L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

med kopi til

Vedlagt Bedre Psykiatri høringssvar på Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner,

anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske patienter på

privathospitaler, m.v.)

Med venlig hilsen

Jens Peter Eckardt

chefanalytiker

Læderstræde 34, 4

1201 København K

Tlf. 5352 9900

Direkte 2894 3288

www.bedrepsykiatri.dk

Dato:

mandag den 19. november 2018 kl. 16.42

Cc:

Katrine Ring <[email protected]>, Sabine Godsvig Laursen <[email protected]>, Dorthe Eberhardt

Søndergaard <[email protected]>, DEP Alle ministersekretærer <[email protected]>, Anita

Frigaard <[email protected]>, Birgit Beierholm <[email protected]>, Kim Heino Krogh <[email protected]>,

Marilou Pehrson <[email protected]>, Pernille Skorstengaard <[email protected]>, Lars Petersen

<[email protected]>

Til høringsparterne, jf. vedhæftede liste.

Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til forslag om ændring af lov om anvendelse af tvang i

psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske

patienter på privathospitaler, m.v.).

Evt. bemærkninger bedes sendt til

med kopi til

senest tirsdag den 18. december 2018 kl. 12.00.

Med venlig hilsen

Nina Fjord Fromberg

Specialkonsulent, Sundhedsjura og Psykiatri

Direkte tlf.: 72 26 95 91

Mobil: 30 61 18 32

Mail:

Sundheds- og Ældreministeriet

●

Holbergsgade 6

●

1057 København K

●

Tlf. 7226 9000

●

Fax 7226 9001

●

www.sum.dk

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

2018

Til

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Att.

med kopi til

Høringssvar på Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven,

og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, anvendelse af

kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler,

m.v.)

Bedre Psykiatri har læst høringsforslaget og har følgende bemærkninger.

2.1. Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner

Bedre Psykiatri finder det overordnet set positivt, at der fremover skal indgås udskrivningsaftaler og

koordinationsplaner. Herunder at overlægen får ansvaret for, at der indgås en udskrivningsaftale eller en

koordinationsplan for patienter, som ikke er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 13 a, stk. 1,

såfremt overlægen vurderer, at patienten ikke selv vil søge den nødvendige behandling eller sociale tilbud.

Bedre Psykiatri bemærker af lovforslaget,

at den ansvarlige overlæge både i de tilfælde, hvor der

udarbejdes udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, og i de tilfælde, hvor en patient udskrives uden

udarbejdelse af disse, skal søge at indhente patientens samtykke til at inddrage patientens pårørende,

således at de er orienterede om udskrivningen og dermed har mulighed for at bistå patienten i tiden efter

udskrivningen. De pårørende har en stor betydning for mennesker med psykiske lidelser, og de kan være en

stor ressource, der kan bidrage til at støtte patienten i overgangen efter udskrivning fra en psykiatrisk

afdeling til en hverdag uden for afdelingen.

Bedre Psykiatri finder det nødvendigt at pointere, at pårørende

–

for at være den ressource de bliver

fremhævet som

–

skal sikres tilstrækkelig med viden, information, instruktioner og redskaber til at

håndtere situationen både efter udskrivning og i dagligheden

–

for såvel for patienten som for pårørende

selv. Når pårørende til mennesker med psykisk sygdom bliver inddraget, har den syge betydelig bedre

chance for at blive rask. Det er der solid evidens for

. Alligevel bliver de pårørende i alt for mange tilfælde

efterladt på sidelinjen, mens deres værdifulde viden og erfaring går til spilde. Vores undersøgelse viser, at

to ud af tre pårørende mener ikke, de bliver tilstrækkeligt inddraget. De savner blandt andet konkret viden,

undervisning og redskaber til at kunne hjælpe den syge i hverdagen (BP 2018

). Og samtidig påviser

forskningen og undersøgelser, at pårørendes livssituation som konsekvens af psykisk sygdom ofte kan være

kendetegnet af akkumulerede kriser, stressfuldt klima og kroniske belastninger skildret i form af

socioøkonomiske problemer, manglende social støtte, stigmatisering og helbredsmæssig degenerering, der

samlet spiller ind på de ressourcer og muligheder, som pårørende har rådighed i forhold til patientens

behandlingsforløb

iii

Bedre Psykiatri konstaterer, at der i lovforslagets bemærkning lægges op til kun at søge patientens

samtykke til at orientere pårørende om udskrivningen. Bedre Psykiatri foreslår, at lovforslaget præciserer

og stiller krav om, at den ansvarlige overlæge skal sikre tilbud om viden, undervisning og redskaber til

pårørende for at muliggør den mest effektive hjælp og støtte til patienten i tiden efter udskrivningen og i

hverdagen. Bedre støtte, viden, instruktion og værktøjer til de pårørende vil ikke kun have stor betydning

for de pårørende selv, men vil samtidig have stor behandlingsmæssig betydning for mennesker med psykisk

sygdom. Samtidig er der et betydeligt økonomisk potentiale i at give bedre støtte til pårørende

Side

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

2018

2.2 Tvungen opfølgning efter udskrivning

Bedre Psykiatri finder det meget positivt, at Sundheds- og Ældreministeriet finder på baggrund af

Sundhedsstyrelsens evaluering og henset til de retssikkerhedsmæssige hensyn, der er forbundet med

anvendelsen af tvang, at tvungen opfølgning efter udskrivning bør ophæves, da effekten af ordningen har

vist sig at være beskeden og ikke tilstrækkelig effektiv.

2.3 Brug af kropsscannere og narkohunde i forbindelse med mistanke om medikamenter, rus-

midler eller farlige genstande på den psykiatriske afdeling

Det fremgår bl.a. af regeringens nye handlingsplan for psykiatrien

”Vi løfter i fællesskab”

september 2018,

Regeri ge vil ed Vi løfter i fællesskab sikre e

oder e og fre tidssikret psykiatri, der

også er en attraktiv arbejdsplads for de mange dygtige faggrupper, der i dag er beskæftiget i

psykiatrien på tværs af regioner og kommuner.

For Bedre Psykiatri er det vanskeligt se, hvordan moderne og fremtidssikret psykiatri og psykiatrien som

attraktiv arbejdsplads harmonerer med narkohunde, kropscannere og kontrolretorik.

Det fremgår af lovforslaget, at Sundheds- og Ældreministeriet oplever, at der er usikkerhed på de

psykiatriske afdelinger om, hvilke foranstaltninger de psykiatriske afdelinger har hjemmel til at anvende i

forbindelse med, at afdelingerne undersøger om der er medikamenter, rusmidler og farlige genstande på

afdelingen. Såfremt der er

’usikkerhed’

om hvilke foranstaltninger de psykiatriske afdelinger har hjemmel til

at anvende, er den mest nærliggende løsning at afbøde usikkerheden ved kontinuerlig uddannelse,

orientering, information og en præcisering af reglerne.

Bedre Psykiatri er, som også ved tidligere høring i 2017 vedr. revideret udkast til lovforslag om

specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, uforstående over for et så indgribende lovforslag, der i øvrigt

vurderes at afvige fra de reelle problemer og udfordringer i psykiatrien. Et lovforslag som dette efterlader

for Bedre Psykiatri et indtryk af forhastede konklusioner, ringe dømmekraft og symptombehandling, hvor

problemets karakter, omfang og viden på området ikke synes tilstrækkeligt dokumenteret eller begrundet i

lovforslaget.

Bedre Psykiatri mener, at der er en uheldig signalværdi i at indføre indgribende og kontrollerede fængsels-

eller lufthavnslignende tilstande i det danske sundhedsvæsen. Vi risikerer med typer af disse tiltag ved

indgangen til psykiatrien at øge afstanden mellem patienter, pårørende og personale, som igen afføder

mistillid og mistroiskhed med risiko for at fejltolke hinandens hensigter og dermed skaber

uhensigtsmæssige behandlingssituationer i sundhedsvæsenet.

Bedre Psykiatri frygter, at flere kontrolelementer blot vil føre til flere voldsepisoder, så det endelige resultat

vil betyde mere brug af tvang og flere indskrænkninger for patienternes frihed og behandlingssituation.

Endeligt tolker Bedre Psykiatri lovforslaget om kropscannere og narkohunde som et resultat af en politisk

såvel som faglig erkendelse af, at misbrugsproblemerne i psykiatrien har været underkendt.

Bedre Psykiatri har gentagne gange pointeret, at det er vigtigt at fokusere på misbrug i behandlingen af

psykisk syge. Vi har fx anbefalet specialafdelinger til alvorligt psykisk syge, der samtidig har alvorligt

misbrug. De regionale specialenheder bør tage afsæt i allerede eksisterende viden og best practice fra bl.a.

Side

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

2018

afdeling M på psykiatrisk center Sct. Hans, hvor man i dag behandler psykisk sygdom og svært behandleligt

misbrug med medicinsk behandling og kognitiv miljøterapi.

Det er for Bedre Psykiatri hverken narkohunde på udearealer eller kropscannere af mikrobølgeteknik, der

skal udgøre fremtidens moderne psykiatri og som innovative behandlingstilgang for svært psykisk syge med

evt. misbrug, men nærmere effektive metoder, der både kan afbøde misbruget og psykisk sygdom og give

dem den bedste mulige behandling, livskvalitet og tilværelse. For Bedre Psykiatri er det afgørende, at vi kan

give en behandling til de allermest syge, hvor flerfaglig indsats og behandling, recovery, værdighed og

tryghed er de centrale elementer.

Med venlig hilsen

Bedre Psykiatri

Ashcroft, Edward, Elefant, Benson & Carter, 2018; Bird, Premkumar, Kendall, Whittington, Mitchell & Kuipers, 2010; Claxton, Onwumere & Fornells-Ambrojo, 2017; Ma, Chien & Bressington,

2018; McFarlane, Dixon, Lukens & Lucksted, 2003; Murray-Swank & Dixon, 2004; Onwumere, Bebbington & Kuipers, 2011; Onwumere & Kuipers, 2018; Pfammatter, Junghan & Brenner,

2006; Pharoah, Mari, Rathbone & Wong, 2010; Pilling, Bebbington, Kuipers, Garety, Geddes, Orbach & Morgan, 2002; Pitschel-Walz, Leucht, Bäuml, Kissling & Engel, 2004; Pratt, Gill, Barrett

& Roberts, 2006; Psykiatriudvalget, 2013; Sartorius, Leff, L´opez-Ibor, Maj & Okasha, 2005; Shimazu, Shimodera, Mino, Nishida, Kamimura, Sawada, Fujita, Furukawa & Inoue, 2011; Sin, Gillard,

Spain, Cornelius, Chen & Henderson, 2017; Withnell & Murphy, 2012

Bedre Psykiatri 2018 - Spørgeskemaundersøgelse

–

Pårørendeinddragelse i behandlingspsykiatrien

–

Find undersøgelse under vidensbanken

link

iii

Eckardt (2018) Belastende livsvilkår: Pejlemærker for personalets møde med pårørende i psykiatrien. Vol 14, Nr 2 (2018): Nordisk Tidsskrift for Helseforskning.

En analyse fra Copenhagen Business School (CBS) afdækker de økonomiske effekter af øget pårørendeinddragelse i psykiatrien. Resultatet er, at målrettet pårørendeinddragelse kan give en gevinst

på over 1,5 milliarder kr. ved en beskeden engangsinvestering på 311 mio kr.

LINK

Side

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

Søndergaard

Subject:

Merete Kaas

Mon, 3 Dec 2018 13:59:01 +0000

DEP Sundheds- og Ældreministeriet

Nina Fjord Fromberg;Katrine Ring;Sabine Godsvig Laursen;Helle Jacobsgaard;Birthe

SV: Høring af lovforslag - frist den 18. december 2018

Til Sundheds- og Ældreministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet har den 19. november 2018 sendt og udkast til forslag om

ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige

andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, anvendelse af

kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske patienter på

privathospitaler, m.v.) i høring.

De udsendte udkast ses ikke at vedrøre apotekerne i Danmark. Danmarks

Apotekerforening har på den baggrund ikke bemærkninger til høringsmaterialet.

Med venlig hilsen

Merete Kaas

Juridisk chefkonsulent

Danmarks Apotekerforening

Lægemidler og sektorpolitik

Bredgade 54

∙

1260 København K

Direkte 33 76 76 02

∙

Hovedtelefonnr. 33 76 76 00

∙

Fax 33 76 76 99

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

∙

www.apotekerforeningen.dk

Fra:

Nina Fjord Fromberg <[email protected]>

Sendt:

19. november 2018 16:42

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Apotekerforeningen <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Ældreforum

Institutionspostkasse <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]

Cc:

Katrine Ring <[email protected]>; Sabine Godsvig Laursen <[email protected]>; Dorthe Eberhardt Søndergaard

<[email protected]>; DEP Alle ministersekretærer <[email protected]>; Anita Frigaard

<[email protected]>; Birgit Beierholm <[email protected]>; Kim Heino Krogh <[email protected]>; Marilou Pehrson

<[email protected]>; Pernille Skorstengaard <[email protected]>; Lars Petersen <[email protected]>

Emne:

Høring af lovforslag - frist den 18. december 2018

Til høringsparterne, jf. vedhæftede liste.

Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til forslag om ændring af lov om anvendelse af tvang i

psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og

koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske

patienter på privathospitaler, m.v.).

Evt. bemærkninger bedes sendt til

med kopi til

senest tirsdag den 18. december 2018 kl. 12.00.

Med venlig hilsen

Nina Fjord Fromberg

Specialkonsulent, Sundhedsjura og Psykiatri

Direkte tlf.: 72 26 95 91

Mobil: 30 61 18 32

Mail:

Sundheds- og Ældreministeriet

●

Holbergsgade 6

●

1057 København K

●

Tlf. 7226 9000

●

Fax 7226 9001

●

www.sum.dk

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

Katrina Feilberg Schouenborg

Wed, 19 Dec 2018 15:24:01 +0000

Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen;Katrine Ring

DEP Sundheds- og Ældreministeriet

SV: Høring af lovforslag - frist den 18. december 2018

Kære Nina

Hvis det kan nås, vil vi meget gerne have vedlagte høringssvar med til udkast til forslag om ændring af lov

om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af

udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant

behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler, m.v.).

Med venlig hilsen

Katrina Feilberg Schouenborg

Sundhedspolitisk fagchef

M. +45 6010 1018

T. +45 3374 6382

Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhvervsliv.

Vi repræsenterer et bredt udsnit af virksomheder og brancheforeninger. Vores mission er at fremme konkurrencekraft hos vores medlemmer i en

globaliseret økonomi.

DANSK ERHVERV

Børsen

DK-1217 København K

Læs vores persondatapolitik online

CVR nr. 43232010

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

T. +45 3374 6000

www.danskerhverv.dk

Fra:

Nina Fjord Fromberg <[email protected]>

Sendt:

19. november 2018 16:42

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Danske Dental Laboratorier

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

<[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Ældreforum

Institutionspostkasse <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Jesper Danneris Luthman <[email protected]>; Info Dansk Erhverv

<[email protected]>;

Cc:

Katrine Ring <[email protected]>; Sabine Godsvig Laursen <[email protected]>; Dorthe Eberhardt Søndergaard

<[email protected]>; DEP Alle ministersekretærer <[email protected]>; Anita Frigaard

<[email protected]>; Birgit Beierholm <[email protected]>; Kim Heino Krogh <[email protected]>; Marilou Pehrson

<[email protected]>; Pernille Skorstengaard <[email protected]>; Lars Petersen <[email protected]>

Emne:

Høring af lovforslag - frist den 18. december 2018

Til høringsparterne, jf. vedhæftede liste.

Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til forslag om ændring af lov om anvendelse af tvang i

psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og

koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske

patienter på privathospitaler, m.v.).

Evt. bemærkninger bedes sendt til

med kopi til

senest tirsdag den 18. december 2018 kl. 12.00.

Med venlig hilsen

Nina Fjord Fromberg

Specialkonsulent, Sundhedsjura og Psykiatri

Direkte tlf.: 72 26 95 91

Mobil: 30 61 18 32

Mail:

Sundheds- og Ældreministeriet

●

Holbergsgade 6

●

1057 København K

●

Tlf. 7226 9000

●

Fax 7226 9001

●

www.sum.dk

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds

–

ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Att: Nina Fjord Fromberg

Høringssvar vedr. forslag om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.,

sundhedsloven, og forskellige andre love (bl.a. ambulant behandling af retspsykiatriske

patienter på privathospitaler).

Dansk Erhverv har modtaget udkast til forslag om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinations-

planer, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske patien-

ter på privathospitaler, m.v.) i høring den 19.november.

Dansk Erhverv arbejder generelt for et effektivt sundhedsvæsen, som borgerne har høj tillid og hvor de

får behandling af højeste kvalitet uden at på kompromis med patientsikkerhed eller kvalitet uanset om

det sker i offentlig eller privat regi. Dansk Erhverv repræsenterer i denne sammenhæng en lang

række privathospitaler og sundhedsvirksomheder, som leverer ydelser indenfor bl.a. psykiatrien og

socialpsykiatrien til offentlige og private patienter både i regionalt og kommunalt regi. Dette hørings-

svar er samstemt med Sundhed Danmark

–

foreningen af sundhedsvirksomheder i Danmark.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv finder forslaget positivt idet, forslaget udvider behandlingsmulighederne for ambulante

patienter i retspsykiatrien, således at privathospitaler ligeledes kan varetage denne behandling. Mange

privathospitaler har allerede en ekstra kapacitet, der kan komme den voksende gruppe patienter in-

denfor psykiatrien til gode og supplere den regionale kapacitet på området.

Dansk Erhverv finder det dog stærkt beklageligt, at forslaget ikke giver garanti for udnyttelse

af den privat kapacitet, og dermed kan vi være bekymret for, om forslaget vil få en reel anvendelse.

For det første indeholder ændringen ingen mulighed for, at de omtalte patienter, der i henhold til stk.

1, nr. 2, reelt kan vælge et privat alternativ, hvor der er aftaler.

Derfor bør det genovervejes, om den enkelte patient i det mindste kan anmode om, at det private alter-

nativ kommer i betragtning.

For det andet giver forslaget udelukkende regionerne

en mulighed

for at bruge private

–

ikke et krav

om at indgå aftale. Da en aftale er en præmis for at kunne udnytte kapaciteten i det private, kan regio-

nerne blot lade være med at indgå aftale.

Dansk Erhverv er derfor bekymret for at forslaget dermed ingen reel effekt vil have, hvis ikke regio-

nerne forpligtes på at udnytte den ledige kapacitet der bl.a. er til rådighed på bl.a. privathospitalerne.

Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovennævnte.

Med venlig hilsen

Katrina Feilberg, Sundhedspolitisk fagchef

Dansk Erhverv

tlf. 60101018

KFS

18. december 2018

Side 1/1

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

Importance:

Helen Gerdrup Nielsen

Mon, 17 Dec 2018 08:33:52 +0000

Nina Fjord Fromberg;DEP Sundheds- og Ældreministeriet

Lykke Pedersen;Katrine Ring;Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen

SV: Høring af lovforslag - frist den 18. december 2018

High

Vedhæftet svar fra Dansk Psykiatrisk Selskab.

Vh. Helen Gerdrup Nielsne

Med venlig hilsen

Helen Gerdrup Nielsen

Forskningssekretær

PA for Lars Vedel Kessing, professor, overlæge, dr.med.

Psykiatrisk Center København

Afdeling O, afsnit 6233, Rigshospitalet

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Direkte: +45 38 64 70 80

Fax: +45 38 64 70 77

Mail:

[email protected]; [email protected];

Fra:

Nina Fjord Fromberg <[email protected]>

Sendt:

19. november 2018 16:42

Til:

Danske Regioner <[email protected]>; [email protected]; Region Hovedstaden <[email protected]>;

Region Sjælland <[email protected]>; [email protected]; Region Midtjylland

<[email protected]>; Region Nordjylland <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Ældreforum

Institutionspostkasse <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Helen Gerdrup Nielsen <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Cc:

Katrine Ring <[email protected]>; Sabine Godsvig Laursen <[email protected]>; Dorthe Eberhardt Søndergaard

<[email protected]>; DEP Alle ministersekretærer <[email protected]>; Anita Frigaard

<[email protected]>; Birgit Beierholm <[email protected]>; Kim Heino Krogh <[email protected]>; Marilou Pehrson

<[email protected]>; Pernille Skorstengaard <[email protected]>; Lars Petersen <[email protected]>

Emne:

Høring af lovforslag - frist den 18. december 2018

Til høringsparterne, jf. vedhæftede liste.

Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til forslag om ændring af lov om anvendelse af tvang i

psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og

koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske

patienter på privathospitaler, m.v.).

Evt. bemærkninger bedes sendt til

med kopi til

senest tirsdag den 18. december 2018 kl. 12.00.

Med venlig hilsen

Nina Fjord Fromberg

Specialkonsulent, Sundhedsjura og Psykiatri

Direkte tlf.: 72 26 95 91

Mobil: 30 61 18 32

Mail:

Sundheds- og Ældreministeriet

●

Holbergsgade 6

●

1057 København K

●

Tlf. 7226 9000

●

Fax 7226 9001

●

www.sum.dk

Denne e-mail indeholder fortrolig information. Hvis du ikke er den rette modtager af denne e-mail eller hvis du modtager den ved en fejltagelse,

beder vi dig venligst informere afsender om fejlen ved at bruge svarfunktionen. Samtidig bedes du slette e-mailen med det samme uden at

videresende eller kopiere den.

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Att.: Nina Fjord Fromberg, Specialkonsulent, Sundhedsjura og Psykiatri

Dato: 17. december 2018

Besvarelse af spørgsmål i forbindelse med forslag til lov om ændring af lov om

anvendelse af tvang i psykiatrien, sundhedsloven og forskellige andre love

Dansk Psykiatrisk Selskab skal takke for muligheden for at medvirke til at kommen-

tere ovennævnte.

Vi vil kommentere de enkelte hovedpunkter.

Tvungen opfølgning efter udskrivning

Fra forsøgsordningen startede i 2010 har der været problemer med fortolkningen af

lovgivningen. I første periode var spørgsmålet om man skulle ”nulstille” hvis man

skulle have en ny periode med tvungen opfølgning, altså starte helt forfra med hen-

syn til antal tvangsindlæggelser. Det Psykiatriske Patientklagenævn tolkede loven an-

derledes end Sundhedsstyrelsen. I den følgende periode blev loven ændret, men der

er stadig problemer med fortolkningen.

En lille gruppe patienter har formentlig haft gavn af ordningen, men for flere patien-

ter i ordningen har det betydet at man har undladt at indlægge dem til trods for tyde-

lig forværring i tilstanden.

Dansk Psykiatrisk Selskab anbefaler at fjerne ordningen og i stedet fokusere på bru-

gen af koordinationsplaner og udskrivningsaftaler.

Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner

Der stilles forslag om, at der skal indgås udskrivningsaftaler og koordinationsplaner

for alle voksne indlagte psykiatriske patienter, som modtager støtte som følge af

nedsat funktionsevne i henhold til serviceloven.

Det har fra lovgivers side gennem mange år været ønsket at flere

udskrivningsaftaler og koordinationsplaner blev udfærdiget. Udviklingen følges via

indberetning til Sundhedsstyrelsen.

Imidlertid kan man konstatere at nogle regioner indberetter koordinationsplaner for

retslige patienter

hvilket ikke oprindeligt var meningen.

Dansk Psykiatrisk Selskab støtter forslaget og foreslår en yderligere præcisering af

målgruppen

Dansk Psykiatrisk Selskab

www.dpsnet.dk

Formand: Gitte Ahle, [email protected]

Sekretær: Helen Gerdrup Nielsen, [email protected]

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Kropsscannere og narkohunde

Det er en god ide at øge indsatsen for at holde stoffer og våben ude af en psykiatrisk

afdeling.

Umiddelbart synes det noget indgribende overfor både patienter og pårørende at

indføre denne form for kontrol.

Hvad angår narkohunde bør der ikke kun være tale om undersøgelse af udearealer,

men også af selve afdelingen (som man har gjort flere steder i mange år)

Dansk Psykiatrisk Selskab støtter forslaget, men ønsker en præcisering af personkred-

sen hvad angår kropsscanning.

Privathospitalers behandling af ambulante retspsykiatriske patienter

Det fremgår af lovforslaget at patienter med ambulant behandlingsdom tilknyttet pri-

vat regi

ved behov for indlæggelse skal indlægges på den regionale retspsykiatriske

afdeling.

Der bliver snarere tale om indlæggelse på de

regionale psykiatriske afdelinger.

Det der kræver ressourcer på de almenpsykiatriske afdelinger er de varetægtsfængs-

lede (ofte indlagt over 6 måneder) og de sværest syge behandlingsdømte.

Det findes ikke optimalt at en retslig patient har sit ambulante forløb i privat regi og

ved forværring/indlæggelse skal i den regionale psykiatri.

I stedet bør man tilføre de nødvendige ressourcer til varetagelse af denne specialop-

gave til de involverede regionale afdelinger.

Dansk Psykiatrisk Selskab støtter ikke forslaget

Statsligt finansierede færdigbehandlingstakster

Taksterne bør være ens for somatiske og psykiatriske patienter.

Dansk Psykiatrisk Selskab støtter forslaget

Abstinensbehandling

”Straksbehandling” af akutte abstinenser hos personer med stofmisbrug.

Der er tale om en pointering af at også sygehusansatte læger kan foretage ordination

af afhængighedsskabende lægemidler som led i lægelig misbrugsbehandling.

Dansk Psykiatrisk Selskab støtter forslaget

På Dansk Psykiatrisk Selskabs vegne

Annick Parnas

Overlæge

Lykke Pedersen

Overlæge

Side 2

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

-------------------------------------------------------------

E-posten er afsendt

: Mon Dec 17 09:33:52 CET 2018

E-posten er modtaget

: Mon Dec 17 09:33:54 CET 2018

E-posten er kontrolleret

: Mon Dec 17 09:34:02 CET 2018

-------------------------------------------------------------

E-posten var signeret.

Signaturstatus : Gyldig

Signeringscertifikat subject

: serialNumber=CVR:29190623-

UID:1166439214102+CN=Region Hovedstaden - Region Hovedstaden,O=Region

Hovedstaden // CVR:29190623,C=DK

Signeringscertifikat issuer

: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK

Signeringscertifikat serienummer : 1466081192

-------------------------------------------------------------

E-posten var krypteret.

Krypteringscertifikat subject

: serialNumber=CVR:12188668-

UID:1197449505878+CN=Sundheds- og Ældreministeriet - Ministeriet for

Sund,O=Sundheds- og Ældreministeriet // CVR:12188668,C=DK

Krypteringscertifikat issuer

: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK

Krypteringscertifikat serienummer : 1460260598

-------------------------------------------------------------

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

mm.

Maria Cecilie Kjeldsen

Tue, 18 Dec 2018 14:09:03 +0000

DEP Sundheds- og Ældreministeriet

Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen

DSRs høringssvar vedr. lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

Kære Nina

Hermed Dansk Sygeplejeråds høringssvar vedr.

Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i

psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og

koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske

patienter på privathospitaler,

m.v.)

Venlig hilsen

Maria Cecilie Kjeldsen

Konsulent

Politik og analyse

+45 4695 4217

+45 2349 9947

Sankt Annæ Plads 30,

1250 København K

+45 3315 1555

www.dsr.dk

Facebook

DSR støtter

Julemærkefonden

Se hvad pengene går til.

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Att:

med kopi til

Den 17. december 2018

Ref.: MAK/JDS

Sagsnr.:

Dansk Sygeplejeråd

Dansk Sygeplejeråds høringssvar vedr. forslag til lov om ændring

af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven,

og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og

koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde,

ambulant behandling af retspsykiatriske patienter på privathospita-

ler, m.v.)

Dansk Sygeplejeråd vil gerne takke for muligheden for at afgive hørings-

svar og har følgende bemærkninger:

Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner

Dansk Sygeplejeråd er positiv over for forslaget om, at der med lov-

forslaget fremover skal udarbejdes udskrivningsaftaler og koordinations-

planer, der bl.a. skal erstatte brugen af tvungen opfølgning, som har vist

sig at have begrænset effekt.

Vi håber, at det kan bidrage til at skabe større sammenhæng mellem

sektorerne og anbefaler at man bl.a. lader sig inspirere af de gode erfa-

ringer der er med brugen af socialsygeplejersker på flere hospitaler i so-

matikken. Dansk Sygeplejeråd mener ligeledes, at det ligeledes er vigtigt

at indtænke inddragelse af de pårørende både under og efter udskriv-

ning.

Positivt at patienter tilbydes straksbehandling for akutte abstinenser

Dansk Sygeplejeråd bakker op om, at det nu præciseres i lovgivningen,

at patienter med behandlingskrævende akutte abstinenser straks skal til-

bydes abstinensbehandling, indtil den egentlige misbrugsbehandling kan

iværksættes.

Vedr. forslaget om kropscannere og hunde

Dansk Sygeplejeråd finder det positivt, at forslaget om brugen af narko-

hunde udelukkende kan foregå på hospitalets udearealer og ikke vil

blive anvendt på selve hospitalet.

Dansk Sygeplejeråd mener, at det er afgørende at misbrugsbehandling

iværksættes som en del af en helhedsorienteret behandling

–

derfor vil

Sankt Annæ Plads 30

DK-1250 København K

mandag-torsdag 9.00-16.00

fredag 9.00-15.00

Tlf: +45 33 15 15 55

Fax: +45 33 15 24 55

www.dsr.dk

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

vi også gerne understrege, at brugen af hunde, kropsscannere mm al-

drig må blive den eneste løsning på de misbrugsproblemer der er i psy-

kiatrien. På Afdeling M på Psykiatrisk Center Sct. Hans er der ikke noget

krav om stoffrihed. Her arbejder man med en tankegang om, at krav om

fuldstændig stoffrihed ikke er foreneligt med relationel og succesfuld be-

handling. Afdelingen har stort set ingen tvangsbehandlinger.

Samtidig er vi bekymrede for, at fund af rusmiddelbesiddelse bliver ud-

skrivningsgrund for den rusmiddelafhængige patient, og at patienterne

dermed ender med at blive udskrevet for det problem, som de hen-

vendte sig for at få hjælp til.

Dansk Sygeplejeråd opfordrer ligeledes til, at der udarbejdes retningslin-

jer der beskriver hvem der skal anvende disse redskaber, hvilke kompe-

tencer der bør være til stede samt hvilke etiske overvejelser der bør

ligge til grund for brugen af narkohunde, kropsscannere mm., herunder

behandlingsrelationen mellem professionel og patient.

Vedr. ambulant behandling af retspsykiatriske patienter på privat-

hospitaler m.v.

Men lovforslaget ønsker man at åbne op for, at private institutioner kan

varetage den ambulante behandling af retspsykiatriske patienter og der-

med frigøre plads på de almindelige retspsykiatriske afdelinger. Dansk

Sygeplejeråd mener, at der bør afsættes flere ressourcer til at løfte de

kapacitetsudfordringer der er i retspsykiatrien frem for at udlicitere opga-

ven til private institutioner.

Med venlig hilsen

Grete Christensen

Formand

Side 2 af 2

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

-------------------------------------------------------------

E-posten er afsendt

: Tue Dec 18 15:09:03 CET 2018

E-posten er modtaget

: Tue Dec 18 15:09:06 CET 2018

E-posten er kontrolleret

: Tue Dec 18 15:09:11 CET 2018

-------------------------------------------------------------

E-posten var signeret.

Signaturstatus : Gyldig

Signeringscertifikat subject

: serialNumber=CVR:54928815-

UID:96263941+CN=DANSK SYGEPLEJERÅD - Dansk Sygeplejeråd,O=DANSK SYGEPLEJERÅD //

CVR:54928815,C=DK

Signeringscertifikat issuer

: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK

Signeringscertifikat serienummer : 1461464672

-------------------------------------------------------------

E-posten var krypteret.

Krypteringscertifikat subject

: serialNumber=CVR:12188668-

UID:1197449505878+CN=Sundheds- og Ældreministeriet - Ministeriet for

Sund,O=Sundheds- og Ældreministeriet // CVR:12188668,C=DK

Krypteringscertifikat issuer

: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK

Krypteringscertifikat serienummer : 1460260598

-------------------------------------------------------------

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

Kathrine Gaardsted Nielsen

Tue, 18 Dec 2018 13:47:03 +0000

DEP Sundheds- og Ældreministeriet

Nina Fjord Fromberg;[email protected].

Høringssvar

Jeg fremsender hermed Danske Fysioterapeuters høringssvar til forslag om ændring af lov om anvendelse

af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love.

Med venlig hilsen

Kathrine Gaardsted Nielsen

Politisk konsulent

__________________________________

Danske Fysioterapeuter

Holmbladsgade 70 · 2300 København S

Tlf: 3073 4859 ·

fysio.dk

__________________________________

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Høring vedr. forslag til ændring af lov om anvendelse af tvang i

psykiatrien og forskellige andre love

Sundheds- og Ældreministeriet har den 19. november 2018 sendt forslag om ændring

af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og forskellige andre love i høring. Danske

Fysioterapeuter takker for høringsmuligheden.

Vores høringssvar relaterer sig primært til § 13 a vedrørende udskrivningsaftaler og

koordinationsplaner.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at formålet med lovændringen er, at

øge omfanget af hhv. udskrivningsaftaler og koordinationsplaner for at skabe en

mere helhedsorienteret behandling gennem bedre koordineringen af

behandlingstilbuddene til psykiatriske patienter. Danske Fysioterapeuter vil gerne

rose dette formål.

Samtidig vil vi gøre opmærksom på, at det tilbage i januar 2015 blev præciseret, at

alle patienter der udskrives fra en psykiatrisk afdeling har ret til en

genoptræningsplan, såfremt de har et lægefagligt begrundet behov

. Der eksisterer

således endnu et værktøj - udover udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, som

kan bidrage til at skabe sammenhæng mellem kommunernes og regionernes tilbud

og skabe bedre rehabilitering for mennesker med en psykiatrisk sygdom.

Det er imidlertid Danske Fysioterapeuters erfaring, at der i praksis ikke skrives

genoptræningsplaner til alle de psykiatriske patienter, som har behov for det. Vi vil

derfor opfordre til, at genoptræningsplaner medtænkes i nærværende arbejde med

at skabe bedre sammenhæng i psykiatrien, således at alle relevante værktøjer

fremadrettet benyttes i tilstrækkelig omfang.

Danske Fysioterapeuter står naturligvis til rådighed for uddybning af vores

høringssvar.

Med venlig hilsen

Dato:

18-12-2018

Email:

Tlf. direkte:

33414659

Tina Lambrecht

Formand

Se ”Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner”

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

-------------------------------------------------------------

E-posten er afsendt

: Tue Dec 18 14:47:03 CET 2018

E-posten er modtaget

: Tue Dec 18 14:47:05 CET 2018

E-posten er kontrolleret

: Tue Dec 18 14:47:08 CET 2018

-------------------------------------------------------------

E-posten var signeret.

Signaturstatus : Gyldig

Signeringscertifikat subject

: serialNumber=CVR:59167111-

UID:24595923+CN=DANSKE FYSIOTERAPEUTER - FysioDanskeFysio,O=DANSKE

FYSIOTERAPEUTER // CVR:59167111,C=DK

Signeringscertifikat issuer

: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK

Signeringscertifikat serienummer : 1466279306

-------------------------------------------------------------

E-posten var krypteret.

Krypteringscertifikat subject

: serialNumber=CVR:12188668-

UID:1197449505878+CN=Sundheds- og Ældreministeriet - Ministeriet for

Sund,O=Sundheds- og Ældreministeriet // CVR:12188668,C=DK

Krypteringscertifikat issuer

: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK

Krypteringscertifikat serienummer : 1460260598

-------------------------------------------------------------

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Johanne Kure

Sent:

Tue, 18 Dec 2018 13:32:19 +0000

To:

DEP Sundheds- og Ældreministeriet

Cc:

Katrine Ring;Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen

Subject:

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i

psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskellige andre love

Hej,

Hermed Danske Patienters høringssvar ang. forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang

i psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og

koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af

retspsykiatriske patienter på privathospitaler, m.v.)

Bedste hilsner

Johanne Kure

Sundhedspolitisk konsulent

Danske Patienter & ViBIS

Kompagnistræde 22, 1.

1208 København K

Mobil: 60701909

E-mail:

Web: www.danskepatienter.dk og www.vibis.dk

------------------------------------------------------------------

Følg Danske Patienter på

Facebook

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

E-mail:

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af

tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskellige andre love

(Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, anvendelse

af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af

retspsykiatriske patienter på privathospitaler, m.v.)

Danske Patienter takker for muligheden for at kommentere på det

fremsendte materiale. Vi har følgende kommentarer:

Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner

Danske Patienter støtter forslaget om at udvide ordningen med

udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, så de gøres obligatoriske for

patienter, som modtager støtte efter kapitel V i lov om social service. Vi

kunne dog godt ønske en præcisering af, hvem der er tovholder og

ansvarlig for opfølgning på den plan, der bliver udarbejdet. Hvis

ansvarsfordelingen ikke er klart defineret, ser vi en risiko for, at ansvaret

ender hos patienten selv eller hos patientens pårørende, hvilket ikke er

optimalt.

Det beskrives i høringsmaterialet, at pårørende har stor betydning for

mennesker med psykiske lidelser, og at pårørende kan udgøre en stor

ressource i patientens forløb. Danske Patienter er som bekendt enig i den

betragtning

–

og derfor undrer vi os over, at der udelukkende lægges op

til, at de pårørende skal

orienteres

om planen (jf. side 11). Pårørende

ligger ofte inde med omfattende og vigtig viden om patienten og dennes

hverdag og ressourcer, ligesom de pårørende i mange tilfælde kommer til

at spille en vigtig rolle i forhold til koordinering og overholdelse af aftaler

mm. efter udskrivning. Mange pårørende vil også have behov for generel

viden og for at blive oplært i konkrete redskaber til håndtering af

sygdommen, før de kan være den ressource, der bliver lagt op til, at de

skal være. Derfor bør de pårørende, selvfølgelig på patientens samtykke,

så vidt muligt

–

og i det omfang, de selv ønsker det

–

være med til at

tilrettelægge den efterfølgende indsats.

Dato:

18. december 2018

Danske Patienter

Kompagnistræde 22, 1. sal

1208 København K

Tlf.: 33 41 47 60

www.danskepatienter.dk

E-mail:

Cvr-nr: 31812976

Side 1/3

Danske Patienter er paraply for patientforeningerne i Danmark. Danske Patienter har 22 medlemsforeninger, der repræsenterer 84 patientforeninger og 880.000

medlemmer: Alzheimerforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn Foreningen, Dansk Fibromyalgi-Forening, Diabetesforeningen,

Epilepsiforeningen, Gigtforeningen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS),

Lungeforeningen, Muskelsvindfonden, Nyreforeningen, Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, Polioforeningen, Psoriasisforeningen, Scleroseforeningen,

Sjældne Diagnoser og UlykkesPatientForeningen.

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

I forlængelse heraf vil vi opfordre til, at der gøres en systematisk indsats

for at afdække de pårørendes ressourcer i forhold til at kunne støtte

patienten

–

således at pårørende hverken pålægges et større eller mindre

ansvar end de magter i patientens forløb

–

og at afdække hvilke behov de

pårørende selv har for støtte, så de ikke oplever negative konsekvenser af

at være pårørende. Pårørendes støtte har stor betydning for patientens

behandlingsresultater, og støtte fra systemet i forhold til den pårørendes

egne behov kan have forebyggende virkning, bl.a. i forhold til udvikling af

sygdom hos den pårørende selv. Derfor er der stort potentiale i at

inddrage pårørende i højere grad end der er lagt op til i høringsmaterialet.

Side 2/3

Brug af kropsscannere og narkohunde

Danske Patienter er bekymrede over forslaget om at tillade brug af

kropsscannere og narkohunde i psykiatrien. Vi finder det unødigt

indgribende at indføre den slags kontrolinstanser, og vi tvivler på, at det er

de rigtige instrumenter at anvende, hvis målet er at fremme tilliden og

trygheden patient og personale imellem.

Psykiatrien har brug for et generelt kvalitetsløft, så der er mulighed for at

arbejde tværfagligt og gennemgribende med de tungeste patienter, som

med det foreliggende forslag vil blive udsat for mere kontrol og mistillid. Vi

opfordrer derfor til, at man i stedet kigger mod steder i psykiatrien, hvor

recovery, værdighed og tryghed i behandlingen står centralt, for

inspiration til behandlingsindsatserne og -stederne.

Psykiatriske færdigbehandlingsdage og ambulant behandling af

retspsykiatriske patienter

Vi vil gerne påpege vigtigheden af, at der er den rette kapacitet og de rette

kompetencer til at varetage behandlingen af de svære psykiatriske

patienter. Det er især set i relation til forslaget om at øge kommunernes

incitament for tidligere hjemtagelse af færdigbehandlede psykiatriske

patienter og forslaget om at lade regionerne indgå aftaler med private

behandlingsinstitutioner som led i den ambulante behandling af

retspsykiatriske patienter.

Kapacitet i kommunerne er ikke naturligt sikret med et økonomisk

incitament om hjemtagning. Selvom man med trappemodellen har forsøgt

at tage hensyn til, at det kan tage tid at finde det rette tilbud de

komplekse patienter, kan vi være bekymrede for, at patienter udskrives til

forkerte tilbud, fordi der ikke er ledige pladser på de kommunale

indsatser, der fagligt set giver bedst mening i det enkelte tilfælde.

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Endelig vil vi opfordre til, at man

–

for at sikre de rette kompetencer i de

private tilbud, som kan indgås aftale med jf. forslagets § 2

–

fastlægger

nogle kvalitetskriterier, som skal opfyldes forud for indgåelse af sådanne

aftaler.

Side 3/3

Med venlig hilsen

Morten Freil

Direktør

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

Ida Agnete Dalsjö

Wed, 19 Dec 2018 15:19:45 +0000

DEP Sundheds- og Ældreministeriet

Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen

Danske Regioners høringssvar om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Til Sundheds- og Ældreministeriet

Vedhæftet Danske Regioners høringssvar om ændring af lov om tvang i psykiatrien mv.

Venlig hilsen

Ida Agnete Dalsjö

Konsulent

Ledelsessekretariatet

Danske Regioner

Dampfærgevej 22

2100 København Ø

35 298368

25344040

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

19-12-2018

EMN-2018-02870

1248601

Katrine Stokholm

Høringssvar vedr. lov om ændring af anvendelse af tvang i

psykiatrien mv., sundhedsloven og forskellige andre love

Danske Regioner har haft ovenstående forslag til lov om ændring i høring.

Lovforslaget udmønter initiativer

fra Regeringens psykiatrihandlingsplan ”Vi

løfter i fællesskab” fra

8, der indeholder en række nye initiativer fordelt på

seks indsatsområder for at give en styrket og sammenhængende behandling af

mennesker med psykiske lidelser og opprioritere den indsats, der ligger før og

efter en eventuel indlæggelse i psykiatrien. De seks indsatsområder er:

- at udvide omfanget af indgåelse af udskrivningsaftaler og

koordinationsplaner,

- at afskaffe ordningen om tvungen opfølgning,

- at tilvejebringe en hjemmel til anvendelse af kropsscannere og

narkohunde,

- at tilvejebringe en hjemmel til private psykiatriske hospitalers

varetagelse af den daglige behandling af patienter med en ambulant

behandlingsdom,

- at implementere en statslig færdigbehandlingstakst i psykiatrien

- at sikre straksbehandling af akutte abstinenser.

Danske Regioners høringssvar fremsendes med forbehold for drøftelse og

godkendelse i Danske Regioners bestyrelse den 7. februar 2019. Der tages

forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget.

Der henvises i øvrigt til regionernes høringssvar i forhold til tekstnære

bemærkninger.

Udvide omfanget af indgåelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner.

Danske Regioner støtter en mere helhedsorienteret behandling af borgerne,

der skaber bedre sammenhæng for borgeren i behandlingsforløb på tværs af

sektorer. Mennesker med svær psykisk sygdom har ofte langvarige

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

REGIONER.DK

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

behandlingsforløb. Dette stiller høje krav til samarbejde og høj kvalitet på tværs

af sektorer.

I gældende ret er udskrivningsaftaler baseret på patientens frivillige medvirken,

mens der udarbejdes en koordinationsplan for patienter, der ikke ønsker at

medvirke. Med lovforslaget stilles forslag om, at overlægen bliver ansvarlig for

at indgå udskrivningsaftaler eller koordinationsplaner for patienter over 18 år,

der som følge af nedsat psykisk funktionsevne modtager støtte efter afsnit V i

serviceloven. Endvidere foreslås det, at der for øvrige patienter kan indgås

tilsvarende aftaler, hvis overlægen vurderer, at patienten ikke selv vil søge den

nødvendige behandling eller sociale tilbud. Samlet forventes dette at berøre

knap 7000 patienter årligt. Danske Regioner støtter dette forslag.

I forhold til patienternes selvbestemmelse er der behov for ensretning mellem

somatikken og psykiatrien. I det forslag om ændring af sundhedsloven (bedre

digitalt samarbejde), der er fremsat i Folketinget 13. december 2018 er

princippet, at patienterne får klarere muligheder end hidtil for at frabede sig

datadeling i forbindelse med aktuel behandling. Det gælder også selvom

resultatet er, at patienten får ringere eller ingen behandling. Danske Regioner

støtter dette princip for borgernes selvbestemmelse, og at dette princip skal

udfoldes nærmere i forhold til aktuel behandling i psykiatrien.

