Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af lovforslag nr. L 165:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Nyaffattelse af bestemmelserne om opholds-, underretnings- og meldepligt, orienteringspligt for udlændinge på tålt ophold, der ikke er pålagt opholdspligt, og fastlæggelse af omfanget af Udlændingestyrelsens kontrolpligt).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 20.02.2019).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Vi skal diskutere et lovforslag, der omhandler reglerne for udlændinge, der ikke skal være i Danmark, men som af forskellige årsager alligevel opholder sig her i landet. Det handler bl.a. om de udlændinge, der er dømt til udvisning på grund af kriminalitet, men som ikke kan hjemsendes, da de risikerer forfølgelse eller tortur i deres eget hjemland, altså udlændinge, der er her på tålt ophold. Det har hidtil været opfattelsen, at de her udlændinge på tålt ophold befandt sig lovligt i Danmark. Det har betydet, at de har været omfattet af en række regler og rettigheder. Med det her lovforslag vil udlændinge på tålt ophold ikke have lovligt ophold i Danmark mere. Det er efter vores opfattelse den helt rigtige vej at gå, da det styrker vores muligheder for at kontrollere, hvor de opholder sig, indtil det bliver muligt at udsende de pågældende.

Lovforslaget er desuden en naturlig opfølgning på Højesterets dom fra januar 2017, der ophævede opholdspligten for en række udlændinge på tålt ophold. Med det her forslag indføres en pligt for udlændinge på tålt ophold til at orientere politiet om, hvor de befinder sig. Endelig indeholder lovforslaget en mulighed for, at udlændinge, der ikke har opholdspligt på et udrejsecenter, kan blive forsørget af myndighedernes nærmeste indkvarteringssteder, selv om de bor privat uden for centrene.

Det er helt generelt skræmmende at følge udviklingen i en række andre europæiske lande, hvor et stigende antal borgere opholder sig uden lovligt opholdsgrundlag. Det undergraver arbejdsmarkedet, hvor der udvikler sig en helt ny underklasse uden rettigheder. Det presser også lønninger og arbejdsforhold for andre lønmodtagere. En voksende gruppe af udlændinge uden lovligt ophold risikerer også at betyde mere organiseret kriminalitet og en forråelse og fremmedgørelse af det offentlige rum. Udlændinge er velkomne i Danmark, men vi må insistere på, at det skal være på et lovligt opholdsgrundlag. Det betyder også, at udlændinge, der får frataget deres opholdstilladelse, skal forlade landet. Det må være udgangspunktet.

Derfor er der behov for et stærkt fokus på, at antallet af afviste asylansøgere, udlændinge på tålt ophold, fremmedkrigere og udviste kriminelle ikke vokser her i landet, og at der føres kontrol med de her personers ophold, indtil hjemsendelse kan sikres, og det er med det perspektiv, at Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen til korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Dansk Folkeparti opfatter L 165 som en skærpelse på udlændingeområdet, hvor personer på tålt ophold nu får præciseret bestemmelserne om opholds-, underretnings- og meldepligt. Bl.a. har en ny og strammere fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions bestemmelser i forhold til kriminelle udlændinge og deres bevægelsesfrihed ført til, at det er nødvendigt at omformulere nogle bestemmelser i udlændingeloven. Det er nu klart, at personer, der opholder sig ulovligt i landet, ikke kan siges at have bevægelsesfrihed. Det havde man ellers tidligere ment.

Samtidig skal de personer, der er på tålt ophold, men som ikke har pligt til at opholde sig på Kærshovedgård, pligt til at melde til politiet, hvor de opholder sig. De kan være uden for Kærshovedgård, fordi de har behov for særlig pleje i forbindelse med sygdom og andet. Dette må også anses for en skærpelse, da det giver politiet bedre overblik over, hvor folk er.

Vi opfatter i Dansk Folkeparti L 165 som et forsøg på at rydde op på et område, hvor der er brug for at have styr på, hvor folk er, fordi det drejer sig om folk, som er uønskede i Danmark, så vi støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i ordførerrækken, og vi er nået til Venstres ordfører, hr. Mads Fuglede. Værsgo.

