Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 16:

Forslag til lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og lov om Udbetaling Danmark. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve for meget modtaget godtgørelse tilbagebetalt m.v.).

Af uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers).

(Fremsættelse 03.10.2018).

Forhandlingen er åbnet. Fru Julie Skovsby, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget har til formål at målrette regler for befordringsfradrag og godtgørelse efter kilometersats. Konkret drejer det sig om de regler, der omfatter personer, der ikke kan gøre brug af offentlig transport og derfor modtager godtgørelse for befordring med andre befordringsmidler. De nuværende regler blev indført i forbindelse med SU-reformen i 2013. Behovet for at målrette reglerne er opstået, fordi der har vist sig at være en utilsigtet stigning i udgifterne, i forhold til hvad der blev skønnet i 2013. Med andre ord fungerer ordningen i dag ikke efter hensigten.

For Socialdemokratiet er det vigtigt, at der findes god understøttelse af de studerendes befordring i forbindelse med uddannelse, så man har mulighed for uddannelse i hele landet. Samtidig er det selvfølgelig centralt, at ordningen fungerer efter hensigten.

I dag er reglerne sådan, at godtgørelsen udregnes og betales efter en kilometersats på månedsbasis, uanset antallet af dage med faktisk befordring i de enkelte måneder. Lovforslaget lægger derfor op til, at reglerne målrettes, så der kun godtgøres for dage, hvor der har været befordring mellem bopæl og uddannelsessted, på baggrund af en tro og love-erklæring. Her skal det understreges, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at godtgørelsen ikke vil være begrænset til dage med planlagt undervisning, men at det også omfatter dage, hvor den studerende tager til uddannelsesstedet med henblik på gruppearbejde eller litteratursøgning. Det er vigtigt.

Samtidig lægger lovforslaget op til, at der sættes rimelige begrænsninger af, hvad der kan karakteriseres som daglig befordring, i form af 3-4 timers transporttid hver vej. Samtidig er der behov for at få boret nogle uafklarede spørgsmål ud under udvalgsarbejdet, både i forhold til hvilken type af befordring der med målretningen ikke vil være omfattet fremover, men selvfølgelig også omfanget heraf. Vi tænker især på LO's og FTF's bemærkninger om lønnet praktik og den afgrænsede gruppe af studerende, som vil have langt fra bopæl til praktiksted, eksempelvis studerende, som uddanner sig i landdistrikter eller på fagområder, hvor praktikstederne ligger med stor afstand. Derudover er der behov for at få afklaret, om dokumentationskravene bliver indrettet på en smidig måde, så der ikke opstår bøvl for hverken den studerende eller institutionerne.

Lovforslaget lægger op til en rimelig målretning af reglerne, så der fortsat er gode vilkår for personer, der modtager godtgørelse for befordring med andre transportmidler end offentlig transport. Og reglernes oprindelige hensigt efterleves samtidig i højere grad. Og endelig, med forventning om en god udvalgsbehandling, ser Socialdemokratiet positivt på forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det her er et af de lovforslag, der for mig at se er baseret på sund fornuft. Det handler om tilskud til befordring til studerende for transporten mellem hjemmet og studiepladsen eller hjemmet og praktikpladsen. Den sunde fornuft kommer ind der, hvor reglerne ikke ser på, om man som studerende rent faktisk transporterer sig. Reglerne i dag sætter heller ikke grænser for, hvor man kan bo for at få tilskud. Der er det for Dansk Folkeparti sund fornuft at vedtage, at man kun kan få tilskud de dage, hvor man reelt transporterer sig, og at man kun kan få tilskud til transport i Danmark.

Der sættes også som udgangspunkt en grænse på 3-4 timers transport hver vej. Det er vel egentlig også sund fornuft. Hvor mange studerende vælger at have en daglig transporttid på over 8 timer? Her er der så ovenikøbet en dispensationsmulighed, hvis der skulle være tilfælde, hvor der reelt er nogle, der vælger at have det.

Det er også sådan i dag, at hvis man får for meget udbetalt i godtgørelse, er der ikke nogen hjemmel til at kræve beløbet tilbagebetalt. Det er også sund fornuft at sige, at selvfølgelig skal man kunne kræve uberettiget udbetalt tilskud tilbage igen.