Danske Regioner understreger, at tværsektorielle aftaler og planer skal

understøttes af et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag om datadelingen på tværs

af sektorer og relevant lovgivning. Hvis regioner og kommuner skal kunne

videregive oplysninger til hinanden uden patientens samtykke, skal der være et

klart hjemmelsgrundlag hertil. Heri skal rækkevidden af borgerens

selvbestemmelse præciseres, herunder muligheden for at indhente eller

videregive oplysninger uden patientens samtykke. Dette er i særlig grad

nødvendigt, når området reguleres af flere love, hvilket netop er tilfældet i

forhold til udskrivningsaftaler og koordinationsplaner.

Det kan være ressourcekrævende at anmode kommunen om at videregive

oplysningerne. Endvidere kan det forsinke udskrivelsen, hvis de relevante

kommunale repræsentanter ikke kan afsætte tid og ressourcer til at mødes om

udarbejdelsen af den konkrete plan eller aftale.

Det digitalt understøttede samarbejde om borgere med svær psykisk sygdom

er ikke udviklet på samme måde som i somatikken. Danske Regioner finder

generelt, at der er behov for at styrke og intensivere digitaliseringen på

socialområdet.

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Afskaffelse af ordningen om tvungen opfølgning efter udskrivning

Alvorligt psykisk syge, som er svære at fastholde i medicinsk behandling, har

som forsøgsordning kunnet få tvungen opfølgning siden 2010. Med lovforslaget

foreslås ordningen afskaffet. Danske Regioner finder, at ordningen om tvungen

opfølgning skal bevares, da den er et godt redskab i forhold til den lille gruppe

relevante patienter. Der er derfor behov for fortsat at have hjemmel til at kunne

fastholde disse patienters kontakt til muligheden for at give dem behandling.

Dette understøtter, at patienterne opnår psykisk stabilitet. Dermed kan Danske

Regioner ikke støtte forslaget om at ophæve ordningen om tvungen opfølgning.

Bestemmelsen bør som hidtil kun bruges, når en række kriterier er opfyldt.

Dette afgrænser patientgruppen, så kun 126 personer i alt været berørt af

ordningen. Det lave antal patienter skal dog ikke begrunde et ophør af

ordningen, men understreger blot, at kriterierne er med til at afgrænse

målgruppen til de relevante patienter. Regionernes oplevelse er endvidere, at

muligheden i stigende grad bliver brugt, og derfor synes ordningen mere

relevant nu, end da den blev indført. Danske Regioner er derfor ikke enig med

Sundhedsstyrelsen i, at ordningen ikke har haft effekt.

Hvis ordningen falder bort, er der sandsynligt at patienter i denne gruppe helt

står uden kontakt til psykiatrien. Dermed er der risiko for, at patienterne bliver

til fare for sig selv eller andre. I sidste ende er der risiko for, at patienterne skal

genindlægges, i visse tilfælde med tvang.

Patienter, der får tvungen opfølgning, får allerede i dag udarbejdet

udskrivningsaftaler og koordinationsplaner. Derfor vil en øget brug af disse

aftaler og planer ikke blive et nyt redskab i at hjælpe denne snævre gruppe

patienter. Bortfald af ordningen vil således betyde, at personalet mister det

redskab, der hidtil har fastholdt disse borgeres kontakt med sundhedsvæsenet,

uden at der sættes noget nyt i stedet.

Brug af kropsscannere på afdelingerne og narkohunde på udearealer

Med lovforslaget foreslås der hjemmel til, at der uden retskendelse skal kunne

bruges kropskannere ved mistanke om, at patienter eller andre medbringer

rusmidler, medikamenter eller farlige genstande til den psykiatriske afdeling.

Endvidere foreslås der hjemmel til, at det bliver muligt at bruge narkohunde på

afdelingernes udearealer ved mistanke om rusmidler. Bestemmelsen skal

supplere den eksisterende hjemmel til, at overlægen kan beslutte at åbne og

kontrollere patientens post, at undersøge stuen og ejendele, samt at

kropsvisitere patienten ved mistanke om medikamenter, rusmidler eller farlige

genstande på en psykiatrisk afdeling.

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Danske Regioner støtter de to forslag om brug af kropsscannere og narkohunde

på psykiatriske afdelinger. Det er dog væsentligt, at kravet om mistanke ikke er

unødigt afgrænsende i forhold til brug af kropscannere, da der i visse afdelinger

kan være behov for hjemmel til generelt at undersøge patienterne og

besøgende nærmere. Brug af kropsscannere vil generelt være mere

hensigtsmæssigt end kropsvisitering, da det opleves som mindre indgribende

for patienten. Endvidere er kropsscannere i dag en udbredt sikkerheds-

foranstaltning i lufthavne mv., så borgerne er ikke længere fremmede over for

dem.

I forhold til narkohunde finder Danske Regioner, at det også skal være muligt

at bruge disse inde i bygningerne og ikke alene på udearealerne.

Hjemmel til private psykiatriske hospitalers varetagelse af den daglige

behandling af patienter med en ambulant behandlingsdom

På baggrund af stigningen i antallet af patienter med psykiske lidelser foreslås

det, at regionerne får hjemmel i lov om retspsykiatrisk behandling til at indgå

aftale med private institutioner til at behandle retspsykiatriske patienter med

en dom til ambulant behandling. Bestemmelsen vedrører ikke retspsykiatriske

patienter med dom til anbringelse eller behandling.

Den relevante patientgruppe med dom til ambulant behandling optager kun

begrænset kapacitet i psykiatrien. Forslaget vil dermed formentlig ikke få en

væsentlig effekt i forhold til at udvide kapaciteten til andre patienter.

Danske Regioner finder dog, at forslaget kan medføre en unødig skævvridning,

så de komplekse patienter behandles i regionerne og de lettere patienter i

private institutioner. Det er afgørende, at ordningen ikke kommer til at betyde,

at de private institutioner kun tager de lette opgaver, og sender borgerne til

behandling i regionen, hvis opgaven bliver vanskelig.

Implementering af en statslig færdigbehandlingstakst i psykiatrien

Danske Regioner finder det yderst uhensigtsmæssigt, at der foreslås en særlig

bestemmelse for takster for psykiatriske patienter i sundhedsloven, hvor

bopælskommunen kan opkræve betaling pr. sengedag for sygehusbehandling.

Betalingen vil maksimalt kunne udgøre 1.976 kr. (2016-niveau) pr. sengedag fra

og med syvende sengedag til og med 13. sengedag. Fra og med den 14.

sengedag er taksten 3.952. kr. (2016-niveau). Takstmodellen adskiller sig fra det

somatiske område, hvor kommunernes takst fordobles fra første til anden

indlæggelsesdag, og tredobles fra tredje indlæggelsesdag.

Danske Regioner ønsker en fælles takstmodel for det somatiske og det

psykiatriske område. Ved en justering af færdighedsbehandlingstaksten skal

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

psykiatrien ligestilles med somatikken, også i forhold til incitamenterne til at

hjemtage patienterne.

Straksbehandling af akutte abstinenser

Danske Regioner støtter bedre muligheder for at kunne igangsætte

straksbehandlinger af akutte abstinenser hos personer med stofmisbrug. I dag

er det kun læger, der er ansat ved et misbrugstilbud, der må ordinere

afhængighedsskabende lægemidler. Andre læger kan foretage enkeltstående

ordinationer som led i abstinensbehandling. Imidlertid er der behov for at

understøtte, at læger bliver bedre til at igangsætte relevant abstinens-

behandling, indtil en egentlig stofmisbrugsbehandling kan sættes i gang.

Danske Regioner støtter derfor, at der indsættes en hjemmel til straks-

ordination i autorisationsloven med behandlingskrævende akutte abstinenser.

Endvidere støtter Danske Regioner, at sygehusansatte læger også får hjemmel

til at foretage lægelig stofmisbrugsbehandling.

Venlig hilsen

Stephanie Lose

Ulla Astman

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

Pernille Ørum Walther

Tue, 18 Dec 2018 12:44:38 +0000

DEP Sundheds- og Ældreministeriet

Katrine Ring;Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen;[email protected]

Høringssvar - Datatilsynet

Til Sunds- og Ældreministeriet

Cc.: Justitsministeriets Lovafdeling

Vedlagt er høringssvar fra Datatilsynet vedr. Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i

psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og

koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske

patienter på privathospitaler, m.v.).

Der henvises til ministeriets sagsnr. 1806472.

Med venlig hilsen

Pernille Ørum Walther

Fuldmægtig, cand.jur.

ATATILSYNET

Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K

Tlf.: +45 3319 3200

E-mail: [email protected]

Internet: www.datatilsynet.dk

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Sendt til:

Cc:

18. december 2018

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail dt@datatilsy-

net.dk

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2018-11-0156

Dok.nr. 52725

Sagsbehandler

Pernille Walther

Vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af

tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskellige andre love (Udar-

bejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, anvendelse af

kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske

patienter på privathospitaler mv.)

Ved brev af 19. november 2018 har Sundheds- og Ældreministeriet anmodet

om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til

lovforslag.

Indledningsvis kan Datatilsynet oplyse, at databeskyttelsesforordningen

ifølge dennes artikel 2, stk. 1, finder anvendelse på behandling af

personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk

databehandling,

på

anden

ikke-automatisk

behandling

personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Datatilsynet har følgende bemærkninger til udkastet til lovforslag:

1. Ændring af psykiatrilovens § 13 a

Sundheds- og Ældreministeriet foreslår følgende ændring af psykiatrilovens §

13 a, stk. 1 og 2:

"§

13 a.

Overlægen har ansvaret for, at der for patienter, som modtager støtte i henhold til

afsnit V i lov om social service som følge af nedsat psykisk funktionsevne, efter

udskrivning indgås en udskrivningsaftale mellem patienten og den psykiatriske afdeling

samt de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. om de

behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten.

Stk. 2.

Hvis en patient, der ikke er omfattet af stk. 1, må antages ikke selv at ville søge den

behandling eller de sociale tilbud, der er nødvendige for patientens helbred, har overlægen

ansvaret for, at der efter udskrivning indgås en udskrivningsaftale mellem patienten og

den psykiatriske afdeling samt de relevante myndigheder, privatpraktiserende

sundhedspersoner m.fl. om de behandlingsmæssige og sociale tilbud.”

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling

af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databe-

skyttelse).

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreministeriet ønsker med de foreslåede ændringer af psykia-

trilovens § 13 a, at øge antallet af udskrivningsaftaler eller koordinationspla-

ner i forbindelse med udskrivning af psykiatriske patienter.

Det fremgår af de generelle lovbemærkninger, at udskrivningsaftalerne som

minimum indeholder bl.a. oplysninger om diagnoser, plan for den påtænkte

behandling og sociale foranstaltninger. Udskrivningsaftalen indgås mellem

patienten og den psykiatriske afdeling samt de øvrige relevante myndigheder,

privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. Der stilles samme indholdsmæs-

sige krav til en koordinationsplan, som indgås uden patientens medvirken,

som til en udskrivningsaftale, der indgås med patientens medvirken. Der til-

sigtes ikke med lovforslaget ændringer i udskrivningsaftalerne og koordina-

tionsplanernes indhold eller form.

Det følger af psykiatrilovens § 13 c, at der kan udveksles oplysninger om en

patients rent private forhold mellem den psykiatriske afdeling og andre myn-

digheder, privatpraktiserede sundhedspersoner m.fl., hvis det må anses for

nødvendig af hensyn til indgåelse af og tilsyn med overholdelse af en udskriv-

ningsaftale eller koordinationsplan.

Datatilsynet bemærker, at enhver behandling af personoplysninger omfattet af

databeskyttelsesreglerne forudsætter, at behandlingsreglerne i databeskyttel-

sesforordningen, databeskyttelsesloven eller særregler fastsat inden for ram-

merne af databeskyttelsesforordningen iagttages. Endvidere skal de grundlæg-

gende behandlingsprincipper i databeskyttelsesforordningens artikel 5 iagtta-

ges.

Sundheds- og Ældreministeriet ses ikke i udkastet til lovbemærkningerne at

behandle forholdet til databeskyttelsesretten.

Datatilsynet skal på den baggrund opfordre Sundheds- og Ældreministeriet til

i lovbemærkningerne at forholde sig til behandlingsgrundlaget efter databe-

skyttelsesforordningen og/eller databeskyttelsesloven, for så vidt angår den

behandling af personoplysninger, herunder helbredsoplysninger, der sker i

tilknytning til udskrivningsaftaler og koordinationsaftaler. Det gælder både i

forhold til registrering af oplysningerne og videregivelse til andre myndighe-

der og privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl.

For så vidt angår de grundlæggende principper i databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 5, skal Datatilsynet i forhold til indholdet i udskrivningsaftalerne

og koordinationsplanerne særligt henlede opmærksomheden på bestemmel-

sens stk. 1, litra c, hvorefter personoplysninger skal være tilstrækkelige, rele-

vante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil

de behandles (princippet om dataminimering).

2. Anvendelse af kropsscannere

Med lovforslaget vil der i psykiatrilovens § 19 a, stk. 6, blive skabt mulighed

for at anvende kropscannere i forbindelse med undersøgelse af patienter eller

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

andre, der søger adgang til psykiatriske afdelinger med henblik på finde medi-

kamenter, rusmidler eller farlige genstande.

I den foreslåede bestemmelses stk. 7 bemyndiges sundhedsministeren til at

fastætte nærmere regler om anvendelse af kropsscannere. Bemyndigelsen har

bl.a. til formål at give sundhedsministeren mulighed for at fastætte regler om

behandlingen af de indsamlede oplysninger, f.eks. i forhold til registrering og

opbevaring.

Datatilsynet bemærker, at databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-

ven skal iagttages ved behandling af personoplysninger, herunder de grund-

læggende behandlingsprincipper, behandlingsreglerne, reglerne om de regi-

streredes rettigheder og reglerne for behandlingssikkerhed.

Datatilsynet skal for god ordens skyld bemærke, at tilsynet forventer at blive

hørt forud for udstedelse af en eventuel bekendtgørelse, som indebærer be-

handling af personoplysninger, jf. databeskyttelseslovens § 28.

3. Aftale med private institutioner om behandlingen af retspsykiatriske

patienter med en ambulant behandlingsdom

Med den foreslåede ændring af § 1 i lov om retspsykiatrisk behandling m.v.

vil der blive skabt hjemmel til, at regionerne kan indgå overenskomst med

eller på anden måde benytte private institutioner som led i varetagelsen af

behandlingen af visse retspsykiatriske patienter.

Videre foreslås indsat en bestemmelse i § 1, stk. 3, hvorefter sundhedsmini-

steren kan fastsætte nærmere regler om regionernes benyttelse af institutioner

som nævnt i stk. 2.

Ifølge de generelle lovbemærkninger svarer den foreslåede ændring til sund-

hedslovens § 75, stk. 2. Regionerne får således samme mulighed for at an-

vende private institutioner, som på det øvrige sundhedsområde.

Datatilsynet skal understrege, at regionerne i forbindelse med indgåelse af

overenskomster skal tage højde for de databeskyttelsesretlige regler for så vidt

angår den behandling af personoplysninger, som følger af overenskomsten.

Tilsvarende hvis regionerne på anden måde benytter private institutioner ved

behandlingen af retspsykiatriske patienter, skal behandlingen af personoplys-

ninger ske inden for rammerne af databeskyttelsesretten.

For så vidt angår den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse skal Datatilsynet

ligeledes som ovenfor i afsnit 2 henvise til pligten til at indhente tilsynets ud-

talelse efter databeskyttelseslovens § 28.

Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Pernille Walther

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

Mette Schultz

Tue, 18 Dec 2018 13:48:21 -0300

DEP Sundheds- og Ældreministeriet

Katrine Ring;Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen

Vs: Høring af lovforslag - frist den 18. december 2018 (Nanoq - ID nr.: 9643701)

Kære Sundheds- og Ældreministeriet,

I denne mail er vedhæftet Departementet for Sundheds høringssvar til nedennævnte udkast til forslag til lov.

Inussiarnersumik Inuulluaqqusillunga -

Med venlig hilsen - Best regards

Mette Schultz

Inatsisileritooq - Jurist - Legal Officer

Peqqissutsimut Naalakkersusisoqarfik -

Departementet for Sundhed - Ministry of Health

P.O. Box 1130. 3900 Nuuk

Oq./Tel.: +299 34 66 77

www.naalakkersuisut.gl

1-DEP Erhvervs- og Vækstministeriets officielle postkasse ([email protected]), Rigspolitiet

([email protected]), Rigsadvokaten

([email protected]),

([email protected]),

Lægemiddelstyrelsen DKMA ([email protected]), Institut for Menneskerettigheder

([email protected]), Statsministeriet

Formandens Departement ([email protected]),

([email protected]),

([email protected]), Det Etiske Råd kontakt ([email protected]), DKetik

Institutionspostkasse ([email protected]),

([email protected]), Finansministeriet

([email protected]), BM Postkasse ([email protected]), 1 - KFST Officiel hovedpostkasse ([email protected]),

'[email protected]' ([email protected]),

Cc:

DEP Alle ministersekretærer ([email protected]), Katrine Ring ([email protected]), Sabine

Godsvig Laursen ([email protected])

Fra:

Nina Fjord Fromberg ([email protected])

Titel:

Høring af lovforslag - frist den 18. december 2018

Sendt

19-11-2018 12:42:45

Til:

Hermed fremsendes vedhæftet høringsbrev og udkast til forslag om ændring af lov om anvendelse

af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af

udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde,

ambulant behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler, m.v.).

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Lovforslaget er dags dato sendt i offentlig høring med frist senest tirsdag den 18. december 2018

kl. 12.00.

Eventuelle bemærkninger bedes senest denne dato sendt til

med kopi til

[email protected].

Med venlig hilsen

Nina Fjord Fromberg

Specialkonsulent, Sundhedsjura og Psykiatri

Direkte tlf.: 72 26 95 91

Mobil: 30 61 18 32

Mail:

Sundheds- og Ældreministeriet

●

Holbergsgade 6

●

1057 København K

●

Tlf. 7226 9000

●

Fax 7226 9001

●

www.sum.dk

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

Ulla Hybel

Wed, 12 Dec 2018 14:26:01 +0100

DEP Sundheds- og Ældreministeriet

Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen

Det Etiske Råds høringssvar

Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v,

sundhedsloven, og forskellige andre love (udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner,

anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske patienter på

privathospitaler m.v.)

Hermed fremsendes rådets høringssvar.

Med venlig hilsen

Ulla Hybel

Chefkonsulent og projektleder

Cand.jur., ph.d.

Fællessekretariatet

Det Etiske Råd og

National Videnskabsetisk Komité

Ørestads Boulevard 5

Bygning 37K, st.

2300 København S

M: +45 72 21 68 66

www.etiskraad.dk

www.nvk.dk

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Kopi til [email protected] og [email protected]

Dato:

12. december 2018

Sagsnr.:

1809880

Dok.nr.:

770810

Sagsbeh.:

UH.DKETIK

Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i

psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love

(Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner,

anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant

behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler, m.v.)

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Rådets

bemærkninger fremgår af det følgende.

Tvungen opfølgning, udskrivningsaftaler og koordinationsplaner

Det Etiske Råd noterer sig, at ordningen med tvungen opfølgning ophører, og at

indgåelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner opprioriteres i forhold til

de grupper af patienter med psykisk sygdom, som oplever særlige udfordringer

på baggrund af nedsat psykisk funktionsevne. Rådet bifalder disse tiltag.

Kropsscannere

I forhold til forslaget om hjemmel til, at der på alle psykiatriske afdelinger kan

anvendes kropsscannere ved mistanke om, at der medbringes medikamenter,

rusmidler eller farlige genstande på afdelingerne, er rådet usikker på, om dette

er hensigtsmæssigt. Det er et dilemma.

På den ene side er det af stor vigtighed, at disse ting ikke kommer ind på de

psykiatriske afdelinger, og sådanne tiltag vil måske have en vis effekt herpå.

Omvendt kan det give en øget stigmatisering omkring de psykiatriske afdelinger,

og for nogle pårørende vil det antagelig opleves grænseoverskridende at skulle

gennem en kropsscanner ved besøg på afdelingen.

Det er rådets opfattelse, at særligt relationen til de pårørende er af stor

betydning for en patient med psykisk sygdom, men desværre ses ofte at de

pårørende ikke magter at blive ved med at holde kontakten. Rådet ser en vis

risiko for, at denne sårbare relation yderligere belastes, hvis de pårørende også

skal gennem en kropsscanning ved besøg på afdelingen. Rådet mener på den

Det Etiske Råd

Ørestads Boulevard 5

Bygning 37K, st.

2300 København S

www.etiskraad.dk

Side

1 / 4

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

baggrund, at der forud for en beslutning om kropsscanning af besøgende som

det mindste skal foreligge

begrundet mistanke

om, at der indføres de nævnte

genstande i afdelingen.

Færdigbehandlingstakst

Lovforslaget skal styrke kommuners økonomiske incitament til at hjemtage

borgere efter endt behandling. Rådet finder det som udgangspunkt positivt, hvis

dette bidrager til, at færdigbehandlede patienter hurtigst muligt kan få en

normal hverdag i egen bolig op at stå. Omvendt er det uhyre vigtigt, at patienten

kommer ud til ordnede forhold og en passende bolig. Sker dette ikke, vil risikoen

for tilbagefald antagelig være stor.

Det anføres i forslagets bemærkninger, at det drejer sig om en relativt lille andel

af patienter, der har færdigbehandlingsdage, men at disse forløb til gengæld er

langvarige. Ca. 10 % af forløbene med færdigbehandlingsdage varer således

mere end 100 dage. Disse tal kunne tyde på, at en lille gruppe af patienter er

vanskelige at udsluse i passende tilbud. Hvis årsagen til, at patienterne ikke

sendes hjem, først og fremmest er mangel på passende boliger til målgruppen,

vil rådet derfor være betænkelig ved, at der lægges et øget økonomisk pres på

kommunerne for at hjemtage patienterne.

Privathospitaler i retspsykiatrien

Der stilles i udkastet forslag om, at privathospitaler skal kunne varetage den

daglige behandling af patienter med ambulant behandlingsdom. Det anføres i

høringsbrevet, at formålet er at sikre en bedre udnyttelse af kapaciteten på

privathospitaler.

Et stor flertal af rådets medlemmer er grundlæggende imod forslaget.

Disse medlemmer har forskellige begrundelser for deres holdning.

Nogle af medlemmerne er betænkelige ved at lægge dele af retspsykiatrien ud i

privat regi. Specielt for retspsykiatrien gælder, at der sker fuldbyrdelse af retlige

afgørelser. Disse medlemmer mener ikke, at dette er et anliggende for en privat

virksomhed.

For nogle af rådets medlemmer har det haft betydning for deres stillingtagen til

forslaget, at der i dag er mangel på speciallæger inden for psykiatrien. Disse

medlemmer mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at udvide kapaciteten på

psykiatriske privathospitaler, hvis dette kan medføre en endnu større mangel på

det lægelige speciale på de offentlige hospitaler.

For andre medlemmer er det ikke afgørende for deres holdning, om

behandlingen varetages i det offentlige eller i det private. Det afgørende for

deres stillingtagen er derimod, om de private enheder må forventes at kunne

Side

2 / 4

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

imødekomme de behov, som patienter med dom til behandling må antages at

have.

Gruppen af retspsykiatriske patienter spænder vidt med mange forskellige

udfordringer og problematikker. For manges vedkommende vil det dreje sig om

ressourcesvage mennesker med komplekse tilstande. Efter medlemmernes

opfattelse skal der skabes de bedst mulige vilkår for sammenhængende

patientforløb for denne gruppe af patienter, bl.a. skal de have let ved at komme i

kontakt med behandlere fra forskellige specialer for at opnå det bedst mulige

tilbud. Medlemmerne har vanskeligt ved at se, at disse behov for nem adgang til

tværfaglig behandling kan dækkes i små/mindre private behandlingsenheder.

Medlemmerne har herunder også lagt vægt på, at patienter med dom til

behandling ikke har mulighed for at fravælge det behandlingstilbud, de får.

Desuden er de i en særlig sårbar position i forhold til deres behandlere, da

relationen har en betydning for deres fremtid ud over det rent sygdomsmæssige.

Andre patienter kan fravælge et utilstrækkeligt eller dårligt behandlingstilbud

ved at søge et andet sted hen, men denne mulighed har denne gruppe af

patienter ikke.

2 medlemmer af rådet går ind for forslaget om at åbne op for adgang til at

benytte private institutioner i den ambulante behandling af retspsykiatriske

patienter.

For disse medlemmer har det ikke særskilt betydning, om et behandlingstilbud

ligger i det private eller det offentlige, da medlemmerne har det udgangspunkt,

at private tilbud kan være et godt supplement til de tilbud, der kan gives af det

offentlige sundhedsvæsen.

Medlemmerne er enige i, at behandlingen af denne patientgruppe skal

imødekomme de særlige behov for tværfagligt samarbejde, som patientgruppen

har. Medlemmerne mener, at det først og fremmest er en lægefaglig opgave at

give et passende behandlingstilbud. Om dette tilbud ligger i det offentlige eller i

det private mener medlemmerne som nævnt ovenfor ikke er det afgørende, da

det vil være en konkret vurdering i forhold til den enkelte patient.

Afsluttende bemærkninger

Det Etiske Råd erkender, at det er en vanskelig balancegang at varetage både de

retspsykiatriske patienters og de almindelige psykiatriske patienters tarv. Der er

pres på psykiatrien, og retspsykiatrien fylder mere og mere. Der ses en udvikling,

hvor antallet af retspsykiatriske patienter er stigende. De psykiatriske afdelinger

må afgive flere og flere pladser til patienter med dom – uanset andre patienter

måske anses for mere behandlingskrævende. Dette kan skabe en (urimelig)

negativ holdning til disse patienter. Det er mennesker, som efter samfundets

Side

3 / 4

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

opfattelse ikke kan gøre for deres (kriminelle) handlinger, og som samfundet

derfor har en pligt til at tage sig af og modtage til behandling af deres sygdom.

Efter rådets opfattelse bør det politiske fokus i høj grad rettes mod at forebygge,

at psykisk sårbare mennesker kriminaliseres.

Med venlig hilsen

på Det Etiske Råds vegne

Gorm Greisen

Formand

Side

4 / 4

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

2018 (vs LHV)

DSAM

Tue, 18 Dec 2018 07:56:52 +0000

DEP Sundheds- og Ældreministeriet

Katrine Ring;Nina Fjord Fromberg;Lotte Hvas;Sabine Godsvig Laursen

SV: H126-2018 Høring af lovforslag om tvang i psykiatrien - frist den 18. december

Til Sundheds- og Ældreministeriet

Hermed DSAM’s bemærkninger til udkast til forslag om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner,

anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske patienter på

privathospitaler, m.v.).

Bedste hilsner

Annette Gehrs

Annette Gehrs, sekretær

Dansk Selskab for Almen Medicin

Stockholmsgade 55, 2100 Kbh Ø

T: 7070 7431 - M: 3151 7131

[email protected] - www.dsam.dk

Følg os på Facebook

abonner på vores nyhedsbreve

Fra:

Nina Fjord Fromberg

<[email protected]>

Sendt:

19. november 2018 16:42

Til:

Emne:

Høring af lovforslag - frist den 18. december 2018 (vs LHV)

Til høringsparterne, jf. vedhæftede liste.

Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til forslag om ændring af lov om anvendelse af tvang i

psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og

koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske

patienter på privathospitaler, m.v.).

Evt. bemærkninger bedes sendt til

med kopi til

senest tirsdag den 18. december 2018 kl. 12.00.

Med venlig hilsen

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Nina Fjord Fromberg

Specialkonsulent, Sundhedsjura og Psykiatri

Direkte tlf.: 72 26 95 91

Mobil: 30 61 18 32

Mail:

Sundheds- og Ældreministeriet

●

Holbergsgade 6

●

1057 København K

●

Tlf. 7226 9000

●

Fax 7226 9001

●

www.sum.dk

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

18. december 2018

DSAM’s høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af

tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskellige andre love (udarbejdelse af

udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narko-

hunde, ambulant behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler m.v.)

DSAM takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende ovenstående for-

slag.

Det er især forslaget om udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, der har betyd-

ning for de praktiserende læger, og vi vil derfor udelukkende kommentere på denne

del af lovforslaget.

Overordnet erklærer DSAM sig enig i baggrunden for forslaget, der handler om at

løfte kvaliteten og sikre sammenhængen i forbindelse med behandling af mennesker

med psykiske lidelser.

Det anføres, at

”indsatsen for mennesker med psykiske lidelser opprioriteres og styr-

kes. Særligt for mennesker med svære psykiske lidelser er der behov for en styrket ind-

sats for at undgå usammenhængende behandlingsforløb, genindlæggelser og høj

overdødelighed,”

hvilket DSAM til fulde bakker op om.

Vores bekymring er, om indsatsen er tilstrækkelig for at løse problemet, så længe det

kun handler om at øge antallet af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner og ikke

indholdet og den kommunale forpligtelse til, at aftalerne overholdes. Vi er også be-

kymrede for, om der følger tilstrækkelige ressourcer med til at løse den store opgave,

der lægges op til, hvor der anføres: ”Mennesker

med svære psykiske lidelser søger

ofte ikke på eget initiativ den nødvendige behandling eller sociale tilbud efter udskriv-

ning, og de kan derfor ofte blive tabt i overgangen mellem forskellige behandlingsin-

stanser. Denne gruppe er karakteriseret ved et sammenfald af meget tunge psykiatri-

ske og sociale problemer, ligesom gruppen ofte er kendetegnet ved en kombination af

alvorlig sindslidelse og misbrug, manglende sygdomserkendelse og modstand over for

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

behandling. Patienterne vil desuden ofte være uden sociale kontakter, hvorfor der er

endnu større risiko for, at ingen vil bemærke, eller først på et meget sent tidspunkt vil

bemærke, at patienterne er faldet ud af behandlingssystemet efter udskrivning.”

Det anføres tydeligt, at ansvaret for udskrivningsaftalen er placeret hos overlægen

med det behandlingsmæssige ansvar på den afdeling, hvor patienten er indlagt. Sam-

tidig beskrives, at

aftalerne indgås mellem patienten og den psykiatriske afdeling

samt de øvrige relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner

m.fl.

(vores markering)

I DSAM savner vi en tydeliggørelse af, hvad dette betyder for den ”privatpraktise-

rende sundhedsperson”, og hvordan man kan sikre sig, at samarbejdspartnerne føler

medejerskab til aftalen. Vi er bekymrede for, om man risikerer, at overlægen – fx

pga. travlhed – laver aftalerne uden at inddrage samarbejdspartnerne, og i højere

grad blot foreslår, hvad andre forventes at gøre.

Samtidig kan vi være bekymrede for, om der følger tilstrækkelige tidsmæssige res-

sourcer med forslaget, så resultatet ikke bliver, at overlægerne får endnu mindre tid

med patienterne pga. administrative funktioner, ligesom det er vigtigt, at de praktise-

rende læger, der skal følge op på aftalerne, får mulighed for at bidrage i den grad, der

ønskes.

Vi vil derfor kraftigt anbefale, at der foretages en nøje evaluering af lovforslagets ef-

fekter, dels for de involverede patienter men også for de sundhedspersoner, der skal

sørge for, at sektorovergangene sker mere hensigtsmæssigt.

Med venlig hilsen

Anders Beich

Formand, Dansk Selskab for Almen Medicin

Stockholmsgade 55, st.

2100 København Ø

T: 7070 7431

www.dsam.dk

Side 2 af 2

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Maj Fjordside

Sent:

Tue, 18 Dec 2018 13:08:11 +0100

To:

DEP Sundheds- og Ældreministeriet;Katrine Ring;Sabine Godsvig Laursen

Subject:

Ergoterapeutforeningens høringssvar vedr. lov om udarbejdelse af udskrivnings- og

koordinationsplaner m.m. i høring (Id nr.: 1171557)

Til rette vedkommende

Hermed Ergoterapeutforeningens høringssvar vedr. lov om ændring af lov om anvendelse af tvang

i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og

koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af

retspsykiatriske patienter på privathospitaler, m.v.)

Med venlig hilsen

Maj Fjordside

Konsulent

Ergoterapeutforeningen

Nørrevoldgade 90, 1

DK-1358 København K

Tlf: 88 82 62 70

Direkte: 53364923

etf.dk

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Til Sundheds- og Ældreministeriet

Ergoterapeutforeningen

Nørre Voldgade 90

DK-1358 København K

Tlf: +45 88 82 62 70

Fax: +45 33 41 47 10

cvr nr. 19 12 11 19

etf.dk

Den 18. december 2018

Ref.: MF

E-mail: [email protected]

Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i

psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love

(Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner,

anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant

behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler,

m.v.)

Sundheds- og Ældreministeriet har den 19. november 2018 sendt udkast til for-

slag til ændring af lov om udarbejdelse af udskrivnings- og koordinationsplaner

m.m. i høring. Ergoterapeutforeningen takker for muligheden for at kommentere

lovforslaget.

Ergoterapeutforeningen støtter forslaget om, at der

skal

indgås udskrivningsafta-

ler og koordinationsplaner for alle voksne indlagte psykiatriske patienter. Det er

vigtigt, at sammenhængen mellem indsatserne i regioner og kommuner styrkes.

Vi mener stadig, at der er behov for et økonomisk løft af psykiatrien, så menne-

sker med psykiske lidelser reelt ligestilles med mennesker med somatiske lidel-

ser.

Ergoterapeutforeningen står gerne til rådighed med uddybning af dette hørings-

svar.

Med venlig hilsen

Tina Nør Langager

Formand for Ergoterapeutforeningen

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

-------------------------------------------------------------

E-posten er afsendt

: Tue Dec 18 13:08:11 CET 2018

E-posten er modtaget

: Tue Dec 18 13:09:09 CET 2018

E-posten er kontrolleret

: Tue Dec 18 13:09:13 CET 2018

-------------------------------------------------------------

E-posten var signeret.

Signaturstatus : Gyldig

Signeringscertifikat subject

: serialNumber=CVR:19121119-

UID:99090250+CN=ERGOTERAPEUTFORENINGEN - Etf,O=ERGOTERAPEUTFORENINGEN //

CVR:19121119,C=DK

Signeringscertifikat issuer

: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK

Signeringscertifikat serienummer : 1466794656

-------------------------------------------------------------

E-posten var krypteret.

Krypteringscertifikat subject

: serialNumber=CVR:12188668-

UID:1197449505878+CN=Sundheds- og Ældreministeriet - Ministeriet for

Sund,O=Sundheds- og Ældreministeriet // CVR:12188668,C=DK

Krypteringscertifikat issuer

: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK

Krypteringscertifikat serienummer : 1460260598

-------------------------------------------------------------

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

Lars Petersen

Tue, 18 Dec 2018 15:41:27 +0100

Nina Fjord Fromberg

VS: Udkast til lovforslag om bl. straksbehandling af akutte abstinenser

Kære Nina

Denne skulle du vist have haft.

Mvh. Lars

Fra:

Astrid Bay <[email protected]>

Sendt:

18. december 2018 15:37

Til:

Lars Petersen <[email protected]>

Cc:

'Birgitte Ehlers' <[email protected]>; 'Bjarne Elholm' <[email protected]>; 'Dorthe

Sandholdt' <[email protected]>; 'Mette Gyldsø' <[email protected]>; 'Mette Gyldsø'

<[email protected]>; 'Nina Brünès' <[email protected]>; 'Nina Brünès' <[email protected]>;

'Sidsel Sejr' <[email protected]>; 'Sidsel Sejr' <[email protected]>; 'Signe Koba Larsen'

<[email protected]>; 'Signe Koba Larsen' <[email protected]>; Jannigje Van der Veen

<[email protected]>

Emne:

Udkast til lovforslag om bl. straksbehandling af akutte abstinenser

Kære Lars.

Hermed fremsendes høringssvar fra Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje. Vi takker for muligheden for at

give høringssvar og ser frem til det endelige lovforslags vedtagelse.

Mange hilsner

Bestyrelsen for Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje

Mange hilsner

Astrid Bay

Klinisk udviklingssygeplejerske

Center for Rusmiddelbehandling København

_______________________________

KØBENHAVNS KOMMUNE

Socialforvaltningen

Borgercenter Voksne

Oehlenschlægersgade 17, 2.

1663 København V.

Tlf: +45 40 22 46 64

Email:

[email protected], [email protected]; [email protected]

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

18. december 2018

Høring vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.,

sundhedsloven og forskellige andre love.

Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje takker for høringen og vurderer overordnet set udkastet

positivt set i et misbrugsfagligt perspektiv.

I det følgende vil vi uddybe vores kommentarer og anbefalinger.

Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner

Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje bifalder forslaget omkring konsekvent udfærdigelse af

udskrivningsaftaler eller koordinationsplaner for alle patienter, der modtager støtte i henhold til

servicelovens afsnit V. Selskabet vurderer, at denne indsats vil bidrage til øget sammenhæng i

behandlingen på tværs af sektorer. Selskabet ser ligeledes, at man med fordel samtidig kunne

indtænke målrettede forløbsprogrammer til disse patienter.

Dog vil udfærdigelsen af disse kræve tid og ressourcer samt overblik og koordination fra såvel

psykiatriens side som fra de kommunale tilbud og rusmiddelbehandlingens side, hvis de skal have

en effekt til gavn for den enkelte borger. For konstruktiv håndtering af dette kunne man lade sig

inspirere af Amager Psykiatrisk Center, hvor der eksempelvis er ansat en tovholder til disse

opgaver, og dette har en tydelig positiv effekt. Man kunne ligeledes skele til socialsygeplejerskerne

i somatisk regi på flere af landets hospitaler. Disse har bl.a. til opgave at sikre at såvel

indlæggelsesforløb som udskrivning og viderebehandling sikres i samarbejde med kommunen.

Tvungen opfølgning efter udskrivning

Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje vurderer, at med afskaffelsen af ordningen om tvungen

opfølgning efter udskrivning, understreges vigtigheden af, at der iværksættes en indsats ift at sikre

at der er en høj kvalitet og sammenhæng mellem sektorer ifm de udskrivningsaftaler og

koordinationsplaner, der udformes.

Brug af kropsscannere og narkohunde ifm mistanke om medikamenter, rusmidler eller

farlige genstande på den psykiatriske afdeling

Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje stiller sig undrende ift. behovet og formålet med brugen af

kropsscannere og narkohunde til afsøgning for medikamenter og rusmidler. Selskabet anbefaler at

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

man vægter disse tiltag ift. de skadevirkninger iværksættelsen vil have for tilliden og

behandlingsrelationen mellem professionel og patient før lovforslaget godkendes.

I forlængelse heraf henstiller Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje til, at man holder det potentielt

selvskadende skarpt adskilt fra det, der kan skade andre (adskiller medikamenter og rusmidler fra

våben) ift. de konsekvenser, man påtænker for evt. fund af disse genstande.

Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje er bekymret for, at fund af rusmiddelbesiddelse bliver

udskrivningsgrund for den rusmiddelafhængige patient, og at patienterne dermed ender med at blive

udskrevet for det problem, som de henvendte sig for at få hjælp til.

Sikring af straksbehandling af akutte abstinenser hos personer med et stofmisbrug og

tilvejebringelse af et udtrykkeligt hjemmelsgrundlag for sygehusansatte lægers foretagelse af

lægelig stofmisbrugsbehandling

Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje vurderer forslaget om sikring af straksbehandling af akutte

abstinenser meget positivt. Det ses som en klar forbedring af den rusmiddelafhængiges behandling,

at man til enhver tid kan få hjælp til behandling af abstinenser.

Det er dog vigtigt at teksten understreger helt entydigt, at man som sygehuslæge kan opstarte

substitutionsbehandling samt at det indskærpes at abstinenstilstande kan være fluktuerende og selv

lette abstinenser kan udvikle sig til stærke og alvorlige abstinenser over tid. Derfor bør alle

abstinenser behandles.

Fagligt selskab for Addiktiv Sygepleje anbefaler derfor også, at man ikke laver denne opdeling

mellem alkoholabstinenser som behandlingskrævende og opioid eller andre rusmidlers

abstinenssymptomer som ”ikke nødvendigvis”-behandlingskrævende (s. 25).

For at sikre en sammenhængende indsats i borgerens rusmiddelbehandling, vil det endvidere være

afgørende at det sikres, at der er implementeret en ensartet og sikker kommunikationsgang mellem

kommune, rusmiddelbehandling og hospitalsvæsen.

Selskabet vurderer, at sikring af straksbehandling af akutte abstinenser vil kræve en anselig faglig

kompetenceudvikling for at klæde det sundhedsfaglige personale i hospitalssektoren på til opgaven.

Selskabet foreslår, at man imødegår denne opgave vha. en certificering af behandlersygeplejersker

til abstinensbehandling. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje vil i den anledning gerne stille sig

til rådighed ift. udformning og indhold af en sådan certificering.

Med venlig hilsen

Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

-------------------------------------------------------------

E-posten er afsendt

: Tue Dec 18 15:36:52 CET 2018

E-posten er modtaget

: Tue Dec 18 15:36:55 CET 2018

E-posten er kontrolleret

: Tue Dec 18 15:37:08 CET 2018

-------------------------------------------------------------

E-posten var signeret.

Signaturstatus : Gyldig

Signeringscertifikat subject

: serialNumber=CVR:64942212-

UID:93004865+CN=KØBENHAVNS KOMMUNE - KS Sikkerpost,O=KØBENHAVNS KOMMUNE //

CVR:64942212,C=DK

Signeringscertifikat issuer

: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK

Signeringscertifikat serienummer : 1463174462

-------------------------------------------------------------

E-posten var krypteret.

Krypteringscertifikat subject

: serialNumber=CVR:12188668-

UID:1197449505878+CN=Sundheds- og Ældreministeriet - Ministeriet for

Sund,O=Sundheds- og Ældreministeriet // CVR:12188668,C=DK

Krypteringscertifikat issuer

: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK

Krypteringscertifikat serienummer : 1460260598

-------------------------------------------------------------

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

Karin Raahauge

Thu, 13 Dec 2018 09:58:01 +0000

DEP Sundheds- og Ældreministeriet

Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen

sagnr. 1806472 doknr.730807

Til Sundheds- og ældreministeriet.

FLOR, Forening af ledere for offentlig rusmiddelbehandling er via Sundheds- og ældreministeriet

blevet gjort opmærksom på:

”Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og

forskellige andre love….” er i høring.

Ift. det udsendte har FLOR ingen bemærkninger.

Det imødeses med tilfredshed, at der i regi af autorisationsloven stilles forslag om, at personer

med et stofmisbrug og med akutte behandlingskrævende abstinenser i henhold til

autorisationsloven straks tilbydes abstinensbehandling, indtil den egentlige lægelige

stofmisbrugsbehandling kan iværksættes.

FLOR vil gerne på høringslisten i anliggender vedrørende offentlig rusmiddelbehandling.

Venlig hilsen

Karin Raahauge

Centerleder

Socialafdelingen

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet

Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter

Peter Bangs Vej 32, 1.

DK - 2000 Frederiksberg

Telefon: +45 38213901

Mobil: +45 28983900

www.frederiksberg.dk

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

-------------------------------------------------------------

E-posten er afsendt

: Thu Dec 13 10:58:01 CET 2018

E-posten er modtaget

: Thu Dec 13 10:58:02 CET 2018

E-posten er kontrolleret

: Thu Dec 13 10:58:09 CET 2018

-------------------------------------------------------------

E-posten var signeret.

Signaturstatus : Gyldig

Signeringscertifikat subject

: CN=FREDERIKSBERG KOMMUNE -

BSC+serialNumber=CVR:11259979-UID:1219836996404,O=FREDERIKSBERG KOMMUNE //

CVR:11259979,C=DK

Signeringscertifikat issuer

: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK

Signeringscertifikat serienummer : 1465150087

-------------------------------------------------------------

E-posten var krypteret.

Krypteringscertifikat subject

: serialNumber=CVR:12188668-

UID:1197449505878+CN=Sundheds- og Ældreministeriet - Ministeriet for

Sund,O=Sundheds- og Ældreministeriet // CVR:12188668,C=DK

Krypteringscertifikat issuer

: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK

Krypteringscertifikat serienummer : 1460260598

-------------------------------------------------------------

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Nanna Mørch

Sent:

Tue, 18 Dec 2018 09:53:29 +0000

To:

DEP Sundheds- og Ældreministeriet

Cc:

Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen;Torben Klitmøller Hollmann;Vinni

Jakobsen;Lene Olsen;Charlotte Bredal

Subject:

Høringssvar fra FOA vedr. ændring af psykiatrilov, sundhedslov mv.

Kære Sundhedsministerie / Nina Fjord Fromberg

Hermed et høringssvar fra FOA, jf. vedhæftede fil.

Med venlig hilsen

Nanna Mørch

Socialpolitisk konsulent

FOA FAGLIG

Staunings Plads 1-3, DK 1790 København V

Direkte: +45 46 97 22 73 - Mobil: +45 40 38 42 17

Mail: [email protected]

www.foa.dk

www.facebook.com/FagOgArbejde

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Att.:

Høringssvar vedr. ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien,

sundhedsloven samt andre love.

FOA takker for høringen og vil gerne benytte lejligheden til at komme med

bemærkninger.

Overordnet set finder FOA mange af ændringsforslagene relevante og centrale.

Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner

At udskrivningsaftaler og koordinationsplaner gøres obligatoriske for de borgere,

der modtager tilbud efter serviceloven og er/har været indlagt på en psykiatrisk

afdeling, ligger helt i tråd med FOAs tidligere udmeldte ønske og er derfor et

tiltag FOA hilser velkommen.

