L 163 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 163 Bilag 1
Offentligt

Undervisningsministeriet

Februar 2019

Sagsnr. 19/00922

Høringsnotat

Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for forberedende grunduddannelse

(Bestyrelsessammensætning)

1. Indledning

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. november 2018 til den 11. december 2018 været i hø-

ring hos 74 eksterne høringsparter. Lovudkastet har også været offentliggjort på Høringsportalen.

Der er modtaget 16 høringssvar, hvoraf 7 indeholder bemærkninger. En oversigt med angivelse af,

hvem der har afgivet høringssvar, er vedlagt.

Dette høringsnotat redegør for de væsentligste elementer i høringssvarene.

2. Sammenfatning af ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet

De modtagne høringssvar bakker generelt op om hovedsigtet med lovforslaget.

Høringssvarene har ikke givet anledning til indholdsmæssige ændringer i den foreslåede lovtekst. Der er

fundet anledning til i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, yderligere at fremhæve, at det foreslåe-

de ikke vil ændre på, at spørgsmålet om flertal og stemmebalance i en institutions bestyrelse fortsat ude-

lukkende og i det hele er defineret af, hvad bestyrelsen selv bestemmer i institutionens vedtægt i over-

ensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov.

Der er endvidere foretaget nogle få rent redaktionelle og lovtekniske ændringer i lovforslaget.

3. Generelle bemærkninger

Danske HF & VUC (Bestyrelserne og Lederne) bakker op om lovforslaget og tilkendegiver, at det giver

god mening, at kommunalbestyrelserne får mulighed for at udpege hver et bestyrelsesmedlem uanset

antallet af kommuner i opbygningsfasen.

Dansk Industri (DI) støtter, at alle kommunalbestyrelser kan være repræsenteret i den første ordinære

bestyrelsesperiode i de nyetablerede FGU-institutioner.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening kan tilslutte sig forslaget.

Kommunernes Landsforening (KL) udtrykker tilfredshed med, at alle kommuner med lovforslaget får

plads i FGU-institutionernes bestyrelser, så det sikres, at der ikke kan være et flertal imod kommunerne

i bestyrelserne.

Lederne anerkender behovet for at sikre, at alle kommunalbestyrelser i institutionernes dækningsområ-

de kan udpege et bestyrelsesmedlem og finder det samtidig afgørende, at ingen kategori af udpegnings-

berettigede skal kunne udpege et bestyrelsesflertal ved institutionernes stiftelse.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) finder det fornuftigt, at der er fundet

en løsning på problemstillingen omkring kommunernes repræsentation i bestyrelserne.

L 163 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Februar 2019

Sagsnr. 19/00922

Danmarks Lærerforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier,

Forhandlingsfællesskabet, Institut for Menneskerettigheder, Landsorganisationen i Danmark (LO),

Rigsrevisionen, Uddannelsesforbundet har oplyst, at de ikke har bemærkninger til forslaget.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at høringen ikke er erhvervsrelevant og

har ikke yderligere bemærkninger.

Undervisningsministeriets bemærkninger til de generelle kommentarer:

Undervisningsministeriet noterer sig den generelt positive modtagelse af lovforslagets hovedelement,

dvs. ønsket om at sikre, at alle kommuner i alle tilfælde får mulighed for at udpege hvert et medlem af

de første ordinære bestyrelser.

4. Bemærkninger til enkeltelementer til lovudkastet

4.1. Sammensætning af bestyrelser på institutioner for forberedende grunduddannelse

DI bemærker muligheden for kommunalt flertal og lægger afgørende vægt på muligheden for at fast-

holde, at ingen udpegningsgruppe har flertal i bestyrelsen og finder, at det bør udtrykkes klarere i lov-

teksten, at bestyrelsen ligeledes kan udvides med et tilsvarende antal eksternt udpegede medlemmer (og

ikke selvsupplerende bestyrelsesposter), som ikke udpeges af kommunalbestyrelser i institutionens

dækningsområde.