Endelig er der en ændring for studerende i lønnet praktik på videregående uddannelser, så de ikke længere kan få tilskud til transporten. Til gengæld kan de jo, som alle andre lønmodtagere, få fradrag for transporten til og fra arbejde. Det lyder også som sund fornuft. Så Dansk Folkepartis konklusion på det her lovforslag er som sagt, at lovforslaget er udtryk for sund fornuft. Tak for ordet.

Tak for det. Hr. Jacob Mark har en kort bemærkning til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Værsgo.

Jeg har også læst det her lovforslag og synes også, at meget af det er sund fornuft. Hvis man skal finde nogle penge, synes jeg, det kan være fornuftigt. Der er dog én ting i det, der bekymrer mig, og det var det sidste, ordføreren nævnte, nemlig det her med befordring under lønnet praktik. Det, der bekymrer mig lidt, er, om studerende, der har været vant til at få rabat, lige pludselig vil opleve, at det vil blive meget dyrere at tage hen til deres praktiksted, især hvis de har langt. Det er rigtigt, at de kan trække det fra, men pengene kommer jo først lang tid senere. Så det er mere for at høre, om ordføreren ikke er bekymret for, at nogle studerende, der egentlig har været vant til at få rabat, lige pludselig vil opleve at skulle bruge rigtig mange flere penge på befordring.

Værsgo.

Nej, jeg har sådan set tillid til, at de studerende vil formå at indrette deres forskudsopgørelser, så de også får de penge ud igen. Og umiddelbart, når jeg ser på det, er der ikke den store forskel på det tilskud, man får, og de fradrag, man vil kunne få, for at transportere sig. Jeg synes sådan set, det er meget rimeligt at ligestille nogle, der er i job på den ene måde, med nogle, der får løn i en anden sammenhæng. Så jeg synes egentlig samlet set, at det virker fornuftigt.

Hr. Jacob Mark.

Det er rigtigt, at man kan sige, at det ene modsvarer det andet. Men jeg tror, at for mange studerende vil der nok være en højere værdi i at kunne få rabat nu og her, end at man senere hen får noget tilbage i skat. Det er det, jeg egentlig er lidt bekymret for, altså om det her vil ramme de studerende hårdt.

Jeg ved jo, at ordføreren og ordførerens parti også går lidt op i det her med, at man skal have lige mulighed for at kunne tage til praktiksteder, også et langt stykke væk. Så kunne ordføreren være lidt interesseret i f.eks. i udvalgsbehandlingen at undersøge, hvad de faktiske konsekvenser vil være, også økonomisk, for de studerende, der bliver ramt af det her?

Værsgo.

Jeg vil da gerne være med til i udvalgsarbejdet at se på, hvordan økonomien vil se ud i det ene og det andet eksempel. Jeg forestiller mig egentlig ikke, at det vil have den store forskel for statskassen, om man udbetaler det som skattefradrag, eller man giver det som et tilskud. Så det kan vi såmænd udmærket se på.

Det med, at man først får det ud året efter, handler jo om, hvornår man så selvangiver det. Man har jo sådan set muligheden for når som helst at rette sin forskudsopgørelse til, og så vil man jo få pengene ud. Men det kræver selvfølgelig, at man som studerende har et overblik over den verden, man lever i, og det er jo ikke nødvendigvis sikkert, at man altid har det.

Tak for det. Så er der ikke flere, der har kommentarer. Hr. Marcus Knuth, Venstre.

Tak, formand. Studerende kan i dag få godtgjort udgifter til transport med bil, hvis de ikke kan tage bussen og toget, og det synes jeg jo er rigtig, rigtig fornuftigt. For det handler jo om, at alle unge har lige adgang til uddannelse, ikke mindst den demografiske udvikling taget i betragtning. Men den nuværende ordning har vist sig at have et utilsigtet resultat i forhold til særlig godtgørelse efter en kilometersats. Det mener vi i Venstre skyldes den måde, den nuværende ordning er opbygget på, hvorefter de studerende i dag får godtgørelsen beregnet og udbetalt på månedsbasis, og det vil sige, at det ikke sker efter de faktiske dage, den studerende rejser hjemmefra og til uddannelsesstedet. Det mener vi i Venstre skal ændres til en mere fair model, en mere præcis model.