I forslaget til hvordan § 13 a skal formuleres, står der

”…

efter

udskrivning indgås

en udskrivningsaftale

…”.

FOA er i tvivl om, hvad det vil sige i praksis. Skyldes

formuleringen, at aftalen først træder i kraft ved udskrivelsen og således er

udarbejdet under indlæggelsen, hvor patienten stadig er nemt tilgængelig, eller

udarbejdes den først efter udskrivning? Hvis sidstnævnte er tilfældet finder FOA

det uhensigtsmæssig, da det kan være vanskeligt at indgå aftaler med denne

gruppe, hvis de ikke er mest muligt velbehandlede. Formuleringen bør skærpes,

så det fremgår mere tydeligt, hvornår aftalen udarbejdes, indgås og træder i

kraft.

Brug af kropsscannere og narkohunde

FOA er positivt indstillede overfor forslaget, hvis der sikres en god omgangstone

omkring brugen, så det ikke anvendes som et pressionsmiddel i et i forvejen

ulige magtforhold.

Tvungen opfølgning

Der har løbende været kritik af denne ordning fra en række fagprofessionelle.

Ikke desto mindre er der stadig et behov for at sikre en tættere opfølgning

omkring borgere med svær sygdom og ofte dårlig sygdomserkendelse. Ellers er

risikoen at frontpersonale som FOAs og andres medlemsgrupper, kommer til at

stå med et upassende ansvar. Derfor bør gruppen der tidligere har været

omfattet af denne ordning sikres en passende alternativ hjælp.

Dato:

18-12-2018

Dokumentnummer:

18/266915-11

Ref.:

Nanna Mørch

FOA

Staunings Plads 1-3

1790 København V

Telefon:

46972626

Mail:

www.foa.dk

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

-2-

Færdigbehandlingstakster

FOA er stærkt bekymrede overfor denne del, da det frygtes, at kommunerne i

endnu højere grad hjemtager til mindre egnede tilbud, fremfor at borgeren får

plads på det tilbud, der bedst kan imødekomme behandlingsbehovet.

Socialpsykiatriens evner til at sikre gode rammer er aktuelt presset under en

spændt kommuneøkonomi. Det medfører dårligere kvalitet, øget ulighed og et

pres på aflastning fra behandlingspsykiatrien. Løsningen med

færdigbehandlingstakster, anser FOA som en yderst dårlig symptombehandling

på grund af manglende villighed til at gøre noget ved de grundlæggende

problemer i socialpsykiatrien. FOA kan ikke støtte denne del af forslaget.

Straksbehandling af akutte abstinenser

FOA er positivt indstillede overfor forslaget.

Retspsykiatriske

patienter med en ambulant behandlingsdom efter aftale kan

modtage behandling på privathospitaler.

FOA er positivt indstillet overfor tiltag, der kan sikre bedre sammenhæng, men

det er ærgerligt, at forslaget bliver nødvendigt fordi antallet af retspsykiatriske

patienter stiger, og der ikke er nok speciallæger i psykiatri i det offentlige til at

imødekomme behandlingen. Det er endnu et eksempel på symptombehandling,

fordi der grundlæggende ikke gøres tiltag til at bremse udviklingen i

retspsykiatrisk dømte, samt sikre et bedre arbejdsmiljø for psykiatriske

speciallæger i det offentlige.

Venlig hilsen

Torben Klitmøller Hollmann

Formand, Social- og Sundhedssektoren

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

-------------------------------------------------------------

E-posten er afsendt

: Tue Dec 18 10:53:29 CET 2018

E-posten er modtaget

: Tue Dec 18 10:53:30 CET 2018

E-posten er kontrolleret

: Tue Dec 18 10:53:59 CET 2018

-------------------------------------------------------------

E-posten var signeret.

Signaturstatus : Gyldig

Signeringscertifikat subject

: serialNumber=CVR:46024516-

UID:1150113773961+CN=Fag og Arbejde - FOA - Fag og Arbejde,O=Fag og Arbejde //

CVR:46024516,C=DK

Signeringscertifikat issuer

: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK

Signeringscertifikat serienummer : 1463892070

-------------------------------------------------------------

E-posten var krypteret.

Krypteringscertifikat subject

: serialNumber=CVR:12188668-

UID:1197449505878+CN=Sundheds- og Ældreministeriet - Ministeriet for

Sund,O=Sundheds- og Ældreministeriet // CVR:12188668,C=DK

Krypteringscertifikat issuer

: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK

Krypteringscertifikat serienummer : 1460260598

-------------------------------------------------------------

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Socialchefforeningen

Sent:

Thu, 20 Dec 2018 08:46:49 +0100

To:

DEP Sundheds- og Ældreministeriet

Cc:

Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen

Subject:

Høringssvar vedr. ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.,

sundhedsloven og forskellige andre love

Til Sundheds- og Ældreministeriet

Lettere forsinket fremsendes høringssvar fra FSD vedr. ændring af lov om anvendelse af tvang

i psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskellige andre love.

Vi beklager forsinkelsen.

Med venlig hilsen

Lena Milo

FSD Sekretariatet

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD)

Tlf.: +45 55 36 27 30

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Til Sundheds- og Ældreministeriet

Sendt til:

Cc.:

Vordingborg

19. december 2018

Høringssvar vedr. ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskellige

andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner m.v.)

FSD har modtaget forslag til ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. Umiddelbart ses lov-

forslaget ikke at have en stor effekt på kommunerne, men FSD har dog følgende bemærkninger:

I praksis er det kun et fåtal af psykiatriske patienter, der i forbindelse med deres udskrivelse får udarbejdet

udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, hvorfor denne gruppe ofte falder ud af behandlingssystemet

efter udskrivning. Det forslås derfor, at overlægen i psykiatrien nu bliver ansvarlig for, at der indgås udskriv-

ningsaftaler og koordinationsplaner med kommunerne. Dette initiativ er umiddelbart et positivt tiltag, som

FSD kan bakke op omkring. Det skal dog bemærkes, at udskrivende overlæge ikke skal have/eller ikke bør få

en visitationsret til kommunernes tilbud, men at udarbejdelsen skal ske i et samarbejde med modtager

kommunen.

FSD bemærker yderligere, at justering af takster i sundhedslovens § 238 ser fornuftig ud og er en præcise-

ring og opdeling af somatiske patienter og psykiatriske patienter, hvilket giver god mening. Hertil tages der

hensyn til, at kommunerne har behov for mere tid til at finde tilbud, hvilket FSD opfatter som et positivt til-

tag.

FSD har ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget. Såfremt det giver anledning til spørgsmål, er I vel-

komne til at vende tilbage.

Med venlig hilsen

Helle Linnet

Landsformand

Tlf.: 55 36 27 30

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Mette Frandsen

Sent:

Mon, 10 Dec 2018 13:45:37 +0000

To:

DEP Sundheds- og Ældreministeriet

Cc:

Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen

Subject:

Høring over forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love

Til Sundheds- og Ældreministeriet

Se venligst vedhæftede brev.

Med venlig hilsen

Mette Gaardsted Frandsen

METTE GAARDSTED FRANDSEN

JURIDISK FULDMÆGTIG

HANDICAPTEAMET, LIGEBEHANDLING

WILDERS PLADS 8K | DK-1403 KØBENHAVN K

Følg med i rapporter, debatindlæg, høringssvar

mm. ved at skrive dig op til handicapteamets

nyhedsbrev.

TELEFON 91 32 56 51

MENNESKERET.DK | HUMANRIGHTS.DK

Se status og følg udvikling på handicapområdet:

www.handicapbarometer.dk.

TILMELD DIG VORES DANSKE NYHEDSBREV.

10 gange årligt giver vi dig nyt om instituttets viden og aktiviteter.

SUBSCRIBE TO OUR ENGLISH NEWSLETTER.

10 times a year we brief you on new human rights knowledge and our activities.

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Danmark

Sendt til:

med kopi til:

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

MOBIL 9132 5611

EMAIL [email protected]

WEB MENNESKERET.DK

DOK. NR. 18/02697-2

Høringssvar udkast til forslag til lov om ændring af lov om

anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og

forskellige andre love

Sundheds og Ældreministeriet har ved e-mail af 19. november 2018

anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om

anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige

andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner,

anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af

retspsykiatriske patienter på privathospitaler, mv.)

Instituttet finder det positivt, at udkastet til lovforslag lægger op til at

afskaffe muligheden for at bruge tvungen opfølgning, samt at udkastet

indeholder en skærpelse af pligten til at udarbejde

udskrivningsaftaler/koordinationsplaner. Det er instituttets opfattelse,

at disse elementer vil styrke beskyttelsen af patienternes rettigheder.

Instituttet har ikke i øvrigt bemærkninger til udkastet.

Der henvises til ministeriets journalnummer 1806472.

10. DECEMBER 2018

Med venlig hilsen

Nikolaj Nielsen

TEAMLEDER

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

-------------------------------------------------------------

E-posten er afsendt

: Mon Dec 10 14:45:37 CET 2018

E-posten er modtaget

: Mon Dec 10 14:45:47 CET 2018

E-posten er kontrolleret

: Mon Dec 10 14:45:51 CET 2018

-------------------------------------------------------------

E-posten var signeret.

Signaturstatus : Gyldig

Signeringscertifikat subject

: serialNumber=CVR:34481490-

UID:23068242+CN=Institut for Menneskerettigheder -Danmarks Natio -

SikkerMail,O=Institut for Menneskerettigheder -Danmarks Natio //

CVR:34481490,C=DK

Signeringscertifikat issuer

: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK

Signeringscertifikat serienummer : 1458082669

-------------------------------------------------------------

E-posten var krypteret.

Krypteringscertifikat subject

: serialNumber=CVR:12188668-

UID:1197449505878+CN=Sundheds- og Ældreministeriet - Ministeriet for

Sund,O=Sundheds- og Ældreministeriet // CVR:12188668,C=DK

Krypteringscertifikat issuer

: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK

Krypteringscertifikat serienummer : 1460260598

-------------------------------------------------------------

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Pernille Rasmussen

Sent:

Wed, 19 Dec 2018 08:07:24 +0000

To:

Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen

Cc:

Tina Levysohn

Subject:

KL's høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i

psykiatrien mv., sundhedsloven og forskellige andre love

Hermed KL's høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien mv.,

sundhedsloven og forskellige andre love.

Med venlig hilsen

Pernille Rasmussen

Chefsekretær

Social og Sundhed

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København

+45 3370 3391

+45 3370 3370

kl.dk

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Til Sundheds- og Ældreministeriet

sum@sum,

KL's høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om anven-

delse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskellige

andre love. (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinati-

onsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambu-

lant behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler,

m.v.)

Sundheds- og Ældreministeriet har d. 19. november 2018 sendt udkast til

forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

m.v., sundhedsloven og forskellige andrelove (Udarbejdelse af udskriv-

ningsaftaler og koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og

narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske patienter på privat-

hospitaler, m.v.) i høring.

Det har desværre ikke været muligt at få KL’s høringssvar politisk be-

handlet inden fristen. KL fremsender derfor her et foreløbigt høringssvar

og forbeholder sig ret til at fremsende eventuelle yderligere bemærknin-

ger, når sagen har været politisk behandlet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser.

Generelle bemærkninger

Med det fremsendte høringsmateriale foreslås det, at der i fremtiden kan

opkræves en statslig færdigbehandlingstakst for psykiatriske færdigbehand-

lingsdage, som ligner den statslige takst for somatiske færdigbehandlings-

dage. KL finder forslaget dybt problematisk, idet det hverken er vejen til at

nedbringe antallet af færdigbehandlingsdage i psykiatrien eller til at skabe

mere sammenhængende forløb for borgere/patienter med psykiske lidelser.

KL hilser derimod udvidelsen af målgruppen for udskrivningsaftaler og

koordinationsplaner velkommen, idet det kan medvirke til bedre koordine-

rede forløb for udsatte borgere, ligesom tydeliggørelsen af forpligtelsen

hos skadestuer og almen praksis til at yde hjælp ved akutte abstinenser

modtaget positivt.

Bemærkninger til de enkelte lovforslag

KL har følgende bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af

lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskel-

lige andre love:

Dato: 18. december 2018

Sags ID: SAG-2018-07102

Dok. ID: 2681680

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3562

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 6

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Psykiatriloven

Med lovforslaget stilles der forslag om, at der skal indgås udskrivningsaf-

taler og koordinationsplaner for alle voksne indlagte psykiatriske patien-

ter, som modtager støtte som følge af nedsat psykisk funktionsevne i

henhold til afsnit V i serviceloven. Formålet er at sikre en bedre sammen-

hæng mellem indsatserne i regioner og kommuner for patienter, som ef-

ter udskrivning risikerer at blive tabt i overgangen mellem forskellige be-

handlingsinstanser.

KL er enig i målet om at sikre bedre sammenhæng mellem indsatserne i

regioner og kommuner og undgå at patienter/borgere tabes i overgange

mellem forskellige instanser.

Af lovforslaget fremgår det, at den ansvarlige overlæge skal sørge for, at

der indgås en udskrivningsaftale mellem patienten og den psykiatriske af-

deling samt de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedsper-

soner m.fl. om de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten. Det

kan imidlertid med fordel præciseres, at kommunerne skal inddrages i

alle udskrivningsaftaler og koordinationsplaner.

Der stilles endvidere forslag om, at der på alle psykiatriske afdelinger kan

anvendes kropsscannere ved undersøgelse af patienter eller andre, der

søger adgang på afdelingerne ved mistanke om, at der medbringes medi-

kamenter, rusmidler eller farlige genstande på afdelingerne. Der kan

også ved mistanke anvendes narkohunde ved undersøgelse af den psy-

kiatriske afdelings udearealer. Formålet er at styrke indsatsen i forhold til

misbrug i psykiatrien og sikre færre rusmidler og farlige genstande på de

psykiatriske afdelinger.

KL finder, at det er relevant at gøre den nødvendige indsats for at sikre

tryghed og gode behandlings- og arbejdsforhold for patienter og perso-

nale på de psykiatriske afdelinger.

Brug af narkohunde og kropsscannere må imidlertid være sidste udvej og

ikke stå i stedet for relevant uddannelse, nødvendig kapacitet eller andre

tiltag for personale og / eller patienter. Såfremt det indenfor den regionale

psykiatri og relevante vidensinstitutioner og foreninger er vurderingen , at

der ikke er andre faglige eller ressourcemæssige veje til at afhjælpe pro-

blemer med narkotika på de psykiatriske afdelinger, vurderes det umid-

delbart hensigtsmæssigt at sikre den fornødne hjemmel.

Endelig stilles der i psykiatriloven forslag om, at ordningen om tvungen

opfølgning efter udskrivning skal ophøre.

KL gør opmærksom på, at det med ordningen er lykkedes at sikre og i en

periode fastholde en lille gruppe af borgere i medicinsk behandling og at

det således har givet adgang til at yde behandling og støtte til menne-

sker, som er svært plaget af deres psykiske sygdomme og hvor der er ri-

siko for, at manglende behandling kan få svære konsekvenser for bor-

gerne selv og deres omgivelser. KL er imidlertid også bekendt med, at

borgerne typisk vælger at ophøre med den medicinske behandling i det

øjeblik, tvangsbehandlingen ophører, hvorved der ikke er en langvarig ef-

fekt af behandlingen. Det er derfor en vanskelig afvejning, om ordningen

Dato: 18. december 2018

Sags ID: SAG-2018-07102

Dok. ID: 2681680

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3562

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 6

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

skal fastholdes. KL skal bemærke, at ophør af ordningen med tvungen

opfølgning på en tid, hvor der kontinuerligt sker reduktion i mulighederne

for indlæggelse og psykiatrisk behandling for mennesker med svære psy-

kiske lidelser, er problematisk.

KL opfordrer derfor til, at der er fokus på, hvordan det kan sikres, at bor-

gerne fortsat får den behandling, som de har brug for, når ordningen om-

kring tvungen opfølgning eventuelt stopper. Det bør også følges, hvilke

konsekvenser det eventuelt har, såfremt ordningen ophører, herunder

eventuelle efterfølgende retslige foranstaltninger. Yderligere udskriv-

ningsaftaler og koordinationsplaner vil være en del af men forventeligt

langt fra hele svaret.

Sundhedsloven

Der stilles forslag om, at fastsætte, at der kan opkræves en statslig færdig-

behandlingstakst for psykiatriske færdigbehandlingsdage, som ligner den

statslige takst for somatiske færdigbehandlingsdage, jf. sundhedslovens §

238, stk. 2.

KL er enig i, at det er hensigtsmæssigt at nedbringe antallet af færdigbe-

handlingsdage i psykiatrien. KL finder dog forslaget dybt problematisk og

mener ikke, at en justering af den eksisterende model for færdigbehand-

lingstakster for psykiatriske færdigbehandlingsdage er vejen til hverken at

nedbringe antallet af færdigbehandlingsdage i psykiatrien, eller til at skabe

mere sammenhængende forløb for borgere/patienter med psykiske lidelser.

KL har følgende konkrete bemærkninger til forslaget:

–

Med lovforslaget anføres, at justeringen af taksten for færdigbehandlings-

dage i psykiatrien skal 'styrke

kommuners økonomiske incitament til at

hjemtage borgere efter endt behandling'.

KL finder det dybt problematisk,

at det således antages, at færdigbehandlingsdage i psykiatrien skyldes

manglende økonomisk incitament hos kommunerne til at hjemtage bor-

gere. Årsagerne til færdigbehandlingsdage i psykiatrien er langt mere

komplekse og kan derfor ikke løses med en justering af færdigbehand-

lingstaksten og deraf følgende økonomisk straf til kommunerne.

–

Der mangler i høj grad viden om årsagerne til forløb med færdigbehand-

lingsdage i psykiatrien. KL har flere gange fremført, at der bør gennemfø-

res en analyse af årsagerne til færdigbehandlingsdage i psykiatrien forud

for en evt. justering af færdigbehandlingstaksten.

–

Siden 2010 er antallet af færdigbehandlingsdage i psykiatrien faldet med

41 pct. på landsplan. Der er således en igangværende positiv udvikling i

fht. at nedbringe antallet af færdigbehandlingsdage. En straf-takst til kom-

munerne i form af højere færdigbehandlingstakster vil ikke bidrage positivt

til denne udvikling. Tværtimod vil den forslåede justering af taksten lokalt

lægge et økonomisk pres på indsatserne i en i forvejen økonomisk pres-

set kommunal socialpsykiatri.

Dato: 18. december 2018

Sags ID: SAG-2018-07102

Dok. ID: 2681680

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3562

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 6

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

–

KL vurderer, at den centrale årsag til, at der opstår færdigbehandlings-

dage i psykiatrien, ikke er at finde i kommunerne, men skal findes i ud-

viklingen i den regionale psykiatri, hvor antallet af patienter stiger sam-

tidig med, at liggetiderne falder. De seneres års reduktion i antallet af

sengepladser i behandlingspsykiatrien og den samtidige stigning i an-

tallet af psykiatriske patienter har medført, at patienterne typisk udskri-

ves efter en korterevarende indlæggelse og i flere tilfælde, inden de re-

elt er færdigbehandlede. Det vil en justering af færdigbehandlingstak-

sten ikke ændre på. Fra 2010 til 2017 er den gennemsnitlige liggetid

pr. indlæggelse på de psykiatriske sygehuse faldet med over 20 pct.

Det gælder især for patienterne med de tungeste diagnoser nemlig pa-

tienter med skizofrene sindslidelser for hvem antallet af indlæggelses-

dage fra 2007 til 2015 er faldet med 25 pct.

–

Kommunerne oplever i tråd med ovenstående, at patienter i stigende

grad udskrives fra psykiatrien, selvom de ikke er stabiliseret medicinsk

og/eller mentalt, herunder at patienter nu udskrives direkte fra lukkede

psykiatrisk afdeling til åbent kommunalt tilbud. KL er en meget bekym-

rende udvikling. Der er ofte tale om patienter med meget svære sindsli-

delser og evt. med misbrug, som vurderes personfarlige og i høj risiko

for udadreagerende adfærd. En justering af færdigbehandlingstaksten

må derfor forventes yderligere pres på socialpsykiatrien, da kommu-

nerne i endnu højere grad end i dag vil blive presset til at hjemtage

borgere, som ikke er stabiliseret.

–

Patienter med færdigbehandlingsdage er typisk i målgruppen for et

kommunalt botilbud. Kommunerne har ikke lukkede botilbudsmiljøer og

må ikke anvende tvang. Det er derfor vanskeligt for kommunerne på

den korte tid, der er fra indlæggelse til udskrivning, at opstille det rette

tilbud til patienter, som udskrives direkte fra lukkende psykiatriske af-

delinger uden at være medicinsk og/eller mentalt stabiliseret. Denne

gruppe af patienter/borgere udgør, som følge af de stadig tidligere ud-

skrivninger, en ny og voksede gruppe i den kommunale socialpsykiatri.

Dette er en opgaveglidning fra region til kommune, som kommunerne

bør kompenseres økonomisk for

–

og ikke straffes gennem en justering

af færdigbehandlingstaksten, som lovforslaget lægger op til.

–

Indlagte patienter skal samtykke til et kommunalt tilbud og kan således

vælge at takke nej til det tilbud, som kommunen stiller til råd ighed efter

en indlæggelse. Det sker relativt ofte, at borger takker nej til kommu-

nens tilbud. Her har kommunen brug for den fornødne tid til at finde et

alternativt tilbud, eller til i samarbejde med psykiatrien at motivere bor-

ger til at tage imod det tilbudte tilbud. Det vil en justering af færdigbe-

handlingstaksten ikke ændre på

–

og de syv dage, der er inden en for-

dobling af taksten træder i kraft, er ikke tilstrækkelig tid.

–

KL opfordrer til, at ministeriet sikrer, at mellemkommunale problematik-

ker omkring betaling af færdigbehandlingsdage løses.

Når en borger i dag indlægges i psykiatrien i en længere periode, cpr.-

registreres vedkommende med hospitalet som 'fast opholdssted', så-

fremt borger ikke råder over egen bopæl eller andet fast opholdssted

på indlæggelsestidspunktet. Det samme sker, hvis borger opsiger eller

Dato: 18. december 2018

Sags ID: SAG-2018-07102

Dok. ID: 2681680

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3562

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 6

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

bliver opsagt fra egen bolig under indlæggelse, eller hvis vedkom-

mende ikke skal tilbage til det botilbud, vedkommende kom fra inden

indlæggelse. Den kommune, hvor sygehuset er placeret, bliver herved

bopælskommune og jf. sundhedslovens § 238 også betalingskom-

mune, hvis der tilskrives færdigbehandlingsdage i forbindelse med ind-

læggelse. I tilfælde hvor borger har ophold på herberg eller forsorgs-

hjem efter servicelovens § 110 og indlægges på psykiatrisk sygehus,

vil den kommune, hvor herberget eller forsorgshjemmet er placeret,

blive betalingskommune, hvis der tilskrives færdigbehandlingsdage jf.

sundhedsloven § 238. Dette til trods for, at kommunen, som huser her-

berget/forsorgshjemmet, ikke nødvendigvis er handlekommune i hen-

hold til retssikkerhedsloven § 9 stk. 7. Ovenstående er uhensigtsmæs-

sig for kommunernes interne styring af området.

Vejen til nedbringelse af færdigbehandlingsdage er således ikke en takst-

stigning af en i forvejen uhensigtsmæssig struktur for færdigbehandlings-

takster. Nedbringelse af færdigbehandlingsdage i psykiatrien bør derimod

ske i et samarbejde mellem den enkelte kommune og region/sygehus,

hvor bl.a. rettidig og tilstrækkelig informationer mellem parterne er helt

afgørende. Dette håndteres bedst decentralt fx i regi af sundhedsafta-

lerne. KL anbefaler som alternativ til justering af færdigbehandlingstak-

sten følgende indsatser til at nedbringe antallet af færdigbehandlings-

dage i psykiatrien:

–

Fastsættelse af objektive kriterier for færdigmelding

Hvis der skal skabes en større gennemsigtighed på færdigbehand-

lingsområdet, bør færdigmeldingerne bero på mere objektive og sund-

hedsfaglige kriterier. Et eksempel på et kriterium er, at borgere, der er

underlagt tvangsmæssig behandling og/eller lukket afdeling, ikke bør

kunne udskrives.

–

Udskrivningsaftale eller koordinationsplan skal foreligge

Der ikke bør kunne opkræves færdigbehandlingstakster, hvis der ikke

foreligger en udskrivningsaftale eller en koordinationsplan i den en-

kelte sag.

–

Etablering af netværksmøder/udskrivningskonferencer

Der bør etableres en fast struktur for obligatoriske netværksmøder/ud-

skrivningskonferencer forud for udskrivning, hvor region, kommune og

borger/pårørende drøfter og når til enighed om borgerens færdigbe-

handlingsstatus. En sådan konstruktion vil betyde, at beslutningskom-

petencen bliver delt. Den vil også sikre, at der også kommer en kom-

munal vurdering af, hvorvidt borgerens behov for støtte kan tilgodeses

inden for serviceloven.

–

Etablering af flere sengepladser i den regionale psykiatri

Såfremt der oprettes flere sengepladser i behandlingspsykiatrien, vil

borgerne få mulighed for længere indlæggelser og dermed vil der være

større sandsynlighed for, at de reelt er færdigbehandlede, når de ud-

skrives til kommunale tilbud.

Dato: 18. december 2018

Sags ID: SAG-2018-07102

Dok. ID: 2681680

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3562

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 6

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

–

Gennemføre en analyse mhp. at få mere viden om, hvad der karakteri-

serer forløb med færdigbehandlingsdage

Forud for en eventuel justering af færdigbehandlingstaksten i psyki-

atrien bør der gennemføres en analyse af, hvad der karakteriserer for-

løb med færdigbehandlingsdage. Regeringen lægger i sin handlings-

plan for psykiatrien op til, at der gennemføres en sådan analyse, men

dette først efter, at en justering af færdigbehandlingstaksten er vedta-

get. Det er ulogisk og uhensigtsmæssigt at gennemføre en justering af

taksten, inden analysens resultater foreligger.

Lov om retspsykiatrisk behandling m.v.

Der stilles forslag om at behandlingsmulighederne for ambulante patien-

ter i retspsykiatrien udvides ved, at regionerne får mulighed for at indgå

aftale med privathospitaler om at varetage behandlingen af retspsykiatri-

ske patienter med ambulant behandlingsdom. Formålet er at sikre en

bedre udnyttelse af kapaciteten på privathospitaler. KL har ingen be-

mærkninger til forslaget.

Autorisationsloven

Der stilles forslag om, at personer med et stofmisbrug og med behand-

lingskrævende akutte abstinenser i henhold til autorisationsloven straks

tilbydes abstinensbehandling, indtil den egentlige lægelige stofmisbrugs-

behandling kan iværksættes.

KL hilser forslaget velkomment, herunder at der kommer en tydeliggø-

relse af forpligtelsen hos skadestuer og almen praksis til at yde hjælp ved

akutte abstinenser typisk udenfor kommunale rusmiddelcentres åbnings-

tid, hvorved det kan sikres, at borgere kan få hjælp alle døgnets tider.

Med venlig hilsen

Dato: 18. december 2018

Sags ID: SAG-2018-07102

Dok. ID: 2681680

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3562

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 6 af 6

Niels Arendt Nielsen

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

-------------------------------------------------------------

E-posten er afsendt

: Wed Dec 19 09:07:24 CET 2018

E-posten er modtaget

: Wed Dec 19 09:07:26 CET 2018

E-posten er kontrolleret

: Wed Dec 19 09:07:34 CET 2018

-------------------------------------------------------------

E-posten var signeret.

Signaturstatus : Gyldig

Signeringscertifikat subject

: CN=KL - KL+serialNumber=CVR:62547413-

UID:66296852,O=KL // CVR:62547413,C=DK

Signeringscertifikat issuer

: CN=TRUST2408 OCES CA III,O=TRUST2408,C=DK

Signeringscertifikat serienummer : 1511188749

-------------------------------------------------------------

E-posten var krypteret.

Krypteringscertifikat subject

: serialNumber=CVR:12188668-

UID:1197449505878+CN=Sundheds- og Ældreministeriet - Ministeriet for

Sund,O=Sundheds- og Ældreministeriet // CVR:12188668,C=DK

Krypteringscertifikat issuer

: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK

Krypteringscertifikat serienummer : 1460260598

-------------------------------------------------------------

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

psykiatrien mv.

Camilla Vejlø Hartling

Tue, 18 Dec 2018 14:02:03 +0000

DEP Sundheds- og Ældreministeriet

Nina Fjord Fromberg;Mette Elsig

Lægeforeningens høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i

Kære Nina Fjord Fromberg,

Hermed vedlagt Lægeforeningens høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Mvh

Camilla Vejlø Hartling

Politisk Chef

Politik & Koordinering

Lægeforeningen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Tlf: 35448500

Tlf:3544 8142(Direkte)

E-mail:[email protected]

Web: www.laeger.dk

Følg os på de sociale medier

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Høringssvar

Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i

psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love

(Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner,

anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant

behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler,

m.v.)

Formanden

18. december 2018

Sagsnr: 2018 - 9166/1600781

Domus Medica

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Tlf.: 35448500

Større kapacitet, bedre kvalitet og bedre sammenhæng

er nødvendig i psykiatrien

Der er behov for større kapacitet i behandlingspsykiatrien, og det

skal sikres at kapacitet, ressourcer og kompetencer er tilstrækkelige

i socialpsykiatrien. Dette er forudsætningen for, at de psykiatriske

patienter kan få velkoordinerede behandlingsforløb af høj kvalitet.

Nyt lovforslag rummer kun få skridt i den rigtige retning.

Udskrivningssamtaler er et godt initiativ som bør følges op

Lægeforeningen finder det positivt, at der lægges op til, at der skal indgås

udskrivningsaftaler for alle indlagte voksne psykiatriske patienter, som mod-

tager støtte som følge af nedsat psykisk funktionsevne i henhold til afsnit V i

serviceloven. Generel brug af udskrivningsaftaler kan bidrage til at sikre en

bedre sammenhæng og dermed kontinuitet i behandlingen for psykisk syge

efter indlæggelse. Dog kan opgaven medføre et yderligere pres på de psyki-

atriske afdelinger i forhold til kapacitet og bemanding.

Udskrivningsaftaler, som læger i psykiatrien skal udarbejde med lovforsla-

get, sker med henblik på at blive fulgt op af ”relevante myndigheder, private

sundhedspersoner m.fl.” I praksis

vil dette forventeligt være kommuner og

praktiserende læger. I den forbindelse kan det anføres, at de praktiserende

læger ikke i henhold til overenskomst om almen praksis er forpligtet til at

følge op på eller være tovholder i forhold til udskrivningsaftaler, idet prakti-

serende læger alene er forpligtet til at iagttage patientens sundhedsfaglige

behandlingsbehov, herunder i forlængelse af udskrivning. For at udskriv-

ningsaftalerne for de psykiatriske patienter derfor fører til den ønskede ef-

fekt, er der behov for, opfølgningen adresseres mere konkret, herunder øko-

nomisk, i overenskomst om almen praksis.

Anvendelse af kropsscannere og narkohunde bør begrænses

Lægeforeningen anerkender, at der er en relevant problematik særligt om-

kring stoffer på de psykiatriske afdelinger, og det er vigtigt med reelle hand-

lemuligheder for at begrænse omfanget. Idet vi bider mærke i, at der ikke

Tlf.: 35448222 (direkte)

E-post: [email protected]

www.laeger.dk

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

må være tale om rutinemæssig anvendelse, så kan vi heller ikke afvise, at

der vil være enkeltstående situationer, hvor det vil være relevant for den

ansvarlige overlæge at anvende de hjemlede midler. Lægeforeningen vil dog

advare kraftigt imod en udvikling henimod rutinemæssig brug og placering

af kropsscannere i indgangen til psykiatriske afdelinger.

Patienter med dobbeltdiagnoser skal have sammenhængende tilbud

Lægeforeningen har tidligere peget på, at behandling af psykiatriske patien-

ter med dobbeltdiagnoser med fordel kan samles i regionen, ligesom der ge-

nerelt er udfordringer på området for misbrugsbehandling, som formentlig

bedst løses ved at flytte ansvaret for misbrugsområdet til det regionale ni-

veau, så der er en tættere tilknytning til det specialiserede sundhedsvæsen.

Utilstrækkelig kapacitet i psykiatrien er det helt store problem

Lægeforeningen påpeger at det er centralt, at forslaget om at øge færdigbe-

handlingstaksterne for psykiatriske færdigbehandlingsdage sker i en tæt

sammenhæng med udbygning og kvalitetssikring af tilbuddene til de psykia-

triske patienterne i socialpsykiatrien.

For at udnytte kapaciteten optimalt i den samlede psykiatri er det vigtigt, at

færdigbehandlede patienter ikke unødigt optager sengepladser efter færdig-

behandling. En rundspørge blandt speciallæger i psykiatri og i børne- og un-

gepsykiatrien i 2018 viser, at 25 pct. af lægerne dagligt eller ugentlig ople-

ver at have en patient, som burde være udskrevet til kommunalt tilbud. Her-

overfor står, at 58 pct. af lægerne dagligt eller ugentligt oplever at udskrive

patienter for tidligt, samt at 49 pct. oplever at måtte afvise patienter med

behov for indlæggelse.

En undersøgelse gennemført af Momentum hos KL i 2018 viser, at andelen

af akutte genindlæggelser højst 30 dage efter udskrivning er steget fra 18,6

pct. i 2010 til 22,3 pct. i 2017, samtidig er den gennemsnitlige indlæggel-

sestid for psykiatriske patienter på syv år fra 2010 til 2017 faldet med 21

pct. Det samlede antal genindlæggelser er i samme periode steget med 31

pct., mens antallet af indlæggelser i psykiatrien er steget med 14 pct., såle-

des at der ifølge Sundhedsstyrelsen var 46.595 indlæggelser i psykiatrien i

2017. I alt var 151.293 danskere i 2017 i kontakt med psykiatrien.

Tallene taler et tydeligt sprog; psykiatrien er presset fra mange sider. Der er

for Lægeforeningen ingen tvivl om, at den regionale psykiatri skal styrkes,

så der er tilstrækkelig sengekapacitet til at indlægge patienter samt at pati-

enterne oplever en stabil bedring, inden de udskrives. Udviklingen viser, at

der er behov for større kapacitet i behandlingspsykiatrien, og det samtidig

skal sikres, at kapacitet, ressourcer og kompetencer er tilstrækkelige i soci-

alpsykiatrien i kommunerne, så de psykiatriske patienter kan tilbydes sam-

menhængende og koordinerede behandlingsforløb.

Side 2/3

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Fornuftige ændringer i Autorisationslov og Lov om retspsykiatrisk

behandling m.v.

Lægeforeningen er positive overfor, at autorisationsloven ændres, så det ty-

deliggøres, at det er muligt at igangsætte abstinensbehandling, indtil den

egentlige lægelige stofmisbrugsbehandling kan iværksættes.

Lægeforeningen kan tilslutte sig forslaget om en udvidelse af behandlings-

mulighederne for patienter i retspsykiatrien med ambulant behandlingsdom i

det omfang, at privathospitaler kan medvirke til at aflaste det offentlige

sundhedstilbud på samme kvalitetsniveau og under hensyntagen til at rets-

psykiatri er et specialiseret område.

Med venlig hilsen

Andreas Rudkjøbing

Side 3/3

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

-------------------------------------------------------------

E-posten er afsendt

: Tue Dec 18 15:02:03 CET 2018

E-posten er modtaget

: Tue Dec 18 15:02:05 CET 2018

E-posten er kontrolleret

: Tue Dec 18 15:02:13 CET 2018

-------------------------------------------------------------

E-posten var signeret.

Signaturstatus : Gyldig

Signeringscertifikat subject

: serialNumber=CVR:12067313-

UID:66355006+CN=Lægeforeningen Domus Medica - Lægeforeningen,O=Lægeforeningen

Domus Medica // CVR:12067313,C=DK

Signeringscertifikat issuer

: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK

Signeringscertifikat serienummer : 1466180506

-------------------------------------------------------------

E-posten var krypteret.

Krypteringscertifikat subject

: serialNumber=CVR:12188668-

UID:1197449505878+CN=Sundheds- og Ældreministeriet - Ministeriet for

Sund,O=Sundheds- og Ældreministeriet // CVR:12188668,C=DK

Krypteringscertifikat issuer

: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK

Krypteringscertifikat serienummer : 1460260598

-------------------------------------------------------------

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

Lone Cassandra Olesen

Mon, 26 Nov 2018 10:25:34 +0000

DEP Sundheds- og Ældreministeriet

Sabine Godsvig Laursen;Nina Fjord Fromberg;Katrine Ring

SV: Høring af lovforslag - frist den 18. december 2018

Til Sundheds- og Ældreministeriet

Vedhæftede høringssvar fra Patienterstatningen på nedenstående høring. Der henvises til ministeriets

sagsnr. 1806472.

Med venlig hilsen

Patienterstatningen

– behandlings- og lægemiddelskader

Lone Cassandra Olesen

Direktionssekretær

Dir: 3369 4702

Kalvebod Brygge 45, 1560 København V

www.patienterstatningen.dk

Tlf: 3312 4343

Fra:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Sendt:

19. november 2018 16:43

Til:

[email protected]; [email protected];

DKetik Institutionspostkasse ; Det Etiske Råd kontakt ;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Lægemiddelstyrelsen DKMA ; PEBL Indbakke ;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]

Emne:

££{{PEBL}}Høring af lovforslag - frist den 18. december 2018

Hermed fremsendes vedhæftet høringsbrev og udkast til forslag om ændring af lov om anvendelse af tvang

i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og

koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske

patienter på privathospitaler, m.v.).

Lovforslaget er dags dato sendt i offentlig høring med frist senest tirsdag den 18. december 2018 kl. 12.00.

Eventuelle bemærkninger bedes senest denne dato sendt til

med kopi til

Med venlig hilsen

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Nina Fjord Fromberg

Specialkonsulent, Sundhedsjura og Psykiatri

Direkte tlf.: 72 26 95 91

Mobil: 30 61 18 32

Mail:

Sundheds- og Ældreministeriet

●

Holbergsgade 6

●

1057 København K

●

Tlf. 7226 9000

●

Fax 7226 9001

●

www.sum.dk

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

26. november 2018

Dokumentnummer:

18PEBL-29678

Patienterstatningen har 19. november 2018 modtaget høringsbrev vedrørende udkast til

forslag om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og

forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, anven-

delse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske patienter

på privathospitaler, m.v.).

Vi har ikke bemærkninger til det fremsendte udkast.

Med venlig hilsen

Karen-Inger Bast

direktør

KALVEBOD BRYGGE 45 • 1560 KØBENHAVN V • TEL +45 3312 4343 • FAX +45 3312 4341

www.patienterstatningen.dk

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

Ledelsessekretariat Ankestyrelsen

Wed, 21 Nov 2018 13:45:19 +0000

DEP Sundheds- og Ældreministeriet

Katrine Ring;Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen

Høringssvar fra Psykolognævnet

Til Sundheds- og Ældreministeriet

Svar fra Psykolognævnet - høring om forslag til lov om ændring af lov om anvendelse

af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af

udskrivningsaftaler og koordinationsplaner,

anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske

patienter på privathospitaler, m.v.) – jeres sagsnr. 1806472.

Venlig hilsen

Lone Nielsen

Sekretær

Ledelse & Økonomi

Direkte telefon: 61 89 75 81

Mail:

_________________________________

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: [email protected]

Telefon: 33 41 12 00

Hjemmeside: www.ast.dk

Åbningstid: 9.00 – 15.00 alle hverdage

_________________________________

Fortrolige og personfølsomme oplysninger

skal sendes til [email protected]

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Svar på høring om forslag til lov om ændring af lov om anvendelse

af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre

love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner,

anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant

behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler,

m.v.) – jeres sagsnr. 1806472

Psykolognævnet har ingen bemærkninger til lovudkastet.

21. november 2018

J.nr. 18-68195

Psykolognævnet

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

Venlig hilsen

Anne Louise Bødker Petersen

www.ast.dk

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

Katrine Stokholm

Fri, 21 Dec 2018 13:01:45 +0000

DEP Sundheds- og Ældreministeriet

Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen;Susanne Kortegård;Carine Heltberg

SV: Danske Regioners høringssvar om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Til SUM,

I forlængelse af vores høringssvar videresendes høringssvar fra Region Hovedstaden og Region Nordjylland,

er jo også er høringsparter på lovforslaget.

Vi beklager den sene fremsendelse.

Med venlig hilsen

Katrine Stokholm

Seniorkonsulent

Center for Sundhed og Sociale indsatser/Team Psykiatri og Social

3529 8490

2917 0863

Danske Regioner

Dampfærgevej 22

2100 København Ø

3529 8100

Officiel post:

Følg os på

Twitter, Facebook

regioner.dk

Fra:

Ida Agnete Dalsjö

Sendt:

19. december 2018 16:20

Til:

Cc:

Emne:

Danske Regioners høringssvar om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Til Sundheds- og Ældreministeriet

Vedhæftet Danske Regioners høringssvar om ændring af lov om tvang i psykiatrien mv.

Venlig hilsen

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Ida Agnete Dalsjö

Konsulent

Ledelsessekretariatet

Danske Regioner

Dampfærgevej 22

2100 København Ø

35 298368

25344040

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Center for Sundhed

Kongens Vænge 2

3400 Hillerød

Telefon

38666000

Direkte

38665248

Mail

Danske Regioner

Journal-nr.: 08005956

Ref.: cabuhe

Dato: 11. december 2018

Høringssvar fra Region Hovedstaden vedr. forslag til lov om ændring af lov om an-

vendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskellige andre love.

Sundheds- og ældreministeriet har sendt forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af

tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af ud-

skrivningsaftaler og koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, am-

bulant behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler, m.v.) i høring.

Formålet med lovforslaget er, at udvide omfanget af indgåelse af udskrivningsaftaler og

koordinationsplaner, at tilvejebringe en hjemmel til anvendelse af kropsscannere og narko-

hunde, at tilvejebringe en hjemmel til private psykiatriske hospitalers varetagelse af den

daglige behandling af patienter med en ambulant behandlingsdom, at afskaffe ordningen

om tvungen opfølgning, at sikre straksbehandling af akutte abstinenser, og at implementere

en statslig færdigbehandlingstakst i psykiatrien.

Ordningen om tvungen opfølgning

Det er Region Hovedstadens overordnede opfattelse, at muligheden for at hjælpe en gruppe

af meget psykisk syge svage og udsatte patienter ved tvungen opfølgning er et godt be-

handlingsværktøj i forhold til denne særlige gruppe af patienter. Tvungen

opfølgning er,

selvom det er meget indgribende, mindre indgribende end de tvangsindlæggelser, der ofte

vil følge, hvis en meget syg patient falder ud af medicinsk behandling fordi tvungen op-

følgning enten ikke er muligt eller ophører/udløber

Region Hovedstaden henviser til regionens tidligere høringssvar af 4. oktober 2017 til mi-

nisteriets evaluering af ordningen, hvor der blev peget på, at ordningen er og potentielt kan

blive et endnu bedre behandlingsværkstøj i forhold til en helt særlig gruppe af psykisk

svage, udsatte men også til tider udadreagerende patienter. Det er Region Hovedstadens

opfattelse, at ordningen er den eneste mulighed for at fastholde dem i den stabile og vigtige

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

behandling i forhold til deres sygdom og omgivelserne med reduktion af yderligere lange

tvangsindlæggelser.

Endvidere blev der i forbindelse med evalueringen peget på både meget positive konkrete

resultater i behandling af disse meget syge patienter, og på en række forbedringsforslag,

herunder med inspiration fra den norske lignende ordning.

Der henvises i det hele til Region Hovedstadens høringssvar af 4. oktober 2017. Herunder

følger en kort gengivelse af de konkrete forslag:

•

lempeligere krav i forhold til forudgående antal tvangsindlæggelser for at ordningen

kan iværksættes

når tvungen opfølgning skal revurderes/forlænges, bør det ikke være nødvendigt at

gennemgå alle fem kriterier på ny, da det kræver tre nye tvangsindlæggelser. Der vil

derfor gå en rum tid, før patienten igen kan være i tvungen opfølgning og dermed sikre

kontinuitet i behandlingen. Revurdering hvis der er behov for tvungen opfølgning ud-

over 12 måneder bør ske på en mindre omfattende måde, for eksempel blot omfatte ri-

siko for recidiv og manglende compliance til koordinationsplan og vare et år ad gangen

at loftet for maksimal varighed øges til 2 eller 3 år, eller alternativt at kravene til at

etablere ny runde med tvungen opfølgning modificeres, så kravene for at iværksætte

ordningen efter den først har kørt én gang lempes

Som inspiration til lovændring, kan der kan ses på den norske ordning, hvor tvungen

opfølgning kan opretholdes, også udover 12 mdr., men som skal revurderes hver 3. må-

ned, og behandles jævnligt i ”kontrolkommisjonen” under forløbet. Der er færre krav

til oprettelse af tvungen opfølgning, hvor det er nok at overlægen dokumenterer, at det

er ”til det beste for pasienten” i forhold til

en alternativ indlæggelse. Derudover gælder

tvangen også ”fremmøde” til dagbehandling eller ambulant behandling på institution.

