Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling), Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling), Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling), Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 164 Bilag 1, L 164 A Bilag 1, L 164 B Bilag 1, L 164 C Bilag 1
Offentligt
2012764_0001.png
From:
Sent:
To:
Godsvig Laursen
Cc:
Subject:
Jens Peter Eckardt
Mon, 10 Dec 2018 08:53:30 +0000
DEP Sundheds- og Ældreministeriet;Katrine Ring;Nina Fjord Fromberg;Sabine
Jens Peter Eckardt
SV: Høring af lovforslag - frist den 18. december 2018
Til
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Att.
[email protected]
med kopi til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
Vedlagt Bedre Psykiatri høringssvar på Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner,
anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske patienter på
privathospitaler, m.v.)
Med venlig hilsen
Jens Peter Eckardt
chefanalytiker
Læderstræde 34, 4
1201 København K
Tlf. 5352 9900
Direkte 2894 3288
www.bedrepsykiatri.dk
Dato:
mandag den 19. november 2018 kl. 16.42
Cc:
Katrine Ring <[email protected]>, Sabine Godsvig Laursen <[email protected]>, Dorthe Eberhardt
Søndergaard <[email protected]>, DEP Alle ministersekretærer <[email protected]>, Anita
Frigaard <[email protected]>, Birgit Beierholm <[email protected]>, Kim Heino Krogh <[email protected]>,
Marilou Pehrson <[email protected]>, Pernille Skorstengaard <[email protected]>, Lars Petersen
<[email protected]>
Til høringsparterne, jf. vedhæftede liste.
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til forslag om ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og
7
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0002.png
koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske
patienter på privathospitaler, m.v.).
Evt. bemærkninger bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
senest tirsdag den 18. december 2018 kl. 12.00.
Med venlig hilsen
Nina Fjord Fromberg
Specialkonsulent, Sundhedsjura og Psykiatri
Direkte tlf.: 72 26 95 91
Mobil: 30 61 18 32
Mail:
[email protected]
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 7226 9000
Fax 7226 9001
www.sum.dk
8
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0003.png
2018
Til
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Att.
[email protected]
med kopi til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
Høringssvar på Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven,
og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, anvendelse af
kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler,
m.v.)
Bedre Psykiatri har læst høringsforslaget og har følgende bemærkninger.
2.1. Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner
Bedre Psykiatri finder det overordnet set positivt, at der fremover skal indgås udskrivningsaftaler og
koordinationsplaner. Herunder at overlægen får ansvaret for, at der indgås en udskrivningsaftale eller en
koordinationsplan for patienter, som ikke er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 13 a, stk. 1,
såfremt overlægen vurderer, at patienten ikke selv vil søge den nødvendige behandling eller sociale tilbud.
Bedre Psykiatri bemærker af lovforslaget,
at den ansvarlige overlæge både i de tilfælde, hvor der
udarbejdes udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, og i de tilfælde, hvor en patient udskrives uden
udarbejdelse af disse, skal søge at indhente patientens samtykke til at inddrage patientens pårørende,
således at de er orienterede om udskrivningen og dermed har mulighed for at bistå patienten i tiden efter
udskrivningen. De pårørende har en stor betydning for mennesker med psykiske lidelser, og de kan være en
stor ressource, der kan bidrage til at støtte patienten i overgangen efter udskrivning fra en psykiatrisk
afdeling til en hverdag uden for afdelingen.
Bedre Psykiatri finder det nødvendigt at pointere, at pårørende
for at være den ressource de bliver
fremhævet som
skal sikres tilstrækkelig med viden, information, instruktioner og redskaber til at
håndtere situationen både efter udskrivning og i dagligheden
for såvel for patienten som for pårørende
selv. Når pårørende til mennesker med psykisk sygdom bliver inddraget, har den syge betydelig bedre
chance for at blive rask. Det er der solid evidens for
i
. Alligevel bliver de pårørende i alt for mange tilfælde
efterladt på sidelinjen, mens deres værdifulde viden og erfaring går til spilde. Vores undersøgelse viser, at
to ud af tre pårørende mener ikke, de bliver tilstrækkeligt inddraget. De savner blandt andet konkret viden,
undervisning og redskaber til at kunne hjælpe den syge i hverdagen (BP 2018
ii
). Og samtidig påviser
forskningen og undersøgelser, at pårørendes livssituation som konsekvens af psykisk sygdom ofte kan være
kendetegnet af akkumulerede kriser, stressfuldt klima og kroniske belastninger skildret i form af
socioøkonomiske problemer, manglende social støtte, stigmatisering og helbredsmæssig degenerering, der
samlet spiller ind på de ressourcer og muligheder, som pårørende har rådighed i forhold til patientens
behandlingsforløb
iii
.
Bedre Psykiatri konstaterer, at der i lovforslagets bemærkning lægges op til kun at søge patientens
samtykke til at orientere pårørende om udskrivningen. Bedre Psykiatri foreslår, at lovforslaget præciserer
og stiller krav om, at den ansvarlige overlæge skal sikre tilbud om viden, undervisning og redskaber til
pårørende for at muliggør den mest effektive hjælp og støtte til patienten i tiden efter udskrivningen og i
hverdagen. Bedre støtte, viden, instruktion og værktøjer til de pårørende vil ikke kun have stor betydning
for de pårørende selv, men vil samtidig have stor behandlingsmæssig betydning for mennesker med psykisk
sygdom. Samtidig er der et betydeligt økonomisk potentiale i at give bedre støtte til pårørende
iv
.
1|
Side
9
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0004.png
2018
2.2 Tvungen opfølgning efter udskrivning
Bedre Psykiatri finder det meget positivt, at Sundheds- og Ældreministeriet finder på baggrund af
Sundhedsstyrelsens evaluering og henset til de retssikkerhedsmæssige hensyn, der er forbundet med
anvendelsen af tvang, at tvungen opfølgning efter udskrivning bør ophæves, da effekten af ordningen har
vist sig at være beskeden og ikke tilstrækkelig effektiv.
2.3 Brug af kropsscannere og narkohunde i forbindelse med mistanke om medikamenter, rus-
midler eller farlige genstande på den psykiatriske afdeling
Det fremgår bl.a. af regeringens nye handlingsplan for psykiatrien
”Vi løfter i fællesskab”
september 2018,
at
Regeri ge vil ed Vi løfter i fællesskab sikre e
oder e og fre tidssikret psykiatri, der
også er en attraktiv arbejdsplads for de mange dygtige faggrupper, der i dag er beskæftiget i
psykiatrien på tværs af regioner og kommuner.
For Bedre Psykiatri er det vanskeligt se, hvordan moderne og fremtidssikret psykiatri og psykiatrien som
attraktiv arbejdsplads harmonerer med narkohunde, kropscannere og kontrolretorik.
Det fremgår af lovforslaget, at Sundheds- og Ældreministeriet oplever, at der er usikkerhed på de
psykiatriske afdelinger om, hvilke foranstaltninger de psykiatriske afdelinger har hjemmel til at anvende i
forbindelse med, at afdelingerne undersøger om der er medikamenter, rusmidler og farlige genstande på
afdelingen. Såfremt der er
’usikkerhed’
om hvilke foranstaltninger de psykiatriske afdelinger har hjemmel til
at anvende, er den mest nærliggende løsning at afbøde usikkerheden ved kontinuerlig uddannelse,
orientering, information og en præcisering af reglerne.
Bedre Psykiatri er, som også ved tidligere høring i 2017 vedr. revideret udkast til lovforslag om
specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, uforstående over for et så indgribende lovforslag, der i øvrigt
vurderes at afvige fra de reelle problemer og udfordringer i psykiatrien. Et lovforslag som dette efterlader
for Bedre Psykiatri et indtryk af forhastede konklusioner, ringe dømmekraft og symptombehandling, hvor
problemets karakter, omfang og viden på området ikke synes tilstrækkeligt dokumenteret eller begrundet i
lovforslaget.
Bedre Psykiatri mener, at der er en uheldig signalværdi i at indføre indgribende og kontrollerede fængsels-
eller lufthavnslignende tilstande i det danske sundhedsvæsen. Vi risikerer med typer af disse tiltag ved
indgangen til psykiatrien at øge afstanden mellem patienter, pårørende og personale, som igen afføder
mistillid og mistroiskhed med risiko for at fejltolke hinandens hensigter og dermed skaber
uhensigtsmæssige behandlingssituationer i sundhedsvæsenet.
Bedre Psykiatri frygter, at flere kontrolelementer blot vil føre til flere voldsepisoder, så det endelige resultat
vil betyde mere brug af tvang og flere indskrænkninger for patienternes frihed og behandlingssituation.
Endeligt tolker Bedre Psykiatri lovforslaget om kropscannere og narkohunde som et resultat af en politisk
såvel som faglig erkendelse af, at misbrugsproblemerne i psykiatrien har været underkendt.
Bedre Psykiatri har gentagne gange pointeret, at det er vigtigt at fokusere på misbrug i behandlingen af
psykisk syge. Vi har fx anbefalet specialafdelinger til alvorligt psykisk syge, der samtidig har alvorligt
misbrug. De regionale specialenheder bør tage afsæt i allerede eksisterende viden og best practice fra bl.a.
2|
Side
10
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0005.png
2018
afdeling M på psykiatrisk center Sct. Hans, hvor man i dag behandler psykisk sygdom og svært behandleligt
misbrug med medicinsk behandling og kognitiv miljøterapi.
Det er for Bedre Psykiatri hverken narkohunde på udearealer eller kropscannere af mikrobølgeteknik, der
skal udgøre fremtidens moderne psykiatri og som innovative behandlingstilgang for svært psykisk syge med
evt. misbrug, men nærmere effektive metoder, der både kan afbøde misbruget og psykisk sygdom og give
dem den bedste mulige behandling, livskvalitet og tilværelse. For Bedre Psykiatri er det afgørende, at vi kan
give en behandling til de allermest syge, hvor flerfaglig indsats og behandling, recovery, værdighed og
tryghed er de centrale elementer.
Med venlig hilsen
Bedre Psykiatri
Ashcroft, Edward, Elefant, Benson & Carter, 2018; Bird, Premkumar, Kendall, Whittington, Mitchell & Kuipers, 2010; Claxton, Onwumere & Fornells-Ambrojo, 2017; Ma, Chien & Bressington,
2018; McFarlane, Dixon, Lukens & Lucksted, 2003; Murray-Swank & Dixon, 2004; Onwumere, Bebbington & Kuipers, 2011; Onwumere & Kuipers, 2018; Pfammatter, Junghan & Brenner,
2006; Pharoah, Mari, Rathbone & Wong, 2010; Pilling, Bebbington, Kuipers, Garety, Geddes, Orbach & Morgan, 2002; Pitschel-Walz, Leucht, Bäuml, Kissling & Engel, 2004; Pratt, Gill, Barrett
& Roberts, 2006; Psykiatriudvalget, 2013; Sartorius, Leff, L´opez-Ibor, Maj & Okasha, 2005; Shimazu, Shimodera, Mino, Nishida, Kamimura, Sawada, Fujita, Furukawa & Inoue, 2011; Sin, Gillard,
Spain, Cornelius, Chen & Henderson, 2017; Withnell & Murphy, 2012
ii
Bedre Psykiatri 2018 - Spørgeskemaundersøgelse
Pårørendeinddragelse i behandlingspsykiatrien
Find undersøgelse under vidensbanken
link
iii
Eckardt (2018) Belastende livsvilkår: Pejlemærker for personalets møde med pårørende i psykiatrien. Vol 14, Nr 2 (2018): Nordisk Tidsskrift for Helseforskning.
iv
En analyse fra Copenhagen Business School (CBS) afdækker de økonomiske effekter af øget pårørendeinddragelse i psykiatrien. Resultatet er, at målrettet pårørendeinddragelse kan give en gevinst
på over 1,5 milliarder kr. ved en beskeden engangsinvestering på 311 mio kr.
LINK
i
3|
Side
11
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0006.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Søndergaard
Subject:
Merete Kaas
Mon, 3 Dec 2018 13:59:01 +0000
DEP Sundheds- og Ældreministeriet
Nina Fjord Fromberg;Katrine Ring;Sabine Godsvig Laursen;Helle Jacobsgaard;Birthe
SV: Høring af lovforslag - frist den 18. december 2018
Til Sundheds- og Ældreministeriet
Sundheds- og Ældreministeriet har den 19. november 2018 sendt og udkast til forslag om
ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige
andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, anvendelse af
kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske patienter på
privathospitaler, m.v.) i høring.
De udsendte udkast ses ikke at vedrøre apotekerne i Danmark. Danmarks
Apotekerforening har på den baggrund ikke bemærkninger til høringsmaterialet.
Med venlig hilsen
Merete Kaas
Juridisk chefkonsulent
Danmarks Apotekerforening
Lægemidler og sektorpolitik
Bredgade 54
1260 København K
Direkte 33 76 76 02
Hovedtelefonnr. 33 76 76 00
Fax 33 76 76 99
[email protected]
www.apotekerforeningen.dk
Fra:
Nina Fjord Fromberg <[email protected]>
Sendt:
19. november 2018 16:42
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Apotekerforeningen <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
12
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0007.png
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Ældreforum
Institutionspostkasse <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]
Cc:
Katrine Ring <[email protected]>; Sabine Godsvig Laursen <[email protected]>; Dorthe Eberhardt Søndergaard
<[email protected]>; DEP Alle ministersekretærer <[email protected]>; Anita Frigaard
<[email protected]>; Birgit Beierholm <[email protected]>; Kim Heino Krogh <[email protected]>; Marilou Pehrson
<[email protected]>; Pernille Skorstengaard <[email protected]>; Lars Petersen <[email protected]>
Emne:
Høring af lovforslag - frist den 18. december 2018
Til høringsparterne, jf. vedhæftede liste.
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til forslag om ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og
koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske
patienter på privathospitaler, m.v.).
Evt. bemærkninger bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
senest tirsdag den 18. december 2018 kl. 12.00.
Med venlig hilsen
Nina Fjord Fromberg
Specialkonsulent, Sundhedsjura og Psykiatri
Direkte tlf.: 72 26 95 91
Mobil: 30 61 18 32
Mail:
[email protected]
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 7226 9000
Fax 7226 9001
www.sum.dk
13
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0008.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Katrina Feilberg Schouenborg
Wed, 19 Dec 2018 15:24:01 +0000
Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen;Katrine Ring
DEP Sundheds- og Ældreministeriet
SV: Høring af lovforslag - frist den 18. december 2018
Kære Nina
Hvis det kan nås, vil vi meget gerne have vedlagte høringssvar med til udkast til forslag om ændring af lov
om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af
udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant
behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler, m.v.).
Med venlig hilsen
Katrina Feilberg Schouenborg
Sundhedspolitisk fagchef
M. +45 6010 1018
T. +45 3374 6382
[email protected]
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhvervsliv.
Vi repræsenterer et bredt udsnit af virksomheder og brancheforeninger. Vores mission er at fremme konkurrencekraft hos vores medlemmer i en
globaliseret økonomi.
DANSK ERHVERV
Børsen
DK-1217 København K
Læs vores persondatapolitik online
CVR nr. 43232010
[email protected]
T. +45 3374 6000
www.danskerhverv.dk
Fra:
Nina Fjord Fromberg <[email protected]>
Sendt:
19. november 2018 16:42
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Danske Dental Laboratorier
14
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0009.png
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Ældreforum
Institutionspostkasse <[email protected]>;
[email protected];
[email protected];
Jesper Danneris Luthman <[email protected]>; Info Dansk Erhverv
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]
Cc:
Katrine Ring <[email protected]>; Sabine Godsvig Laursen <[email protected]>; Dorthe Eberhardt Søndergaard
<[email protected]>; DEP Alle ministersekretærer <[email protected]>; Anita Frigaard
<[email protected]>; Birgit Beierholm <[email protected]>; Kim Heino Krogh <[email protected]>; Marilou Pehrson
<[email protected]>; Pernille Skorstengaard <[email protected]>; Lars Petersen <[email protected]>
Emne:
Høring af lovforslag - frist den 18. december 2018
Til høringsparterne, jf. vedhæftede liste.
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til forslag om ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og
koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske
patienter på privathospitaler, m.v.).
Evt. bemærkninger bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
senest tirsdag den 18. december 2018 kl. 12.00.
Med venlig hilsen
Nina Fjord Fromberg
Specialkonsulent, Sundhedsjura og Psykiatri
Direkte tlf.: 72 26 95 91
Mobil: 30 61 18 32
Mail:
[email protected]
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 7226 9000
Fax 7226 9001
www.sum.dk
15
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0010.png
16
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0011.png
Sundheds
ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Att: Nina Fjord Fromberg
[email protected]
Høringssvar vedr. forslag om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.,
sundhedsloven, og forskellige andre love (bl.a. ambulant behandling af retspsykiatriske
patienter på privathospitaler).
Dansk Erhverv har modtaget udkast til forslag om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinations-
planer, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske patien-
ter på privathospitaler, m.v.) i høring den 19.november.
Dansk Erhverv arbejder generelt for et effektivt sundhedsvæsen, som borgerne har høj tillid og hvor de
får behandling af højeste kvalitet uden at på kompromis med patientsikkerhed eller kvalitet uanset om
det sker i offentlig eller privat regi. Dansk Erhverv repræsenterer i denne sammenhæng en lang
række privathospitaler og sundhedsvirksomheder, som leverer ydelser indenfor bl.a. psykiatrien og
socialpsykiatrien til offentlige og private patienter både i regionalt og kommunalt regi. Dette hørings-
svar er samstemt med Sundhed Danmark
foreningen af sundhedsvirksomheder i Danmark.
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv finder forslaget positivt idet, forslaget udvider behandlingsmulighederne for ambulante
patienter i retspsykiatrien, således at privathospitaler ligeledes kan varetage denne behandling. Mange
privathospitaler har allerede en ekstra kapacitet, der kan komme den voksende gruppe patienter in-
denfor psykiatrien til gode og supplere den regionale kapacitet på området.
Dansk Erhverv finder det dog stærkt beklageligt, at forslaget ikke giver garanti for udnyttelse
af den privat kapacitet, og dermed kan vi være bekymret for, om forslaget vil få en reel anvendelse.
For det første indeholder ændringen ingen mulighed for, at de omtalte patienter, der i henhold til stk.
1, nr. 2, reelt kan vælge et privat alternativ, hvor der er aftaler.
Derfor bør det genovervejes, om den enkelte patient i det mindste kan anmode om, at det private alter-
nativ kommer i betragtning.
For det andet giver forslaget udelukkende regionerne
en mulighed
for at bruge private
ikke et krav
om at indgå aftale. Da en aftale er en præmis for at kunne udnytte kapaciteten i det private, kan regio-
nerne blot lade være med at indgå aftale.
Dansk Erhverv er derfor bekymret for at forslaget dermed ingen reel effekt vil have, hvis ikke regio-
nerne forpligtes på at udnytte den ledige kapacitet der bl.a. er til rådighed på bl.a. privathospitalerne.
Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovennævnte.
Med venlig hilsen
Katrina Feilberg, Sundhedspolitisk fagchef
Dansk Erhverv
[email protected]
tlf. 60101018
KFS
18. december 2018
Side 1/1
17
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0012.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Importance:
Helen Gerdrup Nielsen
Mon, 17 Dec 2018 08:33:52 +0000
Nina Fjord Fromberg;DEP Sundheds- og Ældreministeriet
Lykke Pedersen;Katrine Ring;Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen
SV: Høring af lovforslag - frist den 18. december 2018
High
Vedhæftet svar fra Dansk Psykiatrisk Selskab.
Vh. Helen Gerdrup Nielsne
Med venlig hilsen
Helen Gerdrup Nielsen
Forskningssekretær
PA for Lars Vedel Kessing, professor, overlæge, dr.med.
Psykiatrisk Center København
Afdeling O, afsnit 6233, Rigshospitalet
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Direkte: +45 38 64 70 80
Fax: +45 38 64 70 77
Mail:
[email protected]
Fra:
Nina Fjord Fromberg <[email protected]>
Sendt:
19. november 2018 16:42
Til:
Danske Regioner <[email protected]>; [email protected]; Region Hovedstaden <[email protected]>;
Region Sjælland <[email protected]>; [email protected]; Region Midtjylland
<[email protected]>; Region Nordjylland <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Ældreforum
Institutionspostkasse <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Helen Gerdrup Nielsen <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
18
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0013.png
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]
Cc:
Katrine Ring <[email protected]>; Sabine Godsvig Laursen <[email protected]>; Dorthe Eberhardt Søndergaard
<[email protected]>; DEP Alle ministersekretærer <[email protected]>; Anita Frigaard
<[email protected]>; Birgit Beierholm <[email protected]>; Kim Heino Krogh <[email protected]>; Marilou Pehrson
<[email protected]>; Pernille Skorstengaard <[email protected]>; Lars Petersen <[email protected]>
Emne:
Høring af lovforslag - frist den 18. december 2018
Til høringsparterne, jf. vedhæftede liste.
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til forslag om ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og
koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske
patienter på privathospitaler, m.v.).
Evt. bemærkninger bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
senest tirsdag den 18. december 2018 kl. 12.00.
Med venlig hilsen
Nina Fjord Fromberg
Specialkonsulent, Sundhedsjura og Psykiatri
Direkte tlf.: 72 26 95 91
Mobil: 30 61 18 32
Mail:
[email protected]
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 7226 9000
Fax 7226 9001
www.sum.dk
Denne e-mail indeholder fortrolig information. Hvis du ikke er den rette modtager af denne e-mail eller hvis du modtager den ved en fejltagelse,
beder vi dig venligst informere afsender om fejlen ved at bruge svarfunktionen. Samtidig bedes du slette e-mailen med det samme uden at
videresende eller kopiere den.
19
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0014.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Att.: Nina Fjord Fromberg, Specialkonsulent, Sundhedsjura og Psykiatri
Dato: 17. december 2018
Besvarelse af spørgsmål i forbindelse med forslag til lov om ændring af lov om
anvendelse af tvang i psykiatrien, sundhedsloven og forskellige andre love
Dansk Psykiatrisk Selskab skal takke for muligheden for at medvirke til at kommen-
tere ovennævnte.
Vi vil kommentere de enkelte hovedpunkter.
Tvungen opfølgning efter udskrivning
Fra forsøgsordningen startede i 2010 har der været problemer med fortolkningen af
lovgivningen. I første periode var spørgsmålet om man skulle ”nulstille” hvis man
skulle have en ny periode med tvungen opfølgning, altså starte helt forfra med hen-
syn til antal tvangsindlæggelser. Det Psykiatriske Patientklagenævn tolkede loven an-
derledes end Sundhedsstyrelsen. I den følgende periode blev loven ændret, men der
er stadig problemer med fortolkningen.
En lille gruppe patienter har formentlig haft gavn af ordningen, men for flere patien-
ter i ordningen har det betydet at man har undladt at indlægge dem til trods for tyde-
lig forværring i tilstanden.
Dansk Psykiatrisk Selskab anbefaler at fjerne ordningen og i stedet fokusere på bru-
gen af koordinationsplaner og udskrivningsaftaler.
Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner
Der stilles forslag om, at der skal indgås udskrivningsaftaler og koordinationsplaner
for alle voksne indlagte psykiatriske patienter, som modtager støtte som følge af
nedsat funktionsevne i henhold til serviceloven.
Det har fra lovgivers side gennem mange år været ønsket at flere
udskrivningsaftaler og koordinationsplaner blev udfærdiget. Udviklingen følges via
indberetning til Sundhedsstyrelsen.
Imidlertid kan man konstatere at nogle regioner indberetter koordinationsplaner for
retslige patienter
hvilket ikke oprindeligt var meningen.
Dansk Psykiatrisk Selskab støtter forslaget og foreslår en yderligere præcisering af
målgruppen
Dansk Psykiatrisk Selskab
www.dpsnet.dk
Formand: Gitte Ahle, [email protected]
Sekretær: Helen Gerdrup Nielsen, [email protected]
20
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0015.png
Kropsscannere og narkohunde
Det er en god ide at øge indsatsen for at holde stoffer og våben ude af en psykiatrisk
afdeling.
Umiddelbart synes det noget indgribende overfor både patienter og pårørende at
indføre denne form for kontrol.
Hvad angår narkohunde bør der ikke kun være tale om undersøgelse af udearealer,
men også af selve afdelingen (som man har gjort flere steder i mange år)
Dansk Psykiatrisk Selskab støtter forslaget, men ønsker en præcisering af personkred-
sen hvad angår kropsscanning.
Privathospitalers behandling af ambulante retspsykiatriske patienter
Det fremgår af lovforslaget at patienter med ambulant behandlingsdom tilknyttet pri-
vat regi
ved behov for indlæggelse skal indlægges på den regionale retspsykiatriske
afdeling.
Der bliver snarere tale om indlæggelse på de
regionale psykiatriske afdelinger.
Det der kræver ressourcer på de almenpsykiatriske afdelinger er de varetægtsfængs-
lede (ofte indlagt over 6 måneder) og de sværest syge behandlingsdømte.
Det findes ikke optimalt at en retslig patient har sit ambulante forløb i privat regi og
ved forværring/indlæggelse skal i den regionale psykiatri.
I stedet bør man tilføre de nødvendige ressourcer til varetagelse af denne specialop-
gave til de involverede regionale afdelinger.
Dansk Psykiatrisk Selskab støtter ikke forslaget
Statsligt finansierede færdigbehandlingstakster
Taksterne bør være ens for somatiske og psykiatriske patienter.
Dansk Psykiatrisk Selskab støtter forslaget
Abstinensbehandling
”Straksbehandling” af akutte abstinenser hos personer med stofmisbrug.
Der er tale om en pointering af at også sygehusansatte læger kan foretage ordination
af afhængighedsskabende lægemidler som led i lægelig misbrugsbehandling.
Dansk Psykiatrisk Selskab støtter forslaget
På Dansk Psykiatrisk Selskabs vegne
Annick Parnas
Overlæge
Lykke Pedersen
Overlæge
Side 2
21
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
-------------------------------------------------------------
E-posten er afsendt
: Mon Dec 17 09:33:52 CET 2018
E-posten er modtaget
: Mon Dec 17 09:33:54 CET 2018
E-posten er kontrolleret
: Mon Dec 17 09:34:02 CET 2018
-------------------------------------------------------------
E-posten var signeret.
Signaturstatus : Gyldig
Signeringscertifikat subject
: serialNumber=CVR:29190623-
UID:1166439214102+CN=Region Hovedstaden - Region Hovedstaden,O=Region
Hovedstaden // CVR:29190623,C=DK
Signeringscertifikat issuer
: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK
Signeringscertifikat serienummer : 1466081192
-------------------------------------------------------------
E-posten var krypteret.
Krypteringscertifikat subject
: serialNumber=CVR:12188668-
UID:1197449505878+CN=Sundheds- og Ældreministeriet - Ministeriet for
Sund,O=Sundheds- og Ældreministeriet // CVR:12188668,C=DK
Krypteringscertifikat issuer
: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK
Krypteringscertifikat serienummer : 1460260598
-------------------------------------------------------------
22
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0017.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
mm.
Maria Cecilie Kjeldsen
Tue, 18 Dec 2018 14:09:03 +0000
DEP Sundheds- og Ældreministeriet
Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen
DSRs høringssvar vedr. lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
Kære Nina
Hermed Dansk Sygeplejeråds høringssvar vedr.
Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og
koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske
patienter på privathospitaler,
m.v.)
Venlig hilsen
Maria Cecilie Kjeldsen
Konsulent
Politik og analyse
[email protected]
+45 4695 4217
+45 2349 9947
Sankt Annæ Plads 30,
1250 København K
+45 3315 1555
[email protected]
www.dsr.dk
Facebook
DSR støtter
Julemærkefonden
Se hvad pengene går til.
23
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0018.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Att:
[email protected]
med kopi til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
Den 17. december 2018
Ref.: MAK/JDS
Sagsnr.:
Dansk Sygeplejeråd
Dansk Sygeplejeråds høringssvar vedr. forslag til lov om ændring
af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven,
og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og
koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde,
ambulant behandling af retspsykiatriske patienter på privathospita-
ler, m.v.)
Dansk Sygeplejeråd vil gerne takke for muligheden for at afgive hørings-
svar og har følgende bemærkninger:
Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner
Dansk Sygeplejeråd er positiv over for forslaget om, at der med lov-
forslaget fremover skal udarbejdes udskrivningsaftaler og koordinations-
planer, der bl.a. skal erstatte brugen af tvungen opfølgning, som har vist
sig at have begrænset effekt.
Vi håber, at det kan bidrage til at skabe større sammenhæng mellem
sektorerne og anbefaler at man bl.a. lader sig inspirere af de gode erfa-
ringer der er med brugen af socialsygeplejersker på flere hospitaler i so-
matikken. Dansk Sygeplejeråd mener ligeledes, at det ligeledes er vigtigt
at indtænke inddragelse af de pårørende både under og efter udskriv-
ning.
Positivt at patienter tilbydes straksbehandling for akutte abstinenser
Dansk Sygeplejeråd bakker op om, at det nu præciseres i lovgivningen,
at patienter med behandlingskrævende akutte abstinenser straks skal til-
bydes abstinensbehandling, indtil den egentlige misbrugsbehandling kan
iværksættes.
Vedr. forslaget om kropscannere og hunde
Dansk Sygeplejeråd finder det positivt, at forslaget om brugen af narko-
hunde udelukkende kan foregå på hospitalets udearealer og ikke vil
blive anvendt på selve hospitalet.
Dansk Sygeplejeråd mener, at det er afgørende at misbrugsbehandling
iværksættes som en del af en helhedsorienteret behandling
derfor vil
Sankt Annæ Plads 30
DK-1250 København K
mandag-torsdag 9.00-16.00
fredag 9.00-15.00
Tlf: +45 33 15 15 55
Fax: +45 33 15 24 55
www.dsr.dk
[email protected]
24
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0019.png
vi også gerne understrege, at brugen af hunde, kropsscannere mm al-
drig må blive den eneste løsning på de misbrugsproblemer der er i psy-
kiatrien. På Afdeling M på Psykiatrisk Center Sct. Hans er der ikke noget
krav om stoffrihed. Her arbejder man med en tankegang om, at krav om
fuldstændig stoffrihed ikke er foreneligt med relationel og succesfuld be-
handling. Afdelingen har stort set ingen tvangsbehandlinger.
Samtidig er vi bekymrede for, at fund af rusmiddelbesiddelse bliver ud-
skrivningsgrund for den rusmiddelafhængige patient, og at patienterne
dermed ender med at blive udskrevet for det problem, som de hen-
vendte sig for at få hjælp til.
Dansk Sygeplejeråd opfordrer ligeledes til, at der udarbejdes retningslin-
jer der beskriver hvem der skal anvende disse redskaber, hvilke kompe-
tencer der bør være til stede samt hvilke etiske overvejelser der bør
ligge til grund for brugen af narkohunde, kropsscannere mm., herunder
behandlingsrelationen mellem professionel og patient.
Vedr. ambulant behandling af retspsykiatriske patienter på privat-
hospitaler m.v.
Men lovforslaget ønsker man at åbne op for, at private institutioner kan
varetage den ambulante behandling af retspsykiatriske patienter og der-
med frigøre plads på de almindelige retspsykiatriske afdelinger. Dansk
Sygeplejeråd mener, at der bør afsættes flere ressourcer til at løfte de
kapacitetsudfordringer der er i retspsykiatrien frem for at udlicitere opga-
ven til private institutioner.
Med venlig hilsen
Grete Christensen
Formand
Side 2 af 2
25
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
-------------------------------------------------------------
E-posten er afsendt
: Tue Dec 18 15:09:03 CET 2018
E-posten er modtaget
: Tue Dec 18 15:09:06 CET 2018
E-posten er kontrolleret
: Tue Dec 18 15:09:11 CET 2018
-------------------------------------------------------------
E-posten var signeret.
Signaturstatus : Gyldig
Signeringscertifikat subject
: serialNumber=CVR:54928815-
UID:96263941+CN=DANSK SYGEPLEJERÅD - Dansk Sygeplejeråd,O=DANSK SYGEPLEJERÅD //
CVR:54928815,C=DK
Signeringscertifikat issuer
: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK
Signeringscertifikat serienummer : 1461464672
-------------------------------------------------------------
E-posten var krypteret.
Krypteringscertifikat subject
: serialNumber=CVR:12188668-
UID:1197449505878+CN=Sundheds- og Ældreministeriet - Ministeriet for
Sund,O=Sundheds- og Ældreministeriet // CVR:12188668,C=DK
Krypteringscertifikat issuer
: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK
Krypteringscertifikat serienummer : 1460260598
-------------------------------------------------------------
26
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0021.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Kathrine Gaardsted Nielsen
Tue, 18 Dec 2018 13:47:03 +0000
DEP Sundheds- og Ældreministeriet
Nina Fjord Fromberg;[email protected].
Høringssvar
Jeg fremsender hermed Danske Fysioterapeuters høringssvar til forslag om ændring af lov om anvendelse
af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love.
Med venlig hilsen
Kathrine Gaardsted Nielsen
Politisk konsulent
__________________________________
Danske Fysioterapeuter
Holmbladsgade 70 · 2300 København S
Tlf: 3073 4859 ·
[email protected]
·
fysio.dk
__________________________________
27
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0022.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Høring vedr. forslag til ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien og forskellige andre love
Sundheds- og Ældreministeriet har den 19. november 2018 sendt forslag om ændring
af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og forskellige andre love i høring. Danske
Fysioterapeuter takker for høringsmuligheden.
Vores høringssvar relaterer sig primært til § 13 a vedrørende udskrivningsaftaler og
koordinationsplaner.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at formålet med lovændringen er, at
øge omfanget af hhv. udskrivningsaftaler og koordinationsplaner for at skabe en
mere helhedsorienteret behandling gennem bedre koordineringen af
behandlingstilbuddene til psykiatriske patienter. Danske Fysioterapeuter vil gerne
rose dette formål.
Samtidig vil vi gøre opmærksom på, at det tilbage i januar 2015 blev præciseret, at
alle patienter der udskrives fra en psykiatrisk afdeling har ret til en
genoptræningsplan, såfremt de har et lægefagligt begrundet behov
1
. Der eksisterer
således endnu et værktøj - udover udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, som
kan bidrage til at skabe sammenhæng mellem kommunernes og regionernes tilbud
og skabe bedre rehabilitering for mennesker med en psykiatrisk sygdom.
Det er imidlertid Danske Fysioterapeuters erfaring, at der i praksis ikke skrives
genoptræningsplaner til alle de psykiatriske patienter, som har behov for det. Vi vil
derfor opfordre til, at genoptræningsplaner medtænkes i nærværende arbejde med
at skabe bedre sammenhæng i psykiatrien, således at alle relevante værktøjer
fremadrettet benyttes i tilstrækkelig omfang.
Danske Fysioterapeuter står naturligvis til rådighed for uddybning af vores
høringssvar.
Med venlig hilsen
Dato:
18-12-2018
Email:
[email protected]
Tlf. direkte:
33414659
Tina Lambrecht
Formand
1
Se ”Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner”
28
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
-------------------------------------------------------------
E-posten er afsendt
: Tue Dec 18 14:47:03 CET 2018
E-posten er modtaget
: Tue Dec 18 14:47:05 CET 2018
E-posten er kontrolleret
: Tue Dec 18 14:47:08 CET 2018
-------------------------------------------------------------
E-posten var signeret.
Signaturstatus : Gyldig
Signeringscertifikat subject
: serialNumber=CVR:59167111-
UID:24595923+CN=DANSKE FYSIOTERAPEUTER - FysioDanskeFysio,O=DANSKE
FYSIOTERAPEUTER // CVR:59167111,C=DK
Signeringscertifikat issuer
: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK
Signeringscertifikat serienummer : 1466279306
-------------------------------------------------------------
E-posten var krypteret.
Krypteringscertifikat subject
: serialNumber=CVR:12188668-
UID:1197449505878+CN=Sundheds- og Ældreministeriet - Ministeriet for
Sund,O=Sundheds- og Ældreministeriet // CVR:12188668,C=DK
Krypteringscertifikat issuer
: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK
Krypteringscertifikat serienummer : 1460260598
-------------------------------------------------------------
29
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0024.png
From:
Johanne Kure
Sent:
Tue, 18 Dec 2018 13:32:19 +0000
To:
DEP Sundheds- og Ældreministeriet
Cc:
Katrine Ring;Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen
Subject:
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskellige andre love
Hej,
Hermed Danske Patienters høringssvar ang. forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang
i psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og
koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af
retspsykiatriske patienter på privathospitaler, m.v.)
Bedste hilsner
Johanne Kure
Sundhedspolitisk konsulent
Danske Patienter & ViBIS
Kompagnistræde 22, 1.
1208 København K
Mobil: 60701909
E-mail:
[email protected]
Web: www.danskepatienter.dk og www.vibis.dk
------------------------------------------------------------------
Følg Danske Patienter på
Facebook
og
LinkedIn
30
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0025.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
E-mail:
[email protected];
cc
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af
tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskellige andre love
(Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, anvendelse
af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af
retspsykiatriske patienter på privathospitaler, m.v.)
Danske Patienter takker for muligheden for at kommentere på det
fremsendte materiale. Vi har følgende kommentarer:
Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner
Danske Patienter støtter forslaget om at udvide ordningen med
udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, så de gøres obligatoriske for
patienter, som modtager støtte efter kapitel V i lov om social service. Vi
kunne dog godt ønske en præcisering af, hvem der er tovholder og
ansvarlig for opfølgning på den plan, der bliver udarbejdet. Hvis
ansvarsfordelingen ikke er klart defineret, ser vi en risiko for, at ansvaret
ender hos patienten selv eller hos patientens pårørende, hvilket ikke er
optimalt.
Det beskrives i høringsmaterialet, at pårørende har stor betydning for
mennesker med psykiske lidelser, og at pårørende kan udgøre en stor
ressource i patientens forløb. Danske Patienter er som bekendt enig i den
betragtning
og derfor undrer vi os over, at der udelukkende lægges op
til, at de pårørende skal
orienteres
om planen (jf. side 11). Pårørende
ligger ofte inde med omfattende og vigtig viden om patienten og dennes
hverdag og ressourcer, ligesom de pårørende i mange tilfælde kommer til
at spille en vigtig rolle i forhold til koordinering og overholdelse af aftaler
mm. efter udskrivning. Mange pårørende vil også have behov for generel
viden og for at blive oplært i konkrete redskaber til håndtering af
sygdommen, før de kan være den ressource, der bliver lagt op til, at de
skal være. Derfor bør de pårørende, selvfølgelig på patientens samtykke,
så vidt muligt
og i det omfang, de selv ønsker det
være med til at
tilrettelægge den efterfølgende indsats.
Dato:
18. december 2018
Danske Patienter
Kompagnistræde 22, 1. sal
1208 København K
Tlf.: 33 41 47 60
www.danskepatienter.dk
E-mail:
[email protected]
Cvr-nr: 31812976
Side 1/3
Danske Patienter er paraply for patientforeningerne i Danmark. Danske Patienter har 22 medlemsforeninger, der repræsenterer 84 patientforeninger og 880.000
medlemmer: Alzheimerforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn Foreningen, Dansk Fibromyalgi-Forening, Diabetesforeningen,
Epilepsiforeningen, Gigtforeningen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS),
Lungeforeningen, Muskelsvindfonden, Nyreforeningen, Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, Polioforeningen, Psoriasisforeningen, Scleroseforeningen,
Sjældne Diagnoser og UlykkesPatientForeningen.
31
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0026.png
I forlængelse heraf vil vi opfordre til, at der gøres en systematisk indsats
for at afdække de pårørendes ressourcer i forhold til at kunne støtte
patienten
således at pårørende hverken pålægges et større eller mindre
ansvar end de magter i patientens forløb
og at afdække hvilke behov de
pårørende selv har for støtte, så de ikke oplever negative konsekvenser af
at være pårørende. Pårørendes støtte har stor betydning for patientens
behandlingsresultater, og støtte fra systemet i forhold til den pårørendes
egne behov kan have forebyggende virkning, bl.a. i forhold til udvikling af
sygdom hos den pårørende selv. Derfor er der stort potentiale i at
inddrage pårørende i højere grad end der er lagt op til i høringsmaterialet.
Side 2/3
Brug af kropsscannere og narkohunde
Danske Patienter er bekymrede over forslaget om at tillade brug af
kropsscannere og narkohunde i psykiatrien. Vi finder det unødigt
indgribende at indføre den slags kontrolinstanser, og vi tvivler på, at det er
de rigtige instrumenter at anvende, hvis målet er at fremme tilliden og
trygheden patient og personale imellem.
Psykiatrien har brug for et generelt kvalitetsløft, så der er mulighed for at
arbejde tværfagligt og gennemgribende med de tungeste patienter, som
med det foreliggende forslag vil blive udsat for mere kontrol og mistillid. Vi
opfordrer derfor til, at man i stedet kigger mod steder i psykiatrien, hvor
recovery, værdighed og tryghed i behandlingen står centralt, for
inspiration til behandlingsindsatserne og -stederne.
Psykiatriske færdigbehandlingsdage og ambulant behandling af
retspsykiatriske patienter
Vi vil gerne påpege vigtigheden af, at der er den rette kapacitet og de rette
kompetencer til at varetage behandlingen af de svære psykiatriske
patienter. Det er især set i relation til forslaget om at øge kommunernes
incitament for tidligere hjemtagelse af færdigbehandlede psykiatriske
patienter og forslaget om at lade regionerne indgå aftaler med private
behandlingsinstitutioner som led i den ambulante behandling af
retspsykiatriske patienter.
Kapacitet i kommunerne er ikke naturligt sikret med et økonomisk
incitament om hjemtagning. Selvom man med trappemodellen har forsøgt
at tage hensyn til, at det kan tage tid at finde det rette tilbud de
komplekse patienter, kan vi være bekymrede for, at patienter udskrives til
forkerte tilbud, fordi der ikke er ledige pladser på de kommunale
indsatser, der fagligt set giver bedst mening i det enkelte tilfælde.
32
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0027.png
Endelig vil vi opfordre til, at man
for at sikre de rette kompetencer i de
private tilbud, som kan indgås aftale med jf. forslagets § 2
fastlægger
nogle kvalitetskriterier, som skal opfyldes forud for indgåelse af sådanne
aftaler.
Side 3/3
Med venlig hilsen
Morten Freil
Direktør
33
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0028.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Ida Agnete Dalsjö
Wed, 19 Dec 2018 15:19:45 +0000
DEP Sundheds- og Ældreministeriet
Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen
Danske Regioners høringssvar om ændring af lov om tvang i psykiatrien
Til Sundheds- og Ældreministeriet
Vedhæftet Danske Regioners høringssvar om ændring af lov om tvang i psykiatrien mv.
Venlig hilsen
Ida Agnete Dalsjö
Konsulent
Ledelsessekretariatet
Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
T
35 298368
M
25344040
34
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0029.png
[email protected]
19-12-2018
EMN-2018-02870
1248601
Katrine Stokholm
Høringssvar vedr. lov om ændring af anvendelse af tvang i
psykiatrien mv., sundhedsloven og forskellige andre love
Danske Regioner har haft ovenstående forslag til lov om ændring i høring.
Lovforslaget udmønter initiativer
fra Regeringens psykiatrihandlingsplan ”Vi
løfter i fællesskab” fra
8, der indeholder en række nye initiativer fordelt på
seks indsatsområder for at give en styrket og sammenhængende behandling af
mennesker med psykiske lidelser og opprioritere den indsats, der ligger før og
efter en eventuel indlæggelse i psykiatrien. De seks indsatsområder er:
- at udvide omfanget af indgåelse af udskrivningsaftaler og
koordinationsplaner,
- at afskaffe ordningen om tvungen opfølgning,
- at tilvejebringe en hjemmel til anvendelse af kropsscannere og
narkohunde,
- at tilvejebringe en hjemmel til private psykiatriske hospitalers
varetagelse af den daglige behandling af patienter med en ambulant
behandlingsdom,
- at implementere en statslig færdigbehandlingstakst i psykiatrien
- at sikre straksbehandling af akutte abstinenser.
Danske Regioners høringssvar fremsendes med forbehold for drøftelse og
godkendelse i Danske Regioners bestyrelse den 7. februar 2019. Der tages
forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget.
Der henvises i øvrigt til regionernes høringssvar i forhold til tekstnære
bemærkninger.
Udvide omfanget af indgåelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner.
Danske Regioner støtter en mere helhedsorienteret behandling af borgerne,
der skaber bedre sammenhæng for borgeren i behandlingsforløb på tværs af
sektorer. Mennesker med svær psykisk sygdom har ofte langvarige
35
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
[email protected]
REGIONER.DK
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
behandlingsforløb. Dette stiller høje krav til samarbejde og høj kvalitet på tværs
af sektorer.
I gældende ret er udskrivningsaftaler baseret på patientens frivillige medvirken,
mens der udarbejdes en koordinationsplan for patienter, der ikke ønsker at
medvirke. Med lovforslaget stilles forslag om, at overlægen bliver ansvarlig for
at indgå udskrivningsaftaler eller koordinationsplaner for patienter over 18 år,
der som følge af nedsat psykisk funktionsevne modtager støtte efter afsnit V i
serviceloven. Endvidere foreslås det, at der for øvrige patienter kan indgås
tilsvarende aftaler, hvis overlægen vurderer, at patienten ikke selv vil søge den
nødvendige behandling eller sociale tilbud. Samlet forventes dette at berøre
knap 7000 patienter årligt. Danske Regioner støtter dette forslag.
I forhold til patienternes selvbestemmelse er der behov for ensretning mellem
somatikken og psykiatrien. I det forslag om ændring af sundhedsloven (bedre
digitalt samarbejde), der er fremsat i Folketinget 13. december 2018 er
princippet, at patienterne får klarere muligheder end hidtil for at frabede sig
datadeling i forbindelse med aktuel behandling. Det gælder også selvom
resultatet er, at patienten får ringere eller ingen behandling. Danske Regioner
støtter dette princip for borgernes selvbestemmelse, og at dette princip skal
udfoldes nærmere i forhold til aktuel behandling i psykiatrien.
