Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling), Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling), Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling), Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 164 Bilag 5, L 164 A Bilag 5, L 164 B Bilag 5, L 164 C Bilag 5
Offentligt
2041299_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPNFF
Koordineret med: SUNDØK
Sagsnr.: 1806472
Dok. nr.: 846787
Dato: 03-04-2019
NOTAT
Ændringsforslag til L 164
forslag til lov om ændring af lov om
anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskellige
andre
love
(Udarbejdelse
af
udskrivningsaftaler
og
koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde,
ambulant behandling af retspsykiatriske patienter på
privathospitaler m.v.)
Til § 1
01)
I den under
nr. 5
foreslåede affattelse af
§ 19 a
ændres i
stk. 2
»andre« til: »personer«.
[Præcisering]
02)
I den under
nr. 5
foreslåede affattelse af
§ 19 a
ændres to steder i
stk. 8
»patientens«
til: »patienters«, og »patienten« ændres til: »patienter«.
[Præcisering]
Til § 2
03)
I den under
nr. 1
foreslåede affattelse af
§ 1, stk. 2
indsættes efter »kendelse«: », eller
som er omfattet af stk. 1, nr. 4«.
[Benyttelse af private institutioner som led i varetagelsen af ambulant behandling af
patienter]
Til § 6
04)
I
§ 6, stk. 4,
ændres »§ 3, nr. 7 og 9« til: »§ 3, nr. 6-8«.
[Korrektion]
Bemærkninger
Til nr. 01
Efter lovforslagets § 1, nr. 5, vedrørende psykiatrilovens § 19 a, stk. 2, kan overlægen ved
mistanke som nævnt i stk. 1 med henblik på at sikre, at medikamenter, rusmidler eller
farlige genstande ikke er blevet indført eller vil blive forsøgt indført til en eller flere patienter
i afdelingen beslutte, at der skal anvendes kropsscannere ved undersøgelse af en patient
eller andre, der søger adgang til den psykiatriske afdeling.
Det foreslås, at ordet »andre« ændres til ordet »personer«.
L 164 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Ændringsforslag, fra sundhedsministeren
Med ændringen præciseres terminologien i bestemmelsen, således at det fremgår
tydeligere, at der kan anvendes kropsskannere ved undersøgelse af personer (andre end
patienter), der søger adgang til den psykiatriske afdeling. Der er alene tale om en sproglig
præcisering af bestemmelsen.
Til nr. 02
Efter lovforslagets § 1, nr. 5, vedrørende psykiatrilovens § 19 a, stk. 8, kan
sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om åbning og kontrol af patientens post,
undersøgelse af patientstuer og patientens ejendele, kropsvisitation af patienten,
anvendelse af kropsscannere og anvendelse af narkohunde.
Det foreslås, at ordet »patientens« ændres til ordet »patienters«, og at ordet »patienten«
ændres til »patienter«.
Baggrunden for ændringen er, at sundhedsministeren efter bestemmelsen kan fastsætte
regler, som vil gælde for alle patienter. Det bemærkes i den forbindelse, at der med
ændringsforslaget ikke er tilsigtet en ændring af den gældende bestemmelse i
psykiatrilovens § 19 a, stk. 5, hvorefter sundhedsministen kan fastsætte nærmere regler om
åbning og kontrol af patientens post, undersøgelse af patientstuer og patientens ejendele
samt kropsvisitation af patienten m.v. Der er således alene tale om en sproglig præcisering
af bestemmelsen.
Til nr. 03
Efter lovforslagets § 2, nr. 1, vedrørende § 1, stk. 2, i lov om retspsykiatrisk behandling m.v.,
kan regionsrådet indgå overenskomst med eller på anden måde benytte private
institutioner som led i varetagelsen af den ambulante behandling af patienter, som er
omfattet af stk. 1, nr. 2, og på anden måde undergives psykiatrisk behandling i henhold til
dom eller kendelse.
Det foreslås, at regionsrådet endvidere kan indgå overenskomst med eller på anden måde
benytte private institutioner som led i varetagelsen af den ambulante behandling af
patienter, som er omfattet af stk. 1, nr. 4.
Med ændringen får regionerne adgang til at lade private institutioner, f.eks. psykiatriske
privathospitaler, varetage behandlingen af personer, der som vilkår for prøveløsladelse eller
tiltalefrafald skal undergives psykiatrisk behandling.
Det bemærkes, at ændringen alene giver mulighed for, at regionsrådet kan benytte private
institutioner som led i varetagelsen af den ambulante behandling af patienter.
Til nr. 04
Efter lovforslagets § 6, stk. 4, forbliver regler fastsat i medfør af § 238, stk. 5 og 6, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1286 af 2. november 2018, i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt i medfør af sundhedslovens § 238, stk. 7 og 8 som affattet ved denne
lovs § 3, nr. 7 og 9.
Det foreslås at henvisningen til lovforslagets § 3, nr. 7 og 9, ændres til § 3, nr. 6-8.
Baggrunden for ændringen er, at sundhedslovens § 238, stk. 7 og 8, ikke er affattet ved
lovforslagets § 3, 7 og 9, men ved lovforslagets § 3, nr. 6-8. Der er således alene tale om en
korrektion uden indholdsmæssig betydning.
Side 2