På den måde ender patienten ikke i et limbo mellem indlæggelser og tvungen opfølg-

ning, samtidig med at man i "kontrolkommisjonen" varetager patientens retssikkerhed

Det bør være den ambulante læge, der skal dokumentere opfølgningen

•

Udskrivnings- og koordinationsaftaler

Region Hovedstadens hilser det velkomment, at man med de foreslåede ændringer vil

styrke et sammenhængende patientforløb, men ser også nogle udfordringer i forslaget.

Opmærksomheden skal henledes på, at patienternes autonomi og mindste middels princip-

pet kan sættes under pres med en sådan bestemmelse, hvor alene det at modtage visse for-

mer for social støtte medfører obligatorisk udskrivningsaftale / koordinationsplaner

Ændringen kunne medføre en øget arbejdsbyrde for overlæger på sengeafsnit Region Ho-

vedstadens. Det foreslås på den baggrund, at opgaven placeres i de ambulante enheder.

Høringssvar fra Region Hovedstaden vedr. forslag til lov om ændring af lov om

anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskellige andre love.

Side 2

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Endvidere er der behov for at afklare enkelte praktiske punkter, herunder hvordan den an-

svarlige overlæge på sengeafsnit får relevant opdateret information om, hvorvidt den en-

kelte patient modtager støtte efter servicelovens afsnit V, håndtering i forhold til patienter i

målgruppen, som indlægges hyppigt samt at klargøre, at aftaler og planer kan udfærdiges

uden at alle parter møder frem fysisk

–

i modsat fald vil reglen kunne medføre forlængelse

af indlæggelsen.

For så vidt angår § 13a om udarbejdelse af udskrivningsaftale påpeges vigtigheden af, at de

socialpsykiatriske botilbud ses som part i udskrivningsaftalen, hvis borgeren bor på et soci-

alpsykiatrisk tilbud, da det meget ofte er i overgangen mellem sektorer, at informationerne

går tabt og misforståelser opstår.

Kropsskannere og narkohunde

Det er et forslag med udmærket signalværdi, men det bør balanceres overfor patienters op-

levelse af mere kontrol og umyndiggørelse.

Der er behov for at specificere, hvad der ligger i formuleringen ”andre, der søger adgang til

psykiatrisk afdeling”. Kan det

i princippet tænkes at være ansatte, patientrådgivere, advo-

kater, eller er det alene besøgende til patienterne? Det samme gælder formuleringen "ude-

arealer". Menes der hele hospitalsområdet, er det alene hospitalernes haver, eller kan det

også være tilstødende udearealer?

Endelig kunne det på nogle retspsykiatriske afdelinger være gavnligt med mulighed for

gennemlysning af tasker og leverancer samt stofskannere til personale, patienter og pårø-

rende for at undgå farlige genstande og stoffer i afdelingen, ligesom der mangler hjemmel

til at politiets narkohunde kan undersøge for stoffer indendørs på afdelinger og udendørs

samt anvendelse af ikke ioniserende kropsskannede, for at påvise uønskede genstande i tøj,

eller gemt på kroppen.

Skal ordningen have virkning, er det vigtigt, at der gives hjemmel til, at der også skannes

for metal samt for genstande gemt inde i kroppen, ligesom Region Hovedstadens savner

svar på, hvordan hospitalerne skal forholde sig, såfremt der findes farlige genstande eller

stoffer i relation til afvisning af adgang eller beslaglæggelse af det fundne.

Region Hovedstaden kan oplyse, at politiets narkohunde allerede bliver anvendt på et par

af vores psykiatriske centre og hilser derfor en klar hjemmel hertil velkommen.

Varetagelse af ambulante behandlingsdomme i privat regi

Region Hovedstaden finder det ikke i patienternes interesse, at privathospitalerne inddra-

ges i behandlingen af retspsykiatriske patienter.

Høringssvar fra Region Hovedstaden vedr. forslag til lov om ændring af lov om

anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskellige andre love.

Side 3

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Desværre virker forslaget præget af en misforståelse om, at retslige patienter optager al-

mene sengepladser. Det ville være relevant at undersøge, hvor mange i målgruppen, der

også uden behandlingsdom ville have behov for psykiatrisk behandling i sekundærsekto-

ren. Det der kræver ressourcer på de almenpsykiatriske afdelinger er ikke denne patient-

gruppe, men de surrogatvaretægtsfængslede, som ofte er indlagt i lang tid, og de svært

syge behandlingsdømte.

Forslaget virker endvidere uigennemtænkt. Indlæggelse i medfør af behandlingsdom vil

eksempelvis være administrativt tungt. Det vil endvidere indebære et unødvendigt skift for

patienter, der er i sårbare situationer, ligesom der i forhold til journalføringssystemer mv.

forudses en udfordring.

Det forekommer ikke fornuftigt at afgrænse en patientgruppe til behandling i private insti-

tutioner primært ud fra juridiske forhold fremfor ud fra psykisk tilstand. Endvidere mang-

ler der i lovforslaget stillingtagen til patienter med ambulant behandlingsdom, som er om-

fattet af straffelovens § 69.

Forslaget omfatter kun C-domme, altså gruppen af domme til ambulant behandling med el-

ler uden indlæggelsesmulighed og med eller uden tilsyn af kriminalforsorgen. Det kunne

optimeres en smule fra nuværende udgangspunkt, hvis kun C-domme

uden

mulighed for

indlæggelse men

med

tilsyn af Kriminalforsorgen var omfattet.

Det er Region Hovedstadens opfattelse, at der bør være mindst én offentlig myndighed

som har ”hånd i hanke” med varetagelsen

af behandlingsansvaret ved private institutioner.

Statsadvokaterne som kontrolinstans i forhold til behandlingsdomme bør endvidere med-

tænkes på lige fod med Kriminalforsorgen.

Øvrige bemærkninger til forslaget om varetagelse af ambulante domme

Der peges på behov for konsekvensændringer i Sundhedsstyrelsens specialeplan for psyki-

atri, hvor det for så vidt angår retspsykiatri anføres, at visse patienter med lavere sygdoms-

grad, lav farlighed og uden komplicerende misbrug eventuelt kan varetages på hovedfunk-

tionsniveau i formaliseret samarbejde med regionsfunktionen. Dette kan eventuelt samord-

nes med overførsel til private institutioner.

Endvidere vil der være behov for konsekvensændringer i Sundhedsstyrelsens vejledning

nr. 9614 af 08/11/2010 om behandlingsansvarlige og ledende overlægers ansvar for patien-

ter, der er idømt en behandlingsdom eller en dom til ambulant psykiatrisk behandling bør

endvidere tilrettes.

Andre afklaringsbehov:

Høringssvar fra Region Hovedstaden vedr. forslag til lov om ændring af lov om

anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskellige andre love.

Side 4

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Praktiserende speciallæge i psykiatri ses ikke tænkt med. Det ville være mere eller mindst

lige så relevant som private institutioner.

Der er behov for at definere begrebet ”private institutioner”, herunder at der må formodes

at gælde samme krav til at navngiven overlæge har behandlingsansvar og udnævner anden

navngiven overlæge ved fravær, som allerede gælder for regionernes psykiatriske afdelin-

ger jf. SST vejledning fra 2010.

Der er tilsyneladende ikke tilknyttet forpligtelse for regionerne til at betale for at behand-

lingsansvar for behandlingsdom varetages af private institutioner. Dette bør afklares.

Behov for at klargøre, hvordan patienten er stillet behandlingsmæssigt, når behandlings-

dommen ophæves.

Det synes samlet set mere hensigtsmæssigt at tilføre de nødvendige ressourcer til vareta-

gelse af denne specialopgave til de involverede regionale afdelinger.

Det bør afklares, om det vil være mere hensigtsmæssigt at skrive ”indlægges på den regio-

nale psykiatriske afdeling” i stedet for ”indlægges på den regionale retspsykiatriske afde-

ling”.

Det skal overvejes, hvorvidt de behandlingsdømtes retssikkerhed vil kunne blive forringet

ved, at behandlingen vil skulle varetages af en privat institution.

Ændringer om takster for psykiatriske færdigbehandlingsdage

Region Hovedstadens hilser denne del af lovforslaget velkomment. Forslaget vil medføre

større ligestilling i forhold til kommunernes forpligtelse til at hjemtage en færdigmeldt bor-

ger for patienter med somatiske og psykiatriske lidelser.

En lidt hurtigere indfasning vil være velkomment. Endvidere bør taksterne sidestilles med

taksterne for somatikken. Det vil følge den generelle linje med afstigmatisering og ligestil-

ling af psykiatri og somatik, og en hospitalsindlæggelse er ens uagtet det drejer sig om psy-

kiatri eller somatik. Endelig er Region Hovedstaden ikke bekendt med, at der er særlige

forhold, der gør sig gældende for kommunerne, når de skal finde bosteder til psykiatriske

patienter kontra eksempelvis plejehjemspladser til somatiske patienter.

Sikring af straksbehandling af akutte abstinenser

Region Hovedstadens finder overordnet forslaget fornuftigt, men igen med behov for yder-

ligere specificering.

Høringssvar fra Region Hovedstaden vedr. forslag til lov om ændring af lov om

anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskellige andre love.

Side 5

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Eksempelvis er praktiserende læger og skadestuelæger også en del af behandlingssystemet,

om end der sandsynligvis menes ”udenfor det kommunale stofmisbrugs-

behandlingssy-

stem”. Endvidere bør formuleringen være, at der tilvejebringes et udtrykkeligt hjemmels-

grundlag for iværksættelse af behandlingen i stedet for at der skrives, at de nævnte læger

skal blive bedre til at iværksætte.

Endvidere bør forslaget generelt gennemskrives så det sprogligt stiles mod alle faggrupper,

idet det for nuværende er præget af mange lægefaglige termer. Eksempelvis er begrebet

”behandlingskrævende akutte abstinenser” en lægelig term, som vanskeligt kan oversættes

til lovtekst. I sygehusregi behandles endvidere allerede på daglig basis en hel del patienter

med disse tilstande, dog altovervejende alkoholabstinenstilstande. I forslaget lægges der ret

klart op til, at det især er alkoholabstinenstilstande, der primært opfattes som akut behand-

lingskrævende, uden at dette nævnes eksplicit. Ligeledes fremgår det for den lægelige læ-

ser, men ikke nødvendigvis for den ikke-sundhedsfaglige ditto, at for eksempel morfikaa-

bstinenser ikke nødvendigvis anses at være ”akut behandlingskrævende”, vurderet

ud fra

beskrivelsen af forskellige abstinenssymptomer, s 25. Dette kunne med fordel klargøres,

ikke i lovteksten, men i en senere vejledning fra Sundhedsstyrelsen, så sygehusansatte læ-

ger bliver klar over, at en patient med andre typer akutte abstinenser, eksempelvis morfika-

eller hashabstinenser, med en vis ret vil kunne forvente at modtage akut abstinensbehand-

ling på lige fod med patienter med alkoholabstinenser

–

hvis dette vel at mærke er menin-

gen.

100

Høringssvar fra Region Hovedstaden vedr. forslag til lov om ændring af lov om

anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskellige andre love.

Side 6

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Psykiatriledelsen

Mølleparkvej 10

9000 Aalborg

Tel. 97 64 30 00

11. december 2018

Region Nordjyllands bemærkninger til udkastet til forslag til lov om æn-

dring af psykiatriloven, sundhedsloven og forskellige andre love

(udar-

bejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, anvendelse af krops-

scannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske patienter

på privathospitaler)

Udvidelse af omfanget af indgåelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner

Region Nordjylland anerkender intentionen om at sikre en mere helhedsorienteret indsats over for pa-

tienterne, men vi mener overordnet, at der fortsat bør foretages en konkret vurdering af den enkelte

patients behov. Der bør ikke som foreslået være en automatik i at der indgås udskrivningsaftaler eller

udarbejdes koordinationsplaner for alle patienter, der modtager støtte efter servicelovens afsnit V

som følge af nedsat psykisk funktionsevne. Dette særligt henset til, at der med bestemmelsen følger

en vidtgående adgang til udveksling af oplysninger, jf. § 13 c. Det er retssikkerhedsmæssigt bekym-

rende, at en gruppe af de psykiatriske patienter efter forslaget reelt mister retten til at give samtykke

til udveksling af oplysninger. Der bør tilsigtes en ligestilling med det somatiske område, bortset fra de

patienter, hvor en udskrivningsaftale eller en koordinationsplan ud fra en konkret vurdering findes at

være nødvendig for at sikre indsatsen. Desuden kan det risikere at forlænge indlæggelsen, da der

kan være udfordringer i forhold til planlægning af møde med alle parter forud for udskrivelse.

Den helhedsorienterede indsats kan i vidt omfang sikres ad anden vej. Der arbejdes allerede nu på

mange andre måder med at koordinere og skabe sammenhæng i indsatsen, herunder efter aftaler i

sundhedsaftaleregi. Det er erfaringen, at mange af de patienter, der får støtte efter servicelovens af-

snit V, klarer sig udmærket, og at samarbejde og behandling fungerer fint uden udskrivningsafta-

ler/koordinationsplaner.

Såfremt udvidelse af omfanget af udskrivningsaftaler imidlertid fastholdes, bør der arbejdes med en

teknisk løsning, der kan understøtte en elektronisk deling af disse planer mellem psykiatri, kommuner

samt andre aktører. Der bør desuden arbejdes med en elektronisk løsning således at psykiatrien i for-

bindelse med indlæggelse adviseres om, at den pågældende patient modtager en ydelse eller et til-

bud i henhold til servicelovens afsnit V grundet nedsat psykisk funktionsniveau. Ellers vil det blive en

administrativ tung opgave for psykiatrien at få et overblik over, hvilke patienter, der modtager disse

ydelser og derfor skal have udarbejdet en udskrivningsaftale.

Afskaffelse af ordningen om tvungen opfølgning

Region Nordjylland mener, at muligheden for at træffe beslutning om tvungen opfølgning efter ud-

skrivning bør bibeholdes. Reglen er velbegrundet, og det har været et godt redskab i forhold til den

lille gruppe patienter, over for hvem, den har været anvendt. Formålet var at fastholde denne svært

belastede patientgruppe i en stabil behandling efter udskrivning og dermed undgå de udsving, der føl-

ger af, at de ophører med at følge behandlingen, og der på ny sker en forværring af sygdommen.

101

Side 1 af 3

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Med tvungen opfølgning efter udskrivning undgås, at patienterne skal blive så dårlige, at de opfylder

betingelserne for tvangsindlæggelse, inden de igen kan få behandling. Der er mindre risiko for, at pa-

tienter bringer sig selv eller andre i fare, da de opnår psykisk stabilitet så længe tvungen opfølgning

pågår, hvilket netop var hensigten med bestemmelsens indførelse.

Det forhold at et meget lavt antal patienter har været omfattet af bestemmelsen, bør ikke begrunde

ophævelse af bestemmelsen. Det er netop tiltænkt, at bestemmelsen kun bruges, når det er nødven-

digt, hvilket også udtrykkes i de mange kriterier, der skal være opfyldt, for at tage bestemmelsen i an-

vendelse.

Det er anført i forbindelse med evalueringen af ordningen, at de omfattede patienter ophører med at

følge behandlingen, når de maksimale 12 måneder er gået, og at den forbedrede situation derfor er

midlertidig. Heller ikke dette findes at kunne begrunde ophævelse af bestemmelsen

–

en 12 måne-

ders periode i stabil medicinsk behandling vil alt andet lige være positivt for patienten, som i perioden

opnår stabil behandling, undgår hyppige genindlæggelser og får en øget livskvalitet.

Det er erfaringen, at ordningen anvendes i stigende grad; de hidtidige erfaringer er positive, og det

forventes, at ordningen fremover vil kunne anvendes med positiv effekt for flere patienter.

I forbindelse med det oprindelige lovforslag blev det skønnet, at reglerne kunne anvendes over for en

målgruppe, der antalsmæssigt omfattede op mod 100 patienter i en 3-årig periode. Ved første evalue-

ring i 2015 var bestemmelsen kun benyttet over for 30 patienter, hvorimod evalueringen i 2017 viser,

at 126 patienter har været omfattet i perioden 2010

–

2017. Dermed har ordningen været anvendt

over for ca. 100 patienter de seneste år, hvilket synes at underbygge opfattelsen af, at den anvendes

i stigende grad.

Brug af kropsscannere på afdelingerne og narkohunde på udearealer

Med forslaget om adgangen til at anvende narkohunde til undersøgelse af psykiatriske afdelingers

udearealer synes der at ligge en begrænsning i forhold til sygehusenes nuværende muligheder for at

undersøge udearealer, idet der indføres et mistankekrav, således at der alene kan ske undersøgelse

ved mistanke om, at der er medikamenter, rusmidler eller farlige genstande på den psykiatriske afde-

lings udearealer.

De aktuelt gældende regler i § 19 a giver psykiatrien (overlægen) beføjelse til uden retskendelse at

beslutte blandt andet ransagning af en patients stue og afdeling ud fra et mistankekriterie.

Der er ikke fastsat regler om mulighed for at gennemsøge fællesområder, inde som ude, for eventu-

elle misbrugsstoffer eller farlige våben mv. Psykiatriske sygehuse/sengeafdelinger og herunder fæl-

lesområder er hospitalets ejendom, og fællesfaciliteter vurderes at være underlagt hospitalsmyndig-

hedernes kontrol. Henset til det åbenlyst saglige formål er det aktuelt ud fra en anstaltsbetragtning

muligt for sygehusene at undersøge udearealer, herunder ved brug af narkohund.

Ved særligt begrundet mistanke vil man som hidtil sædvanligvis tilkalde politiet.

Mulighed for at regionerne kan indgå aftaler med private institutioner om behandlingen af rets-

lige patienter med ambulant behandlingsdom

Region Nordjylland finder det uheldigt, at man med forslaget ønsker at give mulighed for at flytte en

del af opgaven med at udmønte en strafferetlig afgørelse til private institutioner. Denne opgave bør

102

Side 2 af 3

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

varetages af regionen.

Forslaget omhandler den ”lettere gruppe” af

de ambulante retspsykiatriske pa-

tienter, som kun optager begrænset kapacitet i psykiatrien. Desuden vil det behandlingsmæssigt

være uheldigt med et skift i behandlingsansvar i de situationer, hvor der er behov for indlæggelse.

Såfremt den ambulante behandling indebærer ophold på privat institution, bør det tydeliggøres, at

denne udgift ikke er en del af den ambulante behandling.

Statslig færdigbehandlingstakst i psykiatrien

Region Nordjylland mener, at den statslige færdigbehandlingstakst i psykiatrien bør ligestilles med

taksten på det somatiske område, hvorved kommunerne vil få et yderligere økonomisk incitament til

at sikre hjemtagning af færdigbehandlede patienter indlagt på psykiatrisk sygehus.

Der ses ikke at være nogen grund til at indføre en model som foreslået, hvor den statslige færdigbe-

handlingstakst udløses senere og implementeres over en flerårig periode. Det er ikke hensigtsmæs-

sigt under hensyn til presset på de psykiatriske sengepladser. I alle andre sammenhænge ligestilles

psykiatri og somatik.

Hensynet til kommunernes mulighed for at finde det rette tilbud til patienterne findes ikke at kunne be-

grunde den foreslåede model. For patienter med meget komplekse behov er der oftest tale om læn-

gerevarende indlæggelser, hvor kommunerne har mulighed for at starte indsatsen med at finde rette

tilbud på et tidligt tidspunkt.

Yderligere skal det bemærkes, at der i lovgivningen bør tages højde for, at bopælskommunen i for-

hold til en stor gruppe patienter ikke er handle- og betalingskommune. Der bør derfor sikres overens-

stemmelse mellem den kommune, der opkræves færdigbehandlingstakst, og den kommune, der efter

sociallovgivningen er rette handle- og betalingskommune. Den økonomiske motivation for kommunen

til at finde det relevante tilbud til den færdigbehandlede patient (som er en del af formålet med færdig-

behandlingstaksten), vil typisk være begrænset i de tilfælde, hvor handlekommunen efter de sociale

regler ikke er folkeregisterkommunen. Det er i de tilfælde folkeregisterkommunen som skal betale

færdigbehandlingstakst uden mulighed for at videresende regningen til handlekommunen, og samti-

dig har folkeregisterkommunen ikke mulighed for at afkorte færdigbehandlingsperioden, da handlefor-

pligtelsen og handleretten ligger hos handlekommunen.

Der bør med den nye bestemmelse skabes sammenhæng så betalingspligten påhviler den kommune,

der har ansvaret for at finde et relevant tilbud til patienten efter indlæggelse. Det kan fremgå af § 238 i

sundhedsloven, eller det kan tilføjes retssikkerhedslovens § 9 c om mellemkommunal refusion.

Endeligt skal det bemærkes, at der vil være udfordringer i forhold til administration af ordningen, idet

der i forbindelse med regnskabsårets afslutning lukkes for opgørelsen, hvorefter der ikke kan ske til-

bagebetaling af færdigbehandlingstakst i tilfælde af fejl. Det bør i givet fald fremgå tydeligt, at regn-

skabet lukkes. De berørte beløb kan blive væsentligt større i psykiatrien, end tilfældet er i somatikken.

103

Side 3 af 3

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Sille Boddum

Sent:

Mon, 10 Dec 2018 09:52:46 +0000

To:

DEP Sundheds- og Ældreministeriet

Cc:

Katrine Ring;Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen;Gert Pilgaard

Christensen;Per Jørgensen;Claus Lassen Graversen;Ann-Britt Wetche;Tina Ebler;Helle Odde Poulsen;Maria

Benner

Subject:

Region Midtjyllands høringssvar til udkast til forslag om ændring af lov om

anvendelse af tvang i psykiatrien m.fl.

Til Sundheds- og Ældreministeriet,

Hermed fremsendes Region Midtjyllands høringssvar til udkast til forslag om ændring af lov om

anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse

af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde,

ambulant behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler, m.v.)

Med venlig hilsen

Sille Boddum

Juridisk undervisningsansvarlig

Tlf. +45 20494124

Psykiatri og Social

▪

Ledelsessekretariatet

Region Midtjylland

Tingvej 15

▪

Postboks 36

▪

DK-8800 Viborg

104

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Psykiatri og Social

Administrationen

Ledelsessekretariatet

Tingvej 15

Postboks 36

DK-8800 Viborg

Tel. +45 7841 0000

www.ps.rm.dk

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Region Midtjyllands høringssvar

Region Midtjylland er ved mail af 19. november 2018 blevet anmodet

om bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse

af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskellige andre love.

Nedenfor følger regionens bemærkninger til de enkelte dele af

forslaget.

Foreslåede ændringer til psykiatriloven

Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner

Med lovforslaget stilles der forslag om, at der skal indgås

udskrivningsaftaler og koordinationsplaner for alle voksne indlagte

patienter, der som følge af deres nedsatte psykiske funktionsevne

modtager støtte efter servicelovens afsnit V. Formålet er som

beskrevet, at sikre en bedre sammenhæng mellem indsatserne i

regioner og kommuner.

Region Midtjylland kan fuldt ud støtte op om formålet med at skabe

en bedre sammenhæng i indsatserne mellem regioner og kommuner,

men finder dog ikke, at det forventede ressourceforbrug står mål med

resultatet af den foreslåede ordning. Der savnes ligeledes evidens

for, at udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner

bidrager til at bedre den enkelte patients fortsatte behandlingsforløb.

I Region Midtjylland udarbejdes der aktuelt udskrivningsaftaler eller

koordinationsplaner på alle domfældte samt på alle patienter, hvor

der vurderes at være et behov. Det er Region Midtjyllands vurdering,

at den påtænkte ændring vil medføre, at der skal udarbejdes

udskrivningsaftaler eller koordinationsplaner på noget nær samtlige

patienter, hvilket vi finder unødvendigt.

Det skal tilføjes, at alle eksisterende aftaler og planer ophæves, når

en patient indlægges i psykiatrien, hvorfor forslaget vil medføre en

Dato 10-12-2018

1-10-73-43-18

Side 1

105

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

stor bureaukratisk opgave for både psykiatrien, myndigheder og

andre relevante interessenter.

Arbejdet med udfærdigelse af udskrivningsaftaler og

koordinationsplaner er ganske omfattende. Psykiatrien skal indkalde

de forskellige interessenter, og i dette arbejde ligger en del

koordinering, idet interessenterne ikke altid kan møde på de

foreslåede tidspunkter. Det er ikke ualmindeligt, at indlæggelserne

forlænges, da man fra kommunalt regi eksempelvis kan meddele, at

man først kan deltage i et møde flere uger senere. Det er således

problematisk, at disse aftaler kun kan påbegyndes under indlæggelse,

idet det er uhensigtsmæssigt, at udskrivelse forsinkes.

Psykiatrien kan ind imellem opleve, at en patient forlanger sig

udskrevet, og at der, på grund af den lange sagsgang, ikke kan laves

en udskrivningsaftale eller koordinationsplan, da bostøtten eller

anden støtteperson har ferie. Det kunne derfor være

hensigtsmæssigt, om man præciserede kommunal forpligtelse til

fremmøde hurtigst muligt i forhold til disse planer.

Region Midtjylland skal også bemærke, at forslaget ikke synes at

være tænkt sammen med ordningen om en patientansvarlig læge.

Region Midtjylland kan således ikke støtte op om forslaget om

udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner for alle

voksne indlagte psykiatriske patienter, der, som følge af nedsat

psykisk funktionsevne, modtager støtte efter afsnit V i serviceloven.

Såfremt ministeriet vælger at gå videre med forslaget, skal det

foreslås, at der sker en afgrænsning af målgruppen. En afgrænsning

kunne omfatte personer, der modtager bostøtte samt personer, der

er omfattet af servicelovens kap. 20 om botilbud.

Anvendelse af kropsscannere og narkohunde ved mistanke om

medikamenter, rusmidler eller farlige genstande

Region Midtjylland bifalder forslaget om, at der på psykiatriske

afdelinger kan anvendes kropsscannere ved undersøgelse af patienter

m.fl., hvis der er mistanke om, at medikamenter, rusmidler eller

farlige genstande søges medbragt til afdelingen.

Region Midtjylland bifalder ligeledes forslaget om, at der kan

anvendes narkohunde på den psykiatriske afdelings udearealer.

Forslaget om anvendelse af narkohunde på udearealer vil dog ikke

kunne løse problemet, når først narkotika er bragt ind på de

psykiatriske afdelinger.

Side 2

106

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Region Midtjylland skal således foreslå, at der i bestemmelsen

tilføjes, at narkohunde tillige kan anvendes i de psykiatriske

afdelingers bygninger.

Tvungen opfølgning efter udskrivning

Der stilles til psykiatriloven forslag om, at ordningen om tvungen

opfølgning efter udskrivning skal ophøre.

Region Midtjylland finder det ikke hensigtsmæssigt, at lade ordningen

ophøre.

Formålet med ordningen om tvungen opfølgning efter udskrivning er

at hjælpe en patientgruppe, som beskrives som nogen af de mest

alvorligt psykisk syge, som er svære at fastholde i medicinsk

behandling.

Ved at ophæve ordningen om tvungen opfølgning efter udskrivning er

det sandsynligt, at nogle af disse patienter herved kommer til at gå i

lang tid uden medicin/kontakt til psykiatrien med risiko for at de

bliver mere psykotiske inden de eventuelt indlægges.

Der er herved risiko for, at disse patienter selvmedicinerer/misbruger

og i yderste konsekvens bliver udadreagerende, hvilket under en

indlæggelse kan medføre øget anvendelse af tvang.

I Sundhedsstyrelsens evaluering af tvungen opfølgning fremgår det,

at erfaringsgrundlaget med ordningen er begrænset, da ordningen

kun har været anvendt få gange henset bestemmelsens meget

restriktive krav for anvendelse af ordningen.

Under punkt

2.2.3 Sundheds- og ældreministeriets overvejelser og

lovforslagets indhold

bemærkes, at man i stedet for tvungen

opfølgning efter udskrivelse, bør øge anvendelsen af

udskrivningsaftaler og koordinationsplaner. Hos den patientgruppe,

som kunne have gavn af tvungen opfølgning, bliver der i forvejen

udarbejdet udskrivningsaftaler og koordinationsplaner. Med ophør af

ordningen om tvungen opfølgning, er det vurderingen, at der sker en

forringelse af mulighederne for at hjælpe de mest alvorligt psykisk

syge patienter, som kan resultere i flere indlæggelser med øget

behov for at udøve tvang.

På baggrund af ovenstående skal Region Midtjylland foreslå, at

muligheden for tvungen opfølgning efter udskrivning fortsætter, men

at kriterierne lempes, så patientgruppen, bestående af de mest

alvorligt psykisk syge patienter, kan få hjælp til at komme i den rette

behandling. Ligeledes skal det foreslås, at den samlede periode for

hvor længe en patient maksimalt kan være undergivet tvungen

Side 3

107

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

opfølgning øges til 24 måneder, og at de kvartalsvise vurderinger

gøres til halvårlige.

Ændringer til sundhedsloven

Opkrævning af færdigbehandlingstakster for psykiatriske

færdigbehandlingsdage

Det findes positivt, at man ønsker at øge incitamentet for

kommunernes hjemtagelse af færdigbehandlede patienter, så snart

behandlingen på sygehuset er afsluttet.

Region Midtjylland kan således overordnet bifalde forslaget om

opkrævning af færdigbehandlingstakster for psykiatriske

færdigbehandlingsdage.

Dog skal det bemærkes, at det virker uhensigtsmæssigt, at man

ligger så langt fra færdigbehandlingstaksten i somatikken, hvor

taksten fordobles for dag 1-2 og tredobles fra dag 3.

Dette skal også ses i lyset af, at taksterne først får 25 pct. virkning

fra tilskudsåret 2020 og 100 pct. virkning fra og med tilskudsåret

2023.

Vi skal foreslå, at den anvendte trappemodel finder anvendelse

allerede fra 2019, så presset på de psykiatriske sengeafnit kan

begynde at aftage gradvist.

I forhold til det rent tekniske vedr. afregningsdelen, så er det uklart,

om der fremover bliver to afregninger til kommunen i form af en

kommunal takst for psykiatriske færdigbehandlingsdag og en statslig

færdigbehandlingstakst.

Det er ligeledes uklart om den udbetaling, som regionerne i dag får

fra staten på færdigbehandlingsdage fortsætter uændret, blot med

ændret afregningstakst og – mønster.

Endeligt er det uklart, om den statslige afregningstakst, som skal

indfases i perioden 2020-2023, - er det beløb, der skal tilbagebetales

til regionens kommuner.

Ændringer til autorisationsloven

Straksbehandling af behandlingskrævende akutte abstinenser

Region bifalder forslaget om, at der skal sikres straksbehandling af

behandlingskrævende akutte abstinenser hos personer med et

stofmisbrug.

Side 4

108

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Det vil dog være hensigtsmæssigt, om man også her forpligtede den

kommunale misbrugsbehandling til opfølgning, eksempelvis ved at

patienterne kunne komme på døgnophold. Alt for mange patienter

afruses og abstinensbehandles akut gentagne gange, uden at

muligheden for den mere intensive langvarige behandling

efterfølgende foreligger.

Et øget antal akutte abstinensbehandlinger må forventes at give øget

behov for sengekapacitet. Der savnes en konkretisering af, hvilke nye

patienter, man tilstræber behandlet, da psykiatrien allerede

abstinensbehandler en hel del patienter med psykisk lidelse.

Tilvejebringelse af hjemmel for sygehusansattes lægers foretagelse af

lægelig stofmisbrugsbehandling

Region Midtjylland bifalder forslaget om tilvejebringelse af

hjemmelsgrundlag for sygehusansatte lægers foretagelse af lægelig

stofmisbrugsbehandling.

Side 5

Ændringer til Lov om retspsykiatrisk behandling m.v.

Varetagelse af behandling af retspsykiatriske patienter med ambulant

behandlingsdom

Region Midtjylland kan overordnet bifalde forslaget om, at regionerne

får mulighed for at indgå aftaler med private institutioner om

varetagelse af behandlingen af retspsykiatriske patienter med

ambulant behandlingsdom.

Vi skal dog rette en opmærksom mod, at ordningen kan få betydning

i forhold til muligheden for at tiltrække læger, da de "tungeste"

patienter bliver i behandlingspsykiatrien, og de "letteste" patienter

overgår til de private institutioner. Herved bliver der manglende

variation i behandlingskompleksiteten for lægerne i

behandlingspsykiatrien, hvilket vil gøre det vanskeligere at tiltrække

læger.

En anden mulig løsning kunne være, at specialpsykologer fik

mulighed for at indgå i flere arbejdsopgaver i behandlingspsykiatrien

og dermed være med til at aflaste speciallægerne.

109

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

-------------------------------------------------------------

E-posten er afsendt

: Mon Dec 10 10:52:46 CET 2018

E-posten er modtaget

: Mon Dec 10 10:52:48 CET 2018

E-posten er kontrolleret

: Mon Dec 10 10:52:56 CET 2018

-------------------------------------------------------------

E-posten var signeret.

Signaturstatus : Gyldig

Signeringscertifikat subject

: serialNumber=CVR:29190925-

UID:1162213836995+CN=Region Midtjylland - Region Midtjylland,O=Region

Midtjylland // CVR:29190925,C=DK

Signeringscertifikat issuer

: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK

Signeringscertifikat serienummer : 1465622722

-------------------------------------------------------------

E-posten var krypteret.

Krypteringscertifikat subject

: serialNumber=CVR:12188668-

UID:1197449505878+CN=Sundheds- og Ældreministeriet - Ministeriet for

Sund,O=Sundheds- og Ældreministeriet // CVR:12188668,C=DK

Krypteringscertifikat issuer

: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK

Krypteringscertifikat serienummer : 1460260598

-------------------------------------------------------------

110

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Kristine Bak Jørgensen

Sent:

Mon, 17 Dec 2018 13:12:56 +0000

To:

DEP Sundheds- og Ældreministeriet

Cc:

Katrine Ring;Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen;Psykiatrien;Jeppe

Jørgensen;Nina Byrnak-Storm;Lone Lindsby

Subject:

SV: Høring af lovforslag - frist den 18. december 2018

Til Sundheds- og Ældreministeriet

Vedr. nedenstående høringsbrev og udkast til lovforslag fremsender Danske Regioner fælles høringssvar fra

regionerne.

Vedlagte notat om konsekvenser m.v. for Sikringsafdelingen fremsender vi dog direkte, da Region Sjælland

anser det for at være essentielt for høringen, at alle argumenterne vedr. Sikringsafdelingen indgår i jeres

behandling.

Mange hilsner,

Kristine Bak Jørgensen

Konsulent

Region Sjælland

Ledelsessekretariatet

Alleen 15

4180 Sorø

Mobil +45 9357 6415

Personlig e-post

[email protected]; [email protected]; [email protected];

www.regionsjaelland.dk

Fra:

Nina Fjord Fromberg [mailto:[email protected]]

Sendt:

19. november 2018 16:42

Til:

Regionsjælland

<[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

111

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Ældreforum

Institutionspostkasse <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]

Cc:

Katrine Ring <[email protected]>; Sabine Godsvig Laursen <[email protected]>; Dorthe Eberhardt Søndergaard

<[email protected]>; DEP Alle ministersekretærer <[email protected]>; Anita Frigaard

<[email protected]>; Birgit Beierholm <[email protected]>; Kim Heino Krogh <[email protected]>; Marilou Pehrson

<[email protected]>; Pernille Skorstengaard <[email protected]>; Lars Petersen <[email protected]>

Emne:

Høring af lovforslag - frist den 18. december 2018

Til høringsparterne, jf. vedhæftede liste.

Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til forslag om ændring af lov om anvendelse af tvang i

psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og

koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske

patienter på privathospitaler, m.v.).

Evt. bemærkninger bedes sendt til

med kopi til

senest tirsdag den 18. december 2018 kl. 12.00.

Med venlig hilsen

Nina Fjord Fromberg

Specialkonsulent, Sundhedsjura og Psykiatri

Direkte tlf.: 72 26 95 91

Mobil: 30 61 18 32

Mail:

Sundheds- og Ældreministeriet

●

Holbergsgade 6

●

1057 København K

●

Tlf. 7226 9000

●

Fax 7226 9001

●

www.sum.dk

112

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

NOTAT

Psykiatriledelsens stab

Dato: 7. december 2018

Sagsnummer:

Initialer: jjo

Kommentarer til forslag til lov om ændring af psykiatriloven

Særligt vedr. Sikringsafdelingen

Psykiatrien Region Sjælland har udarbejdet kommentarer til det af Sundheds- og Ældremini-

steriet udsendte forslag til lov om ændring af psykiatriloven, lov om retspsykiatrisk behand-

ling, autorisationsloven, sundhedsloven og retsplejeloven. Kommentarerne har fokus på kon-

sekvenser m.v. i forhold til de almenpsykiatriske, retspsykiatriske og børne- og ungdomspsy-

kiatriske afdelinger.

Nærværende notat har fokus på Sikringsafdelingen, Slagelse. Der vurderes at være behov for

et særskilt notat med kommentarer til forslaget om ændring af psykiatrilovens § 19 a, særligt

i forhold til Sikringsafdelingen, idet afdelingen er en landsdækkende funktion, og den eneste

af sin art i landet. Hertil kommer, at der på grund af den særlige patientgruppe i afdelingen

gælder nogle helt særlige sikkerhedsmæssige forhold, med henblik på at beskytte såvel pati-

enter som ansatte.

Sikringsafdelingens patienter

Sikringsafdelingen i Slagelse har 30 sengepladser fordelt på 3 afsnit. Afdelingen er en inte-

greret del af Afdeling for Retspsykiatri, der også er placeret i Slagelse.

Sikringsafdelingen er landsfunktion for patienter med dom til anbringelse i afdelingen, pati-

enter indlagt på farlighedsdekret udstedt af Justitsministeriet, patienter indlagt til mentalun-

dersøgelse på Sikringsafdelingen samt patienter indlagt med kendelse om varetægtssurrogat-

anbringelse på Sikringsafdelingen.

I afdelingen indlægges der således personer med sindssygdom, som har enten dom, kendelse

eller administrativ resolution der medfører, at de skal være omfattet af særlige sikkerhedsfor-

anstaltninger under indlæggelsen i afdelingen.

I praksis er det landets 30 mest farlige og/eller flugtfarlige patienter der er indlagt i Sikrings-

afdelingen. Patienterne er svært sindssyge og for manges vedkommende vanskelige at be-

handle både på det medikamentelle plan og på det relationelle og miljøterapeutiske plan.

Sikringsafdelingen skal derfor yde fængselsmæssig sikkerhed for patienterne samtidig med at

behandlingen og plejen skal være på et niveau, der til en hver tid svarer til god og tidssva-

rende psykiatrisk standard. Afdelingen er således en sygehusafdeling, hvor man yder behand-

ling og pleje til alvorligt syge patienter, og hvor der samtidig anvendes en høj grad af sikker-

hedsmæssige tiltag for at sikre, at patienterne forbliver i afdelingen under indlæggelsen, at

der ikke sker ulovlig indtrængen i afdelingen.

Side 1

113

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sikkerhed

For at opretholde det høje sikkerhedsmæssige niveau er det helt afgørende, at der bl.a. kan

anvendes en grundig kontrol af først og fremmest besøgende til afdelingen, men også af pati-

enter, der skal ind i afdelingen, enten ved nyindlæggelse, eller efter f.eks. behandling på so-

matisk sygehus.

Sikringsafdelingen flyttede i 2015 fra Nykøbing Sjælland til Slagelse. Den nye afdeling er, som

den gamle, opbygget med tre lukkede sengeafsnit, som er placeret bag ydre mure og hegn.

Adgang sker via nøje adgangskontrol, ved såvel ydre som indre indgang.

Afdelingen er sikret med en lang række tekniske foranstaltninger inde og ude, og derudover

har personalet gennemgået målrettede efteruddannelsesforløb med henblik på at kunne be-

handle og pleje den særlige patientgruppe, med samtidigt fokus på de sikkerhedsmæssige

aspekter.

Forud for flytningen af afdelingen til Slagelse skulle flytningen godkendes af såvel Justitsmi-

nisteriet som Sundhedsministeriet. Som led i Justitsministeriets godkendelse gennemgik ek-

sperter fra Kriminalforsorgen de sikkerhedsmæssige forhold i planerne for den nye afdeling,

og kom på denne baggrund med en række anbefalinger til sikring af afdelingen, med det for-

mål dels at forhindre patienter i at undvige, dels at forebygge at uvedkommende kan komme

ind i afdelingen.

I sin afrapportering påpeger Kriminalforsorgen bl.a. betydningen af at kunne anvende krops-

scannere i forhold til både patienter, besøgende m.fl.

Anvendelse af kropsscanner

På baggrund af afrapporteringen samt efter samråd med andre eksterne rådgivere installe-

rede Psykiatrien allerede ved afdelingens opførelse og indretning en kropsscanner ved ind-

gangen til afdelingen, så denne kunne indgå som et led i den adgangskontrol, der skulle gen-

nemføres når afdelingen blev taget i brug. Scanneren har derfor også siden afdelingens ibrug-

tagning været anvendt til scanning af patienter efter særlig vurdering, samt af langt de fleste

besøgende.

For fortsat at kunne opretholde et højt sikkerhedsniveau i Sikringsafdelingen vil det imidler-

tid være hensigtsmæssigt, at der fremadrettet kan anvendes rutinemæssig kropsscanning af

patienter, der kommer ind i afdelingen enten som nyindlagte eller efter at have været ledsa-

get ud fra afdelingen efter behov (behandling på somatisk sygehus, retsmøder, ledsaget ud-

gang m.v.).

Psykiatrien Region Sjælland skal derfor henstille til, at det lovgivningsmæssigt bliver muligt

at gennemføre scanning af patienter som anført.

Med hensyn til besøgende i Sikringsafdelingen er det helt afgørende, at der kan anvendes

kropsscanner m.v. som led i en rutinemæssig undersøgelse og kontrol forud for besøget.

Som nævnt har der siden Sikringsafdelingens ibrugtagning i Slagelse været anvendt krops-

scanning (mikrobølge) af besøgende, som led i opretholdelse af et højt sikkerhedsniveau i af-

delingen.

Side 2

114

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Det formelle grundlag for anvendelsen af kropsscanneren har været en anstaltsordning, idet

betingelserne herfor vurderes at være opfyldt, det vil sige at institutionens eksistens er forud-

sat i lovgivningen, tiltaget er nødvendigt i forhold til institutionens formål, og tiltaget er pro-

portionalt.

Sundheds- og Ældreministeriet har i et svar til Folketingets Ombudsmand i oktober 2018 ud-

trykt tvivl om, at anstaltsforholdet skulle udgøre et tilstrækkeligt grundlag for at anvende

kropsscannere over for besøgende (og patienter). Det må imidlertid antages, at yderligere un-

dersøgelse af spørgsmålet vil føre til en anden, endelig konklusion.

Anstaltsordninger, eller anstaltsforhold, er behandlet flere steder i den juridiske litteratur

(f.eks. Folketingets Ombudsmand (beretning 2010), Betænkning fra Udvalget om magtan-

vendelse på anbringelsessteder (marts 2015), Jens Garde m.fl. (Forvaltningsret - Almindelige

emner), Hans Gammeltoft-Hansen m.fl. (Forvaltningsret) og Socialministeriets bemærknin-

ger til ændring af lov om social service (2011)). Alle med samme konklusion, nemlig at det er

muligt at anvende anstaltsordning som grundlag for iværksættelse af f.eks. begrænsninger

eller betingelser for besøgendes adgang til offentlige institutioner som skoler, plejehjem, hø-

jere læreanstalter, sygehuse m.v.

Nogle betingelser skal dog - som nævnt ovenfor - være opfyldt, nemlig at institutionens eksi-

stens skal være forudsat i lovgivningen, at tiltaget er nødvendigt i forhold til institutionens

formål, samt at tiltaget er proportionalt. Alle tre betingelser vil være opfyldt i en situation,

hvor en psykiatrisk afdeling iværksætter kropsscanning af besøgende, med det formål at

sikre, at der ikke indføres uønskede genstande i afdelingen, og for at varetage hensyn til såvel

patienters som ansattes sikkerhed, ordnede forhold i afdelingen m.v.

Det skal ved anlæggelse af vurderingen bl.a. bemærkes, at anvendelsen af kropsscannere ikke

længere er et nyt fænomen, som borgerne er fremmede over for. Scannere anvendes flere ste-

der, måske bedst kendt i lufthavne, og langt hovedparten af befolkningen har vel efterhånden

rejst via en lufthavn, og i denne forbindelse ladet sig undersøge i lufthavnens kropsscannere.

Dette tiltag er derfor i dag en helt almindelig del af rejsen, og noget som de rejsende har væn-

net sig til (når der er tale om den foreslåede type scannere). Det vil derfor også være et kendt

scenarie for besøgende til Sikringsafdelingen, hvis de som led i adgangskontrollen skal pas-

sere gennem en scanner.

Side 3

115

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

-------------------------------------------------------------

E-posten er afsendt

: Mon Dec 17 14:12:56 CET 2018

E-posten er modtaget

: Mon Dec 17 14:12:56 CET 2018

E-posten er kontrolleret

: Mon Dec 17 14:13:10 CET 2018

-------------------------------------------------------------

E-posten var signeret.

Signaturstatus : Gyldig

Signeringscertifikat subject

: serialNumber=CVR:29190658-

UID:1168601490699+CN=Region Sjælland - Regionsjælland,O=Region Sjælland //

CVR:29190658,C=DK

Signeringscertifikat issuer

: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK

Signeringscertifikat serienummer : 1465138404

-------------------------------------------------------------

E-posten var krypteret.