Vi vil nemlig sikre en ordning, der på bedste vis benytter de offentlige midler til de behov, som de studerende har. Den ordning skal sikre en mere gennemsigtig løsning, således at de studerende fremover indberetter de faktiske dage, hvor de transporterer sig selv fra bopæl til uddannelsessted. Derfor er det også positivt, at den nye ordning gør det muligt at gøre krav på forkert ubetalt godtgørelse. Det er med til at sikre en fair og ligelig fordeling af de midler, der er.

Så med det her lovforslag sikrer vi bedre rammevilkår og en mere fair fordeling af de offentlige midler med respekt for de studerendes behov. Derfor støtter vi lovforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning. Hr. Roger Courage Matthisen, Alternativet, værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg er lidt nysgerrig med hensyn til, om ordføreren har et estimat på, hvad det kan bringe ind af økonomi til staten at gennemføre den her lovgivning, og hvor mange der potentielt kunne snyde og ville blive opdaget.

Værsgo.

Jeg har ikke de tal på stående fod, men det handler jo om, at vi skal have et system, der er fair. Selvfølgelig skal studerende have godtgørelse for den rejse, som de tager, men det er jo altså noget mere præcist at gøre det ud fra, at de studerende går ind og indberetter, hvor mange dage de rent faktisk har rejst, i stedet for at få en eller anden form for månedligt gennemsnit. Det er ganske enkelt ikke et lige så præcist system.

Hr. Roger Courage Matthisen.

Jeg er faktisk enig med ordføreren. Jeg spekulerer bare lidt på det her øgede bureaukrati, som det vil give for uddannelsesinstitutionerne at kontrollere og for de studerende at indberette – for nu at opsummere det – og er det det værd? Så jeg er bare interesseret i, om ordføreren havde nogle billeder på, hvad omkostningerne ville være.

Værsgo.

Jamen jeg synes jo altid, at det er sundt at sammenligne med sig selv. Der er jo folketingsmedlemmer, som, hvis man rejser til Jylland f.eks., til et sted, hvor man kan få kilometergodtgørelse, så også skal indberette det. Så sent som i dag har vi fået at vide, at nu har vi fået en lille app, hvor vi kan gå ind og gøre det, og det tager altså ikke mange sekunder. Jeg har ikke selv prøvet det endnu, men jeg mener altså, at det er vigtigere at have et system, der er fair, end at man kommer med de her månedlige overslag. Så jeg holder fast i, at det her selvfølgelig er det rigtige, lige så vel som det system, vi har, også er det rigtige.

Tak til hr. Marcus Knuth. Den næste er fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak. I Enhedslisten deler vi selvfølgelig lovforslagets hensigt om, at elever og studerende kun får befordringsgodtgørelse for de udgifter, de rent faktisk har haft til deres studier. Vi ved, at det er svært for studerende at få en bolig til en rimelig pris, især i de store studiebyer. Så for Enhedslisten er det helt afgørende, at de studerende, der ikke bor i samme by, som de studerer i, også får adgang til et aktivt studieliv, hvor de kan mødes med læsegruppen, sidde på universitetets læsesal og kan smutte op forbi underviserens kontor, hvis de har spørgsmål. Derfor glæder det os, at det fremgår af forslagets bemærkninger, at der skal gives befordringsgodtgørelse til studieaktivitet, der ligger ud over de planlagte undervisningstimer.

I Enhedslisten ville vi selvfølgelig have ønsket, at regeringen med flere ikke havde nedlagt så mange uddannelsesinstitutioner i de mindre tætbefolkede områder, men når det nu er tilfældet, er det kun rimeligt for sammenhængskraften, at de elever og studerende, der er i landdistrikterne, får en ordentlig adgang til at læse og studere inde i byerne, hvor de store uddannelsesinstitutioner ligger. Vi deler dog bekymringen, som er udtrykt i mange af høringssvarene, bl.a. fra Københavns Universitet, om, at ordningen bliver meget svær at administrere og giver meget bureaukrati.