Danske Regioner understreger, at tværsektorielle aftaler og planer skal
understøttes af et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag om datadelingen på tværs
af sektorer og relevant lovgivning. Hvis regioner og kommuner skal kunne
videregive oplysninger til hinanden uden patientens samtykke, skal der være et
klart hjemmelsgrundlag hertil. Heri skal rækkevidden af borgerens
selvbestemmelse præciseres, herunder muligheden for at indhente eller
videregive oplysninger uden patientens samtykke. Dette er i særlig grad
nødvendigt, når området reguleres af flere love, hvilket netop er tilfældet i
forhold til udskrivningsaftaler og koordinationsplaner.
Det kan være ressourcekrævende at anmode kommunen om at videregive
oplysningerne. Endvidere kan det forsinke udskrivelsen, hvis de relevante
kommunale repræsentanter ikke kan afsætte tid og ressourcer til at mødes om
udarbejdelsen af den konkrete plan eller aftale.
Det digitalt understøttede samarbejde om borgere med svær psykisk sygdom
er ikke udviklet på samme måde som i somatikken. Danske Regioner finder
generelt, at der er behov for at styrke og intensivere digitaliseringen på
socialområdet.
36
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Afskaffelse af ordningen om tvungen opfølgning efter udskrivning
Alvorligt psykisk syge, som er svære at fastholde i medicinsk behandling, har
som forsøgsordning kunnet få tvungen opfølgning siden 2010. Med lovforslaget
foreslås ordningen afskaffet. Danske Regioner finder, at ordningen om tvungen
opfølgning skal bevares, da den er et godt redskab i forhold til den lille gruppe
relevante patienter. Der er derfor behov for fortsat at have hjemmel til at kunne
fastholde disse patienters kontakt til muligheden for at give dem behandling.
Dette understøtter, at patienterne opnår psykisk stabilitet. Dermed kan Danske
Regioner ikke støtte forslaget om at ophæve ordningen om tvungen opfølgning.
Bestemmelsen bør som hidtil kun bruges, når en række kriterier er opfyldt.
Dette afgrænser patientgruppen, så kun 126 personer i alt været berørt af
ordningen. Det lave antal patienter skal dog ikke begrunde et ophør af
ordningen, men understreger blot, at kriterierne er med til at afgrænse
målgruppen til de relevante patienter. Regionernes oplevelse er endvidere, at
muligheden i stigende grad bliver brugt, og derfor synes ordningen mere
relevant nu, end da den blev indført. Danske Regioner er derfor ikke enig med
Sundhedsstyrelsen i, at ordningen ikke har haft effekt.
Hvis ordningen falder bort, er der sandsynligt at patienter i denne gruppe helt
står uden kontakt til psykiatrien. Dermed er der risiko for, at patienterne bliver
til fare for sig selv eller andre. I sidste ende er der risiko for, at patienterne skal
genindlægges, i visse tilfælde med tvang.
Patienter, der får tvungen opfølgning, får allerede i dag udarbejdet
udskrivningsaftaler og koordinationsplaner. Derfor vil en øget brug af disse
aftaler og planer ikke blive et nyt redskab i at hjælpe denne snævre gruppe
patienter. Bortfald af ordningen vil således betyde, at personalet mister det
redskab, der hidtil har fastholdt disse borgeres kontakt med sundhedsvæsenet,
uden at der sættes noget nyt i stedet.
Brug af kropsscannere på afdelingerne og narkohunde på udearealer
Med lovforslaget foreslås der hjemmel til, at der uden retskendelse skal kunne
bruges kropskannere ved mistanke om, at patienter eller andre medbringer
rusmidler, medikamenter eller farlige genstande til den psykiatriske afdeling.
Endvidere foreslås der hjemmel til, at det bliver muligt at bruge narkohunde på
afdelingernes udearealer ved mistanke om rusmidler. Bestemmelsen skal
supplere den eksisterende hjemmel til, at overlægen kan beslutte at åbne og
kontrollere patientens post, at undersøge stuen og ejendele, samt at
kropsvisitere patienten ved mistanke om medikamenter, rusmidler eller farlige
genstande på en psykiatrisk afdeling.
37
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Danske Regioner støtter de to forslag om brug af kropsscannere og narkohunde
på psykiatriske afdelinger. Det er dog væsentligt, at kravet om mistanke ikke er
unødigt afgrænsende i forhold til brug af kropscannere, da der i visse afdelinger
kan være behov for hjemmel til generelt at undersøge patienterne og
besøgende nærmere. Brug af kropsscannere vil generelt være mere
hensigtsmæssigt end kropsvisitering, da det opleves som mindre indgribende
for patienten. Endvidere er kropsscannere i dag en udbredt sikkerheds-
foranstaltning i lufthavne mv., så borgerne er ikke længere fremmede over for
dem.
I forhold til narkohunde finder Danske Regioner, at det også skal være muligt
at bruge disse inde i bygningerne og ikke alene på udearealerne.
Hjemmel til private psykiatriske hospitalers varetagelse af den daglige
behandling af patienter med en ambulant behandlingsdom
På baggrund af stigningen i antallet af patienter med psykiske lidelser foreslås
det, at regionerne får hjemmel i lov om retspsykiatrisk behandling til at indgå
aftale med private institutioner til at behandle retspsykiatriske patienter med
en dom til ambulant behandling. Bestemmelsen vedrører ikke retspsykiatriske
patienter med dom til anbringelse eller behandling.
Den relevante patientgruppe med dom til ambulant behandling optager kun
begrænset kapacitet i psykiatrien. Forslaget vil dermed formentlig ikke få en
væsentlig effekt i forhold til at udvide kapaciteten til andre patienter.
Danske Regioner finder dog, at forslaget kan medføre en unødig skævvridning,
så de komplekse patienter behandles i regionerne og de lettere patienter i
private institutioner. Det er afgørende, at ordningen ikke kommer til at betyde,
at de private institutioner kun tager de lette opgaver, og sender borgerne til
behandling i regionen, hvis opgaven bliver vanskelig.
Implementering af en statslig færdigbehandlingstakst i psykiatrien
Danske Regioner finder det yderst uhensigtsmæssigt, at der foreslås en særlig
bestemmelse for takster for psykiatriske patienter i sundhedsloven, hvor
bopælskommunen kan opkræve betaling pr. sengedag for sygehusbehandling.
Betalingen vil maksimalt kunne udgøre 1.976 kr. (2016-niveau) pr. sengedag fra
og med syvende sengedag til og med 13. sengedag. Fra og med den 14.
sengedag er taksten 3.952. kr. (2016-niveau). Takstmodellen adskiller sig fra det
somatiske område, hvor kommunernes takst fordobles fra første til anden
indlæggelsesdag, og tredobles fra tredje indlæggelsesdag.
Danske Regioner ønsker en fælles takstmodel for det somatiske og det
psykiatriske område. Ved en justering af færdighedsbehandlingstaksten skal
38
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0033.png
psykiatrien ligestilles med somatikken, også i forhold til incitamenterne til at
hjemtage patienterne.
Straksbehandling af akutte abstinenser
Danske Regioner støtter bedre muligheder for at kunne igangsætte
straksbehandlinger af akutte abstinenser hos personer med stofmisbrug. I dag
er det kun læger, der er ansat ved et misbrugstilbud, der må ordinere
afhængighedsskabende lægemidler. Andre læger kan foretage enkeltstående
ordinationer som led i abstinensbehandling. Imidlertid er der behov for at
understøtte, at læger bliver bedre til at igangsætte relevant abstinens-
behandling, indtil en egentlig stofmisbrugsbehandling kan sættes i gang.
Danske Regioner støtter derfor, at der indsættes en hjemmel til straks-
ordination i autorisationsloven med behandlingskrævende akutte abstinenser.
Endvidere støtter Danske Regioner, at sygehusansatte læger også får hjemmel
til at foretage lægelig stofmisbrugsbehandling.
Venlig hilsen
Stephanie Lose
Ulla Astman
39
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0034.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Pernille Ørum Walther
Tue, 18 Dec 2018 12:44:38 +0000
DEP Sundheds- og Ældreministeriet
Katrine Ring;Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen;[email protected]
Høringssvar - Datatilsynet
Til Sunds- og Ældreministeriet
Cc.: Justitsministeriets Lovafdeling
Vedlagt er høringssvar fra Datatilsynet vedr. Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og
koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske
patienter på privathospitaler, m.v.).
Der henvises til ministeriets sagsnr. 1806472.
Med venlig hilsen
Pernille Ørum Walther
Fuldmægtig, cand.jur.
D
ATATILSYNET
Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K
Tlf.: +45 3319 3200
E-mail: [email protected]
,
Internet: www.datatilsynet.dk
40
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0035.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Sendt til:
Cc:
[email protected]; [email protected]
og
[email protected]
[email protected]
18. december 2018
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail dt@datatilsy-
net.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2018-11-0156
Dok.nr. 52725
Sagsbehandler
Pernille Walther
Vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af
tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskellige andre love (Udar-
bejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, anvendelse af
kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske
patienter på privathospitaler mv.)
Ved brev af 19. november 2018 har Sundheds- og Ældreministeriet anmodet
om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til
lovforslag.
Indledningsvis kan Datatilsynet oplyse, at databeskyttelsesforordningen
1
ifølge dennes artikel 2, stk. 1, finder anvendelse på behandling af
personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk
databehandling,
og
anden
ikke-automatisk
behandling
af
personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
Datatilsynet har følgende bemærkninger til udkastet til lovforslag:
1. Ændring af psykiatrilovens § 13 a
Sundheds- og Ældreministeriet foreslår følgende ændring af psykiatrilovens §
13 a, stk. 1 og 2:
13 a.
Overlægen har ansvaret for, at der for patienter, som modtager støtte i henhold til
afsnit V i lov om social service som følge af nedsat psykisk funktionsevne, efter
udskrivning indgås en udskrivningsaftale mellem patienten og den psykiatriske afdeling
samt de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. om de
behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten.
Stk. 2.
Hvis en patient, der ikke er omfattet af stk. 1, må antages ikke selv at ville søge den
behandling eller de sociale tilbud, der er nødvendige for patientens helbred, har overlægen
ansvaret for, at der efter udskrivning indgås en udskrivningsaftale mellem patienten og
den psykiatriske afdeling samt de relevante myndigheder, privatpraktiserende
sundhedspersoner m.fl. om de behandlingsmæssige og sociale tilbud.”
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databe-
skyttelse).
41
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2
Sundheds- og Ældreministeriet ønsker med de foreslåede ændringer af psykia-
trilovens § 13 a, at øge antallet af udskrivningsaftaler eller koordinationspla-
ner i forbindelse med udskrivning af psykiatriske patienter.
Det fremgår af de generelle lovbemærkninger, at udskrivningsaftalerne som
minimum indeholder bl.a. oplysninger om diagnoser, plan for den påtænkte
behandling og sociale foranstaltninger. Udskrivningsaftalen indgås mellem
patienten og den psykiatriske afdeling samt de øvrige relevante myndigheder,
privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. Der stilles samme indholdsmæs-
sige krav til en koordinationsplan, som indgås uden patientens medvirken,
som til en udskrivningsaftale, der indgås med patientens medvirken. Der til-
sigtes ikke med lovforslaget ændringer i udskrivningsaftalerne og koordina-
tionsplanernes indhold eller form.
Det følger af psykiatrilovens § 13 c, at der kan udveksles oplysninger om en
patients rent private forhold mellem den psykiatriske afdeling og andre myn-
digheder, privatpraktiserede sundhedspersoner m.fl., hvis det må anses for
nødvendig af hensyn til indgåelse af og tilsyn med overholdelse af en udskriv-
ningsaftale eller koordinationsplan.
Datatilsynet bemærker, at enhver behandling af personoplysninger omfattet af
databeskyttelsesreglerne forudsætter, at behandlingsreglerne i databeskyttel-
sesforordningen, databeskyttelsesloven eller særregler fastsat inden for ram-
merne af databeskyttelsesforordningen iagttages. Endvidere skal de grundlæg-
gende behandlingsprincipper i databeskyttelsesforordningens artikel 5 iagtta-
ges.
Sundheds- og Ældreministeriet ses ikke i udkastet til lovbemærkningerne at
behandle forholdet til databeskyttelsesretten.
Datatilsynet skal på den baggrund opfordre Sundheds- og Ældreministeriet til
i lovbemærkningerne at forholde sig til behandlingsgrundlaget efter databe-
skyttelsesforordningen og/eller databeskyttelsesloven, for så vidt angår den
behandling af personoplysninger, herunder helbredsoplysninger, der sker i
tilknytning til udskrivningsaftaler og koordinationsaftaler. Det gælder både i
forhold til registrering af oplysningerne og videregivelse til andre myndighe-
der og privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl.
For så vidt angår de grundlæggende principper i databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 5, skal Datatilsynet i forhold til indholdet i udskrivningsaftalerne
og koordinationsplanerne særligt henlede opmærksomheden på bestemmel-
sens stk. 1, litra c, hvorefter personoplysninger skal være tilstrækkelige, rele-
vante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil
de behandles (princippet om dataminimering).
2. Anvendelse af kropsscannere
Med lovforslaget vil der i psykiatrilovens § 19 a, stk. 6, blive skabt mulighed
for at anvende kropscannere i forbindelse med undersøgelse af patienter eller
42
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
3
andre, der søger adgang til psykiatriske afdelinger med henblik på finde medi-
kamenter, rusmidler eller farlige genstande.
I den foreslåede bestemmelses stk. 7 bemyndiges sundhedsministeren til at
fastætte nærmere regler om anvendelse af kropsscannere. Bemyndigelsen har
bl.a. til formål at give sundhedsministeren mulighed for at fastætte regler om
behandlingen af de indsamlede oplysninger, f.eks. i forhold til registrering og
opbevaring.
Datatilsynet bemærker, at databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-
ven skal iagttages ved behandling af personoplysninger, herunder de grund-
læggende behandlingsprincipper, behandlingsreglerne, reglerne om de regi-
streredes rettigheder og reglerne for behandlingssikkerhed.
Datatilsynet skal for god ordens skyld bemærke, at tilsynet forventer at blive
hørt forud for udstedelse af en eventuel bekendtgørelse, som indebærer be-
handling af personoplysninger, jf. databeskyttelseslovens § 28.
3. Aftale med private institutioner om behandlingen af retspsykiatriske
patienter med en ambulant behandlingsdom
Med den foreslåede ændring af § 1 i lov om retspsykiatrisk behandling m.v.
vil der blive skabt hjemmel til, at regionerne kan indgå overenskomst med
eller på anden måde benytte private institutioner som led i varetagelsen af
behandlingen af visse retspsykiatriske patienter.
Videre foreslås indsat en bestemmelse i § 1, stk. 3, hvorefter sundhedsmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om regionernes benyttelse af institutioner
som nævnt i stk. 2.
Ifølge de generelle lovbemærkninger svarer den foreslåede ændring til sund-
hedslovens § 75, stk. 2. Regionerne får således samme mulighed for at an-
vende private institutioner, som på det øvrige sundhedsområde.
Datatilsynet skal understrege, at regionerne i forbindelse med indgåelse af
overenskomster skal tage højde for de databeskyttelsesretlige regler for så vidt
angår den behandling af personoplysninger, som følger af overenskomsten.
Tilsvarende hvis regionerne på anden måde benytter private institutioner ved
behandlingen af retspsykiatriske patienter, skal behandlingen af personoplys-
ninger ske inden for rammerne af databeskyttelsesretten.
For så vidt angår den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse skal Datatilsynet
ligeledes som ovenfor i afsnit 2 henvise til pligten til at indhente tilsynets ud-
talelse efter databeskyttelseslovens § 28.
Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Pernille Walther
43
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0038.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Mette Schultz
Tue, 18 Dec 2018 13:48:21 -0300
DEP Sundheds- og Ældreministeriet
Katrine Ring;Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen
Vs: Høring af lovforslag - frist den 18. december 2018 (Nanoq - ID nr.: 9643701)
Kære Sundheds- og Ældreministeriet,
I denne mail er vedhæftet Departementet for Sundheds høringssvar til nedennævnte udkast til forslag til lov.
Inussiarnersumik Inuulluaqqusillunga -
Med venlig hilsen - Best regards
Mette Schultz
Inatsisileritooq - Jurist - Legal Officer
Peqqissutsimut Naalakkersusisoqarfik -
Departementet for Sundhed - Ministry of Health
P.O. Box 1130. 3900 Nuuk
Oq./Tel.: +299 34 66 77
[email protected]
www.naalakkersuisut.gl
1-DEP Erhvervs- og Vækstministeriets officielle postkasse ([email protected]), Rigspolitiet
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Rigsadvokaten
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
Lægemiddelstyrelsen DKMA ([email protected]), Institut for Menneskerettigheder
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Statsministeriet
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
Formandens Departement ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Det Etiske Råd kontakt ([email protected]), DKetik
Institutionspostkasse ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Finansministeriet
([email protected]), BM Postkasse ([email protected]), 1 - KFST Officiel hovedpostkasse ([email protected]),
'[email protected]' ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected])
Cc:
DEP Alle ministersekretærer ([email protected]), Katrine Ring ([email protected]), Sabine
Godsvig Laursen ([email protected])
Fra:
Nina Fjord Fromberg ([email protected])
Titel:
Høring af lovforslag - frist den 18. december 2018
Sendt
19-11-2018 12:42:45
:
Til:
Hermed fremsendes vedhæftet høringsbrev og udkast til forslag om ændring af lov om anvendelse
af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af
udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde,
ambulant behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler, m.v.).
44
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0039.png
Lovforslaget er dags dato sendt i offentlig høring med frist senest tirsdag den 18. december 2018
kl. 12.00.
Eventuelle bemærkninger bedes senest denne dato sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected], [email protected]
og
[email protected].
Med venlig hilsen
Nina Fjord Fromberg
Specialkonsulent, Sundhedsjura og Psykiatri
Direkte tlf.: 72 26 95 91
Mobil: 30 61 18 32
Mail:
[email protected]
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 7226 9000
Fax 7226 9001
www.sum.dk
45
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0040.png
46
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0041.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Ulla Hybel
Wed, 12 Dec 2018 14:26:01 +0100
DEP Sundheds- og Ældreministeriet
Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen
Det Etiske Råds høringssvar
Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v,
sundhedsloven, og forskellige andre love (udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner,
anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske patienter på
privathospitaler m.v.)
Hermed fremsendes rådets høringssvar.
Med venlig hilsen
Ulla Hybel
Chefkonsulent og projektleder
Cand.jur., ph.d.
Fællessekretariatet
Det Etiske Råd og
National Videnskabsetisk Komité
Ørestads Boulevard 5
Bygning 37K, st.
2300 København S
M: +45 72 21 68 66
[email protected]
www.etiskraad.dk
www.nvk.dk
47
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0042.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
[email protected]
Kopi til [email protected] og [email protected]
Dato:
12. december 2018
Sagsnr.:
1809880
Dok.nr.:
770810
Sagsbeh.:
UH.DKETIK
Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love
(Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner,
anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant
behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler, m.v.)
Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Rådets
bemærkninger fremgår af det følgende.
Tvungen opfølgning, udskrivningsaftaler og koordinationsplaner
Det Etiske Råd noterer sig, at ordningen med tvungen opfølgning ophører, og at
indgåelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner opprioriteres i forhold til
de grupper af patienter med psykisk sygdom, som oplever særlige udfordringer
på baggrund af nedsat psykisk funktionsevne. Rådet bifalder disse tiltag.
Kropsscannere
I forhold til forslaget om hjemmel til, at der på alle psykiatriske afdelinger kan
anvendes kropsscannere ved mistanke om, at der medbringes medikamenter,
rusmidler eller farlige genstande på afdelingerne, er rådet usikker på, om dette
er hensigtsmæssigt. Det er et dilemma.
På den ene side er det af stor vigtighed, at disse ting ikke kommer ind på de
psykiatriske afdelinger, og sådanne tiltag vil måske have en vis effekt herpå.
Omvendt kan det give en øget stigmatisering omkring de psykiatriske afdelinger,
og for nogle pårørende vil det antagelig opleves grænseoverskridende at skulle
gennem en kropsscanner ved besøg på afdelingen.
Det er rådets opfattelse, at særligt relationen til de pårørende er af stor
betydning for en patient med psykisk sygdom, men desværre ses ofte at de
pårørende ikke magter at blive ved med at holde kontakten. Rådet ser en vis
risiko for, at denne sårbare relation yderligere belastes, hvis de pårørende også
skal gennem en kropsscanning ved besøg på afdelingen. Rådet mener på den
Det Etiske Råd
Ørestads Boulevard 5
Bygning 37K, st.
2300 København S
M:
[email protected]
W:
www.etiskraad.dk
Side
1 / 4
48
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0043.png
baggrund, at der forud for en beslutning om kropsscanning af besøgende som
det mindste skal foreligge
begrundet mistanke
om, at der indføres de nævnte
genstande i afdelingen.
Færdigbehandlingstakst
Lovforslaget skal styrke kommuners økonomiske incitament til at hjemtage
borgere efter endt behandling. Rådet finder det som udgangspunkt positivt, hvis
dette bidrager til, at færdigbehandlede patienter hurtigst muligt kan få en
normal hverdag i egen bolig op at stå. Omvendt er det uhyre vigtigt, at patienten
kommer ud til ordnede forhold og en passende bolig. Sker dette ikke, vil risikoen
for tilbagefald antagelig være stor.
Det anføres i forslagets bemærkninger, at det drejer sig om en relativt lille andel
af patienter, der har færdigbehandlingsdage, men at disse forløb til gengæld er
langvarige. Ca. 10 % af forløbene med færdigbehandlingsdage varer således
mere end 100 dage. Disse tal kunne tyde på, at en lille gruppe af patienter er
vanskelige at udsluse i passende tilbud. Hvis årsagen til, at patienterne ikke
sendes hjem, først og fremmest er mangel på passende boliger til målgruppen,
vil rådet derfor være betænkelig ved, at der lægges et øget økonomisk pres på
kommunerne for at hjemtage patienterne.
Privathospitaler i retspsykiatrien
Der stilles i udkastet forslag om, at privathospitaler skal kunne varetage den
daglige behandling af patienter med ambulant behandlingsdom. Det anføres i
høringsbrevet, at formålet er at sikre en bedre udnyttelse af kapaciteten på
privathospitaler.
Et stor flertal af rådets medlemmer er grundlæggende imod forslaget.
Disse medlemmer har forskellige begrundelser for deres holdning.
Nogle af medlemmerne er betænkelige ved at lægge dele af retspsykiatrien ud i
privat regi. Specielt for retspsykiatrien gælder, at der sker fuldbyrdelse af retlige
afgørelser. Disse medlemmer mener ikke, at dette er et anliggende for en privat
virksomhed.
For nogle af rådets medlemmer har det haft betydning for deres stillingtagen til
forslaget, at der i dag er mangel på speciallæger inden for psykiatrien. Disse
medlemmer mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at udvide kapaciteten på
psykiatriske privathospitaler, hvis dette kan medføre en endnu større mangel på
det lægelige speciale på de offentlige hospitaler.
For andre medlemmer er det ikke afgørende for deres holdning, om
behandlingen varetages i det offentlige eller i det private. Det afgørende for
deres stillingtagen er derimod, om de private enheder må forventes at kunne
Side
2 / 4
49
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0044.png
imødekomme de behov, som patienter med dom til behandling må antages at
have.
Gruppen af retspsykiatriske patienter spænder vidt med mange forskellige
udfordringer og problematikker. For manges vedkommende vil det dreje sig om
ressourcesvage mennesker med komplekse tilstande. Efter medlemmernes
opfattelse skal der skabes de bedst mulige vilkår for sammenhængende
patientforløb for denne gruppe af patienter, bl.a. skal de have let ved at komme i
kontakt med behandlere fra forskellige specialer for at opnå det bedst mulige
tilbud. Medlemmerne har vanskeligt ved at se, at disse behov for nem adgang til
tværfaglig behandling kan dækkes i små/mindre private behandlingsenheder.
Medlemmerne har herunder også lagt vægt på, at patienter med dom til
behandling ikke har mulighed for at fravælge det behandlingstilbud, de får.
Desuden er de i en særlig sårbar position i forhold til deres behandlere, da
relationen har en betydning for deres fremtid ud over det rent sygdomsmæssige.
Andre patienter kan fravælge et utilstrækkeligt eller dårligt behandlingstilbud
ved at søge et andet sted hen, men denne mulighed har denne gruppe af
patienter ikke.
2 medlemmer af rådet går ind for forslaget om at åbne op for adgang til at
benytte private institutioner i den ambulante behandling af retspsykiatriske
patienter.
For disse medlemmer har det ikke særskilt betydning, om et behandlingstilbud
ligger i det private eller det offentlige, da medlemmerne har det udgangspunkt,
at private tilbud kan være et godt supplement til de tilbud, der kan gives af det
offentlige sundhedsvæsen.
Medlemmerne er enige i, at behandlingen af denne patientgruppe skal
imødekomme de særlige behov for tværfagligt samarbejde, som patientgruppen
har. Medlemmerne mener, at det først og fremmest er en lægefaglig opgave at
give et passende behandlingstilbud. Om dette tilbud ligger i det offentlige eller i
det private mener medlemmerne som nævnt ovenfor ikke er det afgørende, da
det vil være en konkret vurdering i forhold til den enkelte patient.
Afsluttende bemærkninger
Det Etiske Råd erkender, at det er en vanskelig balancegang at varetage både de
retspsykiatriske patienters og de almindelige psykiatriske patienters tarv. Der er
pres på psykiatrien, og retspsykiatrien fylder mere og mere. Der ses en udvikling,
hvor antallet af retspsykiatriske patienter er stigende. De psykiatriske afdelinger
må afgive flere og flere pladser til patienter med dom – uanset andre patienter
måske anses for mere behandlingskrævende. Dette kan skabe en (urimelig)
negativ holdning til disse patienter. Det er mennesker, som efter samfundets
Side
3 / 4
50
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0045.png
opfattelse ikke kan gøre for deres (kriminelle) handlinger, og som samfundet
derfor har en pligt til at tage sig af og modtage til behandling af deres sygdom.
Efter rådets opfattelse bør det politiske fokus i høj grad rettes mod at forebygge,
at psykisk sårbare mennesker kriminaliseres.
Med venlig hilsen
på Det Etiske Råds vegne
Gorm Greisen
Formand
Side
4 / 4
51
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0046.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
2018 (vs LHV)
DSAM
Tue, 18 Dec 2018 07:56:52 +0000
DEP Sundheds- og Ældreministeriet
Katrine Ring;Nina Fjord Fromberg;Lotte Hvas;Sabine Godsvig Laursen
SV: H126-2018 Høring af lovforslag om tvang i psykiatrien - frist den 18. december
Til Sundheds- og Ældreministeriet
Hermed DSAM’s bemærkninger til udkast til forslag om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner,
anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske patienter på
privathospitaler, m.v.).
Bedste hilsner
Annette Gehrs
Annette Gehrs, sekretær
Dansk Selskab for Almen Medicin
Stockholmsgade 55, 2100 Kbh Ø
T: 7070 7431 - M: 3151 7131
[email protected] - www.dsam.dk
Følg os på Facebook
og
abonner på vores nyhedsbreve
Fra:
Nina Fjord Fromberg
<[email protected]>
Sendt:
19. november 2018 16:42
Til:
Emne:
Høring af lovforslag - frist den 18. december 2018 (vs LHV)
Til høringsparterne, jf. vedhæftede liste.
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til forslag om ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og
koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske
patienter på privathospitaler, m.v.).
Evt. bemærkninger bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
senest tirsdag den 18. december 2018 kl. 12.00.
Med venlig hilsen
52
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0047.png
Nina Fjord Fromberg
Specialkonsulent, Sundhedsjura og Psykiatri
Direkte tlf.: 72 26 95 91
Mobil: 30 61 18 32
Mail:
[email protected]
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 7226 9000
Fax 7226 9001
www.sum.dk
53
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0048.png
Sundheds- og Ældreministeriet
18. december 2018
DSAM’s høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af
tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskellige andre love (udarbejdelse af
udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narko-
hunde, ambulant behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler m.v.)
DSAM takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende ovenstående for-
slag.
Det er især forslaget om udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, der har betyd-
ning for de praktiserende læger, og vi vil derfor udelukkende kommentere på denne
del af lovforslaget.
Overordnet erklærer DSAM sig enig i baggrunden for forslaget, der handler om at
løfte kvaliteten og sikre sammenhængen i forbindelse med behandling af mennesker
med psykiske lidelser.
Det anføres, at
”indsatsen for mennesker med psykiske lidelser opprioriteres og styr-
kes. Særligt for mennesker med svære psykiske lidelser er der behov for en styrket ind-
sats for at undgå usammenhængende behandlingsforløb, genindlæggelser og høj
overdødelighed,”
hvilket DSAM til fulde bakker op om.
Vores bekymring er, om indsatsen er tilstrækkelig for at løse problemet, så længe det
kun handler om at øge antallet af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner og ikke
indholdet og den kommunale forpligtelse til, at aftalerne overholdes. Vi er også be-
kymrede for, om der følger tilstrækkelige ressourcer med til at løse den store opgave,
der lægges op til, hvor der anføres: ”Mennesker
med svære psykiske lidelser søger
ofte ikke på eget initiativ den nødvendige behandling eller sociale tilbud efter udskriv-
ning, og de kan derfor ofte blive tabt i overgangen mellem forskellige behandlingsin-
stanser. Denne gruppe er karakteriseret ved et sammenfald af meget tunge psykiatri-
ske og sociale problemer, ligesom gruppen ofte er kendetegnet ved en kombination af
alvorlig sindslidelse og misbrug, manglende sygdomserkendelse og modstand over for
54
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0049.png
behandling. Patienterne vil desuden ofte være uden sociale kontakter, hvorfor der er
endnu større risiko for, at ingen vil bemærke, eller først på et meget sent tidspunkt vil
bemærke, at patienterne er faldet ud af behandlingssystemet efter udskrivning.”
Det anføres tydeligt, at ansvaret for udskrivningsaftalen er placeret hos overlægen
med det behandlingsmæssige ansvar på den afdeling, hvor patienten er indlagt. Sam-
tidig beskrives, at
aftalerne indgås mellem patienten og den psykiatriske afdeling
samt de øvrige relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner
m.fl.
(vores markering)
I DSAM savner vi en tydeliggørelse af, hvad dette betyder for den ”privatpraktise-
rende sundhedsperson”, og hvordan man kan sikre sig, at samarbejdspartnerne føler
medejerskab til aftalen. Vi er bekymrede for, om man risikerer, at overlægen – fx
pga. travlhed – laver aftalerne uden at inddrage samarbejdspartnerne, og i højere
grad blot foreslår, hvad andre forventes at gøre.
Samtidig kan vi være bekymrede for, om der følger tilstrækkelige tidsmæssige res-
sourcer med forslaget, så resultatet ikke bliver, at overlægerne får endnu mindre tid
med patienterne pga. administrative funktioner, ligesom det er vigtigt, at de praktise-
rende læger, der skal følge op på aftalerne, får mulighed for at bidrage i den grad, der
ønskes.
Vi vil derfor kraftigt anbefale, at der foretages en nøje evaluering af lovforslagets ef-
fekter, dels for de involverede patienter men også for de sundhedspersoner, der skal
sørge for, at sektorovergangene sker mere hensigtsmæssigt.
Med venlig hilsen
Anders Beich
Formand, Dansk Selskab for Almen Medicin
Stockholmsgade 55, st.
2100 København Ø
T: 7070 7431
[email protected]
www.dsam.dk
Side 2 af 2
55
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0050.png
From:
Maj Fjordside
Sent:
Tue, 18 Dec 2018 13:08:11 +0100
To:
DEP Sundheds- og Ældreministeriet;Katrine Ring;Sabine Godsvig Laursen
Subject:
Ergoterapeutforeningens høringssvar vedr. lov om udarbejdelse af udskrivnings- og
koordinationsplaner m.m. i høring (Id nr.: 1171557)
Til rette vedkommende
Hermed Ergoterapeutforeningens høringssvar vedr. lov om ændring af lov om anvendelse af tvang
i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og
koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af
retspsykiatriske patienter på privathospitaler, m.v.)
Med venlig hilsen
Maj Fjordside
Konsulent
Ergoterapeutforeningen
Nørrevoldgade 90, 1
DK-1358 København K
Tlf: 88 82 62 70
Direkte: 53364923
etf.dk
56
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0051.png
Til Sundheds- og Ældreministeriet
Ergoterapeutforeningen
Nørre Voldgade 90
DK-1358 København K
Tlf: +45 88 82 62 70
Fax: +45 33 41 47 10
cvr nr. 19 12 11 19
etf.dk
Den 18. december 2018
Ref.: MF
E-mail: [email protected]
Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love
(Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner,
anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant
behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler,
m.v.)
Sundheds- og Ældreministeriet har den 19. november 2018 sendt udkast til for-
slag til ændring af lov om udarbejdelse af udskrivnings- og koordinationsplaner
m.m. i høring. Ergoterapeutforeningen takker for muligheden for at kommentere
lovforslaget.
Ergoterapeutforeningen støtter forslaget om, at der
skal
indgås udskrivningsafta-
ler og koordinationsplaner for alle voksne indlagte psykiatriske patienter. Det er
vigtigt, at sammenhængen mellem indsatserne i regioner og kommuner styrkes.
Vi mener stadig, at der er behov for et økonomisk løft af psykiatrien, så menne-
sker med psykiske lidelser reelt ligestilles med mennesker med somatiske lidel-
ser.
Ergoterapeutforeningen står gerne til rådighed med uddybning af dette hørings-
svar.
Med venlig hilsen
Tina Nør Langager
Formand for Ergoterapeutforeningen
57
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
-------------------------------------------------------------
E-posten er afsendt
: Tue Dec 18 13:08:11 CET 2018
E-posten er modtaget
: Tue Dec 18 13:09:09 CET 2018
E-posten er kontrolleret
: Tue Dec 18 13:09:13 CET 2018
-------------------------------------------------------------
E-posten var signeret.
Signaturstatus : Gyldig
Signeringscertifikat subject
: serialNumber=CVR:19121119-
UID:99090250+CN=ERGOTERAPEUTFORENINGEN - Etf,O=ERGOTERAPEUTFORENINGEN //
CVR:19121119,C=DK
Signeringscertifikat issuer
: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK
Signeringscertifikat serienummer : 1466794656
-------------------------------------------------------------
E-posten var krypteret.
Krypteringscertifikat subject
: serialNumber=CVR:12188668-
UID:1197449505878+CN=Sundheds- og Ældreministeriet - Ministeriet for
Sund,O=Sundheds- og Ældreministeriet // CVR:12188668,C=DK
Krypteringscertifikat issuer
: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK
Krypteringscertifikat serienummer : 1460260598
-------------------------------------------------------------
58
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0053.png
From:
Sent:
To:
Subject:
Lars Petersen
Tue, 18 Dec 2018 15:41:27 +0100
Nina Fjord Fromberg
VS: Udkast til lovforslag om bl. straksbehandling af akutte abstinenser
Kære Nina
Denne skulle du vist have haft.
Mvh. Lars
Fra:
Astrid Bay <[email protected]>
Sendt:
18. december 2018 15:37
Til:
Lars Petersen <[email protected]>
Cc:
'Birgitte Ehlers' <[email protected]>; 'Bjarne Elholm' <[email protected]>; 'Dorthe
Sandholdt' <[email protected]>; 'Mette Gyldsø' <[email protected]>; 'Mette Gyldsø'
<[email protected]>; 'Nina Brünès' <[email protected]>; 'Nina Brünès' <[email protected]>;
'Sidsel Sejr' <[email protected]>; 'Sidsel Sejr' <[email protected]>; 'Signe Koba Larsen'
<[email protected]>; 'Signe Koba Larsen' <[email protected]>; Jannigje Van der Veen
<[email protected]>
Emne:
Udkast til lovforslag om bl. straksbehandling af akutte abstinenser
Kære Lars.
Hermed fremsendes høringssvar fra Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje. Vi takker for muligheden for at
give høringssvar og ser frem til det endelige lovforslags vedtagelse.
Mange hilsner
Bestyrelsen for Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje
Mange hilsner
Astrid Bay
Klinisk udviklingssygeplejerske
Center for Rusmiddelbehandling København
_______________________________
KØBENHAVNS KOMMUNE
Socialforvaltningen
Borgercenter Voksne
Oehlenschlægersgade 17, 2.
1663 København V.
Tlf: +45 40 22 46 64
Email:
[email protected]
59
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0054.png
18. december 2018
Høring vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.,
sundhedsloven og forskellige andre love.
Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje takker for høringen og vurderer overordnet set udkastet
positivt set i et misbrugsfagligt perspektiv.
I det følgende vil vi uddybe vores kommentarer og anbefalinger.
Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner
Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje bifalder forslaget omkring konsekvent udfærdigelse af
udskrivningsaftaler eller koordinationsplaner for alle patienter, der modtager støtte i henhold til
servicelovens afsnit V. Selskabet vurderer, at denne indsats vil bidrage til øget sammenhæng i
behandlingen på tværs af sektorer. Selskabet ser ligeledes, at man med fordel samtidig kunne
indtænke målrettede forløbsprogrammer til disse patienter.
Dog vil udfærdigelsen af disse kræve tid og ressourcer samt overblik og koordination fra såvel
psykiatriens side som fra de kommunale tilbud og rusmiddelbehandlingens side, hvis de skal have
en effekt til gavn for den enkelte borger. For konstruktiv håndtering af dette kunne man lade sig
inspirere af Amager Psykiatrisk Center, hvor der eksempelvis er ansat en tovholder til disse
opgaver, og dette har en tydelig positiv effekt. Man kunne ligeledes skele til socialsygeplejerskerne
i somatisk regi på flere af landets hospitaler. Disse har bl.a. til opgave at sikre at såvel
indlæggelsesforløb som udskrivning og viderebehandling sikres i samarbejde med kommunen.
Tvungen opfølgning efter udskrivning
Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje vurderer, at med afskaffelsen af ordningen om tvungen
opfølgning efter udskrivning, understreges vigtigheden af, at der iværksættes en indsats ift at sikre
at der er en høj kvalitet og sammenhæng mellem sektorer ifm de udskrivningsaftaler og
koordinationsplaner, der udformes.
Brug af kropsscannere og narkohunde ifm mistanke om medikamenter, rusmidler eller
farlige genstande på den psykiatriske afdeling
Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje stiller sig undrende ift. behovet og formålet med brugen af
kropsscannere og narkohunde til afsøgning for medikamenter og rusmidler. Selskabet anbefaler at
61
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
man vægter disse tiltag ift. de skadevirkninger iværksættelsen vil have for tilliden og
behandlingsrelationen mellem professionel og patient før lovforslaget godkendes.
I forlængelse heraf henstiller Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje til, at man holder det potentielt
selvskadende skarpt adskilt fra det, der kan skade andre (adskiller medikamenter og rusmidler fra
våben) ift. de konsekvenser, man påtænker for evt. fund af disse genstande.
Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje er bekymret for, at fund af rusmiddelbesiddelse bliver
udskrivningsgrund for den rusmiddelafhængige patient, og at patienterne dermed ender med at blive
udskrevet for det problem, som de henvendte sig for at få hjælp til.
Sikring af straksbehandling af akutte abstinenser hos personer med et stofmisbrug og
tilvejebringelse af et udtrykkeligt hjemmelsgrundlag for sygehusansatte lægers foretagelse af
lægelig stofmisbrugsbehandling
Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje vurderer forslaget om sikring af straksbehandling af akutte
abstinenser meget positivt. Det ses som en klar forbedring af den rusmiddelafhængiges behandling,
at man til enhver tid kan få hjælp til behandling af abstinenser.
Det er dog vigtigt at teksten understreger helt entydigt, at man som sygehuslæge kan opstarte
substitutionsbehandling samt at det indskærpes at abstinenstilstande kan være fluktuerende og selv
lette abstinenser kan udvikle sig til stærke og alvorlige abstinenser over tid. Derfor bør alle
abstinenser behandles.
Fagligt selskab for Addiktiv Sygepleje anbefaler derfor også, at man ikke laver denne opdeling
mellem alkoholabstinenser som behandlingskrævende og opioid eller andre rusmidlers
abstinenssymptomer som ”ikke nødvendigvis”-behandlingskrævende (s. 25).
For at sikre en sammenhængende indsats i borgerens rusmiddelbehandling, vil det endvidere være
afgørende at det sikres, at der er implementeret en ensartet og sikker kommunikationsgang mellem
kommune, rusmiddelbehandling og hospitalsvæsen.
Selskabet vurderer, at sikring af straksbehandling af akutte abstinenser vil kræve en anselig faglig
kompetenceudvikling for at klæde det sundhedsfaglige personale i hospitalssektoren på til opgaven.
Selskabet foreslår, at man imødegår denne opgave vha. en certificering af behandlersygeplejersker
til abstinensbehandling. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje vil i den anledning gerne stille sig
til rådighed ift. udformning og indhold af en sådan certificering.
Med venlig hilsen
Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje
62
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
-------------------------------------------------------------
E-posten er afsendt
: Tue Dec 18 15:36:52 CET 2018
E-posten er modtaget
: Tue Dec 18 15:36:55 CET 2018
E-posten er kontrolleret
: Tue Dec 18 15:37:08 CET 2018
-------------------------------------------------------------
E-posten var signeret.
Signaturstatus : Gyldig
Signeringscertifikat subject
: serialNumber=CVR:64942212-
UID:93004865+CN=KØBENHAVNS KOMMUNE - KS Sikkerpost,O=KØBENHAVNS KOMMUNE //
CVR:64942212,C=DK
Signeringscertifikat issuer
: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK
Signeringscertifikat serienummer : 1463174462
-------------------------------------------------------------
E-posten var krypteret.
Krypteringscertifikat subject
: serialNumber=CVR:12188668-
UID:1197449505878+CN=Sundheds- og Ældreministeriet - Ministeriet for
Sund,O=Sundheds- og Ældreministeriet // CVR:12188668,C=DK
Krypteringscertifikat issuer
: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK
Krypteringscertifikat serienummer : 1460260598
-------------------------------------------------------------
63
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0057.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Karin Raahauge
Thu, 13 Dec 2018 09:58:01 +0000
DEP Sundheds- og Ældreministeriet
Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen
sagnr. 1806472 doknr.730807
Til Sundheds- og ældreministeriet.
FLOR, Forening af ledere for offentlig rusmiddelbehandling er via Sundheds- og ældreministeriet
blevet gjort opmærksom på:
”Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og
forskellige andre love….” er i høring.
Ift. det udsendte har FLOR ingen bemærkninger.
Det imødeses med tilfredshed, at der i regi af autorisationsloven stilles forslag om, at personer
med et stofmisbrug og med akutte behandlingskrævende abstinenser i henhold til
autorisationsloven straks tilbydes abstinensbehandling, indtil den egentlige lægelige
stofmisbrugsbehandling kan iværksættes.
FLOR vil gerne på høringslisten i anliggender vedrørende offentlig rusmiddelbehandling.
Venlig hilsen
Karin Raahauge
Centerleder
Socialafdelingen
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet
Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter
Peter Bangs Vej 32, 1.
DK - 2000 Frederiksberg
Telefon: +45 38213901
Mobil: +45 28983900
www.frederiksberg.dk
64
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
-------------------------------------------------------------
E-posten er afsendt
: Thu Dec 13 10:58:01 CET 2018
E-posten er modtaget
: Thu Dec 13 10:58:02 CET 2018
E-posten er kontrolleret
: Thu Dec 13 10:58:09 CET 2018
-------------------------------------------------------------
E-posten var signeret.
Signaturstatus : Gyldig
Signeringscertifikat subject
: CN=FREDERIKSBERG KOMMUNE -
BSC+serialNumber=CVR:11259979-UID:1219836996404,O=FREDERIKSBERG KOMMUNE //
CVR:11259979,C=DK
Signeringscertifikat issuer
: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK
Signeringscertifikat serienummer : 1465150087
-------------------------------------------------------------
E-posten var krypteret.
Krypteringscertifikat subject
: serialNumber=CVR:12188668-
UID:1197449505878+CN=Sundheds- og Ældreministeriet - Ministeriet for
Sund,O=Sundheds- og Ældreministeriet // CVR:12188668,C=DK
Krypteringscertifikat issuer
: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK
Krypteringscertifikat serienummer : 1460260598
-------------------------------------------------------------
65
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0059.png
From:
Nanna Mørch
Sent:
Tue, 18 Dec 2018 09:53:29 +0000
To:
DEP Sundheds- og Ældreministeriet
Cc:
Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen;Torben Klitmøller Hollmann;Vinni
Jakobsen;Lene Olsen;Charlotte Bredal
Subject:
Høringssvar fra FOA vedr. ændring af psykiatrilov, sundhedslov mv.
Kære Sundhedsministerie / Nina Fjord Fromberg
Hermed et høringssvar fra FOA, jf. vedhæftede fil.
Med venlig hilsen
Nanna Mørch
Socialpolitisk konsulent
FOA FAGLIG
Staunings Plads 1-3, DK 1790 København V
Direkte: +45 46 97 22 73 - Mobil: +45 40 38 42 17
Mail: [email protected]
www.foa.dk
www.facebook.com/FagOgArbejde
66
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0060.png
Sundhedsministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Att.:
[email protected], [email protected]; [email protected]
Høringssvar vedr. ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien,
sundhedsloven samt andre love.
FOA takker for høringen og vil gerne benytte lejligheden til at komme med
bemærkninger.
Overordnet set finder FOA mange af ændringsforslagene relevante og centrale.
Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner
At udskrivningsaftaler og koordinationsplaner gøres obligatoriske for de borgere,
der modtager tilbud efter serviceloven og er/har været indlagt på en psykiatrisk
afdeling, ligger helt i tråd med FOAs tidligere udmeldte ønske og er derfor et
tiltag FOA hilser velkommen.
I forslaget til hvordan § 13 a skal formuleres, står der
”…
efter
udskrivning indgås
en udskrivningsaftale
…”.