Tak for ordet. I Venstre ønsker vi at skærpe kontrollen med udlændinge på tålt ophold, kriminelle udviste og andre udlændinge, der er uønsket i Danmark. Det ønsker vi af sikkerhedsmæssige årsager, og fordi vi har brug for at vide, hvor de er, så der kan ske udsendelse, så snart muligheden opstår.

Med dette lovforslag foreslår vi derfor, at udlændinge på tålt ophold skal pålægges opholds-, underretnings- og meldepligt, medmindre særlige grunde, herunder Danmarks internationale forpligtelser, taler herimod. Og så slår vi helt fast, at personer, der er på tålt ophold, opholder sig ulovligt i Danmark, også selv om de ikke i øjeblikket kan hjemsendes til deres egentlige hjemland. En sådan definition betyder nemlig, at de ikke længere er beskyttet af retten til bevægelsesfrihed efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Derudover foreslår vi, at udlændinge på tålt ophold, der har fået ophævet deres opholdspligt, pålægges en orienteringspligt. Det betyder, at de løbende skal orientere politiet og Udlændingestyrelsen om deres faste opholdssted. I Venstre så vi gerne, at disse mennesker blev sendt hjem så hurtigt som muligt, men da det ikke er muligt, har vi mulighed for at sikre en så tæt kontrol som muligt med dette forslag, og på den baggrund bakker Venstre fuldt op om lovforslaget. Tak for ordet.

Velbekomme, og selv tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Enhedslisten. Hr. Søren Søndergaard, værsgo.

Mennesker på tålt ophold er efter gældende lovgivning omfattet af den beskyttelse af bevægelsesfriheden, der fremgår af den fjerde tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. At også mennesker på tålt ophold skulle være beskyttet af menneskerettigheder, generer tydeligvis regeringen. Den har sat sig som mål, at mennesker på tålt ophold skal have så få rettigheder som muligt og i hvert fald sættes uden for beskyttelse af de menneskerettigheder, som vi andre i samfundet er omfattet af, hvis det overhovedet kan lade sig gøre. Og det kan det tilsyneladende her. Regeringen vil derfor flytte målstolperne, så det slås fast i loven, at tålt ophold ikke er lovligt ophold i Danmark. Dermed er mennesker på tålt ophold ikke beskyttet af tillægsprotokollen, og deres bevægelsesfrihed kan indskrænkes yderligere. Det er ligesom det, der står her.

Så er det måske på sin plads på det her sted at minde om, hvad tålt ophold er, og hvorfor det er der. Tålt ophold er en status, vi giver mennesker, som er dømt til udvisning, som er udelukket fra asyl, eller som er mistænkt for at være til fare for statens sikkerhed, men som ikke kan sendes ud af landet uden at bryde Danmarks konventionsmæssige forpligtelser. Og hvorfor kan vi så ikke det? Jo, det kan vi ikke, for hvis vi sender dem ud, risikerer de tortur, dødsstraf eller anden nedværdigende behandling i hjemlandet. Det er det, der er grunden til, at vi har den kategori, der hedder tålt ophold. Og når vi fratager mennesker på tålt ophold rettigheder, når vi gør deres tilværelse så utålelig som muligt – både ministeren og Dansk Folkeparti plejer jo at sige, at formålet er, at forholdene skal være så utålelige som muligt – så er det med det formål at presse dem til at rejse hjem med den risiko, at de udsættes for tortur og dødsstraf eller anden nedværdigende behandling, noget, som gør, at vi ikke lovligt kan tvangsudsende dem. Man finder altså en anden måde at gøre noget på, man ikke lovligt kan gøre, fordi det trods alt ikke er en human stat værdig at udsende folk til f.eks. tortur.