Krypteringscertifikat subject

: serialNumber=CVR:12188668-

UID:1197449505878+CN=Sundheds- og Ældreministeriet - Ministeriet for

Sund,O=Sundheds- og Ældreministeriet // CVR:12188668,C=DK

Krypteringscertifikat issuer

: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK

Krypteringscertifikat serienummer : 1460260598

-------------------------------------------------------------

116

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Tórhild Højgaard

Sent:

Mon, 17 Dec 2018 10:27:57 +0000

To:

DEP Sundheds- og Ældreministeriet

Cc:

Katrine Ring;Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen;Charlotte Rosenkrantz

Josefsen;Berit Matzen;Anita Lykke;Anders Meinert Pedersen;Ole Ryttov

Subject:

Høringssvar til lovforslag om ændring af psykiatriloven

Til rette vedkommende.

Vedhæftet fremsendes Region Syddanmarks høringssvar til lovforslag om ændring af psykiatriloven.

Venlig hilsen

Tórhild Højgaard

Juridisk konsulent

Administrationen, Ledelsessekretariatet

E-mail: [email protected]

Direkte:99444876

Lille Grundet Hulvej 25, bygning P, 7100 Vejle

Hovednummer:9944 4800

www.psykiatrienisyddanmark.dk

117

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Afdeling:

Journal nr.:

Dato:

Psykiatrisygehuset

18/61026

14. december 2018

Høringssvar: Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i

psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love

Ved brev af 19. november 2018 har Sundheds- og Ældreministeriet anmodet om Region

Syddanmarks bemærkninger til forslag til ændring om lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.,

sundhedsloven, og forskellige andre love. Region Syddanmark takker for muligheden for at

kommentere på forslaget.

Region Syddanmark ser generelt positivt på ændringerne, men har dog følgende bemærkninger til

lovforslaget:

Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner

Region Syddanmark er enig med Sundheds- og Ældreministeriet i, at der bør indgås flere

udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, da disse medfører en øget koordinering af

behandlingstilbud efter udskrivning og dermed en mere helhedsorienteret behandling. Region

Syddanmark er derfor positiv over for, at der sker en udvidelse af personkredsen, hvor

udskrivningsaftaler og koordinationsplaner anvendes.

Det vil dog være en udfordring for den enkelte overlæge at indhente information om, hvorvidt

patienten er tildelt støtte efter servicelovens afsnit V. En måde hvorpå overlægen kan indhente

oplysningerne bør derfor fastsættes.

Endvidere forstås de foreslåede regler således, at overlægen ikke længere har en

vurderingskompetence, men skal sørge for, at en udskrivningsaftale eller koordinationsplan

udarbejdes, såfremt de objektive kriterier i bestemmelsen er opfyldt. Det skal bemærkes, at det kan

anses som et retssikkerhedsmæssigt problem, at patienter på baggrund af objektive kriterier mister

evnen til selvbestemmelse for så vidt angår dataudveksling.

Tvungen opfølgning efter udskrivning

Region Syddanmark anbefaler, at gældende ordning fastholdes i endnu en periode. Tvungen

opfølgning er en ordning som gennem forsøgsperioden har været tilgængelig for en mindre gruppe

svært psykiske syge patienter med henblik på sundhedsfremme samt på at reducere

tvangsforanstaltninger. Disse patienter har behov for medicinsk behandling, bl.a. for at forebygge, at

de bliver retspsykiatriske patienter.

Region Syddanmark ser med bekymring på forslaget om at ophæve muligheden for tvungen

opfølgning. Uden denne mulighed vil patienterne opleve at blive tvangsindlagt gentagne gange. De vil

blive berørt af mere tvang og de vil få en dårligere fysisk sundhedstilstand - samt forhøjet risiko for

kriminalitet. For denne gruppe patienter vurderes det, at tvungen opfølgning efter udskrivelse er det

bedste og mindst indgribende alternativ.

Side 1 af 3

118

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Det anføres i lovforslaget, at Sundhedsstyrelsen har bemærket, at ordningen udgør en væsentlig

mulighed for at fastholde patienten i et stabilt behandlingsforløb, og at ordningen er effektiv, mens

patienterne er omfattet. Det anføres også, at den forbedrede situation er midlertidig, dels fordi der er

tidsbegrænsning på ordningens varighed (maksimalt 12 måneder), og dels fordi patientgruppen i stor

udstrækning udgøres af kronisk syge personer, der ophører med at følge behandlingen og falder

tilbage i sygdommen efter ordningens udløb.

De psykiatriske afdelinger, har med baggrund i de meget komplekse regler, haft en længere

tilvænningsperiode i forhold til ordningen, men de haft stor succes de gange, ordningen har været i

anvendt.

På denne baggrund er det Region Syddanmarks opfattelse, at bevarelse af ordningen vil give fortsat

succes i behandlingen af en mindre gruppe af patienter.

I lovforslaget problematiseres, at depotbehandling anvendes til tvungen opfølgning, selvom det

Psykiatriske Patientklagenævn og Det Psykiatriske Ankenævn har fastslået, at depotbehandling er en

mere indgribende behandling end enkeltdosisbehandling. Region Syddanmark stiller spørgsmålstegn

ved, om det at fastholde og indgive medicin under tvang dagligt er mindre indgribende end behandling

med tvang hver 2 eller hver 4. uge.

Sundheds- og Ældreministeriet vurderer, at de psykiatriske afdelinger i stedet for tvungen opfølgning

bør øge anvendelsen af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner.

Det skal bemærkes, at kendetegnet ved svært psykisk syge patienters psykopatologi er manglende

sygdomsindsigt og deraf følgende manglende forståelse for behov for behandling. For disse patienter

vil dette formentlig være en livslang problemstilling. Denne problemstilling kan ikke løses ved hjælp af

udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, da disse ikke ændrer patienternes psykopatologi og heller

ikke bidrager til patienternes indsigt eller forståelse for den nødvendige medicinske behandling for at

opnå stabilitet. I henhold til gældende lov er udskrivningsaftaler og koordinationsplaner forsøgt uden

held før tvungen opfølgning kan gennemføres. For denne gruppe patienter har koordinationsplaner og

udskrivningsaftaler ikke kunne løse udfordringen.

Tvungen opfølgning kan kun finde sted på et sygehus. Det er i bemærkningerne anført, at

Sundhedsstyrelsen henviser til, at ordningen finder anvendelse for personer, der ikke længere er

psykotiske eller inhabile. Det er Region Syddanmarks opfattelse, at personer, der underlægges

tvungen opfølgning, aldrig bliver helt apsykotiske, men at behandlingen lindrer deres symptomer.

Sundhedsstyrelsen anfører selv, at ”patientgruppen beskrives som nogle af de mest alvorligt psykisk

syge, og karakteriseres af det sundhedsfaglige personale og bostedspersonalet som habituelt kronisk

psykotiske, uden behandling svært psykotiske og uden sygdomsindsigt eller sygdomserkendelse.”

Undersøgelse af effekt

En nærmere undersøgelse af effekten af tvungen opfølgning bør omfatte effekten for den enkelte

patient, herunder brugen af tvang før og efter tvungen opfølgning. En sådan undersøgelse vil kunne

kvalificere, om tvungen opfølgning har effekt - gerne kombineret med tal for patienternes

sundhedstilstande før, mellem og under tvungen opfølgning. En sådan undersøgelse bør

gennemføres, før man beslutter at ophæve ordningen.

Brug af kropsscannere og narkohunde i forbindelse med mistanke om medikamenter,

rusmidler eller farlige genstande på den psykiatriske afdeling

Side 2 af 3

119

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Kropsscannere

Region Syddanmark er overordnet positiv over for tiltaget, så psykiatriens muligheder for at bruge

kropsscannere på besøgende afklares – herunder, at besøgende kan nægtes adgang, såfremt de ikke

vil lade sig undersøge.

Det forudsættes, at den nye bestemmelse udelukkende finder anvendelse på sengeafsnittene. Det

kunne være ønskeligt med en lignende hjemmel, der fandt anvendelse for ambulatorierne, særligt i

akutmodtagelserne.

Narkohunde

Region Syddanmark er overordnet positiv over for forslaget. Det vurderes dog ikke at være

tilstrækkeligt. Ordningen kunne med fordel også omfatte selve afdelingen (inden for bygningen), da

der er behov for at finde stoffer skjult indenfor - blandt andet på patientstuer og fælles arealer.

Side 3 af 3

120

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

-------------------------------------------------------------

E-posten er afsendt

: Mon Dec 17 11:27:57 CET 2018

E-posten er modtaget

: Mon Dec 17 11:27:59 CET 2018

E-posten er kontrolleret

: Mon Dec 17 11:28:07 CET 2018

-------------------------------------------------------------

E-posten var signeret.

Signaturstatus : Gyldig

Signeringscertifikat subject

: serialNumber=CVR:29190909-

UID:38986899+CN=Region Syddanmark - Region Syddanmark,O=Region Syddanmark //

CVR:29190909,C=DK

Signeringscertifikat issuer

: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK

Signeringscertifikat serienummer : 1466331027

-------------------------------------------------------------

E-posten var krypteret.

Krypteringscertifikat subject

: serialNumber=CVR:12188668-

UID:1197449505878+CN=Sundheds- og Ældreministeriet - Ministeriet for

Sund,O=Sundheds- og Ældreministeriet // CVR:12188668,C=DK

Krypteringscertifikat issuer

: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK

Krypteringscertifikat serienummer : 1460260598

-------------------------------------------------------------

121

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Lars Petersen

Sent:

Fri, 4 Jan 2019 15:51:15 +0100

To:

Nina Fjord Fromberg

Subject:

VS: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i

psykiatrien m.v. sundhedsloven og forskellige andre love. RHH

Kære Nina

Da du ikke har nævnt dette høringssvar i notatets afsnit om straksbehandling, vil jeg lige gøre dig

opmærksom på det, så det ikke glemmes. Jeg skal nok nævne det i det omhandlede afsnit.

Hhv. 19/12 og 21/12 har du sendt mig høringssvar fra Danske Patienter og Psykiatrien i Region Nordjylland,

men ingen af dem synes at indeholde noget om straksbehandling, og du har da heller ikke nævnt

høringssvarene i notatets afsnit herom.

Jeg kommer lige ind for at aftale nærmere om afsnittet strukturering.

Mvh. Lars

Fra:

Lars Petersen

Sendt:

19. december 2018 09:53

Til:

Nina Fjord Fromberg <[email protected]>

Emne:

VS: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.

sundhedsloven og forskellige andre love. RHH

Kære Nina

Denne skulle du have haft.

Mvh. Lars

Fra:

Signe Koba <[email protected]>

Sendt:

18. december 2018 16:21

Til:

Lars Petersen <[email protected]>

Emne:

Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.

sundhedsloven og forskellige andre love. RHH

Kære Lars

Jeg fremsender her høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang

i psykiatrien m.v. sundhedsloven og forskellige andre love fra Regions Hospitalet Horsens.

Venlig Hilsen

Signe Koba

Klinisk udviklingssygeplejerske

i socialsygepleje

122

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Akutafdelingen /

Regionshospitalet i Region midt /

Horsens sygehus / Sundvej 30 /

8700 Horsens/

Tlf.:

51 64 07 03

/ E-mail:

Se mere på

www.hospitalsenheden-horsens.dk

123

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Regionshospitalet Horsens

Akutafdelingen

Høringssvar vedr. forslag til lovændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

m.v., sundhedsloven og andre love.

Akutafdelingen Regionshospitalet Horsens takker for muligheden for at give høringssvar på

ovennævnte lovforslag om ændring af lov.

Forslaget vurderes overordnet positivt, og i følgende uddybes kommentarer og anbefalinger

særligt med afsæt i og erfaringer fra patientforløb med socialt udsatte patienter, der er i

kontakt med socialsygeplejerskerne.

Socialsygeplejerskefunktionen dækker hele Regionshospitalet.

Socialsygeplejerskerne har på vegne af Akutafdelingen Regionshospitalet Horsens følgende

kommentar:

2.1 Udskrivelses aftaler og koordinationsplaner.

Der bakkes op om lovforslaget omkring kravet om, at der konsekvent bliver udfærdiget

udskrivningsaftaler og koordinationsplaner. Socialsygeplejerskerne mener, at det er meget

afgørende for de patienter, der nuværende

muligt

anses, for at søge relevant behandling eller

sociale tilbud, der er nødvendige for deres helbred og dermed risikerer at blive overset eller

fejlvurderet og således ikke får den nødvendige støtte og opfølgning. Disse patienter, som

erfaring viser sig senere i livet kun kan profitere af lavtærskelstilbud.

Siden 2014 hvor det var muligt at ansøge om midler til at implementere indsats på baggrund

af anbefalinger om koordinerede indsatsplaner, er der sket en væsentlig geografisk stor

ulighed over, hvilke tilbud den enkelte patient tilbydes fra Region til Region.

Det anbefales derfor, at læne sig op af Region Syddanmarks store arbejde med indsatsen om

bl.a. implementering af forløbskoordinatorer, der enkeltvis dækker hver kommune i Region

Syd for at sikre indsatserne blive lige.

Med lov om koordinationsplaner sikres, at de tidligere anbefalinger udføres og tilgodeser alle

patienter.

Endvidere anbefales det, at der etableres socialsygeplejersker på alle hospitaler, herunder

både i somatisk og i psykiatrisk regi. Socialsygeplejersker har de fornødne ressourcer, viden

og forståelse til at håndtere de komplekse sociale og psykiatriske problemstillinger.

Socialsygeplejerskerne koordinerer konsekvent mellem afdelinger, sagsbehandler,

misbrugsregi, jobcenter regi mm og erfaringen med koordination, løsningsmuligheder må

anses som afgørende ekspertise.

2.3 Kropsscannere og narkohunde i forbindelse med mistanke om medikamenter,

rusmidler eller farlige genstande på den psykiatriske afdeling.

Iværksættelse af mere kontrol skaber stor bekymring hos socialsygeplejerskerne på

Regionshospitalet Horsens. Frygten er, at det vil skabe mere utryghed og altså en falsk

tryghed.

Udgangspunktet for kontrol bør tage afsæt i våben og andre farlige genstande og ikke

rusmidler eller andre medikamenter.

124

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Hvis kontakten til den mest udsatte og sårbare patientgruppe bæres af kontrol og ikke af

relationen, risikeres falsk tryghed og større afstand, patienter og behandler imellem.

Den afgørende viden og forståelse for patienternes behov og adfærd kan let overses og

medfører i stedet konflikter, manglende tillid og kan i værste fald medføre farlige situationer.

I stedet henvises til skadesreduktion som metode og mål for at opnå en relation, og for at

undgå patienter alligevel får rusmidler eller andre medikamenter med ind på afdelingen.

Hvis ikke den skadesreducerende tilgang implementeres som en fast forankret indsats, opnår

personalet ikke den fornødne viden, nysgerrighed og interesse i patienten og om dennes

adfærd, abstinenser, overdosis risiko, mm og i stedet kan det som tidligere skrevet, give en

falsk tryghed. Med andre ord, hvis patienter i behandlingsøjemed bliver mødt af mistillid og

kontrol, så opnås der ikke en behandlingsrelation, hvilket vanskeliggør et succesfuld forløb.

Da psykiatrien er et behandlingstilbud, anbefales det derfor, at der adskilles skarpt mellem

behandling og kontrol.

Nødvendigheden for kontrol kan opstå grundet usikkerhed – herunder manglende viden og

kendskab til patienterne, deres rusmiddelindtag og manglende kompetencer til at håndtere og

behandle dette.

Der henvises her til tidligere anbefaling om vigtigheden af at implementere

socialsygeplejersker i psykiatrien.

2.6 Sikring af straksbehandling af akutte abstinenser hos personer med et

stofmisbrug og tilvejebringelse af et udtrykkeligt hjemmelsgrundlag for

sygehusansatte lægers foretagelse af lægeligt stofmisbrugsbehandling.

Det findes yderst positivt med fokus på straksbehandling af akutte abstinenser, da praksis

viser, at der mangler viden om rusmidler og afhængighed samt behandling både i somatiske

og psykiatriske hospitalssammenhænge.

Det bør dog understreges, at de livstruende abstinenser som forsaget af fx alkohol faktisk

allerede bliver behandlet både i somatisk og psykiatrisk regi. Derfor er det vigtigt, at der

skelnes skarpt, hvad formålet med straksbehandling er, og hvilke typer abstinenser der er tale

om.

Læger, der efter autorisatationsloven §41, stk 1,2. behandler patienter med

rusmiddelafhængighed, kan, men har ofte ikke den fornødne viden og kendskab til hverken

rusmidlerne, omfanget, medicinsk behandlingsbehov eller viden om substituitionsbehandling

som depot.

Ofte ses utilsigtede hændelser grundet manglende behandling, forkert behandling af

præparatvalg eller doseringsordinationer, der ikke imødekommer lovkrav eller patientens

behov.

Manglende viden om den videre behandling uden for sygehus regi, bliver derfor endvidere også

årsag til at behandlingen ikke lykkedes.

Der henvises derfor til det arbejde, der er udfærdiget med lokal retningslinje på

Regionshospitalet Horsens, Akutafdelingen, hvor der er udarbejdet en

opioid abstinens

symptom og - behandling

med morfin, som ikke kræver at sygehus læger, anvender

autorisationsloven §41, stk 1,2. men i stedet behandler abstinenser med morfin og sikrer den

videre ordination, varetages af læger i lægestillinger ansat under sundhedslovens §142.

Da det er vigtigt at have de rette redskaber i klinikken til at observere og dokumentere opioid

abstinens symptomer, er der ansøgt om en sådan løsning i den elektroniske patientjournal i

Region Midt.

125

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Det videre arbejde lokalt med nøgle personer til at varetage evt. opstart af

substitutionsmedicin under hospitalsindlæggelser anbefales at læne sig op af erfaringer fra

bl.a. socialsygeplejerskernes tætte samarbejde med rusmiddelcentrene.

Sammenfatning.

I udkastet ses en tendens for mere kontrol i sundhedsvæsnet. Det anses som en yderst

bekymrende tilgang i en behandlingssammenhæng.

Der bør skelnes mellem behandling, kontrol, adfærd og sygdom, da kontrol af adfærd ikke

fordrer relation eller giver patienterne tillid og tro.

Adfærd kan derfor mistolkes og det risikeres at sygdom overses og ikke behandles.

Endvidere ses kulturen og tilgangen som bærende årsag af manglende viden og kompetencer i

både psykiatri og somatik om rusmidler og abstinenser.

Hvorfor det anbefales, at der sikres kompetenceudvikling hos både læger og sygeplejersker

samt sikring af Socialsygeplejersker.

Med Venlig Hilsen

På vegne af Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens

Klinisk udviklingssygeplejerske i socialsygepleje,

Signe Koba

126

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Sent:

Tue, 18 Dec 2018 12:58:41 +0000

To:

DEP Sundheds- og Ældreministeriet

Cc:

Katrine Ring;Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig

Laursen;[email protected];[email protected];[email protected];[email protected];[email protected]

Subject:

VS: Høring af lovforslag - frist den 18. december 2018

Til Sundheds- og Ældreministeriet.

Vedhæftet sendes hermed Rigspolitiets bemærkninger til høring over udkast til forslag om ændring af lov

om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af

udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant

behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler, m.v.).

Med venlig hilsen

Ida Skovgaard Danielsen

Specialkonsulent

Rigspolitiet

Direktionssekretariatet

Polititorvet 14

Mobil 41889920

E-mail

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Web www.politi.dk

Facebook facebook.com/politi

Twitter twitter.com/rigspoliti

Fra:

Nina Fjord Fromberg [mailto:[email protected]]

Sendt:

19. november 2018 16:43

Til:

[email protected]; [email protected]; DKetik Institutionspostkasse; Det Etiske Råd kontakt; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Lægemiddelstyrelsen DKMA; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; KOS FP Rigspolitichefens forkontor; [email protected]; [email protected]

Cc:

Katrine Ring; DEP Alle ministersekretærer; Sabine Godsvig Laursen

Emne:

Høring af lovforslag - frist den 18. december 2018

Hermed fremsendes vedhæftet høringsbrev og udkast til forslag om ændring af lov om anvendelse af tvang

i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og

koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske

patienter på privathospitaler, m.v.).

Lovforslaget er dags dato sendt i offentlig høring med frist senest tirsdag den 18. december 2018 kl. 12.00.

127

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Eventuelle bemærkninger bedes senest denne dato sendt til

med kopi til

Med venlig hilsen

Nina Fjord Fromberg

Specialkonsulent, Sundhedsjura og Psykiatri

Direkte tlf.: 72 26 95 91

Mobil: 30 61 18 32

Mail:

Sundheds- og Ældreministeriet

●

Holbergsgade 6

●

1057 København K

●

Tlf. 7226 9000

●

Fax 7226 9001

●

www.sum.dk

128

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Til alle på vedlagte liste

Dato: 19. november 2018

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPNFF

Sagsnr.: 1806472

Dok. nr.: 730807

Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i

psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love

(Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner,

anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant

behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler,

m.v.)

Hermed sendes vedlagte udlagt til forslag til ændring af lov om anvendelse af tvang i

psykiatrien m.v. (herefter psykiatriloven), sundhedsloven, og forskellige andre love i

høring.

Ministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovudkastet

senest den 18. december 2018.

Bemærkningerne bedes sendt til ministeriet til

med kopi til

og [email protected].

Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til undertegnede på 7226 9591 / 3061

1832.

Lovforslagets formål og baggrund

Der er stigning i antallet af mennesker med kort eller langvarig psykisk mistrivsel, som

har brug for professionel hjælp til at blive rask eller leve et godt liv med deres sygdom.

Det er derfor afgørende for regeringen, at indsatsen for mennesker med psykiske

lidelser opprioriteres og styrkes.

Regeringen fremsatte på denne baggrund psykiatrihandlingsplanen

Vi løfter i

fællesskab

i september 2018. Psykiatrihandlingsplanen indeholder en række nye

initiativer fordelt på seks indsatsområder for at give en styrket og sammenhængende

behandling af mennesker med psykiske lidelser og opprioritere den indsats, der ligger

før og efter en eventuel indlæggelse i psykiatrien.

Formålet med lovforslaget er, at udvide omfanget af indgåelse af udskrivningsaftaler

og koordinationsplaner, at tilvejebringe en hjemmel til anvendelse af kropsscannere

og narkohunde, at tilvejebringe en hjemmel til private psykiatriske hospitalers

varetagelse af den daglige behandling af patienter med en ambulant behandlingsdom,

at afskaffe ordningen om tvungen opfølgning, at sikre straksbehandling af akutte

abstinenser, og at implementere en statslig færdigbehandlingstakst i psykiatrien.

129

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Lovforslagets hovedpunkter

Psykiatriloven

Med lovforslaget stilles der forslag om, at der skal indgås udskrivningsaftaler og

koordinationsplaner for alle voksne indlagte psykiatriske patienter, som modtager

støtte som følge af nedsat psykisk funktionsevne i henhold til afsnit V i serviceloven.

Formålet er at sikre en bedre sammenhæng mellem indsatserne i regioner og

kommuner for patienter, som efter udskrivning risikerer at blive tabt i overgangen

mellem forskellige behandlingsinstanser.

Der stilles endvidere forslag om, at der på alle psykiatriske afdelinger kan anvendes

kropsscannere ved undersøgelse af patienter eller andre, der søger adgang på

afdelingerne ved mistanke om, at der medbringes medikamenter, rusmidler eller

farlige genstande på afdelingerne, og at der ved samme mistanke kan anvendes

narkohunde ved undersøgelse af den psykiatriske afdelings udearealer. Formålet er at

styrke indsatsen i forhold til misbrug i psykiatrien og sikre færre rusmidler og farlige

genstande på de psykiatriske afdelinger.

Endeligt stilles der i psykiatriloven forslag om, at ordningen om tvungen opfølgning

efter udskrivning skal ophøre.

Sundhedsloven

Der stilles forslag om, at der vil kunne opkræves færdigbehandlingstakster for

psykiatriske færdigbehandlingsdage, for at styrke kommuners økonomiske incitament

til at hjemtage borgere efter endt behandling.

Autorisationsloven

Der stilles forslag om, at personer med et stofmisbrug og med behandlingskrævende

akutte abstinenser i henhold til autorisationsloven straks tilbydes

abstinensbehandling, indtil den egentlige lægelige stofmisbrugsbehandling kan

iværksættes.

Lov om retspsykiatrisk behandling m.v.

Der stilles forslag om at behandlingsmulighederne for ambulante patienter i

retspsykiatrien udvides ved, at regionerne får mulighed for at indgå aftale med

privathospitaler om at varetage behandlingen af retspsykiatriske patienter med

ambulant behandlingsdom. Formålet er at sikre en bedre udnyttelse af kapaciteten

på privathospitaler.

Lovforslagets ikrafttræden

Det er hensigten, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. juli 2019.

Proces

Lovforslaget ventes fremsat for Folketinget i februar I 2019.

Med venlig hilsen

Nina Fjord Fromberg

Side 2

130

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Høringsliste om forslag til

Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. sundhedsloven, og forskellige andre love

Regionale og kommunale parter

Danske Regioner

Regionernes Lønnings- og Takstnævn

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Faglige organisationer m.fl.

131

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Ansatte Tandlægers Organisation

Danmarks Apotekerforening

Danmarks Optikerforening

Dansk Kiropraktor Forening

Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykoterapeutforening

Dansk Socialrådgiverforening

Dansk Sygeplejeråd

Dansk Tandplejerforening

Danske Bandagister

Danske Bioanalytikere

Danske Dental Laboratorier

Danske Fodterapeuter

Danske Fysioterapeuter

Den Danske Dommerforening

Den Danske Dyrlægeforening

Ergoterapeutforeningen

Farmakonomforeningen

FOA

Foreningen af Kliniske Diætister

Foreningen af Speciallæger

Jordemoderforeningen

Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere

Lægeforeningen

Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber

132

Side 2

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Praktiserende Lægers Organisation

Praktiserende Tandlægers Organisation

Psykolognævnet

Radiograf Rådet

Socialpædagogernes Landsforbund

Tandlægeforeningen

Yngre Læger

Patientforeninger m.fl.

Alzheimerforeningen

Bedre Psykiatri

Dansk Handicap Forbund

Danske Handicaporganisationer

Danske Patienter

Danske Ældreråd

Det Centrale Handicapråd

Diabetesforeningen

Gigtforeningen

Hjernesagen

Hjerteforeningen

Høreforeningen

Kost- og Ernæringsforbundet

Kræftens Bekæmpelse

Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP)

Landsforeningen LEV

133

Side 3

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS)

Landsforeningen SIND

Patientforeningen

Patientforeningen i Danmark

Patientforeningernes Samvirke

Scleroseforeningen

Sjældne Diagnoser

Udviklingshæmmedes Landsforbund

ÆldreForum

Ældresagen

Andre private organisationer, institutioner m.fl.

Advokatrådet

Brancheforeningen for Private Hospitaler og Klinikker

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Dansk IT – Råd for IT-og persondatasikkerhed

Dansk Psykiatrisk Selskab

Dansk Selskab for Almen Medicin

Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi

Dansk Selskab for Retsmedicin

Dansk Standard

Danske Dental Laboratorier

Danske Seniorer

[email protected] [email protected] [email protected]

134

Side 4

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Dignity – Dansk Institut mod Tortur

Forbrugerrådet

Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkeds-

chefer i Danmark

Forsikring & Pension

Retspolitisk Forening

Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning

Statslige myndigheder m.fl.

Ankestyrelsen

Datatilsynet

Den Nationale Videnskabsetiske Komité

Det Etiske Råd

Erhvervsstyrelsen

Finanstilsynet

Færøernes Landsstyre

Grønlands Selvstyre

Institut for Menneskerettigheder

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Lægemiddelstyrelsen

Patienterstatningen

Rigsadvokaten

Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Grønland

Rigspolitiet

135

Side 5

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Rådet for Digital Sikkerhed

Rådet for Socialt Udsatte

Statens Serum Institut

Sundhedsstyrelsen

Sundhedsdatastyrelsen

Styrelsen for Patientsikkerhed

Ministerier m.fl.

Beskæftigelsesministeriet

Børne- og Socialministeriet

Finansministeriet

Erhvervsministeriet

Justitsministeriet

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Statsministeriet

Kirkeministeriet

136

Side 6

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Forslag

til

Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskellige an-

dre love.

(Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og

narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler, m.v.)

§1

I lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 29. september 2015,

med de ændringer, der følger af § 7 i lov nr. 656 af 8. juni 2018 og § 1 i lov nr. 691 af 8. juni 2017,

foretages følgende ændringer:

§ 4 a

ændres »§ 19 a, stk. 1 og 4« til: »§ 19 a, stk. 1, 4, 6 og 8.«

§ 13 a, stk. 1,

affattes således:

»§

13 a.

Overlægen har ansvaret for, at der for patienter, som modtager støtte i henhold til afsnit V i

lov om social service som følge af nedsat psykisk funktionsevne, efter udskrivning indgås en udskriv-

ningsaftale mellem patienten og den psykiatriske afdeling samt de relevante myndigheder, privat-

praktiserende sundhedspersoner m.fl. om de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten.«

§ 13 a

indsættes før stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Hvis en patient, der ikke er omfattet af stk. 1, må antages ikke selv at ville søge den be-

handling eller de sociale tilbud, der er nødvendige for patientens helbred, har overlægen ansvaret

for, at der efter udskrivning indgås en udskrivningsaftale mellem patienten og den psykiatriske af-

deling samt de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. om de behand-

lingsmæssige og sociale tilbud.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 13 d

§ 13 e

ophæves.

Overskriften

til kapitel 5 a affattes således:

»Åbning og kontrol af post, undersøgelse af patientstuer og ejendele, kropsvisitation, samt anven-

delse af kropsscannere og narkohunde m.v.«

§ 19 a

indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

137

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

»Stk.

Overlægen kan i de situationer, der er omfattet af stk. 1, og ved mistanke om, at medika-

menter, rusmidler eller farlige genstande uretmæssigt søges medbragt til afdelingen, uden retsken-

delse beslutte, at der skal anvendes kropsscannere ved undersøgelse af patienter eller andre, der sø-

ger adgang til den psykiatriske afdeling.

Stk. 7.

Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af kropsscannere.

Stk. 8.

Overlægen kan ved mistanke om, at der er medikamenter, rusmidler eller farlige genstande

på den psykiatriske afdelings udearealer beslutte, at der kan anvendes narkohunde ved undersøgelse

af disse arealer.

Stk. 9.

Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere retningslinjer om anvendelsen af narkohunde i

forbindelse med undersøgelse af den psykiatriske afdelings udearealer.«

§ 20, stk. 1,

udgår »13 d,«

§ 24, stk. 1,

udgår »tvungen opfølgning efter udskrivning,«

§ 26, stk. 1,

ophæves 4.-6. pkt.

10.

§ 32, stk. 3,

ophæves 2. pkt.

11.

§ 35,

udgår »tvungen opfølgning efter udskrivning i henhold til § 13 d,«

12.

§ 36, stk. 3, 1. pkt.,

affattes således:

»Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Nævnenes Hus skal træffe afgørelse i klagesager om

tvangsbehandling, der er tillagt opsættende virkning inden 7 hverdage efter klagens modtagelse.«

13.

§ 37, stk. 1,

udgår »tvungen opfølgning efter udskrivning i henhold til § 13 d,«

14.

§ 37, stk. 3,

ophæves.

15.

§ 40, stk. 3,

affattes således:

»Bestemmelserne i denne lov finder tilsvarende anvendelse på personer, der anbringes i sikringsaf-

delingen efter stk. 1. Det gælder dog ikke §§ 5-11, 13 og 21, stk. 2, samt bestemmelserne i kapitel

10 om klageadgang og domstolsprøvelse med hensyn til afgørelser om tvangsindlæggelse,

tvangstilbageholdelse og tilbageførsel.«

16.

Overalt i loven ændres »Statsforvaltningen« til: »Nævnenes Hus«.

§2

138

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

I lov om retspsykiatrisk behandling m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1396 af 21. december 2005, fore-

tages følgende ændringer:

§ 1

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Regionsrådet kan indgå overenskomst med eller på anden måde benytte private institutio-

ner som led i varetagelsen af den ambulante behandling af patienter, der i henhold til stk. 1, nr. 2, på

anden måde undergives psykiatrisk behandling i henhold til dom eller kendelse.

§ 1

indsættes som nyt

stk. 3:

»Stk.

Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om regionernes benyttelse af institutio-

ner som nævnt i stk. 2.«

§3

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018, som senest ændret ved lov nr.

730 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

§ 238, stk. 2,

indsættes efter »afsnit VI til«: »somatisk«

§ 238

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk.

Ud over den betaling, der opkræves efter stk. 1, opkræver staten bopælskommunen betaling

pr. sengedag for sygehusbehandling efter afsnit VI til psykiatrisk færdigbehandlede patienter fra kom-

munen. Denne betaling kan maksimalt udgøre 1.976 kr. (2016-niveau) pr. sengedag fra og med sy-

vende sengedag til og med trettende sengedag og 3.952 kr. (2016-niveau) for hver sengedag fra og

med den fjortende sengedag. Taksten pris- og lønreguleres på samme måde, som bloktilskuddet til

regionerne.

Stk. 4.

Taksterne efter stk. 3 får 25 pct. virkning i tilskudsåret 2020, 50 pct. i tilskudsåret 2021, 75

pct. i tilskudsåret 2022, og 100 pct. fra og med tilskudsåret 2023.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 5-8.

§ 238, stk. 4,

som bliver stk. 6, ændres »stk. 1 og 3« til: »stk. 1 og 5«.

§ 238, stk. 5,

som bliver stk. 7, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-6«.

§ 238, stk. 6,

som bliver stk. 8, affattes således:

»Stk.

Sundhedsministeren fastsætter regler om tilbageførsel af provenuet efter stk. 2 og 3 til kom-

munerne.«

139

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

§4

I lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1141 af 13. september 2018, foretages følgende ændringer:

§ 41, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 142, stk. 4«: », og af læger ansat i sygehusvæsenet under

en persons sygehusindlæggelse«.

§ 41, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»I tilfælde af behandlingskrævende akutte abstinenser skal ordinationen foretages straks.«

§5

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. september 2017 (retsplejeloven), som

ændret senest ved lov nr. 715 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

§ 469, stk. 1

udgår »tvungen opfølgning efter udskrivning,«

§6

Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens § 3, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2020.

§7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens §§ 1 og 4 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne

med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

140

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner

2.1.1 Gældende ret

2.1.1.1 Psykiatriloven

2.1.1.2 Serviceloven

2.1.2 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

2.2 Tvungen opfølgning efter udskrivning

2.2.1 Gældende ret

2.2.2 Sundhedsstyrelsens evaluering af tvungen opfølgning efter udskrivning

2.2.3 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

2.3 Brug af kropsscannere og narkohunde i forbindelse med mistanke om medikamenter,

rusmidler eller farlige genstande på den psykiatriske afdeling

3.3.1 Gældende ret

3.3.2 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

2.4 Mulighed for regionerne til at indgå aftale med private institutioner om behandlingen

af retspsykiatriske patienter med en ambulant behandlingsdom

2.4.1 Gældende ret

2.4.1.1 Straffelovens bestemmelser om personer dømt til retspsykiatriske foranstaltninger.

2.4.1.2 Indlæggelse og behandling på psykiatriske sygehuse i lov om retspsykiatrisk behand-

ling m.v.

2.4.2 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

2.5 Justering af takster for psykiatriske færdigbehandlingsdage

2.5.1 Gældende ret

2.5.2 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

2.6 Sikring af straksbehandling af akutte abstinenser hos personer med et stofmisbrug og

tilvejebringelse af et udtrykkeligt hjemmelsgrundlag for sygehusansatte lægers foretagelse

af lægelig stofmisbrugsbehandling

2.6.1 Gældende ret

2.6.1.1 Straksbehandling af akutte abstinenser hos personer med et stofmisbrug

141

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

2.6.1.2 Sygehusansatte lægers foretagelse af lægelig stofmisbrugsbehandling

2.6.2 Undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et

stofmisbrug

2.6.3 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

2.6.1.1 Straksbehandling af akutte abstinenser hos personer med et stofmisbrug

2.6.1.2 Sygehusansatte lægers foretagelse af lægelig stofmisbrugsbehandling

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgere

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

142

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

1. Indledning

Der er en stigning i antallet af mennesker med kort eller langvarig psykisk mistrivsel, som har brug

for professionel hjælp til at blive raske eller leve et godt liv med deres sygdom.

Det er derfor afgørende for regeringen, at indsatsen for mennesker med psykiske lidelser oppriorite-

res og styrkes. Særligt for mennesker med svære psykiske lidelser er der behov for en styrket indsats

for at undgå usammenhængende behandlingsforløb, genindlæggelser og høj overdødelighed.

Regeringen fremsatte på denne baggrund psykiatrihandlingsplanen

Vi løfter i fællesskab

i september

2018. Psykiatrihandlingsplanen indeholder en række nye initiativer fordelt på seks indsatsområder

for at give en styrket og sammenhængende behandling af mennesker med psykiske lidelser og op-

prioritere den indsats, der ligger før og efter en eventuel indlæggelse i psykiatrien.

Initiativerne i psykiatrihandlingsplanen bygger blandt andet på det faglige oplæg,

Styrket indsats for

mennesker med psykiske lidelser,

som Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i juni 2018. Derudover byg-

ger planen oven på anbefalingerne fra

Styringsgennemgang af psykiatrien

udarbejdet af repræsentan-

ter fra Danske Regioner, KL, Finansministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet. Børne- og Soci-

alministeriet har desuden været inddraget i arbejdet. Initiativerne står på skuldrene af seks analyser,

som Sundheds- og Ældreministeriet i samarbejde med Børne- og Socialministeriet har udarbejdet, og

som giver et indblik i psykiatrien på tværs af kommuner og regioner, førstegangsdiagnosticerede pa-

tienter i psykiatrien og overlappet mellem modtagere af indsatser efter serviceloven og patienter i sy-

gehuspsykiatrien.

På baggrund af initiativerne i psykiatrihandlingsplanen vil regeringen fremsætte en række lovforslag

med det formål at bidrage til at indfri regeringens ønske om at løfte kvaliteten og sikre sammenhæn-

gen i forbindelse med behandling af mennesker med psykiske lidelser. Med lovforslaget stilles der på

denne baggrund blandt andet i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (herefter psykiatriloven)

forslag om, at der skal indgås udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i psykiatriloven for alle

voksne indlagte psykiatriske patienter, som modtager støtte som følge af nedsat psykisk funktions-

evne i henhold til afsnit V i serviceloven.

Der stilles desuden forslag om, at der på alle psykiatriske afdelinger ved mistanke om at der findes

medikamenter, rusmidler eller farlige genstande, kan anvendes kropsscannere ved undersøgelse af

patienter eller andre, der søger adgang på afdelingerne, og at der kan anvendes narkohunde ved un-

dersøgelse af den psykiatriske afdelings udearealer.

Der foreslås derudover, at der skal kunne opkræves færdigbehandlingstakster for psykiatriske fær-

digbehandlingsdage. Endvidere foreslås der tilvejebragt et udtrykkeligt hjemmelsgrundlag for, at læ-

ger ansat i sygehusvæsenet må foretage ordination af afhængighedsskabende lægemidler som led i

lægelig stofmisbrugsbehandling af personer, som er indlagt på sygehus, samt at personer med et stof-

misbrug og med behandlingskrævende akutte abstinenser straks skal tilbydes abstinensbehandling,

indtil den egentlige lægelige stofmisbrugsbehandling kan iværksættes. Endelig foreslås det, at be-

143

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

handlingsmulighederne udvides for ambulante patienter i retspsykiatrien, således at regionerne har

mulighed for at indgå aftale med private institutioner om behandlingen af retspsykiatriske patienter

med en ambulant behandlingsdom.

144

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1 Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner

2.1.1 Gældende ret

2.1.1.1 Psykiatriloven

Det følger af psykiatrilovens § 13 a, at overlægen har ansvaret for, at der for patienter, som efter ud-

skrivning må antages ikke selv at ville søge den behandling eller de sociale tilbud, der er nødvendige

for patientens helbred, indgås en udskrivningsaftale mellem patienten og den psykiatriske afdeling

samt de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. om de behandlingsmæs-

sige og sociale tilbud til patienten.

Det følger endvidere af lovens § 13 b, at hvis patienter, der er omfattet af § 13 a, ikke vil medvirke

til indgåelse af en udskrivningsaftale, har overlægen ansvaret for, at den psykiatriske afdeling i sam-

arbejde med de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. udarbejder en ko-

ordinationsplan for de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten. Der stilles samme ind-

holdsmæssige krav til en koordinationsplan, som indgås uden patientens medvirken, som til en ud-

skrivningsaftale, der indgås med patientens medvirken.

Det overordnede ansvar og pligten til at føre tilsyn er placeret hos overlægen med det behandlings-

mæssige ansvar på den afdeling, hvor patienten er indlagt. Det nærmere indhold af udskrivningsafta-

ler er fastsat i vejledninger udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, ligesom indholdet er beskrevet i rappor-

ten

Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i psykiatrien

fra september 2011. Som minimum skal

udskrivningsaftalerne indeholde diagnoser, plan for den påtænkte behandling, sociale foranstaltnin-

ger samt hvem der skal reagere, hvis patienten ikke følger behandlingsplanen. Udskrivningsaftalen

indgås mellem patienten og den psykiatriske afdeling samt de øvrige relevante myndigheder, privat-

praktiserende sundhedspersoner m.fl.

De nærmere regler om registrering af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner fremgår af bekendt-

gørelse nr. 1342 af 2. december 2010 om tvangsprotokoller og optegnelser samt registrering og ind-

beretning af tvang samt udskrivningsaftaler og koordinationsplaner på psykiatriske afdelinger. Af be-

kendtgørelsens kapitel 3 fremgår, at patientens navn og cpr-nr., dato for indlæggelse og udskrivning,

dato for etablering og udløb af udskrivningsaftalen og navnet på den etablerede overlæge skal regi-

streres ved indgåelse af en udskrivningsaftale eller en koordinationsplan. Det fremgår endvidere, at

der ved registrering af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, i journalen skal henvises til, at der

er foretaget en sådan registrering, og at en patient har ret til at gøre sig bekendt med, hvad der er re-

gistreret om patienten selv.

Det følger af psykiatrilovens § 13 c, at den psykiatriske afdeling har mulighed for at videregive op-

lysninger om patienters rent private forhold til andre myndigheder, privatpraktiserende sundhedsper-

soner m.fl., hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til indgåelse af og tilsyn med over-

holdelse af en udskrivningsaftale eller en koordinationsplan. I samme omfang kan myndigheder, pri-

145

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

vatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. videregive oplysninger om patienter til den psykiatriske af-

deling og andre myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. Således sikres det, at der

kan udveksles nødvendig viden i forbindelse med indgåelse af og tilsyn med overholdelse af en ud-

skrivningsaftale eller en koordinationsplan, og at patienten ikke selv bliver den primære ansvarlige

for at videreformidle centrale oplysninger om sin egen behandling.

2.1.1.2 Serviceloven

Efter bestemmelserne i servicelovens afsnit V om støtte som følge af nedsat psykisk funktionsevne,

har kommunalbestyrelsen pligt til at tilbyde borgere en lang række indsatser i form af eksempelvis

socialpædagogisk støtte, behandling af stofmisbrugere, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og

samværstilbud og midlertidigt eller længerevarende ophold i boformer. Målgruppen for indsatserne

omfatter f.eks. mennesker med udviklingshæmning eller autisme m.v., samt mennesker med svære

psykiske lidelser, mennesker der lever i længerevarende hjemløshed og mennesker med udprøgede

stofmisbrugsproblemer. Der er således tale om mennesker, som har dybtgående problemer med at få,

bibeholde eller klare sig i egen bolig, eller for hvem der bør gøres en ekstra og mere langsigtet ind-

sats, f.eks. for at kunne udvikle en positiv identitet, for at opøve særlige færdigheder eller for at me-

stre en aktiv livsudfoldelse i samspil med andre.

2.1.2 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Mennesker med svære psykiske lidelser søger ofte ikke på eget initiativ den nødvendige behandling

eller sociale tilbud efter udskrivning, og de kan derfor ofte blive tabt i overgangen mellem forskel-

lige behandlingsinstanser. Denne gruppe er karakteriseret ved et sammenfald af meget tunge psykia-

triske og sociale problemer, ligesom gruppen ofte er kendetegnet ved en kombination af alvorlig

sindslidelse og misbrug, manglende sygdomserkendelse og modstand over for behandling. Patien-

terne vil desuden ofte være uden sociale kontakter, hvorfor der er endnu større risiko for, at ingen vil

bemærke, eller først på et meget sent tidspunkt vil bemærke, at patienterne er faldet ud af behand-

lingssystemet efter udskrivning.

Dog er det i praksis kun et fåtal af de psykiatriske patienter, der i forbindelse med deres udskrivelse

fra psykiatrien, får udarbejdet en udskrivningsaftale eller en koordinationsplan, som blandt andet in-

deholder oplysninger om den fremtidige behandling og sociale foranstaltninger for patienten efter ud-

skrivning, samt oplysninger om, hvem der skal reagere, hvis patienten ikke følger planen. Udviklin-

gen i antallet af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner viser således, at der på landsplan alene

blev udarbejdet udskrivningsaftaler og koordinationsplaner for cirka 730 patienter i 2017.

