L 16 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Ændringsforslag, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 16 Bilag 5
Offentligt

Lovforslag nr. L 16

Ændringsforslag

Af uddannelses- og forskningsministeren, tiltrådt af

Til § 1

3) I

nr. 13

indsættes efter § 4 c:

»§ 4 d.

Flere krav om tilbagebetaling af for meget modtaget godtgørelse efter § 4 b, stk. 1, og som er

udbetalt inden for samme kalenderår, kan lægges sammen og kræves tilbagebetalt som ét samlet

tilbagebetalingskrav. Stiftelses- og forfaldstidspunktet for det samlede tilbagebetalingskrav vil være det

tidligste tidspunkt for udbetalingen af godtgørelse, som indgår i tilbagebetalingskravet.

Forældelsestidspunktet for det samlede tilbagebetalingskrav regnes fra stiftelses- og forfaldstidspunktet.«

[Fastsættelse af regler om sammenlægning af flere krav om tilbagebetaling af for meget modtaget

godtgørelse til ét tilbagebetalingskrav]

Til § 2

4) I

nr. 12

indsættes efter § 9 c:

»§ 9 d.

Flere krav om tilbagebetaling af for meget modtaget godtgørelse efter § 9 b, stk. 1, og som er

udbetalt inden for samme kalenderår, kan lægges sammen og kræves tilbagebetalt som ét samlet

tilbagebetalingskrav. Stiftelses- og forfaldstidspunktet for det samlede tilbagebetalingskrav vil være det

tidligste tidspunkt for udbetalingen af godtgørelse, som indgår i tilbagebetalingskravet.

Forældelsestidspunktet for det samlede tilbagebetalingskrav regnes fra stiftelses- og forfaldstidspunktet.«

[Fastsættelse af regler om sammenlægning af flere krav om tilbagebetaling af for meget modtaget

godtgørelse til ét tilbagebetalingskrav]

Bemærkninger

Til nr. 3 og 4

Det følger af § 4 a i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, jf.

lovebekendtgørelse nr. 1036 af 30. august 2017, og § 9 i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i

ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 18. maj 2017, at studerende ved videregående

uddannelser og uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser i ganske særlige tilfælde kan få ret til

godtgørelse til befordring efter en kilometersats. Godtgørelsen beregnes og udbetales på månedsbasis på

grundlag af antallet af kilometer mellem den studerende eller uddannelsessøgendes bopæl og

uddannelsessted.

Med de i lovforslagets § 1, nr. 13, og § 2, nr. 12, foreslåede bestemmelser til § 4 b, stk. 1, i lov om

befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, og § 9 b, stk. 1, i lov om befordringsrabat til

uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. får Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte

(styrelsen) hjemmel til at kræve for meget modtaget godtgørelse tilbagebetalt, hvis betingelserne for

udbetaling af godtgørelse ikke er opfyldt.

L 16 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Ændringsforslag, fra uddannelses- og forskningsministeren

Styrelsens krav om tilbagebetaling af godtgørelse vil som udgangspunkt både stiftes og forfalde på

udbetalingstidspunktet, idet kravene i princippet kan rejses straks efter udbetaling, hvis det viser sig, at

modtageren ikke opfylder betingelserne for at modtage godtgørelsen.

Hvis der over en periode på flere måneder er udbetalt godtgørelse med urette, vil der således blive stiftet

en ny fordring

–

med sit eget stiftelses- og forfaldstidspunkt

–

på tilbagebetaling af godtgørelsen, for hver

enkelt måned, hvor der er udbetalt godtgørelse med urette.

For krav om tilbagebetaling af godtgørelse efter de foreslåede bestemmelser til § 4 b, stk. 1, i lov om

befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og § 9 b, stk. 1, i lov om befordringsrabat til

uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. vil den almindelige forældelsesfrist på 3 år, der følger af §

3, stk. 1, i forældelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015, gælde. Forældelsesfristen

regnes fra det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve at få fordringen opfyldt, med mindre

andet følger af andre bestemmelser, jf. § 2, stk. 1, i forældelsesloven. Det følger herefter, at når der

månedligt over en periode på flere måneder udbetales godtgørelse med urette

–

og hvor der for hver

månedlige udbetaling opstår en ny fordring med eget stiftelses- og forfaldstidspunkt

–

vil hver enkelt

fordring således også have sit eget forældelsestidspunkt, der som udgangspunkt indtræder 3 år efter

udbetalingen.