FOA er i tvivl om, hvad det vil sige i praksis. Skyldes
formuleringen, at aftalen først træder i kraft ved udskrivelsen og således er
udarbejdet under indlæggelsen, hvor patienten stadig er nemt tilgængelig, eller
udarbejdes den først efter udskrivning? Hvis sidstnævnte er tilfældet finder FOA
det uhensigtsmæssig, da det kan være vanskeligt at indgå aftaler med denne
gruppe, hvis de ikke er mest muligt velbehandlede. Formuleringen bør skærpes,
så det fremgår mere tydeligt, hvornår aftalen udarbejdes, indgås og træder i
kraft.
Brug af kropsscannere og narkohunde
FOA er positivt indstillede overfor forslaget, hvis der sikres en god omgangstone
omkring brugen, så det ikke anvendes som et pressionsmiddel i et i forvejen
ulige magtforhold.
Tvungen opfølgning
Der har løbende været kritik af denne ordning fra en række fagprofessionelle.
Ikke desto mindre er der stadig et behov for at sikre en tættere opfølgning
omkring borgere med svær sygdom og ofte dårlig sygdomserkendelse. Ellers er
risikoen at frontpersonale som FOAs og andres medlemsgrupper, kommer til at
stå med et upassende ansvar. Derfor bør gruppen der tidligere har været
omfattet af denne ordning sikres en passende alternativ hjælp.
Dato:
18-12-2018
Dokumentnummer:
18/266915-11
Ref.:
Nanna Mørch
FOA
Staunings Plads 1-3
1790 København V
Telefon:
46972626
Mail:
[email protected]
www.foa.dk
67
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0061.png
-2-
Færdigbehandlingstakster
FOA er stærkt bekymrede overfor denne del, da det frygtes, at kommunerne i
endnu højere grad hjemtager til mindre egnede tilbud, fremfor at borgeren får
plads på det tilbud, der bedst kan imødekomme behandlingsbehovet.
Socialpsykiatriens evner til at sikre gode rammer er aktuelt presset under en
spændt kommuneøkonomi. Det medfører dårligere kvalitet, øget ulighed og et
pres på aflastning fra behandlingspsykiatrien. Løsningen med
færdigbehandlingstakster, anser FOA som en yderst dårlig symptombehandling
på grund af manglende villighed til at gøre noget ved de grundlæggende
problemer i socialpsykiatrien. FOA kan ikke støtte denne del af forslaget.
Straksbehandling af akutte abstinenser
FOA er positivt indstillede overfor forslaget.
Retspsykiatriske
patienter med en ambulant behandlingsdom efter aftale kan
modtage behandling på privathospitaler.
FOA er positivt indstillet overfor tiltag, der kan sikre bedre sammenhæng, men
det er ærgerligt, at forslaget bliver nødvendigt fordi antallet af retspsykiatriske
patienter stiger, og der ikke er nok speciallæger i psykiatri i det offentlige til at
imødekomme behandlingen. Det er endnu et eksempel på symptombehandling,
fordi der grundlæggende ikke gøres tiltag til at bremse udviklingen i
retspsykiatrisk dømte, samt sikre et bedre arbejdsmiljø for psykiatriske
speciallæger i det offentlige.
Venlig hilsen
Torben Klitmøller Hollmann
Formand, Social- og Sundhedssektoren
68
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
-------------------------------------------------------------
E-posten er afsendt
: Tue Dec 18 10:53:29 CET 2018
E-posten er modtaget
: Tue Dec 18 10:53:30 CET 2018
E-posten er kontrolleret
: Tue Dec 18 10:53:59 CET 2018
-------------------------------------------------------------
E-posten var signeret.
Signaturstatus : Gyldig
Signeringscertifikat subject
: serialNumber=CVR:46024516-
UID:1150113773961+CN=Fag og Arbejde - FOA - Fag og Arbejde,O=Fag og Arbejde //
CVR:46024516,C=DK
Signeringscertifikat issuer
: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK
Signeringscertifikat serienummer : 1463892070
-------------------------------------------------------------
E-posten var krypteret.
Krypteringscertifikat subject
: serialNumber=CVR:12188668-
UID:1197449505878+CN=Sundheds- og Ældreministeriet - Ministeriet for
Sund,O=Sundheds- og Ældreministeriet // CVR:12188668,C=DK
Krypteringscertifikat issuer
: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK
Krypteringscertifikat serienummer : 1460260598
-------------------------------------------------------------
69
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0063.png
From:
Socialchefforeningen
Sent:
Thu, 20 Dec 2018 08:46:49 +0100
To:
DEP Sundheds- og Ældreministeriet
Cc:
Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen
Subject:
Høringssvar vedr. ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.,
sundhedsloven og forskellige andre love
Til Sundheds- og Ældreministeriet
Lettere forsinket fremsendes høringssvar fra FSD vedr. ændring af lov om anvendelse af tvang
i psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskellige andre love.
Vi beklager forsinkelsen.
Med venlig hilsen
Lena Milo
FSD Sekretariatet
Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD)
Tlf.: +45 55 36 27 30
[email protected]
70
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0064.png
Til Sundheds- og Ældreministeriet
Sendt til:
[email protected]
Cc.:
[email protected]
Vordingborg
19. december 2018
Høringssvar vedr. ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskellige
andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner m.v.)
FSD har modtaget forslag til ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. Umiddelbart ses lov-
forslaget ikke at have en stor effekt på kommunerne, men FSD har dog følgende bemærkninger:
I praksis er det kun et fåtal af psykiatriske patienter, der i forbindelse med deres udskrivelse får udarbejdet
udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, hvorfor denne gruppe ofte falder ud af behandlingssystemet
efter udskrivning. Det forslås derfor, at overlægen i psykiatrien nu bliver ansvarlig for, at der indgås udskriv-
ningsaftaler og koordinationsplaner med kommunerne. Dette initiativ er umiddelbart et positivt tiltag, som
FSD kan bakke op omkring. Det skal dog bemærkes, at udskrivende overlæge ikke skal have/eller ikke bør få
en visitationsret til kommunernes tilbud, men at udarbejdelsen skal ske i et samarbejde med modtager
kommunen.
FSD bemærker yderligere, at justering af takster i sundhedslovens § 238 ser fornuftig ud og er en præcise-
ring og opdeling af somatiske patienter og psykiatriske patienter, hvilket giver god mening. Hertil tages der
hensyn til, at kommunerne har behov for mere tid til at finde tilbud, hvilket FSD opfatter som et positivt til-
tag.
FSD har ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget. Såfremt det giver anledning til spørgsmål, er I vel-
komne til at vende tilbage.
Med venlig hilsen
Helle Linnet
Landsformand
[email protected]
Tlf.: 55 36 27 30
1
71
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0065.png
From:
Mette Frandsen
Sent:
Mon, 10 Dec 2018 13:45:37 +0000
To:
DEP Sundheds- og Ældreministeriet
Cc:
Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen
Subject:
Høring over forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love
Til Sundheds- og Ældreministeriet
Se venligst vedhæftede brev.
Med venlig hilsen
Mette Gaardsted Frandsen
METTE GAARDSTED FRANDSEN
JURIDISK FULDMÆGTIG
HANDICAPTEAMET, LIGEBEHANDLING
WILDERS PLADS 8K | DK-1403 KØBENHAVN K
Følg med i rapporter, debatindlæg, høringssvar
mm. ved at skrive dig op til handicapteamets
nyhedsbrev.
TELEFON 91 32 56 51
[email protected]
MENNESKERET.DK | HUMANRIGHTS.DK
Se status og følg udvikling på handicapområdet:
www.handicapbarometer.dk.
TILMELD DIG VORES DANSKE NYHEDSBREV.
10 gange årligt giver vi dig nyt om instituttets viden og aktiviteter.
SUBSCRIBE TO OUR ENGLISH NEWSLETTER.
10 times a year we brief you on new human rights knowledge and our activities.
72
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0066.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Danmark
Sendt til:
[email protected]
med kopi til:
[email protected]
og
[email protected]
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 9132 5611
EMAIL [email protected]
WEB MENNESKERET.DK
DOK. NR. 18/02697-2
Høringssvar udkast til forslag til lov om ændring af lov om
anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og
forskellige andre love
Sundheds og Ældreministeriet har ved e-mail af 19. november 2018
anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om
anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige
andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner,
anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af
retspsykiatriske patienter på privathospitaler, mv.)
Instituttet finder det positivt, at udkastet til lovforslag lægger op til at
afskaffe muligheden for at bruge tvungen opfølgning, samt at udkastet
indeholder en skærpelse af pligten til at udarbejde
udskrivningsaftaler/koordinationsplaner. Det er instituttets opfattelse,
at disse elementer vil styrke beskyttelsen af patienternes rettigheder.
Instituttet har ikke i øvrigt bemærkninger til udkastet.
Der henvises til ministeriets journalnummer 1806472.
10. DECEMBER 2018
Med venlig hilsen
Nikolaj Nielsen
TEAMLEDER
73
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
-------------------------------------------------------------
E-posten er afsendt
: Mon Dec 10 14:45:37 CET 2018
E-posten er modtaget
: Mon Dec 10 14:45:47 CET 2018
E-posten er kontrolleret
: Mon Dec 10 14:45:51 CET 2018
-------------------------------------------------------------
E-posten var signeret.
Signaturstatus : Gyldig
Signeringscertifikat subject
: serialNumber=CVR:34481490-
UID:23068242+CN=Institut for Menneskerettigheder -Danmarks Natio -
SikkerMail,O=Institut for Menneskerettigheder -Danmarks Natio //
CVR:34481490,C=DK
Signeringscertifikat issuer
: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK
Signeringscertifikat serienummer : 1458082669
-------------------------------------------------------------
E-posten var krypteret.
Krypteringscertifikat subject
: serialNumber=CVR:12188668-
UID:1197449505878+CN=Sundheds- og Ældreministeriet - Ministeriet for
Sund,O=Sundheds- og Ældreministeriet // CVR:12188668,C=DK
Krypteringscertifikat issuer
: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK
Krypteringscertifikat serienummer : 1460260598
-------------------------------------------------------------
74
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0068.png
From:
Pernille Rasmussen
Sent:
Wed, 19 Dec 2018 08:07:24 +0000
To:
Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen
Cc:
Tina Levysohn
Subject:
KL's høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien mv., sundhedsloven og forskellige andre love
Hermed KL's høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien mv.,
sundhedsloven og forskellige andre love.
Med venlig hilsen
Pernille Rasmussen
Chefsekretær
Social og Sundhed
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
+45 3370 3391
E
[email protected]
T
+45 3370 3370
W
kl.dk
75
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0069.png
Til Sundheds- og Ældreministeriet
sum@sum,
[email protected], [email protected]
KL's høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om anven-
delse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskellige
andre love. (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinati-
onsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambu-
lant behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler,
m.v.)
Sundheds- og Ældreministeriet har d. 19. november 2018 sendt udkast til
forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
m.v., sundhedsloven og forskellige andrelove (Udarbejdelse af udskriv-
ningsaftaler og koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og
narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske patienter på privat-
hospitaler, m.v.) i høring.
Det har desværre ikke været muligt at få KL’s høringssvar politisk be-
handlet inden fristen. KL fremsender derfor her et foreløbigt høringssvar
og forbeholder sig ret til at fremsende eventuelle yderligere bemærknin-
ger, når sagen har været politisk behandlet.
KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser.
Generelle bemærkninger
Med det fremsendte høringsmateriale foreslås det, at der i fremtiden kan
opkræves en statslig færdigbehandlingstakst for psykiatriske færdigbehand-
lingsdage, som ligner den statslige takst for somatiske færdigbehandlings-
dage. KL finder forslaget dybt problematisk, idet det hverken er vejen til at
nedbringe antallet af færdigbehandlingsdage i psykiatrien eller til at skabe
mere sammenhængende forløb for borgere/patienter med psykiske lidelser.
KL hilser derimod udvidelsen af målgruppen for udskrivningsaftaler og
koordinationsplaner velkommen, idet det kan medvirke til bedre koordine-
rede forløb for udsatte borgere, ligesom tydeliggørelsen af forpligtelsen
hos skadestuer og almen praksis til at yde hjælp ved akutte abstinenser
modtaget positivt.
Bemærkninger til de enkelte lovforslag
KL har følgende bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af
lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskel-
lige andre love:
Dato: 18. december 2018
Sags ID: SAG-2018-07102
Dok. ID: 2681680
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3562
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 6
76
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0070.png
Psykiatriloven
Med lovforslaget stilles der forslag om, at der skal indgås udskrivningsaf-
taler og koordinationsplaner for alle voksne indlagte psykiatriske patien-
ter, som modtager støtte som følge af nedsat psykisk funktionsevne i
henhold til afsnit V i serviceloven. Formålet er at sikre en bedre sammen-
hæng mellem indsatserne i regioner og kommuner for patienter, som ef-
ter udskrivning risikerer at blive tabt i overgangen mellem forskellige be-
handlingsinstanser.
KL er enig i målet om at sikre bedre sammenhæng mellem indsatserne i
regioner og kommuner og undgå at patienter/borgere tabes i overgange
mellem forskellige instanser.
Af lovforslaget fremgår det, at den ansvarlige overlæge skal sørge for, at
der indgås en udskrivningsaftale mellem patienten og den psykiatriske af-
deling samt de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedsper-
soner m.fl. om de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten. Det
kan imidlertid med fordel præciseres, at kommunerne skal inddrages i
alle udskrivningsaftaler og koordinationsplaner.
Der stilles endvidere forslag om, at der på alle psykiatriske afdelinger kan
anvendes kropsscannere ved undersøgelse af patienter eller andre, der
søger adgang på afdelingerne ved mistanke om, at der medbringes medi-
kamenter, rusmidler eller farlige genstande på afdelingerne. Der kan
også ved mistanke anvendes narkohunde ved undersøgelse af den psy-
kiatriske afdelings udearealer. Formålet er at styrke indsatsen i forhold til
misbrug i psykiatrien og sikre færre rusmidler og farlige genstande på de
psykiatriske afdelinger.
KL finder, at det er relevant at gøre den nødvendige indsats for at sikre
tryghed og gode behandlings- og arbejdsforhold for patienter og perso-
nale på de psykiatriske afdelinger.
Brug af narkohunde og kropsscannere må imidlertid være sidste udvej og
ikke stå i stedet for relevant uddannelse, nødvendig kapacitet eller andre
tiltag for personale og / eller patienter. Såfremt det indenfor den regionale
psykiatri og relevante vidensinstitutioner og foreninger er vurderingen , at
der ikke er andre faglige eller ressourcemæssige veje til at afhjælpe pro-
blemer med narkotika på de psykiatriske afdelinger, vurderes det umid-
delbart hensigtsmæssigt at sikre den fornødne hjemmel.
Endelig stilles der i psykiatriloven forslag om, at ordningen om tvungen
opfølgning efter udskrivning skal ophøre.
KL gør opmærksom på, at det med ordningen er lykkedes at sikre og i en
periode fastholde en lille gruppe af borgere i medicinsk behandling og at
det således har givet adgang til at yde behandling og støtte til menne-
sker, som er svært plaget af deres psykiske sygdomme og hvor der er ri-
siko for, at manglende behandling kan få svære konsekvenser for bor-
gerne selv og deres omgivelser. KL er imidlertid også bekendt med, at
borgerne typisk vælger at ophøre med den medicinske behandling i det
øjeblik, tvangsbehandlingen ophører, hvorved der ikke er en langvarig ef-
fekt af behandlingen. Det er derfor en vanskelig afvejning, om ordningen
Dato: 18. december 2018
Sags ID: SAG-2018-07102
Dok. ID: 2681680
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3562
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 6
77
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0071.png
skal fastholdes. KL skal bemærke, at ophør af ordningen med tvungen
opfølgning på en tid, hvor der kontinuerligt sker reduktion i mulighederne
for indlæggelse og psykiatrisk behandling for mennesker med svære psy-
kiske lidelser, er problematisk.
KL opfordrer derfor til, at der er fokus på, hvordan det kan sikres, at bor-
gerne fortsat får den behandling, som de har brug for, når ordningen om-
kring tvungen opfølgning eventuelt stopper. Det bør også følges, hvilke
konsekvenser det eventuelt har, såfremt ordningen ophører, herunder
eventuelle efterfølgende retslige foranstaltninger. Yderligere udskriv-
ningsaftaler og koordinationsplaner vil være en del af men forventeligt
langt fra hele svaret.
Sundhedsloven
Der stilles forslag om, at fastsætte, at der kan opkræves en statslig færdig-
behandlingstakst for psykiatriske færdigbehandlingsdage, som ligner den
statslige takst for somatiske færdigbehandlingsdage, jf. sundhedslovens §
238, stk. 2.
KL er enig i, at det er hensigtsmæssigt at nedbringe antallet af færdigbe-
handlingsdage i psykiatrien. KL finder dog forslaget dybt problematisk og
mener ikke, at en justering af den eksisterende model for færdigbehand-
lingstakster for psykiatriske færdigbehandlingsdage er vejen til hverken at
nedbringe antallet af færdigbehandlingsdage i psykiatrien, eller til at skabe
mere sammenhængende forløb for borgere/patienter med psykiske lidelser.
KL har følgende konkrete bemærkninger til forslaget:
Med lovforslaget anføres, at justeringen af taksten for færdigbehandlings-
dage i psykiatrien skal 'styrke
kommuners økonomiske incitament til at
hjemtage borgere efter endt behandling'.
KL finder det dybt problematisk,
at det således antages, at færdigbehandlingsdage i psykiatrien skyldes
manglende økonomisk incitament hos kommunerne til at hjemtage bor-
gere. Årsagerne til færdigbehandlingsdage i psykiatrien er langt mere
komplekse og kan derfor ikke løses med en justering af færdigbehand-
lingstaksten og deraf følgende økonomisk straf til kommunerne.
Der mangler i høj grad viden om årsagerne til forløb med færdigbehand-
lingsdage i psykiatrien. KL har flere gange fremført, at der bør gennemfø-
res en analyse af årsagerne til færdigbehandlingsdage i psykiatrien forud
for en evt. justering af færdigbehandlingstaksten.
Siden 2010 er antallet af færdigbehandlingsdage i psykiatrien faldet med
41 pct. på landsplan. Der er således en igangværende positiv udvikling i
fht. at nedbringe antallet af færdigbehandlingsdage. En straf-takst til kom-
munerne i form af højere færdigbehandlingstakster vil ikke bidrage positivt
til denne udvikling. Tværtimod vil den forslåede justering af taksten lokalt
lægge et økonomisk pres på indsatserne i en i forvejen økonomisk pres-
set kommunal socialpsykiatri.
Dato: 18. december 2018
Sags ID: SAG-2018-07102
Dok. ID: 2681680
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3562
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 6
78
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0072.png
KL vurderer, at den centrale årsag til, at der opstår færdigbehandlings-
dage i psykiatrien, ikke er at finde i kommunerne, men skal findes i ud-
viklingen i den regionale psykiatri, hvor antallet af patienter stiger sam-
tidig med, at liggetiderne falder. De seneres års reduktion i antallet af
sengepladser i behandlingspsykiatrien og den samtidige stigning i an-
tallet af psykiatriske patienter har medført, at patienterne typisk udskri-
ves efter en korterevarende indlæggelse og i flere tilfælde, inden de re-
elt er færdigbehandlede. Det vil en justering af færdigbehandlingstak-
sten ikke ændre på. Fra 2010 til 2017 er den gennemsnitlige liggetid
pr. indlæggelse på de psykiatriske sygehuse faldet med over 20 pct.
Det gælder især for patienterne med de tungeste diagnoser nemlig pa-
tienter med skizofrene sindslidelser for hvem antallet af indlæggelses-
dage fra 2007 til 2015 er faldet med 25 pct.
Kommunerne oplever i tråd med ovenstående, at patienter i stigende
grad udskrives fra psykiatrien, selvom de ikke er stabiliseret medicinsk
og/eller mentalt, herunder at patienter nu udskrives direkte fra lukkede
psykiatrisk afdeling til åbent kommunalt tilbud. KL er en meget bekym-
rende udvikling. Der er ofte tale om patienter med meget svære sindsli-
delser og evt. med misbrug, som vurderes personfarlige og i høj risiko
for udadreagerende adfærd. En justering af færdigbehandlingstaksten
må derfor forventes yderligere pres på socialpsykiatrien, da kommu-
nerne i endnu højere grad end i dag vil blive presset til at hjemtage
borgere, som ikke er stabiliseret.
Patienter med færdigbehandlingsdage er typisk i målgruppen for et
kommunalt botilbud. Kommunerne har ikke lukkede botilbudsmiljøer og
må ikke anvende tvang. Det er derfor vanskeligt for kommunerne på
den korte tid, der er fra indlæggelse til udskrivning, at opstille det rette
tilbud til patienter, som udskrives direkte fra lukkende psykiatriske af-
delinger uden at være medicinsk og/eller mentalt stabiliseret. Denne
gruppe af patienter/borgere udgør, som følge af de stadig tidligere ud-
skrivninger, en ny og voksede gruppe i den kommunale socialpsykiatri.
Dette er en opgaveglidning fra region til kommune, som kommunerne
bør kompenseres økonomisk for
og ikke straffes gennem en justering
af færdigbehandlingstaksten, som lovforslaget lægger op til.
Indlagte patienter skal samtykke til et kommunalt tilbud og kan således
vælge at takke nej til det tilbud, som kommunen stiller til råd ighed efter
en indlæggelse. Det sker relativt ofte, at borger takker nej til kommu-
nens tilbud. Her har kommunen brug for den fornødne tid til at finde et
alternativt tilbud, eller til i samarbejde med psykiatrien at motivere bor-
ger til at tage imod det tilbudte tilbud. Det vil en justering af færdigbe-
handlingstaksten ikke ændre på
og de syv dage, der er inden en for-
dobling af taksten træder i kraft, er ikke tilstrækkelig tid.
KL opfordrer til, at ministeriet sikrer, at mellemkommunale problematik-
ker omkring betaling af færdigbehandlingsdage løses.
Når en borger i dag indlægges i psykiatrien i en længere periode, cpr.-
registreres vedkommende med hospitalet som 'fast opholdssted', så-
fremt borger ikke råder over egen bopæl eller andet fast opholdssted
på indlæggelsestidspunktet. Det samme sker, hvis borger opsiger eller
Dato: 18. december 2018
Sags ID: SAG-2018-07102
Dok. ID: 2681680
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3562
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 6
79
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0073.png
bliver opsagt fra egen bolig under indlæggelse, eller hvis vedkom-
mende ikke skal tilbage til det botilbud, vedkommende kom fra inden
indlæggelse. Den kommune, hvor sygehuset er placeret, bliver herved
bopælskommune og jf. sundhedslovens § 238 også betalingskom-
mune, hvis der tilskrives færdigbehandlingsdage i forbindelse med ind-
læggelse. I tilfælde hvor borger har ophold på herberg eller forsorgs-
hjem efter servicelovens § 110 og indlægges på psykiatrisk sygehus,
vil den kommune, hvor herberget eller forsorgshjemmet er placeret,
blive betalingskommune, hvis der tilskrives færdigbehandlingsdage jf.
sundhedsloven § 238. Dette til trods for, at kommunen, som huser her-
berget/forsorgshjemmet, ikke nødvendigvis er handlekommune i hen-
hold til retssikkerhedsloven § 9 stk. 7. Ovenstående er uhensigtsmæs-
sig for kommunernes interne styring af området.
Vejen til nedbringelse af færdigbehandlingsdage er således ikke en takst-
stigning af en i forvejen uhensigtsmæssig struktur for færdigbehandlings-
takster. Nedbringelse af færdigbehandlingsdage i psykiatrien bør derimod
ske i et samarbejde mellem den enkelte kommune og region/sygehus,
hvor bl.a. rettidig og tilstrækkelig informationer mellem parterne er helt
afgørende. Dette håndteres bedst decentralt fx i regi af sundhedsafta-
lerne. KL anbefaler som alternativ til justering af færdigbehandlingstak-
sten følgende indsatser til at nedbringe antallet af færdigbehandlings-
dage i psykiatrien:
Fastsættelse af objektive kriterier for færdigmelding
Hvis der skal skabes en større gennemsigtighed på færdigbehand-
lingsområdet, bør færdigmeldingerne bero på mere objektive og sund-
hedsfaglige kriterier. Et eksempel på et kriterium er, at borgere, der er
underlagt tvangsmæssig behandling og/eller lukket afdeling, ikke bør
kunne udskrives.
Udskrivningsaftale eller koordinationsplan skal foreligge
Der ikke bør kunne opkræves færdigbehandlingstakster, hvis der ikke
foreligger en udskrivningsaftale eller en koordinationsplan i den en-
kelte sag.
Etablering af netværksmøder/udskrivningskonferencer
Der bør etableres en fast struktur for obligatoriske netværksmøder/ud-
skrivningskonferencer forud for udskrivning, hvor region, kommune og
borger/pårørende drøfter og når til enighed om borgerens færdigbe-
handlingsstatus. En sådan konstruktion vil betyde, at beslutningskom-
petencen bliver delt. Den vil også sikre, at der også kommer en kom-
munal vurdering af, hvorvidt borgerens behov for støtte kan tilgodeses
inden for serviceloven.
Etablering af flere sengepladser i den regionale psykiatri
Såfremt der oprettes flere sengepladser i behandlingspsykiatrien, vil
borgerne få mulighed for længere indlæggelser og dermed vil der være
større sandsynlighed for, at de reelt er færdigbehandlede, når de ud-
skrives til kommunale tilbud.
Dato: 18. december 2018
Sags ID: SAG-2018-07102
Dok. ID: 2681680
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3562
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 6
80
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0074.png
Gennemføre en analyse mhp. at få mere viden om, hvad der karakteri-
serer forløb med færdigbehandlingsdage
Forud for en eventuel justering af færdigbehandlingstaksten i psyki-
atrien bør der gennemføres en analyse af, hvad der karakteriserer for-
løb med færdigbehandlingsdage. Regeringen lægger i sin handlings-
plan for psykiatrien op til, at der gennemføres en sådan analyse, men
dette først efter, at en justering af færdigbehandlingstaksten er vedta-
get. Det er ulogisk og uhensigtsmæssigt at gennemføre en justering af
taksten, inden analysens resultater foreligger.
Lov om retspsykiatrisk behandling m.v.
Der stilles forslag om at behandlingsmulighederne for ambulante patien-
ter i retspsykiatrien udvides ved, at regionerne får mulighed for at indgå
aftale med privathospitaler om at varetage behandlingen af retspsykiatri-
ske patienter med ambulant behandlingsdom. Formålet er at sikre en
bedre udnyttelse af kapaciteten på privathospitaler. KL har ingen be-
mærkninger til forslaget.
Autorisationsloven
Der stilles forslag om, at personer med et stofmisbrug og med behand-
lingskrævende akutte abstinenser i henhold til autorisationsloven straks
tilbydes abstinensbehandling, indtil den egentlige lægelige stofmisbrugs-
behandling kan iværksættes.
KL hilser forslaget velkomment, herunder at der kommer en tydeliggø-
relse af forpligtelsen hos skadestuer og almen praksis til at yde hjælp ved
akutte abstinenser typisk udenfor kommunale rusmiddelcentres åbnings-
tid, hvorved det kan sikres, at borgere kan få hjælp alle døgnets tider.
Med venlig hilsen
Dato: 18. december 2018
Sags ID: SAG-2018-07102
Dok. ID: 2681680
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3562
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 6 af 6
Niels Arendt Nielsen
81
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
-------------------------------------------------------------
E-posten er afsendt
: Wed Dec 19 09:07:24 CET 2018
E-posten er modtaget
: Wed Dec 19 09:07:26 CET 2018
E-posten er kontrolleret
: Wed Dec 19 09:07:34 CET 2018
-------------------------------------------------------------
E-posten var signeret.
Signaturstatus : Gyldig
Signeringscertifikat subject
: CN=KL - KL+serialNumber=CVR:62547413-
UID:66296852,O=KL // CVR:62547413,C=DK
Signeringscertifikat issuer
: CN=TRUST2408 OCES CA III,O=TRUST2408,C=DK
Signeringscertifikat serienummer : 1511188749
-------------------------------------------------------------
E-posten var krypteret.
Krypteringscertifikat subject
: serialNumber=CVR:12188668-
UID:1197449505878+CN=Sundheds- og Ældreministeriet - Ministeriet for
Sund,O=Sundheds- og Ældreministeriet // CVR:12188668,C=DK
Krypteringscertifikat issuer
: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK
Krypteringscertifikat serienummer : 1460260598
-------------------------------------------------------------
82
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0076.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
psykiatrien mv.
Camilla Vejlø Hartling
Tue, 18 Dec 2018 14:02:03 +0000
DEP Sundheds- og Ældreministeriet
Nina Fjord Fromberg;Mette Elsig
Lægeforeningens høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i
Kære Nina Fjord Fromberg,
Hermed vedlagt Lægeforeningens høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien
Mvh
Camilla Vejlø Hartling
Camilla Vejlø Hartling
Politisk Chef
Politik & Koordinering
Lægeforeningen
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Tlf: 35448500
Tlf:3544 8142(Direkte)
E-mail:[email protected]
Web: www.laeger.dk
Følg os på de sociale medier
83
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0077.png
Høringssvar
Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love
(Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner,
anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant
behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler,
m.v.)
Formanden
18. december 2018
Sagsnr: 2018 - 9166/1600781
Domus Medica
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Tlf.: 35448500
Større kapacitet, bedre kvalitet og bedre sammenhæng
er nødvendig i psykiatrien
Der er behov for større kapacitet i behandlingspsykiatrien, og det
skal sikres at kapacitet, ressourcer og kompetencer er tilstrækkelige
i socialpsykiatrien. Dette er forudsætningen for, at de psykiatriske
patienter kan få velkoordinerede behandlingsforløb af høj kvalitet.
Nyt lovforslag rummer kun få skridt i den rigtige retning.
Udskrivningssamtaler er et godt initiativ som bør følges op
Lægeforeningen finder det positivt, at der lægges op til, at der skal indgås
udskrivningsaftaler for alle indlagte voksne psykiatriske patienter, som mod-
tager støtte som følge af nedsat psykisk funktionsevne i henhold til afsnit V i
serviceloven. Generel brug af udskrivningsaftaler kan bidrage til at sikre en
bedre sammenhæng og dermed kontinuitet i behandlingen for psykisk syge
efter indlæggelse. Dog kan opgaven medføre et yderligere pres på de psyki-
atriske afdelinger i forhold til kapacitet og bemanding.
Udskrivningsaftaler, som læger i psykiatrien skal udarbejde med lovforsla-
get, sker med henblik på at blive fulgt op af ”relevante myndigheder, private
sundhedspersoner m.fl.” I praksis
vil dette forventeligt være kommuner og
praktiserende læger. I den forbindelse kan det anføres, at de praktiserende
læger ikke i henhold til overenskomst om almen praksis er forpligtet til at
følge op på eller være tovholder i forhold til udskrivningsaftaler, idet prakti-
serende læger alene er forpligtet til at iagttage patientens sundhedsfaglige
behandlingsbehov, herunder i forlængelse af udskrivning. For at udskriv-
ningsaftalerne for de psykiatriske patienter derfor fører til den ønskede ef-
fekt, er der behov for, opfølgningen adresseres mere konkret, herunder øko-
nomisk, i overenskomst om almen praksis.
Anvendelse af kropsscannere og narkohunde bør begrænses
Lægeforeningen anerkender, at der er en relevant problematik særligt om-
kring stoffer på de psykiatriske afdelinger, og det er vigtigt med reelle hand-
lemuligheder for at begrænse omfanget. Idet vi bider mærke i, at der ikke
Tlf.: 35448222 (direkte)
E-post: [email protected]
E-post: [email protected]
www.laeger.dk
84
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0078.png
må være tale om rutinemæssig anvendelse, så kan vi heller ikke afvise, at
der vil være enkeltstående situationer, hvor det vil være relevant for den
ansvarlige overlæge at anvende de hjemlede midler. Lægeforeningen vil dog
advare kraftigt imod en udvikling henimod rutinemæssig brug og placering
af kropsscannere i indgangen til psykiatriske afdelinger.
Patienter med dobbeltdiagnoser skal have sammenhængende tilbud
Lægeforeningen har tidligere peget på, at behandling af psykiatriske patien-
ter med dobbeltdiagnoser med fordel kan samles i regionen, ligesom der ge-
nerelt er udfordringer på området for misbrugsbehandling, som formentlig
bedst løses ved at flytte ansvaret for misbrugsområdet til det regionale ni-
veau, så der er en tættere tilknytning til det specialiserede sundhedsvæsen.
Utilstrækkelig kapacitet i psykiatrien er det helt store problem
Lægeforeningen påpeger at det er centralt, at forslaget om at øge færdigbe-
handlingstaksterne for psykiatriske færdigbehandlingsdage sker i en tæt
sammenhæng med udbygning og kvalitetssikring af tilbuddene til de psykia-
triske patienterne i socialpsykiatrien.
For at udnytte kapaciteten optimalt i den samlede psykiatri er det vigtigt, at
færdigbehandlede patienter ikke unødigt optager sengepladser efter færdig-
behandling. En rundspørge blandt speciallæger i psykiatri og i børne- og un-
gepsykiatrien i 2018 viser, at 25 pct. af lægerne dagligt eller ugentlig ople-
ver at have en patient, som burde være udskrevet til kommunalt tilbud. Her-
overfor står, at 58 pct. af lægerne dagligt eller ugentligt oplever at udskrive
patienter for tidligt, samt at 49 pct. oplever at måtte afvise patienter med
behov for indlæggelse.
En undersøgelse gennemført af Momentum hos KL i 2018 viser, at andelen
af akutte genindlæggelser højst 30 dage efter udskrivning er steget fra 18,6
pct. i 2010 til 22,3 pct. i 2017, samtidig er den gennemsnitlige indlæggel-
sestid for psykiatriske patienter på syv år fra 2010 til 2017 faldet med 21
pct. Det samlede antal genindlæggelser er i samme periode steget med 31
pct., mens antallet af indlæggelser i psykiatrien er steget med 14 pct., såle-
des at der ifølge Sundhedsstyrelsen var 46.595 indlæggelser i psykiatrien i
2017. I alt var 151.293 danskere i 2017 i kontakt med psykiatrien.
Tallene taler et tydeligt sprog; psykiatrien er presset fra mange sider. Der er
for Lægeforeningen ingen tvivl om, at den regionale psykiatri skal styrkes,
så der er tilstrækkelig sengekapacitet til at indlægge patienter samt at pati-
enterne oplever en stabil bedring, inden de udskrives. Udviklingen viser, at
der er behov for større kapacitet i behandlingspsykiatrien, og det samtidig
skal sikres, at kapacitet, ressourcer og kompetencer er tilstrækkelige i soci-
alpsykiatrien i kommunerne, så de psykiatriske patienter kan tilbydes sam-
menhængende og koordinerede behandlingsforløb.
Side 2/3
85
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0079.png
Fornuftige ændringer i Autorisationslov og Lov om retspsykiatrisk
behandling m.v.
Lægeforeningen er positive overfor, at autorisationsloven ændres, så det ty-
deliggøres, at det er muligt at igangsætte abstinensbehandling, indtil den
egentlige lægelige stofmisbrugsbehandling kan iværksættes.
Lægeforeningen kan tilslutte sig forslaget om en udvidelse af behandlings-
mulighederne for patienter i retspsykiatrien med ambulant behandlingsdom i
det omfang, at privathospitaler kan medvirke til at aflaste det offentlige
sundhedstilbud på samme kvalitetsniveau og under hensyntagen til at rets-
psykiatri er et specialiseret område.
Med venlig hilsen
Andreas Rudkjøbing
Side 3/3
86
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
-------------------------------------------------------------
E-posten er afsendt
: Tue Dec 18 15:02:03 CET 2018
E-posten er modtaget
: Tue Dec 18 15:02:05 CET 2018
E-posten er kontrolleret
: Tue Dec 18 15:02:13 CET 2018
-------------------------------------------------------------
E-posten var signeret.
Signaturstatus : Gyldig
Signeringscertifikat subject
: serialNumber=CVR:12067313-
UID:66355006+CN=Lægeforeningen Domus Medica - Lægeforeningen,O=Lægeforeningen
Domus Medica // CVR:12067313,C=DK
Signeringscertifikat issuer
: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK
Signeringscertifikat serienummer : 1466180506
-------------------------------------------------------------
E-posten var krypteret.
Krypteringscertifikat subject
: serialNumber=CVR:12188668-
UID:1197449505878+CN=Sundheds- og Ældreministeriet - Ministeriet for
Sund,O=Sundheds- og Ældreministeriet // CVR:12188668,C=DK
Krypteringscertifikat issuer
: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK
Krypteringscertifikat serienummer : 1460260598
-------------------------------------------------------------
87
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0081.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Lone Cassandra Olesen
Mon, 26 Nov 2018 10:25:34 +0000
DEP Sundheds- og Ældreministeriet
Sabine Godsvig Laursen;Nina Fjord Fromberg;Katrine Ring
SV: Høring af lovforslag - frist den 18. december 2018
Til Sundheds- og Ældreministeriet
Vedhæftede høringssvar fra Patienterstatningen på nedenstående høring. Der henvises til ministeriets
sagsnr. 1806472.
Med venlig hilsen
Patienterstatningen
– behandlings- og lægemiddelskader
Lone Cassandra Olesen
Direktionssekretær
[email protected]
Dir: 3369 4702
Kalvebod Brygge 45, 1560 København V
www.patienterstatningen.dk
Tlf: 3312 4343
Fra:
[email protected]
Sendt:
19. november 2018 16:43
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
DKetik Institutionspostkasse ; Det Etiske Råd kontakt ;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Lægemiddelstyrelsen DKMA ; PEBL Indbakke ;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]
Emne:
££{{PEBL}}Høring af lovforslag - frist den 18. december 2018
Hermed fremsendes vedhæftet høringsbrev og udkast til forslag om ændring af lov om anvendelse af tvang
i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og
koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske
patienter på privathospitaler, m.v.).
Lovforslaget er dags dato sendt i offentlig høring med frist senest tirsdag den 18. december 2018 kl. 12.00.
Eventuelle bemærkninger bedes senest denne dato sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected],
[email protected]
og
[email protected].
Med venlig hilsen
88
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0082.png
Nina Fjord Fromberg
Specialkonsulent, Sundhedsjura og Psykiatri
Direkte tlf.: 72 26 95 91
Mobil: 30 61 18 32
Mail:
[email protected]
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 7226 9000
Fax 7226 9001
www.sum.dk
89
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0083.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
26. november 2018
Dokumentnummer:
18PEBL-29678
Patienterstatningen har 19. november 2018 modtaget høringsbrev vedrørende udkast til
forslag om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og
forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, anven-
delse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske patienter
på privathospitaler, m.v.).
Vi har ikke bemærkninger til det fremsendte udkast.
Med venlig hilsen
Karen-Inger Bast
direktør
KALVEBOD BRYGGE 45 • 1560 KØBENHAVN V • TEL +45 3312 4343 • FAX +45 3312 4341
[email protected]
www.patienterstatningen.dk
90
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0084.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Ledelsessekretariat Ankestyrelsen
Wed, 21 Nov 2018 13:45:19 +0000
DEP Sundheds- og Ældreministeriet
Katrine Ring;Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen
Høringssvar fra Psykolognævnet
Til Sundheds- og Ældreministeriet
Svar fra Psykolognævnet - høring om forslag til lov om ændring af lov om anvendelse
af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af
udskrivningsaftaler og koordinationsplaner,
anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske
patienter på privathospitaler, m.v.) – jeres sagsnr. 1806472.
Venlig hilsen
Lone Nielsen
Sekretær
Ledelse & Økonomi
Direkte telefon: 61 89 75 81
Mail:
[email protected]
_________________________________
Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice
Mail: [email protected]
Telefon: 33 41 12 00
Hjemmeside: www.ast.dk
Åbningstid: 9.00 – 15.00 alle hverdage
_________________________________
Fortrolige og personfølsomme oplysninger
skal sendes til [email protected]
91
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0085.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Svar på høring om forslag til lov om ændring af lov om anvendelse
af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre
love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner,
anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant
behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler,
m.v.) – jeres sagsnr. 1806472
Psykolognævnet har ingen bemærkninger til lovudkastet.
21. november 2018
J.nr. 18-68195
Psykolognævnet
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
Venlig hilsen
Anne Louise Bødker Petersen
[email protected]
www.ast.dk
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
92
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0086.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Katrine Stokholm
Fri, 21 Dec 2018 13:01:45 +0000
DEP Sundheds- og Ældreministeriet
Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen;Susanne Kortegård;Carine Heltberg
SV: Danske Regioners høringssvar om ændring af lov om tvang i psykiatrien
Til SUM,
I forlængelse af vores høringssvar videresendes høringssvar fra Region Hovedstaden og Region Nordjylland,
er jo også er høringsparter på lovforslaget.
Vi beklager den sene fremsendelse.
Med venlig hilsen
Katrine Stokholm
Seniorkonsulent
Center for Sundhed og Sociale indsatser/Team Psykiatri og Social
D
3529 8490
M
2917 0863
E
[email protected]
Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
T
3529 8100
Officiel post:
[email protected]
Følg os på
Twitter, Facebook
og
regioner.dk
Fra:
Ida Agnete Dalsjö
Sendt:
19. december 2018 16:20
Til:
[email protected]
Cc:
[email protected]; [email protected]
Emne:
Danske Regioners høringssvar om ændring af lov om tvang i psykiatrien
Til Sundheds- og Ældreministeriet
Vedhæftet Danske Regioners høringssvar om ændring af lov om tvang i psykiatrien mv.
Venlig hilsen
93
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0087.png
Ida Agnete Dalsjö
Konsulent
Ledelsessekretariatet
Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
T
35 298368
M
25344040
94
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0088.png
Center for Sundhed
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Telefon
38666000
Direkte
38665248
Mail
[email protected]
Danske Regioner
Journal-nr.: 08005956
Ref.: cabuhe
Dato: 11. december 2018
Høringssvar fra Region Hovedstaden vedr. forslag til lov om ændring af lov om an-
vendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskellige andre love.
Sundheds- og ældreministeriet har sendt forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af
tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af ud-
skrivningsaftaler og koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, am-
bulant behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler, m.v.) i høring.
Formålet med lovforslaget er, at udvide omfanget af indgåelse af udskrivningsaftaler og
koordinationsplaner, at tilvejebringe en hjemmel til anvendelse af kropsscannere og narko-
hunde, at tilvejebringe en hjemmel til private psykiatriske hospitalers varetagelse af den
daglige behandling af patienter med en ambulant behandlingsdom, at afskaffe ordningen
om tvungen opfølgning, at sikre straksbehandling af akutte abstinenser, og at implementere
en statslig færdigbehandlingstakst i psykiatrien.
Ordningen om tvungen opfølgning
Det er Region Hovedstadens overordnede opfattelse, at muligheden for at hjælpe en gruppe
af meget psykisk syge svage og udsatte patienter ved tvungen opfølgning er et godt be-
handlingsværktøj i forhold til denne særlige gruppe af patienter. Tvungen
opfølgning er,
selvom det er meget indgribende, mindre indgribende end de tvangsindlæggelser, der ofte
vil følge, hvis en meget syg patient falder ud af medicinsk behandling fordi tvungen op-
følgning enten ikke er muligt eller ophører/udløber
Region Hovedstaden henviser til regionens tidligere høringssvar af 4. oktober 2017 til mi-
nisteriets evaluering af ordningen, hvor der blev peget på, at ordningen er og potentielt kan
blive et endnu bedre behandlingsværkstøj i forhold til en helt særlig gruppe af psykisk
svage, udsatte men også til tider udadreagerende patienter. Det er Region Hovedstadens
opfattelse, at ordningen er den eneste mulighed for at fastholde dem i den stabile og vigtige
95
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0089.png
behandling i forhold til deres sygdom og omgivelserne med reduktion af yderligere lange
tvangsindlæggelser.
Endvidere blev der i forbindelse med evalueringen peget på både meget positive konkrete
resultater i behandling af disse meget syge patienter, og på en række forbedringsforslag,
herunder med inspiration fra den norske lignende ordning.
Der henvises i det hele til Region Hovedstadens høringssvar af 4. oktober 2017. Herunder
følger en kort gengivelse af de konkrete forslag:
lempeligere krav i forhold til forudgående antal tvangsindlæggelser for at ordningen
kan iværksættes
når tvungen opfølgning skal revurderes/forlænges, bør det ikke være nødvendigt at
gennemgå alle fem kriterier på ny, da det kræver tre nye tvangsindlæggelser. Der vil
derfor gå en rum tid, før patienten igen kan være i tvungen opfølgning og dermed sikre
kontinuitet i behandlingen. Revurdering hvis der er behov for tvungen opfølgning ud-
over 12 måneder bør ske på en mindre omfattende måde, for eksempel blot omfatte ri-
siko for recidiv og manglende compliance til koordinationsplan og vare et år ad gangen
at loftet for maksimal varighed øges til 2 eller 3 år, eller alternativt at kravene til at
etablere ny runde med tvungen opfølgning modificeres, så kravene for at iværksætte
ordningen efter den først har kørt én gang lempes
Som inspiration til lovændring, kan der kan ses på den norske ordning, hvor tvungen
opfølgning kan opretholdes, også udover 12 mdr., men som skal revurderes hver 3. må-
ned, og behandles jævnligt i ”kontrolkommisjonen” under forløbet. Der er færre krav
til oprettelse af tvungen opfølgning, hvor det er nok at overlægen dokumenterer, at det
er ”til det beste for pasienten” i forhold til
en alternativ indlæggelse. Derudover gælder
tvangen også ”fremmøde” til dagbehandling eller ambulant behandling på institution.
På den måde ender patienten ikke i et limbo mellem indlæggelser og tvungen opfølg-
ning, samtidig med at man i "kontrolkommisjonen" varetager patientens retssikkerhed
Det bør være den ambulante læge, der skal dokumentere opfølgningen
Udskrivnings- og koordinationsaftaler
Region Hovedstadens hilser det velkomment, at man med de foreslåede ændringer vil
styrke et sammenhængende patientforløb, men ser også nogle udfordringer i forslaget.