Behovet for, at der bliver indgået flere udskrivningsaftaler eller koordinationsplaner i forbindelse med

udskrivning af patienter fra psykiatrien er blandt andet blevet fremhævet af FOA’s psykiatriudspil

Sammen om psykiatrien,

hvor det blev påpeget, at personalet på botilbud alt for ofte ikke får de nød-

vendige oplysninger om patienter efter udskrivning fra psykiatrien. Det blev endvidere i forbindelse

med afrapporteringen fra Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, bestående af

KL, Danske Regioner og staten, i juni 2017 anbefalet at styrke udarbejdelsen og anvendelsen af ud-

skrivningsaftaler og koordinationsplaner for personer med psykiske lidelser. Sundhedsstyrelsen har

desuden i forbindelse med en evaluering af psykiatrilovens §§ 13 d og e om muligheden for tvungen

146

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

opfølgning efter udskrivning, bemærket de positive effekter ved anvendelsen af udskrivningsaftaler

og koordinationsplaner. I Sundhedsstyrelsens rapport

Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i

psykiatrien

fra 2011 vurderede Sundhedsstyrelsen, at der fandtes patientforløb, hvor udarbejdelsen af

en udskrivningsaftale eller en koordinationsplan var relevant, men ikke blev foretaget. Der blev des-

uden peget på, at der ikke blev udarbejdet så mange udskrivningsaftaler og koordinationsplaner som

ønsket, og at anvendelsen af disse i nogle patientforløb kunne have afværget en tvangsindlæggelse.

Sundheds- og Ældreministeriet finder det på den baggrund hensigtsmæssigt, at der indgås flere ud-

skrivningsaftaler og koordinationsplaner, hvilket vil medføre en øget koordinering af behandlingstil-

bud efter udskrivning og dermed en mere helhedsorienteret behandling for patienten.

Det foreslås derfor, at overlægen bliver ansvarlig for, at der indgås udskrivningsaftaler for patienter

over 18 år, der som følge af nedsat psykisk funktionsevne, modtager støtte i henhold til afsnit V i ser-

viceloven.

Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at den ansvarlige overlæge ikke forinden udskrivel-

sen af patienten skal foretage en vurdering af, om patienten må forventes at søge støtte eller behand-

ling efter udskrivning, men uden videre skal sørge for, at der indgås en udskrivningsaftale mellem

patienten og den psykiatriske afdeling samt de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundheds-

personer m.fl. om de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten, hvis patienten modtager

støtte i henhold til servicelovens afsnit V om støtte som følge af nedsat psykisk funktionsevne.

Det foreslås endvidere, at overlægen får ansvaret for, at der indgås en udskrivningsaftale eller en

koordinationsplan for patienter, som ikke er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 13 a, stk. 1,

såfremt overlægen vurderer, at patienten ikke selv vil søge den nødvendige behandling eller sociale

tilbud.

Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at overlægen i modsætningen til § 13 a, stk. 1 skal

foretage en konkret lægefaglig vurdering af patientens tilstand. Det bemærkes, at den foreslåede be-

stemmelse i § 13 a, stk. 2, ikke indeholder et alderskriterium, og således er gældende for patienter un-

der 18 år. Patienter under 18 år vil dog oftest være omfattet af andre former for indsatser, hvorfor der

ofte ikke vil være behov for at indgå en udskrivningsaftale eller en koordinationsplan. Det kan dog

ikke udelukkes, at der kan være konkrete tilfælde, hvor der vil være behov herfor.

Det estimeres, at knap 7.000 patienter samlet set vil blive omfattet af forslagets stk. 1 og stk. 2.

Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at der ikke tilsigtes ændringer i udskrivningsaftalerne og

koordinationsplanernes indhold eller form. Sundheds- og Ældreministeriet bemærker endvidere, at

den ansvarlige overlæge både i de tilfælde, hvor der udarbejdes udskrivningsaftaler og koordinations-

planer, og i de tilfælde, hvor en patient udskrives uden udarbejdelse af disse, skal søge at indhente

patientens samtykke til at inddrage patientens pårørende, således at de er orienterede om udskrivnin-

gen og dermed har mulighed for at bistå patienten i tiden efter udskrivningen. De pårørende har en

stor betydning for mennesker med psykiske lidelser, og de kan være en stor ressource, der kan bi-

147

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

drage til at støtte patienten i overgangen efter udskrivning fra en psykiatrisk afdeling til en hverdag

uden for afdelingen.

Der tilsigtes heller ikke en ændring af, at ansvaret for udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordi-

nationsplaner er placeret hos overlægen med det behandlingsmæssige ansvar på den afdeling, hvor

patienten er indlagt. Det er således alene omfanget af indgåelse af hhv. udskrivningsaftaler og koor-

dinationsplaner, der søges udvidet med lovforslaget.

2.2 Tvungen opfølgning efter udskrivning

2.2.1 Gældende ret

Det følger af psykiatrilovens § 13 d, stk. 1, at overlægen inden patientens udskrivning kan træffe be-

slutning om tvungen opfølgning efter udskrivning, hvis der på baggrund af den aktuelle indlæggelse

findes at være en begrundet formodning om og nærliggende risiko for, at patienten efter udskrivning

vil ophøre med at følge den behandling, der er nødvendig for patientens helbred, og at følgende be-

tingelser er opfyldt:

Patienten skal de seneste tre år forud for den aktuelle indlæggelse have været tvangsindlagt mindst

tre gange og i mindst ét tilfælde have undladt at følge den behandling, der er anført i en udskrivnings-

aftale eller koordinationsplan, samt i forbindelse med den aktuelle indlæggelse være blevet tvangsind-

lagt eller tvangstilbageholdt, og inden for det sidste halve år forud for den aktuelle indlæggelse har

været ordineret opsøgende behandling med et udgående psykiatriteam, men undladt at følge den or-

dinerende medicinske behandling.

Overlægens beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning kan i henhold til § 13 d, stk. 2, alene

indeholde et pålæg til patienten om at møde op til medicinering i det psykiatriske sygehusvæsen.

Hvis patienten ikke møder op til medicinering, kan overlægen i henhold til § 13 d, stk. 3, beslutte, at

patienten skal afhentes af politiet og bringes til tvangsmedicinering på en psykiatrisk afdeling. Der

skal ved afhentningen være en sundhedsperson til stede. Medicineringen af patienten kan i disse til-

fælde alene foregå på en psykiatrisk afdeling.

Det er i § 13 d, stk. 4, fastsat, at der ved medicinering i forbindelse med den tvungne opfølgning ef-

ter udskrivning skal anvendes lægemidler, for hvilke overlægen kender patientens reaktion, herunder

eventuelt i depotform. Kravet om anvendelse af det mindst indgribende middel skal således opfyldes.

En beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning kan i henhold § 13 d, stk. 5, være gældende

i indtil 3 måneder efter udskrivning af patienten. Endelig følger det af § 13 d, stk. 6, at overlægen,

hvis der er en begrundet formodning om og nærliggende risiko for, at patienten ved 3-måneders-pe-

riodens udløb, jf. stk. 5, vil ophøre med at følge den behandling, der er nødvendig for patientens hel-

bred, kan træffe beslutning om, at den tvungne opfølgning efter udskrivning forlænges i indtil 3 må-

neder ad gangen, dog således at patienten maksimalt kan være undergivet tvungen opfølgning efter

udskrivning i 12 måneder.

148

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Endelig blev det ved vedtagelsen af bestemmelserne om tvungen opfølgning i lov nr. 533 af 26. maj

2010 fastsat, at sundhedsministeren efter en forsøgsperiode på fire år skulle fremsætte forslag om re-

vision af loven i folketingsåret 2014-15.Ved lov nr. 579 af den 4. maj 2015 blev evalueringstidspunk-

tet for ordningen udsat med yderligere fire år til folketingsåret 2018-2019, som følge af et sparsomt

datagrundlag fra blot 30 patienter i en evalueringen fra Sundhedsstyrelsen.

2.2.2 Sundhedsstyrelsens evaluering af tvungen opfølgning efter udskrivning

I overensstemmelse med bemærkningerne til lov nr. 533 af 26. maj 2010 om ændring af lov om an-

vendelse af tvang i psykiatrien, hvor forsøgsordningen om tvungen opfølgning efter udskrivning blev

indført, har Sundhedsstyrelsen monitoreret bestemmelsen og udarbejdet en evaluering af bestemmel-

sen på baggrund heraf. Evalueringen vedrører perioden fra 2010 til 2017.

Evalueringen viser, at 126 personer i en syvårig periode har været omfattet af ordningen. Patientgrup-

pen beskrives som nogle af de mest alvorligt psykisk syge, og karakteriseres af det sundhedsfaglige

personale og bostedspersonalet som habituelt kronisk psykotiske, og uden behandling svært psykoti-

ske og uden sygdomsindsigt eller sygdomserkendelse. Overvejende er patienterne diagnosticeret med

skizofreni og bor i eget hjem eller på et bosted.

Undersøgelsen viser endvidere, at alle regioner anvender ordningen, og at ordningen medfører et øget

brug af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, hvilket fører til mere forebyggelse og nedsætter

antallet af tvangsindlæggelser. Endeligt viser undersøgelsen, at der er uenighed om ordningens hen-

sigtsmæssighed, og hvorvidt der er tale om det mindst indgribende middel over for patientgruppen.

Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med udarbejdelsen af evalueringen bemærket, at erfaringsgrund-

laget med ordningen er begrænset, da ordningen kun har været brugt få gange henset til bestemmel-

sens meget restriktive krav for anvendelsen af ordningen. Det kræves eksempelvis, at patienten i de

seneste tre år forud for den aktuelle indlæggelse er blevet tvangsindlagt mindst tre gange og i mindst

ét tilfælde har undladt at følge den behandling, der er anført i en udskrivningsaftale eller koordina-

tionsplan.

Sundhedsstyrelsen har endvidere påpeget, at evalueringen fremhæver nogle retssikkerhedsmæssige

overvejelser. Psykiatrilovens øvrige regler omfatter som udgangspunkt alene personer, der indlægges

på psykiatrisk afdeling og opfylder betingelserne for tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse.

Lovens regler om tvangsbehandling m.v. kan således som hovedregel ikke anvendes over for perso-

ner, der ikke opholder sig på psykiatrisk afdeling, hvorfor tvungen opfølgning udgør en undtagelse

til denne hovedregel, og finder anvendelse over for personer, der ikke længere er psykotiske eller in-

habile, og som ikke længere opholder sig på psykiatrisk afdeling, men som forventes at opleve et til-

bagefald og dermed forventes at blive inhabile, såfremt tvang ikke anvendes.

Som anført af Sundhedsstyrelsen, indebærer tvungen opfølgning endvidere, at patienten kan pålæg-

ges at møde op til medicinering i det psykiatriske sygehusvæsen, hvilket også kan omfatte distrikt-

spsykiatriske centre, hvor der ikke nødvendigvis er en læge til stede ved medicineringen. Dette ad-

149

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

skiller sig ligeledes fra de generelle principper for frihedsberøvelse og tvangsbehandling, der som ud-

gangspunkt alene må finde sted på psykiatrisk afdeling, hvor der altid vil være en behandlingsansvar-

lig overlæge.

Tvangsmedicinering under tvungen opfølgning adskiller sig ydermere fra anden tvangsbehandling

ved ikke i samme grad at bero på en aktuel og konkret lægelig vurdering af patientens behov i den

konkrete situation. Tvungen opfølgning iværksættes i perioder på op til tre måneder og behandlingen

af patienten kan således tage udspring i gammel ordination.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der eksistere en mindre hensigtsmæssig fortolkning af

mindstemiddelprincippet i forbindelse med anvendelsen af depotpræparater i sammenhæng med

tvungen opfølgning. Det blev i lovbemærkningerne ved indførslen af tvungen opfølgning anbefalet

at anvende depotpræparater, da dette blev betragtet som et mindre indgribende middel end daglig tab-

letbehandling over for denne specifikke patientgruppe. Det Psykiatriske Patientklagenævn og Det

Psykiatriske Ankenævn har omvendt over mange år fastlagt en praksis, der tilsiger, at brug af depot-

medicin under indlæggelse er mere indgribende end enkeltdosering og derfor ikke bør anvendes, hvis

en mindre indgribende metode er mulig. Dette medfører, at patienter under indlæggelsen ikke kan

forberedes og understøttes i overgangen til depotmedicinering efter udskrivningen, hvilket kan be-

tyde et betydeligt skift i behandlingen for patienten.

Sundhedsstyrelsen har bemærket, at sundhedspersonerne, som har anvendt ordningen, vurderer, at

ordningen ofte udgør en væsentlig mulighed for at fastholde patienten i et stabilt behandlingsforløb

og at ordningen er effektiv mens patienterne er omfattet. De sundhedsprofessionelle har dog bemær-

ket, at den forbedrede situation er midlertidig, dels fordi der er tidsbegrænsning på ordningens varig-

hed på maksimalt 12 måneder, dels fordi patientgruppen i stor udstrækning udgøres af kronisk syge

personer, der ophører med at følge behandlingen og falder tilbage i sygdommen efter ordningens ud-

løb. Dog er en positiv sideeffekt, at ordningen har bidraget til en øget og mere kvalificeret brug af ud-

skrivningsaftaler eller koordinationsplaner for patienter, som beskrevet i psykiatrilovens §§ 13 a og

13 b. I den forbindelse påpeger Sundhedsstyrelsen, at det bør overvejes at revidere psykiatrilovens

bestemmelser omkring disse planer og aftaler.

På baggrund af afvejningen mellem det lave antal patienter med alvorlig, kronisk sygdom, som er

omfattet af bestemmelserne, og de retssikkerhedsmæssige udfordringer, bestemmelserne medfører,

er det således Sundhedsstyrelsens overordnede vurdering, at ordningen bør ophøre.

2.2.3 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

For at hjælpe de sværest psykisk syge patienter, der gentagne gange er blevet indlagt med tvang, blev

der i 2010 som forsøgsordning indført hjemmel til tvungen opfølgning efter udskrivning fra psykia-

trisk afdeling.

Indførslen af ordningen afspejlede aftalen om satspuljen på sundhedsområdet for 2010-2013, som re-

geringen og satspuljepartierne indgik den 26. oktober 2009. Af aftalen fremgik, at satspuljepartierne

havde noteret sig, at der fandtes en meget lille gruppe patienter, som var svære at fastholde i medi-

150

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

cinsk behandling. Det fremgik endvidere, at satspuljepartierne på den baggrund imødeså, at regerin-

gen fremsatte et lovforslag, som i en forsøgsperiode på 4 år gav mulighed for tvungen opfølgning

efter udskrivning over for disse meget få patienter.

Som beskrevet ovenfor udarbejde Sundhedsstyrelsen i 2017 en evaluering af ordningen, hvoraf det

fremgik, at blot 126 patienter havde været omfattet af ordningen siden 2010.

Sundheds- og Ældreministeriet finder på baggrund af Sundhedsstyrelsens evaluering og henset til de

retssikkerhedsmæssige hensyn, der er forbundet med anvendelsen af tvang, at psykiatrilovens §§ 13

d og 13 e om tvungen opfølgning efter udskrivning bør ophæves, da effekten af ordningen har vist

sig at være beskeden og ikke tilstrækkelig effektiv.

Sundheds- og Ældreministeriet har lagt vægt på det lave antal alvorligt psykisk syge patienter, som

har været omfattet af bestemmelsen, samt at den manglende effekt af tvungen opfølgning efter ud-

skrivning skal ses i forhold til, at bestemmelsen er en fravigelse af det grundlæggende sundhedsret-

lige princip om, at behandling ikke kan indledes eller fortsættes uden patientens informerede

samtykke. En fravigelse heraf bør derfor bero på tungtvejende sundhedsfaglige og juridiske argumen-

ter, hvilket ifølge Sundheds- og Ældreministeriets ikke foreligger eller har kunne udledes af Sund-

hedsstyrelsens undersøgelse.

Der foreslås endvidere, at der som konsekvens af forslaget om ophævelse af ordningen om tvungen

opfølgning, foretages en række ændringer af psykiatriloven samt af retsplejeloven.

Det bemærkes, at det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at de psykiatriske afdelinger i ste-

det bør øge anvendelsen af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, som beskrevet i psykiatri-

lovens §§ 13 a og 13 b, jf. ovenfor om forslaget vedrørende udskrivningsaftaler og koordinationspla-

ner.

2.3 Brug af kropsscannere og narkohunde i forbindelse med mistanke om medikamenter, rus-

midler eller farlige genstande på den psykiatriske afdeling

2.3.1 Gældende ret

Efter psykiatrilovens § 19 a, kan overlægen ved mistanke om, at der er medikamenter, rusmidler el-

ler farlige genstande på den psykiatriske afdeling, for at sikre, at disse ikke er blevet indført eller vil

blive forsøgt indført til en eller flere patienter i afdelingen, uden retskendelse beslutte, at en patients

post skal åbnes eller kontrolleres, at en patients stue og ejendele skal undersøges, eller at der skal

foretages kropsvisitation af en patient.

Der fremgik indtil 2015 et krav om begrundet mistanke forud for iværksættelse af kontrollen. Dette

blev dog ændret ved lov nr. 579 af 4. maj 2015 om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykia-

trien, hvor kravet om begrundet mistanke bortfaldt. Med ændringen i 2015 skal der nu alene foreligge

en mistanke forud for iværksættelse af kontrol og åbning af post, undersøgelse af patientens stue el-

ler ejendele og kropsvisitation. Det forstås herved, at overlægen eller det øvrige personale på afdelin-

151

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

gen blot skal have en rimelig grund til at formode, at der er medikamenter, rusmidler eller farlige gen-

stande på afdelingen, jf. bekendtgørelse nr. 1102 af 11. september 2015 om åbning og kontrol af post,

undersøgelse af patientstuer samt kropsvisitation m.v. på psykiatrisk afdeling (herefter bekendtgørel-

sen).

Formålet med bestemmelsen er bl.a. hensynet til patienternes behandlingsmuligheder og sikkerheden

for såvel patienter som personale, herunder ved at søge at forhindre, at patienter begår personfarlig

kriminalitet under indlæggelsen. Kropsvisitation omfatter i henhold til § 19, stk. 2, ikke undersøgelse

af kroppens hulrum, fx endetarmsundersøgelse, og skal i henhold til § 5 foregå så skånsomt som mu-

ligt, så der ikke sker unødig krænkelse eller ulempe.

Åbning og kontrol af post foretages alene med henblik på at kontrollere, om posten indeholder far-

lige genstande, medikamenter eller rusmidler.

Der kan være tale om genstande eller midler, der kan udgøre en fare for patienten selv eller andre,

hvis genstandene findes på afdelingen. Farlige genstande kan eksempelvis være knive eller andre vå-

ben, men det kan også være genstande, som man normalt ikke ville betragte som farlige, f.eks. værk-

tøj, nåle eller glasflasker. Af rusmidler kan nævnes narkotiske stoffer eller alkohol. For så vidt angår

medikamenter kan det være alle former for medicin, både receptpligtig medicin og håndkøbsmedi-

cin.

Hjemlen til at åbne og kontrollere post indebærer, at både breve og pakker kan undersøges. Posten

kan alene undersøges for, om de nævnte genstande, medikamenter og rusmidler findes i posten. Der

er ikke hjemmel til at læse indholdet af posten. En beslutning om undersøgelse af stue og ejendele

omfatter f.eks. undersøgelse af skabe og skuffer på stuen, men også patientens personlige tasker og

andre ejendele kan med hjemmel i denne bestemmelse undersøges.

Efter psykiatriloven gælder et proportionalitetsprincip, jf. § 4, stk. 2, om mindstemiddelprincippet.

Det følger heraf, at der i en given situation altid skal anvendes den mindst muligt indgribende foran-

staltning, og at den tidsmæssige udstrækning skal begrænses til det absolut nødvendige. I mindste-

middelprincippet ligger endvidere, at eksempelvis kropsvisitation skal udføres så skånsomt som mu-

ligt og med størst mulig hensyntagen til patienten, så der ikke forvoldes unødig krænkelse eller

ulempe.

2.3.2 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Misbrugsproblemer på de psykiatriske afdelinger kan skabe udfordringer, eksempelvis når patienter

eller andre, der søger adgang til afdelingen, tager eller sælger stoffer på afdelingen. Dette skaber ut-

ryghed blandt både patienter og personale, som oplever, at patienter med stofmisbrug bliver mere uli-

gevægtige, når de er påvirket.

152

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreministeriet oplever, at der er usikkerhed på de psykiatriske afdelinger om, hvilke

foranstaltninger de psykiatriske afdelinger har hjemmel til anvende i forbindelse med, at afdelingerne

undersøger om der er medikamenter, rusmidler og farlige genstande på afdelingen

Sundheds- og Ældreministeriet finder det på denne baggrund hensigtsmæssigt, at der skabes en klar

hjemmel til, at der ved mistanke om, at der uretmæssigt søges at medbringe medikamenter, rusmid-

ler eller farlige genstande ind på de psykiatriske afdelinger, kan anvendes kropsscannere ved under-

søgelse af patienter eller andre, der søger adgang til de psykiatriske afdelinger. Det foreslås desuden,

at det bliver muligt at anvende narkohunde til at undersøge de psykiatriske afdelingers udearealer ved

mistanke om, at der findes medikamenter, rusmidler eller farlige genstande på disse arealer. Dette vil

betyde, at de psykiatriske afdelinger får en klar mulighed for at anvende disse redskaber til at be-

kæmpe misbrugsproblemer på afdelingerne.

Med den foreslåede ændring om kropsscannere vil det således fremgå af psykiatrilovens § 19 a, stk.

6, at overlægen uden retskendelse kan beslutte, at der skal anvendes kropsscannere ved undersøgelse

af patienter eller andre, der søger adgang til den psykiatriske afdeling, i tilfælde af mistanke om at

medikamenter, rusmidler eller farlige genstande uretmæssigt søges medbragt til afdelingen.

Ved kropsscannere menes apparater, der kan undersøge personer visuelt ved gennemstråling af tøj

for at afsløre eventuelle skjulte genstande uden for kroppen. Dette kan eksempelvis være scannere,

der benytter mikrobølgeteknik. Der gives ikke hjemmel til at anvende scannere med brug af ionise-

rende stråling (røntgenteknologi), der kan gennemlyse kroppen og afsløre genstande skjult i den un-

dersøgtes krop.

Sundheds- og Ældreministeriet bemærker i den forbindelse, at alene kropsscannere baseret på rønt-

genteknologi er omfattet af lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (herefter strålebeskyttel-

sesloven). Idet forslaget om anvendelse af kropsscannere alene omfatter scannere uden brug af ioni-

serende stråling, finder reglerne i strålebeskyttelsesloven således ikke anvendelse, og er derfor ikke

iagttaget nærmere.

I forhold til undersøgelse af andre, der søger adgang til en psykiatrisk afdeling, forudsættes det, at

undersøgelsen ved brug af kropsscannere normalt vil kunne finde sted i forbindelse med en adgangs-

kontrol. Det bemærkes, at undersøgelserne i forhold til besøgende ikke vil kunne gennemtvinges,

men at de pågældende vil kunne nægtes adgang til afdelingen, hvis de ikke vil lade sig undersøge.

Det foreslås endvidere, at sundhedsministeren ved den foreslåede bestemmelse i § 19 a, stk. 7, be-

myndiges til at fastsætte nærmere regler om anvendelse af kropsscannere.

Formålet med bestemmelsen er at give sundhedsministeren mulighed for at bestemme eventuelle ud-

videlser eller begrænsninger af ordningen over tid. Formålet er endvidere at give sundhedsministeren

mulighed for at fastsætte konkrete regler om kontrollens omfang og det benyttede udstyr, f.eks. hvad

der er nødvendigt af sikkerhedsmæssige grunde, og hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt. Ende-

153

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

lig har bemyndigelsen til formål at give sundhedsministeren mulighed for at fastsætte regler om be-

handlingen af de indsamlede oplysninger, f.eks. i forhold til registrering og opbevaring.

Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at det ikke er hensigten, at der med henvisning til bestem-

melsen kan foretages rutinemæssige undersøgelser på afdelingen i forhold til samtlige eller en gruppe

af indlagte patienter eller andre besøgende på afdelingen. Der skal således foreligge en mistanke om,

at der er medikamenter, rusmidler eller farlige genstande på afdelingen. Der henvises i øvrigt til de

almindelige bemærkninger til lov nr. 579 af 4. maj 2015 om lov om ændring af tvang i psykiatrien,

side 28 vedrørende den nødvendige grad af mistanke.

Med den foreslåede ændring om anvendelse af narkohunde i § 19 a, stk. 8, vil det endvidere fremgå,

at overlægen på en psykiatrisk afdeling uden retskendelse kan beslutte at anvende narkohunde på den

psykiatriske afdelings udearealer ved mistanke om medikamenter, rusmidler eller farlige genstande i

afdelingen på den psykiatriske afdelings udearealer.

Undersøgelse af udearealerne med narkohunde kan eksempelvis ske langs afgrænsningen af den psy-

kiatriske afdelings udearealer, hvis overlægen mistænker, at udefrakommende personer kaster medi-

kamenter, rusmidler eller farlige genstande over eksempelvis murværk eller hegn, som afgrænser den

psykiatriske afdeling.

Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke at der gives hjemmel til, at der kan anvendes narkohunde

i forbindelse med undersøgelse af patienter eller andre, der søger adgang til den psykiatriske afde-

ling.

Det forudsættes, at mindstemiddelprincippet i psykiatrilovens § 4, stk. 2, iagttages i forbindelse med

undersøgelsen for medikamenter, rusmidler og farlige genstande både ved anvendelse af kropsscan-

nere og narkohunde. I den forbindelse bemærkes det, at det ligeledes forudsættes, at der udvises et

passende hensyn i forbindelse med undersøgelsen af udearealer med narkohunde, således at undersø-

gelsen ikke er til unødig gene eller skaber utryghed for patienter og besøgende på den psykiatriske

afdeling.

Endelig foreslås det i psykiatrilovens § 19, stk. 9, at bemyndige sundhedsministeren til at fastsætte

regler om anvendelsen af narkohunde i forbindelse med undersøgelse af den psykiatriske afdelings

udearealer.

Det bemærkes, at klager over overlægens beslutning om anvendelse af kropsscannere og narkohunde

på psykiatriske afdelinger vil kunne indbringes for sygehusmyndigheden.

2.4 Mulighed for regionerne til at indgå aftale med private institutioner om behandlingen af

retspsykiatriske patienter med en ambulant behandlingsdom

2.4.1 Gældende ret

154

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

2.4.1.1 Straffelovens bestemmelser om personer dømt til retspsykiatriske foranstaltninger

Det følger af straffelovens § 16, at personer, der på gerningstidspunktet var utilregnelige på grund af

sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, ikke straffes. Tilsvarende gælder for personer,

der er mentalt retarderede i højere grad. Ifølge straffelovens § 68 kan retten træffe bestemmelse om

anvendelse af andre foranstaltninger, der findes formålstjenelige for at forebygge yderligere overtræ-

delser, hvis en tiltalt frifindes for straf i medfør af § 16.

Retten kan i forhold til en person, der er sindssyg eller i en tilstand sidestillet hermed, blandt andet

afsige dom til anbringelse, hvorefter den dømte anbringes på en psykiatrisk afdeling. Retten har end-

videre mulighed for at afsige dom til behandling, hvorefter den dømte som udgangspunkt indlægges

på en retspsykiatrisk afdeling.

Retten kan derudover afsige dom til ambulant behandling, hvis det skønnes, at der ikke er behov for

indlæggelse, eksempelvis hvis den tiltalte allerede frivilligt indgår i et ambulant behandlingsforløb

og er velmotiveret for ambulant behandling. Der kan i henhold til Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet

om psykisk afvigende kriminelle, pkt. 5.1.3, som udgangspunkt idømmes fire typer af ambulant be-

handling:

Der afsiges dom til ambulant behandling ved psykiatrisk afdeling, når den fornødne behandling for-

ventes at kunne gennemføres ambulant, og hensynet til retssikkerheden ikke gør en mere indgribende

foranstaltning påkrævet. Den dømte bliver forpligtet til at møde til behandling og undergive sig til-

syn i det omfang, som fastsættes af overlægen.

Den dømte er således ikke indlagt, mens der modtages relevant medicinsk, psykoterapeutisk og so-

cial behandling.

Der kan derudover afsiges dom til ambulant behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kri-

minalforsorgen. Dommen afsiges af samme årsager som ved afsigelse af dom til ambulant behand-

ling ved psykiatrisk afdeling. Disse årsager vil i mange tilfælde gøre det nødvendigt at kombinere

den ambulante behandling med tilsyn af kriminalforsorgen.

Der fastsættes i disse tilfælde ud fra en konkret vurdering en længstetid, der ikke kan overstige tre år,

jf. straffelovens § 68 a, stk. 3.

Der kan endvidere afsiges dom til ambulant behandling ved psykiatrisk afdeling, således at overlæ-

gen kan træffe bestemmelse om indlæggelse ved psykiatrisk afdeling. Dommen afsiges, hvis det er

tvivlsomt, om en ambulant behandling er gennemførlig, og særligt hvis det er vigtigt, at en eventuel

indlæggelse kan ske straks uden foranstaltningsændring, således at der er hjemmel til at overlægen

kan træffe bestemmelse om indlæggelse.

Endelig kan der træffes afgørelse om dom til ambulant behandling ved psykiatrisk afdeling med til-

syn af Kriminalforsorgen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestem-

melse om indlæggelse.

155

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Der fastsættes i disse tilfælde enten ikke en længstetid eller en længstetid på 5 år, jf. § 68 a, stk. 1 og

Det bemærkes, at domme til ambulant behandling med mulighed for indlæggelse indebærer, at den

dømte uden retskendelse og uden at der sker tvangsindlæggelse i henhold til psykiatriloven, kan ind-

lægges på psykiatrisk afdeling, om fornødent med bistand af politiet.

2.4.1.2 Indlæggelse og behandling på psykiatriske sygehuse i lov om retspsykiatrisk behandling m.v.

For så vidt angår behandlingen af retspsykiatriske patienter med foranstaltningsdomme, følger det af

§ 1 i lov om retspsykiatrisk behandling m.v., at regionsrådene har pligt til på deres psykiatriske syge-

huse eller sygehusafdelinger at modtage personer, der efter retskendelse skal indlægges til mentalun-

dersøgelse, der i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i psykiatrisk sygehus eller på anden

måde undergives psykiatrisk behandling, der efter Justitsministeriets eller overøvrighedens bestem-

melse skal anbringes i psykiatrisk sygehus, eller personer, der som vilkår for prøveløsladelse eller til-

talefrafald skal undergives psykiatrisk behandling.

Fuldbyrdelse af dom om indlæggelse og ambulant behandling varetages således af sygehusvæsenet,

og det er den ledende overlæge på den psykiatriske afdeling, der har det overordnede ansvar for alle

afdelingens patienter. Der er på denne baggrund ikke hjemmel til, at regionerne kan benytte private

institutioner som led i behandlingen af retspsykiatriske patienter.

2.4.2 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Antallet af danskere med psykiske lidelser er stigende. I perioden 2010-2017 er der således sket en

stigning i antallet af patienter i voksenpsykiatrien på ca. 28 pct. og i børne- og ungdomspsykiatrien

på ca. 53 pct.

Der er ligeledes sket en stigning i antallet af mennesker med psykiske lidelser, som i forbindelse med

kriminalitet har fået en psykiatrisk foranstaltningsdom. Antallet af retspsykiatriske patienter er fra

2010 til 2017 steget med 15 %, fra 3.709 retspsykiatriske patienter i 2010 til 4.249 patienter i 2017. I

2016 blev der afsagt 322 domme til enten ambulant behandling eller domme til ambulant behandling

med mulighed for indlæggelse.

Dette betyder, at de retspsykiatriske patienter i stigende grad optager kapacitet for patienter i den al-

mene behandlingspsykiatri. En yderligere udfordring i forbindelse med kapaciteten på de psykiatri-

ske- og retspsykiatriske afdelinger er manglen på speciallæger inden for psykiatrien, jf. rapporten

Læ-

gedækning i hele Danmark

udarbejdet af regeringens lægedækningsudvalg i januar 2017.

Det foreslås på denne baggrund, at regionerne gives adgang til at indgå aftale med private institutio-

ner som led i varetagelsen af behandlingen af retspsykiatriske patienter med en dom til ambulant be-

handling. Dette vil frigøre kapacitet i den almene psykiatri, ligesom det vil kunne sikre et mere sam-

menhængende forløb for patienten, som således vil få mulighed for at bevare sin tilknytning til et

eventuelt tidligere anvendt privat behandlingssted og personale.

156

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Med den foreslåede ændring vil det således fremgå af § 1, stk. 2, i lov om retspsykiatrisk behandling

m.v., at regionsrådet kan indgå overenskomst med eller på anden måde benytte private institutioner

som led i varetagelsen af den ambulante behandling af patienter, der i henhold til stk. 1, nr. 2 på an-

den måde undergives psykiatrisk behandling i henhold til dom eller kendelse.

Den foreslåede ændring vil svare til sundhedslovens § 75, stk. 2, hvoraf det fremgår, at regionsrådet

kan indgå overenskomst med eller på anden måde benytte private institutioner som led i løsningen af

sygehusvæsenets opgaver. Regionerne vil således med den foreslåede bestemmelse få samme mulig-

hed for at anvende private institutioner, som på det øvrige sundhedsområde.

Med den foreslåede ændring gives der alene hjemmel til, at regionerne kan indgå aftale med private

institutioner om at varetage den ambulante behandling af retspsykiatriske patienter. Retspsykiatriske

patienter med dom til anbringelse eller behandling er således ikke omfattet af den foreslåede bestem-

melse. Disse retspsykiatriske patienter kan således fortsat alene behandles på regionens psykiatriske

afdelinger.

Det er forudsat, at behandlingen af en retspsykiatrisk patient med en ambulant behandlingsdom som

undlader at følge behandlingen på en privat institution, vil skulle overgå til de regionale retspsykia-

triske afdelinger. Dette gælder ligeledes, hvis overlægen på den private institution vurderer, at der er

behov for, at en patient skal indlægges i henhold til patientens dom om ambulant behandling med

mulighed for indlæggelse.

Såfremt behandlingen af en retspsykiatriske patient overgår fra en privat institution til en regional

retspsykiatrisk afdeling, fortsættes den resterende behandling som udgangspunkt i regionalt regi. Der

lægges således op til, at patienten ikke på ny overføres til den private institution til eventuel videre

ambulant behandling. Der vil ved vurderingen om patientens fortsatte behandling skulle lægges af-

gørende vægt på at sikre en sammenhængende behandling for den enkelte patient.

Forslaget indebærer ikke, at retspsykiatriske patienter med dom til ambulant behandling har ret til frit

sygehusvalg i henhold til sundhedslovens §§ 86 og 87.

Det bemærkes, at der for retspsykiatriske patienter er et særligt stort behov for koordinering og sam-

arbejde med forskellige aktører inden for både sundheds- og retsvæsenet. Vælger regionerne at indgå

overenskomst eller på anden måde benytte private institutioner, vil regionerne således have det over-

ordnede ansvar for, at de private behandlingssteder i relevant omfang inddrages i de samarbejdsfora

med relevante aktører på området, herunder f.eks. kriminalforsorgsområder, den regionale psykiatri

og den relevante politikreds, der er etableret med henblik på at sikre koordinering både generelt og

om den enkelte dømte.

Endelig foreslås det i lovens § 1, stk. 3, at bemyndige sundhedsministeren til at fastsætte nærmere

regler om regionernes benyttelse af private institutioner. Det bemærkes, at det forudsættes, at den

nærmere fastsættelse af regler vil ske med inddragelse af justitsministeren.

157

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

2.5 Justering af takster for psykiatriske færdigbehandlingsdage

2.5.1 Gældende ret

Det følger af sundhedslovens § 238, stk. 1, at bopælsregionen opkræver bopælskommunen betaling

pr. sengedag for sygehusbehandling til færdigbehandlede patienter for kommunen. Dette er efter §

238, stk. 3, også muligt for patienter, der er indlagt på et hospice, som er nævnt i sundhedslovens §

75, stk. 4, og § 79, stk. 2. Denne betaling kan maksimalt udgøre 1.976 kr. (2016-niveau). Taksten

pris- og lønreguleres på samme måde som bloktilskuddet til regionerne.

Det følger herudover af § 238, stk. 2, at staten opkræver bopælskommunen betaling pr. sengedag for

sygehusbehandling efter afsnit VI til færdigbehandlede patienter fra kommunen. Denne betaling kan

maksimalt udgøre 1.976 kr. (2016-niveau) pr. sengedag for første og anden sengedag og 3.952 kr.

(2016-niveau) for hver sengedag fra og med tredje sengedag. Taksten pris- og lønreguleres på samme

måde som bloktilskuddet til regionerne. Den statslige færdigbehandlingstakst er et supplement til den

takst, som bopælsregionen opkræver, jf. § 238, stk. 1.

Sundhedsministeren kan i henhold til § 238, stk. 5 og 6, fastsætte de nærmere regler om bopælskom-

munens betaling, herunder om regionernes indberetning og dokumentation af aktivitet og om forelø-

big og endelig opgørelse af afregning, og regler om tilbageførsel af det statslige provenu til kommu-

nerne.

Sådanne regler er fastsat ved bekendtgørelse nr. 1780 af 27. december 2016.

2.5.2 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

I 2017 var der ca. 24.000 færdigbehandlingsdage, hvor en færdigbehandlet borger optog en senge-

plads på en psykiatriske afdeling. Sammenlignet med somatikken er det en relativ lille andel af ind-

læggelserne i psykiatrien, der ender ud med færdigbehandlingsdage, svarende til 1,5 pct. af indlæg-

gelserne i psykiatrien. Til gengæld er der et højt antal af færdigbehandlingsdage for de patienter, der

har færdigbehandlingsdage på psykiatriske afdelinger. Knap 70 pct. af forløbene med færdigbehand-

lingsdage varer mere end 10 dage, og ca. 10 pct. af forløbene med færdigbehandlingsdage varer mere

end 100 dage.

I et samlet sundhedsvæsen, der går på tværs af sektorer, er en klar arbejdsdeling mellem regioner og

kommuner vigtig. Det indebærer bl.a., at kommunerne hjemtager færdigbehandlede borgere, så snart

behandlingen på sygehuset vurderes afsluttet. Det er en fordel for de færdigbehandlede borgere, som

kan være hjemme i trygge, nære omgivelser. Og det er en fordel for sygehusvæsenet, da færdigbe-

handlede psykiatriske patienter optager kapacitet og plejeressourcer på de psykiatriske sygehuse,

hvilket medfører en ineffektiv brug af specialiserede sygehusressourcer ligesom det kan opleves

uværdigt for borgeren.

158

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Det foreslås på den baggrund, at fastsætte, at der kan opkræves en statslig færdigbehandlingstakst for

psykiatriske færdigbehandlingsdage, som ligner den statslige takst for somatiske færdigbehandlings-

dage, jf. sundhedslovens § 238, stk. 2.

Dette vil understøtte, at færdigbehandlede patienter oplever en øget sammenhæng i deres forløb, og

bliver udskrevet efter endt behandling til en social indsats i kommunen uden unødig ventetid på ho-

spitalet. Det vil desuden medføre, at der frigøres kapacitet i psykiatrien til behandling af de patienter,

som har behov for behandling.

Den nugældende bestemmelse i sundhedslovens § 238, stk. 2, ændres derfor til alene at omfatte so-

matisk færdigbehandlede patienter fra kommunen.

Der tilsigtes således ikke en indholdsmæssig ændring af bestemmelsen, men alene en præcisering af,

at bestemmelsen alene omhandler somatiske patienter, og ikke psykiatriske patienter.

Det foreslås dernæst i et nyt stk. 3 i sundhedslovens § 238 at fastsætte, at staten kan opkræve

bopælskommunen betaling pr. sengedag for sygehusbehandling efter afsnit VI til psykiatrisk færdig-

behandlede patienter fra kommunen. Betalingen vil maksimalt kunne udgøre 1.976 kr. (2016-niveau)

pr. sengedag fra og med syvende sengedag til og med trettende sengedag og 3.952 kr. (2016-niveau)

for hver sengedag fra og med den fjortende sengedag. Taksten vil blive pris- og lønreguleres på

samme måde som bloktilskuddet til regionerne.

Den kommunale takst for psykiatriske færdigbehandlingsdage vil øges på tilsvarende måde, som det

i dag er gældende for somatiske færdigbehandlingsdage i § 238, stk. 2. Mens takstjusteringen i soma-

tikken indebærer, at kommunernes takst fordobles for dag 1-2 og tredobles fra dag 3 og frem, tages

der i den foreslåede model for psykiatriske behandlingsdage hensyn til, at kommunerne har behov for

mere tid til at finde det rette tilbud til psykiatriske patienter med meget komplekse behov.

I modellen for psykiatrien lægges derfor op til, at den samlede kommunale betaling for psykiatriske

færdigbehandlingsdage fordobles fra og med 7. færdigbehandlingsdag, og tredobles fra og med 14.

dag. Den statslige færdigbehandlingstakst udformes som en trappemodel, hvor taksten fra og med sy-

vende dag fastsættes til 1.976 kr. (pris- og lønniveau for 2016), mens det fra fjortende dag og frem

fordobles, så taksten er 3.952 kr. (pris- og lønniveau for 2016). Trappemodellen styrker særligt det

økonomiske incitament for forløb med mange dage, men tager samtidig hensyn til, at kommunerne

har behov for tid til at finde det rette tilbud til psykiatriske patienter med meget komplekse behov.

Såfremt en færdigbehandlet patient skifter bopælskommune i perioden som færdigbehandlet, vil pa-

tienten blive betragtet som ”ny” færdigbehandlet patient, og den nye bopælskommune vil blive af-

krævet statslig færdigbehandlingstakst i relation hertil. Dette gælder på samme vis som for den so-

matiske færdigbehandlingstakst. For psykiatriske færdigbehandlingsdage vil det konkret sige sva-

rende til taksten fra og med syvende dag fra 7. sengedag med bopæl i den nye kommune (1.976 kr.

(pris- og lønniveau for 2016) pr. sengedag) og derefter taksten for 14. sengedag og frem (3.952 kr.

(pris- og lønniveau for 2016) pr. sengedag).

159

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Færdigbehandlingstaksten for kommunerne for psykiatriske færdigbehandlingsdage bliver med beta-

ling til både region og stat samlet 3.952 kr. fra og med 7. dag og 5.928 kr. fra og med 14. dag (pris-

og lønniveau for 2016). I forhold til det gældende niveau svarer det til en fordobling for dag syv til

dag tretten og en tredobling fra dag fjorten og frem.

Med lovforslaget foreslås det, at taksterne efter stk. 3 får 25 pct. virkning i tilskudsåret 2020, 50 pct.

i tilskudsåret 2021, 75 pct. i tilskudsåret 2022, og 100 pct. fra og med tilskudsåret 2023.

Forslaget om at indfase den statslige færdigbehandlingstakst over tre år, skyldes et ønske om at skabe

tid til eventuelle strukturelle og organisatoriske ændringer i kommunerne og i snitfladen mellem re-

gioner og kommuner. Konkret vil den statslige takst efter forslaget være 25 pct. i tilskudsåret 2020,

svarende til at taksten fra og med syvende dag er 494 kr. (pris- og lønniveau for 2016), og fra fjor-

tende dag og frem er 988 kr. (pris- og lønniveau for 2016). I tilskudsåret 2021 vil den statslige takst

være 50 pct. svarende til at taksten fra og med syvende dag er 988 kr. (pris- og lønniveau for 2016),

og fra fjortende dag og frem er 1.976 kr. (pris- og lønniveau for 2016), og i tilskudsåret 2022 vil den

statslige takst være 75 pct. svarende til at taksten fra og med syvende dag er 1.482 kr. (pris- og løn-

niveau for 2016), og fra fjortende dag og frem er 2.964 kr. (pris- og lønniveau for 2016). I tilskud-

såret 2023 vil den statslige takst være fuldt implementeret.

Med lovforslaget foreslås det, at sundhedsministerens bemyndigelse om at fastsætte regler om til-

bageførsel af provenuet efter sundhedsloven § 238, stk. 2, til kommunerne, også vil skulle gælde for

den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 238, stk. 3.

Med sigte på at undgå, at de øgede takster i sig selv modvirker de regionale incitamenter til at få pa-

tienterne udskrevet, er det hensigten at fastsætte, at den statslige færdigbehandlingstakst ikke skal

tilgå regionerne, men tilbageføres til kommunerne. På samme måde som ved somatiske færdigbe-

handlingsdage vil den statslige færdigbehandlingstakst til kommunerne i udgangspunktet skulle til-

bageføres i den enkelte region, som merbetalingen vedrører, og fordeles til kommunerne i den en-

kelte region i forhold til indbyggertallet. Det vil sige, at betalinger i en region ikke vil blive omfor-

delt til øvrige regioner, men kun mellem kommunerne inden for den enkelte region.

Med henblik på at tage højde for det tilfælde, at kommunerne ikke nedbringer antallet af psykiatriske

færdigbehandlingsdage væsentligt, er det hensigten, at sundhedsministeren med bemyndigelsen i den

foreslåede § 238, stk. 7, vil fastsætte regler om at ændre tilbageførslen til kommunerne fra en tilba-

gebetaling til kommunerne i den region, som merbetalingen vedrører via indbyggertallet, til at ske

via en ansøgningspulje målrettet kommunale initiativer, der har til formål at nedbringe antallet af psy-

kiatriske færdigbehandlingsdage. Ansøgningspuljen vil i givet fald blive administreret af Sundheds-

og Ældreministeriet. Det samme gælder for somatiske færdigbehandlingsdage i dag.

