Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling), Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling), Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling), Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 164 , L 164 A , L 164 B , L 164 C
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 21-03-2019
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPNFF
Sagsnr.: 1806472
Dok. nr.: 853516
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 11. marts 2019 efter ønske fra
Liselott Blixt (DF) stillet følgende spørgsmål 2 ad lovforslag nr. L 164 til sundhedsmini-
steren, som hermed besvares:
Spørgsmål 2:
”Er
ministeren enig i, at lovforslaget med fordel i større grad kunne have adresseret,
hvordan man sikrer, at den enkelte patient inddrages i planerne i forbindelse med ud-
skrivningsaftaler og koordinationsplaner, og er ministeren indstillet på at tilføje dette
til forslaget?
”
Svar:
Udskrivningsaftaler indgås mellem patienten og den psykiatriske afdeling samt de re-
levante myndigheder og privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. Dette fremgår
direkte af både af den gældende lovgivning samt af lovforslaget og bemærkningerne
til lovforslaget. Det er derfor en forudsætning, at den enkelte patient skal inddrages,
hvis der skal indgås en udskrivningsaftale. Koordinationsplaner udarbejdes kun i de
tilfælde, hvor patienten ikke vil medvirke til at indgå en udskrivningsaftale. Det forud-
sættes dog også i disse tilfælde, at patienten så vidt muligt inddrages og opfordres til
at medvirke.
Jeg mener derfor ikke, at der er behov for at tilføje en beskrivelse i lovforslaget af,
hvordan man sikrer, at den enkelte patient inddrages.
Det nærmere indhold af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner er beskrevet i en
vejledning udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen er netop nu i gang
med at foretage en generel gennemgang af vejledningerne på psykiatriområdet, og
jeg vil i den forbindelse bede Sundhedsstyrelsen om at vurdere, om der er behov for i
højere grad at understrege, at patienterne skal inddrages, når der indgås udskriv-
ningsaftaler og koordinationsplaner.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Nina Fjord Fromberg