En anden del af forslaget handler om, at det ikke længere skal være muligt at få befordringsgodtgørelse, hvis de studerende er i praktik med løn. Det er urimeligt, at de studerende, der får tildelt en praktikplads langt fra deres bopæl, stilles dårligere end deres medstuderende, som får en praktikplads tættere på, hvor de bor. Vi synes, det burde være muligt at få befordringsrabat for alle elever og studerende, der er i praktik. Vi er derfor som udgangspunkt kritiske over for lovforslaget, men vi ser frem til arbejdet i udvalget, og hvis vi kunne få ændret det her med praktikken, kan vi sagtens se os selv i forslaget. Men det kræver altså en ændring. Tak.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for ordet. Lovforslag nr. L 16 lægger op til at præcisere de regler, vi har for befordringsrabat nu, sådan at studerende ikke får godtgørelse for transport, når de ikke har transporteret sig selv, men udelukkende får det i de tilfælde, hvor de rent faktisk har haft et ærinde på deres uddannelsessted. Det er naturligvis sund fornuft, at man ikke skal have en godtgørelse, hvis ikke der er noget at godtgøre. Og i forhold til det spørgsmål, som Alternativets ordfører havde før, står der i den skriftlige fremsættelse, at staten sparer 17 mio. kr. i 2019 og 37 mio. kr. fra 2020 og frem. Så det er også meget fornuftigt.

Det her med, at man kun godtgør noget, når der faktisk foreligger en anledning til det – det har hr. Marcus Knuth været inde på – gælder jo for selv medlemmer af Folketinget, for vi skal også dokumentere, at vi rent faktisk har bevæget os mellem vores bopæl og Christiansborg, før vi kan få vores kørsel godtgjort. Det er jo meget, meget fornuftigt, og nu bliver det så også sådan for studerende. Det er naturligvis et forslag, som Liberal Alliance bakker op. Tak for ordet.

Tak for det. Der er et spørgsmål fra hr. Roger Courage Matthisen, Alternativet.

Tak for det, tak til ordføreren for talen, og tak til ordføreren for at være opmærksom på mit spørgsmål til Venstres ordfører før og for at være lidt mere velforberedt end Venstres ordfører – fint at kende til de tal.

Mit spørgsmål er så: Det her er, hvad staten sparer. Har ordføreren kendskab til, hvor meget de involverede parter, eksempelvis Københavns Universitet, kommer til at have af ekstrabyrde? Jeg ved, at ordføreren selv er ordfører for afbureaukratisering for Liberal Alliance. De siger, at det er svært at administrere, og de siger, at det bliver enormt bureaukratisk. Hvad tænker ordføreren om det?

Værsgo.

Ja, det står jo så i sætningen efter den sætning, jeg citerede, for der står nemlig »mindre administrative konsekvenser«, og det må jeg så henholde mig til.

Hr. Roger Courage Matthiasen.

Så ordføreren tænker, at det i hvert fald er mindre end de 17/34 millioner og derfor går ligningen op? Eller hvordan skal jeg forstå svaret?

Værsgo.

Det er korrekt forstået.

Tak. Og næste ordfører er hr. Roger Courage Matthisen. Værsgo.

Tak for det. Jeg beklager forsinkelsen. Jeg har fået lov til at være standin i dag for fru Pernille Schnoor.

L 16 er jo blevet fint gennemgået af de tidligere ordførere, og vi er sådan set enige i, at selvfølgelig skal vi have et system, som ikke betaler godtgørelse, når der ikke er noget at godtgøre. Omvendt er vi også enige i, at den skævvridning, der har været geografisk set i Danmark, ikke skal have yderligere incitamenter til at fortsætte eller skal stresse eleverne yderligere eller skal stresse administrationen yderligere eller skal stresse vores uddannelsesinstitutioner yderligere med det bureaukrati, som vi i forvejen har opbygget en hel del af i vores land, hvilket jeg ved at ordføreren for LA også er meget enig i.