Hvis betalingsfristen for tilbagebetalingskrav overskrides, og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er

gennemført, vil Udbetaling Danmark, på styrelsens vegne, overdrage styrelsens fordringer til

restanceinddrivelsesmyndigheden (herefter RIM), jf. § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 (herefter gældsinddrivelsesloven).

Fordringshaveren skal ved overdragelse af fordringer til

RIM oplyse om alle forhold, som efter RIM’s

bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen, herunder efter omstændighederne oplysning om fordringens

stiftelsestidspunkt, forfaldstidspunkt, sidste rettidige betalingstidspunkt, rentesats, hovedstol, tilskrevne

renter, gebyrer og omkostninger. Dette følger af § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 576 af 29. maj 2018 om

inddrivelse af gæld til det offentlige.

Når en fordring på tilbagebetaling af godtgørelse overdrages til RIM, vil forældelsen indtræde tidligst 3 år

fra det tidspunkt, hvor RIM modtager fordringen til inddrivelse, jf. § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i

gældsinddrivelsesloven.

I gældsinddrivelsesloven er der fastsat en dækningsrækkefølge, som angiver, i hvilken rækkefølge krav

bliver dækket i forbindelse med en inddrivelsesindsats. Det følger herefter af gældsinddrivelseslovens § 4,

stk. 1, at først dækkes krav på betaling af bøder, dernæst dækkes krav om underholdsbidrag, idet private

krav dog dækkes forud for offentlige krav, og endelig dækkes øvrige fordringer. Inden for hver kategori

dækkes fordringer i den rækkefølge, de er modtaget til inddrivelse hos RIM, dog således at renter dækkes

forud for hovedstolen, jf. gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 2.

Et af de inddrivelsesskridt, som RIM kan anvende til at inddrive misligholdt gæld til det offentlige, er

modregning i krav, som skyldneren måtte have mod det offentlige (f.eks. krav på tilbagebetaling af

overskydende skat). Med modregning ophører en fordring ved, at den afregnes i en anden fordring.

Modregning sker ved, at restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om modregning, som sendes

til skyldneren (modregningserklæringen). Det er alene fordringer, der er retskraftige på tidspunktet for

modregningen, der kan bruges til modregning i skyldnerens krav mod det offentlige.

L 16 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Ændringsforslag, fra uddannelses- og forskningsministeren

Det er fast antaget i retspraksis, at staten i modregningsmæssig henseende skal betragtes som én enhed.

Det betyder, at de forskellige statslige myndigheder skal betragtes som én enhed, selvom de hører under

hver deres ministerium.

Hvis skyldneren har overdraget sit krav mod staten til tredjemand, kan RIM foretage modregning i det

overdragede krav mod staten, hvis betingelserne i gældsbrevslovens § 28 er opfyldt.

Det følger af gældsbrevslovens § 28, 1. pkt., at en fordring på overdrageren kan skyldneren (f.eks. staten)

benytte til modregning, medmindre fordringen er erhvervet efter det tidspunkt, da skyldneren fik kundskab

eller formodning om overdragelsen. Var fordringen uforfalden på dette tidspunkt, kan den dog kun bruges

til modregning, hvis den forfaldt senest samtidig med gældsbrevsfordringen.

Modregning i skyldnerens (f.eks. borgeren) krav på tilbagebetaling af f.eks. overskydende skat kan på den

baggrund ske, selvom skyldneren har overdraget sin fordring (hovedfordringen), inden det tidspunkt, hvor

RIM fremsender en modregningserklæring. Modregningserklæringen skal vedrøre krav mod skyldneren, der

er erhvervet inden det tidspunkt, hvor RIM fik kundskab eller formodning om overdragelsen. Er kravet mod

skyldneren uforfaldent på dette tidspunkt, kan det dog kun bruges til modregning, hvis det forfaldt senest

samtidig med skyldnerens krav mod det offentlige.

Adgangen til at foretage modregning ved inddrivelse af gæld til det offentlige er endvidere relevant i sager,

hvor skyldneren tages under bobehandling. Hvis en studerende eller uddannelsessøgende, der skal betale

for meget modtaget godtgørelse tilbage, tages under bobehandling, indtræder staten som fordringshaver i

boet, og staten vil under de givne omstændigheder have mulighed for at foretage modregning i krav, som

modtageren af godtgørelsen måtte have mod staten. Det kunne f.eks. være krav om tilbagebetaling af skat.