Opmærksomheden skal henledes på, at patienternes autonomi og mindste middels princip-
pet kan sættes under pres med en sådan bestemmelse, hvor alene det at modtage visse for-
mer for social støtte medfører obligatorisk udskrivningsaftale / koordinationsplaner
Ændringen kunne medføre en øget arbejdsbyrde for overlæger på sengeafsnit Region Ho-
vedstadens. Det foreslås på den baggrund, at opgaven placeres i de ambulante enheder.
96
Høringssvar fra Region Hovedstaden vedr. forslag til lov om ændring af lov om
anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskellige andre love.
Side 2
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0090.png
Endvidere er der behov for at afklare enkelte praktiske punkter, herunder hvordan den an-
svarlige overlæge på sengeafsnit får relevant opdateret information om, hvorvidt den en-
kelte patient modtager støtte efter servicelovens afsnit V, håndtering i forhold til patienter i
målgruppen, som indlægges hyppigt samt at klargøre, at aftaler og planer kan udfærdiges
uden at alle parter møder frem fysisk
i modsat fald vil reglen kunne medføre forlængelse
af indlæggelsen.
For så vidt angår § 13a om udarbejdelse af udskrivningsaftale påpeges vigtigheden af, at de
socialpsykiatriske botilbud ses som part i udskrivningsaftalen, hvis borgeren bor på et soci-
alpsykiatrisk tilbud, da det meget ofte er i overgangen mellem sektorer, at informationerne
går tabt og misforståelser opstår.
Kropsskannere og narkohunde
Det er et forslag med udmærket signalværdi, men det bør balanceres overfor patienters op-
levelse af mere kontrol og umyndiggørelse.
Der er behov for at specificere, hvad der ligger i formuleringen ”andre, der søger adgang til
psykiatrisk afdeling”. Kan det
i princippet tænkes at være ansatte, patientrådgivere, advo-
kater, eller er det alene besøgende til patienterne? Det samme gælder formuleringen "ude-
arealer". Menes der hele hospitalsområdet, er det alene hospitalernes haver, eller kan det
også være tilstødende udearealer?
Endelig kunne det på nogle retspsykiatriske afdelinger være gavnligt med mulighed for
gennemlysning af tasker og leverancer samt stofskannere til personale, patienter og pårø-
rende for at undgå farlige genstande og stoffer i afdelingen, ligesom der mangler hjemmel
til at politiets narkohunde kan undersøge for stoffer indendørs på afdelinger og udendørs
samt anvendelse af ikke ioniserende kropsskannede, for at påvise uønskede genstande i tøj,
eller gemt på kroppen.
Skal ordningen have virkning, er det vigtigt, at der gives hjemmel til, at der også skannes
for metal samt for genstande gemt inde i kroppen, ligesom Region Hovedstadens savner
svar på, hvordan hospitalerne skal forholde sig, såfremt der findes farlige genstande eller
stoffer i relation til afvisning af adgang eller beslaglæggelse af det fundne.
Region Hovedstaden kan oplyse, at politiets narkohunde allerede bliver anvendt på et par
af vores psykiatriske centre og hilser derfor en klar hjemmel hertil velkommen.
Varetagelse af ambulante behandlingsdomme i privat regi
Region Hovedstaden finder det ikke i patienternes interesse, at privathospitalerne inddra-
ges i behandlingen af retspsykiatriske patienter.
97
Høringssvar fra Region Hovedstaden vedr. forslag til lov om ændring af lov om
anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskellige andre love.
Side 3
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0091.png
Desværre virker forslaget præget af en misforståelse om, at retslige patienter optager al-
mene sengepladser. Det ville være relevant at undersøge, hvor mange i målgruppen, der
også uden behandlingsdom ville have behov for psykiatrisk behandling i sekundærsekto-
ren. Det der kræver ressourcer på de almenpsykiatriske afdelinger er ikke denne patient-
gruppe, men de surrogatvaretægtsfængslede, som ofte er indlagt i lang tid, og de svært
syge behandlingsdømte.
Forslaget virker endvidere uigennemtænkt. Indlæggelse i medfør af behandlingsdom vil
eksempelvis være administrativt tungt. Det vil endvidere indebære et unødvendigt skift for
patienter, der er i sårbare situationer, ligesom der i forhold til journalføringssystemer mv.
forudses en udfordring.
Det forekommer ikke fornuftigt at afgrænse en patientgruppe til behandling i private insti-
tutioner primært ud fra juridiske forhold fremfor ud fra psykisk tilstand. Endvidere mang-
ler der i lovforslaget stillingtagen til patienter med ambulant behandlingsdom, som er om-
fattet af straffelovens § 69.
Forslaget omfatter kun C-domme, altså gruppen af domme til ambulant behandling med el-
ler uden indlæggelsesmulighed og med eller uden tilsyn af kriminalforsorgen. Det kunne
optimeres en smule fra nuværende udgangspunkt, hvis kun C-domme
uden
mulighed for
indlæggelse men
med
tilsyn af Kriminalforsorgen var omfattet.
Det er Region Hovedstadens opfattelse, at der bør være mindst én offentlig myndighed
som har ”hånd i hanke” med varetagelsen
af behandlingsansvaret ved private institutioner.
Statsadvokaterne som kontrolinstans i forhold til behandlingsdomme bør endvidere med-
tænkes på lige fod med Kriminalforsorgen.
Øvrige bemærkninger til forslaget om varetagelse af ambulante domme
Der peges på behov for konsekvensændringer i Sundhedsstyrelsens specialeplan for psyki-
atri, hvor det for så vidt angår retspsykiatri anføres, at visse patienter med lavere sygdoms-
grad, lav farlighed og uden komplicerende misbrug eventuelt kan varetages på hovedfunk-
tionsniveau i formaliseret samarbejde med regionsfunktionen. Dette kan eventuelt samord-
nes med overførsel til private institutioner.
Endvidere vil der være behov for konsekvensændringer i Sundhedsstyrelsens vejledning
nr. 9614 af 08/11/2010 om behandlingsansvarlige og ledende overlægers ansvar for patien-
ter, der er idømt en behandlingsdom eller en dom til ambulant psykiatrisk behandling bør
endvidere tilrettes.
Andre afklaringsbehov:
98
Høringssvar fra Region Hovedstaden vedr. forslag til lov om ændring af lov om
anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskellige andre love.
Side 4
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0092.png
Praktiserende speciallæge i psykiatri ses ikke tænkt med. Det ville være mere eller mindst
lige så relevant som private institutioner.
Der er behov for at definere begrebet ”private institutioner”, herunder at der må formodes
at gælde samme krav til at navngiven overlæge har behandlingsansvar og udnævner anden
navngiven overlæge ved fravær, som allerede gælder for regionernes psykiatriske afdelin-
ger jf. SST vejledning fra 2010.
Der er tilsyneladende ikke tilknyttet forpligtelse for regionerne til at betale for at behand-
lingsansvar for behandlingsdom varetages af private institutioner. Dette bør afklares.
Behov for at klargøre, hvordan patienten er stillet behandlingsmæssigt, når behandlings-
dommen ophæves.
Det synes samlet set mere hensigtsmæssigt at tilføre de nødvendige ressourcer til vareta-
gelse af denne specialopgave til de involverede regionale afdelinger.
Det bør afklares, om det vil være mere hensigtsmæssigt at skrive ”indlægges på den regio-
nale psykiatriske afdeling” i stedet for ”indlægges på den regionale retspsykiatriske afde-
ling”.
Det skal overvejes, hvorvidt de behandlingsdømtes retssikkerhed vil kunne blive forringet
ved, at behandlingen vil skulle varetages af en privat institution.
Ændringer om takster for psykiatriske færdigbehandlingsdage
Region Hovedstadens hilser denne del af lovforslaget velkomment. Forslaget vil medføre
større ligestilling i forhold til kommunernes forpligtelse til at hjemtage en færdigmeldt bor-
ger for patienter med somatiske og psykiatriske lidelser.
En lidt hurtigere indfasning vil være velkomment. Endvidere bør taksterne sidestilles med
taksterne for somatikken. Det vil følge den generelle linje med afstigmatisering og ligestil-
ling af psykiatri og somatik, og en hospitalsindlæggelse er ens uagtet det drejer sig om psy-
kiatri eller somatik. Endelig er Region Hovedstaden ikke bekendt med, at der er særlige
forhold, der gør sig gældende for kommunerne, når de skal finde bosteder til psykiatriske
patienter kontra eksempelvis plejehjemspladser til somatiske patienter.
Sikring af straksbehandling af akutte abstinenser
Region Hovedstadens finder overordnet forslaget fornuftigt, men igen med behov for yder-
ligere specificering.
99
Høringssvar fra Region Hovedstaden vedr. forslag til lov om ændring af lov om
anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskellige andre love.
Side 5
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Eksempelvis er praktiserende læger og skadestuelæger også en del af behandlingssystemet,
om end der sandsynligvis menes ”udenfor det kommunale stofmisbrugs-
behandlingssy-
stem”. Endvidere bør formuleringen være, at der tilvejebringes et udtrykkeligt hjemmels-
grundlag for iværksættelse af behandlingen i stedet for at der skrives, at de nævnte læger
skal blive bedre til at iværksætte.
Endvidere bør forslaget generelt gennemskrives så det sprogligt stiles mod alle faggrupper,
idet det for nuværende er præget af mange lægefaglige termer. Eksempelvis er begrebet
”behandlingskrævende akutte abstinenser” en lægelig term, som vanskeligt kan oversættes
til lovtekst. I sygehusregi behandles endvidere allerede på daglig basis en hel del patienter
med disse tilstande, dog altovervejende alkoholabstinenstilstande. I forslaget lægges der ret
klart op til, at det især er alkoholabstinenstilstande, der primært opfattes som akut behand-
lingskrævende, uden at dette nævnes eksplicit. Ligeledes fremgår det for den lægelige læ-
ser, men ikke nødvendigvis for den ikke-sundhedsfaglige ditto, at for eksempel morfikaa-
bstinenser ikke nødvendigvis anses at være ”akut behandlingskrævende”, vurderet
ud fra
beskrivelsen af forskellige abstinenssymptomer, s 25. Dette kunne med fordel klargøres,
ikke i lovteksten, men i en senere vejledning fra Sundhedsstyrelsen, så sygehusansatte læ-
ger bliver klar over, at en patient med andre typer akutte abstinenser, eksempelvis morfika-
eller hashabstinenser, med en vis ret vil kunne forvente at modtage akut abstinensbehand-
ling på lige fod med patienter med alkoholabstinenser
hvis dette vel at mærke er menin-
gen.
100
Høringssvar fra Region Hovedstaden vedr. forslag til lov om ændring af lov om
anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskellige andre love.
Side 6
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0094.png
Psykiatriledelsen
Mølleparkvej 10
9000 Aalborg
Tel. 97 64 30 00
11. december 2018
Region Nordjyllands bemærkninger til udkastet til forslag til lov om æn-
dring af psykiatriloven, sundhedsloven og forskellige andre love
(udar-
bejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, anvendelse af krops-
scannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske patienter
på privathospitaler)
Udvidelse af omfanget af indgåelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner
Region Nordjylland anerkender intentionen om at sikre en mere helhedsorienteret indsats over for pa-
tienterne, men vi mener overordnet, at der fortsat bør foretages en konkret vurdering af den enkelte
patients behov. Der bør ikke som foreslået være en automatik i at der indgås udskrivningsaftaler eller
udarbejdes koordinationsplaner for alle patienter, der modtager støtte efter servicelovens afsnit V
som følge af nedsat psykisk funktionsevne. Dette særligt henset til, at der med bestemmelsen følger
en vidtgående adgang til udveksling af oplysninger, jf. § 13 c. Det er retssikkerhedsmæssigt bekym-
rende, at en gruppe af de psykiatriske patienter efter forslaget reelt mister retten til at give samtykke
til udveksling af oplysninger. Der bør tilsigtes en ligestilling med det somatiske område, bortset fra de
patienter, hvor en udskrivningsaftale eller en koordinationsplan ud fra en konkret vurdering findes at
være nødvendig for at sikre indsatsen. Desuden kan det risikere at forlænge indlæggelsen, da der
kan være udfordringer i forhold til planlægning af møde med alle parter forud for udskrivelse.
Den helhedsorienterede indsats kan i vidt omfang sikres ad anden vej. Der arbejdes allerede nu på
mange andre måder med at koordinere og skabe sammenhæng i indsatsen, herunder efter aftaler i
sundhedsaftaleregi. Det er erfaringen, at mange af de patienter, der får støtte efter servicelovens af-
snit V, klarer sig udmærket, og at samarbejde og behandling fungerer fint uden udskrivningsafta-
ler/koordinationsplaner.
Såfremt udvidelse af omfanget af udskrivningsaftaler imidlertid fastholdes, bør der arbejdes med en
teknisk løsning, der kan understøtte en elektronisk deling af disse planer mellem psykiatri, kommuner
samt andre aktører. Der bør desuden arbejdes med en elektronisk løsning således at psykiatrien i for-
bindelse med indlæggelse adviseres om, at den pågældende patient modtager en ydelse eller et til-
bud i henhold til servicelovens afsnit V grundet nedsat psykisk funktionsniveau. Ellers vil det blive en
administrativ tung opgave for psykiatrien at få et overblik over, hvilke patienter, der modtager disse
ydelser og derfor skal have udarbejdet en udskrivningsaftale.
Afskaffelse af ordningen om tvungen opfølgning
Region Nordjylland mener, at muligheden for at træffe beslutning om tvungen opfølgning efter ud-
skrivning bør bibeholdes. Reglen er velbegrundet, og det har været et godt redskab i forhold til den
lille gruppe patienter, over for hvem, den har været anvendt. Formålet var at fastholde denne svært
belastede patientgruppe i en stabil behandling efter udskrivning og dermed undgå de udsving, der føl-
ger af, at de ophører med at følge behandlingen, og der på ny sker en forværring af sygdommen.
101
Side 1 af 3
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0095.png
Med tvungen opfølgning efter udskrivning undgås, at patienterne skal blive så dårlige, at de opfylder
betingelserne for tvangsindlæggelse, inden de igen kan få behandling. Der er mindre risiko for, at pa-
tienter bringer sig selv eller andre i fare, da de opnår psykisk stabilitet så længe tvungen opfølgning
pågår, hvilket netop var hensigten med bestemmelsens indførelse.
Det forhold at et meget lavt antal patienter har været omfattet af bestemmelsen, bør ikke begrunde
ophævelse af bestemmelsen. Det er netop tiltænkt, at bestemmelsen kun bruges, når det er nødven-
digt, hvilket også udtrykkes i de mange kriterier, der skal være opfyldt, for at tage bestemmelsen i an-
vendelse.
Det er anført i forbindelse med evalueringen af ordningen, at de omfattede patienter ophører med at
følge behandlingen, når de maksimale 12 måneder er gået, og at den forbedrede situation derfor er
midlertidig. Heller ikke dette findes at kunne begrunde ophævelse af bestemmelsen
en 12 måne-
ders periode i stabil medicinsk behandling vil alt andet lige være positivt for patienten, som i perioden
opnår stabil behandling, undgår hyppige genindlæggelser og får en øget livskvalitet.
Det er erfaringen, at ordningen anvendes i stigende grad; de hidtidige erfaringer er positive, og det
forventes, at ordningen fremover vil kunne anvendes med positiv effekt for flere patienter.
I forbindelse med det oprindelige lovforslag blev det skønnet, at reglerne kunne anvendes over for en
målgruppe, der antalsmæssigt omfattede op mod 100 patienter i en 3-årig periode. Ved første evalue-
ring i 2015 var bestemmelsen kun benyttet over for 30 patienter, hvorimod evalueringen i 2017 viser,
at 126 patienter har været omfattet i perioden 2010
2017. Dermed har ordningen været anvendt
over for ca. 100 patienter de seneste år, hvilket synes at underbygge opfattelsen af, at den anvendes
i stigende grad.
Brug af kropsscannere på afdelingerne og narkohunde på udearealer
Med forslaget om adgangen til at anvende narkohunde til undersøgelse af psykiatriske afdelingers
udearealer synes der at ligge en begrænsning i forhold til sygehusenes nuværende muligheder for at
undersøge udearealer, idet der indføres et mistankekrav, således at der alene kan ske undersøgelse
ved mistanke om, at der er medikamenter, rusmidler eller farlige genstande på den psykiatriske afde-
lings udearealer.
De aktuelt gældende regler i § 19 a giver psykiatrien (overlægen) beføjelse til uden retskendelse at
beslutte blandt andet ransagning af en patients stue og afdeling ud fra et mistankekriterie.
Der er ikke fastsat regler om mulighed for at gennemsøge fællesområder, inde som ude, for eventu-
elle misbrugsstoffer eller farlige våben mv. Psykiatriske sygehuse/sengeafdelinger og herunder fæl-
lesområder er hospitalets ejendom, og fællesfaciliteter vurderes at være underlagt hospitalsmyndig-
hedernes kontrol. Henset til det åbenlyst saglige formål er det aktuelt ud fra en anstaltsbetragtning
muligt for sygehusene at undersøge udearealer, herunder ved brug af narkohund.
Ved særligt begrundet mistanke vil man som hidtil sædvanligvis tilkalde politiet.
Mulighed for at regionerne kan indgå aftaler med private institutioner om behandlingen af rets-
lige patienter med ambulant behandlingsdom
Region Nordjylland finder det uheldigt, at man med forslaget ønsker at give mulighed for at flytte en
del af opgaven med at udmønte en strafferetlig afgørelse til private institutioner. Denne opgave bør
102
Side 2 af 3
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0096.png
varetages af regionen.
Forslaget omhandler den ”lettere gruppe” af
de ambulante retspsykiatriske pa-
tienter, som kun optager begrænset kapacitet i psykiatrien. Desuden vil det behandlingsmæssigt
være uheldigt med et skift i behandlingsansvar i de situationer, hvor der er behov for indlæggelse.
Såfremt den ambulante behandling indebærer ophold på privat institution, bør det tydeliggøres, at
denne udgift ikke er en del af den ambulante behandling.
Statslig færdigbehandlingstakst i psykiatrien
Region Nordjylland mener, at den statslige færdigbehandlingstakst i psykiatrien bør ligestilles med
taksten på det somatiske område, hvorved kommunerne vil få et yderligere økonomisk incitament til
at sikre hjemtagning af færdigbehandlede patienter indlagt på psykiatrisk sygehus.
Der ses ikke at være nogen grund til at indføre en model som foreslået, hvor den statslige færdigbe-
handlingstakst udløses senere og implementeres over en flerårig periode. Det er ikke hensigtsmæs-
sigt under hensyn til presset på de psykiatriske sengepladser. I alle andre sammenhænge ligestilles
psykiatri og somatik.
Hensynet til kommunernes mulighed for at finde det rette tilbud til patienterne findes ikke at kunne be-
grunde den foreslåede model. For patienter med meget komplekse behov er der oftest tale om læn-
gerevarende indlæggelser, hvor kommunerne har mulighed for at starte indsatsen med at finde rette
tilbud på et tidligt tidspunkt.
Yderligere skal det bemærkes, at der i lovgivningen bør tages højde for, at bopælskommunen i for-
hold til en stor gruppe patienter ikke er handle- og betalingskommune. Der bør derfor sikres overens-
stemmelse mellem den kommune, der opkræves færdigbehandlingstakst, og den kommune, der efter
sociallovgivningen er rette handle- og betalingskommune. Den økonomiske motivation for kommunen
til at finde det relevante tilbud til den færdigbehandlede patient (som er en del af formålet med færdig-
behandlingstaksten), vil typisk være begrænset i de tilfælde, hvor handlekommunen efter de sociale
regler ikke er folkeregisterkommunen. Det er i de tilfælde folkeregisterkommunen som skal betale
færdigbehandlingstakst uden mulighed for at videresende regningen til handlekommunen, og samti-
dig har folkeregisterkommunen ikke mulighed for at afkorte færdigbehandlingsperioden, da handlefor-
pligtelsen og handleretten ligger hos handlekommunen.
Der bør med den nye bestemmelse skabes sammenhæng så betalingspligten påhviler den kommune,
der har ansvaret for at finde et relevant tilbud til patienten efter indlæggelse. Det kan fremgå af § 238 i
sundhedsloven, eller det kan tilføjes retssikkerhedslovens § 9 c om mellemkommunal refusion.
Endeligt skal det bemærkes, at der vil være udfordringer i forhold til administration af ordningen, idet
der i forbindelse med regnskabsårets afslutning lukkes for opgørelsen, hvorefter der ikke kan ske til-
bagebetaling af færdigbehandlingstakst i tilfælde af fejl. Det bør i givet fald fremgå tydeligt, at regn-
skabet lukkes. De berørte beløb kan blive væsentligt større i psykiatrien, end tilfældet er i somatikken.
103
Side 3 af 3
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0097.png
From:
Sille Boddum
Sent:
Mon, 10 Dec 2018 09:52:46 +0000
To:
DEP Sundheds- og Ældreministeriet
Cc:
Katrine Ring;Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen;Gert Pilgaard
Christensen;Per Jørgensen;Claus Lassen Graversen;Ann-Britt Wetche;Tina Ebler;Helle Odde Poulsen;Maria
Benner
Subject:
Region Midtjyllands høringssvar til udkast til forslag om ændring af lov om
anvendelse af tvang i psykiatrien m.fl.
Til Sundheds- og Ældreministeriet,
Hermed fremsendes Region Midtjyllands høringssvar til udkast til forslag om ændring af lov om
anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse
af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde,
ambulant behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler, m.v.)
Med venlig hilsen
Sille Boddum
Juridisk undervisningsansvarlig
Tlf. +45 20494124
[email protected]
Psykiatri og Social
Ledelsessekretariatet
Region Midtjylland
Tingvej 15
Postboks 36
DK-8800 Viborg
104
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0098.png
Psykiatri og Social
Administrationen
Ledelsessekretariatet
Tingvej 15
Postboks 36
DK-8800 Viborg
Tel. +45 7841 0000
[email protected]
www.ps.rm.dk
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Region Midtjyllands høringssvar
Region Midtjylland er ved mail af 19. november 2018 blevet anmodet
om bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse
af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskellige andre love.
Nedenfor følger regionens bemærkninger til de enkelte dele af
forslaget.
Foreslåede ændringer til psykiatriloven
Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner
Med lovforslaget stilles der forslag om, at der skal indgås
udskrivningsaftaler og koordinationsplaner for alle voksne indlagte
patienter, der som følge af deres nedsatte psykiske funktionsevne
modtager støtte efter servicelovens afsnit V. Formålet er som
beskrevet, at sikre en bedre sammenhæng mellem indsatserne i
regioner og kommuner.
Region Midtjylland kan fuldt ud støtte op om formålet med at skabe
en bedre sammenhæng i indsatserne mellem regioner og kommuner,
men finder dog ikke, at det forventede ressourceforbrug står mål med
resultatet af den foreslåede ordning. Der savnes ligeledes evidens
for, at udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner
bidrager til at bedre den enkelte patients fortsatte behandlingsforløb.
I Region Midtjylland udarbejdes der aktuelt udskrivningsaftaler eller
koordinationsplaner på alle domfældte samt på alle patienter, hvor
der vurderes at være et behov. Det er Region Midtjyllands vurdering,
at den påtænkte ændring vil medføre, at der skal udarbejdes
udskrivningsaftaler eller koordinationsplaner på noget nær samtlige
patienter, hvilket vi finder unødvendigt.
Det skal tilføjes, at alle eksisterende aftaler og planer ophæves, når
en patient indlægges i psykiatrien, hvorfor forslaget vil medføre en
Dato 10-12-2018
1-10-73-43-18
Side 1
105
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0099.png
stor bureaukratisk opgave for både psykiatrien, myndigheder og
andre relevante interessenter.
Arbejdet med udfærdigelse af udskrivningsaftaler og
koordinationsplaner er ganske omfattende. Psykiatrien skal indkalde
de forskellige interessenter, og i dette arbejde ligger en del
koordinering, idet interessenterne ikke altid kan møde på de
foreslåede tidspunkter. Det er ikke ualmindeligt, at indlæggelserne
forlænges, da man fra kommunalt regi eksempelvis kan meddele, at
man først kan deltage i et møde flere uger senere. Det er således
problematisk, at disse aftaler kun kan påbegyndes under indlæggelse,
idet det er uhensigtsmæssigt, at udskrivelse forsinkes.
Psykiatrien kan ind imellem opleve, at en patient forlanger sig
udskrevet, og at der, på grund af den lange sagsgang, ikke kan laves
en udskrivningsaftale eller koordinationsplan, da bostøtten eller
anden støtteperson har ferie. Det kunne derfor være
hensigtsmæssigt, om man præciserede kommunal forpligtelse til
fremmøde hurtigst muligt i forhold til disse planer.
Region Midtjylland skal også bemærke, at forslaget ikke synes at
være tænkt sammen med ordningen om en patientansvarlig læge.
Region Midtjylland kan således ikke støtte op om forslaget om
udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner for alle
voksne indlagte psykiatriske patienter, der, som følge af nedsat
psykisk funktionsevne, modtager støtte efter afsnit V i serviceloven.
Såfremt ministeriet vælger at gå videre med forslaget, skal det
foreslås, at der sker en afgrænsning af målgruppen. En afgrænsning
kunne omfatte personer, der modtager bostøtte samt personer, der
er omfattet af servicelovens kap. 20 om botilbud.
Anvendelse af kropsscannere og narkohunde ved mistanke om
medikamenter, rusmidler eller farlige genstande
Region Midtjylland bifalder forslaget om, at der på psykiatriske
afdelinger kan anvendes kropsscannere ved undersøgelse af patienter
m.fl., hvis der er mistanke om, at medikamenter, rusmidler eller
farlige genstande søges medbragt til afdelingen.
Region Midtjylland bifalder ligeledes forslaget om, at der kan
anvendes narkohunde på den psykiatriske afdelings udearealer.
Forslaget om anvendelse af narkohunde på udearealer vil dog ikke
kunne løse problemet, når først narkotika er bragt ind på de
psykiatriske afdelinger.
Side 2
106
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0100.png
Region Midtjylland skal således foreslå, at der i bestemmelsen
tilføjes, at narkohunde tillige kan anvendes i de psykiatriske
afdelingers bygninger.
Tvungen opfølgning efter udskrivning
Der stilles til psykiatriloven forslag om, at ordningen om tvungen
opfølgning efter udskrivning skal ophøre.
Region Midtjylland finder det ikke hensigtsmæssigt, at lade ordningen
ophøre.
Formålet med ordningen om tvungen opfølgning efter udskrivning er
at hjælpe en patientgruppe, som beskrives som nogen af de mest
alvorligt psykisk syge, som er svære at fastholde i medicinsk
behandling.
Ved at ophæve ordningen om tvungen opfølgning efter udskrivning er
det sandsynligt, at nogle af disse patienter herved kommer til at gå i
lang tid uden medicin/kontakt til psykiatrien med risiko for at de
bliver mere psykotiske inden de eventuelt indlægges.
Der er herved risiko for, at disse patienter selvmedicinerer/misbruger
og i yderste konsekvens bliver udadreagerende, hvilket under en
indlæggelse kan medføre øget anvendelse af tvang.
I Sundhedsstyrelsens evaluering af tvungen opfølgning fremgår det,
at erfaringsgrundlaget med ordningen er begrænset, da ordningen
kun har været anvendt få gange henset bestemmelsens meget
restriktive krav for anvendelse af ordningen.
Under punkt
2.2.3 Sundheds- og ældreministeriets overvejelser og
lovforslagets indhold
bemærkes, at man i stedet for tvungen
opfølgning efter udskrivelse, bør øge anvendelsen af
udskrivningsaftaler og koordinationsplaner. Hos den patientgruppe,
som kunne have gavn af tvungen opfølgning, bliver der i forvejen
udarbejdet udskrivningsaftaler og koordinationsplaner. Med ophør af
ordningen om tvungen opfølgning, er det vurderingen, at der sker en
forringelse af mulighederne for at hjælpe de mest alvorligt psykisk
syge patienter, som kan resultere i flere indlæggelser med øget
behov for at udøve tvang.
På baggrund af ovenstående skal Region Midtjylland foreslå, at
muligheden for tvungen opfølgning efter udskrivning fortsætter, men
at kriterierne lempes, så patientgruppen, bestående af de mest
alvorligt psykisk syge patienter, kan få hjælp til at komme i den rette
behandling. Ligeledes skal det foreslås, at den samlede periode for
hvor længe en patient maksimalt kan være undergivet tvungen
Side 3
107
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0101.png
opfølgning øges til 24 måneder, og at de kvartalsvise vurderinger
gøres til halvårlige.
Ændringer til sundhedsloven
Opkrævning af færdigbehandlingstakster for psykiatriske
færdigbehandlingsdage
Det findes positivt, at man ønsker at øge incitamentet for
kommunernes hjemtagelse af færdigbehandlede patienter, så snart
behandlingen på sygehuset er afsluttet.
Region Midtjylland kan således overordnet bifalde forslaget om
opkrævning af færdigbehandlingstakster for psykiatriske
færdigbehandlingsdage.
Dog skal det bemærkes, at det virker uhensigtsmæssigt, at man
ligger så langt fra færdigbehandlingstaksten i somatikken, hvor
taksten fordobles for dag 1-2 og tredobles fra dag 3.
Dette skal også ses i lyset af, at taksterne først får 25 pct. virkning
fra tilskudsåret 2020 og 100 pct. virkning fra og med tilskudsåret
2023.
Vi skal foreslå, at den anvendte trappemodel finder anvendelse
allerede fra 2019, så presset på de psykiatriske sengeafnit kan
begynde at aftage gradvist.
I forhold til det rent tekniske vedr. afregningsdelen, så er det uklart,
om der fremover bliver to afregninger til kommunen i form af en
kommunal takst for psykiatriske færdigbehandlingsdag og en statslig
færdigbehandlingstakst.
Det er ligeledes uklart om den udbetaling, som regionerne i dag får
fra staten på færdigbehandlingsdage fortsætter uændret, blot med
ændret afregningstakst og – mønster.
Endeligt er det uklart, om den statslige afregningstakst, som skal
indfases i perioden 2020-2023, - er det beløb, der skal tilbagebetales
til regionens kommuner.
Ændringer til autorisationsloven
Straksbehandling af behandlingskrævende akutte abstinenser
Region bifalder forslaget om, at der skal sikres straksbehandling af
behandlingskrævende akutte abstinenser hos personer med et
stofmisbrug.
Side 4
108
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0102.png
Det vil dog være hensigtsmæssigt, om man også her forpligtede den
kommunale misbrugsbehandling til opfølgning, eksempelvis ved at
patienterne kunne komme på døgnophold. Alt for mange patienter
afruses og abstinensbehandles akut gentagne gange, uden at
muligheden for den mere intensive langvarige behandling
efterfølgende foreligger.
Et øget antal akutte abstinensbehandlinger må forventes at give øget
behov for sengekapacitet. Der savnes en konkretisering af, hvilke nye
patienter, man tilstræber behandlet, da psykiatrien allerede
abstinensbehandler en hel del patienter med psykisk lidelse.
Tilvejebringelse af hjemmel for sygehusansattes lægers foretagelse af
lægelig stofmisbrugsbehandling
Region Midtjylland bifalder forslaget om tilvejebringelse af
hjemmelsgrundlag for sygehusansatte lægers foretagelse af lægelig
stofmisbrugsbehandling.
Side 5
Ændringer til Lov om retspsykiatrisk behandling m.v.
Varetagelse af behandling af retspsykiatriske patienter med ambulant
behandlingsdom
Region Midtjylland kan overordnet bifalde forslaget om, at regionerne
får mulighed for at indgå aftaler med private institutioner om
varetagelse af behandlingen af retspsykiatriske patienter med
ambulant behandlingsdom.
Vi skal dog rette en opmærksom mod, at ordningen kan få betydning
i forhold til muligheden for at tiltrække læger, da de "tungeste"
patienter bliver i behandlingspsykiatrien, og de "letteste" patienter
overgår til de private institutioner. Herved bliver der manglende
variation i behandlingskompleksiteten for lægerne i
behandlingspsykiatrien, hvilket vil gøre det vanskeligere at tiltrække
læger.
En anden mulig løsning kunne være, at specialpsykologer fik
mulighed for at indgå i flere arbejdsopgaver i behandlingspsykiatrien
og dermed være med til at aflaste speciallægerne.
109
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
-------------------------------------------------------------
E-posten er afsendt
: Mon Dec 10 10:52:46 CET 2018
E-posten er modtaget
: Mon Dec 10 10:52:48 CET 2018
E-posten er kontrolleret
: Mon Dec 10 10:52:56 CET 2018
-------------------------------------------------------------
E-posten var signeret.
Signaturstatus : Gyldig
Signeringscertifikat subject
: serialNumber=CVR:29190925-
UID:1162213836995+CN=Region Midtjylland - Region Midtjylland,O=Region
Midtjylland // CVR:29190925,C=DK
Signeringscertifikat issuer
: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK
Signeringscertifikat serienummer : 1465622722
-------------------------------------------------------------
E-posten var krypteret.
Krypteringscertifikat subject
: serialNumber=CVR:12188668-
UID:1197449505878+CN=Sundheds- og Ældreministeriet - Ministeriet for
Sund,O=Sundheds- og Ældreministeriet // CVR:12188668,C=DK
Krypteringscertifikat issuer
: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK
Krypteringscertifikat serienummer : 1460260598
-------------------------------------------------------------
110
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0104.png
From:
Kristine Bak Jørgensen
Sent:
Mon, 17 Dec 2018 13:12:56 +0000
To:
DEP Sundheds- og Ældreministeriet
Cc:
Katrine Ring;Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen;Psykiatrien;Jeppe
Jørgensen;Nina Byrnak-Storm;Lone Lindsby
Subject:
SV: Høring af lovforslag - frist den 18. december 2018
Til Sundheds- og Ældreministeriet
Vedr. nedenstående høringsbrev og udkast til lovforslag fremsender Danske Regioner fælles høringssvar fra
regionerne.
Vedlagte notat om konsekvenser m.v. for Sikringsafdelingen fremsender vi dog direkte, da Region Sjælland
anser det for at være essentielt for høringen, at alle argumenterne vedr. Sikringsafdelingen indgår i jeres
behandling.
Mange hilsner,
Kristine Bak Jørgensen
Kristine Bak Jørgensen
Konsulent
Region Sjælland
Ledelsessekretariatet
Alleen 15
4180 Sorø
Mobil +45 9357 6415
Personlig e-post
[email protected]
www.regionsjaelland.dk
Fra:
Nina Fjord Fromberg [mailto:[email protected]]
Sendt:
19. november 2018 16:42
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Regionsjælland
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
111
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0105.png
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Ældreforum
Institutionspostkasse <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]
Cc:
Katrine Ring <[email protected]>; Sabine Godsvig Laursen <[email protected]>; Dorthe Eberhardt Søndergaard
<[email protected]>; DEP Alle ministersekretærer <[email protected]>; Anita Frigaard
<[email protected]>; Birgit Beierholm <[email protected]>; Kim Heino Krogh <[email protected]>; Marilou Pehrson
<[email protected]>; Pernille Skorstengaard <[email protected]>; Lars Petersen <[email protected]>
Emne:
Høring af lovforslag - frist den 18. december 2018
Til høringsparterne, jf. vedhæftede liste.
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til forslag om ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og
koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske
patienter på privathospitaler, m.v.).
Evt. bemærkninger bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
senest tirsdag den 18. december 2018 kl. 12.00.
Med venlig hilsen
Nina Fjord Fromberg
Specialkonsulent, Sundhedsjura og Psykiatri
Direkte tlf.: 72 26 95 91
Mobil: 30 61 18 32
Mail:
[email protected]
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 7226 9000
Fax 7226 9001
www.sum.dk
112
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0106.png
NOTAT
Psykiatriledelsens stab
Dato: 7. december 2018
Sagsnummer:
Initialer: jjo
Kommentarer til forslag til lov om ændring af psykiatriloven
Særligt vedr. Sikringsafdelingen
Psykiatrien Region Sjælland har udarbejdet kommentarer til det af Sundheds- og Ældremini-
steriet udsendte forslag til lov om ændring af psykiatriloven, lov om retspsykiatrisk behand-
ling, autorisationsloven, sundhedsloven og retsplejeloven. Kommentarerne har fokus på kon-
sekvenser m.v. i forhold til de almenpsykiatriske, retspsykiatriske og børne- og ungdomspsy-
kiatriske afdelinger.
Nærværende notat har fokus på Sikringsafdelingen, Slagelse. Der vurderes at være behov for
et særskilt notat med kommentarer til forslaget om ændring af psykiatrilovens § 19 a, særligt
i forhold til Sikringsafdelingen, idet afdelingen er en landsdækkende funktion, og den eneste
af sin art i landet. Hertil kommer, at der på grund af den særlige patientgruppe i afdelingen
gælder nogle helt særlige sikkerhedsmæssige forhold, med henblik på at beskytte såvel pati-
enter som ansatte.
Sikringsafdelingens patienter
Sikringsafdelingen i Slagelse har 30 sengepladser fordelt på 3 afsnit. Afdelingen er en inte-
greret del af Afdeling for Retspsykiatri, der også er placeret i Slagelse.
Sikringsafdelingen er landsfunktion for patienter med dom til anbringelse i afdelingen, pati-
enter indlagt på farlighedsdekret udstedt af Justitsministeriet, patienter indlagt til mentalun-
dersøgelse på Sikringsafdelingen samt patienter indlagt med kendelse om varetægtssurrogat-
anbringelse på Sikringsafdelingen.
I afdelingen indlægges der således personer med sindssygdom, som har enten dom, kendelse
eller administrativ resolution der medfører, at de skal være omfattet af særlige sikkerhedsfor-
anstaltninger under indlæggelsen i afdelingen.
I praksis er det landets 30 mest farlige og/eller flugtfarlige patienter der er indlagt i Sikrings-
afdelingen. Patienterne er svært sindssyge og for manges vedkommende vanskelige at be-
handle både på det medikamentelle plan og på det relationelle og miljøterapeutiske plan.
Sikringsafdelingen skal derfor yde fængselsmæssig sikkerhed for patienterne samtidig med at
behandlingen og plejen skal være på et niveau, der til en hver tid svarer til god og tidssva-
rende psykiatrisk standard. Afdelingen er således en sygehusafdeling, hvor man yder behand-
ling og pleje til alvorligt syge patienter, og hvor der samtidig anvendes en høj grad af sikker-
hedsmæssige tiltag for at sikre, at patienterne forbliver i afdelingen under indlæggelsen, at
der ikke sker ulovlig indtrængen i afdelingen.
Side 1
113
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0107.png
Sikkerhed
For at opretholde det høje sikkerhedsmæssige niveau er det helt afgørende, at der bl.a. kan
anvendes en grundig kontrol af først og fremmest besøgende til afdelingen, men også af pati-
enter, der skal ind i afdelingen, enten ved nyindlæggelse, eller efter f.eks. behandling på so-
matisk sygehus.
Sikringsafdelingen flyttede i 2015 fra Nykøbing Sjælland til Slagelse. Den nye afdeling er, som
den gamle, opbygget med tre lukkede sengeafsnit, som er placeret bag ydre mure og hegn.
Adgang sker via nøje adgangskontrol, ved såvel ydre som indre indgang.
Afdelingen er sikret med en lang række tekniske foranstaltninger inde og ude, og derudover
har personalet gennemgået målrettede efteruddannelsesforløb med henblik på at kunne be-
handle og pleje den særlige patientgruppe, med samtidigt fokus på de sikkerhedsmæssige
aspekter.
Forud for flytningen af afdelingen til Slagelse skulle flytningen godkendes af såvel Justitsmi-
nisteriet som Sundhedsministeriet. Som led i Justitsministeriets godkendelse gennemgik ek-
sperter fra Kriminalforsorgen de sikkerhedsmæssige forhold i planerne for den nye afdeling,
og kom på denne baggrund med en række anbefalinger til sikring af afdelingen, med det for-
mål dels at forhindre patienter i at undvige, dels at forebygge at uvedkommende kan komme
ind i afdelingen.
I sin afrapportering påpeger Kriminalforsorgen bl.a. betydningen af at kunne anvende krops-
scannere i forhold til både patienter, besøgende m.fl.
Anvendelse af kropsscanner
På baggrund af afrapporteringen samt efter samråd med andre eksterne rådgivere installe-
rede Psykiatrien allerede ved afdelingens opførelse og indretning en kropsscanner ved ind-
gangen til afdelingen, så denne kunne indgå som et led i den adgangskontrol, der skulle gen-
nemføres når afdelingen blev taget i brug. Scanneren har derfor også siden afdelingens ibrug-
tagning været anvendt til scanning af patienter efter særlig vurdering, samt af langt de fleste
besøgende.
For fortsat at kunne opretholde et højt sikkerhedsniveau i Sikringsafdelingen vil det imidler-
tid være hensigtsmæssigt, at der fremadrettet kan anvendes rutinemæssig kropsscanning af
patienter, der kommer ind i afdelingen enten som nyindlagte eller efter at have været ledsa-
get ud fra afdelingen efter behov (behandling på somatisk sygehus, retsmøder, ledsaget ud-
gang m.v.).
Psykiatrien Region Sjælland skal derfor henstille til, at det lovgivningsmæssigt bliver muligt
at gennemføre scanning af patienter som anført.
Med hensyn til besøgende i Sikringsafdelingen er det helt afgørende, at der kan anvendes
kropsscanner m.v. som led i en rutinemæssig undersøgelse og kontrol forud for besøget.
Som nævnt har der siden Sikringsafdelingens ibrugtagning i Slagelse været anvendt krops-
scanning (mikrobølge) af besøgende, som led i opretholdelse af et højt sikkerhedsniveau i af-
delingen.
Side 2
114
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0108.png
Det formelle grundlag for anvendelsen af kropsscanneren har været en anstaltsordning, idet
betingelserne herfor vurderes at være opfyldt, det vil sige at institutionens eksistens er forud-
sat i lovgivningen, tiltaget er nødvendigt i forhold til institutionens formål, og tiltaget er pro-
portionalt.
Sundheds- og Ældreministeriet har i et svar til Folketingets Ombudsmand i oktober 2018 ud-
trykt tvivl om, at anstaltsforholdet skulle udgøre et tilstrækkeligt grundlag for at anvende
kropsscannere over for besøgende (og patienter). Det må imidlertid antages, at yderligere un-
dersøgelse af spørgsmålet vil føre til en anden, endelig konklusion.
Anstaltsordninger, eller anstaltsforhold, er behandlet flere steder i den juridiske litteratur
(f.eks. Folketingets Ombudsmand (beretning 2010), Betænkning fra Udvalget om magtan-
vendelse på anbringelsessteder (marts 2015), Jens Garde m.fl. (Forvaltningsret - Almindelige
emner), Hans Gammeltoft-Hansen m.fl. (Forvaltningsret) og Socialministeriets bemærknin-
ger til ændring af lov om social service (2011)). Alle med samme konklusion, nemlig at det er
muligt at anvende anstaltsordning som grundlag for iværksættelse af f.eks. begrænsninger
eller betingelser for besøgendes adgang til offentlige institutioner som skoler, plejehjem, hø-
jere læreanstalter, sygehuse m.v.
Nogle betingelser skal dog - som nævnt ovenfor - være opfyldt, nemlig at institutionens eksi-
stens skal være forudsat i lovgivningen, at tiltaget er nødvendigt i forhold til institutionens
formål, samt at tiltaget er proportionalt. Alle tre betingelser vil være opfyldt i en situation,
hvor en psykiatrisk afdeling iværksætter kropsscanning af besøgende, med det formål at
sikre, at der ikke indføres uønskede genstande i afdelingen, og for at varetage hensyn til såvel
patienters som ansattes sikkerhed, ordnede forhold i afdelingen m.v.
Det skal ved anlæggelse af vurderingen bl.a. bemærkes, at anvendelsen af kropsscannere ikke
længere er et nyt fænomen, som borgerne er fremmede over for. Scannere anvendes flere ste-
der, måske bedst kendt i lufthavne, og langt hovedparten af befolkningen har vel efterhånden
rejst via en lufthavn, og i denne forbindelse ladet sig undersøge i lufthavnens kropsscannere.
Dette tiltag er derfor i dag en helt almindelig del af rejsen, og noget som de rejsende har væn-
net sig til (når der er tale om den foreslåede type scannere). Det vil derfor også være et kendt
scenarie for besøgende til Sikringsafdelingen, hvis de som led i adgangskontrollen skal pas-
sere gennem en scanner.
Side 3
115
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
-------------------------------------------------------------
E-posten er afsendt
: Mon Dec 17 14:12:56 CET 2018
E-posten er modtaget
: Mon Dec 17 14:12:56 CET 2018
E-posten er kontrolleret
: Mon Dec 17 14:13:10 CET 2018
-------------------------------------------------------------
E-posten var signeret.
Signaturstatus : Gyldig
Signeringscertifikat subject
: serialNumber=CVR:29190658-
UID:1168601490699+CN=Region Sjælland - Regionsjælland,O=Region Sjælland //
CVR:29190658,C=DK
Signeringscertifikat issuer
: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK
Signeringscertifikat serienummer : 1465138404
-------------------------------------------------------------
E-posten var krypteret.
Krypteringscertifikat subject
: serialNumber=CVR:12188668-
UID:1197449505878+CN=Sundheds- og Ældreministeriet - Ministeriet for
Sund,O=Sundheds- og Ældreministeriet // CVR:12188668,C=DK
Krypteringscertifikat issuer
: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK
Krypteringscertifikat serienummer : 1460260598
-------------------------------------------------------------
116
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0110.png
From:
Tórhild Højgaard
Sent:
Mon, 17 Dec 2018 10:27:57 +0000
To:
DEP Sundheds- og Ældreministeriet
Cc:
Katrine Ring;Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen;Charlotte Rosenkrantz
Josefsen;Berit Matzen;Anita Lykke;Anders Meinert Pedersen;Ole Ryttov
Subject:
Høringssvar til lovforslag om ændring af psykiatriloven
Til rette vedkommende.