Lederne stiller sig undrende over for muligheden for kommunalt flertal og foreslår, at det i lovforslagets

sikres, at det i de tilfælde, hvor det samlede antal bestyrelsesmedlemmer med stemmeret udvides, sam-

tidig sikres, at der ikke er flertal blandt de kommunale medlemmer. Lederne bemærker endvidere, at det

bør fremgå af bekendtgørelsen, at institutionerne i deres konstituering opfordres til at overveje en for-

nuftig balance mellem lokal repræsentation og størrelse, således at institutionernes bestyrelse har en

størrelse, der giver den nødvendige effektivitet og handlekraft.

Undervisningsministeriets bemærkninger

Lovforslaget har på ingen måde til sigte at give nogen kategori af udpegningsberettigede en fortrinsstil-

ling.

Lovforslaget har alene til formål at sikre, at de fgu-medfinansierende kommuner alle får mulighed for at

udpege hvert et medlem af de første ordinære bestyrelser, hvilket er særligt relevant i de tilfælde, hvor

den nuværende første bestyrelse

selv

måtte beslutte, at ingen kategori af udpegningsberettigede skal være

i flertal i den ordinære bestyrelse. Dette fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.

Ligeledes fremgår det bemærkningerne til lovforslaget, at det på grundlag af den stemmebalance, som

undervisningsministeren efter drøftelse med partierne bag den politiske aftale om bedre veje til uddan-

nelse og job fra oktober 2017 har fastsat i forhold til medlemmerne i de første, nedsatte institutionsbe-

styrelser (dvs. hvor ingen kategori af udpegningsberettigede har flertal), vil være op til de nedsatte be-

styrelser

–

ud fra lokale prioriteringer, ønsker og behov

–

at træffe beslutning om, hvilken bestyrelses-

sammensætning der vil skulle gælde fremadrettet for de første ordinære institutionsbestyrelser, herunder

om der forsat ønskes stemmebalance i den ordinære bestyrelse, dvs. en beslutning om at udvide de øv-

rige udpegningsberettigede kategorier svarende til kommunesammensætningen.

Den gældende lov bygger på en præmis om, at spørgsmålet om flertal, stemmebalance m.v. i bestyrel-

serne netop ikke er reguleret, men derimod er overladt til lokal beslutning/proces. Lovforslaget vil ikke

ændre herpå. Når spørgsmålet om stemmebalance i bestyrelserne således hverken er eller med lov-

L 163 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Februar 2019

Sagsnr. 19/00922

forslaget foreslås reguleret i loven, har det baggrund i hensynet til at sikre institutionernes organisatori-

ske autonomi, som er et af de centrale organisations- og styringsmæssige karakteristika ved selvejet.

I den foreliggende situation vil det efter Undervisningsministeriets opfattelse i øvrigt have formodnin-

gen imod sig, at der i de nuværende stemmebalancerede bestyrelser ville kunne opnås flertal for at give

bestemt kategori af udpegningsberettigede flertal, medmindre dette giver mening lokalt, eller hvor andre

forhold taler afgørende herfor på den pågældende institution.

De anførte synspunkter har givet anledning til i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, yderligere at

fremhæve, at det foreslåede ikke vil ændre på, at spørgsmålet om flertal i en institutions bestyrelse fort-

sat udelukkende og i det hele er defineret af, hvad bestyrelsen selv bestemmer i institutionens vedtægt i

overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov.

Ledernes forslag om opfordring til institutionerne i forbindelse med deres konstituering at overveje en

fornuftig balance mellem lokal repræsentation og størrelse er noteret, men er ikke relevant i forhold til

lovforslaget eller i en bekendtgørelsesmæssig sammenhæng.

4.2. Ophør af den foreslåede ordning (dvs. at udvidelsesmuligheden alene gælder den første

ordinære bestyrelsesperiode)

DI er enige i nødvendigheden af en ophørsordning, som begrænser udvidelsen til den første ordinære

bestyrelsesperiode frem til maj 2022. Det anføres, at det ikke er hensigtsmæssigt på længere sigt med så

store bestyrelser, hvorfor det er nødvendigt at forudsætte, at kommuner lige så vel som organisationer i

øvrigt indbyrdes aftaler en fordeling af bestyrelsesposterne.