Krav om tilbagebetaling af skat anses for stiftet ved indkomstårets udløb.

Ved vurderingen af, om staten

–

i tilfælde af at modtageren af godtgørelse tages under bobehandling

–

har

mulighed for at foretage modregning i den pågældendes krav mod staten, skal der sondres mellem krav,

der er opstået henholdsvis indtil og med fristdagen og efter fristdagen men inden dekretet. Fristdagen er

det tidligste af følgende tidspunkter: 1) Den dag, skifteretten modtager begæring om rekonstruktions-

behandling, konkurs eller gældssanering. 2) Dagen for skyldnerens død, hvis dødsboet behandles efter

reglerne om insolvente boer, jf. §§ 69-72 i lov om skifte af dødsboer. 3) Dagen for beslutning om likvidation

eller tvangsopløsning af et aktieselskab eller anpartsselskab, hvis skifteretten inden 3 måneder efter denne

beslutning modtager begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs eller af egen drift indleder

rekonstruktionsbehandling eller afsiger konkursdekret. Der henvises til konkurslovens § 1, stk. 1, jf.

lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 2014.

Det følger herefter af konkurslovens § 42, stk. 1, at staten

–

i tilfælde af at modtageren af godtgørelse tages

under bobehandling

–

kan foretage modregning af krav om tilbagebetaling af godtgørelse i krav, som den

pågældende måtte have mod staten, hvis både den pågældendes krav mod staten (hovedkravet) og statens

krav (modkravet) er stiftet til og med fristdagen. Det følger desuden af konkurslovens § 42, stk. 2, at der

tillige kan ske modregning, hvis både hoved- og modkrav er stiftet efter fristdagen men inden dekretet. Der

kan derimod ikke ske modregning, hvis hoved- og modkravet er stiftet på hver sin side af fristdagen.

Uden hjemmel til at kunne sammenlægge flere krav om tilbagebetaling af godtgørelse vil styrelsen skulle

rejse selvstændige krav om tilbagebetaling af godtgørelse for hver enkelt måned, hvor der er udbetalt

godtgørelse med urette. Det er Uddannelses- og Forskningsministeriets og Undervisningsministeriets

vurdering, at dette vil være uhensigtsmæssigt for både den, der skal betale godtgørelse tilbage, og for

administrationen af tilbagebetalingskravene, hvis styrelsens krav skal håndteres enkeltvis.

L 16 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Ændringsforslag, fra uddannelses- og forskningsministeren

For de uddannelsessøgende vil flere enkeltstående krav om tilbagebetaling af flere måneders godtgørelse

betyde, at der for hvert enkelt krav vil skulle betales (et minimums-) afdrag på samme tid, ligesom gebyrer

vil kunne opkræves på hvert enkelt krav. Samlet set vil flere enkeltstående krav derfor kunne medføre

øgede omkostninger for den, der skal betale godtgørelse tilbage. Hertil kommer, at flere enkeltstående krav

vil kunne gøre det vanskeligere for den, der skal betale godtgørelse tilbage, at danne sig et samlet overblik

over sin gæld. Sammenlægningen af flere krav til ét samlet krav med ét stiftelses- og forfaldstidspunkt

ændrer ikke ved modtageren af godtgørelsens mulighed for at gøre indsigelse mod et eller flere af de

enkeltstående krav, som er indeholdt i det sammenlagte krav.

Det vil endvidere medføre en væsentligt tungere administration, såfremt krav om tilbagebetaling af flere

måneders godtgørelse skal opkræves enkeltvis i forhold til, hvis kravene samles og rejses som ét samlet

krav.

Det foreslås derfor, at der i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser

indsættes en ny § 4 d, hvorefter flere krav om tilbagebetaling af godtgørelse, der er udbetalt inden for

samme kalenderår, kan lægges sammen og kræves tilbagebetalt som ét samlet krav med ét stiftelses- og

forfaldstidspunkt.

Det foreslås endvidere, at der i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser

m.v. indsættes en ny § 9 d, hvorefter flere krav om tilbagebetaling af godtgørelse, der er udbetalt inden for

samme kalenderår, kan lægges sammen og kræves tilbagebetalt som ét samlet krav med ét stiftelses- og

forfaldstidspunkt.