Vedhæftet fremsendes Region Syddanmarks høringssvar til lovforslag om ændring af psykiatriloven.
Venlig hilsen
Tórhild Højgaard
Juridisk konsulent
Administrationen, Ledelsessekretariatet
E-mail: [email protected]
Direkte:99444876
Lille Grundet Hulvej 25, bygning P, 7100 Vejle
Hovednummer:9944 4800
www.psykiatrienisyddanmark.dk
117
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0111.png
Afdeling:
Journal nr.:
Dato:
Psykiatrisygehuset
18/61026
14. december 2018
Høringssvar: Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love
Ved brev af 19. november 2018 har Sundheds- og Ældreministeriet anmodet om Region
Syddanmarks bemærkninger til forslag til ændring om lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.,
sundhedsloven, og forskellige andre love. Region Syddanmark takker for muligheden for at
kommentere på forslaget.
Region Syddanmark ser generelt positivt på ændringerne, men har dog følgende bemærkninger til
lovforslaget:
Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner
Region Syddanmark er enig med Sundheds- og Ældreministeriet i, at der bør indgås flere
udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, da disse medfører en øget koordinering af
behandlingstilbud efter udskrivning og dermed en mere helhedsorienteret behandling. Region
Syddanmark er derfor positiv over for, at der sker en udvidelse af personkredsen, hvor
udskrivningsaftaler og koordinationsplaner anvendes.
Det vil dog være en udfordring for den enkelte overlæge at indhente information om, hvorvidt
patienten er tildelt støtte efter servicelovens afsnit V. En måde hvorpå overlægen kan indhente
oplysningerne bør derfor fastsættes.
Endvidere forstås de foreslåede regler således, at overlægen ikke længere har en
vurderingskompetence, men skal sørge for, at en udskrivningsaftale eller koordinationsplan
udarbejdes, såfremt de objektive kriterier i bestemmelsen er opfyldt. Det skal bemærkes, at det kan
anses som et retssikkerhedsmæssigt problem, at patienter på baggrund af objektive kriterier mister
evnen til selvbestemmelse for så vidt angår dataudveksling.
Tvungen opfølgning efter udskrivning
Region Syddanmark anbefaler, at gældende ordning fastholdes i endnu en periode. Tvungen
opfølgning er en ordning som gennem forsøgsperioden har været tilgængelig for en mindre gruppe
svært psykiske syge patienter med henblik på sundhedsfremme samt på at reducere
tvangsforanstaltninger. Disse patienter har behov for medicinsk behandling, bl.a. for at forebygge, at
de bliver retspsykiatriske patienter.
Region Syddanmark ser med bekymring på forslaget om at ophæve muligheden for tvungen
opfølgning. Uden denne mulighed vil patienterne opleve at blive tvangsindlagt gentagne gange. De vil
blive berørt af mere tvang og de vil få en dårligere fysisk sundhedstilstand - samt forhøjet risiko for
kriminalitet. For denne gruppe patienter vurderes det, at tvungen opfølgning efter udskrivelse er det
bedste og mindst indgribende alternativ.
Side 1 af 3
118
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0112.png
Det anføres i lovforslaget, at Sundhedsstyrelsen har bemærket, at ordningen udgør en væsentlig
mulighed for at fastholde patienten i et stabilt behandlingsforløb, og at ordningen er effektiv, mens
patienterne er omfattet. Det anføres også, at den forbedrede situation er midlertidig, dels fordi der er
tidsbegrænsning på ordningens varighed (maksimalt 12 måneder), og dels fordi patientgruppen i stor
udstrækning udgøres af kronisk syge personer, der ophører med at følge behandlingen og falder
tilbage i sygdommen efter ordningens udløb.
De psykiatriske afdelinger, har med baggrund i de meget komplekse regler, haft en længere
tilvænningsperiode i forhold til ordningen, men de haft stor succes de gange, ordningen har været i
anvendt.
På denne baggrund er det Region Syddanmarks opfattelse, at bevarelse af ordningen vil give fortsat
succes i behandlingen af en mindre gruppe af patienter.
I lovforslaget problematiseres, at depotbehandling anvendes til tvungen opfølgning, selvom det
Psykiatriske Patientklagenævn og Det Psykiatriske Ankenævn har fastslået, at depotbehandling er en
mere indgribende behandling end enkeltdosisbehandling. Region Syddanmark stiller spørgsmålstegn
ved, om det at fastholde og indgive medicin under tvang dagligt er mindre indgribende end behandling
med tvang hver 2 eller hver 4. uge.
Sundheds- og Ældreministeriet vurderer, at de psykiatriske afdelinger i stedet for tvungen opfølgning
bør øge anvendelsen af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner.
Det skal bemærkes, at kendetegnet ved svært psykisk syge patienters psykopatologi er manglende
sygdomsindsigt og deraf følgende manglende forståelse for behov for behandling. For disse patienter
vil dette formentlig være en livslang problemstilling. Denne problemstilling kan ikke løses ved hjælp af
udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, da disse ikke ændrer patienternes psykopatologi og heller
ikke bidrager til patienternes indsigt eller forståelse for den nødvendige medicinske behandling for at
opnå stabilitet. I henhold til gældende lov er udskrivningsaftaler og koordinationsplaner forsøgt uden
held før tvungen opfølgning kan gennemføres. For denne gruppe patienter har koordinationsplaner og
udskrivningsaftaler ikke kunne løse udfordringen.
Tvungen opfølgning kan kun finde sted på et sygehus. Det er i bemærkningerne anført, at
Sundhedsstyrelsen henviser til, at ordningen finder anvendelse for personer, der ikke længere er
psykotiske eller inhabile. Det er Region Syddanmarks opfattelse, at personer, der underlægges
tvungen opfølgning, aldrig bliver helt apsykotiske, men at behandlingen lindrer deres symptomer.
Sundhedsstyrelsen anfører selv, at ”patientgruppen beskrives som nogle af de mest alvorligt psykisk
syge, og karakteriseres af det sundhedsfaglige personale og bostedspersonalet som habituelt kronisk
psykotiske, uden behandling svært psykotiske og uden sygdomsindsigt eller sygdomserkendelse.”
Undersøgelse af effekt
En nærmere undersøgelse af effekten af tvungen opfølgning bør omfatte effekten for den enkelte
patient, herunder brugen af tvang før og efter tvungen opfølgning. En sådan undersøgelse vil kunne
kvalificere, om tvungen opfølgning har effekt - gerne kombineret med tal for patienternes
sundhedstilstande før, mellem og under tvungen opfølgning. En sådan undersøgelse bør
gennemføres, før man beslutter at ophæve ordningen.
Brug af kropsscannere og narkohunde i forbindelse med mistanke om medikamenter,
rusmidler eller farlige genstande på den psykiatriske afdeling
Side 2 af 3
119
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0113.png
Kropsscannere
Region Syddanmark er overordnet positiv over for tiltaget, så psykiatriens muligheder for at bruge
kropsscannere på besøgende afklares – herunder, at besøgende kan nægtes adgang, såfremt de ikke
vil lade sig undersøge.
Det forudsættes, at den nye bestemmelse udelukkende finder anvendelse på sengeafsnittene. Det
kunne være ønskeligt med en lignende hjemmel, der fandt anvendelse for ambulatorierne, særligt i
akutmodtagelserne.
Narkohunde
Region Syddanmark er overordnet positiv over for forslaget. Det vurderes dog ikke at være
tilstrækkeligt. Ordningen kunne med fordel også omfatte selve afdelingen (inden for bygningen), da
der er behov for at finde stoffer skjult indenfor - blandt andet på patientstuer og fælles arealer.
Side 3 af 3
120
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
-------------------------------------------------------------
E-posten er afsendt
: Mon Dec 17 11:27:57 CET 2018
E-posten er modtaget
: Mon Dec 17 11:27:59 CET 2018
E-posten er kontrolleret
: Mon Dec 17 11:28:07 CET 2018
-------------------------------------------------------------
E-posten var signeret.
Signaturstatus : Gyldig
Signeringscertifikat subject
: serialNumber=CVR:29190909-
UID:38986899+CN=Region Syddanmark - Region Syddanmark,O=Region Syddanmark //
CVR:29190909,C=DK
Signeringscertifikat issuer
: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK
Signeringscertifikat serienummer : 1466331027
-------------------------------------------------------------
E-posten var krypteret.
Krypteringscertifikat subject
: serialNumber=CVR:12188668-
UID:1197449505878+CN=Sundheds- og Ældreministeriet - Ministeriet for
Sund,O=Sundheds- og Ældreministeriet // CVR:12188668,C=DK
Krypteringscertifikat issuer
: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK
Krypteringscertifikat serienummer : 1460260598
-------------------------------------------------------------
121
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0115.png
From:
Lars Petersen
Sent:
Fri, 4 Jan 2019 15:51:15 +0100
To:
Nina Fjord Fromberg
Subject:
VS: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien m.v. sundhedsloven og forskellige andre love. RHH
Kære Nina
Da du ikke har nævnt dette høringssvar i notatets afsnit om straksbehandling, vil jeg lige gøre dig
opmærksom på det, så det ikke glemmes. Jeg skal nok nævne det i det omhandlede afsnit.
Hhv. 19/12 og 21/12 har du sendt mig høringssvar fra Danske Patienter og Psykiatrien i Region Nordjylland,
men ingen af dem synes at indeholde noget om straksbehandling, og du har da heller ikke nævnt
høringssvarene i notatets afsnit herom.
Jeg kommer lige ind for at aftale nærmere om afsnittet strukturering.
Mvh. Lars
Fra:
Lars Petersen
Sendt:
19. december 2018 09:53
Til:
Nina Fjord Fromberg <[email protected]>
Emne:
VS: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.
sundhedsloven og forskellige andre love. RHH
Kære Nina
Denne skulle du have haft.
Mvh. Lars
Fra:
Signe Koba <[email protected]>
Sendt:
18. december 2018 16:21
Til:
Lars Petersen <[email protected]>
Emne:
Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.
sundhedsloven og forskellige andre love. RHH
Kære Lars
Jeg fremsender her høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang
i psykiatrien m.v. sundhedsloven og forskellige andre love fra Regions Hospitalet Horsens.
Venlig Hilsen
Signe Koba
Klinisk udviklingssygeplejerske
i socialsygepleje
122
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0116.png
Akutafdelingen /
Regionshospitalet i Region midt /
Horsens sygehus / Sundvej 30 /
8700 Horsens/
Tlf.:
51 64 07 03
/ E-mail:
[email protected]
Se mere på
www.hospitalsenheden-horsens.dk
123
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0117.png
Regionshospitalet Horsens
Akutafdelingen
Høringssvar vedr. forslag til lovændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
m.v., sundhedsloven og andre love.
Akutafdelingen Regionshospitalet Horsens takker for muligheden for at give høringssvar på
ovennævnte lovforslag om ændring af lov.
Forslaget vurderes overordnet positivt, og i følgende uddybes kommentarer og anbefalinger
særligt med afsæt i og erfaringer fra patientforløb med socialt udsatte patienter, der er i
kontakt med socialsygeplejerskerne.
Socialsygeplejerskefunktionen dækker hele Regionshospitalet.
Socialsygeplejerskerne har på vegne af Akutafdelingen Regionshospitalet Horsens følgende
kommentar:
2.1 Udskrivelses aftaler og koordinationsplaner.
Der bakkes op om lovforslaget omkring kravet om, at der konsekvent bliver udfærdiget
udskrivningsaftaler og koordinationsplaner. Socialsygeplejerskerne mener, at det er meget
afgørende for de patienter, der nuværende
muligt
anses, for at søge relevant behandling eller
sociale tilbud, der er nødvendige for deres helbred og dermed risikerer at blive overset eller
fejlvurderet og således ikke får den nødvendige støtte og opfølgning. Disse patienter, som
erfaring viser sig senere i livet kun kan profitere af lavtærskelstilbud.
Siden 2014 hvor det var muligt at ansøge om midler til at implementere indsats på baggrund
af anbefalinger om koordinerede indsatsplaner, er der sket en væsentlig geografisk stor
ulighed over, hvilke tilbud den enkelte patient tilbydes fra Region til Region.
Det anbefales derfor, at læne sig op af Region Syddanmarks store arbejde med indsatsen om
bl.a. implementering af forløbskoordinatorer, der enkeltvis dækker hver kommune i Region
Syd for at sikre indsatserne blive lige.
Med lov om koordinationsplaner sikres, at de tidligere anbefalinger udføres og tilgodeser alle
patienter.
Endvidere anbefales det, at der etableres socialsygeplejersker på alle hospitaler, herunder
både i somatisk og i psykiatrisk regi. Socialsygeplejersker har de fornødne ressourcer, viden
og forståelse til at håndtere de komplekse sociale og psykiatriske problemstillinger.
Socialsygeplejerskerne koordinerer konsekvent mellem afdelinger, sagsbehandler,
misbrugsregi, jobcenter regi mm og erfaringen med koordination, løsningsmuligheder må
anses som afgørende ekspertise.
2.3 Kropsscannere og narkohunde i forbindelse med mistanke om medikamenter,
rusmidler eller farlige genstande på den psykiatriske afdeling.
Iværksættelse af mere kontrol skaber stor bekymring hos socialsygeplejerskerne på
Regionshospitalet Horsens. Frygten er, at det vil skabe mere utryghed og altså en falsk
tryghed.
Udgangspunktet for kontrol bør tage afsæt i våben og andre farlige genstande og ikke
rusmidler eller andre medikamenter.
124
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0118.png
Hvis kontakten til den mest udsatte og sårbare patientgruppe bæres af kontrol og ikke af
relationen, risikeres falsk tryghed og større afstand, patienter og behandler imellem.
Den afgørende viden og forståelse for patienternes behov og adfærd kan let overses og
medfører i stedet konflikter, manglende tillid og kan i værste fald medføre farlige situationer.
I stedet henvises til skadesreduktion som metode og mål for at opnå en relation, og for at
undgå patienter alligevel får rusmidler eller andre medikamenter med ind på afdelingen.
Hvis ikke den skadesreducerende tilgang implementeres som en fast forankret indsats, opnår
personalet ikke den fornødne viden, nysgerrighed og interesse i patienten og om dennes
adfærd, abstinenser, overdosis risiko, mm og i stedet kan det som tidligere skrevet, give en
falsk tryghed. Med andre ord, hvis patienter i behandlingsøjemed bliver mødt af mistillid og
kontrol, så opnås der ikke en behandlingsrelation, hvilket vanskeliggør et succesfuld forløb.
Da psykiatrien er et behandlingstilbud, anbefales det derfor, at der adskilles skarpt mellem
behandling og kontrol.
Nødvendigheden for kontrol kan opstå grundet usikkerhed – herunder manglende viden og
kendskab til patienterne, deres rusmiddelindtag og manglende kompetencer til at håndtere og
behandle dette.
Der henvises her til tidligere anbefaling om vigtigheden af at implementere
socialsygeplejersker i psykiatrien.
2.6 Sikring af straksbehandling af akutte abstinenser hos personer med et
stofmisbrug og tilvejebringelse af et udtrykkeligt hjemmelsgrundlag for
sygehusansatte lægers foretagelse af lægeligt stofmisbrugsbehandling.
Det findes yderst positivt med fokus på straksbehandling af akutte abstinenser, da praksis
viser, at der mangler viden om rusmidler og afhængighed samt behandling både i somatiske
og psykiatriske hospitalssammenhænge.
Det bør dog understreges, at de livstruende abstinenser som forsaget af fx alkohol faktisk
allerede bliver behandlet både i somatisk og psykiatrisk regi. Derfor er det vigtigt, at der
skelnes skarpt, hvad formålet med straksbehandling er, og hvilke typer abstinenser der er tale
om.
Læger, der efter autorisatationsloven §41, stk 1,2. behandler patienter med
rusmiddelafhængighed, kan, men har ofte ikke den fornødne viden og kendskab til hverken
rusmidlerne, omfanget, medicinsk behandlingsbehov eller viden om substituitionsbehandling
som depot.
Ofte ses utilsigtede hændelser grundet manglende behandling, forkert behandling af
præparatvalg eller doseringsordinationer, der ikke imødekommer lovkrav eller patientens
behov.
Manglende viden om den videre behandling uden for sygehus regi, bliver derfor endvidere også
årsag til at behandlingen ikke lykkedes.
Der henvises derfor til det arbejde, der er udfærdiget med lokal retningslinje på
Regionshospitalet Horsens, Akutafdelingen, hvor der er udarbejdet en
opioid abstinens
symptom og - behandling
med morfin, som ikke kræver at sygehus læger, anvender
autorisationsloven §41, stk 1,2. men i stedet behandler abstinenser med morfin og sikrer den
videre ordination, varetages af læger i lægestillinger ansat under sundhedslovens §142.
Da det er vigtigt at have de rette redskaber i klinikken til at observere og dokumentere opioid
abstinens symptomer, er der ansøgt om en sådan løsning i den elektroniske patientjournal i
Region Midt.
2
125
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0119.png
Det videre arbejde lokalt med nøgle personer til at varetage evt. opstart af
substitutionsmedicin under hospitalsindlæggelser anbefales at læne sig op af erfaringer fra
bl.a. socialsygeplejerskernes tætte samarbejde med rusmiddelcentrene.
Sammenfatning.
I udkastet ses en tendens for mere kontrol i sundhedsvæsnet. Det anses som en yderst
bekymrende tilgang i en behandlingssammenhæng.
Der bør skelnes mellem behandling, kontrol, adfærd og sygdom, da kontrol af adfærd ikke
fordrer relation eller giver patienterne tillid og tro.
Adfærd kan derfor mistolkes og det risikeres at sygdom overses og ikke behandles.
Endvidere ses kulturen og tilgangen som bærende årsag af manglende viden og kompetencer i
både psykiatri og somatik om rusmidler og abstinenser.
Hvorfor det anbefales, at der sikres kompetenceudvikling hos både læger og sygeplejersker
samt sikring af Socialsygeplejersker.
Med Venlig Hilsen
På vegne af Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens
Klinisk udviklingssygeplejerske i socialsygepleje,
Signe Koba
3
126
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0120.png
From:
[email protected]
Sent:
Tue, 18 Dec 2018 12:58:41 +0000
To:
DEP Sundheds- og Ældreministeriet
Cc:
Katrine Ring;Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig
Laursen;[email protected];[email protected];[email protected];[email protected];[email protected]
Subject:
VS: Høring af lovforslag - frist den 18. december 2018
Til Sundheds- og Ældreministeriet.
Vedhæftet sendes hermed Rigspolitiets bemærkninger til høring over udkast til forslag om ændring af lov
om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af
udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant
behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler, m.v.).
Med venlig hilsen
Ida Skovgaard Danielsen
Specialkonsulent
Rigspolitiet
Direktionssekretariatet
Polititorvet 14
Mobil 41889920
E-mail
[email protected]
Web www.politi.dk
Facebook facebook.com/politi
Twitter twitter.com/rigspoliti
Fra:
Nina Fjord Fromberg [mailto:[email protected]]
Sendt:
19. november 2018 16:43
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; DKetik Institutionspostkasse; Det Etiske Råd kontakt; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Lægemiddelstyrelsen DKMA; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; KOS FP Rigspolitichefens forkontor; [email protected]; [email protected]
Cc:
Katrine Ring; DEP Alle ministersekretærer; Sabine Godsvig Laursen
Emne:
Høring af lovforslag - frist den 18. december 2018
Hermed fremsendes vedhæftet høringsbrev og udkast til forslag om ændring af lov om anvendelse af tvang
i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og
koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske
patienter på privathospitaler, m.v.).
Lovforslaget er dags dato sendt i offentlig høring med frist senest tirsdag den 18. december 2018 kl. 12.00.
127
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0121.png
Eventuelle bemærkninger bedes senest denne dato sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected],
[email protected]
og
[email protected].
Med venlig hilsen
Nina Fjord Fromberg
Specialkonsulent, Sundhedsjura og Psykiatri
Direkte tlf.: 72 26 95 91
Mobil: 30 61 18 32
Mail:
[email protected]
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 7226 9000
Fax 7226 9001
www.sum.dk
128
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0122.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Til alle på vedlagte liste
Dato: 19. november 2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPNFF
Sagsnr.: 1806472
Dok. nr.: 730807
Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love
(Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner,
anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant
behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler,
m.v.)
Hermed sendes vedlagte udlagt til forslag til ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien m.v. (herefter psykiatriloven), sundhedsloven, og forskellige andre love i
høring.
Ministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovudkastet
senest den 18. december 2018.
Bemærkningerne bedes sendt til ministeriet til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og [email protected].
Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til undertegnede på 7226 9591 / 3061
1832.
Lovforslagets formål og baggrund
Der er stigning i antallet af mennesker med kort eller langvarig psykisk mistrivsel, som
har brug for professionel hjælp til at blive rask eller leve et godt liv med deres sygdom.
Det er derfor afgørende for regeringen, at indsatsen for mennesker med psykiske
lidelser opprioriteres og styrkes.
Regeringen fremsatte på denne baggrund psykiatrihandlingsplanen
Vi løfter i
fællesskab
i september 2018. Psykiatrihandlingsplanen indeholder en række nye
initiativer fordelt på seks indsatsområder for at give en styrket og sammenhængende
behandling af mennesker med psykiske lidelser og opprioritere den indsats, der ligger
før og efter en eventuel indlæggelse i psykiatrien.
Formålet med lovforslaget er, at udvide omfanget af indgåelse af udskrivningsaftaler
og koordinationsplaner, at tilvejebringe en hjemmel til anvendelse af kropsscannere
og narkohunde, at tilvejebringe en hjemmel til private psykiatriske hospitalers
varetagelse af den daglige behandling af patienter med en ambulant behandlingsdom,
at afskaffe ordningen om tvungen opfølgning, at sikre straksbehandling af akutte
abstinenser, og at implementere en statslig færdigbehandlingstakst i psykiatrien.
129
1
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Lovforslagets hovedpunkter
Psykiatriloven
Med lovforslaget stilles der forslag om, at der skal indgås udskrivningsaftaler og
koordinationsplaner for alle voksne indlagte psykiatriske patienter, som modtager
støtte som følge af nedsat psykisk funktionsevne i henhold til afsnit V i serviceloven.
Formålet er at sikre en bedre sammenhæng mellem indsatserne i regioner og
kommuner for patienter, som efter udskrivning risikerer at blive tabt i overgangen
mellem forskellige behandlingsinstanser.
Der stilles endvidere forslag om, at der på alle psykiatriske afdelinger kan anvendes
kropsscannere ved undersøgelse af patienter eller andre, der søger adgang på
afdelingerne ved mistanke om, at der medbringes medikamenter, rusmidler eller
farlige genstande på afdelingerne, og at der ved samme mistanke kan anvendes
narkohunde ved undersøgelse af den psykiatriske afdelings udearealer. Formålet er at
styrke indsatsen i forhold til misbrug i psykiatrien og sikre færre rusmidler og farlige
genstande på de psykiatriske afdelinger.
Endeligt stilles der i psykiatriloven forslag om, at ordningen om tvungen opfølgning
efter udskrivning skal ophøre.
Sundhedsloven
Der stilles forslag om, at der vil kunne opkræves færdigbehandlingstakster for
psykiatriske færdigbehandlingsdage, for at styrke kommuners økonomiske incitament
til at hjemtage borgere efter endt behandling.
Autorisationsloven
Der stilles forslag om, at personer med et stofmisbrug og med behandlingskrævende
akutte abstinenser i henhold til autorisationsloven straks tilbydes
abstinensbehandling, indtil den egentlige lægelige stofmisbrugsbehandling kan
iværksættes.
Lov om retspsykiatrisk behandling m.v.
Der stilles forslag om at behandlingsmulighederne for ambulante patienter i
retspsykiatrien udvides ved, at regionerne får mulighed for at indgå aftale med
privathospitaler om at varetage behandlingen af retspsykiatriske patienter med
ambulant behandlingsdom. Formålet er at sikre en bedre udnyttelse af kapaciteten
på privathospitaler.
Lovforslagets ikrafttræden
Det er hensigten, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. juli 2019.
Proces
Lovforslaget ventes fremsat for Folketinget i februar I 2019.
Med venlig hilsen
Nina Fjord Fromberg
Side 2
130
2
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0124.png
Høringsliste om forslag til
Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. sundhedsloven, og forskellige andre love
Regionale og kommunale parter
Danske Regioner
KL
Regionernes Lønnings- og Takstnævn
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Faglige organisationer m.fl.
3F
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected];
131
1
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0125.png
Ansatte Tandlægers Organisation
Danmarks Apotekerforening
Danmarks Optikerforening
Dansk Kiropraktor Forening
Dansk Psykolog Forening
Dansk Psykoterapeutforening
Dansk Socialrådgiverforening
Dansk Sygeplejeråd
Dansk Tandplejerforening
Danske Bandagister
Danske Bioanalytikere
Danske Dental Laboratorier
Danske Fodterapeuter
Danske Fysioterapeuter
Den Danske Dommerforening
Den Danske Dyrlægeforening
Ergoterapeutforeningen
Farmakonomforeningen
FOA
Foreningen af Kliniske Diætister
Foreningen af Speciallæger
Jordemoderforeningen
Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere
Lægeforeningen
Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
132
2
Side 2
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0126.png
Praktiserende Lægers Organisation
Praktiserende Tandlægers Organisation
Psykolognævnet
Radiograf Rådet
Socialpædagogernes Landsforbund
Tandlægeforeningen
Yngre Læger
Patientforeninger m.fl.
Alzheimerforeningen
Bedre Psykiatri
Dansk Handicap Forbund
Danske Handicaporganisationer
Danske Patienter
Danske Ældreråd
Det Centrale Handicapråd
Diabetesforeningen
Gigtforeningen
Hjernesagen
Hjerteforeningen
Høreforeningen
Kost- og Ernæringsforbundet
Kræftens Bekæmpelse
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP)
Landsforeningen LEV
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
133
3
Side 3
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0127.png
Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS)
Landsforeningen SIND
Patientforeningen
Patientforeningen i Danmark
Patientforeningernes Samvirke
Scleroseforeningen
Sjældne Diagnoser
Udviklingshæmmedes Landsforbund
ÆldreForum
Ældresagen
Andre private organisationer, institutioner m.fl.
Advokatrådet
Brancheforeningen for Private Hospitaler og Klinikker
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Dansk IT – Råd for IT-og persondatasikkerhed
Dansk Psykiatrisk Selskab
Dansk Selskab for Almen Medicin
Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi
Dansk Selskab for Retsmedicin
Dansk Standard
Danske Dental Laboratorier
Danske Seniorer
[email protected];
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected] [email protected] [email protected]
[email protected]
[email protected]
134
4
Side 4
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0128.png
Dignity – Dansk Institut mod Tortur
Forbrugerrådet
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkeds-
chefer i Danmark
Forsikring & Pension
Retspolitisk Forening
Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning
Statslige myndigheder m.fl.
Ankestyrelsen
Datatilsynet
Den Nationale Videnskabsetiske Komité
Det Etiske Råd
Erhvervsstyrelsen
Finanstilsynet
Færøernes Landsstyre
Grønlands Selvstyre
Institut for Menneskerettigheder
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Lægemiddelstyrelsen
Patienterstatningen
Rigsadvokaten
Rigsombudsmanden på Færøerne
Rigsombudsmanden på Grønland
Rigspolitiet
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
135
5
Side 5
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0129.png
Rådet for Digital Sikkerhed
Rådet for Socialt Udsatte
Statens Serum Institut
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsdatastyrelsen
Styrelsen for Patientsikkerhed
Ministerier m.fl.
Beskæftigelsesministeriet
Børne- og Socialministeriet
Finansministeriet
Erhvervsministeriet
Justitsministeriet
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Statsministeriet
Kirkeministeriet
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
136
6
Side 6
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Forslag
til
Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskellige an-
dre love.
(Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og
narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler, m.v.)
§1
I lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 29. september 2015,
med de ændringer, der følger af § 7 i lov nr. 656 af 8. juni 2018 og § 1 i lov nr. 691 af 8. juni 2017,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 4 a
ændres »§ 19 a, stk. 1 og 4« til: »§ 19 a, stk. 1, 4, 6 og 8.«
2.
§ 13 a, stk. 1,
affattes således:
Ȥ
13 a.
Overlægen har ansvaret for, at der for patienter, som modtager støtte i henhold til afsnit V i
lov om social service som følge af nedsat psykisk funktionsevne, efter udskrivning indgås en udskriv-
ningsaftale mellem patienten og den psykiatriske afdeling samt de relevante myndigheder, privat-
praktiserende sundhedspersoner m.fl. om de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten.«
3.
I
§ 13 a
indsættes før stk. 2 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Hvis en patient, der ikke er omfattet af stk. 1, må antages ikke selv at ville søge den be-
handling eller de sociale tilbud, der er nødvendige for patientens helbred, har overlægen ansvaret
for, at der efter udskrivning indgås en udskrivningsaftale mellem patienten og den psykiatriske af-
deling samt de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. om de behand-
lingsmæssige og sociale tilbud.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
4.
§ 13 d
og
§ 13 e
ophæves.
5.
Overskriften
til kapitel 5 a affattes således:
»Åbning og kontrol af post, undersøgelse af patientstuer og ejendele, kropsvisitation, samt anven-
delse af kropsscannere og narkohunde m.v.«
6.
I
§ 19 a
indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
137
1
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2
»Stk.
6.
Overlægen kan i de situationer, der er omfattet af stk. 1, og ved mistanke om, at medika-
menter, rusmidler eller farlige genstande uretmæssigt søges medbragt til afdelingen, uden retsken-
delse beslutte, at der skal anvendes kropsscannere ved undersøgelse af patienter eller andre, der sø-
ger adgang til den psykiatriske afdeling.
Stk. 7.
Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af kropsscannere.
Stk. 8.
Overlægen kan ved mistanke om, at der er medikamenter, rusmidler eller farlige genstande
på den psykiatriske afdelings udearealer beslutte, at der kan anvendes narkohunde ved undersøgelse
af disse arealer.
Stk. 9.
Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere retningslinjer om anvendelsen af narkohunde i
forbindelse med undersøgelse af den psykiatriske afdelings udearealer.«
7.
I
§ 20, stk. 1,
udgår »13 d,«
8.
I
§ 24, stk. 1,
udgår »tvungen opfølgning efter udskrivning,«
9.
I
§ 26, stk. 1,
ophæves 4.-6. pkt.
10.
I
§ 32, stk. 3,
ophæves 2. pkt.
11.
I
§ 35,
udgår »tvungen opfølgning efter udskrivning i henhold til § 13 d,«
12.
§ 36, stk. 3, 1. pkt.,
affattes således:
»Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Nævnenes Hus skal træffe afgørelse i klagesager om
tvangsbehandling, der er tillagt opsættende virkning inden 7 hverdage efter klagens modtagelse.«
13.
I
§ 37, stk. 1,
udgår »tvungen opfølgning efter udskrivning i henhold til § 13 d,«
14.
§ 37, stk. 3,
ophæves.
15.
§ 40, stk. 3,
affattes således:
»Bestemmelserne i denne lov finder tilsvarende anvendelse på personer, der anbringes i sikringsaf-
delingen efter stk. 1. Det gælder dog ikke §§ 5-11, 13 og 21, stk. 2, samt bestemmelserne i kapitel
10 om klageadgang og domstolsprøvelse med hensyn til afgørelser om tvangsindlæggelse,
tvangstilbageholdelse og tilbageførsel.«
16.
Overalt i loven ændres »Statsforvaltningen« til: »Nævnenes Hus«.
§2
138
2
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
3
I lov om retspsykiatrisk behandling m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1396 af 21. december 2005, fore-
tages følgende ændringer:
1.
I
§ 1
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Regionsrådet kan indgå overenskomst med eller på anden måde benytte private institutio-
ner som led i varetagelsen af den ambulante behandling af patienter, der i henhold til stk. 1, nr. 2, på
anden måde undergives psykiatrisk behandling i henhold til dom eller kendelse.
2.
I
§ 1
indsættes som nyt
stk. 3:
»Stk.
3.
Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om regionernes benyttelse af institutio-
ner som nævnt i stk. 2.«
§3
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018, som senest ændret ved lov nr.
730 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 238, stk. 2,
indsættes efter »afsnit VI til«: »somatisk«
2.
I
§ 238
indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk.
3.
Ud over den betaling, der opkræves efter stk. 1, opkræver staten bopælskommunen betaling
pr. sengedag for sygehusbehandling efter afsnit VI til psykiatrisk færdigbehandlede patienter fra kom-
munen. Denne betaling kan maksimalt udgøre 1.976 kr. (2016-niveau) pr. sengedag fra og med sy-
vende sengedag til og med trettende sengedag og 3.952 kr. (2016-niveau) for hver sengedag fra og
med den fjortende sengedag. Taksten pris- og lønreguleres på samme måde, som bloktilskuddet til
regionerne.
Stk. 4.
Taksterne efter stk. 3 får 25 pct. virkning i tilskudsåret 2020, 50 pct. i tilskudsåret 2021, 75
pct. i tilskudsåret 2022, og 100 pct. fra og med tilskudsåret 2023.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 5-8.
3.
I
§ 238, stk. 4,
som bliver stk. 6, ændres »stk. 1 og 3« til: »stk. 1 og 5«.
4.
I
§ 238, stk. 5,
som bliver stk. 7, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-6«.
5.
§ 238, stk. 6,
som bliver stk. 8, affattes således:
»Stk.
8.
Sundhedsministeren fastsætter regler om tilbageførsel af provenuet efter stk. 2 og 3 til kom-
munerne.«
139
3
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
4
§4
I lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1141 af 13. september 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 41, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 142, stk. 4«: », og af læger ansat i sygehusvæsenet under
en persons sygehusindlæggelse«.
2.
I
§ 41, stk. 1,
indsættes som
3. pkt.:
»I tilfælde af behandlingskrævende akutte abstinenser skal ordinationen foretages straks.«
§5
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. september 2017 (retsplejeloven), som
ændret senest ved lov nr. 715 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 469, stk. 1
og
4,
udgår »tvungen opfølgning efter udskrivning,«
§6
Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Lovens § 3, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2020.
§7
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Lovens §§ 1 og 4 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne
med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
140
4
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner
2.1.1 Gældende ret
2.1.1.1 Psykiatriloven
2.1.1.2 Serviceloven
2.1.2 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
2.2 Tvungen opfølgning efter udskrivning
2.2.1 Gældende ret
2.2.2 Sundhedsstyrelsens evaluering af tvungen opfølgning efter udskrivning
2.2.3 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
2.3 Brug af kropsscannere og narkohunde i forbindelse med mistanke om medikamenter,
rusmidler eller farlige genstande på den psykiatriske afdeling
3.3.1 Gældende ret
3.3.2 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
2.4 Mulighed for regionerne til at indgå aftale med private institutioner om behandlingen
af retspsykiatriske patienter med en ambulant behandlingsdom
2.4.1 Gældende ret
2.4.1.1 Straffelovens bestemmelser om personer dømt til retspsykiatriske foranstaltninger.
2.4.1.2 Indlæggelse og behandling på psykiatriske sygehuse i lov om retspsykiatrisk behand-
ling m.v.
2.4.2 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
2.5 Justering af takster for psykiatriske færdigbehandlingsdage
2.5.1 Gældende ret
2.5.2 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
2.6 Sikring af straksbehandling af akutte abstinenser hos personer med et stofmisbrug og
tilvejebringelse af et udtrykkeligt hjemmelsgrundlag for sygehusansatte lægers foretagelse
af lægelig stofmisbrugsbehandling
2.6.1 Gældende ret
2.6.1.1 Straksbehandling af akutte abstinenser hos personer med et stofmisbrug
141
5
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
6
2.6.1.2 Sygehusansatte lægers foretagelse af lægelig stofmisbrugsbehandling
2.6.2 Undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et
stofmisbrug
2.6.3 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
2.6.1.1 Straksbehandling af akutte abstinenser hos personer med et stofmisbrug
2.6.1.2 Sygehusansatte lægers foretagelse af lægelig stofmisbrugsbehandling
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgere
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
142
6
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
7
1. Indledning
Der er en stigning i antallet af mennesker med kort eller langvarig psykisk mistrivsel, som har brug
for professionel hjælp til at blive raske eller leve et godt liv med deres sygdom.
Det er derfor afgørende for regeringen, at indsatsen for mennesker med psykiske lidelser oppriorite-
res og styrkes. Særligt for mennesker med svære psykiske lidelser er der behov for en styrket indsats
for at undgå usammenhængende behandlingsforløb, genindlæggelser og høj overdødelighed.
Regeringen fremsatte på denne baggrund psykiatrihandlingsplanen
Vi løfter i fællesskab
i september
2018. Psykiatrihandlingsplanen indeholder en række nye initiativer fordelt på seks indsatsområder
for at give en styrket og sammenhængende behandling af mennesker med psykiske lidelser og op-
prioritere den indsats, der ligger før og efter en eventuel indlæggelse i psykiatrien.
Initiativerne i psykiatrihandlingsplanen bygger blandt andet på det faglige oplæg,
Styrket indsats for
mennesker med psykiske lidelser,
som Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i juni 2018. Derudover byg-
ger planen oven på anbefalingerne fra
Styringsgennemgang af psykiatrien
udarbejdet af repræsentan-
ter fra Danske Regioner, KL, Finansministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet. Børne- og Soci-
alministeriet har desuden været inddraget i arbejdet. Initiativerne står på skuldrene af seks analyser,
som Sundheds- og Ældreministeriet i samarbejde med Børne- og Socialministeriet har udarbejdet, og
som giver et indblik i psykiatrien på tværs af kommuner og regioner, førstegangsdiagnosticerede pa-
tienter i psykiatrien og overlappet mellem modtagere af indsatser efter serviceloven og patienter i sy-
gehuspsykiatrien.
På baggrund af initiativerne i psykiatrihandlingsplanen vil regeringen fremsætte en række lovforslag
med det formål at bidrage til at indfri regeringens ønske om at løfte kvaliteten og sikre sammenhæn-
gen i forbindelse med behandling af mennesker med psykiske lidelser. Med lovforslaget stilles der på
denne baggrund blandt andet i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (herefter psykiatriloven)
forslag om, at der skal indgås udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i psykiatriloven for alle
voksne indlagte psykiatriske patienter, som modtager støtte som følge af nedsat psykisk funktions-
evne i henhold til afsnit V i serviceloven.
Der stilles desuden forslag om, at der på alle psykiatriske afdelinger ved mistanke om at der findes
medikamenter, rusmidler eller farlige genstande, kan anvendes kropsscannere ved undersøgelse af
patienter eller andre, der søger adgang på afdelingerne, og at der kan anvendes narkohunde ved un-
dersøgelse af den psykiatriske afdelings udearealer.
Der foreslås derudover, at der skal kunne opkræves færdigbehandlingstakster for psykiatriske fær-
digbehandlingsdage. Endvidere foreslås der tilvejebragt et udtrykkeligt hjemmelsgrundlag for, at læ-
ger ansat i sygehusvæsenet må foretage ordination af afhængighedsskabende lægemidler som led i
lægelig stofmisbrugsbehandling af personer, som er indlagt på sygehus, samt at personer med et stof-
misbrug og med behandlingskrævende akutte abstinenser straks skal tilbydes abstinensbehandling,
indtil den egentlige lægelige stofmisbrugsbehandling kan iværksættes. Endelig foreslås det, at be-
143
7
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
8
handlingsmulighederne udvides for ambulante patienter i retspsykiatrien, således at regionerne har
mulighed for at indgå aftale med private institutioner om behandlingen af retspsykiatriske patienter
med en ambulant behandlingsdom.
144
8
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
9
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1 Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner
2.1.1 Gældende ret
2.1.1.1 Psykiatriloven
Det følger af psykiatrilovens § 13 a, at overlægen har ansvaret for, at der for patienter, som efter ud-
skrivning må antages ikke selv at ville søge den behandling eller de sociale tilbud, der er nødvendige
for patientens helbred, indgås en udskrivningsaftale mellem patienten og den psykiatriske afdeling
samt de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. om de behandlingsmæs-
sige og sociale tilbud til patienten.
Det følger endvidere af lovens § 13 b, at hvis patienter, der er omfattet af § 13 a, ikke vil medvirke
til indgåelse af en udskrivningsaftale, har overlægen ansvaret for, at den psykiatriske afdeling i sam-
arbejde med de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. udarbejder en ko-
ordinationsplan for de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten. Der stilles samme ind-
holdsmæssige krav til en koordinationsplan, som indgås uden patientens medvirken, som til en ud-
skrivningsaftale, der indgås med patientens medvirken.
Det overordnede ansvar og pligten til at føre tilsyn er placeret hos overlægen med det behandlings-
mæssige ansvar på den afdeling, hvor patienten er indlagt. Det nærmere indhold af udskrivningsafta-
ler er fastsat i vejledninger udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, ligesom indholdet er beskrevet i rappor-
ten
Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i psykiatrien
fra september 2011. Som minimum skal
udskrivningsaftalerne indeholde diagnoser, plan for den påtænkte behandling, sociale foranstaltnin-
ger samt hvem der skal reagere, hvis patienten ikke følger behandlingsplanen. Udskrivningsaftalen
indgås mellem patienten og den psykiatriske afdeling samt de øvrige relevante myndigheder, privat-
praktiserende sundhedspersoner m.fl.
De nærmere regler om registrering af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner fremgår af bekendt-
gørelse nr. 1342 af 2. december 2010 om tvangsprotokoller og optegnelser samt registrering og ind-
beretning af tvang samt udskrivningsaftaler og koordinationsplaner på psykiatriske afdelinger. Af be-
kendtgørelsens kapitel 3 fremgår, at patientens navn og cpr-nr., dato for indlæggelse og udskrivning,
dato for etablering og udløb af udskrivningsaftalen og navnet på den etablerede overlæge skal regi-
streres ved indgåelse af en udskrivningsaftale eller en koordinationsplan. Det fremgår endvidere, at
der ved registrering af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, i journalen skal henvises til, at der
er foretaget en sådan registrering, og at en patient har ret til at gøre sig bekendt med, hvad der er re-
gistreret om patienten selv.
Det følger af psykiatrilovens § 13 c, at den psykiatriske afdeling har mulighed for at videregive op-
lysninger om patienters rent private forhold til andre myndigheder, privatpraktiserende sundhedsper-
soner m.fl., hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til indgåelse af og tilsyn med over-
holdelse af en udskrivningsaftale eller en koordinationsplan. I samme omfang kan myndigheder, pri-
145
9
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
10
vatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. videregive oplysninger om patienter til den psykiatriske af-
deling og andre myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. Således sikres det, at der
kan udveksles nødvendig viden i forbindelse med indgåelse af og tilsyn med overholdelse af en ud-
skrivningsaftale eller en koordinationsplan, og at patienten ikke selv bliver den primære ansvarlige
for at videreformidle centrale oplysninger om sin egen behandling.
2.1.1.2 Serviceloven
Efter bestemmelserne i servicelovens afsnit V om støtte som følge af nedsat psykisk funktionsevne,
har kommunalbestyrelsen pligt til at tilbyde borgere en lang række indsatser i form af eksempelvis
socialpædagogisk støtte, behandling af stofmisbrugere, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og
samværstilbud og midlertidigt eller længerevarende ophold i boformer. Målgruppen for indsatserne
omfatter f.eks. mennesker med udviklingshæmning eller autisme m.v., samt mennesker med svære
psykiske lidelser, mennesker der lever i længerevarende hjemløshed og mennesker med udprøgede
stofmisbrugsproblemer. Der er således tale om mennesker, som har dybtgående problemer med at få,
bibeholde eller klare sig i egen bolig, eller for hvem der bør gøres en ekstra og mere langsigtet ind-
sats, f.eks. for at kunne udvikle en positiv identitet, for at opøve særlige færdigheder eller for at me-
stre en aktiv livsudfoldelse i samspil med andre.
2.1.2 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
Mennesker med svære psykiske lidelser søger ofte ikke på eget initiativ den nødvendige behandling
eller sociale tilbud efter udskrivning, og de kan derfor ofte blive tabt i overgangen mellem forskel-
lige behandlingsinstanser. Denne gruppe er karakteriseret ved et sammenfald af meget tunge psykia-
triske og sociale problemer, ligesom gruppen ofte er kendetegnet ved en kombination af alvorlig
sindslidelse og misbrug, manglende sygdomserkendelse og modstand over for behandling. Patien-
terne vil desuden ofte være uden sociale kontakter, hvorfor der er endnu større risiko for, at ingen vil
bemærke, eller først på et meget sent tidspunkt vil bemærke, at patienterne er faldet ud af behand-
lingssystemet efter udskrivning.
Dog er det i praksis kun et fåtal af de psykiatriske patienter, der i forbindelse med deres udskrivelse
fra psykiatrien, får udarbejdet en udskrivningsaftale eller en koordinationsplan, som blandt andet in-
deholder oplysninger om den fremtidige behandling og sociale foranstaltninger for patienten efter ud-
skrivning, samt oplysninger om, hvem der skal reagere, hvis patienten ikke følger planen. Udviklin-
gen i antallet af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner viser således, at der på landsplan alene
blev udarbejdet udskrivningsaftaler og koordinationsplaner for cirka 730 patienter i 2017.
Behovet for, at der bliver indgået flere udskrivningsaftaler eller koordinationsplaner i forbindelse med
udskrivning af patienter fra psykiatrien er blandt andet blevet fremhævet af FOA’s psykiatriudspil
Sammen om psykiatrien,
hvor det blev påpeget, at personalet på botilbud alt for ofte ikke får de nød-
vendige oplysninger om patienter efter udskrivning fra psykiatrien. Det blev endvidere i forbindelse
med afrapporteringen fra Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, bestående af
KL, Danske Regioner og staten, i juni 2017 anbefalet at styrke udarbejdelsen og anvendelsen af ud-
skrivningsaftaler og koordinationsplaner for personer med psykiske lidelser. Sundhedsstyrelsen har
desuden i forbindelse med en evaluering af psykiatrilovens §§ 13 d og e om muligheden for tvungen
146
10
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
11
opfølgning efter udskrivning, bemærket de positive effekter ved anvendelsen af udskrivningsaftaler
og koordinationsplaner. I Sundhedsstyrelsens rapport
Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i
psykiatrien
fra 2011 vurderede Sundhedsstyrelsen, at der fandtes patientforløb, hvor udarbejdelsen af
en udskrivningsaftale eller en koordinationsplan var relevant, men ikke blev foretaget. Der blev des-
uden peget på, at der ikke blev udarbejdet så mange udskrivningsaftaler og koordinationsplaner som
ønsket, og at anvendelsen af disse i nogle patientforløb kunne have afværget en tvangsindlæggelse.
Sundheds- og Ældreministeriet finder det på den baggrund hensigtsmæssigt, at der indgås flere ud-
skrivningsaftaler og koordinationsplaner, hvilket vil medføre en øget koordinering af behandlingstil-
bud efter udskrivning og dermed en mere helhedsorienteret behandling for patienten.
Det foreslås derfor, at overlægen bliver ansvarlig for, at der indgås udskrivningsaftaler for patienter
over 18 år, der som følge af nedsat psykisk funktionsevne, modtager støtte i henhold til afsnit V i ser-
viceloven.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at den ansvarlige overlæge ikke forinden udskrivel-
sen af patienten skal foretage en vurdering af, om patienten må forventes at søge støtte eller behand-
ling efter udskrivning, men uden videre skal sørge for, at der indgås en udskrivningsaftale mellem
patienten og den psykiatriske afdeling samt de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundheds-
personer m.fl. om de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten, hvis patienten modtager
støtte i henhold til servicelovens afsnit V om støtte som følge af nedsat psykisk funktionsevne.
Det foreslås endvidere, at overlægen får ansvaret for, at der indgås en udskrivningsaftale eller en
koordinationsplan for patienter, som ikke er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 13 a, stk. 1,
såfremt overlægen vurderer, at patienten ikke selv vil søge den nødvendige behandling eller sociale
tilbud.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at overlægen i modsætningen til § 13 a, stk. 1 skal
foretage en konkret lægefaglig vurdering af patientens tilstand. Det bemærkes, at den foreslåede be-
stemmelse i § 13 a, stk. 2, ikke indeholder et alderskriterium, og således er gældende for patienter un-
der 18 år. Patienter under 18 år vil dog oftest være omfattet af andre former for indsatser, hvorfor der
ofte ikke vil være behov for at indgå en udskrivningsaftale eller en koordinationsplan. Det kan dog
ikke udelukkes, at der kan være konkrete tilfælde, hvor der vil være behov herfor.
Det estimeres, at knap 7.000 patienter samlet set vil blive omfattet af forslagets stk. 1 og stk. 2.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at der ikke tilsigtes ændringer i udskrivningsaftalerne og
koordinationsplanernes indhold eller form. Sundheds- og Ældreministeriet bemærker endvidere, at
den ansvarlige overlæge både i de tilfælde, hvor der udarbejdes udskrivningsaftaler og koordinations-
planer, og i de tilfælde, hvor en patient udskrives uden udarbejdelse af disse, skal søge at indhente
patientens samtykke til at inddrage patientens pårørende, således at de er orienterede om udskrivnin-
gen og dermed har mulighed for at bistå patienten i tiden efter udskrivningen. De pårørende har en
stor betydning for mennesker med psykiske lidelser, og de kan være en stor ressource, der kan bi-
147
11
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
12
drage til at støtte patienten i overgangen efter udskrivning fra en psykiatrisk afdeling til en hverdag
uden for afdelingen.
Der tilsigtes heller ikke en ændring af, at ansvaret for udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordi-
nationsplaner er placeret hos overlægen med det behandlingsmæssige ansvar på den afdeling, hvor
patienten er indlagt. Det er således alene omfanget af indgåelse af hhv. udskrivningsaftaler og koor-
dinationsplaner, der søges udvidet med lovforslaget.
2.2 Tvungen opfølgning efter udskrivning
2.2.1 Gældende ret
Det følger af psykiatrilovens § 13 d, stk. 1, at overlægen inden patientens udskrivning kan træffe be-
slutning om tvungen opfølgning efter udskrivning, hvis der på baggrund af den aktuelle indlæggelse
findes at være en begrundet formodning om og nærliggende risiko for, at patienten efter udskrivning
vil ophøre med at følge den behandling, der er nødvendig for patientens helbred, og at følgende be-
tingelser er opfyldt:
Patienten skal de seneste tre år forud for den aktuelle indlæggelse have været tvangsindlagt mindst
tre gange og i mindst ét tilfælde have undladt at følge den behandling, der er anført i en udskrivnings-
aftale eller koordinationsplan, samt i forbindelse med den aktuelle indlæggelse være blevet tvangsind-
lagt eller tvangstilbageholdt, og inden for det sidste halve år forud for den aktuelle indlæggelse har
været ordineret opsøgende behandling med et udgående psykiatriteam, men undladt at følge den or-
dinerende medicinske behandling.
Overlægens beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning kan i henhold til § 13 d, stk. 2, alene
indeholde et pålæg til patienten om at møde op til medicinering i det psykiatriske sygehusvæsen.
Hvis patienten ikke møder op til medicinering, kan overlægen i henhold til § 13 d, stk. 3, beslutte, at
patienten skal afhentes af politiet og bringes til tvangsmedicinering på en psykiatrisk afdeling. Der
skal ved afhentningen være en sundhedsperson til stede. Medicineringen af patienten kan i disse til-
fælde alene foregå på en psykiatrisk afdeling.
Det er i § 13 d, stk. 4, fastsat, at der ved medicinering i forbindelse med den tvungne opfølgning ef-
ter udskrivning skal anvendes lægemidler, for hvilke overlægen kender patientens reaktion, herunder
eventuelt i depotform. Kravet om anvendelse af det mindst indgribende middel skal således opfyldes.
En beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning kan i henhold § 13 d, stk. 5, være gældende
i indtil 3 måneder efter udskrivning af patienten. Endelig følger det af § 13 d, stk. 6, at overlægen,
hvis der er en begrundet formodning om og nærliggende risiko for, at patienten ved 3-måneders-pe-
riodens udløb, jf. stk. 5, vil ophøre med at følge den behandling, der er nødvendig for patientens hel-
bred, kan træffe beslutning om, at den tvungne opfølgning efter udskrivning forlænges i indtil 3 må-
neder ad gangen, dog således at patienten maksimalt kan være undergivet tvungen opfølgning efter
udskrivning i 12 måneder.
148
12
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
13
Endelig blev det ved vedtagelsen af bestemmelserne om tvungen opfølgning i lov nr. 533 af 26. maj
2010 fastsat, at sundhedsministeren efter en forsøgsperiode på fire år skulle fremsætte forslag om re-
vision af loven i folketingsåret 2014-15.Ved lov nr. 579 af den 4. maj 2015 blev evalueringstidspunk-
tet for ordningen udsat med yderligere fire år til folketingsåret 2018-2019, som følge af et sparsomt
datagrundlag fra blot 30 patienter i en evalueringen fra Sundhedsstyrelsen.
2.2.2 Sundhedsstyrelsens evaluering af tvungen opfølgning efter udskrivning
I overensstemmelse med bemærkningerne til lov nr. 533 af 26. maj 2010 om ændring af lov om an-
vendelse af tvang i psykiatrien, hvor forsøgsordningen om tvungen opfølgning efter udskrivning blev
indført, har Sundhedsstyrelsen monitoreret bestemmelsen og udarbejdet en evaluering af bestemmel-
sen på baggrund heraf. Evalueringen vedrører perioden fra 2010 til 2017.
Evalueringen viser, at 126 personer i en syvårig periode har været omfattet af ordningen. Patientgrup-
pen beskrives som nogle af de mest alvorligt psykisk syge, og karakteriseres af det sundhedsfaglige
personale og bostedspersonalet som habituelt kronisk psykotiske, og uden behandling svært psykoti-
ske og uden sygdomsindsigt eller sygdomserkendelse. Overvejende er patienterne diagnosticeret med
skizofreni og bor i eget hjem eller på et bosted.
Undersøgelsen viser endvidere, at alle regioner anvender ordningen, og at ordningen medfører et øget
brug af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, hvilket fører til mere forebyggelse og nedsætter
antallet af tvangsindlæggelser. Endeligt viser undersøgelsen, at der er uenighed om ordningens hen-
sigtsmæssighed, og hvorvidt der er tale om det mindst indgribende middel over for patientgruppen.
Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med udarbejdelsen af evalueringen bemærket, at erfaringsgrund-
laget med ordningen er begrænset, da ordningen kun har været brugt få gange henset til bestemmel-
sens meget restriktive krav for anvendelsen af ordningen. Det kræves eksempelvis, at patienten i de
seneste tre år forud for den aktuelle indlæggelse er blevet tvangsindlagt mindst tre gange og i mindst
ét tilfælde har undladt at følge den behandling, der er anført i en udskrivningsaftale eller koordina-
tionsplan.
Sundhedsstyrelsen har endvidere påpeget, at evalueringen fremhæver nogle retssikkerhedsmæssige
overvejelser. Psykiatrilovens øvrige regler omfatter som udgangspunkt alene personer, der indlægges
på psykiatrisk afdeling og opfylder betingelserne for tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse.
Lovens regler om tvangsbehandling m.v. kan således som hovedregel ikke anvendes over for perso-
ner, der ikke opholder sig på psykiatrisk afdeling, hvorfor tvungen opfølgning udgør en undtagelse
til denne hovedregel, og finder anvendelse over for personer, der ikke længere er psykotiske eller in-
habile, og som ikke længere opholder sig på psykiatrisk afdeling, men som forventes at opleve et til-
bagefald og dermed forventes at blive inhabile, såfremt tvang ikke anvendes.
Som anført af Sundhedsstyrelsen, indebærer tvungen opfølgning endvidere, at patienten kan pålæg-
ges at møde op til medicinering i det psykiatriske sygehusvæsen, hvilket også kan omfatte distrikt-
spsykiatriske centre, hvor der ikke nødvendigvis er en læge til stede ved medicineringen. Dette ad-
149
13
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
14
skiller sig ligeledes fra de generelle principper for frihedsberøvelse og tvangsbehandling, der som ud-
gangspunkt alene må finde sted på psykiatrisk afdeling, hvor der altid vil være en behandlingsansvar-
lig overlæge.
Tvangsmedicinering under tvungen opfølgning adskiller sig ydermere fra anden tvangsbehandling
ved ikke i samme grad at bero på en aktuel og konkret lægelig vurdering af patientens behov i den
konkrete situation. Tvungen opfølgning iværksættes i perioder på op til tre måneder og behandlingen
af patienten kan således tage udspring i gammel ordination.
Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der eksistere en mindre hensigtsmæssig fortolkning af
mindstemiddelprincippet i forbindelse med anvendelsen af depotpræparater i sammenhæng med
tvungen opfølgning. Det blev i lovbemærkningerne ved indførslen af tvungen opfølgning anbefalet
at anvende depotpræparater, da dette blev betragtet som et mindre indgribende middel end daglig tab-
letbehandling over for denne specifikke patientgruppe. Det Psykiatriske Patientklagenævn og Det
Psykiatriske Ankenævn har omvendt over mange år fastlagt en praksis, der tilsiger, at brug af depot-
medicin under indlæggelse er mere indgribende end enkeltdosering og derfor ikke bør anvendes, hvis
en mindre indgribende metode er mulig. Dette medfører, at patienter under indlæggelsen ikke kan
forberedes og understøttes i overgangen til depotmedicinering efter udskrivningen, hvilket kan be-
tyde et betydeligt skift i behandlingen for patienten.
Sundhedsstyrelsen har bemærket, at sundhedspersonerne, som har anvendt ordningen, vurderer, at
ordningen ofte udgør en væsentlig mulighed for at fastholde patienten i et stabilt behandlingsforløb
og at ordningen er effektiv mens patienterne er omfattet. De sundhedsprofessionelle har dog bemær-
ket, at den forbedrede situation er midlertidig, dels fordi der er tidsbegrænsning på ordningens varig-
hed på maksimalt 12 måneder, dels fordi patientgruppen i stor udstrækning udgøres af kronisk syge
personer, der ophører med at følge behandlingen og falder tilbage i sygdommen efter ordningens ud-
løb. Dog er en positiv sideeffekt, at ordningen har bidraget til en øget og mere kvalificeret brug af ud-
skrivningsaftaler eller koordinationsplaner for patienter, som beskrevet i psykiatrilovens §§ 13 a og
13 b. I den forbindelse påpeger Sundhedsstyrelsen, at det bør overvejes at revidere psykiatrilovens
bestemmelser omkring disse planer og aftaler.
På baggrund af afvejningen mellem det lave antal patienter med alvorlig, kronisk sygdom, som er
omfattet af bestemmelserne, og de retssikkerhedsmæssige udfordringer, bestemmelserne medfører,
er det således Sundhedsstyrelsens overordnede vurdering, at ordningen bør ophøre.
2.2.3 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
For at hjælpe de sværest psykisk syge patienter, der gentagne gange er blevet indlagt med tvang, blev
der i 2010 som forsøgsordning indført hjemmel til tvungen opfølgning efter udskrivning fra psykia-
trisk afdeling.
Indførslen af ordningen afspejlede aftalen om satspuljen på sundhedsområdet for 2010-2013, som re-
geringen og satspuljepartierne indgik den 26. oktober 2009. Af aftalen fremgik, at satspuljepartierne
havde noteret sig, at der fandtes en meget lille gruppe patienter, som var svære at fastholde i medi-
150
14
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
15
cinsk behandling. Det fremgik endvidere, at satspuljepartierne på den baggrund imødeså, at regerin-
gen fremsatte et lovforslag, som i en forsøgsperiode på 4 år gav mulighed for tvungen opfølgning
efter udskrivning over for disse meget få patienter.
Som beskrevet ovenfor udarbejde Sundhedsstyrelsen i 2017 en evaluering af ordningen, hvoraf det
fremgik, at blot 126 patienter havde været omfattet af ordningen siden 2010.
Sundheds- og Ældreministeriet finder på baggrund af Sundhedsstyrelsens evaluering og henset til de
retssikkerhedsmæssige hensyn, der er forbundet med anvendelsen af tvang, at psykiatrilovens §§ 13
d og 13 e om tvungen opfølgning efter udskrivning bør ophæves, da effekten af ordningen har vist
sig at være beskeden og ikke tilstrækkelig effektiv.
Sundheds- og Ældreministeriet har lagt vægt på det lave antal alvorligt psykisk syge patienter, som
har været omfattet af bestemmelsen, samt at den manglende effekt af tvungen opfølgning efter ud-
skrivning skal ses i forhold til, at bestemmelsen er en fravigelse af det grundlæggende sundhedsret-
lige princip om, at behandling ikke kan indledes eller fortsættes uden patientens informerede
samtykke. En fravigelse heraf bør derfor bero på tungtvejende sundhedsfaglige og juridiske argumen-
ter, hvilket ifølge Sundheds- og Ældreministeriets ikke foreligger eller har kunne udledes af Sund-
hedsstyrelsens undersøgelse.
Der foreslås endvidere, at der som konsekvens af forslaget om ophævelse af ordningen om tvungen
opfølgning, foretages en række ændringer af psykiatriloven samt af retsplejeloven.
Det bemærkes, at det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at de psykiatriske afdelinger i ste-
det bør øge anvendelsen af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, som beskrevet i psykiatri-
lovens §§ 13 a og 13 b, jf. ovenfor om forslaget vedrørende udskrivningsaftaler og koordinationspla-
ner.
2.3 Brug af kropsscannere og narkohunde i forbindelse med mistanke om medikamenter, rus-
midler eller farlige genstande på den psykiatriske afdeling
2.3.1 Gældende ret
Efter psykiatrilovens § 19 a, kan overlægen ved mistanke om, at der er medikamenter, rusmidler el-
ler farlige genstande på den psykiatriske afdeling, for at sikre, at disse ikke er blevet indført eller vil
blive forsøgt indført til en eller flere patienter i afdelingen, uden retskendelse beslutte, at en patients
post skal åbnes eller kontrolleres, at en patients stue og ejendele skal undersøges, eller at der skal
foretages kropsvisitation af en patient.
Der fremgik indtil 2015 et krav om begrundet mistanke forud for iværksættelse af kontrollen. Dette
blev dog ændret ved lov nr. 579 af 4. maj 2015 om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykia-
trien, hvor kravet om begrundet mistanke bortfaldt. Med ændringen i 2015 skal der nu alene foreligge
en mistanke forud for iværksættelse af kontrol og åbning af post, undersøgelse af patientens stue el-
ler ejendele og kropsvisitation. Det forstås herved, at overlægen eller det øvrige personale på afdelin-
151
15
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
16
gen blot skal have en rimelig grund til at formode, at der er medikamenter, rusmidler eller farlige gen-
stande på afdelingen, jf. bekendtgørelse nr. 1102 af 11. september 2015 om åbning og kontrol af post,
undersøgelse af patientstuer samt kropsvisitation m.v. på psykiatrisk afdeling (herefter bekendtgørel-
sen).
Formålet med bestemmelsen er bl.a. hensynet til patienternes behandlingsmuligheder og sikkerheden
for såvel patienter som personale, herunder ved at søge at forhindre, at patienter begår personfarlig
kriminalitet under indlæggelsen. Kropsvisitation omfatter i henhold til § 19, stk. 2, ikke undersøgelse
af kroppens hulrum, fx endetarmsundersøgelse, og skal i henhold til § 5 foregå så skånsomt som mu-
ligt, så der ikke sker unødig krænkelse eller ulempe.
Åbning og kontrol af post foretages alene med henblik på at kontrollere, om posten indeholder far-
lige genstande, medikamenter eller rusmidler.
Der kan være tale om genstande eller midler, der kan udgøre en fare for patienten selv eller andre,
hvis genstandene findes på afdelingen. Farlige genstande kan eksempelvis være knive eller andre vå-
ben, men det kan også være genstande, som man normalt ikke ville betragte som farlige, f.eks. værk-
tøj, nåle eller glasflasker. Af rusmidler kan nævnes narkotiske stoffer eller alkohol. For så vidt angår
medikamenter kan det være alle former for medicin, både receptpligtig medicin og håndkøbsmedi-
cin.
Hjemlen til at åbne og kontrollere post indebærer, at både breve og pakker kan undersøges. Posten
kan alene undersøges for, om de nævnte genstande, medikamenter og rusmidler findes i posten. Der
er ikke hjemmel til at læse indholdet af posten. En beslutning om undersøgelse af stue og ejendele
omfatter f.eks. undersøgelse af skabe og skuffer på stuen, men også patientens personlige tasker og
andre ejendele kan med hjemmel i denne bestemmelse undersøges.
Efter psykiatriloven gælder et proportionalitetsprincip, jf. § 4, stk. 2, om mindstemiddelprincippet.
Det følger heraf, at der i en given situation altid skal anvendes den mindst muligt indgribende foran-
staltning, og at den tidsmæssige udstrækning skal begrænses til det absolut nødvendige. I mindste-
middelprincippet ligger endvidere, at eksempelvis kropsvisitation skal udføres så skånsomt som mu-
ligt og med størst mulig hensyntagen til patienten, så der ikke forvoldes unødig krænkelse eller
ulempe.
2.3.2 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
Misbrugsproblemer på de psykiatriske afdelinger kan skabe udfordringer, eksempelvis når patienter
eller andre, der søger adgang til afdelingen, tager eller sælger stoffer på afdelingen. Dette skaber ut-
ryghed blandt både patienter og personale, som oplever, at patienter med stofmisbrug bliver mere uli-
gevægtige, når de er påvirket.
152
16
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
17
Sundheds- og Ældreministeriet oplever, at der er usikkerhed på de psykiatriske afdelinger om, hvilke
foranstaltninger de psykiatriske afdelinger har hjemmel til anvende i forbindelse med, at afdelingerne
undersøger om der er medikamenter, rusmidler og farlige genstande på afdelingen
Sundheds- og Ældreministeriet finder det på denne baggrund hensigtsmæssigt, at der skabes en klar
hjemmel til, at der ved mistanke om, at der uretmæssigt søges at medbringe medikamenter, rusmid-
ler eller farlige genstande ind på de psykiatriske afdelinger, kan anvendes kropsscannere ved under-
søgelse af patienter eller andre, der søger adgang til de psykiatriske afdelinger. Det foreslås desuden,
at det bliver muligt at anvende narkohunde til at undersøge de psykiatriske afdelingers udearealer ved
mistanke om, at der findes medikamenter, rusmidler eller farlige genstande på disse arealer. Dette vil
betyde, at de psykiatriske afdelinger får en klar mulighed for at anvende disse redskaber til at be-
kæmpe misbrugsproblemer på afdelingerne.
Med den foreslåede ændring om kropsscannere vil det således fremgå af psykiatrilovens § 19 a, stk.
6, at overlægen uden retskendelse kan beslutte, at der skal anvendes kropsscannere ved undersøgelse
af patienter eller andre, der søger adgang til den psykiatriske afdeling, i tilfælde af mistanke om at
medikamenter, rusmidler eller farlige genstande uretmæssigt søges medbragt til afdelingen.
Ved kropsscannere menes apparater, der kan undersøge personer visuelt ved gennemstråling af tøj
for at afsløre eventuelle skjulte genstande uden for kroppen. Dette kan eksempelvis være scannere,
der benytter mikrobølgeteknik. Der gives ikke hjemmel til at anvende scannere med brug af ionise-
rende stråling (røntgenteknologi), der kan gennemlyse kroppen og afsløre genstande skjult i den un-
dersøgtes krop.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker i den forbindelse, at alene kropsscannere baseret på rønt-
genteknologi er omfattet af lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (herefter strålebeskyttel-
sesloven). Idet forslaget om anvendelse af kropsscannere alene omfatter scannere uden brug af ioni-
serende stråling, finder reglerne i strålebeskyttelsesloven således ikke anvendelse, og er derfor ikke
iagttaget nærmere.
I forhold til undersøgelse af andre, der søger adgang til en psykiatrisk afdeling, forudsættes det, at
undersøgelsen ved brug af kropsscannere normalt vil kunne finde sted i forbindelse med en adgangs-
kontrol. Det bemærkes, at undersøgelserne i forhold til besøgende ikke vil kunne gennemtvinges,
men at de pågældende vil kunne nægtes adgang til afdelingen, hvis de ikke vil lade sig undersøge.
Det foreslås endvidere, at sundhedsministeren ved den foreslåede bestemmelse i § 19 a, stk. 7, be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om anvendelse af kropsscannere.
Formålet med bestemmelsen er at give sundhedsministeren mulighed for at bestemme eventuelle ud-
videlser eller begrænsninger af ordningen over tid. Formålet er endvidere at give sundhedsministeren
mulighed for at fastsætte konkrete regler om kontrollens omfang og det benyttede udstyr, f.eks. hvad
der er nødvendigt af sikkerhedsmæssige grunde, og hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt. Ende-
153
17
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
18
lig har bemyndigelsen til formål at give sundhedsministeren mulighed for at fastsætte regler om be-
handlingen af de indsamlede oplysninger, f.eks. i forhold til registrering og opbevaring.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at det ikke er hensigten, at der med henvisning til bestem-
melsen kan foretages rutinemæssige undersøgelser på afdelingen i forhold til samtlige eller en gruppe
af indlagte patienter eller andre besøgende på afdelingen. Der skal således foreligge en mistanke om,
at der er medikamenter, rusmidler eller farlige genstande på afdelingen. Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger til lov nr. 579 af 4. maj 2015 om lov om ændring af tvang i psykiatrien,
side 28 vedrørende den nødvendige grad af mistanke.
Med den foreslåede ændring om anvendelse af narkohunde i § 19 a, stk. 8, vil det endvidere fremgå,
at overlægen på en psykiatrisk afdeling uden retskendelse kan beslutte at anvende narkohunde på den
psykiatriske afdelings udearealer ved mistanke om medikamenter, rusmidler eller farlige genstande i
afdelingen på den psykiatriske afdelings udearealer.
Undersøgelse af udearealerne med narkohunde kan eksempelvis ske langs afgrænsningen af den psy-
kiatriske afdelings udearealer, hvis overlægen mistænker, at udefrakommende personer kaster medi-
kamenter, rusmidler eller farlige genstande over eksempelvis murværk eller hegn, som afgrænser den
psykiatriske afdeling.
Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke at der gives hjemmel til, at der kan anvendes narkohunde
i forbindelse med undersøgelse af patienter eller andre, der søger adgang til den psykiatriske afde-
ling.
Det forudsættes, at mindstemiddelprincippet i psykiatrilovens § 4, stk. 2, iagttages i forbindelse med
undersøgelsen for medikamenter, rusmidler og farlige genstande både ved anvendelse af kropsscan-
nere og narkohunde. I den forbindelse bemærkes det, at det ligeledes forudsættes, at der udvises et
passende hensyn i forbindelse med undersøgelsen af udearealer med narkohunde, således at undersø-
gelsen ikke er til unødig gene eller skaber utryghed for patienter og besøgende på den psykiatriske
afdeling.
Endelig foreslås det i psykiatrilovens § 19, stk. 9, at bemyndige sundhedsministeren til at fastsætte
regler om anvendelsen af narkohunde i forbindelse med undersøgelse af den psykiatriske afdelings
udearealer.
Det bemærkes, at klager over overlægens beslutning om anvendelse af kropsscannere og narkohunde
på psykiatriske afdelinger vil kunne indbringes for sygehusmyndigheden.
2.4 Mulighed for regionerne til at indgå aftale med private institutioner om behandlingen af
retspsykiatriske patienter med en ambulant behandlingsdom
2.4.1 Gældende ret
154
18
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
19
2.4.1.1 Straffelovens bestemmelser om personer dømt til retspsykiatriske foranstaltninger
Det følger af straffelovens § 16, at personer, der på gerningstidspunktet var utilregnelige på grund af
sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, ikke straffes. Tilsvarende gælder for personer,
der er mentalt retarderede i højere grad. Ifølge straffelovens § 68 kan retten træffe bestemmelse om
anvendelse af andre foranstaltninger, der findes formålstjenelige for at forebygge yderligere overtræ-
delser, hvis en tiltalt frifindes for straf i medfør af § 16.
Retten kan i forhold til en person, der er sindssyg eller i en tilstand sidestillet hermed, blandt andet
afsige dom til anbringelse, hvorefter den dømte anbringes på en psykiatrisk afdeling. Retten har end-
videre mulighed for at afsige dom til behandling, hvorefter den dømte som udgangspunkt indlægges
på en retspsykiatrisk afdeling.
Retten kan derudover afsige dom til ambulant behandling, hvis det skønnes, at der ikke er behov for
indlæggelse, eksempelvis hvis den tiltalte allerede frivilligt indgår i et ambulant behandlingsforløb
og er velmotiveret for ambulant behandling. Der kan i henhold til Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet
om psykisk afvigende kriminelle, pkt. 5.1.3, som udgangspunkt idømmes fire typer af ambulant be-
handling:
Der afsiges dom til ambulant behandling ved psykiatrisk afdeling, når den fornødne behandling for-
ventes at kunne gennemføres ambulant, og hensynet til retssikkerheden ikke gør en mere indgribende
foranstaltning påkrævet. Den dømte bliver forpligtet til at møde til behandling og undergive sig til-
syn i det omfang, som fastsættes af overlægen.
Den dømte er således ikke indlagt, mens der modtages relevant medicinsk, psykoterapeutisk og so-
cial behandling.
Der kan derudover afsiges dom til ambulant behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kri-
minalforsorgen. Dommen afsiges af samme årsager som ved afsigelse af dom til ambulant behand-
ling ved psykiatrisk afdeling. Disse årsager vil i mange tilfælde gøre det nødvendigt at kombinere
den ambulante behandling med tilsyn af kriminalforsorgen.
Der fastsættes i disse tilfælde ud fra en konkret vurdering en længstetid, der ikke kan overstige tre år,
jf. straffelovens § 68 a, stk. 3.
Der kan endvidere afsiges dom til ambulant behandling ved psykiatrisk afdeling, således at overlæ-
gen kan træffe bestemmelse om indlæggelse ved psykiatrisk afdeling. Dommen afsiges, hvis det er
tvivlsomt, om en ambulant behandling er gennemførlig, og særligt hvis det er vigtigt, at en eventuel
indlæggelse kan ske straks uden foranstaltningsændring, således at der er hjemmel til at overlægen
kan træffe bestemmelse om indlæggelse.
Endelig kan der træffes afgørelse om dom til ambulant behandling ved psykiatrisk afdeling med til-
syn af Kriminalforsorgen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestem-
melse om indlæggelse.
155
19
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
20
Der fastsættes i disse tilfælde enten ikke en længstetid eller en længstetid på 5 år, jf. § 68 a, stk. 1 og
2.
Det bemærkes, at domme til ambulant behandling med mulighed for indlæggelse indebærer, at den
dømte uden retskendelse og uden at der sker tvangsindlæggelse i henhold til psykiatriloven, kan ind-
lægges på psykiatrisk afdeling, om fornødent med bistand af politiet.
2.4.1.2 Indlæggelse og behandling på psykiatriske sygehuse i lov om retspsykiatrisk behandling m.v.
For så vidt angår behandlingen af retspsykiatriske patienter med foranstaltningsdomme, følger det af
§ 1 i lov om retspsykiatrisk behandling m.v., at regionsrådene har pligt til på deres psykiatriske syge-
huse eller sygehusafdelinger at modtage personer, der efter retskendelse skal indlægges til mentalun-
dersøgelse, der i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i psykiatrisk sygehus eller på anden
måde undergives psykiatrisk behandling, der efter Justitsministeriets eller overøvrighedens bestem-
melse skal anbringes i psykiatrisk sygehus, eller personer, der som vilkår for prøveløsladelse eller til-
talefrafald skal undergives psykiatrisk behandling.
Fuldbyrdelse af dom om indlæggelse og ambulant behandling varetages således af sygehusvæsenet,
og det er den ledende overlæge på den psykiatriske afdeling, der har det overordnede ansvar for alle
afdelingens patienter. Der er på denne baggrund ikke hjemmel til, at regionerne kan benytte private
institutioner som led i behandlingen af retspsykiatriske patienter.
2.4.2 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
Antallet af danskere med psykiske lidelser er stigende. I perioden 2010-2017 er der således sket en
stigning i antallet af patienter i voksenpsykiatrien på ca. 28 pct. og i børne- og ungdomspsykiatrien
på ca. 53 pct.
Der er ligeledes sket en stigning i antallet af mennesker med psykiske lidelser, som i forbindelse med
kriminalitet har fået en psykiatrisk foranstaltningsdom. Antallet af retspsykiatriske patienter er fra
2010 til 2017 steget med 15 %, fra 3.709 retspsykiatriske patienter i 2010 til 4.249 patienter i 2017. I
2016 blev der afsagt 322 domme til enten ambulant behandling eller domme til ambulant behandling
med mulighed for indlæggelse.
Dette betyder, at de retspsykiatriske patienter i stigende grad optager kapacitet for patienter i den al-
mene behandlingspsykiatri. En yderligere udfordring i forbindelse med kapaciteten på de psykiatri-
ske- og retspsykiatriske afdelinger er manglen på speciallæger inden for psykiatrien, jf. rapporten
Læ-
gedækning i hele Danmark
udarbejdet af regeringens lægedækningsudvalg i januar 2017.
Det foreslås på denne baggrund, at regionerne gives adgang til at indgå aftale med private institutio-
ner som led i varetagelsen af behandlingen af retspsykiatriske patienter med en dom til ambulant be-
handling. Dette vil frigøre kapacitet i den almene psykiatri, ligesom det vil kunne sikre et mere sam-
menhængende forløb for patienten, som således vil få mulighed for at bevare sin tilknytning til et
eventuelt tidligere anvendt privat behandlingssted og personale.
156
20
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
21
Med den foreslåede ændring vil det således fremgå af § 1, stk. 2, i lov om retspsykiatrisk behandling
m.v., at regionsrådet kan indgå overenskomst med eller på anden måde benytte private institutioner
som led i varetagelsen af den ambulante behandling af patienter, der i henhold til stk. 1, nr. 2 på an-
den måde undergives psykiatrisk behandling i henhold til dom eller kendelse.
Den foreslåede ændring vil svare til sundhedslovens § 75, stk. 2, hvoraf det fremgår, at regionsrådet
kan indgå overenskomst med eller på anden måde benytte private institutioner som led i løsningen af
sygehusvæsenets opgaver. Regionerne vil således med den foreslåede bestemmelse få samme mulig-
hed for at anvende private institutioner, som på det øvrige sundhedsområde.
Med den foreslåede ændring gives der alene hjemmel til, at regionerne kan indgå aftale med private
institutioner om at varetage den ambulante behandling af retspsykiatriske patienter. Retspsykiatriske
patienter med dom til anbringelse eller behandling er således ikke omfattet af den foreslåede bestem-
melse. Disse retspsykiatriske patienter kan således fortsat alene behandles på regionens psykiatriske
afdelinger.
Det er forudsat, at behandlingen af en retspsykiatrisk patient med en ambulant behandlingsdom som
undlader at følge behandlingen på en privat institution, vil skulle overgå til de regionale retspsykia-
triske afdelinger. Dette gælder ligeledes, hvis overlægen på den private institution vurderer, at der er
behov for, at en patient skal indlægges i henhold til patientens dom om ambulant behandling med
mulighed for indlæggelse.
Såfremt behandlingen af en retspsykiatriske patient overgår fra en privat institution til en regional
retspsykiatrisk afdeling, fortsættes den resterende behandling som udgangspunkt i regionalt regi. Der
lægges således op til, at patienten ikke på ny overføres til den private institution til eventuel videre
ambulant behandling. Der vil ved vurderingen om patientens fortsatte behandling skulle lægges af-
gørende vægt på at sikre en sammenhængende behandling for den enkelte patient.
Forslaget indebærer ikke, at retspsykiatriske patienter med dom til ambulant behandling har ret til frit
sygehusvalg i henhold til sundhedslovens §§ 86 og 87.
Det bemærkes, at der for retspsykiatriske patienter er et særligt stort behov for koordinering og sam-
arbejde med forskellige aktører inden for både sundheds- og retsvæsenet. Vælger regionerne at indgå
overenskomst eller på anden måde benytte private institutioner, vil regionerne således have det over-
ordnede ansvar for, at de private behandlingssteder i relevant omfang inddrages i de samarbejdsfora
med relevante aktører på området, herunder f.eks. kriminalforsorgsområder, den regionale psykiatri
og den relevante politikreds, der er etableret med henblik på at sikre koordinering både generelt og
om den enkelte dømte.
Endelig foreslås det i lovens § 1, stk. 3, at bemyndige sundhedsministeren til at fastsætte nærmere
regler om regionernes benyttelse af private institutioner. Det bemærkes, at det forudsættes, at den
nærmere fastsættelse af regler vil ske med inddragelse af justitsministeren.
157
21
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
22
2.5 Justering af takster for psykiatriske færdigbehandlingsdage
2.5.1 Gældende ret
Det følger af sundhedslovens § 238, stk. 1, at bopælsregionen opkræver bopælskommunen betaling
pr. sengedag for sygehusbehandling til færdigbehandlede patienter for kommunen. Dette er efter §
238, stk. 3, også muligt for patienter, der er indlagt på et hospice, som er nævnt i sundhedslovens §
75, stk. 4, og § 79, stk. 2. Denne betaling kan maksimalt udgøre 1.976 kr. (2016-niveau). Taksten
pris- og lønreguleres på samme måde som bloktilskuddet til regionerne.
Det følger herudover af § 238, stk. 2, at staten opkræver bopælskommunen betaling pr. sengedag for
sygehusbehandling efter afsnit VI til færdigbehandlede patienter fra kommunen. Denne betaling kan
maksimalt udgøre 1.976 kr. (2016-niveau) pr. sengedag for første og anden sengedag og 3.952 kr.
(2016-niveau) for hver sengedag fra og med tredje sengedag. Taksten pris- og lønreguleres på samme
måde som bloktilskuddet til regionerne. Den statslige færdigbehandlingstakst er et supplement til den
takst, som bopælsregionen opkræver, jf. § 238, stk. 1.
Sundhedsministeren kan i henhold til § 238, stk. 5 og 6, fastsætte de nærmere regler om bopælskom-
munens betaling, herunder om regionernes indberetning og dokumentation af aktivitet og om forelø-
big og endelig opgørelse af afregning, og regler om tilbageførsel af det statslige provenu til kommu-
nerne.
Sådanne regler er fastsat ved bekendtgørelse nr. 1780 af 27. december 2016.
2.5.2 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
I 2017 var der ca. 24.000 færdigbehandlingsdage, hvor en færdigbehandlet borger optog en senge-
plads på en psykiatriske afdeling. Sammenlignet med somatikken er det en relativ lille andel af ind-
læggelserne i psykiatrien, der ender ud med færdigbehandlingsdage, svarende til 1,5 pct. af indlæg-
gelserne i psykiatrien. Til gengæld er der et højt antal af færdigbehandlingsdage for de patienter, der
har færdigbehandlingsdage på psykiatriske afdelinger. Knap 70 pct. af forløbene med færdigbehand-
lingsdage varer mere end 10 dage, og ca. 10 pct. af forløbene med færdigbehandlingsdage varer mere
end 100 dage.
I et samlet sundhedsvæsen, der går på tværs af sektorer, er en klar arbejdsdeling mellem regioner og
kommuner vigtig. Det indebærer bl.a., at kommunerne hjemtager færdigbehandlede borgere, så snart
behandlingen på sygehuset vurderes afsluttet. Det er en fordel for de færdigbehandlede borgere, som
kan være hjemme i trygge, nære omgivelser. Og det er en fordel for sygehusvæsenet, da færdigbe-
handlede psykiatriske patienter optager kapacitet og plejeressourcer på de psykiatriske sygehuse,
hvilket medfører en ineffektiv brug af specialiserede sygehusressourcer ligesom det kan opleves
uværdigt for borgeren.
158
22
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
23
Det foreslås på den baggrund, at fastsætte, at der kan opkræves en statslig færdigbehandlingstakst for
psykiatriske færdigbehandlingsdage, som ligner den statslige takst for somatiske færdigbehandlings-
dage, jf. sundhedslovens § 238, stk. 2.
Dette vil understøtte, at færdigbehandlede patienter oplever en øget sammenhæng i deres forløb, og
bliver udskrevet efter endt behandling til en social indsats i kommunen uden unødig ventetid på ho-
spitalet. Det vil desuden medføre, at der frigøres kapacitet i psykiatrien til behandling af de patienter,
som har behov for behandling.
Den nugældende bestemmelse i sundhedslovens § 238, stk. 2, ændres derfor til alene at omfatte so-
matisk færdigbehandlede patienter fra kommunen.
Der tilsigtes således ikke en indholdsmæssig ændring af bestemmelsen, men alene en præcisering af,
at bestemmelsen alene omhandler somatiske patienter, og ikke psykiatriske patienter.
Det foreslås dernæst i et nyt stk. 3 i sundhedslovens § 238 at fastsætte, at staten kan opkræve
bopælskommunen betaling pr. sengedag for sygehusbehandling efter afsnit VI til psykiatrisk færdig-
behandlede patienter fra kommunen. Betalingen vil maksimalt kunne udgøre 1.976 kr. (2016-niveau)
pr. sengedag fra og med syvende sengedag til og med trettende sengedag og 3.952 kr. (2016-niveau)
for hver sengedag fra og med den fjortende sengedag. Taksten vil blive pris- og lønreguleres på
samme måde som bloktilskuddet til regionerne.
Den kommunale takst for psykiatriske færdigbehandlingsdage vil øges på tilsvarende måde, som det
i dag er gældende for somatiske færdigbehandlingsdage i § 238, stk. 2. Mens takstjusteringen i soma-
tikken indebærer, at kommunernes takst fordobles for dag 1-2 og tredobles fra dag 3 og frem, tages
der i den foreslåede model for psykiatriske behandlingsdage hensyn til, at kommunerne har behov for
mere tid til at finde det rette tilbud til psykiatriske patienter med meget komplekse behov.
I modellen for psykiatrien lægges derfor op til, at den samlede kommunale betaling for psykiatriske
færdigbehandlingsdage fordobles fra og med 7. færdigbehandlingsdag, og tredobles fra og med 14.
dag. Den statslige færdigbehandlingstakst udformes som en trappemodel, hvor taksten fra og med sy-
vende dag fastsættes til 1.976 kr. (pris- og lønniveau for 2016), mens det fra fjortende dag og frem
fordobles, så taksten er 3.952 kr. (pris- og lønniveau for 2016). Trappemodellen styrker særligt det
økonomiske incitament for forløb med mange dage, men tager samtidig hensyn til, at kommunerne
har behov for tid til at finde det rette tilbud til psykiatriske patienter med meget komplekse behov.
Såfremt en færdigbehandlet patient skifter bopælskommune i perioden som færdigbehandlet, vil pa-
tienten blive betragtet som ”ny” færdigbehandlet patient, og den nye bopælskommune vil blive af-
krævet statslig færdigbehandlingstakst i relation hertil. Dette gælder på samme vis som for den so-
matiske færdigbehandlingstakst. For psykiatriske færdigbehandlingsdage vil det konkret sige sva-
rende til taksten fra og med syvende dag fra 7. sengedag med bopæl i den nye kommune (1.976 kr.
(pris- og lønniveau for 2016) pr. sengedag) og derefter taksten for 14. sengedag og frem (3.952 kr.
(pris- og lønniveau for 2016) pr. sengedag).
159
23
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
24
Færdigbehandlingstaksten for kommunerne for psykiatriske færdigbehandlingsdage bliver med beta-
ling til både region og stat samlet 3.952 kr. fra og med 7. dag og 5.928 kr. fra og med 14. dag (pris-
og lønniveau for 2016). I forhold til det gældende niveau svarer det til en fordobling for dag syv til
dag tretten og en tredobling fra dag fjorten og frem.
Med lovforslaget foreslås det, at taksterne efter stk. 3 får 25 pct. virkning i tilskudsåret 2020, 50 pct.
i tilskudsåret 2021, 75 pct. i tilskudsåret 2022, og 100 pct. fra og med tilskudsåret 2023.
Forslaget om at indfase den statslige færdigbehandlingstakst over tre år, skyldes et ønske om at skabe
tid til eventuelle strukturelle og organisatoriske ændringer i kommunerne og i snitfladen mellem re-
gioner og kommuner. Konkret vil den statslige takst efter forslaget være 25 pct. i tilskudsåret 2020,
svarende til at taksten fra og med syvende dag er 494 kr. (pris- og lønniveau for 2016), og fra fjor-
tende dag og frem er 988 kr. (pris- og lønniveau for 2016). I tilskudsåret 2021 vil den statslige takst
være 50 pct. svarende til at taksten fra og med syvende dag er 988 kr. (pris- og lønniveau for 2016),
og fra fjortende dag og frem er 1.976 kr. (pris- og lønniveau for 2016), og i tilskudsåret 2022 vil den
statslige takst være 75 pct. svarende til at taksten fra og med syvende dag er 1.482 kr. (pris- og løn-
niveau for 2016), og fra fjortende dag og frem er 2.964 kr. (pris- og lønniveau for 2016). I tilskud-
såret 2023 vil den statslige takst være fuldt implementeret.
Med lovforslaget foreslås det, at sundhedsministerens bemyndigelse om at fastsætte regler om til-
bageførsel af provenuet efter sundhedsloven § 238, stk. 2, til kommunerne, også vil skulle gælde for
den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 238, stk. 3.
Med sigte på at undgå, at de øgede takster i sig selv modvirker de regionale incitamenter til at få pa-
tienterne udskrevet, er det hensigten at fastsætte, at den statslige færdigbehandlingstakst ikke skal
tilgå regionerne, men tilbageføres til kommunerne. På samme måde som ved somatiske færdigbe-
handlingsdage vil den statslige færdigbehandlingstakst til kommunerne i udgangspunktet skulle til-
bageføres i den enkelte region, som merbetalingen vedrører, og fordeles til kommunerne i den en-
kelte region i forhold til indbyggertallet. Det vil sige, at betalinger i en region ikke vil blive omfor-
delt til øvrige regioner, men kun mellem kommunerne inden for den enkelte region.
Med henblik på at tage højde for det tilfælde, at kommunerne ikke nedbringer antallet af psykiatriske
færdigbehandlingsdage væsentligt, er det hensigten, at sundhedsministeren med bemyndigelsen i den
foreslåede § 238, stk. 7, vil fastsætte regler om at ændre tilbageførslen til kommunerne fra en tilba-
gebetaling til kommunerne i den region, som merbetalingen vedrører via indbyggertallet, til at ske
via en ansøgningspulje målrettet kommunale initiativer, der har til formål at nedbringe antallet af psy-
kiatriske færdigbehandlingsdage. Ansøgningspuljen vil i givet fald blive administreret af Sundheds-
og Ældreministeriet. Det samme gælder for somatiske færdigbehandlingsdage i dag.
2.6 Sikring af straksbehandling af akutte abstinenser hos personer med et stofmisbrug og tilve-
jebringelse af et udtrykkeligt hjemmelsgrundlag for sygehusansatte lægers foretagelse af læge-
lig stofmisbrugsbehandling
160
24
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
25
2.6.1 Gældende ret
2.6.1.1 Straksbehandling af akutte abstinenser hos personer med et stofmisbrug
Efter § 41, stk. 1, 1. pkt., i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksom-
hed (herefter autorisationsloven) kan ordination af afhængighedsskabende lægemidler som led i be-
handling af personer for stofmisbrug alene foretages af læger ansat i lægestillinger ved de kommu-
nale, regionale eller private institutioner, hvor kommunen i henhold til sundhedslovens § 142, stk. 4,
tilvejebringer tilbud om lægelig stofmisbrugsbehandling, jf. sundhedslovens § 142, stk. 3.
Dog kan andre læger efter autorisationslovens § 41, stk. 1, 2. pkt., foretage enkeltstående ordinatio-
ner som led i abstinensbehandling af kort varighed. Under normale omstændigheder vil varigheden
af sådan abstinensbehandling ikke overstige en uge. I tilfælde, hvor f.eks. en praktiserende læge eller
en læge på en skadestue har fundet sundhedsfagligt grundlag for at iværksætte abstinensbehandling,
og hvor det viser sig, at kommunen ikke kan iværksætte den egentlige lægelige stofmisbrugsbehand-
ling inden for en uge, vil der være tale om sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde, at læ-
gen fortsætter den nødvendige abstinensbehandling, indtil den lægelige stofmisbrugsbehandling i
kommunalt regi kan iværksættes. Den lægelige stofmisbrugsbehandling skal efter sundhedslovens §
142, stk. 6, iværksættes senest 14 dage efter, at borgeren, som ønsker at komme i behandling, har
henvendt sig til kommunen med sit ønske.
Andre læger end læger ansat i lægestillinger ved de kommunale, regionale eller private institutioner,
hvor kommunen tilvejebringer tilbud om lægelig stofmisbrugsbehandling, kan således foretage en-
keltstående ordinationer af afhængighedsskabende lægemidler som led i abstinensbehandling. Hvis
f.eks. en praktiserende læge eller en skadestuelæge undlader straks at iværksætte abstinensbehand-
ling vil det kunne være i strid med lægens forpligtelse til under udøvelsen af sin virksomhed at ud-
vise omhu og samvittighedsfuldhed, jf. autorisationslovens § 17.
Om en læge er forpligtet efter autorisationslovens § 17 til straks at iværksætte abstinensbehandling
afhænger af abstinensernes karakter. Forpligtelsen gælder, hvis lægen bliver bekendt med, at en pa-
tient har akutte abstinenser, som kræver behandling. Lægen kan i givet fald enten selv iværksætte ab-
stinensbehandlingen straks eller foranstalte, at patienten straks bliver behandlet på anden vis.
Det vil altid være en konkret lægefaglig vurdering, om der er tale om behandlingskrævende akutte
abstinenser. Med forbehold for at der vil bero på en sådan konkret lægefaglig vurdering, er blodtryks-
stigninger, vejrtrækningsbesvær, hjerterytmeforstyrrelser, kramper, hallucinationer og delirium
symptomer på akutte abstinenser, der kræver behandling. I værste fald kan tilstanden ubehandlet med-
føre døden.
Ligeledes med forbehold for, at det altid vil bero på en konkret lægefaglig vurdering, er indre uro,
kulderystelser og en følelse af stærkt ubehag symptomer på abstinenser, der ikke nødvendigvis kræ-
ver behandling.
161
25
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
26
2.6.1.2 Sygehusansatte lægers foretagelse af lægelig stofmisbrugsbehandling
Regionsrådet har efter sundhedsloven ansvaret for stofmisbrugsbehandling i sygehusvæsenet. Ansva-
ret indebærer bl.a., at regionen er ansvarlig for lægelig stofmisbrugsbehandling af personer, som un-
der sygehusindlæggelse har behov for sådan behandling. Regionens ansvar forudsætter, at sygehus-
ansatte læger må foretage ordination af afhængighedsskabende lægemidler som led i lægelig stofmis-
brugsbehandling af personer, der er indlagt på sygehus. At denne forudsætning er til stede, fremgår
imidlertid ikke udtrykkeligt af autorisationslovens § 41, stk. 1, 1. pkt., som isoleret set kunne læses
sådan, at sygehusansatte læger er afskåret fra at foretage ordinationen af sådanne lægemidler. En så-
dan læsning ville imidlertid være fejlagtig og have som konsekvens, at regionerne ville være afskå-
ret fra at leve op til deres ansvar efter sundhedsloven.
2.6.2 Undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stof-
misbrug
Som opfølgning på regeringsgrundlaget
For et friere, rigere og mere trygt Danmark
har Sundheds-
og Ældreministeriet, Børne- og Socialministeriet samt Justitsministeriet i fællesskab undersøgt mu-
lighederne for at forkorte behandlingsgarantien, som giver personer med et stofmisbrug ret til at
komme i behandling senest 14 dage efter anmodning herom. Dette gælder som udgangspunkt også i
fængslerne.
Undersøgelsen viser, at der er tungtvejende argumenter for at forbedre indsatsen på andre måder end
ved en generel forkortelse af den gældende behandlingsgaranti.
Undersøgelsen viser imidlertid også, at brugerrepræsentanter peger på, at lægerne – også dem uden
for behandlingssystemet, f.eks. de praktiserende læger og skadestuelægerne – kan blive bedre til at
iværksætte og gennemføre relevant abstinensbehandling, indtil den lægelige stofmisbrugsbehandling
kan iværksættes.
Som led i undersøgelsen holdt Sundheds- og Ældreministeriet, Børne- og Socialministeriet, Justits-
ministeriet samt Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen således et møde med Brugerforeningen, Bru-
gernes Akademi og Gadejuristen. På mødet gav brugerrepræsentanterne udtryk for, at en eventuel
forkortelse af behandlingsgarantien ikke nødvendigvis ville være af stor betydning i forhold til at for-
bedre indsatsen for personer med stofmisbrug, men at en forkortelse af behandlingsgarantien for be-
handling efter sundhedslovens § 142 ville være af stor betydning, hvis ikke lægerne – også dem uden
for behandlingssystemet, f.eks. de praktiserende læger og skadesstuelægerne – bliver bedre til at
iværksætte og gennemføre relevant abstinensbehandling, indtil substitutionsbehandlingen kan iværk-
sættes.
Ligeledes som led i undersøgelsen blev der holdt et møde med Dansk Selskab for Addiktiv Medicin,
Dansk Socialrådgiverforening, Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje, FLOR – Foreningen for Le-
dere af Offentlige Rusmiddelcentre, KL, Københavns Kommune, Socialpædagogernes Landsforbund
og Vordingborg Kommune. På mødet tilkendegav interessenterne, at man umiddelbart havde vanske-
ligt ved at se sundhedsfaglige eller andre gevinster ved en forkortelse af behandlingsgarantien, hvis
den lod sig gennemføre i praksis.
162
26
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
27
Interessenterne gav dog samtidig udtryk for, at det ville være en gevinst, hvis patienter, som har be-
hov for at komme i relevant abstinensbehandling, får behandlingen straks og ikke først efter nogle
dage. Interessenterne gjorde dog opmærksom på, at i langt de fleste tilfælde får patienterne abstinens-
behandling inden for kort tid, men at dette kan forbedres endnu mere. Efter interessenternes opfat-
telse burde behovet for, at relevant abstinensbehandling iværksættes straks, imidlertid ikke søges imø-
dekommet ved en forkortelse af behandlingsgarantien, men ved, at praktiserende læger og skadestu-
elæger i højere grad end i dag bliver opmærksomme på og gør brug af den adgang, som de har til at
foretage enkeltstående ordinationer som led i abstinensbehandling af kort varighed, indtil lægelig
stofmisbrugsbehandling i kommunalt regi kan iværksættes.
Interessenterne var på den baggrund enige om, at man er nødt til adskille problemstillingen om absti-
nensbehandling fra spørgsmålet om en forkortelse af behandlingsgarantien. En forkortelse af behand-
lingsgarantien var efter deres opfattelse ikke det rigtige svar på, hvordan borgere med behov for at
komme i relevant abstinensbehandling får behandlingen straks.
I undersøgelsen konkluderes det bl.a. på den baggrund, at meget taler for, at man i stedet for en ge-
nerel forkortelse af den gældende behandlingsgaranti tager initiativ til at styrke den gældende be-
handlingsgaranti ved bl.a. at sikre straksbehandling af akutte abstinenser.
2.6.3 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
2.6.3.1 Straksbehandling af akutte abstinenser hos personer med et stofmisbrug
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at det må tages alvorligt, når brugerrepræsentanterne i for-
bindelse med undersøgelsen af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med
et stofmisbrug, har peget på, at lægerne – også dem uden for behandlingssystemet, f.eks. de praktise-
rende læger og skadestuelægerne – kan blive bedre til at iværksætte og gennemføre relevant absti-
nensbehandling, indtil den lægelige stofmisbrugsbehandling kan iværksættes, og når interessenterne
i samme forbindelse har givet udtryk for, at det vil være en gevinst, hvis patienter, som har behov for
at komme i relevant abstinensbehandling, får behandlingen straks og ikke først efter nogle dage.
Alvoren understreges af, at behandlingskrævende akutte abstinenser ubehandlet i værste fald kan
medføre døden.
Sundheds- og Ældreministeriet finder på den baggrund, at der er behov for at få tydeliggjort, at pa-
tienter med behandlingskrævende akutte abstinenser straks skal tilbydes abstinensbehandling, indtil
den egentlige lægelige stofmisbrugsbehandling kan iværksættes, og at dette gælder, uanset om pa-
tienten henvender sig i det kommunale behandlingssystem, i almen praksis eller på skadestuen. Dette
med henblik på at sikre, at læger bliver bedre til at iværksætte og gennemføre relevant abstinensbe-
handling, indtil den lægelige stofmisbrugsbehandling kan iværksættes.
Det foreslås derfor at fastsætte i autorisationslovens § 41, stk. 1 som et nyt 3. punktum, at ordinatio-
nen skal foretages straks i tilfælde af behandlingskrævende akutte abstinenser.
163
27
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
28
Der er tale om en tydeliggørelse af, hvad der følger af det almindelige krav til læger om at udvise
omhu og samvittighedsfuldhed i deres virksomhed.
2.6.3.2 Sygehusansatte lægers foretagelse af lægelig stofmisbrugsbehandling
Da man med lov nr. 435 af 14. juni 1995 om ændring af lov om sygehusvæsenet og lov om udøvelse
af lægegerning (Lægelig behandling for stofmisbrug) gjorde de daværende amtskommuner samt Kø-
benhavns og Frederiksberg kommuner ansvarlige for den lægelige stofmisbrugsbehandling og sam-
tidig begrænsede ordinationsadgangen, var det bl.a. hensigten at afskære praktiserende læger, som
indtil da havde forestået den lægelige stofmisbrugsbehandling, fra at ordinere afhængighedsskabende
lægemidler som led i stofmisbrugsbehandling, med mindre der er tale om enten enkeltstående ordi-
nationer som led i abstinensbehandling af kort varighed eller om overladelse efter aftale af ordina-
tionsretten i nærmere bestemte tilfælde.
Det var således ikke hensigten at afskære sygehusansatte læger fra at foretage ordination af afhæn-
gighedsskabende lægemidler som led i lægelig stofmisbrugsbehandling af personer, der er indlagt på
sygehus. Dette har heller ikke været hensigten med senere ændringer af den bestemmelse, som i dag
findes i autorisationslovens § 41.
Uanset formuleringen af autorisationslovens § 41 er det da også blevet lagt til grund, at sygehusan-
satte læger må foretage ordination af afhængighedsskabende lægemidler som led i lægelig stofmis-
brugsbehandling af personer, der er indlagt på sygehus, således at regionerne kan leve op til det an-
svar, som de efter sundhedsloven har for behandling i sygehusvæsenet.
Sundheds- og Ældreministeriet er ikke bekendt med, at sygehusansatte læger har undladt at foretage
ordination af afhængighedsskabende lægemidler som led i lægelig stofmisbrugsbehandling af perso-
ner, der er indlagt på sygehus, fordi lægerne har haft opfattelsen af, at autorisationslovens § 41 af-
skærer dem herfra. Ikke desto mindre forekommer det hensigtsmæssigt at tilvejebringe et udtrykke-
ligt hjemmelsgrundlag for sygehusansatte lægers foretagelse af ordination af afhængighedsskabende
lægemidler som led i lægelig stofmisbrugsbehandling af personer, der er indlagt på sygehus.
Det foreslås på den baggrund at præcisere autorisationslovens § 41, stk. 1, 1. pkt., så det udtrykkeligt
fremgår, at også sygehusansatte kan ordinere sådanne lægemidler til personer, mens de er indlagt på
sygehuset.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Den foreslåede udvidelse af målgruppen for udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i psykiatri-
lovens § 13 a forventes at betyde, at der skal indgås cirka 2.000 flere udskrivningsaftaler eller koor-
dinationsplaner om året.
164
28
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
29
Dette vil forventeligt betyde en merudgift på syv mio. kr. i 2019 og herefter 14 mio. kr. årligt i per-
manente midler til regioner og kommuner. Disse midler vil blive overført til henholdsvis kommuner
og regioner vha. bloktilskudsnøglen.
Den foreslåede ændring om ophævelse af psykiatrilovens bestemmelser om tvungen opfølgning ef-
ter udskrivning, herunder ophævelse af retsplejelovens bestemmelser om adgang til retslig prøvelse
for ordningen, vurderes ikke at få økonomiske konsekvenser af betydning for det offentlige.
Den foreslåede ændring om indførelse af hjemmel til at anvende kropsscannere på psykiatriske afde-
linger og narkohunde på psykiatriske afdelingers udearealer vurderes ikke at få økonomiske konse-
kvenser af betydning for det offentlige.
Forslaget om, at regionsrådet kan vælge, at private institutioner som led i varetagelsen af den ambu-
lante behandling af retspsykiatriske patienter, vurderes ikke at få økonomiske konsekvenser af betyd-
ning for det offentlige.
Den foreslåede ændring af reglerne om betaling for færdigbehandlede patienter forventes at betyde
en øget takstbetaling på ca. 74 mio. kr., baseret på 2016-aktivitetsniveau, og med en antagelse om en
uændret adfærd i kommunerne. Det vil dog blive tilbageført til kommunerne inden for den enkelte
region.
Lovændringen vil have implementeringskonsekvenser for Sundhedsdatastyrelsen, som er
driftsansvarlig for opkrævning af færdigbehandlingstakster fra kommunerne.
Derudover må der forventes en incitamentseffekt i kommunerne, som vil få kommunerne til at prio-
ritere området yderligere, hvorfor kommunernes udgifter til færdigbehandlingstakster må forventes
at falde.
De foreslåede ændringer af autorisationslovens § 41, stk. 1, forventes ikke at have hverken økonomi-
ske eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget forventes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
De 5 principper om agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke relevante for lovforslaget.
5. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
165
29
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
30
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige konsekvenser.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. november 2018 til den 18. december 2018 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Danske Regioner, KL, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Region Hovedstaden, Region Sjæl-
land, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, 3F, Ansatte Tandlægers Orga-
nisation, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Optikerforening, Dansk Kiropraktor Forening,
Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sy-
geplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Dental
Laboratorier, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, De Offentlige Tandlæger, Den Danske
Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen,
FOA, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Speciallæger, Jordemoderforeningen, Lands-
foreningen af Kliniske Tandteknikere, Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Sel-
skaber, Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Psykolognæv-
net, Radiograf Rådet, Socialpædagogernes Landsforbund, Tandlægeforeningen, Yngre Læger,
Alzheimerforeningen, Bedre Psykiatri, Dansk Handicap Forbund, Danske Handicaporganisationer,
Danske Patienter, Danske Ældreråd, Det Centrale Handicapråd, Diabetesforeningen, Gigtforeningen,
Hjernesagen, Hjerteforeningen, Høreforeningen, Kost- og Ernæringsforbundet, Kræftens Bekæm-
pelse, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen LEV,
Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landsforeningen SIND, Patientfore-
ningen, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke, Scleroseforeningen, Sjældne
Diagnoser, Udviklingshæmmedes Landsforbund, ÆldreForum, Ældresagen, Advokatrådet, Branche-
foreningen for Private Hospitaler og Klinikker, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT – Råd for
IT-og persondatasikkerhed, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk
Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab for Retsmedi-
cin, Dansk Standard, Danske Dental Laboratorier, Danske Seniorer, Dignity – Dansk Institut mod
Tortur, Forbrugerrådet, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark, Forsikring & Pension, Retspolitisk Forening, Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning,
Ankestyrelsen, Datatilsynet, Den Nationale Videnskabsetiske Komité, Det Etiske Råd, Erhvervssty-
relsen, Finanstilsynet, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Institut for Menneskerettigheder,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Patienterstatningen, Rigsadvokaten,
Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Rigspolitiet, Rådet for Digital
Sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatasty-
relsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet, Fi-
nansministeriet, Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Statsmi-
nisteriet, Kirkeministeriet.
166
30
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0160.png
31
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreud-
gifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser For så vidt angår lovforslaget om
for stat, kommuner og re- sundhedslovens regler om takstju-
gioner
steringer for somatiske og psykia-
triske færdigbehandlingsdage får
kommunerne tilbagebetalt takstbe-
taling på ca. 74 mio. kr. (2016-ni-
veau) baseret på 2016-aktivitetsni-
veau og med antagelse om uændret
adfærd i kommunerne.
Negative konsekvenser/merudgif-
ter
(hvis ja, angiv omfang)
For så vidt angår lovforslaget om
sundhedslovens regler om takstju-
steringer for somatiske og psykia-
triske færdigbehandlingsdage får
kommunerne en øget takstbetaling
på ca. 74 mio. kr. (2016-niveau)
baseret på 2016-aktivitetsniveau
og med antagelse om uændret ad-
færd i kommunerne.
Samlet set vil lovforslaget ikke
medføre offentlige merudgifter,
men vil medføre omfordeling mel-
lem kommuner inden for den en-
kelte region.
For kommuner med relativt mange
færdigbehandlingsdage vil merbe-
talingen pba. lovforslaget være
større end tilbageførslen, og for
den enkelte kommune vil der være
en negativ nettoeffekt. For kom-
muner med relativt få færdigbe-
handlingsdage vil merbetalingen
pba. lovforslaget være mindre end
tilbageførslen, og for den enkelte
kommune vil der være en positiv
nettoeffekt.
Det forventes dog, at lovforslaget
vil medføre en incitamentseffekt i
kommunerne, som forventeligt vil
få kommunerne til at prioritere
området yderligere, hvilket forven-
teligt vil betyde, at antallet af fær-
digbehandlingsdage vil falde.
167
31
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0161.png
32
For så vidt angår lovforslaget om
udvidelse af målgruppen for ud-
skrivningsaftaler og koordina-
tionsplaner forventes det at betyde,
at der skal indgås cirka 2.000 flere
udskrivningsaftaler eller koordina-
tionsplaner om året.
Dette vil forventeligt betyde en
merudgift på syv mio. kr. i 2019 og
herefter 14 mio. kr. årligt i perma-
nente midler til regioner og kom-
muner. Disse midler vil overføres
til henholdsvis kommuner og re-
gioner vha. bloktilskudsnøglen.
Ingen
Implementeringskonse-
Ingen
kvenser for stat, kommuner
og regioner
Administrative konsekven- Ingen
ser for stat, kommuner og
regioner
For så vidt angår lovforslaget om
sundhedslovens regler om takstju-
steringer for somatiske og psykia-
triske færdigbehandlingsdage skal
Sundhedsdatastyrelsen
tilpasse
opkrævning af færdigbehandlings-
takster.
For så vidt angår lovforslaget om
sikring af straksbehandling af aku-
tte abstinenser hos personer med et
stofmisbrug vil Sundhedsstyrelsen
skulle indarbejde den foreslåede
tydeliggørelse af forpligtigelsen til
at udvise omhu og samvittigheds-
fuldhed i retningslinjerne.
For så vidt angår lovforslaget om
kropsscannere og narkohunde i
forbindelse med mistanke om me-
dikamenter, rusmidler eller farlige
genstande på den psykiatriske af-
deling skal Sundhedsstyrelsen ud-
arbejde nærmere regler for brugen
af kropsscannere og hunde.
168
32
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0162.png
33
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet, m.v.
Administrative konsekven-
ser for erhvervslivet, m.v.
Administrative konsekven-
ser for borgerne
Miljømæssige konsekven-
ser
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem prin-
Nej
cipper for implementering
af erhvervsrettet EU-regule-
ring
169
33
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
34
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Det følger af psykiatrilovens § 4 a, at de anførte beslutninger i bestemmelsen i overlægens fravær kan træffes
af en anden læge, hvorefter overlægen snarest efterfølgende skal tage stilling til beslutningen. Det foreslås
med en ændring af § 4 a, at bestemmelsen udvides til også at omfatte overlægens beslutning om anvendelse
af kropsscannere ved undersøgelse af patienter eller andre, der søger adgang til psykiatriske afdelinger og
narkohunde med undersøgelse af udearealer.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at klargøre, at det er overlægen, der efter forslagets § 19, stk. 6
og 8, har kompetencen til at træffe beslutning om anvendelse af kropsscannere og narkohunde.
Til nr. 2 og 3.
Det følger af psykiatrilovens § 13 a, stk. 1, at overlægen har ansvaret for, at der for patienter, som efter ud-
skrivning må antages ikke selv at ville søge den behandling eller de sociale tilbud, der er nødvendige for pa-
tientens helbred, indgås en udskrivningsaftale mellem patienten og den psykiatriske afdeling samt de relevante
myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. om de behandlingsmæssige og sociale tilbud til pa-
tienten.
Det foreslås at ændre § 13 a, stk. 1, således at det fastsættes, at overlægen har ansvaret for, at der for patienter
over 18 år, som modtager støtte i henhold til afsnit V i lov om social service som følge af nedsat psykisk funk-
tionsevne, efter udskrivning indgås en udskrivningsaftale mellem patienten og den psykiatriske afdeling samt
de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. om de behandlingsmæssige og sociale
tilbud til patienten, for at sikre den nødvendige behandling af patienten. Derudover foreslås det, at der efter
stk. 1 indsættes et nyt stk. 2, hvoraf det fremgår, at overlægen har ansvaret for, at der indgås en udskrivnings-
aftale for patienter, som efter udskrivning må antages ikke selv at ville søge den nødvendige behandling eller
de sociale tilbud, der er nødvendige for patientens helbred.
Endelig foreslås det, at stk. 2 herefter bliver stk. 3, således at sundhedsministeren fortsat kan fastsætte regler
om registrering og indberetning af udskrivningsaftaler til sygehusmyndigheden og Sundhedsstyrelsen. Sund-
hedsministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at indberetninger skal indeholder oplysninger om pa-
tientens identitet.
Formålet med den foreslåede ændring er at gøre det obligatorisk, at indgå udskrivningsaftaler for patienter i
voksenpsykiatrien, der som følge af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne modtager støtte i henhold til lov
om social service. Den ansvarlige overlæge skal således ikke foretage en vurdering af, om patienten må for-
ventes at søge støtte eller behandling efter udskrivning, men automatisk sørge for, at der indgås en udskriv-
ningsaftale mellem patienten og den psykiatriske afdeling samt de relevante myndigheder, privatpraktiserende
sundhedspersoner m.fl. om de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten.
Overlægen har dog stadig i henhold til det foreslåede nye stk. 2 ansvaret for, at der indgås udskrivningsaftaler
for patienter i voksenpsykiatrien, som ikke modtager støtte efter lov om social service, hvis patienten må an-
tages ikke selv at ville søge den behandling eller de sociale tilbud, der er nødvendige for patientens helbred.
Den foreslåede bestemmelse indeholder ligeledes ikke et alderskriterium, hvorfor den foreslåede ændringer
også er gældende for patienter under 18 år.
170
34
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
35
Det følger af psykiatrilovens § 13 b, at hvis patienter, der er omfattet af § 13 a, ikke vil medvirke til indgåelse
af en udskrivningsaftale, har overlægen ansvaret for, at den psykiatriske afdeling i samarbejde med de rele-
vante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. udarbejder en koordinationsplan for de be-
handlingsmæssige og sociale tilbud til patienten. Der foreslås derfor ingen ændringer af § 13 b, da bestemmel-
sen henviser til § 13 a.
Der tilsigtes ikke en ændring af det nærmere indhold af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner. Der tilsig-
tes heller ikke en ændring af, at ansvaret for udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner er pla-
ceret hos overlægen med det behandlingsmæssige ansvar på den afdeling, hvor patienten er indlagt. Det er
således alene omfanget af indgåelse af hhv. udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, der søges udvidet med
lovforslaget.
Til nr. 4
Det følger af psykiatrilovens § 13 d, at overlægen inden patientens udskrivning kan træffe beslutning om tvun-
gen opfølgning efter udskrivning, hvis der på baggrund af den aktuelle indlæggelse findes at være en begrun-
det formodning om og nærliggende risiko for, at patienten efter udskrivning vil ophøre med at følge den be-
handling, der er nødvendig for patientens helbred, og patienten i de seneste 3 år forud for den aktuelle indlæg-
gelse er blevet tvangsindlagt mindst tre gange, patienten i de seneste 3 år forud for den aktuelle indlæggelse i
mindst ét tilfælde har undladt at følge den behandling, der er anført i en udskrivningsaftale eller koordinations-
plan, patienten i forbindelse med den aktuelle indlæggelse blev tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt og pa-
tienten inden for det sidste halve år forud for den aktuelle indlæggelse har været ordineret opsøgende behand-
ling ved et udgående psykiatriteam, men har undladt at følge den ordinerede medicinske behandling.
Det følger endvidere af psykiatrilovens § 13 d, at overlægens beslutning om tvungen opfølgning efter udskriv-
ning alene kan indeholde et pålæg til patienten om at møde op til medicinering i det psykiatriske sygehusvæ-
sen, at hvis patienten ikke møder op til medicinering, kan overlægen beslutte, at patienten skal afhentes af poli-
tiet og bringes til tvangsmedicinering på en psykiatrisk afdeling. Der skal ved afhentningen være en sundheds-
person til stede. Medicineringen af patienten kan i disse tilfælde alene foregå på en psykiatrisk afdeling.
Det følger endvidere, at der ved medicinering i forbindelse med den tvungne opfølgning efter udskrivning skal
anvendes lægemidler, for hvilke overlægen kender patientens reaktion, herunder eventuelt i depot-form, at en
beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning kan være gældende i indtil 3 måneder efter udskrivning
af patienten samt at hvis der er en begrundet formodning om og nærliggende risiko for, at patienten ved 3-må-
nedersperiodens udløb, jf. stk. 5, vil ophøre med at følge den behandling, der er nødvendig for patientens hel-
bred, kan overlægen træffe beslutning om, at den tvungne opfølgning efter udskrivning forlænges i indtil 3
måneder ad gangen, dog således at patienten maksimalt kan være undergivet tvungen opfølgning efter udskriv-
ning i 12 måneder.
Endeligt følger det af psykiatrilovens § 13 e, at sundhedsministeren fastsætter regler om tvungen opfølgning
efter udskrivning, herunder efter forhandling med justitsministeren om politiets afhentning af patienten, hvis
denne ikke frivilligt møder op til medicinering, og om sundhedspersonens medvirken hertil.
Det foreslås med en ændring af § 13 d og § 13 e, at ophæve muligheden for tvungen opfølgning efter udskriv-
ning. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, jf. afsnit
3.1 i de almindelige bemærkninger og de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 og 3.
171
35
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
36
Til nr. 5 og nr. 6.
Overskriften til psykiatrilovens kapitel 5 a er
Åbning og kontrol af post, undersøgelse af patientstuer og ejen-
dele samt kropsvisitation m.v.
Det foreslås at ændre overskriften til
Åbning og kontrol af post, undersøgelse
af patientstuer og ejendele, kropsvisitation, anvendelse af kropsscannere samt narkohunde m.v.
Det foreslås endvidere, at der i psykiatrilovens § 19 a efter stk. 5 indsættes nye stykker – stk. 6-9 - om anven-
delse af kropsscannere og narkohunde på psykiatriske afdelinger.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 6 skabes der mulighed for at anvende kropsscannere i forbindelse
med undersøgelse af patienter eller andre, der søger adgang til psykiatriske afdelinger, med henblik på at
finde medikamenter, rusmidler eller farlige gentande inden det kommer ind på afdelingerne.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 7 bemyndiges sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om
anvendelse af kropsscannere. Sundhedsministeren vil med bemyndigelsen b.la. kunne fastsætte regler om ud-
bredelse af ordningen, kontrollens omfang, udstyrets art under hensyntagen til hvad der er nødvendigt og
sundhedsmæssigt forsvarligt, og behandling af de indsamlede oplysninger, hvilken type udstyr, der kan be-
nyttes
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 8 kan overlægen på en psykiatrisk afdeling beslutte at anvende narko-
hunde på en psykiatrisk afdelings udearealer ved mistanke om, er der er medikamenter, rusmidler eller far-
lige genstande i afdelingen eller på vej ind til afdelingen.
Undersøgelse af udearealerne med narkohunde kan eksempelvis ske langs afgrænsningen af den psykiatriske
afdelings udearealer, hvis overlægen mistænker, at udefrakommende personer kaster medikamenter, rusmid-
ler eller farlige genstande over eksempelvis murværk eller hegn, som afgrænser den psykiatriske afdeling.
Endelig foreslås det i stk. 9, at sundhedsministeren kan fastsætte bestemmelser om anvendelsen af narko-
hunde i forbindelse med undersøgelse af den psykiatriske afdelings udearealer. Sundhedsministeren vil med
bemyndigelsen b.la. kunne fastsætte regler om udbredelsen af ordningen, kontrollens omfang og behandling
af de indsamlede oplysninger.
Til nr. 7-15.
Det følger af psykiatrilovens § 20, stk.1, at oplysning om enhver anvendelse af tvang efter de i bestemmelsen
anførte bestemmelser skal tilføres afdelingens tvangsprotokol. Det følger af psykiatrilovens § 24, stk. 1, at der
skal beskikkes en patientrådgiver, for enhver, der underlægges en af de bestemmelsen anførte foranstaltnin-
ger.
Det følger af psykiatrilovens § 26, stk. 1, 4.-6. pkt., at besøg efter udskrivning for patienter, der er undergivet
tvungen opfølgning finder besøg efter udskrivning sted på behandlingsstedet, besøg sker på patientens anmod-
ning og kan, såfremt patienten ønsker det, erstattes med telefonsamtale samt at lægen på behandlingsstedet har
ansvaret for at sikre, at der på patientens anmodning træffes aftale med patient-rådgiveren om besøg eller te-
lefonsamtale. Det følger af psykiatrilovens § 32, stk. 3, 2. pkt., at klage over beslutning om tvungen opfølg-
ning har opsættende virkning.
Der følger af psykiatrilovens § 35, at klage over de i bestemmelsen anførte indgreb skal indbringes for Det
Psykiatriske Patientklagenævn. Det følger af psykiatrilovens § 36, stk. 3, at Det Psykiatriske Patientklagenævn
skal træffe afgørelse i klagesager om bl.a. tvungen opfølgning efter udskrivning inden for 7 dage fra klagens
172
36
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
37
modtagelse. Det følger af psykiatrilovens § 37, stk. 1, at Det Psykiatriske Patientklagenævn efter anmodning
fra klageren skal indbringe sin afgørelse om bl.a. for retten og endvidere af § 37, stk. 3, at såfremt nævnet god-
kender etablering af tvungen opfølgning, kan spørgsmålet om den tvungne opfølgning efter udskrivning først
på ny begæres prøvet i nævnet, hvis den tvungne opfølgning efter udskrivning forlænges.
Endeligt følger det af psykiatrilovens § 40, stk. 3, at bestemmelserne i psykiatriloven, på nær de i bestemmel-
sen anførte, tillige gælder for personer, der anbringes på sikringsafdelingen.
Som følge af lovforslagets nr. 4 om at ophæve ordingen om tvungen opfølgning efter udskrivning, foreslås det
med ændringerne til psykiatrilovens § 20, stk. 1, § 24, stk. 1, § 26, stk. 1, 4.-6. pkt., § 32, stk. 3, 2. pkt., § 35,
§ 36, stk. 3, § 37, stk. 1, § 37, stk. 3 og § 40, stk. 3, at samtlige bestemmelser vedrørende ordningen fjernes fra
loven.
Der er således tale om konsekvensrettelser i loven, som følge af de foreslåede ændringer af ordningen om tvun-
gen opfølgning efter udskrivning, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
Til nr. 16.
Det fremgår af psykiatriloven, at Det Psykiatriske Patientklagenævn er placeret i Statsforvaltningen. Det fore-
slås at ændre loven således, at »Statsforvaltningen« overalt i loven ændres til »Nævnenes Hus«. Det Psykia-
triske Patientklagenævn overgik i forbindelse med Bedre Balance I i oktober 2015 til Nævnenes Hus. Der er
således tale om en konsekvensændring.
Til § 2
Til nr. 1 og nr. 2.
Det følger af den gældende bestemmelse i lov om retspsykiatrisk behandling mv. § 1, at regionsrådene har
pligt til at modtage personer, der efter retskendelse skal indlægges til metalundersøgelse, personer, der i hen-
hold til dom eller kendelse skal anbringes på psykiatrisk sygehus eller på anden måde undergives psykiatrisk
behandling, personer, der efter Justitsministeriet eller overøvrighedens bestemmelse skal anbringes på psyki-
atrisk sygehus, og personer, der som vilkår for prøveløsladelse eller tiltalefrafald skal undergives psykiatrisk
behandling på deres psykiatriske sygehuse eller sygehusafdelinger.
Regionsrådenes pligt til at modtage personer, der i henhold til dom og kendelse skal anbringes i et psykiatrisk
sygehus eller på anden måde undergives psykiatrisk behandling betyder, at regionerne, i modsætning til det
øvrige sundhedsområde, ikke kan benytte private institutioner som led i varetagelsen af de retspsykiatriske pa-
tienter.
Det foreslås at ændre lovens § 1 ved at indsætte et nyt stk. 2, hvorefter regionsrådet kan benytte private insti-
tutioner som led i varetagelsen af den ambulante behandling i henhold til dom eller kendelse
Ved at åbne op for, at privathospitaler kan varetage behandlingen af den ambulante behandling af retspsykia-
triske patienter, vil man frigøre plads på de almindelige retspsykiatriske afdelinger. Den foreslåede ændring
vil svare til sundhedslovens § 75, stk. 2, hvoraf det fremgår, at regionsrådet kan indgå overenskomst med el-
ler på anden måde benytte private institutioner som led i løsningen af sygehusvæsenets opgaver.
173
37
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
38
Den foreslåede ændring vil give regionerne adgang til at lade private institutioner, eksempelvis psykiatriske
privathospitaler, varetage behandlingen af retspsykiatriske patienter med dom til ambulant behandling. Æn-
dringen indebærer at private institutioner kan behandle retspsykiatriske patienter med dom til indlæggelse el-
ler forvaring. Disse patienter vil fortsat alene kunne behandles på en psykiatrisk afdeling i offentligt regi. Så-
fremt en retspsykiatrisk patient med dom til ambulant behandling ikke ønsker at følge behandlingen, og der
skal iværksættes tvangsforanstaltninger over for patienten, vil behandlingen overgå til de regionale retspsyki-
atriske afdelinger. Retspsykiatriske patienter med dom til ambulant behandling vil ikke med ændringen få ret
til frit sygehusvalg i henhold til sundhedslovens §§ 86 og 87.
Endelig foreslås det i stk. 3, at sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om regionernes benyttelse af
sådanne institutioner. Sundhedsministeren vil med bemyndigelsen b.la. kunne fastsætte nærmere regler om
overgangen fra behandling i regionalt regi til privat regi. Det forudsættes, at den nærmere fastsættelse af reg-
ler vil ske med inddragelse af justitsministeren.
Til § 3
Til nr. 1
Det følger af sundhedslovens § 238, stk. 2, at staten opkræver bopælskommunen betaling pr. sengedag for sy-
gehusbehandling efter afsnit VI til færdigbehandlede patienter. Denne betaling kan maksimalt udgøre 1.976
kr. (2016-niveau) pr. sengedag for første og anden sengedag og 3.952 kr. (2016-niveau) for hver sengedag fra
og med den tredje sengedag.
Det foreslås at ændre § 238, stk. 2, således, at det specificeres, at bestemmelsen alene handler om somatiske
patienter. Der tilsigtes således ikke en ændring af det nærmere indhold af bestemmelsen, men blot en præcise-
ring af, at bestemmelsen alene omhandler somatiske patienter.
Til nr. 2
Det følger af sundhedslovens § 238, stk. 1, at bopælsregionen opkræver bopælskommunen betaling pr. senge-
dag for sygehusbehandling efter afsnit VI til færdigbehandlede patienter fra kommunen.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 238, hvorefter staten, ud over den betaling, der opkræves efter
stk. 1, opkræver bopælskommunen betaling pr. sengedag for sygehusbehandling efter afsnit VI til psykiatrisk
færdigbehandlede patienter fra bopælskommunen. Det foreslås, at denne betaling maksimalt kan udgøre 1.976
kr. (2016-niveau) pr. sengedag fra og med syvende sengedag til og med trettende sengedag og 3.952 kr. (2016-
niveau) for hver sengedag fra og med den fjortende sengedag. Taksten pris- og lønreguleres på samme måde
som bloktilskuddet til regionerne.
Den statslige takst for færdigbehandlingsdage for psykiatriske patienter vil med forslaget blive udformet i lig-
hed med den statslige takst for somatiske færdigbehandlingsdage, idet der dog tages hensyn til, at kommu-
nerne har behov for mere tid til at finde ud af, hvilket tilbud der er rigtigt for den enkelte patient. Den fore-
slåede ordning indebærer, at den samlede kommunale betaling for psykiatriske færdigbehandlingsdage for-
dobles fra og med syvende færdigbehandlingsdag, og tredobles fra og med 14. færdigbehandlingsdag.
Derudover foreslås det, at der efter § 238, stk. 3 indsættes et nyt stykke 4, hvorefter det fastsættes at taksterne
skal have 25 pct. virkning i tilskudsåret 2020, 50 pct. i tilskudsåret 2021, 75 pct. i tilskudsåret 2022, og 100
pct. fra og med tilskudsåret 2023.
174
38
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
39
Det foreslås således, at loven får 25 pct. virkning i tilskudsåret 2020, 50 pct. i tilskudsåret 2021, 75 pct. i til-
skudsåret 2022, og komplet virkning fra og med tilskudsåret 2023.
Til nr. 3
Det følger af sundhedslovens § 238, stk. 4, at den betaling, som bopælsregionen opkræver bopælskommunen
pr. sengedag for sygehusbehandling efter afsnit VI til færdigbehandlede patienter og for patienter, der er ind-
lagt på et hospice, der er nævnt i § 75, stk. 4, og § 79, stk. 2, maksimalt kan udgøre 1.976 kr. (2016-niveau).
Taksten pris- og lønreguleres på samme måde som bloktilskuddet til regionerne.
Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at ændre sundhedslovens § 238, stk. 4, der bliver stk. 6, så det gæl-
der for stk. 3, der bliver stk. 5, som en konsekvens af den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 3 i sundhedslo-
vens § 238.
Til nr. 4
Det følger af sundhedslovens § 238, stk. 5, at sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om
bopælskommunens betaling efter stk. 1-4, herunder om regionernes indberetning og dokumentation af aktivi-
tet, og om foreløbig og endelig opgørelse af afregning.
Det foreslås at ændre sundhedslovens § 238, stk. 5, der bliver stk. 7, som en konsekvens af den foreslåede ind-
sættelse af et nyt stk. 3 i sundhedslovens § 238, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, således at det nye stk. 3 også om-
fattes af bemyndigelsesbestemmelsen.
Med ændringen vil sundhedsministeren kunne fastsætte nærmere regler for betalingen af taksterne i sundheds-
lovens § 238, stk. 1-6.
Til nr. 5
Det følger af sundhedslovens § 238, stk. 6, at sundhedsministeren kan fastsætte regler om tilbageførsel af
provenuet efter stk. 2 til kommunerne.
Det foreslås at ændre sundhedslovens § 238, stk.6, der bliver stk. 8, som en konsekvens af den foreslåede ind-
sættelse af et nyt stk. 3 i sundhedslovens § 238, således at det nye stk. 3 også omfattes.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 1, hvor stk. 2 foreslås kun at gælde for somatisk færdigbe-
handlede patienter. Den fastsatte hjemmel til, at sundhedsministeren kan fastsætte regler om tilbageførsel af
provenuet til kommunerne foreslås også at gælde for psykiatrisk færdigbehandlede patienter efter det nye stk.
3.
Til § 4
Til nr. 1
Regionens ansvar efter sundhedsloven for lægelig stofmisbrugsbehandling af personer, som under sygehusind-
læggelse har behov for sådan behandling, forudsætter, at sygehusansatte læger må foretage ordination af af-
hængighedsskabende lægemidler som led i lægelig stofmisbrugsbehandling af personer, der er indlagt på sy-
gehus. At denne forudsætning er til stede, fremgår imidlertid ikke udtrykkeligt af autorisationslovens § 41, stk.
1, 1. pkt.
175
39
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
40
Der foreslås tilvejebragt et udtrykkeligt hjemmelsgrundlag for, at læger ansat i sygehusvæsenet under en per-
sons sygehusindlæggelse kan foretage ordination af afhængighedsskabende lægemidler som led i lægelig stof-
misbrugsbehandling. Der foreslås en tilvejebringelse af et udtrykkeligt hjemmelsgrundlag for sygehusansatte
lægers foretagelse af ordination af afhængighedsskabende lægemidler som led i lægelig stofmisbrugsbehand-
ling af personer, der er indlagt på sygehus.
Tilvejebringelsen af det udtrykkelige hjemmelsgrundlag skal sikre, at der heller ikke fremover vil være syge-
huslæger, som undlader at foretage lægelig stofmisbrugsbehandling af personer indlagt på sygehus, fordi læ-
gerne har opfattelsen af, at autorisationslovens § 41 afskærer dem herfra.
Til nr. 2
Det følger af autorisationslovens § 41, stk. 1, 1. pkt., at ordination af afhængighedsskabende lægemidler som
led i behandling af personer for stofmisbrug alene kan foretages af læger ansat i lægestillinger ved de kommu-
nale, regionale eller private institutioner, hvor kommunen i henhold til sundhedslovens § 142, stk. 4, tilveje-
bringer tilbud om lægelig stofmisbrugsbehandling, jf. sundhedslovens § 142, stk. 3. Dog kan andre læger ef-
ter autorisationslovens § 41, stk. 1, 2. pkt., foretage enkeltstående ordinationer som led i abstinensbehandling
af kort varighed.
En anden læges undladelse af straks at iværksætte abstinensbehandling vil kunne være i strid med lægens for-
pligtelse til under udøvelsen af sin virksomhed at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, jf. autorisationslo-
vens § 17.
Det foreslås tydeliggjort, at lægelige ordinationer som led i abstinensbehandling skal foretages straks i tilfælde
af behandlingskrævende akutte abstinenser.
Formålet med ændringen er, at tydeliggørelsen skal sikre, at læger bliver bedre til at iværksætte og gennem-
føre relevant abstinens-behandling, indtil den lægelige stofmisbrugsbehandling kan iværksættes.
Til § 5
Til nr. 1
Det følger af retsplejelovens § 469, stk. 1, at hvis den, der administrativt er berøvet sin frihed, eller den, som
handler på hans vegne begærer, at frihedsberøvelsens lovlighed prøves af retten, skal den myndighed, som har
besluttet frihedsberøvelsen eller nægtet at ophæve den, forelægge sagen for byretten på det sted, hvor den, om
hvis frihedsberøvelse, der er spørgsmål, har bopæl (hjemting), jf. § 235. Sager om tvangsindlæggelse,
tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvungen opfølgning efter udskrivning, tvangsfiksering, beskyttelsesfikse-
ring, oppegående tvangsfiksering og aflåsning af døre i afdelingen i henhold til lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien m.v. samt sager om tvangsindlæggelse, tilbageholdelse og tilbageførsel efter §§ 10 og 12 i lov om
anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile forelægges dog, så længe patienten ikke er ud-
skrevet, for byretten på det sted, hvor vedkommende sygehus eller afdeling er beliggende.
Det følger endvidere af retsplejelovens § 469, stk. 4, at begæring om sagens indbringelse for retten efter reg-
lerne i dette kapitel skal fremsættes inden 4 uger efter frihedsberøvelsens ophør. Senere fremsættelse af begæ-
ringen kan indtil 6 måneder efter frihedsberøvelsens ophør undtagelsesvis tillades af retten, når der foreligger
særlig grund til at afvige fra fristen. I sager om tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvun-
gen opfølgning efter udskrivning, tvangsfiksering, beskyttelsesfiksering, oppegående tvangsfiksering og aflås-
ning af døre i afdelingen i henhold til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. samt sager om tvangsind-
læggelse, tilbageholdelse og tilbageførsel efter §§ 10 og 12 i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behand-
176
40
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
41
ling af varigt inhabile regnes fristerne dog fra det psykiatriske patientklagenævns eller Tvangsbehandlingsnæv-
nets afgørelse i sagen.
De foreslåede ændringer af retsplejeloven er en konsekvens af de foreslåede ændringer i lov om anvendelse af
tvang i psykiatrien m.v. Når der, som følge af ændringerne i psykiatriloven, ikke længere er mulighed for at
bruge ordningen om tvungen opfølgning efter udskrivning, vil det ikke længere være nødvendigt at kunne på-
klage frihedsberøvelsen til domstolene.
Til § 6
Bestemmelsen vedrører lovens ikrafttrædelsestidspunkt.
Det foreslås med
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Det foreslås endvidere i
stk. 2,
at den foreslåede ændring i sundhedslovens § 238, stk. 3, træder i kraft den 1.
januar 2020.
Til § 7
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Det følger af § 47 i psykiatriloven at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anord-
ning helt eller delvist kan sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de færøske eller grønland-
ske forhold tilsiger.
Det følger af § 97 i autorisationsloven, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsi-
ger.
Det følger af § 6 i lov om retspsykiatrisk behandling m.v., at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Det følger af § 278, stk. 1 i sundhedsloven, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. I henhold til stk.
2, at §§ 5 og 6, kapitel 4-9, §§ 61-63, kapitel 36-38, kapitel 61, kapitel 66-68, og §§ 247-250, 254, 259, 266-
268, 272-274 og 276 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigel-
ser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Det følger endvidere af stk. 3, at kapitel 12 og kapitel 54-57 ved
kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de færøske og grøn-
landske forhold tilsiger.
177
41
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0171.png
42
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1160 af 29. september 2015, med de
ændringer, der følger af § 7 i lov nr. 656 af 8. juni 2018
og § 1 i lov nr. 691 af 8. juni 2017 foretages følgende
ændringer:
1.
I § 4 a ændres »§ 19 a, stk. 1 og 4« til: »§ 19 a, stk. 1,
4, 6 og 8.«
§ 4 a.
Bestemmelserne i § 9, stk. 2, § 10, stk. 1, § 10 a,
stk. 1, 1. pkt., § 11, § 12, stk. 4, § 13, stk. 2, 1. pkt., § 15,
stk. 1 og 2, § 18 g, § 19 a, stk. 1, og 4, og § 21, stk. 2, er
ikke til hinder for, at en beslutning i overlægens fravær
træffes af en anden læge. I sådanne tilfælde skal overlæ-
gen efterfølgende snarest tage stilling til beslutningen.
§ 13 a.
Overlægen har ansvaret for, at der for patienter,
som efter udskrivning må antages ikke selv at ville søge
den behandling eller de sociale tilbud, der er nødvendige
for patientens helbred, indgås en udskrivningsaftale mel-
lem patienten og den psykiatriske afdeling samt de rele-
vante myndigheder, privatpraktiserende sundhedsperso-
ner m.fl. om de behandlingsmæssige og sociale tilbud til
patienten.
§ 13 a.
[---]
Stk. 2.
Sundhedsministeren fastsætter regler om regi-
strering og indberetning af udskrivningsaftaler til syge-
husmyndigheden og Sundhedsstyrelsen. Sundhedsmini-
steren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at indbe-
retninger skal indeholde oplysninger om patientens iden-
titet.
2.
§ 13 a, stk. 1,
affattes således:
Ȥ
13 a.
Overlægen har ansvaret for, at der for patienter,
som modtager støtte i henhold til afsnit V i lov om social
service som følge af nedsat psykisk funktionsevne, efter
udskrivning indgås en udskrivningsaftale mellem patien-
ten og den psykiatriske afdeling samt de relevante myn-
digheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. om
de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten.«
3.
I § 13 a, indsættes før stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 2. Hvis en patient, der ikke er omfattet af stk. 1, må
antages ikke selv at ville søge den behandling eller de so-
ciale tilbud, der er nødvendige for patientens helbred, har
overlægen ansvaret for, at der efter udskrivning indgås en
udskrivningsaftale mellem patienten og den psykiatriske
afdeling samt de relevante myndigheder, privatpraktise-
rende sundhedspersoner m.fl. om de behandlingsmæssige
og sociale tilbud.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
4.
§ 13 d
og
§ 13 e
ophæves.
§ 13 d.
Overlægen kan inden patientens udskrivning
træffe beslutning om tvungen opfølgning efter udskriv-
ning, hvis der på baggrund af den aktuelle indlæggelse fin-
des at være en begrundet formodning om og nærliggende
risiko for, at patienten efter udskrivning vil ophøre med at
følge den behandling, der er nødvendig for patientens hel-
bred, og
1) patienten i de seneste 3 år forud for den aktuelle ind-
læggelse er blevet tvangsindlagt mindst tre gange,
2) patienten i de seneste 3 år forud for den aktuelle ind-
læggelse i mindst ét tilfælde har undladt at følge den be-
handling, der er anført i en udskrivningsaftale eller koor-
dinationsplan,
3) patienten i forbindelse med den aktuelle indlæggelse
blev tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt og
4) patienten inden for det sidste halve år forud for den ak-
tuelle indlæggelse har været ordineret opsøgende
178
42
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0172.png
43
behandling ved et udgående psykiatriteam, men har und-
ladt at følge den ordinerede medicinske behandling.
Stk. 2.
Overlægens beslutning om tvungen opfølgning
efter udskrivning kan alene indeholde et pålæg til patien-
ten om at møde op til medicinering i det psykiatriske sy-
gehusvæsen.
Stk. 3.
Hvis patienten ikke møder op til medicinering,
kan overlægen beslutte, at patienten skal afhentes af poli-
tiet og bringes til tvangsmedicinering på en psykiatrisk af-
deling. Der skal ved afhentningen være en sundhedsper-
son til stede. Medicineringen af patienten kan i disse til-
fælde alene foregå på en psykiatrisk afdeling.
Stk. 4.
Ved medicinering i forbindelse med den tvungne
opfølgning efter udskrivning skal der anvendes lægemid-
ler, for hvilke overlægen kender patientens reaktion, her-
under eventuelt i depotform.
Stk. 5.
En beslutning om tvungen opfølgning efter ud-
skrivning kan være gældende i indtil 3 måneder efter ud-
skrivning af patienten.
Stk. 6.
Hvis der er en begrundet formodning om og nær-
liggende risiko for, at patienten ved 3-måneders-periodens
udløb, jf. stk. 5, vil ophøre med at følge den behandling,
der er nødvendig for patientens helbred, kan overlægen
træffe beslutning om, at den tvungne opfølgning efter ud-
skrivning forlænges i indtil 3 måneder ad gangen, dog så-
ledes at patienten maksimalt kan være undergivet tvungen
opfølgning efter udskrivning i 12 måneder.
§ 13 e.
Sundhedsministeren fastsætter regler om tvungen
opfølgning efter udskrivning, herunder efter forhandling
med justitsministeren om politiets afhentning af patienten,
hvis denne ikke frivilligt møder op til medicinering, og
om sundhedspersonens medvirken hertil.
Kapitel 5 a.
Åbning og kontrol af post, undersøgelse af
patientstuer og ejendele samt kropsvisitation m.v.
§ 19 a.
Ved mistanke om, at der er medikamenter, rusmid-
ler eller farlige genstande i afdelingen, kan overlægen
med henblik på at sikre, at disse ikke er blevet indført el-
ler vil blive forsøgt indført til en eller flere patienter i af-
delingen, uden retskendelse beslutte,
1) at en patients post skal åbnes og kontrolleres,
2) at en patients stue og ejendele skal undersøges, eller
3) at der skal foretages kropsvisitation af en patient.
Stk. 2. Kropsvisitation efter stk. 1, nr. 3, omfatter ikke un-
dersøgelse af kroppens hulrum.
Stk. 3. Åbning og kontrol af patientens post og undersø-
gelse af patientens stue og ejendele skal så vidt muligt fo-
retages i patientens nærvær.
Stk. 4. Overlægen kan beslutte, at medikamenter, rusmid-
ler og farlige genstande, som bliver fundet ved indgreb ef-
5.
Overskriften
til kapitel 5 a affattes således:
»Åbning og kontrol af post, undersøgelse af patientstuer
og ejendele, kropsvisitation, samt anvendelse af krops-
scannere samt narkohunde m.v.«
6.
I
§ 19 a
indsættes efter stk. 5, som nye stykker:
»Stk. 6. Overlægen kan i de situationer, der er omfattet
af stk. 1, og ved mistanke om, at medikamenter, rusmid-
ler eller farlige genstande uretmæssigt søges medbragt til
afdelingen, uden retskendelse beslutte, at der skal anven-
des kropsscannere ved undersøgelse af patienter eller an-
dre, der søger adgang til den psykiatriske afdeling.
Stk. 7. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om anvendelse af kropsscannere.
Stk. 8. Overlægen kan ved mistanke om, at der er me-
dikamenter, rusmidler eller farlige genstande på den psy-
kiatriske afdelings udearealer beslutte, at der kan anven-
des narkohunde ved undersøgelse af disse arealer.Stk. 9.
Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere retningslinjer
179
43
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0173.png
44
ter stk. 1, tages i forvaring. Overlægen kan overlade til po-
litiet at afgøre, om medikamenter, rusmidler og farlige
genstande besiddes i strid med den almindelige lovgiv-
ning, herunder lovgivningen om euforiserende stoffer og
lovgivningen om våben m.v.
Stk. 5. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler
om åbning og kontrol af patientens post, undersøgelse af
patientstuer og patientens ejendele samt kropsvisitation af
patienten m.v.
§ 20.
Oplysning om enhver anvendelse af tvang, jf. §§ 5-
10 a, 12, 13, 13 d, 14-17 a, 18 a, 18 c, § 18 d, stk. 2, for så
vidt angår personlig skærmning, der uafbrudt varer mere
end 24 timer, og § 18 f, skal tilføres afdelingens tvangs-
protokol med angivelse af indgrebets nærmere indhold og
begrundelse. Det samme gælder enhver ordination efter §
18 samt indgreb i henhold til denne lov foretaget over for
mindreårige, hvor forældremyndighedens indehaver, jf. §
1, stk. 4, giver informeret samtykke på den mindreåriges
vegne.
§ 24.
Der beskikkes en patientrådgiver for enhver, der
tvangsindlægges, tvangstilbageholdes eller undergives
tvangsbehandling, tvungen opfølgning efter udskrivning,
tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, indgivelse af
et beroligende middel med magt, beskyttelsesfiksering,
anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og sær-
lige dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudt varer
mere end 24 timer, aflåsning af døre i afdelingen efter §
18 f, stk. 1, nr. 2, samt oppegående tvangsfiksering og af-
låsning af patientstue på Sikringsafdelingen under
Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, jf. dog § 40,
stk. 4.
§ 26.
Patientrådgiveren skal snarest muligt efter beskik-
kelsen besøge patienten og til stadighed holde sig i for-
bindelse med denne. Første besøg skal aflægges inden 24
timer efter beskikkelsen. Besøg skal herefter finde sted
mindst én gang om ugen og i øvrigt efter behov. For pa-
tienter, der er undergivet tvungen opfølgning efter ud-
skrivning, jf. § 13 d, finder besøg efter udskrivning sted
på behandlingsstedet. Besøg sker på patientens anmod-
ning og kan, såfremt patienten ønsker det, erstattes med
telefonsamtale. Lægen på behandlingsstedet har ansvaret
for at sikre, at der på patientens anmodning træffes aftale
med patientrådgiveren om besøg eller telefonsamtale.
§ 32.
[---]
Stk. 2.
[---]
Stk. 3.
Klage over beslutning om tvangsbehandling, jf.
kapitel 4, har dog opsættende virkning, medmindre omgå-
ende gennemførelse af behandlingen er nødvendig for
ikke at udsætte patientens liv eller helbred for væsentlig
fare eller for at afværge, at patienten udsætter andre for
nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred.
om anvendelsen af narkohunde i forbindelse med under-
søgelse af den psykiatriske afdelings udearealer.«
7.
I
§ 20, stk. 1,
udgår »13 d,«
8.
I
§ 24, stk. 1,
udgår »tvungen opfølgning efter udskriv-
ning,«
9.
I
§ 26, stk. 1,
ophæves 4.-6. pkt.
10.
I
§ 32, stk. 3,
ophæves 2. pkt.
180
44
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0174.png
45
Klage over beslutning om tvungen opfølgning efter § 13
d, stk. 1, har ligeledes opsættende virkning.
§ 35.
Sygehusmyndigheden skal efter anmodning fra pa-
tienten eller patientrådgiveren indbringe klager over
tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel,
tvangsbehandling, tvungen opfølgning efter udskrivning i
henhold til § 13 d, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk
magt, beskyttelsesfiksering, anvendelse af personlige
alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig
skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, aflås-
ning af døre i afdelingen samt oppegående tvangsfiksering
og aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under
Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, for Det Psyki-
atriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen.
§ 36.
[---]
Stk. 2.
[---]
Stk. 3.
Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsfor-
valtningen skal træffe afgørelse i klagesager om tvangs-
behandling, der er tillagt opsættende virkning, og om
tvungen opfølgning efter udskrivning, jf. § 32, stk. 3, in-
den 7 hverdage efter klagens modtagelse.
§ 37.
Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvalt-
ningen skal efter anmodning fra patienten eller patientrå-
dgiveren indbringe sine afgørelser vedrørende tvangsind-
læggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvungen
opfølgning efter udskrivning i henhold til § 13 d, tvangs-
fiksering, beskyttelsesfiksering, oppegående tvangsfikse-
ring på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afde-
ling, Region Sjælland og aflåsning af døre i afdelingen for
retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.
Stk. 2.
[---]
Stk. 3.
Godkender Det Psykiatriske Patientklagenævn
ved Statsforvaltningen, at der etableres tvungen opfølg-
ning efter udskrivning, jf. § 13 d, stk. 1, kan spørgsmålet
om den tvungne opfølgning efter udskrivning først på ny
begæres prøvet i nævnet, hvis den tvungne opfølgning ef-
ter udskrivning forlænges, jf. § 13 d, stk. 6. Tvungen op-
følgning efter udskrivning kan herefter begæres prøvet
ved enhver forlængelse af tvungen opfølgning efter ud-
skrivning, jf. § 13 d, stk. 6.
§ 40.
[---]
Stk. 2.
[---]
Stk. 3.
Bestemmelserne i denne lov finder tilsvarende
anvendelse på personer, der anbringes i sikringsafdelin-
gen efter stk. 1. Det gælder dog ikke §§ 5-11, 13, 13 d og
11.
I
§ 35,
udgår »tvungen opfølgning efter udskrivning i
henhold til § 13 d,«
12.
§ 36, stk. 3, 1. pkt.,
affattes således:
»Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Nævnenes Hus
skal træffe afgørelse i klagesager om tvangsbehandling,
der er tillagt opsættende virkning inden 7 hverdage efter
klagens modtagelse.«
13.
I § 37, stk. 1,
udgår »tvungen opfølgning efter udskriv-
ning i henhold til § 13 d,«.
14.
§ 37, stk. 3,
ophæves.
15.
§ 40, stk. 3,
affattes således:
»Bestemmelserne i denne lov finder tilsvarende anven-
delse på personer, der anbringes i sikringsafdelingen efter
stk. 1. Det gælder dog ikke §§ 5-11, 13 og 21, stk. 2, samt
bestemmelserne i kapitel 10 om klageadgang og dom-
stolsprøvelse med hensyn til afgørelser om tvangsindlæg-
gelse, tvangstilbageholdelse og tilbageførsel.«
181
45
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0175.png
46
13 e og § 21, stk. 2, og bestemmelserne i kapitel 10 om
klageadgang og domstolsprøvelse med hensyn til afgørel-
ser om tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbage-
førsel og tvungen opfølgning efter udskrivning.
16.
Overalt i loven ændres »Statsforvaltningen« til:
»Nævnenes Hus.«
§2
I lov om retspsykiatrisk behandling m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1396 af 21. december 2005 foretages følgende
ændringer:
1.
i
§ 1
indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Regionsrådet kan indgå overenskomst med eller
på anden måde benytte private institutioner som led i va-
retagelsen af den ambulante behandling af patienter, der i
henhold til stk. 1, nr. 2, på anden måde undergives psyki-
atrisk behandling i henhold til dom eller kendelse.
2.
I
§ 1
indsættes som nyt
stk. 3:
»Stk. 3. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere
regler om regionernes benyttelse af institutioner som
nævnt i stk. 2.«
§3
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 28. fe-
bruar 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 238, stk. 2,
indsættes efter »afsnit VI til«: »soma-
tisk«
§ 238.
[---]
Stk. 2.
Ud over den betaling, der opkræves efter stk. 1,
opkræver staten bopælskommunen betaling pr.
sengedag for sygehusbehandling efter afsnit VI til færdig-
behandlede patienter fra kommunen. Denne betaling kan
maksimalt udgøre 1.976 kr. (2016-niveau) pr. sengedag
for første og anden sengedag og 3.952 kr. (2016-niveau)
for hver sengedag fra og med den tredje sengedag. Tak-
sten pris- og lønreguleres på samme måde som blok-
tilskuddet til regionerne.
§ 238.
Bopælsregionen opkræver bopælskommunen beta-
ling pr. sengedag for sygehusbehandling efter
afsnit VI til færdigbehandlede patienter fra kommunen.
Stk. 2.
Ud over den betaling, der opkræves efter stk. 1,
opkræver staten bopælskommunen betaling pr.
sengedag for sygehusbehandling efter afsnit VI til færdig-
behandlede patienter fra kommunen. Denne betaling kan
maksimalt udgøre 1.976 kr. (2016-niveau) pr. sengedag
for første og anden sengedag og 3.952 kr. (2016-niveau)
for hver sengedag fra og med den tredje sengedag. Tak-
sten pris- og lønreguleres på samme måde som blok-
tilskuddet til regionerne.
2.
I
§ 238
indsættes efter stk. 2, som nye stykker:
»Stk. 3. Ud over den betaling, der opkræves efter stk. 1,
opkræver staten bopælskommunen betaling pr. sengedag
for sygehusbehandling efter afsnit VI til psykiatrisk fær-
digbehandlede patienter fra kommunen. Denne betaling
kan maksimalt udgøre 1.976 kr. (2016-niveau) pr. senge-
dag fra og med syvende sengedag til og med trettende sen-
gedag og 3.952 kr. (2016-niveau) for hver sengedag fra og
med den fjortende sengedag. Taksten pris- og lønregule-
res på samme måde, som bloktilskuddet til regionerne.
182
46
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0176.png
47
Stk. 4.
Taksterne efter stk. 3 får 25 pct. virkning i til-
skudsåret 2020, 50 pct. i tilskudsåret 2021, 75 pct. i til-
skudsåret 2022, og 100 pct. fra og med tilskudsåret 2023.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 5-8.
3.
I
§ 238, stk. 4,
som bliver stk. 6, ændres »stk. 1 og 3«
til: »stk. 1 og 5«.
§ 238.
[---]
Stk. 2-3.
[---]
Stk. 4.
Den betaling, som er nævnt i stk. 1 og 3, kan
maksimalt udgøre 1.976 kr. (2016-niveau). Taksten
pris- og lønreguleres på samme måde som bloktilskuddet
til regionerne.
§ 238.
[…]
Stk. 2-4.
[---]
Stk. 5.
Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om bopælskommunens betaling efter stk. 1-4,
herunder om regionernes indberetning og dokumentation
af aktivitet, og om foreløbig og endelig opgørelse
af afregning.
§ 238.
[---]
Stk. 2-5.
[---]
Stk. 6.
Sundhedsministeren fastsætter regler om tilbage-
førsel af provenuet efter stk. 2 til kommunerne.
4.
I § 238, stk. 5, som bliver stk. 7, ændres »stk. 1-4« til:
»stk. 1-6«.
5.
§ 238, stk. 6,
som bliver stk. 8, affattes således:
»Stk.
8.
Sundhedsministeren fastsætter regler om til-
bageførsel af provenuet efter stk. 2 og 3 til kommunerne.«
§4
I lov om autorisation af sundhedspersoner og om sund-
hedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1141 af
13. september 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I § 41, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 142, stk. 4«: »,
og af læger ansat i sygehusvæsenet under en persons sy-
gehusindlæggelse«.
§ 41.
Ordination af afhængighedsskabende lægemidler
som led i behandling af personer for stofmisbrug kan
alene foretages af læger ansat i lægestillinger ved de kom-
munale, regionale eller private institutioner, der er nævnt
i sundhedslovens § 142, stk. 4. Dog kan enkeltstående or-
dinationer som led i abstinensbehandling af kort varighed
foretages af andre læger.
2.
I
§ 41, stk. 1,
indsættes som
3. pkt.:
»I tilfælde af behandlingskrævende akutte abstinenser
skal ordinationen foretages straks.«
§5
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af
22. september 2017 (retsplejeloven), som ændret senest
183
47
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0177.png
48
§ 469.
Begærer den, der administrativt er berøvet sin fri-
hed, eller den, som handler på hans vegne, at frihedsberø-
velsens lovlighed prøves af retten, skal den myndighed,
som har besluttet frihedsberøvelsen eller nægtet at op-
hæve den, forelægge sagen for byretten på det sted, hvor
den, om hvis frihedsberøvelse, der er spørgsmål, har
bopæl (hjemting), jf. § 235. Sager om tvangsindlæggelse,
tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvungen opfølgning
efter udskrivning, tvangsfiksering, beskyttelsesfiksering,
oppegående tvangsfiksering og aflåsning af døre i afdelin-
gen i henhold til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
m.v. samt sager om tvangsindlæggelse, tilbageholdelse og
tilbageførsel efter §§ 10 og 12 i lov om anvendelse af
tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile forelæg-
ges dog, så længe patienten ikke er udskrevet, for byret-
ten på det sted, hvor vedkommende sygehus eller afdeling
er beliggende.
Stk. 2-3.
[---]
Stk. 4.
Begæring om sagens indbringelse for retten ef-
ter reglerne i dette kapitel skal fremsættes inden 4 uger ef-
ter frihedsberøvelsens ophør. Senere fremsættelse af be-
gæringen kan indtil 6 måneder efter frihedsberøvelsens
ophør undtagelsesvis tillades af retten, når der foreligger
særlig grund til at afvige fra fristen. I sager om tvangsind-
læggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvungen
opfølgning efter udskrivning, tvangsfiksering, beskyttel-
sesfiksering, oppegående tvangsfiksering og aflåsning af
døre i afdelingen i henhold til lov om anvendelse af tvang
i psykiatrien m.v. samt sager om tvangsindlæggelse, tilba-
geholdelse og tilbageførsel efter §§ 10 og 12 i lov om an-
vendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inha-
bile regnes fristerne dog fra det psykiatriske patientklage-
nævns eller Tvangsbehandlingsnævnets afgørelse i sagen.
ved lov nr. 715 af 8. juni 2016, foretages følgende ændrin-
ger:
1.
I
§ 469, stk. 1
og
stk. 4,
udgår »tvungen opfølgning ef-
ter udskrivning,«
§6
Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Lovens § 3, nr. 2, træder i kraft den 1. januar
2020.
§7
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk.
2.
Stk. 2.
Lovens §§ 1 og 4 kan ved kongelig anordning
sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne med de æn-
dringer, som de færøske forhold tilsiger.
184
48
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0178.png
Sundheds- og Ældreministeriet
18. december 2018
RIGSPOLITIET
Direktionssekretariatet
Polititorvet 14
1780 København V.
Telefon: 3314 8888
Direkte: 4515 2001
E-mail:
[email protected]
Sundheds- og Ældreministeriet har ved e-mail af 19. november 2018 anmodet om
Rigspolitiets eventuelle bemærkninger til udlagt til forslag til ændring af lov om
anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (herefter psykiatriloven), sundhedsloven,
og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og
koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant
behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler m.v.).
Rigspolitiet kan anledning af høringen oplyse følgende:
Det fremgår blandt andet af det fremsendte forslag, at det er hensigten at indføre
en hjemmel i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien i § 19 a, stk. 8, til at
anvende narkohunde på psykiatriske afdelingers udearealer ved mistanke om, at
der findes rusmidler eller lignende på de pågældende arealer.
Rigspolitiet skal bemærke, at det ikke fremgår af forslaget, hvilke narkohunde der
påtænkes anvendt til kontrol af de pågældende udearealer. Såfremt at det er
politiets narkohunde, der skal foretage disse kontroller, skal Rigspolitiet henlede
opmærksomheden på, at sådanne kontroller vil skulle prioriteres under
hensyntagen til de øvrige opgaver som varetages af politiets narkohundeførere.
Det fremgår endvidere, at der i samme lovs § 19 a, stk. 9, indføres en hjemmel til,
at Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere retningslinjer for anvendelsen af
narkohunde i forbindelse med undersøgelse af psykiatriske afdelingers udearealer.
Rigspolitiet skal hertil bemærke, at det ved udarbejdelsen af en sådan
bekendtgørelse, vil være hensigtsmæssigt at foretage høring af Rigspolitiet,
således er der ikke opstår uoverensstemmelser mellem de af Sundhedsministeren
fastsatte retningslinjer og de retningslinjer, som politiets narkohundeførere
arbejder ud fra.
185
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0179.png
Det fremsendte udkast giver ikke anledning til yderligere politimæssige
bemærkninger.
Med venlig hilsen
Side 2
Jakob Gøtze Pedersen
chefkonsulent
186
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
-------------------------------------------------------------
E-posten er afsendt
: Tue Dec 18 13:58:41 CET 2018
E-posten er modtaget
: Tue Dec 18 13:58:45 CET 2018
E-posten er kontrolleret
: Tue Dec 18 13:59:16 CET 2018
-------------------------------------------------------------
E-posten var signeret.
Signaturstatus : Gyldig
Signeringscertifikat subject
: serialNumber=CVR:17143611-
UID:1218172326735+CN=Rigspolitiet - It og Tele - Certifi,O=Rigspolitiet //
CVR:17143611,C=DK
Signeringscertifikat issuer
: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK
Signeringscertifikat serienummer : 1464547263
-------------------------------------------------------------
E-posten var krypteret.
Krypteringscertifikat subject
: serialNumber=CVR:12188668-
UID:1197449505878+CN=Sundheds- og Ældreministeriet - Ministeriet for
Sund,O=Sundheds- og Ældreministeriet // CVR:12188668,C=DK
Krypteringscertifikat issuer
: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK
Krypteringscertifikat serienummer : 1460260598
-------------------------------------------------------------
187
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0181.png
From:
Pernille Loumann
Sent:
Tue, 18 Dec 2018 07:21:54 +0000
To:
DEP Sundheds- og Ældreministeriet;Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen
Subject:
Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.,
sundhedsloven, og forskellige andre love
Hermed høringssvar fra Rådet for Socialt Udsatte.
Venlig hilsen
______________________________
Pernille Loumann
Politisk konsulent
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
m
t
a
+45 41 85 10 78
e
[email protected]
+45 41 85 11 00
w
www.udsatte.dk
St. Torvegade 26, 3700 Rønne
Like
Rådet på Facebook
188
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0182.png
[email protected]
[email protected]
[email protected]
18. december 2018
Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven,
og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner,
anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske
patienter på privathospitaler, m.v.)
Rådet takker for høringen. Rådet har følgende bemærkninger:
Psykiatriloven
Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner
Rådet støtter forslaget om at gøre det obligatorisk at udarbejde udskrivningsaftaler og
koordinationsplaner. Det er positivt, at der lægges vægt på mere koordination, især når det
drejer sig om de mest udsatte patienter, som ofte har kontakt til mange forskellige instanser.
Kropsscannere og narkohunde:
Rådet stiller sig kritisk over for idéen om, at indførelsen af kropsscannere og narkohunde er en
egnet måde at styrke indsatsen over for misbrug i psykiatrien. Rådet anser derimod, at
problemet først og fremmest bør adresseres ved at tilvejebringe egnede behandlingstilbud,
hvor patienter kan modtage en integreret behandling, der tager højde for deres psykiske
lidelse såvel som deres afhængighed. Kropsscannere og narkohunde er næppe løsningen, men
kan tværtimod være med til at skabe et konfliktfyldt behandlingsmiljø. Rådet anbefaler derfor,
at man i stedet prioriterer ressourcerne på en relevant misbrugsbehandling i forbindelse med
den psykiatriske behandling.
Tvungen opfølgning
Rådet ser positivt på forslaget om ophør af tvungen opfølgning. Tvungen opfølgning er en
tvangsforanstaltning, som adskiller sig fra de øvrige tvangsbestemmelser i psykiatriloven ved at
omfatte personer, der ikke er indlagt på psykiatriske afdelinger, og som ikke opfylder
betingelserne for tvangsindlæggelse og -tilbageholdelse. Tvungen opfølgning kan altså bruges
over for personer, der ikke længere er psykotiske eller inhabile. Af den grund var Rådet også
kritisk over for bestemmelsen om tvungen opfølgning, da den blev vedtaget.
Sundhedsloven
Færdigbehandlingstakster
Rådet anerkender, at der findes problemer med, at patienter, der er færdigbehandlede i
psykiatrien, ikke kan udskrives til kommunerne. Rådet vil dog gøre opmærksom på, at det også
189
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0183.png
skal være praktisk muligt for kommunerne at tage imod færdigbehandlede patienter, og
forslaget bør derfor forholde sig til, hvordan man sikrer tilstrækkelig kapacitet på botilbud,
herunder sikrer, at kommunernes budgetlofter gør det muligt at imødekomme efterspørgslen.
Autorisationsloven
Abstinensbehandling
Rådet ser positivt på forslaget om abstinensbehandling. Alt for mange personer med
abstinenser får ikke tilstrækkelig behandling, og det er en forbedring, at det understreges i
autorisationsloven, at ordinationen i tilfælde af akutte behandlingskrævende abstinenser skal
foretages straks, uanset hvor i sundhedssystemet patienten henvender sig. Det bør dog
præciseres, at den akutte abstinensbehandling bør fortsætte, indtil kommunen har overtaget
ordinationen.
Rådet stiller sig imidlertid kritisk over for, at det i bemærkningerne bliver udlagt som om, en
generel forkortelse af behandlingsgarantien ikke har nogen betydning. Det er vigtigt, at der er
adgang til hurtig stofmisbrugsbehandling, især for unge afhængige af hash og/eller
centralstimulerende stoffer, allerhelst straksbehandling, så man fastholder brugerens
motivation for at indgå i behandlingen.
Lov om retspsykiatrisk behandling m.v.
Behandling af retspsykiatriske patienter på private institutioner
Rådet har igennem længere tid påpeget, at der er alt for mange retspsykiatriske patienter i
Danmark. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger er antallet af retspsykiatriske
patienter fra 2010 til 2017 steget med 15 %, fra 3.709 retspsykiatriske patienter i 2010 til 4.249
patienter i 2017. Dette betyder, at retspsykiatriske patienter i stigende grad optager kapacitet
for patienter i den almene behandlingspsykiatri. Dette er en bekymrende udvikling. Rådet
finder imidlertid ikke, at problemer med manglende kapacitet i psykiatrien til retspsykiatriske
patienter skal løses ved at indgå aftale med privathospitaler om at varetage behandlingen.
Derimod bør der gøres en massiv indsats for generelt at nedbringe antallet af retspsykiatriske
patienter. Rådet kan i den forbindelse pege på, at der stadig mangler en grundig analyse af
årsagerne til den store stigning i retspsykiatriske patienter.
Med venlig hilsen
Jann Sjursen
2
190
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0184.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Krarup
Subject:
Knud Kristensen
Mon, 17 Dec 2018 20:25:19 +0000
DEP Sundheds- og Ældreministeriet
=?utf-8?Q?nff@;=?utf-8?Q?sagl@;Ole Riisgaard;Kristian Bennedsen;Nina Löwe
Høring over forslag tio ændring af psyukiatriloven
Hermed fremsendes SINDs høringssvar til forslag om ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskellige andre love.
Med venlig hilsen
Knud Kristensen, Stenvadet 6, 8240 Risskov
Tlf.: 86 17 63 98 | Mobil: 40 30 63 98 |
E-mail: [email protected]
Landsformand,
SIND
– Landsforeningen for psykisk sundhed
Blekinge Boulevard 2, 2630 Tåstrup |
www.sind.dk
191
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0185.png
Sundheds- og Ældreministeriet
[email protected]
Cc:
[email protected]
[email protected]
17. december 2018
Høring over forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
m.v., sundhedsloven og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler
og koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant
behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler m.v.)
Sundheds- og Ældreministeriet har udsendt et udkast til ovennævnte i høring.
SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed takker for muligheden for at afgive hø-
ringssvar, og har følgende bemærkninger til lovforslaget.
Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner
SIND hilser forslaget om obligatoriske udskrivningsaftaler/koordinationsplaner for pati-
enter, som modtager støtte i henhold til afsnit V i lov om social service, velkomment.
Vi skal dog opfordre til, at målgruppen udvides til at dække alle, der modtager kommu-
nal støtte som følge af nedsat psykisk funktionsevne. Mange modtager støtte efter andre
love og lovbestemmelser end Servicelovens afsnit V. Det gælder fx de der er under re-
validering, i ressourceforløb og lignende. Det gælder også mennesker i kommunal mis-
brugsbehandling efter sundhedsloven.
Vi skal endvidere opfordre til, at det præciseres, at modtagere af støtte ikke kun omfatter
de, der aktuelt modtager støtten, men også de der er på venteliste – fx til botilbud eller
bostøtte.
Vi noterer os med tilfredshed, at det i bemærkningerne til bestemmelsen fremhæves, at
man såvel i de tilfælde, hvor der udarbejdes udskrivningsaftaler og koordinationsplaner,
og i de tilfælde, hvor en patient udskrives uden udarbejdelse af disse, skal søge indhentet
samtykke til at inddrage patientens pårørende, således at de er orienterede om udskriv-
ningen og dermed har mulighed for at bistå patienten i tiden efter udskrivningen. Dette
burde præciseres direkte i lovteksten – fx i psykiatrilovens § 3, stk. 6.
Tvungen opfølgning efter udskrivning
SIND hilser forslaget om ophør af ordningen om tvungen opfølgning velkomment. Ord-
ningen har retssikkerhedsmæssigt været særdeles uheldig/tvivlsom, og virkningen har
været tvivlsom (ordningen har kun virket i den tid hvor tvangsbehandlingen har stået
på).
SIND
– Landsforeningen for psykisk sundhed
Blekinge Boulevard 2 www.sind.dk
2630 Taastrup
[email protected]
Tlf.: 35 24 07 50
Protektor: H.K.H. Kronprinsesse Mary
Landsformanden
Knud Kristensen
Stenvadet 6
8240 Risskov
Tlf.: 86 17 63 98
Mobil: 40 30 63 98
[email protected]
192
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0186.png
SIND er enig i, at den øgede anvendelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner,
bør kunne gavne den målgruppe, der har været tænkt i forhold til tvungen opfølgning.
Brug af kropsscannere og narkohunde
SIND anerkender ønsket om – og behovet for – at minimere risikoen for indsmugling af
medikamenter, rusmidler og farlige genstande på de psykiatriske afdelinger.
Vi stiller os dog særdeles kritiske overfor idéen om at indføre kropscannere og narko-
hunde. Vi vil foretrække, at man i stedet prioriterer relevant misbrugsbehandling som en
integreret del af den psykiatriske behandling.
Vores skepsis er begrundet i to forhold: For det første frygter vi, at en optrapning af
overvågningsregimet blot vil føre til optrapning i forhold til forsøgene på indsmugling.
Vi ønsker ikke, at de psykiatriske afdelinger skal udvikle sig til fængselslignende insti-
tutioner.
For det andet er det vores frygt, at indførelse af kropsscannere og narkohunde vil skade
behandlingsalliancen mellem patienter, de pårørende og personalet.
Subsidiært foreslår vi, at man skaber hjemmel til at man på forsøgsbasis kan indføre
kropsscannere og narkohunde på et mindre antal afdelinger, inden der indføres en gene-
rel hjemmel.
Vi noterer os endvidere, at der ikke i bemærkningerne er anført noget ønske fra afdelin-
gerne om at få dette redskab. Det eneste reelle argument er, at der på afdelingerne er
usikkerhed om, hvilke foranstaltninger de psykiatriske afdelinger har hjemmel til at an-
vende. En sådan usikkerhed kan fjernes uden at udvide kontrolregimet.
Vi er bekendt med, at der allerede nu i et vist omfang anvendes narkohunde, men vi er
også bekendt med, at disse er med til at øge konfliktniveauet og utrygheden.
Ambulant retspsykiatrisk behandling i private institutioner
SIND anerkender, at det er problematisk, at en større og større andel af de knappe res-
sourcer i den regionale psykiatri anvendes på behandling af retspsykiatriske patienter.
Det er vores opfattelse, at det vil være mere hensigtsmæssigt med en målrettet indsats på
at nedbringe antallet af retspsykiatriske patienter. Her vil vi gerne pege på, at vi endnu
ikke har fået en tilfredsstillende forklaring på den voldsomme stigning i antallet af rets-
psykiatriske patienter.
Det er ikke vores indtryk, at det er de ambulante retspsykiatriske patienter, der udgør det
største problem. Af samme grund tvivler vi på, at der vil være noget stort behov for at
inddrage private aktører.
Endelig vil vi gøre opmærksom på, at det forhold – at retspsykiatriske patienter i be-
handling på en privat institution, vil skulle overgå til de regionale retspsykiatriske afde-
Side 2 af 3
193
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0187.png
linger, hvis de undlader at følge behandlingen – vil føre til endnu flere brud i behandlin-
gen.
SIND ser derfor hellere, at ressourcerne anvendes på at nedbringe antallet af retspsykia-
triske patienter, og på at afkorte deres behandling under indlæggelse til det, der behand-
lingsmæssigt giver mening (i modsætning til hvad der giver mening i lyset af systemets
forventninger til den almene retsfølelse).
Nye takster for færdigbehandlingsdage
SIND anerkender behovet for at afkorte den tid færdigbehandlede patienter forbliver
indlagt på de psykiatriske afdelinger. I en tid med for få sengepladser, er det ikke rime-
ligt eller hensigtsmæssigt, at en så stor andel af sengepladserne optages af færdigbe-
handlede patienter.
SIND anerkender endvidere, at en justering af taksterne for psykiatriske færdigbehand-
lingsdage, kan være et brugbart redskab i forsøget på at reducere antallet af færdigbe-
handlingsdage.
Vi er dog bekymrede for hvad konsekvenserne af en sådan justering kan være. Vi kan
således frygte, at nogle kommuner vil føle sig fristede til at oprette en ny type midlerti-
dige botilbud, hvor man bare opbevarer de færdigbehandlede borgere indtil man kan
anvise et brugbart botilbud. Altså en discountløsning, der risikerer at stille borgerne dår-
ligere end hvis de var indlagt.
Vi skal derfor opfordre til, at Sundheds- og Ældreministeriet i samarbejde med Børne-
og Socialministeriet overvejer om man i stedet for – eller i kombination med – en juste-
ring af taksterne, kunne stille krav til kommunerne om omfanget af tilbud. Dette kunne
fx gøres ved at indføre en garanteret maksimal ventetid på botilbud – kombineret med
en kvalitetskontrol af botilbud.
Straksbehandling af akutte abstinenser
SIND hilser forslaget om sikring af straksbehandling af akutte abstinenser velkomment.
Det er glædeligt, at forslaget er blevet udformet efter en inddragelse af brugerrepræsen-
tanter.
Med venlig hilsen
Knud Kristensen
Landsformand
Side 3 af 3
194
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0188.png
From:
Jesper Danneris Luthman
Sent:
Tue, 18 Dec 2018 10:59:31 +0000
To:
DEP Sundheds- og Ældreministeriet;Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen
Cc:
Jesper Danneris Luthman;Mette Nord
Subject:
Høringssvar - Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love
Hermed høringssvar fra Sundhed Danmark.
Med venlig hilsen
Jesper Danneris Luthman
Branchedirektør
MOBIL: +45 6095 8835
DIREKTE: +45 3374 6258
[email protected]
Sundhed Danmark arbejder for at forbedre rammevilkårene for privathospitaler og klinikker i Danmark. Et sundhedsvæsen
med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere sundhed for pengene | Læs
mere på
http://www.sundheddanmark.nu/
196
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0189.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPNFF
Sagsnr.: 1806472
Dok. Nr.: 730807
18. december 2018
Høringssvar vedr. forslag om ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (bl.a. ambulant
behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler).
Foreningen af danske sundhedsvirksomheder, Sundhed Danmark, har den 19. november 2018 modtaget
høringen vedr. ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige
andre love.
Sundhed Danmark repræsenterer privathospitaler og -klinikker, behandlingssteder og bo- og
opholdssteder, som både udreder og behandler forsikrings- og offentlig betalte patienter samt egen
betalere i både kommunalt og regionalt regi
både under Sundhedsloven og Serviceloven.
Sundhed Danmark stiller sig positive overfor ministeriets forslag om, at behandlingsmulighederne for
ambulante patienter i retspsykiatrien udvides, således at privathospitaler ligeledes kan varetage denne
behandling.
Privathospitalerne har allerede en ekstra kapacitet, der kan komme den voksende gruppe patienter
indenfor psykiatrien til gode og supplere den regionale kapacitet på området.
Men trods stigningen af danskere med psykiske lidelser, i både voksenpsykiatrien, børne og
ungdomspsykiatrien, samt retspsykiatrien er det dog ikke opfattelsen hos Sundhed Danmark, at regionerne
ønsker at udvide kapaciteten gennem hjælp fra de private aktører.
Det er allerede i dag muligt at bruge privat kapacitet på voksenpsykiatri-området under Det Udvidede Frie
Sygehusvalg, men anvendelsen af dette hos regionerne er yderst begrænset. Dialogen med regionerne har
givet det klare billede, at de mener at gøre det godt selv. Dermed bliver kapaciteten ikke udnyttet
tilstrækkeligt i dag.
Ændringerne giver desværre ikke garanti for udnyttelse af privat kapacitet
For det første
indeholder ændringen ingen mulighed for, at de omtalte patienter, der i henhold til stk. 1, nr.
2, reelt kan vælge et privat alternativ, hvor der er aftaler.
Derfor bør det genovervejes, om den enkelte patient i det mindste kan anmode om, at det private
alternativ kommer i betragtning.
For det andet
giver forslaget udelukkende regionerne en mulighed for at bruge private
ikke et krav om at
indgå aftale. Da en aftale er præmis for at kunne udnytte kapaciteten i det private, kan regionerne blot lade
være med at indgå aftale. Sundhed Danmark er derfor i tvivl om, hvorvidt denne lovændring vil have en reel
effekt, og sikre en bedre udnyttelse af kapaciteten på privathospitaler, hvis det er regionerne selv, der
aktivt skal opsøge denne mulighed.
Sundhed Danmark
Foreningen af danske sundhedsvirksomheder
• BØRSEN,
www.sundheddanmark.nu
7 KBH K •
197
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0190.png
Derfor bør det være et krav, ligesom under Det Udvidede Frie Sygehusvalg, at private, der opfylder de
opstillede faglige kriterier, skal kunne få en aftale.
Kun på den måde sikres første skridt i at realisere Regeringens politiske ambition.
For det tredje
er det uhensigtsmæssigt, at det sundhedsfaglige tilbud kan blive meget forskelligt, hvis hver
enkelt region selvstændigt skal indgå aftaler, når intentionen er en bred udnyttelse af kapacitet. En national
aftale kan sagtens indeholde et element af regional tilpasning ift. det konkrete samarbejde med de
relevante offentlige afdelinger. Men hvis den private kapacitet skal udnyttes bedst muligt, bør det være et
krav, at det er én national aftale.
Derfor bør det være Danske Regioner, der indgår aftale med de private institutioner.
For det fjerde
giver formuleringen
”overenskomst
med eller på anden måde benytte..”
en usikkerhed om,
hvordan aftalen skal indgås. Hos §79-hospitalerne omtales en
’driftsoverenskomst’,
hos de praktiserende
læger en
’overenskomst’
og med privathospitalerne under Det Udvidede Frie Sygehusvalg er det en
’aftale’.
Derfor bør formuleringen af det foreslåede stk. 2 præciseres ift. hvad det er for en aftaleramme, der
forventes at blive indgået. Og det anbefales at referere til rammen under Det Udvidede Frie Sygehusvalg,
hvor der allerede ligger en præcis forhandlingsramme og -proces med Danske Regioner.
For det femte
er det relevant at fremhæve, at afgrænsningen af hvem, der kan indgås aftale med, bør
baseres på kvalitet og ikke en bestemt ejerform.
Formuleringen
”private
institutioner” bør derfor forstås bredt.
Ministeriets ønske om at sikre et mere sammenhængende forløb for patienten, der således vil få mulighed
for at bevare sin tilknytning til et eventuelt tidligere anvendt privat behandlingssted og personale, støtter
vi. Privathospitaler ønsker ligeledes at give patienten kontinuitet og mulighed for at fortsætte i det
eksisterende forhandlingsløb.
Sundhed Danmark stiller sig meget gerne til rådighed for uddybning af ovennævnte.
Med venlig hilsen
____________________
Jesper Danneris Luthman
Branchedirektør
Sundhed Danmark
Foreningen af danske sundhedsvirksomheder
• BØRSEN,
www.sundheddanmark.nu
7 KBH K •
198
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0191.png
From:
Samfundsanalyse
Sent:
Wed, 21 Nov 2018 12:14:55 +0000
To:
DEP Sundheds- og Ældreministeriet
Cc:
Nina Fjord Fromberg;Sabine Godsvig Laursen
Subject:
Høringssvar - Ældre Sagen - udkast til forslag om ændring af lov om anvendelse af
tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love
Til Sundheds- og Ældreministeriet
Ældre har ingen bemærkninger til ovenstående høring.
Venlig hilsen
Pia Westring
Afdelingssekretær/PA
Samfundsanalyse
Direkte: 33 96 86 29
Mobil: +45 21 19 59 53
[email protected]
Snorresgade 17-19 · 2300 København S · Tlf. 33 96
86 86
Læs vores
persondatapolitik
Fra:
Nina Fjord Fromberg [mailto:[email protected]]
Sendt:
19. november 2018 16:42
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Ældreforum
Institutionspostkasse; AeldreSagen; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]
Cc:
Katrine Ring; Sabine Godsvig Laursen; Dorthe Eberhardt Søndergaard; DEP Alle ministersekretærer;
Anita Frigaard; Birgit Beierholm; Kim Heino Krogh; Marilou Pehrson; Pernille Skorstengaard; Lars Petersen
Emne:
Høring af lovforslag - frist den 18. december 2018
199
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012764_0192.png
Til høringsparterne, jf. vedhæftede liste.
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til forslag om ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og
koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske
patienter på privathospitaler, m.v.).
Evt. bemærkninger bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
senest tirsdag den 18. december 2018 kl. 12.00.
Med venlig hilsen
Nina Fjord Fromberg
Specialkonsulent, Sundhedsjura og Psykiatri
Direkte tlf.: 72 26 95 91
Mobil: 30 61 18 32
Mail:
[email protected]
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 7226 9000
Fax 7226 9001
www.sum.dk
200
L 164b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
-------------------------------------------------------------
E-posten er afsendt
: Wed Nov 21 13:14:55 CET 2018
E-posten er modtaget
: Wed Nov 21 13:14:56 CET 2018
E-posten er kontrolleret
: Wed Nov 21 13:14:59 CET 2018
-------------------------------------------------------------
E-posten var signeret.
Signaturstatus : Gyldig
Signeringscertifikat subject
: CN=Ældre Sagen -
Sikkermail+serialNumber=CVR:10625408-UID:88320228,O=Ældre Sagen //
CVR:10625408,C=DK
Signeringscertifikat issuer
: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK
Signeringscertifikat serienummer : 1462134099
-------------------------------------------------------------
E-posten var krypteret.
Krypteringscertifikat subject
: serialNumber=CVR:12188668-
UID:1197449505878+CN=Sundheds- og Ældreministeriet - Ministeriet for
Sund,O=Sundheds- og Ældreministeriet // CVR:12188668,C=DK
Krypteringscertifikat issuer
: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK
Krypteringscertifikat serienummer : 1460260598
-------------------------------------------------------------
201