud af 67 er Danmark nr. 65, og den bundplacering har vi haft i 3-4 år. Det er jo ikke, fordi vi ikke har det godt med hensyn til lønninger og ferier, det er simpelt hen basale spørgsmål som: Føler jeg mig godt taget imod, føler jeg mig som en del af samfundet, føler jeg mig som expat, kan jeg skabe mig et liv her?

Så det at kunne påvirke sit lokalområde er i høj grad med til at præge, at man har en god oplevelse af det land, man bor og lever i som expat. Det bakker vi op om, og vi synes også, at vi skulle have langt mere end hr. Christian Langballes ord om multikulti, for at komme derhen, så vi kommer lidt højere op på den liste.

Det gav ikke anledning til korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Roger Courage Matthisen, og vi går videre til hr. Martin Lidegaard, som er ordfører for Radikale Venstre.

Også Radikale Venstre kan støtte lovforslaget. Vi synes, det giver god mening, at vores politiske venner, uanset hvad de måtte beslutte sig for i Storbritannien, får mulighed for at stemme til det kommende europaparlamentsvalg. Det er jo reelt det, som det her handler om, uanset om det ender med et hard Brexit eller det ender med en aftale, eller hvad det gør. Vi har al mulig god grund til at behandle briterne pænt i den her proces, som tydeligvis er meget vanskelig for dem.

Det gav heller ikke anledning til korte bemærkninger, og vi går nu videre til økonomi- og indenrigsministeren. Værsgo.

Tak til ordførerne for nogle gode indlæg. Det er jo sådan, at Storbritannien efter planen træder ud af EU den 29. marts i år, og det er lige om lidt. Det eneste sikre, der kan siges om det, er, at det er fuldstændig usikkert, hvad der kan ske, og det er jo baggrunden for, at vi står med den her diskussion i dag. For selv om der er tale om en skilsmisse, skal skilsmisser jo håndteres så ordentligt og så pænt som overhovedet muligt, og fra regeringens side vil vi derfor gerne sikre, at de briter, der bor i Danmark, behandles ordentligt. Alle skilsmisser har jo ofre, og hvor børn ofte er ofre for deres forældres skilsmisse, kan borgere være ofre for landes skilsmisse.

Regeringen ønsker i en overgangsperiode som udgangspunkt at videreføre alle rettigheder efter EU-retten for de briter, der bor i Danmark på udtrædelsestidspunktet, og derfor har udlændinge- og integrationsministeren fremsat lovforslag nr. L 166, der behandles senere i dag. Og jeg har fremsat det lovforslag, vi behandler her, og som sikrer, at briter, der bor i Danmark på udtrædelsestidspunktet, fortsat kan stemme og stille op til kommunal- og regionalvalget i 2021 efter de betingelser, der gælder for EU-borgere. Dertil kommer, at det også sikres, at disse briter fortsat kan stemme og stille op til europaparlamentsvalget som alle andre EU-borgere. Det skal jo afholdes den 26. maj dette år.

Så er der, som hr. Christian Juhl rigtigt var inde på, også en enkelt teknisk justering, som er med i lovforslaget, fordi der var en ren forglemmelse i et lovforslag fra justitsministeren tidligere i denne samling.

Så skal man være opmærksom på, at der er lidt forskel på situationen omkring det store brede forslag og det forslag, vi har her, for uanset om Storbritannien udtræder af EU med en aftale eller uden, er det nødvendigt med en lov på valgområdet, hvis briter, der bor i Danmark på udtrædelsestidspunktet, fortsat skal have de samme rettigheder til at stemme og stille op til valg som i dag. Det skyldes, at valgområdet ikke er en del af den udtrædelsesaftale, der har været på bordet mellem EU og Storbritannien.

Det vil sige, at lovforslaget tager højde for de situationer, at Storbritannien udtræder med en aftale; at Storbritannien udtræder uden en aftale; at udtrædelsestidspunktet udskydes; eller for så vidt at Storbritannien tilbagekalder udmeldelsen af EU, måtte det ske. Lovforslaget er således et udtryk for ordentlighed og rettidig omhu, og jeg takker for den endog meget brede tilslutning i Folketinget, nemlig fra otte ud af ni partier. Og det er vel sådan set et godt sted at starte.