Stiftelses- og forfaldstidspunktet for det samlede tilbagebetalingskrav fastsættes til det tidligste tidspunkt

for udbetaling af godtgørelse, som indgår i tilbagebetalingskravet. Med det tidligste tidspunkt menes den

dato, hvor modtageren af godtgørelsen får den første udbetalte godtgørelse til sin disposition. Det betyder,

at hvis der f.eks. kræves godtgørelse tilbagebetalt for månederne januar, februar og marts i samme

kalenderår, vil kravets stiftelse- og forfaldstidspunkt regnes fra tidspunktet, hvor modtageren har

godtgørelsen for januar måned til sin disposition. Hvis styrelsen senere samme år, f.eks. i november måned,

skal rejse krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt godtgørelse for oktober måned, så rejser styrelsen

et helt nyt krav, hvor stiftelses- og forfaldstidspunktet er tidspunktet, hvor modtageren har godtgørelsen

for oktober måned til sin disposition. Dette krav bliver ikke lagt sammen med krav, der måtte være rejst på

et tidligere tidspunkt. Der sker alene sammenlægning af krav, som rejses på samme tidspunkt og efter

samme bestemmelse.

Det foreslås for så vidt angår sammenlagte krav om tilbagebetaling af godtgørelse, at forældelsen for det

samlede krav regnes fra kravets stiftelses- og forfaldstidspunkt, som med forslaget vil være det tidligste

tidspunkt for udbetaling af et beløb, som indgår i tilbagebetalingskravet. Det vil sige det tidligste tidspunkt,

hvor beløbet er til modtageren af godtgørelsens disposition. Så længe kravet ikke er overdraget til RIM,

giver dette modtageren af godtgørelsen en mindre fordel, idet forældelsen af de senest udbetalte

godtgørelsesbeløb vil indtræffe tidligere end ellers. Når kravet overdrages til RIM, indtræder forældelsen

tidligst 3 år fra det tidspunkt, hvor RIM modtager fordringen til inddrivelse, jf. § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i

gældsinddrivelsesloven.

Ved sammenlægning af flere krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt godtgørelse, hvor det samlede

krav får ét stiftelses- og forfaldstidspunkt

–

det tidligste tidspunkt for udbetalingen af godtgørelse, som

indgår i tilbagebetalingskravet

–

kan det i forhold til modregningsadgangen efter gældsbrevslovens § 28

medføre en fordel for staten i de situationer, hvor modtageren af godtgørelsen har transporteret et krav

mod staten i f.eks. overskydende skat til tredjemand end efter gældende ret.

L 16 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Ændringsforslag, fra uddannelses- og forskningsministeren

Det skyldes, at der i styrelsens sammenlagte krav mod modtageren af godtgørelse vil kunne indgå krav, som

efter gældende ret først ville være stiftet efter det tidspunkt, hvor støttemodtageren har underrettet RIM

om overdragelsen.

Forslaget vil endvidere kunne give staten en fordel i forhold til andre kreditorer i det tilfælde, hvor

modtageren af godtgørelse tages under bobehandling efter konkurslovens § 1, og hvor der er grundlag for

modregning i krav, som modtageren af godtgørelse samtidig måtte have mod staten. Det skyldes, at der i

styrelsens sammenlagte krav mod modtageren af godtgørelse vil kunne indgå krav, som reelt kan være

stiftet efter fristdagen, men som med den foreslåede ordning får fastsat et stiftelsestidspunkt, der kan gå

forud for fristdagen. Derved gives styrelsen mulighed for at opnå fyldestgørelse for krav, hvor der ellers

ikke ville være mulighed for modregning.

Det kan imidlertid også forekomme, at styrelsens modregningsadgang forringes. Det er tilfældet, hvis

modtageren af godtgørelsens krav mod staten stiftes efter fristdagen, hvorimod styrelsens krav på

tilbagebetaling af godtgørelse, der reelt er stiftet efter fristdagen, efter den foreslåede ordning anses som

stiftet på det tidligste tidspunkt, som kan være før fristdagen. I denne situation vil modregning være

udelukket, da kravene er stiftet på hver sin side af fristdagen.

Det er med den foreslåede ordning vurderingen, at hensynet til en effektiv inddrivelse af gæld til det

offentlige, en effektiv administration af godtgørelse til befordring samt hensynet til den enkelte studerende

og uddannelsessøgendes mulighed for at kunne få samlet flere tilbagebetalingskrav til ét samlet krav med

de fordele, der følger heraf, jf. ovenstående, vægter højest.