Så hvad gør vi? Er det her et lovforslag, som gør det lettere at være studerende, som gør det lettere at bo og studere overalt i landet? Det er et godt spørgsmål. Så som udgangspunkt er vi sammen med Enhedslisten kritiske, og vi vil også godt have en ændring i forhold til praktikpladser og befordring, når praktikpladsen er langt fra bopælen. Men vi er også nødt til at stille spørgsmålet om omfanget. Jeg er enig i, at lovforslaget skal dæmme op for snyd, ja, og jeg er enig i, at lovforslaget skal sikre, at der kun bliver godtgjort for det, der skal godtgøres for, men hvor stort et omfang er det? Jeg har ikke fået læst det hele igennem, for som sagt er jeg bare standin for fru Pernille Schnoor, så det bliver jeg nødt til at gøre senere i udvalgsbehandlingen, men hvor mange er det, det drejer sig om?

Så jeg beklager, hvis jeg står her og er uvidende, men umiddelbart virker det, som om vi skyder nogle store kanoner af her for noget, som måske kunne ordnes på en anden måde. Altså, i forvejen er der jo en tro og love-erklæring – så tror vi ikke på den, eller er det bare, fordi det kan gøres mere præcist? Det er et godt spørgsmål, så det vil jeg undersøge, og undskyld, hvis jeg ikke var så præcis selv. Det var ordene.

Der er en kommentar fra hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Jeg vil bare sige til ordføreren, at der er sat penge af til øgede administrationsudgifter. Altså, man sparer jo en del penge på det her, og det har vi også nogle spørgsmål til, men der er altså også omvendt sat penge af til uddannelsesstederne og til at imødegå de øgede administrationsomkostninger, der vil være.

Værsgo.

Tak for oplysningen. Som jeg forstår ordføreren, er det allerede håndteret i lovforslaget, at Københavns Universitets indvendinger faktisk bliver italesat her, og hvis det er korrekt, så er vi allerede tættere på at kunne støtte lovforslaget.

Tak til hr. Roger Courage Matthisen. Fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre.

Tak for det, formand. Vi er også i Radikale Venstre generelt med på at sikre, at den befordringsrabat, som vi giver til studerende, bruges til netop det, altså befordring i forbindelse med at være studerende.

Vi har, ligesom Socialdemokratiets ordfører nævnte, enkelte spørgsmål endnu. Vi skal være sikre på, at vi er enige om – os, der står bag det her – at vi sikrer, at studerende jo netop studerer og bør studere, også flere steder og på flere tidspunkter end lige præcis der, hvor de kommer til undervisning, som jo indimellem ikke er særlig ofte, desværre; ikke fordi de studerende ikke kommer til undervisningen, men fordi der ikke altid er så meget undervisning at komme til. Det er faktisk derfor endnu vigtigere, at de også studerer på andre tidspunkter, og det skal man selvfølgelig også have mulighed for at kunne få befordringsrabat til. Det forstår jeg også er omfattet af lovforslaget, men jeg vil gerne have sikkerhed for det.

Der har også her i debatten indtil nu været en ordveksling i forhold til omrokeringen til et skattemæssigt fradrag. Der vil jeg bare foreslå, at vi sikrer, at de studerende får tilstrækkelig oplysning og rådgivning om den omlægning, så det netop ikke bliver noget, der pludselig kommer bag på de studerende, som er i lønnet praktik og også har brug for befordringen. Det er bare, så den oplysning går ud til dem, inden de pludselig bliver klar over, at de ikke får det.

Til allersidst vil jeg bare opfordre til, at vi lige vender det her i kredsen, så vi er med på, hvad det er, vi går ud med her. Jeg er også glad for at kunne afklare for Alternativets ordfører, at der er indregnet de udgifter til det. Jeg tror godt, at vi kan støtte forslaget, men jeg vil bare lige have bekræftelsen af ministeren på – enten nu her eller i udvalgsarbejdet – at vi har forstået det ens.

Tak for det. Så er det hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Det skal være let og billigt at komme til sit studie, når man er studerende, for alle skal have gode forudsætninger for at passe det, være til gruppearbejde, være til timer og være en del af et aktivt studiemiljø, uanset hvor i landet man bor. Især når man bor nogle af de steder, der ikke er lige så populære som København, Århus og nogle af de andre storbyer, så er det særlig vigtigt, at vi i Folketinget giver rigtig gode rammer for at studere, selv om man kommer langvejs fra.