Ud over den her flytning af målstolperne, så den menneskeretlige beskyttelse af en gruppe mennesker reduceres, smører lovforslaget endnu et lag meningsløs kontrol oven på det strikse kontrolregime, der allerede findes for de mennesker på tålt ophold. Der er ingen dokumenterede vanskeligheder ved at finde en person på tålt ophold i de sjældne tilfælde, hvor forholdene i hjemlandet ændrer sig og risikoen for tortur, mishandling og dødsstraf forsvinder. Det problem eksisterer ikke, og de mange lag kontrol kaldet opholdspligt, meldepligt, underretningspligt og med det her lovforslag nu også orienteringspligt har alene til formål at gøre tilværelsen på tålt ophold så utålelig, at nogle mennesker måske lader sig presse til at rejse hjem til en fremtid med risiko for tortur, dødsstraf og anden nedværdigende behandling. Efter min mening ikke et særlig ædelt formål. Enhedslisten kan ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for ordet. Spørgsmålet om kriminelle udlændinge er jo et spørgsmål af den type, der kan skabe en meget dyb splittelse imellem det, man i anførselstegn kan kalde systemet og borgerne. Det er der mange eksempler på. Og den afstand bliver mindre med det her forslag, og det er virkelig godt. Vi skal sikre, og det kommer vi også til, en effektiv kontrol af udlændinge, der er på tålt ophold i Danmark, og udviste kriminelle, og derfor er det selvfølgelig positivt, at personer på tålt ophold nu bliver klassificeret som nogle, der opholder sig ulovligt i Danmark. Det er vigtigt, at vi ved, hvor den her type af personer, som har begået alvorlige forbrydelser, opholder sig, så vi kan foretage en udsendelse, så snart som muligt, og derfor bakker Liberal Alliance op om forslaget. Tak for ordet.

Velbekomme. Næste ordfører er fru Carolina Magdalene Maier fra Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Med det her lovforslag vil regeringen jo forsøge, kan man sige, at sikre kontrol med de personer, vi har på tålt ophold i Danmark, og som efter 4 år bliver sluppet fri, hvis jeg må sige det på den måde – netop fordi tidligere domme har vist, at når man har boet 4 år på et udrejsecenter på tålt ophold, har man faktisk været der så længe, som man kan og må ifølge de internationale konventioner, og så har man ret til fri bevægelighed. Det vil regeringen gerne omgøre ved at gøre det ulovligt at være på tålt ophold, for så kan man omgøre den bestemmelse.

Det, der ligger i det, og som Institut for Menneskerettigheder jo også pointerer i deres høringssvar, er, at selv om man ikke opholder sig lovligt i Danmark, er man altså stadig væk omfattet af menneskerettighedskonventionen. Man er omfattet af artikel 8, nemlig retten til privatliv. Og det vil på sigt være i strid med retten til privatliv, hvis de mennesker på tålt ophold fortsat bor på de her centre. Så jeg tror i hvert fald ikke, at man løser det problem, man gerne vil løse, med det her lovforslag. Det er det ene element.

Det andet er, som jeg tror hr. Søren Søndergaard også var inde på, at jeg sådan set ikke tror, vi har set problemer med de mennesker på tålt ophold, som så er kommet ud i samfundet. Der synes jeg måske, hvis det her skal løse et problem, at jeg godt kunne tænke mig at vide, hvad problemet egentlig er. Så på baggrund af det kan Alternativet ikke støtte det her lovforslag. Og jeg skulle hilse fra Radikale og sige, at de heller ikke støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er altså talt på vegne af De Radikale nu, så vi går videre til SF's ordfører, hr. Holger K. Nielsen. Værsgo.

Det her lovforslag omhandler jo mennesker, der er på tålt ophold. Det er jo vigtigt, at vi adskiller dem fra de mennesker, der har fået afslag på asyl. Det er en speciel kategori, altså mennesker, som enten har været kriminelle her i Danmark eller begået forbrydelser andre steder. Derfor er det vel sådan set rimeligt nok efter vores opfattelse, at der er sådan en kontrol med og styr på, hvor de er henne. Den der meldepligt, som blev vedtaget tidligere, støttede vi og fandt i orden.

Problemet her er så, at der er en højesteretsdom, som gør, at man ikke kan gøre det på samme måde som tidligere, og derfor kommer det her lovforslag. Man kan så sige, at den øvelse, man så går ind i, er, at når højesteretsdommen fastslår, at man ikke kan pålægge de pågældende den meldepligt eller fratage dem deres ret til at bevæge sig frit, så længe de har lovligt ophold, så er det, man med det her lovforslag gør det til ulovligt ophold. Man kan diskutere det hensigtsmæssige i den måde at gøre det på. Men baggrunden er jo den der sag fra Belgien, hvor det blev fastslået, at det enkelte land faktisk selv har lov til at gøre det. Så som udgangspunkt synes vi, at det er okay, at man ændrer det på den her måde for at kunne fastholde, om jeg så må sige, den opholds- og meldepligt, som mennesker på tålt ophold skal leve op til.