2.6 Sikring af straksbehandling af akutte abstinenser hos personer med et stofmisbrug og tilve-

jebringelse af et udtrykkeligt hjemmelsgrundlag for sygehusansatte lægers foretagelse af læge-

lig stofmisbrugsbehandling

160

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

2.6.1 Gældende ret

2.6.1.1 Straksbehandling af akutte abstinenser hos personer med et stofmisbrug

Efter § 41, stk. 1, 1. pkt., i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksom-

hed (herefter autorisationsloven) kan ordination af afhængighedsskabende lægemidler som led i be-

handling af personer for stofmisbrug alene foretages af læger ansat i lægestillinger ved de kommu-

nale, regionale eller private institutioner, hvor kommunen i henhold til sundhedslovens § 142, stk. 4,

tilvejebringer tilbud om lægelig stofmisbrugsbehandling, jf. sundhedslovens § 142, stk. 3.

Dog kan andre læger efter autorisationslovens § 41, stk. 1, 2. pkt., foretage enkeltstående ordinatio-

ner som led i abstinensbehandling af kort varighed. Under normale omstændigheder vil varigheden

af sådan abstinensbehandling ikke overstige en uge. I tilfælde, hvor f.eks. en praktiserende læge eller

en læge på en skadestue har fundet sundhedsfagligt grundlag for at iværksætte abstinensbehandling,

og hvor det viser sig, at kommunen ikke kan iværksætte den egentlige lægelige stofmisbrugsbehand-

ling inden for en uge, vil der være tale om sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde, at læ-

gen fortsætter den nødvendige abstinensbehandling, indtil den lægelige stofmisbrugsbehandling i

kommunalt regi kan iværksættes. Den lægelige stofmisbrugsbehandling skal efter sundhedslovens §

142, stk. 6, iværksættes senest 14 dage efter, at borgeren, som ønsker at komme i behandling, har

henvendt sig til kommunen med sit ønske.

Andre læger end læger ansat i lægestillinger ved de kommunale, regionale eller private institutioner,

hvor kommunen tilvejebringer tilbud om lægelig stofmisbrugsbehandling, kan således foretage en-

keltstående ordinationer af afhængighedsskabende lægemidler som led i abstinensbehandling. Hvis

f.eks. en praktiserende læge eller en skadestuelæge undlader straks at iværksætte abstinensbehand-

ling vil det kunne være i strid med lægens forpligtelse til under udøvelsen af sin virksomhed at ud-

vise omhu og samvittighedsfuldhed, jf. autorisationslovens § 17.

Om en læge er forpligtet efter autorisationslovens § 17 til straks at iværksætte abstinensbehandling

afhænger af abstinensernes karakter. Forpligtelsen gælder, hvis lægen bliver bekendt med, at en pa-

tient har akutte abstinenser, som kræver behandling. Lægen kan i givet fald enten selv iværksætte ab-

stinensbehandlingen straks eller foranstalte, at patienten straks bliver behandlet på anden vis.

Det vil altid være en konkret lægefaglig vurdering, om der er tale om behandlingskrævende akutte

abstinenser. Med forbehold for at der vil bero på en sådan konkret lægefaglig vurdering, er blodtryks-

stigninger, vejrtrækningsbesvær, hjerterytmeforstyrrelser, kramper, hallucinationer og delirium

symptomer på akutte abstinenser, der kræver behandling. I værste fald kan tilstanden ubehandlet med-

føre døden.

Ligeledes med forbehold for, at det altid vil bero på en konkret lægefaglig vurdering, er indre uro,

kulderystelser og en følelse af stærkt ubehag symptomer på abstinenser, der ikke nødvendigvis kræ-

ver behandling.

161

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

2.6.1.2 Sygehusansatte lægers foretagelse af lægelig stofmisbrugsbehandling

Regionsrådet har efter sundhedsloven ansvaret for stofmisbrugsbehandling i sygehusvæsenet. Ansva-

ret indebærer bl.a., at regionen er ansvarlig for lægelig stofmisbrugsbehandling af personer, som un-

der sygehusindlæggelse har behov for sådan behandling. Regionens ansvar forudsætter, at sygehus-

ansatte læger må foretage ordination af afhængighedsskabende lægemidler som led i lægelig stofmis-

brugsbehandling af personer, der er indlagt på sygehus. At denne forudsætning er til stede, fremgår

imidlertid ikke udtrykkeligt af autorisationslovens § 41, stk. 1, 1. pkt., som isoleret set kunne læses

sådan, at sygehusansatte læger er afskåret fra at foretage ordinationen af sådanne lægemidler. En så-

dan læsning ville imidlertid være fejlagtig og have som konsekvens, at regionerne ville være afskå-

ret fra at leve op til deres ansvar efter sundhedsloven.

2.6.2 Undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stof-

misbrug

Som opfølgning på regeringsgrundlaget

For et friere, rigere og mere trygt Danmark

har Sundheds-

og Ældreministeriet, Børne- og Socialministeriet samt Justitsministeriet i fællesskab undersøgt mu-

lighederne for at forkorte behandlingsgarantien, som giver personer med et stofmisbrug ret til at

komme i behandling senest 14 dage efter anmodning herom. Dette gælder som udgangspunkt også i

fængslerne.

Undersøgelsen viser, at der er tungtvejende argumenter for at forbedre indsatsen på andre måder end

ved en generel forkortelse af den gældende behandlingsgaranti.

Undersøgelsen viser imidlertid også, at brugerrepræsentanter peger på, at lægerne – også dem uden

for behandlingssystemet, f.eks. de praktiserende læger og skadestuelægerne – kan blive bedre til at

iværksætte og gennemføre relevant abstinensbehandling, indtil den lægelige stofmisbrugsbehandling

kan iværksættes.

Som led i undersøgelsen holdt Sundheds- og Ældreministeriet, Børne- og Socialministeriet, Justits-

ministeriet samt Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen således et møde med Brugerforeningen, Bru-

gernes Akademi og Gadejuristen. På mødet gav brugerrepræsentanterne udtryk for, at en eventuel

forkortelse af behandlingsgarantien ikke nødvendigvis ville være af stor betydning i forhold til at for-

bedre indsatsen for personer med stofmisbrug, men at en forkortelse af behandlingsgarantien for be-

handling efter sundhedslovens § 142 ville være af stor betydning, hvis ikke lægerne – også dem uden

for behandlingssystemet, f.eks. de praktiserende læger og skadesstuelægerne – bliver bedre til at

iværksætte og gennemføre relevant abstinensbehandling, indtil substitutionsbehandlingen kan iværk-

sættes.

Ligeledes som led i undersøgelsen blev der holdt et møde med Dansk Selskab for Addiktiv Medicin,

Dansk Socialrådgiverforening, Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje, FLOR – Foreningen for Le-

dere af Offentlige Rusmiddelcentre, KL, Københavns Kommune, Socialpædagogernes Landsforbund

og Vordingborg Kommune. På mødet tilkendegav interessenterne, at man umiddelbart havde vanske-

ligt ved at se sundhedsfaglige eller andre gevinster ved en forkortelse af behandlingsgarantien, hvis

den lod sig gennemføre i praksis.

162

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Interessenterne gav dog samtidig udtryk for, at det ville være en gevinst, hvis patienter, som har be-

hov for at komme i relevant abstinensbehandling, får behandlingen straks og ikke først efter nogle

dage. Interessenterne gjorde dog opmærksom på, at i langt de fleste tilfælde får patienterne abstinens-

behandling inden for kort tid, men at dette kan forbedres endnu mere. Efter interessenternes opfat-

telse burde behovet for, at relevant abstinensbehandling iværksættes straks, imidlertid ikke søges imø-

dekommet ved en forkortelse af behandlingsgarantien, men ved, at praktiserende læger og skadestu-

elæger i højere grad end i dag bliver opmærksomme på og gør brug af den adgang, som de har til at

foretage enkeltstående ordinationer som led i abstinensbehandling af kort varighed, indtil lægelig

stofmisbrugsbehandling i kommunalt regi kan iværksættes.

Interessenterne var på den baggrund enige om, at man er nødt til adskille problemstillingen om absti-

nensbehandling fra spørgsmålet om en forkortelse af behandlingsgarantien. En forkortelse af behand-

lingsgarantien var efter deres opfattelse ikke det rigtige svar på, hvordan borgere med behov for at

komme i relevant abstinensbehandling får behandlingen straks.

I undersøgelsen konkluderes det bl.a. på den baggrund, at meget taler for, at man i stedet for en ge-

nerel forkortelse af den gældende behandlingsgaranti tager initiativ til at styrke den gældende be-

handlingsgaranti ved bl.a. at sikre straksbehandling af akutte abstinenser.

2.6.3 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

2.6.3.1 Straksbehandling af akutte abstinenser hos personer med et stofmisbrug

Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at det må tages alvorligt, når brugerrepræsentanterne i for-

bindelse med undersøgelsen af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med

et stofmisbrug, har peget på, at lægerne – også dem uden for behandlingssystemet, f.eks. de praktise-

rende læger og skadestuelægerne – kan blive bedre til at iværksætte og gennemføre relevant absti-

nensbehandling, indtil den lægelige stofmisbrugsbehandling kan iværksættes, og når interessenterne

i samme forbindelse har givet udtryk for, at det vil være en gevinst, hvis patienter, som har behov for

at komme i relevant abstinensbehandling, får behandlingen straks og ikke først efter nogle dage.

Alvoren understreges af, at behandlingskrævende akutte abstinenser ubehandlet i værste fald kan

medføre døden.

Sundheds- og Ældreministeriet finder på den baggrund, at der er behov for at få tydeliggjort, at pa-

tienter med behandlingskrævende akutte abstinenser straks skal tilbydes abstinensbehandling, indtil

den egentlige lægelige stofmisbrugsbehandling kan iværksættes, og at dette gælder, uanset om pa-

tienten henvender sig i det kommunale behandlingssystem, i almen praksis eller på skadestuen. Dette

med henblik på at sikre, at læger bliver bedre til at iværksætte og gennemføre relevant abstinensbe-

handling, indtil den lægelige stofmisbrugsbehandling kan iværksættes.

Det foreslås derfor at fastsætte i autorisationslovens § 41, stk. 1 som et nyt 3. punktum, at ordinatio-

nen skal foretages straks i tilfælde af behandlingskrævende akutte abstinenser.

163

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Der er tale om en tydeliggørelse af, hvad der følger af det almindelige krav til læger om at udvise

omhu og samvittighedsfuldhed i deres virksomhed.

2.6.3.2 Sygehusansatte lægers foretagelse af lægelig stofmisbrugsbehandling

Da man med lov nr. 435 af 14. juni 1995 om ændring af lov om sygehusvæsenet og lov om udøvelse

af lægegerning (Lægelig behandling for stofmisbrug) gjorde de daværende amtskommuner samt Kø-

benhavns og Frederiksberg kommuner ansvarlige for den lægelige stofmisbrugsbehandling og sam-

tidig begrænsede ordinationsadgangen, var det bl.a. hensigten at afskære praktiserende læger, som

indtil da havde forestået den lægelige stofmisbrugsbehandling, fra at ordinere afhængighedsskabende

lægemidler som led i stofmisbrugsbehandling, med mindre der er tale om enten enkeltstående ordi-

nationer som led i abstinensbehandling af kort varighed eller om overladelse efter aftale af ordina-

tionsretten i nærmere bestemte tilfælde.

Det var således ikke hensigten at afskære sygehusansatte læger fra at foretage ordination af afhæn-

gighedsskabende lægemidler som led i lægelig stofmisbrugsbehandling af personer, der er indlagt på

sygehus. Dette har heller ikke været hensigten med senere ændringer af den bestemmelse, som i dag

findes i autorisationslovens § 41.

Uanset formuleringen af autorisationslovens § 41 er det da også blevet lagt til grund, at sygehusan-

satte læger må foretage ordination af afhængighedsskabende lægemidler som led i lægelig stofmis-

brugsbehandling af personer, der er indlagt på sygehus, således at regionerne kan leve op til det an-

svar, som de efter sundhedsloven har for behandling i sygehusvæsenet.

Sundheds- og Ældreministeriet er ikke bekendt med, at sygehusansatte læger har undladt at foretage

ordination af afhængighedsskabende lægemidler som led i lægelig stofmisbrugsbehandling af perso-

ner, der er indlagt på sygehus, fordi lægerne har haft opfattelsen af, at autorisationslovens § 41 af-

skærer dem herfra. Ikke desto mindre forekommer det hensigtsmæssigt at tilvejebringe et udtrykke-

ligt hjemmelsgrundlag for sygehusansatte lægers foretagelse af ordination af afhængighedsskabende

lægemidler som led i lægelig stofmisbrugsbehandling af personer, der er indlagt på sygehus.

Det foreslås på den baggrund at præcisere autorisationslovens § 41, stk. 1, 1. pkt., så det udtrykkeligt

fremgår, at også sygehusansatte kan ordinere sådanne lægemidler til personer, mens de er indlagt på

sygehuset.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Den foreslåede udvidelse af målgruppen for udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i psykiatri-

lovens § 13 a forventes at betyde, at der skal indgås cirka 2.000 flere udskrivningsaftaler eller koor-

dinationsplaner om året.

164

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Dette vil forventeligt betyde en merudgift på syv mio. kr. i 2019 og herefter 14 mio. kr. årligt i per-

manente midler til regioner og kommuner. Disse midler vil blive overført til henholdsvis kommuner

og regioner vha. bloktilskudsnøglen.

Den foreslåede ændring om ophævelse af psykiatrilovens bestemmelser om tvungen opfølgning ef-

ter udskrivning, herunder ophævelse af retsplejelovens bestemmelser om adgang til retslig prøvelse

for ordningen, vurderes ikke at få økonomiske konsekvenser af betydning for det offentlige.

Den foreslåede ændring om indførelse af hjemmel til at anvende kropsscannere på psykiatriske afde-

linger og narkohunde på psykiatriske afdelingers udearealer vurderes ikke at få økonomiske konse-

kvenser af betydning for det offentlige.

Forslaget om, at regionsrådet kan vælge, at private institutioner som led i varetagelsen af den ambu-

lante behandling af retspsykiatriske patienter, vurderes ikke at få økonomiske konsekvenser af betyd-

ning for det offentlige.

Den foreslåede ændring af reglerne om betaling for færdigbehandlede patienter forventes at betyde

en øget takstbetaling på ca. 74 mio. kr., baseret på 2016-aktivitetsniveau, og med en antagelse om en

uændret adfærd i kommunerne. Det vil dog blive tilbageført til kommunerne inden for den enkelte

region.

Lovændringen vil have implementeringskonsekvenser for Sundhedsdatastyrelsen, som er

driftsansvarlig for opkrævning af færdigbehandlingstakster fra kommunerne.

Derudover må der forventes en incitamentseffekt i kommunerne, som vil få kommunerne til at prio-

ritere området yderligere, hvorfor kommunernes udgifter til færdigbehandlingstakster må forventes

at falde.

De foreslåede ændringer af autorisationslovens § 41, stk. 1, forventes ikke at have hverken økonomi-

ske eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

De 5 principper om agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke relevante for lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

165

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige konsekvenser.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. november 2018 til den 18. december 2018 været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Danske Regioner, KL, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Region Hovedstaden, Region Sjæl-

land, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, 3F, Ansatte Tandlægers Orga-

nisation, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Optikerforening, Dansk Kiropraktor Forening,

Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sy-

geplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Dental

Laboratorier, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, De Offentlige Tandlæger, Den Danske

Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen,

FOA, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Speciallæger, Jordemoderforeningen, Lands-

foreningen af Kliniske Tandteknikere, Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Sel-

skaber, Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Psykolognæv-

net, Radiograf Rådet, Socialpædagogernes Landsforbund, Tandlægeforeningen, Yngre Læger,

Alzheimerforeningen, Bedre Psykiatri, Dansk Handicap Forbund, Danske Handicaporganisationer,

Danske Patienter, Danske Ældreråd, Det Centrale Handicapråd, Diabetesforeningen, Gigtforeningen,

Hjernesagen, Hjerteforeningen, Høreforeningen, Kost- og Ernæringsforbundet, Kræftens Bekæm-

pelse, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen LEV,

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landsforeningen SIND, Patientfore-

ningen, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke, Scleroseforeningen, Sjældne

Diagnoser, Udviklingshæmmedes Landsforbund, ÆldreForum, Ældresagen, Advokatrådet, Branche-

foreningen for Private Hospitaler og Klinikker, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT – Råd for

IT-og persondatasikkerhed, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk

Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab for Retsmedi-

cin, Dansk Standard, Danske Dental Laboratorier, Danske Seniorer, Dignity – Dansk Institut mod

Tortur, Forbrugerrådet, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i

Danmark, Forsikring & Pension, Retspolitisk Forening, Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning,

Ankestyrelsen, Datatilsynet, Den Nationale Videnskabsetiske Komité, Det Etiske Råd, Erhvervssty-

relsen, Finanstilsynet, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Institut for Menneskerettigheder,

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Patienterstatningen, Rigsadvokaten,

Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Rigspolitiet, Rådet for Digital

Sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatasty-

relsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet, Fi-

nansministeriet, Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Statsmi-

nisteriet, Kirkeministeriet.

166

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

gifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser For så vidt angår lovforslaget om

for stat, kommuner og re- sundhedslovens regler om takstju-

gioner

steringer for somatiske og psykia-

triske færdigbehandlingsdage får

kommunerne tilbagebetalt takstbe-

taling på ca. 74 mio. kr. (2016-ni-

veau) baseret på 2016-aktivitetsni-

veau og med antagelse om uændret

adfærd i kommunerne.

Negative konsekvenser/merudgif-

ter

(hvis ja, angiv omfang)

For så vidt angår lovforslaget om

sundhedslovens regler om takstju-

steringer for somatiske og psykia-

triske færdigbehandlingsdage får

kommunerne en øget takstbetaling

på ca. 74 mio. kr. (2016-niveau)

baseret på 2016-aktivitetsniveau

og med antagelse om uændret ad-

færd i kommunerne.

Samlet set vil lovforslaget ikke

medføre offentlige merudgifter,

men vil medføre omfordeling mel-

lem kommuner inden for den en-

kelte region.

For kommuner med relativt mange

færdigbehandlingsdage vil merbe-

talingen pba. lovforslaget være

større end tilbageførslen, og for

den enkelte kommune vil der være

en negativ nettoeffekt. For kom-

muner med relativt få færdigbe-

handlingsdage vil merbetalingen

pba. lovforslaget være mindre end

tilbageførslen, og for den enkelte

kommune vil der være en positiv

nettoeffekt.

Det forventes dog, at lovforslaget

vil medføre en incitamentseffekt i

kommunerne, som forventeligt vil

få kommunerne til at prioritere

området yderligere, hvilket forven-

teligt vil betyde, at antallet af fær-

digbehandlingsdage vil falde.

167

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

For så vidt angår lovforslaget om

udvidelse af målgruppen for ud-

skrivningsaftaler og koordina-

tionsplaner forventes det at betyde,

at der skal indgås cirka 2.000 flere

udskrivningsaftaler eller koordina-

tionsplaner om året.

Dette vil forventeligt betyde en

merudgift på syv mio. kr. i 2019 og

herefter 14 mio. kr. årligt i perma-

nente midler til regioner og kom-

muner. Disse midler vil overføres

til henholdsvis kommuner og re-

gioner vha. bloktilskudsnøglen.

Ingen

Implementeringskonse-

Ingen

kvenser for stat, kommuner

og regioner

Administrative konsekven- Ingen

ser for stat, kommuner og

regioner

For så vidt angår lovforslaget om

sundhedslovens regler om takstju-

steringer for somatiske og psykia-

triske færdigbehandlingsdage skal

Sundhedsdatastyrelsen

tilpasse

opkrævning af færdigbehandlings-

takster.

For så vidt angår lovforslaget om

sikring af straksbehandling af aku-

tte abstinenser hos personer med et

stofmisbrug vil Sundhedsstyrelsen

skulle indarbejde den foreslåede

tydeliggørelse af forpligtigelsen til

at udvise omhu og samvittigheds-

fuldhed i retningslinjerne.

For så vidt angår lovforslaget om

kropsscannere og narkohunde i

forbindelse med mistanke om me-

dikamenter, rusmidler eller farlige

genstande på den psykiatriske af-

deling skal Sundhedsstyrelsen ud-

arbejde nærmere regler for brugen

af kropsscannere og hunde.

168

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet, m.v.

Administrative konsekven-

ser for erhvervslivet, m.v.

Administrative konsekven-

ser for borgerne

Miljømæssige konsekven-

ser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem prin-

Nej

cipper for implementering

af erhvervsrettet EU-regule-

ring

169

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Det følger af psykiatrilovens § 4 a, at de anførte beslutninger i bestemmelsen i overlægens fravær kan træffes

af en anden læge, hvorefter overlægen snarest efterfølgende skal tage stilling til beslutningen. Det foreslås

med en ændring af § 4 a, at bestemmelsen udvides til også at omfatte overlægens beslutning om anvendelse

af kropsscannere ved undersøgelse af patienter eller andre, der søger adgang til psykiatriske afdelinger og

narkohunde med undersøgelse af udearealer.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at klargøre, at det er overlægen, der efter forslagets § 19, stk. 6

og 8, har kompetencen til at træffe beslutning om anvendelse af kropsscannere og narkohunde.

Til nr. 2 og 3.

Det følger af psykiatrilovens § 13 a, stk. 1, at overlægen har ansvaret for, at der for patienter, som efter ud-

skrivning må antages ikke selv at ville søge den behandling eller de sociale tilbud, der er nødvendige for pa-

tientens helbred, indgås en udskrivningsaftale mellem patienten og den psykiatriske afdeling samt de relevante

myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. om de behandlingsmæssige og sociale tilbud til pa-

tienten.

Det foreslås at ændre § 13 a, stk. 1, således at det fastsættes, at overlægen har ansvaret for, at der for patienter

over 18 år, som modtager støtte i henhold til afsnit V i lov om social service som følge af nedsat psykisk funk-

tionsevne, efter udskrivning indgås en udskrivningsaftale mellem patienten og den psykiatriske afdeling samt

de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. om de behandlingsmæssige og sociale

tilbud til patienten, for at sikre den nødvendige behandling af patienten. Derudover foreslås det, at der efter

stk. 1 indsættes et nyt stk. 2, hvoraf det fremgår, at overlægen har ansvaret for, at der indgås en udskrivnings-

aftale for patienter, som efter udskrivning må antages ikke selv at ville søge den nødvendige behandling eller

de sociale tilbud, der er nødvendige for patientens helbred.

Endelig foreslås det, at stk. 2 herefter bliver stk. 3, således at sundhedsministeren fortsat kan fastsætte regler

om registrering og indberetning af udskrivningsaftaler til sygehusmyndigheden og Sundhedsstyrelsen. Sund-

hedsministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at indberetninger skal indeholder oplysninger om pa-

tientens identitet.

Formålet med den foreslåede ændring er at gøre det obligatorisk, at indgå udskrivningsaftaler for patienter i

voksenpsykiatrien, der som følge af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne modtager støtte i henhold til lov

om social service. Den ansvarlige overlæge skal således ikke foretage en vurdering af, om patienten må for-

ventes at søge støtte eller behandling efter udskrivning, men automatisk sørge for, at der indgås en udskriv-

ningsaftale mellem patienten og den psykiatriske afdeling samt de relevante myndigheder, privatpraktiserende

sundhedspersoner m.fl. om de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten.

Overlægen har dog stadig i henhold til det foreslåede nye stk. 2 ansvaret for, at der indgås udskrivningsaftaler

for patienter i voksenpsykiatrien, som ikke modtager støtte efter lov om social service, hvis patienten må an-

tages ikke selv at ville søge den behandling eller de sociale tilbud, der er nødvendige for patientens helbred.

Den foreslåede bestemmelse indeholder ligeledes ikke et alderskriterium, hvorfor den foreslåede ændringer

også er gældende for patienter under 18 år.

170

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Det følger af psykiatrilovens § 13 b, at hvis patienter, der er omfattet af § 13 a, ikke vil medvirke til indgåelse

af en udskrivningsaftale, har overlægen ansvaret for, at den psykiatriske afdeling i samarbejde med de rele-

vante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. udarbejder en koordinationsplan for de be-

handlingsmæssige og sociale tilbud til patienten. Der foreslås derfor ingen ændringer af § 13 b, da bestemmel-

sen henviser til § 13 a.

Der tilsigtes ikke en ændring af det nærmere indhold af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner. Der tilsig-

tes heller ikke en ændring af, at ansvaret for udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner er pla-

ceret hos overlægen med det behandlingsmæssige ansvar på den afdeling, hvor patienten er indlagt. Det er

således alene omfanget af indgåelse af hhv. udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, der søges udvidet med

lovforslaget.

Til nr. 4

Det følger af psykiatrilovens § 13 d, at overlægen inden patientens udskrivning kan træffe beslutning om tvun-

gen opfølgning efter udskrivning, hvis der på baggrund af den aktuelle indlæggelse findes at være en begrun-

det formodning om og nærliggende risiko for, at patienten efter udskrivning vil ophøre med at følge den be-

handling, der er nødvendig for patientens helbred, og patienten i de seneste 3 år forud for den aktuelle indlæg-

gelse er blevet tvangsindlagt mindst tre gange, patienten i de seneste 3 år forud for den aktuelle indlæggelse i

mindst ét tilfælde har undladt at følge den behandling, der er anført i en udskrivningsaftale eller koordinations-

plan, patienten i forbindelse med den aktuelle indlæggelse blev tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt og pa-

tienten inden for det sidste halve år forud for den aktuelle indlæggelse har været ordineret opsøgende behand-

ling ved et udgående psykiatriteam, men har undladt at følge den ordinerede medicinske behandling.

Det følger endvidere af psykiatrilovens § 13 d, at overlægens beslutning om tvungen opfølgning efter udskriv-

ning alene kan indeholde et pålæg til patienten om at møde op til medicinering i det psykiatriske sygehusvæ-

sen, at hvis patienten ikke møder op til medicinering, kan overlægen beslutte, at patienten skal afhentes af poli-

tiet og bringes til tvangsmedicinering på en psykiatrisk afdeling. Der skal ved afhentningen være en sundheds-

person til stede. Medicineringen af patienten kan i disse tilfælde alene foregå på en psykiatrisk afdeling.

Det følger endvidere, at der ved medicinering i forbindelse med den tvungne opfølgning efter udskrivning skal

anvendes lægemidler, for hvilke overlægen kender patientens reaktion, herunder eventuelt i depot-form, at en

beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning kan være gældende i indtil 3 måneder efter udskrivning

af patienten samt at hvis der er en begrundet formodning om og nærliggende risiko for, at patienten ved 3-må-

nedersperiodens udløb, jf. stk. 5, vil ophøre med at følge den behandling, der er nødvendig for patientens hel-

bred, kan overlægen træffe beslutning om, at den tvungne opfølgning efter udskrivning forlænges i indtil 3

måneder ad gangen, dog således at patienten maksimalt kan være undergivet tvungen opfølgning efter udskriv-

ning i 12 måneder.

Endeligt følger det af psykiatrilovens § 13 e, at sundhedsministeren fastsætter regler om tvungen opfølgning

efter udskrivning, herunder efter forhandling med justitsministeren om politiets afhentning af patienten, hvis

denne ikke frivilligt møder op til medicinering, og om sundhedspersonens medvirken hertil.

Det foreslås med en ændring af § 13 d og § 13 e, at ophæve muligheden for tvungen opfølgning efter udskriv-

ning. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, jf. afsnit

3.1 i de almindelige bemærkninger og de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 og 3.

171

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Til nr. 5 og nr. 6.

Overskriften til psykiatrilovens kapitel 5 a er

Åbning og kontrol af post, undersøgelse af patientstuer og ejen-

dele samt kropsvisitation m.v.

Det foreslås at ændre overskriften til

Åbning og kontrol af post, undersøgelse

af patientstuer og ejendele, kropsvisitation, anvendelse af kropsscannere samt narkohunde m.v.

Det foreslås endvidere, at der i psykiatrilovens § 19 a efter stk. 5 indsættes nye stykker – stk. 6-9 - om anven-

delse af kropsscannere og narkohunde på psykiatriske afdelinger.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 6 skabes der mulighed for at anvende kropsscannere i forbindelse

med undersøgelse af patienter eller andre, der søger adgang til psykiatriske afdelinger, med henblik på at

finde medikamenter, rusmidler eller farlige gentande inden det kommer ind på afdelingerne.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 7 bemyndiges sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om

anvendelse af kropsscannere. Sundhedsministeren vil med bemyndigelsen b.la. kunne fastsætte regler om ud-

bredelse af ordningen, kontrollens omfang, udstyrets art under hensyntagen til hvad der er nødvendigt og

sundhedsmæssigt forsvarligt, og behandling af de indsamlede oplysninger, hvilken type udstyr, der kan be-

nyttes

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 8 kan overlægen på en psykiatrisk afdeling beslutte at anvende narko-

hunde på en psykiatrisk afdelings udearealer ved mistanke om, er der er medikamenter, rusmidler eller far-

lige genstande i afdelingen eller på vej ind til afdelingen.

Undersøgelse af udearealerne med narkohunde kan eksempelvis ske langs afgrænsningen af den psykiatriske

afdelings udearealer, hvis overlægen mistænker, at udefrakommende personer kaster medikamenter, rusmid-

ler eller farlige genstande over eksempelvis murværk eller hegn, som afgrænser den psykiatriske afdeling.

Endelig foreslås det i stk. 9, at sundhedsministeren kan fastsætte bestemmelser om anvendelsen af narko-

hunde i forbindelse med undersøgelse af den psykiatriske afdelings udearealer. Sundhedsministeren vil med

bemyndigelsen b.la. kunne fastsætte regler om udbredelsen af ordningen, kontrollens omfang og behandling

af de indsamlede oplysninger.

Til nr. 7-15.

Det følger af psykiatrilovens § 20, stk.1, at oplysning om enhver anvendelse af tvang efter de i bestemmelsen

anførte bestemmelser skal tilføres afdelingens tvangsprotokol. Det følger af psykiatrilovens § 24, stk. 1, at der

skal beskikkes en patientrådgiver, for enhver, der underlægges en af de bestemmelsen anførte foranstaltnin-

ger.

Det følger af psykiatrilovens § 26, stk. 1, 4.-6. pkt., at besøg efter udskrivning for patienter, der er undergivet

tvungen opfølgning finder besøg efter udskrivning sted på behandlingsstedet, besøg sker på patientens anmod-

ning og kan, såfremt patienten ønsker det, erstattes med telefonsamtale samt at lægen på behandlingsstedet har

ansvaret for at sikre, at der på patientens anmodning træffes aftale med patient-rådgiveren om besøg eller te-

lefonsamtale. Det følger af psykiatrilovens § 32, stk. 3, 2. pkt., at klage over beslutning om tvungen opfølg-

ning har opsættende virkning.

Der følger af psykiatrilovens § 35, at klage over de i bestemmelsen anførte indgreb skal indbringes for Det

Psykiatriske Patientklagenævn. Det følger af psykiatrilovens § 36, stk. 3, at Det Psykiatriske Patientklagenævn

skal træffe afgørelse i klagesager om bl.a. tvungen opfølgning efter udskrivning inden for 7 dage fra klagens

172

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

modtagelse. Det følger af psykiatrilovens § 37, stk. 1, at Det Psykiatriske Patientklagenævn efter anmodning

fra klageren skal indbringe sin afgørelse om bl.a. for retten og endvidere af § 37, stk. 3, at såfremt nævnet god-

kender etablering af tvungen opfølgning, kan spørgsmålet om den tvungne opfølgning efter udskrivning først

på ny begæres prøvet i nævnet, hvis den tvungne opfølgning efter udskrivning forlænges.

Endeligt følger det af psykiatrilovens § 40, stk. 3, at bestemmelserne i psykiatriloven, på nær de i bestemmel-

sen anførte, tillige gælder for personer, der anbringes på sikringsafdelingen.

Som følge af lovforslagets nr. 4 om at ophæve ordingen om tvungen opfølgning efter udskrivning, foreslås det

med ændringerne til psykiatrilovens § 20, stk. 1, § 24, stk. 1, § 26, stk. 1, 4.-6. pkt., § 32, stk. 3, 2. pkt., § 35,

§ 36, stk. 3, § 37, stk. 1, § 37, stk. 3 og § 40, stk. 3, at samtlige bestemmelser vedrørende ordningen fjernes fra

loven.

Der er således tale om konsekvensrettelser i loven, som følge af de foreslåede ændringer af ordningen om tvun-

gen opfølgning efter udskrivning, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 16.

Det fremgår af psykiatriloven, at Det Psykiatriske Patientklagenævn er placeret i Statsforvaltningen. Det fore-

slås at ændre loven således, at »Statsforvaltningen« overalt i loven ændres til »Nævnenes Hus«. Det Psykia-

triske Patientklagenævn overgik i forbindelse med Bedre Balance I i oktober 2015 til Nævnenes Hus. Der er

således tale om en konsekvensændring.

Til § 2

Til nr. 1 og nr. 2.

Det følger af den gældende bestemmelse i lov om retspsykiatrisk behandling mv. § 1, at regionsrådene har

pligt til at modtage personer, der efter retskendelse skal indlægges til metalundersøgelse, personer, der i hen-

hold til dom eller kendelse skal anbringes på psykiatrisk sygehus eller på anden måde undergives psykiatrisk

behandling, personer, der efter Justitsministeriet eller overøvrighedens bestemmelse skal anbringes på psyki-

atrisk sygehus, og personer, der som vilkår for prøveløsladelse eller tiltalefrafald skal undergives psykiatrisk

behandling på deres psykiatriske sygehuse eller sygehusafdelinger.

Regionsrådenes pligt til at modtage personer, der i henhold til dom og kendelse skal anbringes i et psykiatrisk

sygehus eller på anden måde undergives psykiatrisk behandling betyder, at regionerne, i modsætning til det

øvrige sundhedsområde, ikke kan benytte private institutioner som led i varetagelsen af de retspsykiatriske pa-

tienter.

Det foreslås at ændre lovens § 1 ved at indsætte et nyt stk. 2, hvorefter regionsrådet kan benytte private insti-

tutioner som led i varetagelsen af den ambulante behandling i henhold til dom eller kendelse

Ved at åbne op for, at privathospitaler kan varetage behandlingen af den ambulante behandling af retspsykia-

triske patienter, vil man frigøre plads på de almindelige retspsykiatriske afdelinger. Den foreslåede ændring

vil svare til sundhedslovens § 75, stk. 2, hvoraf det fremgår, at regionsrådet kan indgå overenskomst med el-

ler på anden måde benytte private institutioner som led i løsningen af sygehusvæsenets opgaver.

173

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Den foreslåede ændring vil give regionerne adgang til at lade private institutioner, eksempelvis psykiatriske

privathospitaler, varetage behandlingen af retspsykiatriske patienter med dom til ambulant behandling. Æn-

dringen indebærer at private institutioner kan behandle retspsykiatriske patienter med dom til indlæggelse el-

ler forvaring. Disse patienter vil fortsat alene kunne behandles på en psykiatrisk afdeling i offentligt regi. Så-

fremt en retspsykiatrisk patient med dom til ambulant behandling ikke ønsker at følge behandlingen, og der

skal iværksættes tvangsforanstaltninger over for patienten, vil behandlingen overgå til de regionale retspsyki-

atriske afdelinger. Retspsykiatriske patienter med dom til ambulant behandling vil ikke med ændringen få ret

til frit sygehusvalg i henhold til sundhedslovens §§ 86 og 87.

Endelig foreslås det i stk. 3, at sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om regionernes benyttelse af

sådanne institutioner. Sundhedsministeren vil med bemyndigelsen b.la. kunne fastsætte nærmere regler om

overgangen fra behandling i regionalt regi til privat regi. Det forudsættes, at den nærmere fastsættelse af reg-

ler vil ske med inddragelse af justitsministeren.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af sundhedslovens § 238, stk. 2, at staten opkræver bopælskommunen betaling pr. sengedag for sy-

gehusbehandling efter afsnit VI til færdigbehandlede patienter. Denne betaling kan maksimalt udgøre 1.976

kr. (2016-niveau) pr. sengedag for første og anden sengedag og 3.952 kr. (2016-niveau) for hver sengedag fra

og med den tredje sengedag.

Det foreslås at ændre § 238, stk. 2, således, at det specificeres, at bestemmelsen alene handler om somatiske

patienter. Der tilsigtes således ikke en ændring af det nærmere indhold af bestemmelsen, men blot en præcise-

ring af, at bestemmelsen alene omhandler somatiske patienter.

Til nr. 2

Det følger af sundhedslovens § 238, stk. 1, at bopælsregionen opkræver bopælskommunen betaling pr. senge-

dag for sygehusbehandling efter afsnit VI til færdigbehandlede patienter fra kommunen.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 238, hvorefter staten, ud over den betaling, der opkræves efter

stk. 1, opkræver bopælskommunen betaling pr. sengedag for sygehusbehandling efter afsnit VI til psykiatrisk

færdigbehandlede patienter fra bopælskommunen. Det foreslås, at denne betaling maksimalt kan udgøre 1.976

kr. (2016-niveau) pr. sengedag fra og med syvende sengedag til og med trettende sengedag og 3.952 kr. (2016-

niveau) for hver sengedag fra og med den fjortende sengedag. Taksten pris- og lønreguleres på samme måde

som bloktilskuddet til regionerne.

Den statslige takst for færdigbehandlingsdage for psykiatriske patienter vil med forslaget blive udformet i lig-

hed med den statslige takst for somatiske færdigbehandlingsdage, idet der dog tages hensyn til, at kommu-

nerne har behov for mere tid til at finde ud af, hvilket tilbud der er rigtigt for den enkelte patient. Den fore-

slåede ordning indebærer, at den samlede kommunale betaling for psykiatriske færdigbehandlingsdage for-

dobles fra og med syvende færdigbehandlingsdag, og tredobles fra og med 14. færdigbehandlingsdag.

Derudover foreslås det, at der efter § 238, stk. 3 indsættes et nyt stykke 4, hvorefter det fastsættes at taksterne

skal have 25 pct. virkning i tilskudsåret 2020, 50 pct. i tilskudsåret 2021, 75 pct. i tilskudsåret 2022, og 100

pct. fra og med tilskudsåret 2023.

174

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Det foreslås således, at loven får 25 pct. virkning i tilskudsåret 2020, 50 pct. i tilskudsåret 2021, 75 pct. i til-

skudsåret 2022, og komplet virkning fra og med tilskudsåret 2023.

Til nr. 3

Det følger af sundhedslovens § 238, stk. 4, at den betaling, som bopælsregionen opkræver bopælskommunen

pr. sengedag for sygehusbehandling efter afsnit VI til færdigbehandlede patienter og for patienter, der er ind-

lagt på et hospice, der er nævnt i § 75, stk. 4, og § 79, stk. 2, maksimalt kan udgøre 1.976 kr. (2016-niveau).

Taksten pris- og lønreguleres på samme måde som bloktilskuddet til regionerne.

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at ændre sundhedslovens § 238, stk. 4, der bliver stk. 6, så det gæl-

der for stk. 3, der bliver stk. 5, som en konsekvens af den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 3 i sundhedslo-

vens § 238.

Til nr. 4

Det følger af sundhedslovens § 238, stk. 5, at sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om

bopælskommunens betaling efter stk. 1-4, herunder om regionernes indberetning og dokumentation af aktivi-

tet, og om foreløbig og endelig opgørelse af afregning.

Det foreslås at ændre sundhedslovens § 238, stk. 5, der bliver stk. 7, som en konsekvens af den foreslåede ind-

sættelse af et nyt stk. 3 i sundhedslovens § 238, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, således at det nye stk. 3 også om-

fattes af bemyndigelsesbestemmelsen.

Med ændringen vil sundhedsministeren kunne fastsætte nærmere regler for betalingen af taksterne i sundheds-

lovens § 238, stk. 1-6.

Til nr. 5

Det følger af sundhedslovens § 238, stk. 6, at sundhedsministeren kan fastsætte regler om tilbageførsel af

provenuet efter stk. 2 til kommunerne.

Det foreslås at ændre sundhedslovens § 238, stk.6, der bliver stk. 8, som en konsekvens af den foreslåede ind-

sættelse af et nyt stk. 3 i sundhedslovens § 238, således at det nye stk. 3 også omfattes.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 1, hvor stk. 2 foreslås kun at gælde for somatisk færdigbe-

handlede patienter. Den fastsatte hjemmel til, at sundhedsministeren kan fastsætte regler om tilbageførsel af

provenuet til kommunerne foreslås også at gælde for psykiatrisk færdigbehandlede patienter efter det nye stk.

Til § 4

Til nr. 1

Regionens ansvar efter sundhedsloven for lægelig stofmisbrugsbehandling af personer, som under sygehusind-

læggelse har behov for sådan behandling, forudsætter, at sygehusansatte læger må foretage ordination af af-

hængighedsskabende lægemidler som led i lægelig stofmisbrugsbehandling af personer, der er indlagt på sy-

gehus. At denne forudsætning er til stede, fremgår imidlertid ikke udtrykkeligt af autorisationslovens § 41, stk.

1, 1. pkt.

175

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Der foreslås tilvejebragt et udtrykkeligt hjemmelsgrundlag for, at læger ansat i sygehusvæsenet under en per-

sons sygehusindlæggelse kan foretage ordination af afhængighedsskabende lægemidler som led i lægelig stof-

misbrugsbehandling. Der foreslås en tilvejebringelse af et udtrykkeligt hjemmelsgrundlag for sygehusansatte

lægers foretagelse af ordination af afhængighedsskabende lægemidler som led i lægelig stofmisbrugsbehand-

ling af personer, der er indlagt på sygehus.

Tilvejebringelsen af det udtrykkelige hjemmelsgrundlag skal sikre, at der heller ikke fremover vil være syge-

huslæger, som undlader at foretage lægelig stofmisbrugsbehandling af personer indlagt på sygehus, fordi læ-

gerne har opfattelsen af, at autorisationslovens § 41 afskærer dem herfra.

Til nr. 2

Det følger af autorisationslovens § 41, stk. 1, 1. pkt., at ordination af afhængighedsskabende lægemidler som

led i behandling af personer for stofmisbrug alene kan foretages af læger ansat i lægestillinger ved de kommu-

nale, regionale eller private institutioner, hvor kommunen i henhold til sundhedslovens § 142, stk. 4, tilveje-

bringer tilbud om lægelig stofmisbrugsbehandling, jf. sundhedslovens § 142, stk. 3. Dog kan andre læger ef-

ter autorisationslovens § 41, stk. 1, 2. pkt., foretage enkeltstående ordinationer som led i abstinensbehandling

af kort varighed.

En anden læges undladelse af straks at iværksætte abstinensbehandling vil kunne være i strid med lægens for-

pligtelse til under udøvelsen af sin virksomhed at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, jf. autorisationslo-

vens § 17.

Det foreslås tydeliggjort, at lægelige ordinationer som led i abstinensbehandling skal foretages straks i tilfælde

af behandlingskrævende akutte abstinenser.

Formålet med ændringen er, at tydeliggørelsen skal sikre, at læger bliver bedre til at iværksætte og gennem-

føre relevant abstinens-behandling, indtil den lægelige stofmisbrugsbehandling kan iværksættes.

Til § 5

Til nr. 1

Det følger af retsplejelovens § 469, stk. 1, at hvis den, der administrativt er berøvet sin frihed, eller den, som

handler på hans vegne begærer, at frihedsberøvelsens lovlighed prøves af retten, skal den myndighed, som har

besluttet frihedsberøvelsen eller nægtet at ophæve den, forelægge sagen for byretten på det sted, hvor den, om

hvis frihedsberøvelse, der er spørgsmål, har bopæl (hjemting), jf. § 235. Sager om tvangsindlæggelse,

tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvungen opfølgning efter udskrivning, tvangsfiksering, beskyttelsesfikse-

ring, oppegående tvangsfiksering og aflåsning af døre i afdelingen i henhold til lov om anvendelse af tvang i

psykiatrien m.v. samt sager om tvangsindlæggelse, tilbageholdelse og tilbageførsel efter §§ 10 og 12 i lov om

anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile forelægges dog, så længe patienten ikke er ud-

skrevet, for byretten på det sted, hvor vedkommende sygehus eller afdeling er beliggende.

Det følger endvidere af retsplejelovens § 469, stk. 4, at begæring om sagens indbringelse for retten efter reg-

lerne i dette kapitel skal fremsættes inden 4 uger efter frihedsberøvelsens ophør. Senere fremsættelse af begæ-

ringen kan indtil 6 måneder efter frihedsberøvelsens ophør undtagelsesvis tillades af retten, når der foreligger

særlig grund til at afvige fra fristen. I sager om tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvun-

gen opfølgning efter udskrivning, tvangsfiksering, beskyttelsesfiksering, oppegående tvangsfiksering og aflås-

ning af døre i afdelingen i henhold til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. samt sager om tvangsind-

læggelse, tilbageholdelse og tilbageførsel efter §§ 10 og 12 i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behand-

176

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

ling af varigt inhabile regnes fristerne dog fra det psykiatriske patientklagenævns eller Tvangsbehandlingsnæv-

nets afgørelse i sagen.

De foreslåede ændringer af retsplejeloven er en konsekvens af de foreslåede ændringer i lov om anvendelse af

tvang i psykiatrien m.v. Når der, som følge af ændringerne i psykiatriloven, ikke længere er mulighed for at

bruge ordningen om tvungen opfølgning efter udskrivning, vil det ikke længere være nødvendigt at kunne på-

klage frihedsberøvelsen til domstolene.

Til § 6

Bestemmelsen vedrører lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Det foreslås med

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Det foreslås endvidere i

stk. 2,

at den foreslåede ændring i sundhedslovens § 238, stk. 3, træder i kraft den 1.

januar 2020.

