Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 166
Offentligt
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Finn Sørensen (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Udlændinge- og Integrationsudvalget har i brev af 4. marts 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 (L 166), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 2:
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelsen af ændringsforslag med be-
mærkninger, således at udbetaling af børnetilskud, forskudsvis udbetaling af bør-
nebidrag og børnefamilieydelse fortsætter i en periode selvom barnet opholder sig i
Storbritannien i lighed med retten til tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens §
42, tilbud efter dagtilbudsloven og plejevederlag?”
Svar:
Ændringsforslaget vedlægges hermed.
Det vil være meget uhensigtsmæssigt at vedtage forslaget. Når forordning 883/04
bortfalder, og der ikke vil være ret til ydelser fra Danmark, vil der skulle udbetales
børnepenge fra Storbritannien efter de britiske regler.
Omvendt er der i dag børn i Danmark, der har ret til ydelser fra Storbritannien, og
derfor får de reduceret
–
evt. ingen
–
ydelser fra Danmark. Når de ikke længere får
ydelser fra Storbritannien, vil de få den fulde ydelse fra Danmark.
Der er således tale om en helt anden problemstilling end de ydelser, der nævnes i
spørgsmålet, hvor de pågældende risikerer at miste et forsørgelsesgrundlag.
Det er efter regeringens opfattelse mest hensigtsmæssigt, at Danmark betaler den
fulde ydelse til børn bosat i Danmark, mens Storbritannien betaler for børn bosat
der.
Hvis vi ensidigt betaler børnepenge, risikerer vi i øvrigt, at der betales dobbeltydel-
ser, som de gældende EU-regler forhindrer. Derfor er der også i vedlagte forslag en
bemyndigelse til, at der kan fastsættes regler om koordination med Storbritannien.
Forskudsvis udbetaling af børnebidrag er ikke omfattet af forordning 883/04 og
derfor heller ikke af bestemmelsen i forordningen om ophævelse af bopælskrav.
8. marts 2019
J.nr.
2019 - 775