Tak til ordføreren. Den næste taler er ordføreren for Det Konservative Folkeparti, hr. Naser Khader. Værsgo.

Tak. I Danmark har vi som bekendt i øjeblikket over 70 mennesker, der er på tålt ophold. Det er mennesker, som har vist, at de ikke vil Danmark. Den her gruppe er ikke guds bedste børn. Vi taler om voldtægtsmænd, mordere og mennesker, der er til fare for Danmarks sikkerhed. Vi hører ofte, at de her mennesker har udstået deres straf. Det har de ikke. Det er personer, der ikke har afsonet den sidste del af deres dom, nemlig udsendelse af Danmark. De har ikke noget lovligt ærinde her. De skal slet ikke være her.

Beboerne i området ved udrejsecenteret føler sig med god grund utrygge. Derfor skal sikkerheden og kontrollen med disse mennesker være så omfattende som overhovedet muligt inden for lovens rammer. Det skylder vi beboerne i området. Med lovforslaget skaber vi en kontrol til glæde for de mennesker, der bor i området.

Vi gør det samtidig klart, at de her mennesker ikke opholder sig lovligt i Danmark. Vi tåler, at de er her, så længe det kræves – og ikke et øjeblik længere. Vi gør det tydeligt, at de her mennesker ikke nyder den samme bevægelsesfrihed, som lovlydige borgere. Vi mener, at de her mennesker skal ud af landet, så snart det kan lade sig gøre. Det er bl.a. derfor, at regeringen har ansat nogle udsendelsesambassadører, der forhandler med forskellige lande om at tage imod deres egne borgere.

Forhåbentlig giver de her stramninger de her folk lidt flere incitamenter til at tjekke ud af Danmark. Det her er endnu et skridt i den rigtige retning mod flere hjemsendelser. Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er vi nået til talen fra udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordførerne for modtagelsen af det her lovforslag. Jeg kan jo konstatere, at der er meget bred opbakning til det. Lovforslaget, som vi behandler i dag, er rigtig nok, som flere ordførere har været inde på, et lovforslag, der indeholder en række forskellige ændringer af udlændingeloven, som jo særlig har til hensigt at øge kontrollen med udlændinge på tålt ophold, herunder udlændinge, der får ophævet deres opholdspligt.

Regeringen ønsker at sikre en tæt kontrol med udlændinge på tålt ophold, kriminelle udviste og andre udlændinge, der er uønskede her i landet. Regeringen har derfor siden sin tiltrædelse gennemført en række skærpelser af kontrollen med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste. Der er bl.a. indført en underretningspligt, som supplerer opholds- og meldepligten, og straffen for at overtræde pålagte kontrolforanstaltninger er blevet skærpet. Den skærpede kontrol afspejler, at de pågældende udlændinge skal udsendes, så snart muligheden herfor opstår, og at de danske myndigheder jo selvfølgelig derfor har en klar interesse i at føre tæt kontrol med de pågældendes opholdssted.

Formålet med det her lovforslag er at gennemføre en yderligere styrkelse af de danske myndigheders mulighed for at føre kontrol med udlændinge, der er uønskede her i landet. Med lovforslaget fastslår vi, at udlændinge på tålt ophold opholder sig ulovligt i Danmark. Vi gør det med lovforslaget også helt klart over for den her gruppe af udlændinge, at selv om man har fået ophævet sin opholdspligt, har myndighederne fortsat en interesse i at kende ens opholdssted, så udsendelse kan ske, så snart det er muligt.

Tilbage er der bare endnu en gang at sige tak for modtagelsen af lovforslaget. Jeg ser meget frem til den videre behandling, både her i Folketingssalen og selvfølgelig også i udvalget.

Der er ikke nogen til korte bemærkninger, så tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.