Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling), Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling), Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling), Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 164 , L 164 A , L 164 B , L 164 C
Offentligt
2033620_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 21-03-2019
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPNFF
Sagsnr.: 1806472
Dok. nr.: 853681
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 11. marts 2019 efter ønske fra
Liselott Blixt (DF) stillet følgende spørgsmål 3 ad lovforslag nr. L 164 til sundhedsmini-
steren, som hermed besvares.
Spørgsmål 3:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan myndighederne forventes at hjælpe det en-
kelte menneske, som ikke tager den nødvendige medicin og som følgelig bliver udad-
reagerende og til fare for sig selv, familien og omgivelserne, og som til sidst bliver
tvangsindlagt. Og er ministeren indstillet på, at præcisere forslaget, så ovenstående
tydeligt kommer til at fremgå, eventuelt ved et bidrag til betænkningen?”
Svar:
For at undgå, at udsatte psykisk syge patienter efter udskrivning fra psykiatrisk afde-
ling falder uden for systemet og stopper med at følge den nødvendige behandling, er
der som en del af lovforslaget stillet forslag om, at anvendelsen af udskrivningsaftaler
og koordinationsplaner øges.
Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner bliver til i samarbejde med andre myndig-
heder og kan udarbejdes under hensyntagen til, at der kan være tale om særligt ud-
satte patienter med svære psykiske lidelser.
Sundhedsstyrelsen er netop nu i gang med en generel gennemgang af vejledningerne
på psykiatriområdet. Jeg vil i den forbindelse bede Sundhedsstyrelsen om at vurdere
det evt. behov for at præcisere vejledningerne, således at de ansvarlige myndigheder
i højere grad bliver opmærksomme på, hvad der forventes af dem i forhold til at
hjælpe det enkelte menneske, som ikke tager den nødvendige medicin og som følge
heraf bliver udadreagerende og til fare for sig selv og andre, således at tvangsindlæg-
gelse kan undgås.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Nina Fjord Fromberg