Til § 7

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Det følger af § 47 i psykiatriloven at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anord-

ning helt eller delvist kan sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de færøske eller grønland-

ske forhold tilsiger.

Det følger af § 97 i autorisationsloven, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig

anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsi-

ger.

Det følger af § 6 i lov om retspsykiatrisk behandling m.v., at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det følger af § 278, stk. 1 i sundhedsloven, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. I henhold til stk.

2, at §§ 5 og 6, kapitel 4-9, §§ 61-63, kapitel 36-38, kapitel 61, kapitel 66-68, og §§ 247-250, 254, 259, 266-

268, 272-274 og 276 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigel-

ser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Det følger endvidere af stk. 3, at kapitel 12 og kapitel 54-57 ved

kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de færøske og grøn-

landske forhold tilsiger.

177

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1160 af 29. september 2015, med de

ændringer, der følger af § 7 i lov nr. 656 af 8. juni 2018

og § 1 i lov nr. 691 af 8. juni 2017 foretages følgende

ændringer:

I § 4 a ændres »§ 19 a, stk. 1 og 4« til: »§ 19 a, stk. 1,

4, 6 og 8.«

§ 4 a.

Bestemmelserne i § 9, stk. 2, § 10, stk. 1, § 10 a,

stk. 1, 1. pkt., § 11, § 12, stk. 4, § 13, stk. 2, 1. pkt., § 15,

stk. 1 og 2, § 18 g, § 19 a, stk. 1, og 4, og § 21, stk. 2, er

ikke til hinder for, at en beslutning i overlægens fravær

træffes af en anden læge. I sådanne tilfælde skal overlæ-

gen efterfølgende snarest tage stilling til beslutningen.

§ 13 a.

Overlægen har ansvaret for, at der for patienter,

som efter udskrivning må antages ikke selv at ville søge

den behandling eller de sociale tilbud, der er nødvendige

for patientens helbred, indgås en udskrivningsaftale mel-

lem patienten og den psykiatriske afdeling samt de rele-

vante myndigheder, privatpraktiserende sundhedsperso-

ner m.fl. om de behandlingsmæssige og sociale tilbud til

patienten.

§ 13 a.

[---]

Stk. 2.

Sundhedsministeren fastsætter regler om regi-

strering og indberetning af udskrivningsaftaler til syge-

husmyndigheden og Sundhedsstyrelsen. Sundhedsmini-

steren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at indbe-

retninger skal indeholde oplysninger om patientens iden-

titet.

§ 13 a, stk. 1,

affattes således:

»§

13 a.

Overlægen har ansvaret for, at der for patienter,

som modtager støtte i henhold til afsnit V i lov om social

service som følge af nedsat psykisk funktionsevne, efter

udskrivning indgås en udskrivningsaftale mellem patien-

ten og den psykiatriske afdeling samt de relevante myn-

digheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. om

de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten.«

I § 13 a, indsættes før stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 2. Hvis en patient, der ikke er omfattet af stk. 1, må

antages ikke selv at ville søge den behandling eller de so-

ciale tilbud, der er nødvendige for patientens helbred, har

overlægen ansvaret for, at der efter udskrivning indgås en

udskrivningsaftale mellem patienten og den psykiatriske

afdeling samt de relevante myndigheder, privatpraktise-

rende sundhedspersoner m.fl. om de behandlingsmæssige

og sociale tilbud.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 13 d

§ 13 e

ophæves.

§ 13 d.

Overlægen kan inden patientens udskrivning

træffe beslutning om tvungen opfølgning efter udskriv-

ning, hvis der på baggrund af den aktuelle indlæggelse fin-

des at være en begrundet formodning om og nærliggende

risiko for, at patienten efter udskrivning vil ophøre med at

følge den behandling, der er nødvendig for patientens hel-

bred, og

1) patienten i de seneste 3 år forud for den aktuelle ind-

læggelse er blevet tvangsindlagt mindst tre gange,

2) patienten i de seneste 3 år forud for den aktuelle ind-

læggelse i mindst ét tilfælde har undladt at følge den be-

handling, der er anført i en udskrivningsaftale eller koor-

dinationsplan,

3) patienten i forbindelse med den aktuelle indlæggelse

blev tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt og

4) patienten inden for det sidste halve år forud for den ak-

tuelle indlæggelse har været ordineret opsøgende

178

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

behandling ved et udgående psykiatriteam, men har und-

ladt at følge den ordinerede medicinske behandling.

Stk. 2.

Overlægens beslutning om tvungen opfølgning

efter udskrivning kan alene indeholde et pålæg til patien-

ten om at møde op til medicinering i det psykiatriske sy-

gehusvæsen.

Stk. 3.

Hvis patienten ikke møder op til medicinering,

kan overlægen beslutte, at patienten skal afhentes af poli-

tiet og bringes til tvangsmedicinering på en psykiatrisk af-

deling. Der skal ved afhentningen være en sundhedsper-

son til stede. Medicineringen af patienten kan i disse til-

fælde alene foregå på en psykiatrisk afdeling.

Stk. 4.

Ved medicinering i forbindelse med den tvungne

opfølgning efter udskrivning skal der anvendes lægemid-

ler, for hvilke overlægen kender patientens reaktion, her-

under eventuelt i depotform.

Stk. 5.

En beslutning om tvungen opfølgning efter ud-

skrivning kan være gældende i indtil 3 måneder efter ud-

skrivning af patienten.

Stk. 6.

Hvis der er en begrundet formodning om og nær-

liggende risiko for, at patienten ved 3-måneders-periodens

udløb, jf. stk. 5, vil ophøre med at følge den behandling,

der er nødvendig for patientens helbred, kan overlægen

træffe beslutning om, at den tvungne opfølgning efter ud-

skrivning forlænges i indtil 3 måneder ad gangen, dog så-

ledes at patienten maksimalt kan være undergivet tvungen

opfølgning efter udskrivning i 12 måneder.

§ 13 e.

Sundhedsministeren fastsætter regler om tvungen

opfølgning efter udskrivning, herunder efter forhandling

med justitsministeren om politiets afhentning af patienten,

hvis denne ikke frivilligt møder op til medicinering, og

om sundhedspersonens medvirken hertil.

Kapitel 5 a.

Åbning og kontrol af post, undersøgelse af

patientstuer og ejendele samt kropsvisitation m.v.

§ 19 a.

Ved mistanke om, at der er medikamenter, rusmid-

ler eller farlige genstande i afdelingen, kan overlægen

med henblik på at sikre, at disse ikke er blevet indført el-

ler vil blive forsøgt indført til en eller flere patienter i af-

delingen, uden retskendelse beslutte,

1) at en patients post skal åbnes og kontrolleres,

2) at en patients stue og ejendele skal undersøges, eller

3) at der skal foretages kropsvisitation af en patient.

Stk. 2. Kropsvisitation efter stk. 1, nr. 3, omfatter ikke un-

dersøgelse af kroppens hulrum.

Stk. 3. Åbning og kontrol af patientens post og undersø-

gelse af patientens stue og ejendele skal så vidt muligt fo-

retages i patientens nærvær.

Stk. 4. Overlægen kan beslutte, at medikamenter, rusmid-

ler og farlige genstande, som bliver fundet ved indgreb ef-

Overskriften

til kapitel 5 a affattes således:

»Åbning og kontrol af post, undersøgelse af patientstuer

og ejendele, kropsvisitation, samt anvendelse af krops-

scannere samt narkohunde m.v.«

§ 19 a

indsættes efter stk. 5, som nye stykker:

»Stk. 6. Overlægen kan i de situationer, der er omfattet

af stk. 1, og ved mistanke om, at medikamenter, rusmid-

ler eller farlige genstande uretmæssigt søges medbragt til

afdelingen, uden retskendelse beslutte, at der skal anven-

des kropsscannere ved undersøgelse af patienter eller an-

dre, der søger adgang til den psykiatriske afdeling.

Stk. 7. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere reg-

ler om anvendelse af kropsscannere.

Stk. 8. Overlægen kan ved mistanke om, at der er me-

dikamenter, rusmidler eller farlige genstande på den psy-

kiatriske afdelings udearealer beslutte, at der kan anven-

des narkohunde ved undersøgelse af disse arealer.Stk. 9.

Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere retningslinjer

179

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

ter stk. 1, tages i forvaring. Overlægen kan overlade til po-

litiet at afgøre, om medikamenter, rusmidler og farlige

genstande besiddes i strid med den almindelige lovgiv-

ning, herunder lovgivningen om euforiserende stoffer og

lovgivningen om våben m.v.

Stk. 5. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler

om åbning og kontrol af patientens post, undersøgelse af

patientstuer og patientens ejendele samt kropsvisitation af

patienten m.v.

§ 20.

Oplysning om enhver anvendelse af tvang, jf. §§ 5-

10 a, 12, 13, 13 d, 14-17 a, 18 a, 18 c, § 18 d, stk. 2, for så

vidt angår personlig skærmning, der uafbrudt varer mere

end 24 timer, og § 18 f, skal tilføres afdelingens tvangs-

protokol med angivelse af indgrebets nærmere indhold og

begrundelse. Det samme gælder enhver ordination efter §

18 samt indgreb i henhold til denne lov foretaget over for

mindreårige, hvor forældremyndighedens indehaver, jf. §

1, stk. 4, giver informeret samtykke på den mindreåriges

vegne.

§ 24.

Der beskikkes en patientrådgiver for enhver, der

tvangsindlægges, tvangstilbageholdes eller undergives

tvangsbehandling, tvungen opfølgning efter udskrivning,

tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, indgivelse af

et beroligende middel med magt, beskyttelsesfiksering,

anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og sær-

lige dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudt varer

mere end 24 timer, aflåsning af døre i afdelingen efter §

18 f, stk. 1, nr. 2, samt oppegående tvangsfiksering og af-

låsning af patientstue på Sikringsafdelingen under

Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, jf. dog § 40,

stk. 4.

§ 26.

Patientrådgiveren skal snarest muligt efter beskik-

kelsen besøge patienten og til stadighed holde sig i for-

bindelse med denne. Første besøg skal aflægges inden 24

timer efter beskikkelsen. Besøg skal herefter finde sted

mindst én gang om ugen og i øvrigt efter behov. For pa-

tienter, der er undergivet tvungen opfølgning efter ud-

skrivning, jf. § 13 d, finder besøg efter udskrivning sted

på behandlingsstedet. Besøg sker på patientens anmod-

ning og kan, såfremt patienten ønsker det, erstattes med

telefonsamtale. Lægen på behandlingsstedet har ansvaret

for at sikre, at der på patientens anmodning træffes aftale

med patientrådgiveren om besøg eller telefonsamtale.

§ 32.

[---]

Stk. 2.

[---]

Stk. 3.

Klage over beslutning om tvangsbehandling, jf.

kapitel 4, har dog opsættende virkning, medmindre omgå-

ende gennemførelse af behandlingen er nødvendig for

ikke at udsætte patientens liv eller helbred for væsentlig

fare eller for at afværge, at patienten udsætter andre for

nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred.

om anvendelsen af narkohunde i forbindelse med under-

søgelse af den psykiatriske afdelings udearealer.«

§ 20, stk. 1,

udgår »13 d,«

§ 24, stk. 1,

udgår »tvungen opfølgning efter udskriv-

ning,«

§ 26, stk. 1,

ophæves 4.-6. pkt.

10.

§ 32, stk. 3,

ophæves 2. pkt.

180

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Klage over beslutning om tvungen opfølgning efter § 13

d, stk. 1, har ligeledes opsættende virkning.

§ 35.

Sygehusmyndigheden skal efter anmodning fra pa-

tienten eller patientrådgiveren indbringe klager over

tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel,

tvangsbehandling, tvungen opfølgning efter udskrivning i

henhold til § 13 d, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk

magt, beskyttelsesfiksering, anvendelse af personlige

alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig

skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, aflås-

ning af døre i afdelingen samt oppegående tvangsfiksering

og aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under

Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, for Det Psyki-

atriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen.

§ 36.

[---]

Stk. 2.

[---]

Stk. 3.

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsfor-

valtningen skal træffe afgørelse i klagesager om tvangs-

behandling, der er tillagt opsættende virkning, og om

tvungen opfølgning efter udskrivning, jf. § 32, stk. 3, in-

den 7 hverdage efter klagens modtagelse.

§ 37.

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvalt-

ningen skal efter anmodning fra patienten eller patientrå-

dgiveren indbringe sine afgørelser vedrørende tvangsind-

læggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvungen

opfølgning efter udskrivning i henhold til § 13 d, tvangs-

fiksering, beskyttelsesfiksering, oppegående tvangsfikse-

ring på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afde-

ling, Region Sjælland og aflåsning af døre i afdelingen for

retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.

Stk. 2.

[---]

Stk. 3.

Godkender Det Psykiatriske Patientklagenævn

ved Statsforvaltningen, at der etableres tvungen opfølg-

ning efter udskrivning, jf. § 13 d, stk. 1, kan spørgsmålet

om den tvungne opfølgning efter udskrivning først på ny

begæres prøvet i nævnet, hvis den tvungne opfølgning ef-

ter udskrivning forlænges, jf. § 13 d, stk. 6. Tvungen op-

følgning efter udskrivning kan herefter begæres prøvet

ved enhver forlængelse af tvungen opfølgning efter ud-

skrivning, jf. § 13 d, stk. 6.

§ 40.

[---]

Stk. 2.

[---]

Stk. 3.

Bestemmelserne i denne lov finder tilsvarende

anvendelse på personer, der anbringes i sikringsafdelin-

gen efter stk. 1. Det gælder dog ikke §§ 5-11, 13, 13 d og

11.

§ 35,

udgår »tvungen opfølgning efter udskrivning i

henhold til § 13 d,«

12.

§ 36, stk. 3, 1. pkt.,

affattes således:

»Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Nævnenes Hus

skal træffe afgørelse i klagesager om tvangsbehandling,

der er tillagt opsættende virkning inden 7 hverdage efter

klagens modtagelse.«

13.

I § 37, stk. 1,

udgår »tvungen opfølgning efter udskriv-

ning i henhold til § 13 d,«.

14.

§ 37, stk. 3,

ophæves.

15.

§ 40, stk. 3,

affattes således:

»Bestemmelserne i denne lov finder tilsvarende anven-

delse på personer, der anbringes i sikringsafdelingen efter

stk. 1. Det gælder dog ikke §§ 5-11, 13 og 21, stk. 2, samt

bestemmelserne i kapitel 10 om klageadgang og dom-

stolsprøvelse med hensyn til afgørelser om tvangsindlæg-

gelse, tvangstilbageholdelse og tilbageførsel.«

181

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

13 e og § 21, stk. 2, og bestemmelserne i kapitel 10 om

klageadgang og domstolsprøvelse med hensyn til afgørel-

ser om tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbage-

førsel og tvungen opfølgning efter udskrivning.

16.

Overalt i loven ændres »Statsforvaltningen« til:

»Nævnenes Hus.«

§2

I lov om retspsykiatrisk behandling m.v., jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1396 af 21. december 2005 foretages følgende

ændringer:

§ 1

indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Regionsrådet kan indgå overenskomst med eller

på anden måde benytte private institutioner som led i va-

retagelsen af den ambulante behandling af patienter, der i

henhold til stk. 1, nr. 2, på anden måde undergives psyki-

atrisk behandling i henhold til dom eller kendelse.

§ 1

indsættes som nyt

stk. 3:

»Stk. 3. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere

regler om regionernes benyttelse af institutioner som

nævnt i stk. 2.«

§3

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 28. fe-

bruar 2018, foretages følgende ændringer:

§ 238, stk. 2,

indsættes efter »afsnit VI til«: »soma-

tisk«

§ 238.

[---]

Stk. 2.

Ud over den betaling, der opkræves efter stk. 1,

opkræver staten bopælskommunen betaling pr.

sengedag for sygehusbehandling efter afsnit VI til færdig-

behandlede patienter fra kommunen. Denne betaling kan

maksimalt udgøre 1.976 kr. (2016-niveau) pr. sengedag

for første og anden sengedag og 3.952 kr. (2016-niveau)

for hver sengedag fra og med den tredje sengedag. Tak-

sten pris- og lønreguleres på samme måde som blok-

tilskuddet til regionerne.

§ 238.

Bopælsregionen opkræver bopælskommunen beta-

ling pr. sengedag for sygehusbehandling efter

afsnit VI til færdigbehandlede patienter fra kommunen.

Stk. 2.

Ud over den betaling, der opkræves efter stk. 1,

opkræver staten bopælskommunen betaling pr.

sengedag for sygehusbehandling efter afsnit VI til færdig-

behandlede patienter fra kommunen. Denne betaling kan

maksimalt udgøre 1.976 kr. (2016-niveau) pr. sengedag

for første og anden sengedag og 3.952 kr. (2016-niveau)

for hver sengedag fra og med den tredje sengedag. Tak-

sten pris- og lønreguleres på samme måde som blok-

tilskuddet til regionerne.

§ 238

indsættes efter stk. 2, som nye stykker:

»Stk. 3. Ud over den betaling, der opkræves efter stk. 1,

opkræver staten bopælskommunen betaling pr. sengedag

for sygehusbehandling efter afsnit VI til psykiatrisk fær-

digbehandlede patienter fra kommunen. Denne betaling

kan maksimalt udgøre 1.976 kr. (2016-niveau) pr. senge-

dag fra og med syvende sengedag til og med trettende sen-

gedag og 3.952 kr. (2016-niveau) for hver sengedag fra og

med den fjortende sengedag. Taksten pris- og lønregule-

res på samme måde, som bloktilskuddet til regionerne.

182

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Stk. 4.

Taksterne efter stk. 3 får 25 pct. virkning i til-

skudsåret 2020, 50 pct. i tilskudsåret 2021, 75 pct. i til-

skudsåret 2022, og 100 pct. fra og med tilskudsåret 2023.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 5-8.

§ 238, stk. 4,

som bliver stk. 6, ændres »stk. 1 og 3«

til: »stk. 1 og 5«.

§ 238.

[---]

Stk. 2-3.

[---]

Stk. 4.

Den betaling, som er nævnt i stk. 1 og 3, kan

maksimalt udgøre 1.976 kr. (2016-niveau). Taksten

pris- og lønreguleres på samme måde som bloktilskuddet

til regionerne.

§ 238.

[…]

Stk. 2-4.

[---]

Stk. 5.

Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere reg-

ler om bopælskommunens betaling efter stk. 1-4,

herunder om regionernes indberetning og dokumentation

af aktivitet, og om foreløbig og endelig opgørelse

af afregning.

§ 238.

[---]

Stk. 2-5.

[---]

Stk. 6.

Sundhedsministeren fastsætter regler om tilbage-

førsel af provenuet efter stk. 2 til kommunerne.

I § 238, stk. 5, som bliver stk. 7, ændres »stk. 1-4« til:

»stk. 1-6«.

§ 238, stk. 6,

som bliver stk. 8, affattes således:

»Stk.

Sundhedsministeren fastsætter regler om til-

bageførsel af provenuet efter stk. 2 og 3 til kommunerne.«

§4

I lov om autorisation af sundhedspersoner og om sund-

hedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1141 af

13. september 2018, foretages følgende ændringer:

I § 41, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 142, stk. 4«: »,

og af læger ansat i sygehusvæsenet under en persons sy-

gehusindlæggelse«.

§ 41.

Ordination af afhængighedsskabende lægemidler

som led i behandling af personer for stofmisbrug kan

alene foretages af læger ansat i lægestillinger ved de kom-

munale, regionale eller private institutioner, der er nævnt

i sundhedslovens § 142, stk. 4. Dog kan enkeltstående or-

dinationer som led i abstinensbehandling af kort varighed

foretages af andre læger.

§ 41, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»I tilfælde af behandlingskrævende akutte abstinenser

skal ordinationen foretages straks.«

§5

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af

22. september 2017 (retsplejeloven), som ændret senest

183

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

§ 469.

Begærer den, der administrativt er berøvet sin fri-

hed, eller den, som handler på hans vegne, at frihedsberø-

velsens lovlighed prøves af retten, skal den myndighed,

som har besluttet frihedsberøvelsen eller nægtet at op-

hæve den, forelægge sagen for byretten på det sted, hvor

den, om hvis frihedsberøvelse, der er spørgsmål, har

bopæl (hjemting), jf. § 235. Sager om tvangsindlæggelse,

tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvungen opfølgning

efter udskrivning, tvangsfiksering, beskyttelsesfiksering,

oppegående tvangsfiksering og aflåsning af døre i afdelin-

gen i henhold til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

m.v. samt sager om tvangsindlæggelse, tilbageholdelse og

tilbageførsel efter §§ 10 og 12 i lov om anvendelse af

tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile forelæg-

ges dog, så længe patienten ikke er udskrevet, for byret-

ten på det sted, hvor vedkommende sygehus eller afdeling

er beliggende.

Stk. 2-3.

[---]

Stk. 4.

Begæring om sagens indbringelse for retten ef-

ter reglerne i dette kapitel skal fremsættes inden 4 uger ef-

ter frihedsberøvelsens ophør. Senere fremsættelse af be-

gæringen kan indtil 6 måneder efter frihedsberøvelsens

ophør undtagelsesvis tillades af retten, når der foreligger

særlig grund til at afvige fra fristen. I sager om tvangsind-

læggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvungen

opfølgning efter udskrivning, tvangsfiksering, beskyttel-

sesfiksering, oppegående tvangsfiksering og aflåsning af

døre i afdelingen i henhold til lov om anvendelse af tvang

i psykiatrien m.v. samt sager om tvangsindlæggelse, tilba-

geholdelse og tilbageførsel efter §§ 10 og 12 i lov om an-

vendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inha-

bile regnes fristerne dog fra det psykiatriske patientklage-

nævns eller Tvangsbehandlingsnævnets afgørelse i sagen.

ved lov nr. 715 af 8. juni 2016, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 469, stk. 1

stk. 4,

udgår »tvungen opfølgning ef-

ter udskrivning,«

§6

Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens § 3, nr. 2, træder i kraft den 1. januar

2020.

§7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk.

Stk. 2.

Lovens §§ 1 og 4 kan ved kongelig anordning

sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne med de æn-

dringer, som de færøske forhold tilsiger.

184

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

18. december 2018

RIGSPOLITIET

Direktionssekretariatet

Polititorvet 14

1780 København V.

Telefon: 3314 8888

Direkte: 4515 2001

E-mail:

Sundheds- og Ældreministeriet har ved e-mail af 19. november 2018 anmodet om

Rigspolitiets eventuelle bemærkninger til udlagt til forslag til ændring af lov om

anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (herefter psykiatriloven), sundhedsloven,

og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og

koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant

behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler m.v.).

Rigspolitiet kan anledning af høringen oplyse følgende:

Det fremgår blandt andet af det fremsendte forslag, at det er hensigten at indføre

en hjemmel i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien i § 19 a, stk. 8, til at

anvende narkohunde på psykiatriske afdelingers udearealer ved mistanke om, at

der findes rusmidler eller lignende på de pågældende arealer.

Rigspolitiet skal bemærke, at det ikke fremgår af forslaget, hvilke narkohunde der

påtænkes anvendt til kontrol af de pågældende udearealer. Såfremt at det er

politiets narkohunde, der skal foretage disse kontroller, skal Rigspolitiet henlede

opmærksomheden på, at sådanne kontroller vil skulle prioriteres under

hensyntagen til de øvrige opgaver som varetages af politiets narkohundeførere.

Det fremgår endvidere, at der i samme lovs § 19 a, stk. 9, indføres en hjemmel til,

at Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere retningslinjer for anvendelsen af

narkohunde i forbindelse med undersøgelse af psykiatriske afdelingers udearealer.

Rigspolitiet skal hertil bemærke, at det ved udarbejdelsen af en sådan

bekendtgørelse, vil være hensigtsmæssigt at foretage høring af Rigspolitiet,

således er der ikke opstår uoverensstemmelser mellem de af Sundhedsministeren

fastsatte retningslinjer og de retningslinjer, som politiets narkohundeførere

arbejder ud fra.

185

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Det fremsendte udkast giver ikke anledning til yderligere politimæssige

bemærkninger.

Med venlig hilsen

Side 2

Jakob Gøtze Pedersen

chefkonsulent

186

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

-------------------------------------------------------------

E-posten er afsendt

: Tue Dec 18 13:58:41 CET 2018

E-posten er modtaget

: Tue Dec 18 13:58:45 CET 2018

E-posten er kontrolleret

: Tue Dec 18 13:59:16 CET 2018

-------------------------------------------------------------

E-posten var signeret.

Signaturstatus : Gyldig

Signeringscertifikat subject

: serialNumber=CVR:17143611-

UID:1218172326735+CN=Rigspolitiet - It og Tele - Certifi,O=Rigspolitiet //

CVR:17143611,C=DK

Signeringscertifikat issuer

: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK

Signeringscertifikat serienummer : 1464547263

-------------------------------------------------------------

E-posten var krypteret.

Krypteringscertifikat subject

: serialNumber=CVR:12188668-

UID:1197449505878+CN=Sundheds- og Ældreministeriet - Ministeriet for

Sund,O=Sundheds- og Ældreministeriet // CVR:12188668,C=DK

Krypteringscertifikat issuer

: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK

Krypteringscertifikat serienummer : 1460260598

-------------------------------------------------------------

187

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Pernille Loumann

Sent:

Tue, 18 Dec 2018 07:21:54 +0000

To:

DEP Sundheds- og Ældreministeriet;Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen

Subject:

Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.,

sundhedsloven, og forskellige andre love

Hermed høringssvar fra Rådet for Socialt Udsatte.

Venlig hilsen

______________________________

Pernille Loumann

Politisk konsulent

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

+45 41 85 10 78

+45 41 85 11 00

www.udsatte.dk

St. Torvegade 26, 3700 Rønne

Rådet på Facebook

188

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

18. december 2018

Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven,

og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner,

anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske

patienter på privathospitaler, m.v.)

Rådet takker for høringen. Rådet har følgende bemærkninger:

Psykiatriloven

Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner

Rådet støtter forslaget om at gøre det obligatorisk at udarbejde udskrivningsaftaler og

koordinationsplaner. Det er positivt, at der lægges vægt på mere koordination, især når det

drejer sig om de mest udsatte patienter, som ofte har kontakt til mange forskellige instanser.

Kropsscannere og narkohunde:

Rådet stiller sig kritisk over for idéen om, at indførelsen af kropsscannere og narkohunde er en

egnet måde at styrke indsatsen over for misbrug i psykiatrien. Rådet anser derimod, at

problemet først og fremmest bør adresseres ved at tilvejebringe egnede behandlingstilbud,

hvor patienter kan modtage en integreret behandling, der tager højde for deres psykiske

lidelse såvel som deres afhængighed. Kropsscannere og narkohunde er næppe løsningen, men

kan tværtimod være med til at skabe et konfliktfyldt behandlingsmiljø. Rådet anbefaler derfor,

at man i stedet prioriterer ressourcerne på en relevant misbrugsbehandling i forbindelse med

den psykiatriske behandling.

Tvungen opfølgning

Rådet ser positivt på forslaget om ophør af tvungen opfølgning. Tvungen opfølgning er en

tvangsforanstaltning, som adskiller sig fra de øvrige tvangsbestemmelser i psykiatriloven ved at

omfatte personer, der ikke er indlagt på psykiatriske afdelinger, og som ikke opfylder

betingelserne for tvangsindlæggelse og -tilbageholdelse. Tvungen opfølgning kan altså bruges

over for personer, der ikke længere er psykotiske eller inhabile. Af den grund var Rådet også

kritisk over for bestemmelsen om tvungen opfølgning, da den blev vedtaget.

Sundhedsloven

Færdigbehandlingstakster

Rådet anerkender, at der findes problemer med, at patienter, der er færdigbehandlede i

psykiatrien, ikke kan udskrives til kommunerne. Rådet vil dog gøre opmærksom på, at det også

189

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

skal være praktisk muligt for kommunerne at tage imod færdigbehandlede patienter, og

forslaget bør derfor forholde sig til, hvordan man sikrer tilstrækkelig kapacitet på botilbud,

herunder sikrer, at kommunernes budgetlofter gør det muligt at imødekomme efterspørgslen.

Autorisationsloven

Abstinensbehandling

Rådet ser positivt på forslaget om abstinensbehandling. Alt for mange personer med

abstinenser får ikke tilstrækkelig behandling, og det er en forbedring, at det understreges i

autorisationsloven, at ordinationen i tilfælde af akutte behandlingskrævende abstinenser skal

foretages straks, uanset hvor i sundhedssystemet patienten henvender sig. Det bør dog

præciseres, at den akutte abstinensbehandling bør fortsætte, indtil kommunen har overtaget

ordinationen.

Rådet stiller sig imidlertid kritisk over for, at det i bemærkningerne bliver udlagt som om, en

generel forkortelse af behandlingsgarantien ikke har nogen betydning. Det er vigtigt, at der er

adgang til hurtig stofmisbrugsbehandling, især for unge afhængige af hash og/eller

centralstimulerende stoffer, allerhelst straksbehandling, så man fastholder brugerens

motivation for at indgå i behandlingen.

Lov om retspsykiatrisk behandling m.v.

Behandling af retspsykiatriske patienter på private institutioner

Rådet har igennem længere tid påpeget, at der er alt for mange retspsykiatriske patienter i

Danmark. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger er antallet af retspsykiatriske

patienter fra 2010 til 2017 steget med 15 %, fra 3.709 retspsykiatriske patienter i 2010 til 4.249

patienter i 2017. Dette betyder, at retspsykiatriske patienter i stigende grad optager kapacitet

for patienter i den almene behandlingspsykiatri. Dette er en bekymrende udvikling. Rådet

finder imidlertid ikke, at problemer med manglende kapacitet i psykiatrien til retspsykiatriske

patienter skal løses ved at indgå aftale med privathospitaler om at varetage behandlingen.

Derimod bør der gøres en massiv indsats for generelt at nedbringe antallet af retspsykiatriske

patienter. Rådet kan i den forbindelse pege på, at der stadig mangler en grundig analyse af

årsagerne til den store stigning i retspsykiatriske patienter.

Med venlig hilsen

Jann Sjursen

190

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

Krarup

Subject:

Knud Kristensen

Mon, 17 Dec 2018 20:25:19 +0000

DEP Sundheds- og Ældreministeriet

=?utf-8?Q?nff@;=?utf-8?Q?sagl@;Ole Riisgaard;Kristian Bennedsen;Nina Löwe

Høring over forslag tio ændring af psyukiatriloven

Hermed fremsendes SINDs høringssvar til forslag om ændring af lov om anvendelse af tvang i

psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskellige andre love.

Med venlig hilsen

Knud Kristensen, Stenvadet 6, 8240 Risskov

Tlf.: 86 17 63 98 | Mobil: 40 30 63 98 |

E-mail: [email protected]

Landsformand,

SIND

– Landsforeningen for psykisk sundhed

Blekinge Boulevard 2, 2630 Tåstrup |

www.sind.dk

191

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Cc:

17. december 2018

Høring over forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

m.v., sundhedsloven og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler

og koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant

behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler m.v.)

Sundheds- og Ældreministeriet har udsendt et udkast til ovennævnte i høring.

SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed takker for muligheden for at afgive hø-

ringssvar, og har følgende bemærkninger til lovforslaget.

Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner

SIND hilser forslaget om obligatoriske udskrivningsaftaler/koordinationsplaner for pati-

enter, som modtager støtte i henhold til afsnit V i lov om social service, velkomment.

Vi skal dog opfordre til, at målgruppen udvides til at dække alle, der modtager kommu-

nal støtte som følge af nedsat psykisk funktionsevne. Mange modtager støtte efter andre

love og lovbestemmelser end Servicelovens afsnit V. Det gælder fx de der er under re-

validering, i ressourceforløb og lignende. Det gælder også mennesker i kommunal mis-

brugsbehandling efter sundhedsloven.

Vi skal endvidere opfordre til, at det præciseres, at modtagere af støtte ikke kun omfatter

de, der aktuelt modtager støtten, men også de der er på venteliste – fx til botilbud eller

bostøtte.

Vi noterer os med tilfredshed, at det i bemærkningerne til bestemmelsen fremhæves, at

man såvel i de tilfælde, hvor der udarbejdes udskrivningsaftaler og koordinationsplaner,

og i de tilfælde, hvor en patient udskrives uden udarbejdelse af disse, skal søge indhentet

samtykke til at inddrage patientens pårørende, således at de er orienterede om udskriv-

ningen og dermed har mulighed for at bistå patienten i tiden efter udskrivningen. Dette

burde præciseres direkte i lovteksten – fx i psykiatrilovens § 3, stk. 6.

Tvungen opfølgning efter udskrivning

SIND hilser forslaget om ophør af ordningen om tvungen opfølgning velkomment. Ord-

ningen har retssikkerhedsmæssigt været særdeles uheldig/tvivlsom, og virkningen har

været tvivlsom (ordningen har kun virket i den tid hvor tvangsbehandlingen har stået

på).

SIND

– Landsforeningen for psykisk sundhed

Blekinge Boulevard 2 www.sind.dk

2630 Taastrup

Tlf.: 35 24 07 50

Protektor: H.K.H. Kronprinsesse Mary

Landsformanden

Knud Kristensen

Stenvadet 6

8240 Risskov

Tlf.: 86 17 63 98

Mobil: 40 30 63 98

192

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

SIND er enig i, at den øgede anvendelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner,

bør kunne gavne den målgruppe, der har været tænkt i forhold til tvungen opfølgning.

Brug af kropsscannere og narkohunde

SIND anerkender ønsket om – og behovet for – at minimere risikoen for indsmugling af

medikamenter, rusmidler og farlige genstande på de psykiatriske afdelinger.

Vi stiller os dog særdeles kritiske overfor idéen om at indføre kropscannere og narko-

hunde. Vi vil foretrække, at man i stedet prioriterer relevant misbrugsbehandling som en

integreret del af den psykiatriske behandling.

Vores skepsis er begrundet i to forhold: For det første frygter vi, at en optrapning af

overvågningsregimet blot vil føre til optrapning i forhold til forsøgene på indsmugling.

Vi ønsker ikke, at de psykiatriske afdelinger skal udvikle sig til fængselslignende insti-

tutioner.

For det andet er det vores frygt, at indførelse af kropsscannere og narkohunde vil skade

behandlingsalliancen mellem patienter, de pårørende og personalet.

Subsidiært foreslår vi, at man skaber hjemmel til at man på forsøgsbasis kan indføre

kropsscannere og narkohunde på et mindre antal afdelinger, inden der indføres en gene-

rel hjemmel.

Vi noterer os endvidere, at der ikke i bemærkningerne er anført noget ønske fra afdelin-

gerne om at få dette redskab. Det eneste reelle argument er, at der på afdelingerne er

usikkerhed om, hvilke foranstaltninger de psykiatriske afdelinger har hjemmel til at an-

vende. En sådan usikkerhed kan fjernes uden at udvide kontrolregimet.

Vi er bekendt med, at der allerede nu i et vist omfang anvendes narkohunde, men vi er

også bekendt med, at disse er med til at øge konfliktniveauet og utrygheden.

Ambulant retspsykiatrisk behandling i private institutioner

SIND anerkender, at det er problematisk, at en større og større andel af de knappe res-

sourcer i den regionale psykiatri anvendes på behandling af retspsykiatriske patienter.

Det er vores opfattelse, at det vil være mere hensigtsmæssigt med en målrettet indsats på

at nedbringe antallet af retspsykiatriske patienter. Her vil vi gerne pege på, at vi endnu

ikke har fået en tilfredsstillende forklaring på den voldsomme stigning i antallet af rets-

psykiatriske patienter.

Det er ikke vores indtryk, at det er de ambulante retspsykiatriske patienter, der udgør det

største problem. Af samme grund tvivler vi på, at der vil være noget stort behov for at

inddrage private aktører.

Endelig vil vi gøre opmærksom på, at det forhold – at retspsykiatriske patienter i be-

handling på en privat institution, vil skulle overgå til de regionale retspsykiatriske afde-

Side 2 af 3

193

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

linger, hvis de undlader at følge behandlingen – vil føre til endnu flere brud i behandlin-

gen.

SIND ser derfor hellere, at ressourcerne anvendes på at nedbringe antallet af retspsykia-

triske patienter, og på at afkorte deres behandling under indlæggelse til det, der behand-

lingsmæssigt giver mening (i modsætning til hvad der giver mening i lyset af systemets

forventninger til den almene retsfølelse).

Nye takster for færdigbehandlingsdage

SIND anerkender behovet for at afkorte den tid færdigbehandlede patienter forbliver

indlagt på de psykiatriske afdelinger. I en tid med for få sengepladser, er det ikke rime-

ligt eller hensigtsmæssigt, at en så stor andel af sengepladserne optages af færdigbe-

handlede patienter.

SIND anerkender endvidere, at en justering af taksterne for psykiatriske færdigbehand-

lingsdage, kan være et brugbart redskab i forsøget på at reducere antallet af færdigbe-

handlingsdage.

Vi er dog bekymrede for hvad konsekvenserne af en sådan justering kan være. Vi kan

således frygte, at nogle kommuner vil føle sig fristede til at oprette en ny type midlerti-

dige botilbud, hvor man bare opbevarer de færdigbehandlede borgere indtil man kan

anvise et brugbart botilbud. Altså en discountløsning, der risikerer at stille borgerne dår-

ligere end hvis de var indlagt.

Vi skal derfor opfordre til, at Sundheds- og Ældreministeriet i samarbejde med Børne-

og Socialministeriet overvejer om man i stedet for – eller i kombination med – en juste-

ring af taksterne, kunne stille krav til kommunerne om omfanget af tilbud. Dette kunne

fx gøres ved at indføre en garanteret maksimal ventetid på botilbud – kombineret med

en kvalitetskontrol af botilbud.

Straksbehandling af akutte abstinenser

SIND hilser forslaget om sikring af straksbehandling af akutte abstinenser velkomment.

Det er glædeligt, at forslaget er blevet udformet efter en inddragelse af brugerrepræsen-

tanter.

Med venlig hilsen

Knud Kristensen

Landsformand

Side 3 af 3

194

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Jesper Danneris Luthman

Sent:

Tue, 18 Dec 2018 10:59:31 +0000

To:

DEP Sundheds- og Ældreministeriet;Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen

Cc:

Jesper Danneris Luthman;Mette Nord

Subject:

Høringssvar - Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love

Hermed høringssvar fra Sundhed Danmark.

Med venlig hilsen

Jesper Danneris Luthman

Branchedirektør

MOBIL: +45 6095 8835

DIREKTE: +45 3374 6258

Sundhed Danmark arbejder for at forbedre rammevilkårene for privathospitaler og klinikker i Danmark. Et sundhedsvæsen

med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere sundhed for pengene | Læs

mere på

http://www.sundheddanmark.nu/

196

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPNFF

Sagsnr.: 1806472

Dok. Nr.: 730807

18. december 2018

Høringssvar vedr. forslag om ændring af lov om anvendelse af tvang i

psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (bl.a. ambulant

behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler).

Foreningen af danske sundhedsvirksomheder, Sundhed Danmark, har den 19. november 2018 modtaget

høringen vedr. ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige

andre love.

Sundhed Danmark repræsenterer privathospitaler og -klinikker, behandlingssteder og bo- og

opholdssteder, som både udreder og behandler forsikrings- og offentlig betalte patienter samt egen

betalere i både kommunalt og regionalt regi

–

både under Sundhedsloven og Serviceloven.

Sundhed Danmark stiller sig positive overfor ministeriets forslag om, at behandlingsmulighederne for

ambulante patienter i retspsykiatrien udvides, således at privathospitaler ligeledes kan varetage denne

behandling.

Privathospitalerne har allerede en ekstra kapacitet, der kan komme den voksende gruppe patienter

indenfor psykiatrien til gode og supplere den regionale kapacitet på området.

Men trods stigningen af danskere med psykiske lidelser, i både voksenpsykiatrien, børne og

ungdomspsykiatrien, samt retspsykiatrien er det dog ikke opfattelsen hos Sundhed Danmark, at regionerne

ønsker at udvide kapaciteten gennem hjælp fra de private aktører.

Det er allerede i dag muligt at bruge privat kapacitet på voksenpsykiatri-området under Det Udvidede Frie

Sygehusvalg, men anvendelsen af dette hos regionerne er yderst begrænset. Dialogen med regionerne har

givet det klare billede, at de mener at gøre det godt selv. Dermed bliver kapaciteten ikke udnyttet

tilstrækkeligt i dag.

Ændringerne giver desværre ikke garanti for udnyttelse af privat kapacitet

For det første

indeholder ændringen ingen mulighed for, at de omtalte patienter, der i henhold til stk. 1, nr.

2, reelt kan vælge et privat alternativ, hvor der er aftaler.

Derfor bør det genovervejes, om den enkelte patient i det mindste kan anmode om, at det private

alternativ kommer i betragtning.

For det andet

giver forslaget udelukkende regionerne en mulighed for at bruge private

–

ikke et krav om at

indgå aftale. Da en aftale er præmis for at kunne udnytte kapaciteten i det private, kan regionerne blot lade

være med at indgå aftale. Sundhed Danmark er derfor i tvivl om, hvorvidt denne lovændring vil have en reel

effekt, og sikre en bedre udnyttelse af kapaciteten på privathospitaler, hvis det er regionerne selv, der

aktivt skal opsøge denne mulighed.

Sundhed Danmark

•

Foreningen af danske sundhedsvirksomheder

• BØRSEN,

www.sundheddanmark.nu

7 KBH K •

197

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Derfor bør det være et krav, ligesom under Det Udvidede Frie Sygehusvalg, at private, der opfylder de

opstillede faglige kriterier, skal kunne få en aftale.

Kun på den måde sikres første skridt i at realisere Regeringens politiske ambition.

For det tredje

er det uhensigtsmæssigt, at det sundhedsfaglige tilbud kan blive meget forskelligt, hvis hver

enkelt region selvstændigt skal indgå aftaler, når intentionen er en bred udnyttelse af kapacitet. En national

aftale kan sagtens indeholde et element af regional tilpasning ift. det konkrete samarbejde med de

relevante offentlige afdelinger. Men hvis den private kapacitet skal udnyttes bedst muligt, bør det være et

krav, at det er én national aftale.

Derfor bør det være Danske Regioner, der indgår aftale med de private institutioner.

For det fjerde

giver formuleringen

”overenskomst

med eller på anden måde benytte..”

en usikkerhed om,

hvordan aftalen skal indgås. Hos §79-hospitalerne omtales en

’driftsoverenskomst’,

hos de praktiserende

læger en

’overenskomst’

og med privathospitalerne under Det Udvidede Frie Sygehusvalg er det en

’aftale’.

Derfor bør formuleringen af det foreslåede stk. 2 præciseres ift. hvad det er for en aftaleramme, der

forventes at blive indgået. Og det anbefales at referere til rammen under Det Udvidede Frie Sygehusvalg,

hvor der allerede ligger en præcis forhandlingsramme og -proces med Danske Regioner.

For det femte

er det relevant at fremhæve, at afgrænsningen af hvem, der kan indgås aftale med, bør

baseres på kvalitet og ikke en bestemt ejerform.

Formuleringen

”private

institutioner” bør derfor forstås bredt.

Ministeriets ønske om at sikre et mere sammenhængende forløb for patienten, der således vil få mulighed

for at bevare sin tilknytning til et eventuelt tidligere anvendt privat behandlingssted og personale, støtter

vi. Privathospitaler ønsker ligeledes at give patienten kontinuitet og mulighed for at fortsætte i det

eksisterende forhandlingsløb.

Sundhed Danmark stiller sig meget gerne til rådighed for uddybning af ovennævnte.

Med venlig hilsen

____________________

Jesper Danneris Luthman

Branchedirektør

Sundhed Danmark

•

Foreningen af danske sundhedsvirksomheder

• BØRSEN,

www.sundheddanmark.nu

7 KBH K •

198

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Samfundsanalyse

Sent:

Wed, 21 Nov 2018 12:14:55 +0000

To:

DEP Sundheds- og Ældreministeriet

Cc:

Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen

Subject:

Høringssvar - Ældre Sagen - udkast til forslag om ændring af lov om anvendelse af

tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love

Til Sundheds- og Ældreministeriet

Ældre har ingen bemærkninger til ovenstående høring.

Venlig hilsen

Pia Westring

Afdelingssekretær/PA

Samfundsanalyse

Direkte: 33 96 86 29

Mobil: +45 21 19 59 53

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Snorresgade 17-19 · 2300 København S · Tlf. 33 96

86 86

Læs vores

persondatapolitik

Fra:

Nina Fjord Fromberg [mailto:[email protected]]

Sendt:

19. november 2018 16:42

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Ældreforum

Institutionspostkasse; AeldreSagen; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Cc:

Katrine Ring; Sabine Godsvig Laursen; Dorthe Eberhardt Søndergaard; DEP Alle ministersekretærer;

Anita Frigaard; Birgit Beierholm; Kim Heino Krogh; Marilou Pehrson; Pernille Skorstengaard; Lars Petersen

Emne:

Høring af lovforslag - frist den 18. december 2018

199

L 164c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Til høringsparterne, jf. vedhæftede liste.

Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til forslag om ændring af lov om anvendelse af tvang i

psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og

koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske

patienter på privathospitaler, m.v.).

Evt. bemærkninger bedes sendt til

med kopi til

senest tirsdag den 18. december 2018 kl. 12.00.

Med venlig hilsen

Nina Fjord Fromberg

Specialkonsulent, Sundhedsjura og Psykiatri

Direkte tlf.: 72 26 95 91

Mobil: 30 61 18 32

Mail: