Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 161:

Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. (Nedsættelse af elafgiften for liberale erhverv og EU-retlig tilpasning af visse miljø- og energiafgifter).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 06.02.2019).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver indledningsvis ordet til hr. Jens Joel som ordfører for Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Det lovforslag, vi behandler nu, er en del af energiforliget fra sidste sommer. Det er også det meget berømte/berygtede bilag 1 i elafgiftsloven, og det handler om, at vi med den her ændring giver en række liberale erhverv lov til at få den samme lave elafgift, som nogle typisk mere elintensive virksomheder har haft indtil nu.

Ligestillingen har den fordel, ud over at det hjælper en række virksomheder, ved at de skal betale mindre i afgift, at vi også undgår, at EU ser på forskellen i afgift og måske opfatter den lave afgift som en støtte til bestemte virksomheder, og det må man ikke, hvis de er i krise. Derfor kunne man risikere, at nogle af dem, der i lang tid og med god grund har haft en lav afgift, i virkeligheden ville blive tvunget til at hæve afgiften og betale mere, hvis de så kom i problemer. Det ønsker vi selvfølgelig at undgå, samtidig med at det har været et stærkt ønske fra en række af dem, der ikke var omfattet af den lave afgift, at komme på en lavere afgift.

Derudover er der en række tilpasninger af miljø- og energibeskatningslovene, som følger af kravene om at statsstøttesikre eller fremtidssikre, anskueliggøre og måske i virkeligheden at gøre det mere gennemsigtigt, hvordan man undgår at komme i karambolage med EU's statsstøtteregler.

Socialdemokratiet støtter også som en del af energiforliget op om lovforslaget.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste taler er hr. Dennis Flydtkjær som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak. Som nævnt er det her jo en udmøntning af energiaftalen fra juni 2018 – en aftale, som vi fra DF's side også er en del af, så derfor støtter vi lovforslaget som helhed. Det handler jo om at ophæve det her bilag, som var til elafgiftsloven, som gjorde, at liberale erhverv betalte en højere sats. Det er jo sådan set udmærket, at vi gør det. De får billigere strøm, men jeg synes egentlig, at baggrunden for, at vi tager det her tiltag, er ganske grotesk.

Det handler jo om, at EU har fortalt os, at har du virksomheder, der er i krise, må de ikke få en lavere sats, som andre virksomheder får, altså dem, som er på det her bilag, og det medfører jo så, at hvis der er en virksomhed, der er i krise, skal man simpelt hen hæve afgiften og så skubbe dem ud over kanten, så de helt sikkert ikke klarer den. Det er da en underlig logik at have i EU, at kriseramte virksomheder simpelt hen skal have højere afgifter end en tilsvarende konkurrerende virksomhed, som fungerer, så man på den måde er med til at skubbe virksomheder det sidste stykke ud over kanten. Det synes jeg da er helt fair og godt, at vi i Folketinget ikke synes, at det er måden, det skal være på, og det løser vi så ved at fjerne det her bilag 1 til elafgiftsloven.

Men det er altså en underlig ting, at på grund af statsstøttereglerne er der nogle virksomheder i krise, som bliver anset for at få statsstøtte, godt nok måske på lige fod med alle andre virksomheder i den samme branche, men fordi de er i krise, må de ikke længere få den lave strømsats, og så skal man så ødelægge det fuldstændigt for dem og gøre det endnu sværere at overleve. Det er fuldstændig gak EU-lovgivning. Men det er trods alt positivt, at vi her fra Folketinget så får rettet op på det, så vi ikke kommer i de her groteske situationer, hvor kriseramte virksomheder skal presses helt ud over skrænten. Derfor støtter vi fra Dansk Folkepartis side det her lovforslag.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste i rækken er fru Louise Schack Elholm som ordfører for Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for ordet. I Venstre arbejder vi løbende på at få fjernet og lempet de afgifter, som vi mener er forvridende for Danmark og vores konkurrencevne, og derfor har vi afskaffet PSO-afgiften, vi har sænket NO x -afgiften for at reducere virksomhedernes produktionsomkostninger og fremme den grønne omstilling. Det her lovforslag gennemfører, som tidligere ordførere også har sagt, en del af energiaftalen, og det er den del, der handler om elafgiften for de liberale erhverv som f.eks. advokater og arkitekter, der nu kan få det beregnet efter den lave sats, nemlig processtrømafgiften, ligesom andre momsregistrerede erhverv. Derudover skaber lovforslaget klarhed, som den tidligere ordfører også sagde, om, at afgiftslempelserne kun kan opnås af virksomheder, der opfylder reglerne i Europa-Kommissionens statsstøtteretsakter.

Da De Konservative og Radikale Venstre ikke har mulighed for at være her, skal jeg sige på vegne af V, K og R, at vi støtter lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Den næste i rækken er hr. Søren Egge Rasmussens som ordfører for Enhedslisten.

Enhedslisten støtter lovforslaget, fordi det er en del af energiaftalen, men det er jo ikke, fordi det er et godt lovforslag. Der var nogle processer under de her forhandlinger op til energiaftalen, hvor Enhedslisten ikke var med i samtlige møder, og jeg tror, det er medvirkende til, at der er nogle ting i energiaftalen, som kunne have været væsentlig bedre. Der ligger et rigtig godt høringssvar fra Det Økologiske Råd. Det her lovforslag medfører så et provenutab på 350-400 mio. kr. om året for statskassen. Altså, helt ærligt, hvordan kunne vi få mest muligt ud af de penge? Kunne det ikke være bedre, at vi i Danmark satsede mere på f.eks. forskning?

Så er vi også der, hvor der ikke er det samme incitament til at lave energibesparelser, når man har lavere afgifter på el. Det kunne også være en god ting at hjælpe erhvervslivet til at nedbringe deres energiforbrug. Det ville jo sådan set nedbringe deres omkostninger. Nu står vi så med et lovforslag, der nedbringer nogle afgifter, som så gør, at det ikke i så høj grad kan betale sig at lave energibesparelser. Det synes vi i Enhedslisten er en kæmpe skam, for hvis man ser på, hvad der er af potentiale for energibesparelser i erhvervslivet, er de megastore. Og der er maser af energibesparelser, der ikke bliver lavet, fordi man kigger for kortsigtet på løsningerne. Når man så gennemfører det her lovforslag, bliver det endnu mindre rentabelt at lave energibesparelser i erhvervslivet.

Jeg synes, det er en skam, at man er gået den her vej. Jeg kan godt se, at man måske har et eller andet EU-problem i sagen, og det løser man så på en meget dyr måde. Vi står ved, at vi er med i energiaftalen, men det her er altså en af de tidsler i energiaftalen, som vi ikke bryder os om, men vi støtter lovforslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er vi kommet til hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Vi støtter naturligvis også lovforslaget. Der er tale om en skattelettelse her. Vi forsøgte faktisk at få ophævet bilag 1 i elafgiftsloven ved de første forhandlinger efter sidste valg, da vi endnu ikke var i regering – jeg tror, det var i forbindelse med vækst- og erhvervspakken. Dengang fik vi at vide, at det ikke kunne lade sig gøre, vistnok på grund af noget EU-retligt. Men så kom det med i udspillet til energiaftalen, og det blev også aftalt og bliver nu vedtaget, og det er vi selvfølgelig rigtig glade for, fordi det betyder, at en lang række virksomheder skal betale lidt mindre i afgift. Og det er altid godt.

Tak til ordføreren. Så er vi kommet til hr. Julius Graakjær Grantzau som ordfører for Alternativet.

Tak for det, formand. Det er jo dejligt at se, hvor glad ordføreren for Liberal Alliance kan blive, når der er afgiftslettelser på bordet. Man kan jo næsten ikke undgå at blive smittet af det smil.

I Alternativet er vi måske mindre glade for det her lovforslag. Som det også blev påpeget af Enhedslisten, kan nedsættelsen af en elafgift være problematisk i forhold til incitamentet til ligesom at omstille sig til grøn energi. Men nu er det her, som det også er blevet påpeget, en del af en større aftale, som vi i Alternativet også er med i – energiaftalen – og derfor støtter vi selvfølgelig også op om det her lovforslag. Tak for det.

Tak til Alternativets ordfører. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

SF er også en del af energiaftalen og støtter derfor op om det her lovforslag, selvfølgelig, men ligesom det er for mine kollegaer i Enhedslisten og Alternativet, er det her absolut ikke noget af det, vi er mest begejstret for i den aftale, der blev lavet. Jeg vil også sige, at jeg er enig med DF's ordfører, som påpegede, at det, at man ikke nationalt må tage vare på kriseramte virksomheder – det kan være, at der kommer en udefrakommende krise – er vi simpelt hen ikke enige i. Det gælder også de bemærkninger, der har været om de manglende incitamenter til at lave energibesparelser. Men når det er sagt, støtter vi selvfølgelig op om lovforslaget. Det giver sig selv.

Tak til SF's ordfører. Så giver jeg ordet til skatteministeren.

Tak. Jeg vil gerne takke for den positive modtagelse af lovforslaget, som ikke er så overraskende, al den stund at det er udmøntningen af et energiforlig, som blev indgået før sommerferien, og som alle partier er med i. Så det ville overraske mig meget, hvis der var nogen, der stillede sig op og sagde, at de ikke kunne støtte lovforslaget. Så ville det de facto betyde, at de ikke var en del af forliget længere. Det ville jeg synes var ærgerligt.

Som sagt aftalte vi i energiforliget at ophæve bilag 1 til elafgiftsloven fra og med 2023. I regeringen ønskede vi at gøre det tidligere, men må også erkende, at vi i vores udspil ikke kunne finde den tilstrækkelige finansiering til at gøre det tidligere. Der var nogle ting, vi og aftalekredsen ønskede at prioritere højere. Fra 2023 vil de liberale erhverv, der fremgår af bilag 1 til elafgiftsloven, få mulighed for at opnå den lave procentsats på lige fod med de øvrige momsregistrerede erhverv. Og de liberale erhverv er revisorer, arkitekter m.v. De vil altså gå fra at betale en meget, meget høj sats til at betale en relativt lav sats. Så selv om det måske ikke er de erhverv, hvor el betyder meget som en omkostning for deres virksomhed, så beløber det sig til et ret stort samlet beløb, som vi letter elafgiften med for de her erhverv. Det vil medføre en markant lempelse for de omfattede liberale erhverv og gøre det billigere at drive virksomhed i Danmark.

Jeg tror i øvrigt, det er noget historisk – jeg har spurgt ovre i Skatteministeriet – at det lige er de her erhverv, der er kommet på, for på et tidspunkt var forlystelsesparker også derpå. Det er et meget gammelt bilag, og jeg tror, at ingen i dag præcis kan redegøre for, hvorfor man har lavet den afgrænsning i sin tid. Så det er på høje tid, særlig når det er svært at forsvare, hvorfor den her opdeling er der, at vi får ophævet bilaget.

Europa-Kommissionen betragter jo så desværre den lave procesafgift i elafgiftsloven som statsstøtte. Den lave sats må derfor ikke benyttes af kriseramte virksomheder i henhold til EU's statsstøtteregler. Med ophævelsen af bilag 1 undgås det, at danske virksomheder, som er kriseramte, potentielt skal betale en højere elafgift end i dag. Og efter Kommissionens statsstøtteakter må kriseramte virksomheder som nævnt ikke modtage støtte i form af afgiftslempelser, som ikke kan opnås af alle virksomheder.

I tilknytning hertil foreslås det ligeledes at gennemføre en tilpasning af en række andre miljø- og energibeskatningslove, som indebærer statsstøtte, så kriseramte virksomheder afskæres fra at modtage statsstøtte i form af disse afgiftslempelser. Det er et krav, som Kommissionen med den danske kommissær i spidsen har insisteret på – og jeg mener insisteret på – skulle gennemføres, selv om det betyder, at kriseramte virksomheder afskæres fra at benytte sig af afgiftslempelser på lige fod med deres konkurrenter. Der kommer altså på den måde ulige konkurrence i stedet for det, man kunne forestille sig var meningen med vores statsstøtteregler, nemlig at sikre lige konkurrence. Jeg må sige: Jeg forstår det ikke .

Jeg har igennem en længere periode derfor forsøgt at ændre de her regler, og det er fortsat mit håb, at reglerne på længere sigt kan ændres, så der undgås en retstilstand, hvormed den økonomiske situation for kriseramte virksomheder forværres yderligere og det er EU-reglerne, der i sidste ende er den medvirkende årsag til, at en virksomhed går konkurs. For at sige det ligeud: Hvis en virksomhed er kriseramt, siger EU og den måde, man formulerer statsstøttereglerne på i dag, at den danske stat under EU-retten lige skal skubbe virksomheden ud over afgrundens rand og forårsage en konkurs, som muligvis kunne være undgået. Det synes jeg er meget, meget uhensigtsmæssigt, ufornuftigt, og jeg forstår ikke, at reglerne er sådan. Jeg har arbejdet for at ændre dem, men det er ikke muligt på nuværende tidspunkt, og derfor er vi tvunget til selvfølgelig at rette os efter de EU-regler, der gælder. Sådan er det. Med de ord vil jeg gerne sige tak for modtagelsen af lovforslaget.

Så vil jeg sige til Enhedslistens ordfører, at jeg blev lidt i tvivl om, om Enhedslisten støtter lovforslaget. Jeg vil sige, at hvis man ikke synes, det forlig, man er en del af, er godt, så skal man ikke være med. Jeg har det udgangspunkt som parlamentariker og som minister, at jeg spiller ud med noget, regeringen spiller ud med noget, og så forhandler vi. Så danner der sig et flertal, og så ejer man altså det hele, alt det, der er aftalt. Så kan man synes, at noget er bedre end noget andet, men det der med, at der er noget, som man siger man er meget, meget imod, som man synes er helt dumt, at det vil man overhovedet ikke være med til, synes jeg lidt er en uskik, for så skulle man jo ikke være gået med i forliget.

Hvis man er med i et forlig, er det, fordi man samlet set synes, det er et godt forlig. Så er det rimeligt at sige, at der er noget, man ikke kan lide, og at det havde man gerne været foruden – som SF's ordfører var inde på – men jeg synes, at Enhedslistens retorik om en del af energiaftalen meget er sådan, at puha, det synes man ikke overhovedet er nogen god idé. Hvis det er holdningen fra Enhedslistens side, vil jeg sige, at så skal man da udtræde af forliget. Ellers må man vælge at være med. Jeg forsvarer alt i det forlig, der ligger, også selv om det hele ikke var regeringens idé, fordi det er det, vi har aftalt. Men det var sådan en lille politisk bemærkning til sidst.

Tak. Der er korte bemærkninger. Første spørger er hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Min kritiske sans og min ytringsfrihed bliver ikke begrænset af, at Enhedslisten er med i et energiforlig. Vi forbeholder os fuldstændig ret til at sige, hvad vi bedst kan lide, og vi kan godt lide, at der kommer til at vokse tre store havvindmølleparker, efter at det her forlig er blevet lavet, og efter at man lavede noget, som var markant bedre end regeringens udspil. At der så står nogle tidsler inde på kysten, som regeringen ligesom har bestilt, må vi så leve med.

Hvad er så konsekvenserne af, at man nedsætter de her afgifter? Jamen det er altså 450 mio. kr. Nu har vi lige været til nogle drøftelser med ministeren i dag, hvor ministeren ligesom efterlyste, om vi ikke lige kunne finde ud af, hvordan vi ville bruge 50 mio. kr. ekstra. Jo, det kan vi jo også drøfte, selv om der er en forligstekst.

Så jeg synes, det er langt ude, at man ikke må have en debat, hvor man forholder sig kritisk til det forlig, man er med i, for man kan jo sådan set justere et forlig. Der står også i forligsteksten, at man kan bygge oven på den. Det vil sige, at hvis der er noget, man vil lave bedre i en kommende finanslovsforhandling, er der mulighed for at gøre det. Og derfor er det sådan set rimeligt, at man har en debat om, hvad der er gode og dårlige ting i det forlig. Det er sådan set legalt.

Ministeren.

Jamen der er ikke tale om, at der er noget, der er ulovligt eller andet. Jeg siger bare, at når man går med i et forlig, så aftaler man noget – så giver og tager man noget. Politik handler om at indgå kompromiser, og min tilgang til politik er, at når jeg har indgået et kompromis, så har jeg fået noget, og så har jeg givet noget, og så forsvarer jeg også det, der er besluttet – selvfølgelig med nogle nuancer. Jeg synes bare, Enhedslisten bruger en meget, meget hård retorik. Og jeg siger bare i al stilfærdighed, at det er man meget velkommen til, men det skærper jo ikke appetitten på at tage Enhedslisten med en anden gang, hvis man, når man har lavet en aftale, gang på gang skal høre, hvor dårlig den er, og hvor ugennemtænkt det er, og hvordan man hellere ville have brugt pengene på noget andet. Altså, så er man bare ikke interessant som forligspartner, ligesom man, hvis man som parti hele tiden – og det anklager jeg ikke Enhedslisten for – sidder og problematiserer de småting, der er, når man skal udmønte et forlig, så vi aldrig kan blive enige, heller ikke er attraktiv som forligspartner.

Så det er det, jeg i al stilfærdighed forsøger at sige – ytringsfrihed har man bestemt, men der er også aftalefrihed om, hvem man laver aftaler med, og hvem man indgår forlig med. Sådan er det.

Hvis spørgeren ønsker ordet, skal der lige trykkes ind, så vi får teknikken med.

Spørgeren.

Systemet strejker! Okay, nu står den på nul.

Altså, småting – mener ministeren, at sådan et lovforslag til 450 mio. kr. er småting? Det synes jeg ærlig talt ikke.

Når man sidder og læser forslaget, kunne man spørge: Er det her en lov, der har markant betydning for advokatfirmaer og arkitektfirmaer, når de nu får nedbragt deres elregning? Helt ærligt, hvad er det for et elforbrug, man har i et advokatfirma til belysning og nogle computere, der står og summer? Hvis man ser på de regninger, der skrives ud, hvor stor en del er så eludgiften i de honorarer, som advokater og revisorer og arkitekter tager? Hvor stor en del er elregningen i det? Jeg kunne forstå, hvis det var nogle af de energitunge virksomheder, at man forholdt sig kritisk til et stigende elforbrug, men det her er nogle liberale erhverv, som kan spare nogle mikroøre på deres samlede budget – jeg synes, det er langt ude.

Ministeren.

Vi har nok bare forskellige opfattelser af, hvordan man skal lave politik. Hvis man går ind i en forhandling, hvor Enhedslisten får indrømmelser og regeringen får indrømmelser, så står jeg jo ikke som minister og siger, at de ting, som Enhedslisten har fået af indrømmelser, synes jeg er hul i hovedet og dumme og ingen mening giver, men at jeg da stemmer for. Altså, det gør jeg ikke, og jeg synes, det er en kedelig måde at forhandle på. Jeg vil opfordre Enhedslisten til enten at lade være med at være med i et forlig, man ikke kan lide, eller at stå ved det forlig og så forsvare de dele, men ikke synes er særlig interessante. Og hvis man gerne vil have sin fulde ytringsfrihed, er man velkommen til det, men så risikerer man bare, at det bliver svært at få gennemført noget.