Det her forslag indeholder forskellige elementer, og derfor har det også været med det udgangspunkt, når vi har læst det i SF, at det i hvert fald ikke skulle blive sværere som studerende at passe sit studie, også selv om man bor i en by, der ligger lidt langt væk fra studiet.

Det, som ministeriet beskriver i loven, er, at der er sket en godtgørelse efter en kilometersats – det er en del af den nuværende lovgivning – men at der er sket en stigning i udgifterne til det, som har været ret markant, og at man nu vil ændre loven, sådan at man ikke længere får penge efter alle dage, men efter den tid, man reelt set bruger på studiet. Det giver en ret væsentlig besparelse, og det er fornuftigt. Det skal selvfølgelig gøres på en måde, der giver mening, og som er let for de studerende og let for uddannelsesstederne, og i høringssvarene er der også flere, der skriver, at de rigtig gerne vil inddrages i det arbejde. Det forventer jeg at de bliver, ellers vil vi i hvert fald spørge ind til, hvorfor de ikke er blevet det, for jeg tror, at hvis det her ikke skal blive et bureaukratisk monster, er det vigtigt at alliere sig med nogle af dem, som faktisk skal bruge det.

Så vil man også indsætte en hjemmel til at rejse krav om tilbagebetaling, hvis man har modtaget for meget i godtgørelse – det synes jeg også er rimeligt. Hvis man har fået noget, man ikke skal have, så er det meget fair, at man skal betale det tilbage.

Jeg tror egentlig, jeg vil bruge det sidste af min taletid på at snakke lidt om det her med lønnet praktik, som gør mig lidt bekymret. Man vil nemlig også fjerne en befordringsrabat til studerende, der er i lønnet praktik. Det vil man gøre ud fra argumentet, at så har man de samme regler som på ungdomsuddannelserne. Men rigtig mange studerende på de videregående uddannelser er – sammenlignet med ungdomsuddannelserne – i lønnet praktik og benytter sig af den her mulighed. De får rabat, når de skal ud til deres praktiksted. Men fordi man ikke selv er herre over sit praktiksted, kan man ende med at få ganske langt til sit praktiksted. Og når man så lige pludselig selv skal betale, tror jeg, at det sammenlignet med i dag kan føles som en ret væsentlig udgift for de studerende, altså at man lige pludselig skal op med så mange penge for at komme til sit praktiksted – og det er jo ikke, fordi man får så meget i løn, når man er i lønnet praktik som studerende. Så det er jeg lidt bekymret for.

Ja, man kan så trække det fra i skat, men vil de studerende gøre det, altså vil de kunne overskue det, eller vil det føles som en ret voldsom nedgang i de studerendes rådighedsbeløb? Hvad vil det betyde for dem? Er det egentlig det smarteste at gøre det på den her måde, eller ville det være bedre at sige, at de ikke kan trække det fra i skat, men til gengæld bestemmer vi, at de får noget befordringsrabat, altså ligesom de gør det i dag?

Under alle omstændigheder er det i hvert fald nogle af de her ting, som vi godt kunne tænke os at undersøge. Vi er positivt indstillet over for lovforslaget. Vi mener også, at hvis man skal bruge de her penge på nogle andre unge, er det godt, men vi skal vide præcis, hvad konsekvenserne er. Og der mangler jeg i hvert fald lidt viden om, hvad det her vil betyde for de unge, der er i lønnet praktik. Så det håber jeg at ministeren ligesom vil være villig til at kigge på i udvalgsbehandlingen, for hvis vi får garanti for, at de praktikanter, der er i lønnet praktik, ikke bliver ladt i stikken, så synes vi, at det kan være et rigtig fint lovforslag.

Tak for det. Hr. Roger Courage Matthisen, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Tak til ordføreren for talen, og tak for de oplysninger, jeg fik for lidt siden. Jeg ved, at ordføreren kerer sig rigtig meget om de studerendes muligheder i Danmark, og jeg ved, at fremdriftsreformen osv. osv. bliver talt godt imod. Så det er jo vigtigt at være opmærksom på, om det her faktisk sikrer, at vi eksempelvis har en god geografisk spredning på vores praktikpladser, og at vores studerende oplever, at de kan skabe sig de akademiske muligheder, som de har lyst til og brug for.