Jeg hørte også en flig af åbenhed i hr. Christian Langballes ordførertale, for der blev sagt, at Dansk Folkeparti hælder, måske endda meget stærkt, imod et nej, men da man jo alene hælder, men ikke er væltet endnu og derfor ikke har truffet beslutningen, så er der vel en åbenhed over for, at det kan blive hele Folketinget, der står bag dette forslag. Og da det ifølge ordføreren er udvalgsbehandlingen, der vil være afgørende for den endelige afklaring, så står jeg fuldstændig som vanlig til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, som udvalget måtte ønske at få belyst under udvalgsbehandlingen, og i særlig grad til rådighed for hr. Christian Langballe, som jeg gerne inviterer til både kaffe og frokost, hvis det er det, der kan gøre, at der kan være en god stemning, hvor vi kan tale om tingene, og hvis jeg kan svare sig godt på spørgsmålene, at jeg får overbevist ordføreren. Tak for ordet.

Der er et par ønsker om korte bemærkninger. Først er det hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Man fristes jo nærmest til at være kritisk over for forslaget, hvis det betyder, at man så bliver inviteret på frokost hos ministeren – det kunne da være fantastisk.

Nå, men det er nu ikke det, spørgsmålet drejer sig om. Når ministeren siger, som han gør, betyder det så, at det egentlig ikke er et midlertidigt forslag, hvis det er sådan, at Storbritannien vælger alle andre muligheder end at vende tilbage til EU – nej, undskyld, hvis de vælger alle andre muligheder end at forblive i EU? For det hedder det jo i dag, indtil nu her sidst på måneden. Det vil sige, at hvis de forbliver i EU, bortfalder det her forslag, men hvis ikke de forbliver i EU, uanset om det er en blød eller hård brexit, eller hvad det er, så er det et permanent lovforslag. Er det sådan, jeg skal forstå det? For mange har kaldt det et midlertidigt forslag, og der tænkte jeg: Gad vide, om det er et midlertidigt forslag?

Har ministeren forstået spørgsmålet?

Jeg tror, at jeg nu forstod spørgsmålet. Det er klart, at hvis Storbritannien bliver i EU, gælder der jo bare regler, der gælder. Hvis Storbritannien træder ud, lige meget på hvilken måde, vil det her lovforslag sikre, at britiske statsborgere, der bor her på udtrædelsestidspunktet, får stemmeret til kommunal- og regionalvalget i 2021. De fremadrettede kommunal- og regionalvalg får de jo stemmeret til alligevel, fordi det kommer til at gælde under reglerne om tredjelandsborgere – dem vil de jo opfylde, fordi de på det tidspunkt har boet her længere end i de 4 år.

I forhold til europaparlamentsvalget ligger der i det her, at man kan stemme til europaparlamentsvalget, hvis man er britisk statsborger, der har boet her på udtrædelsestidspunktet. Det betyder, at det kan man for så vidt til europaparlamentsvalget i år, og så lægges der op til, at der skal træffes beslutning, når vi kommer et godt stykke op i 2020'erne, om man så, hvis Storbritannien er trådt ud, fortsat vil have, at dem, der boede der dengang, kan stemme til europaparlamentsvalg, eller om man skal sige: Nej, nu er Storbritannien trådt ud af EU, så det kommer I ikke til fremadrettet.

Er der ønske om et opfølgende spørgsmål? Nej. Så er det hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti.

Det er jo sjældent, at man får sådan en middags- og kaffeinvitation i Folketinget, og jeg vil sige, at hvis maden så ikke udelukkende består af frugt- og grønsagsstave og alt muligt andet, vil det være godt – der må godt komme noget kød på bordet!

Jeg beundrer virkelig ordførerens energiske og positive udlægning af mit sådan delvise nej. Jeg vil sige, at jeg hældede så meget, at jeg var lige ved at vælte, og jeg tror, jeg vælter. Men det er bare lige for at forberede ministeren på, hvad der kommer til at ske. Men altså, jeg vil gerne have en god, saftig bøf ovre hos ministeren – det er fint!

Nu er dette jo Folketinget og ikke en frokostrestaurant. Men ikke desto mindre giver jeg ordet til ministeren.

Jamen jeg tror, vi sætter en frokostaftale i kalenderen, og så vil jeg håbe på, at jeg kan sørge for at være så støttende, at ordføreren ikke vælter, ligesom ordføreren og hans parti har været så venlige at være så støttende, at regeringen ikke er væltet de seneste 27 måneder. Og sådan kan vi jo så hjælpe hinanden. Jeg tror også, jeg kan love, at der ikke alene vil være grønt på menuen – nu kan jeg jo se, at Alternativets ordfører har forladt salen, så det tør jeg godt love – og hvis det ligefrem er fremmende, kan der også blive gris på gaflen. Og så glemte jeg at svare hr. Christian Juhl før, at hvis hr. Christian Juhl er interesseret i en frokostaftale i ministeriet, byder jeg da også gerne på det.

Det ser ikke ud til, at der er nogen, der har bedt om ordet i den forbindelse, så derfor siger vi tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.