Næste spørger er hr. Jens Joel. Værsgo.

Tak for det. Det er faktisk ikke så meget et spørgsmål til substansen i lovforslaget, for den er jo, som den er, men jeg studsede over noget, skatteministeren sagde om det her med, at EU vil insistere på, at når en virksomhed er presset, skal man hæve afgiften og skubbe virksomheden det sidste stykke ned i afgrunden, tror jeg ministeren sagde. Altså, med tanke på, at vi taler om, hvordan sammenhængen er i det her, så kunne jeg godt tænke mig at høre, om ministeren virkelig mener, at EU tvinger os til at sætte afgifter op for kriseramte virksomheder.

Jeg mener selvfølgelig, at det, der er forskellen, er, at her har vi nogle virksomheder – og ministeren sagde selv, at det er tilfældigt og historisk betinget – der har betalt én afgift og nogle har betalt en anden. Så EU har vel ikke tvunget os til at sætte nogle afgifter op for kriseramte virksomheder? EU har bare sagt, at det skal være den samme afgift, og at man ikke må give nogle virksomheder, der er i krise, en lavere afgift.

Ministeren.

Det handler grundlæggende om, at hvis vi antager, at 90 pct. af danske virksomheder betaler den lave afgift, er det så normalen? Og det er det, jeg lægger til grund er normalen. Så er der nogle virksomheder, som vi har sagt skal betale noget mere afgift, fordi de ikke er produktionsvirksomheder eller andet. Der siger EU: De 90 pct. får statsstøtte.

Den måde kan man godt argumentere på juridisk. Jeg synes bare ikke, at det giver så meget mening, og jeg forstår grundlæggende ikke, hvorfor EU-reglerne er sådan, at hvis en virksomhed er kriseramt, og der er nogle definitioner på det, så har man ikke mulighed for at få den her støtte længere. Så skal man have det sidste skub – det er jo konsekvensen af det. Jeg kan ikke se den sunde fornuft i det – for at være helt ærlig.

Spørgeren.

I den konkrete sag støtter vi jo heller ikke, at det er sådan, logikken er. Man kan diskutere, hvad der er normalen, hvis det er 90 pct., der betaler den lave afgift. Det, der i virkeligheden er mit andragende, er jo at sige: Mener skatteministeren faktisk sådan helt principielt, at man skal kunne give lavere afgifter til kriseramte virksomheder, eller støtter skatteministeren op om det princip, at Frankrig ikke kan støtte Renaultfabrikerne med skatterabatter, hvis de er i problemer eller et eller andet?

Jeg troede sådan set, at det var en integreret del af Venstres opfattelse af det indre marked, at det er meget fornuftigt, at man ikke kan give den slags rabatter – og der bliver jeg lidt forvirret over skatteministerens melding, uanset at vi jo i realiteternes verden og i forhold til det konkrete her er enige om, at det er tosset, når nu normaltilstanden har været noget andet i Danmark.

Ministeren.

Jamen vi er bestemt modstandere af, at man går ind og laver selektiv støtte til udvalgte virksomheder, men at man i stedet har nogle generelle regler, som gælder alle virksomheder og alle typer af virksomheder. Hvis sådan en virksomhed, der producerer møbler, pludselig kommer i problemer, fordi en finanskrise rammer – og hvor konkurrenterne bliver ramt mindre hårdt, så de ikke er i problemer – så må den her virksomhed pludselig ikke længere have den lave elpris.

Frem til 2023 står vi så i en situation, hvor man må trække stikket, for så skal virksomheden betale en meget, meget højere afgift, og det er så den afgift, der gør, at virksomheden går konkurs. Det kan jeg simpelt hen ikke se den sunde fornuft i, og jeg kan heller ikke se, hvordan det fremmer en ikkestatsstøttedagsorden i EU. Men sådan er reglerne.

Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.