Danske HF & VUC (Bestyrelserne og Lederne) tilkendegiver, at det må forventes, at de første ordinære

bestyrelser har fundet en konstruktiv arbejdsform i den første funktionsperiode, der gør, at der ikke

fremadrettet behøver at sidde bestyrelsesmedlemmer fra alle kommunalbestyrelser.

KL udtrykker bekymring for, at ophørsordning giver en for kort frist til at opnå et kommunalt ejerskab

og engagement i FGU, som sikrer, at FGU bliver hovedvejen for målgruppen. KL bemærker hertil, at

FGU-institutioner vil have forskellige økonomiske vilkår, og at nogle institutioner derfor vil have en

behov for en bestyrelse med repræsentation fra alle dækningsområdets kommuner for kunne understøt-

te det langsigtede arbejde med at udvikle indhold såvel som en bæredygtig økonomi. KL henstiller på

den baggrund til, at ophørsordningen forlænges, eller at bestyrelserne kan søge om at få forlænget be-

stemmelsen om, at alle kommuner har ret til en plads.

REU forudsætter, at ophørsordningen fastholdes. REU finder endvidere, at det ikke på sigt er hen-

sigtsmæssigt med så store bestyrelser, og at der også blandt arbejdsmarkedets parter er indgået kom-

promisser og aftaler for at fordele de tildelte poster mellem de forskellige organisationer.

Undervisningsministeriets bemærkninger

Synspunkterne vedrørende længden af den foreslåede ophørsordning er delte blandt høringsparterne.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at forslaget er baseret på en formodning om, at der efter udløbet

af de første ordinære institutionsbestyrelsers funktionsperiode pr. 1. maj 2022 ikke forventes at være le-

delses- og strategimæssige opgaver og beslutninger svarende til, hvad der må forventes i løbet af de nye

institutioners første leveår.

Dette er fortsat vurderingen, ligesom der i øvrigt ikke vil være noget, som vil forhindre kommunerne i

et dækningsområde i at etablere et indbyrdes samarbejde, repræsentantskab eller lignende med henblik

L 163 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Februar 2019

Sagsnr. 19/00922

på at sikre, at alle synspunkter af betydning for det langsigtede arbejde og institutionernes økonomi ta-

ges i betragtning.

Det skønnes endvidere ikke hensigtsmæssigt at indføre en ordning, hvor der på administrativt grundlag

og i enkeltstående tilfælde kan træffes beslutning om, at alle kommuner fortsat skal have mulighed for

at udpege medlemmer til en institutionsbestyrelse uanset antallet af kommuner i institutionens dæk-

ningsområde. I det omfang der frem mod udløbet af de første ordinære institutionsbestyrelsers funkti-

onsperiode pr. 1. maj 2022 konstateres behov for at forlænge den foreslåede ophørsordning, vil mini-

steriet forholde sig til det, så der politisk kan blive taget stilling, hvorvidt forslag herom i givet fald skal

fremsættes for og vedtages af Folketinget.

De anførte synspunkter har på denne baggrund ikke givet anledning til at ændre lovforslaget.

4.3. Andre bemærkninger til lovudkastet

Danmarks Lærerforening opfordrer til, at lejligheden i forbindelse med de foreslåede lovændringer be-

nyttestil at præcisere, at medlemmer af bestyrelsen kunne være fra UU-vejledningen eller den kommu-

nale ungeindsats.

Undervisningsministeriets bemærkninger

Det foreslåede ligger uden for sigtet med dette lovforslag. Der er efter gældende ret ikke noget, som

forhindrer, at personer fra

–

eller med erfaring fra

–

den kommunale ungeindsats, UU-vejledningen el-

ler i øvrigt relevante ungdomsuddannelser udpeges som medlemmer af en bestyrelse på en institution

for forberedende grunduddannelse.

De anførte synspunkter har på denne baggrund ikke givet anledning til at ændre lovforslaget.