Så hvor meget betyder det for ordføreren? Er det noget, som kan blive et krav, ligesom det er fra Enhedslistens side – jeg ved ikke, om det var et krav, men i hvert fald noget, Enhedslisten meget gerne ville have ændret i forbindelse med lovforslaget – eller hvor ligger ordføreren her?

Værsgo.

Det er i hvert fald vigtigt for os, at de studerende, der er i lønnet praktik, ikke lige pludselig oplever en stor nedgang i det rådighedsbeløb, de har, for de har i forvejen ikke særlige mange penge. Og fru Sofie Carsten Nielsen foreslog jo, at man lavede en eller anden form for vejledning for at sikre, at de forstår den lovgivning, der er. Jeg kunne også godt tænke mig at undersøge, om man skulle vende loven på hovedet, sådan at man fik rabatten i stedet for skattefradraget, eller i hvert fald undersøge, hvad der virker bedst for de studerende.

Men jeg håber da på at få den garanti, så vi kan være for lovforslaget. Og hvis ikke, tror jeg, at det, SF kunne finde på at gøre, var at stille et ændringsforslag til lige præcis den del af loven. Men samlet set synes jeg, at hovedparten af loven er sund fornuft, som Dansk Folkepartis ordfører også sagde. Så det vil være med det udgangspunkt, at vi går ind i udvalgsbehandlingen.

Hr. Roger Courage Matthisen.

Tak for det, og tak for uddybningen. Der var faktisk ikke mere. Jeg står bare op.

Så var det derfor, hr. Roger Courage Matthisen ikke trykkede sig ind. Så er det fru Merete Scheelsbeck, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Med dette lovforslag ændrer vi loven om befordringsrabat ved ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Der lægges bl.a. op til at målrette ordningen, så studerende kun får godtgørelse for de dage, de rent faktisk rejser til og fra uddannelsesstedet. Som det er nu, har vi en ordning, hvor der gives kilometerpenge for 5 ugedage, uanset om der faktisk er rejseaktivitet mellem bopæl og uddannelsessted 5 dage om ugen. Det gør ordningen meget gunstig for særlig studerende med lange rejsestrækninger og få faktiske rejsedage.

Et studie består naturligvis af mere end blot undervisning, og derfor er det også en vigtig del af lovforslaget, at godtgørelsen ikke vil være begrænset til dage med planlagt undervisning. Der vil også kunne gives godtgørelse for dage, hvor der ikke er skemalagt undervisning, men hvor den studerende tager til uddannelsesstedet for f.eks. at indgå i gruppearbejde. Det afgørende vil altså være, at den studerende har haft befordring mellem bopæl og uddannelsessted.

Baggrunden for ændringen er, at der er konstateret en utilsigtet stigning i særlig udgiften til godtgørelse efter kilometersats. Udgiften til kilometerpenge steg fra 61,5 mio. kr. i 2015 til 132,5 mio. kr. i 2017. Samtidig giver vi nu også hjemmel til, at der kan rejses krav om, at studerende skal tilbagebetale et tilsvarende beløb, hvis de har fået for meget udbetalt i kilometerpenge. Der vil i forbindelse med implementeringen af ordningen være fokus på, at administrationen bliver digitalt understøttet i videst omfang og derfor så lidt bureaukratisk som overhovedet muligt. De studerende vil, som det er tilfældet i dag, også have mulighed for at få vejledning på uddannelsesstedet, sådan at de også har mulighed for at benytte sig af ordningen. Det er ligeledes hensigten, at der bliver fastsat regler for tilbagebetaling, som i videst muligt omfang svarer til de gældende regler for tilbagebetaling af SU.

I Det Konservative Folkeparti synes vi selvfølgelig, at det er vigtigt, at vi har nogle gode rammevilkår for studerende, men vi synes også, det er nogle helt rimelige ændringer, der lægges op til med det her lovforslag, så derfor kan vi godt støtte det.

Tak til ordføreren, og så er det ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet.

Tak for det. Det her er min første førstebehandling som minister, og faktisk også min første førstebehandling af et lovforslag i det hele taget som politiker. Og så er det jo en stor fornøjelse at have fremsat et lovforslag, som flere har brugt ordene sund fornuft om. Det synes jeg egentlig også er overskriften på det her lovforslag: at det er sund fornuft.

Jeg vil gerne sige tak for en god debat og nogle gode kommentarer og gode spørgsmål. Jeg er jo helt enig i, at det, vores befordringsrabatordning skal gøre, er at understøtte, at alle unge, uanset hvor de bor, og uanset hvor de ønsker at uddanne sig, har lige ret til det. Så det er en god ordning, vi har. Vi skal bruge penge på de studerende i hele landet, så de kan transportere sig mellem deres hjem og deres uddannelsessted. Det er også meget vigtigt, fordi mange studerende har en stram økonomi, og med det her har de mulighed for at købe et togkort med rabat, så de netop kan transportere sig.

Det er også fornuftigt, at vi har regler om, at dem, for hvem det at tage et tog eller en bus ikke er en mulighed eller det er meget, meget besværligt, kan få godtgørelse til transport med bil efter en kilometersats.

Men, som der blev sagt flere gange, sund fornuft gør også, at de her penge skal bruges fornuftigt, og hensigten med det her har været, at det er daglig befordring til uddannelsesstedet, der skal understøttes. Men det er ikke sådan, ordningerne er indrettet i dag. Derfor er det, at vi med det her lovforslag lægger op til at rydde op, så vi får nogle regler, der passer til virkeligheden. Så vi sætter nogle rimelige og fornuftige grænser.

Der blev nævnt et enkelt ord her i debatten, som jeg godt lige vil skyde ned, og det er ordet snyd. Der er jo ikke nogen, der har snydt. Der er lavet nogle regler, som gør, at du bare helt pr. automatik, når du går på en uddannelse, som du måske bor rigtig langt fra, får for alle dage, selv om du måske kun med den måde, som uddannelsen er indrettet på, har behov for at være der 5 eller 7 dage. Så vi siger ikke med det her, at der er nogen, der har snydt. De har egentlig bare brugt reglerne, og de har engang haft mulighed for at sige: Jamen jeg er der kun 5 dage og ikke de 23 dage eller de 30 dage. Så det er altså os, der lige skal gøre det lidt nemmere og faktisk gøre det her på en fornuftig måde for de studerende.

Så var der et par andre kommentarer til debatten her. Der blev snakket om bureaukrati, og hvor simpelt det her kan gøres. Jamen formålet med det her er, at det skal være meget, meget simpelt, både for uddannelsesinstitutionerne og for de studerende. Så det bliver en nem digital løsning, hvor man går ind og siger: Jeg har været på mit uddannelsessted x antal dage, og det er på tro og love.

Så har der været lidt debat om lønnet praktik. Jeg tror, vi kommer nærmere ind på det i udvalgsarbejdet, men bare lige et par enkelte kommentarer:

Det, vi gør, er netop, som der også blev sagt, at vi sidestiller dem, der er i lønnet praktik på de videregående uddannelser, med dem, der er i lønnet praktik på ungdomsuddannelserne. Og som det er i dag, er der faktisk dobbelt op på det. Man kan både få et tilskud under de regler, vi diskuterer i dag, og man kan få et befordringsfradrag. Det, vi lægger op til, er, at man i fremtiden kun skal kunne få et befordringsfradrag, og så vidt jeg forstår, er der jo altså en vis parallelitet mellem de her to regelsæt på den måde, at for de første 24 km får man ikke noget. Så det skulle gerne rent økonomisk være det samme.

Så jeg er enig i det, der blev nævnt af flere af ordførerne, nemlig at vi skal prøve med en rådgivningsindsats at gøre det sådan, at dem, der er i lønnet praktik, ikke pludselig kan sige, at de troede, de fik tilskud, for det havde de hørt fra de andre studerende – sådan er det jo tit ude på uddannelsesstederne, at de andre studerende har fortalt om det og der aldrig er nogen, der har snakket om et fradrag – og så vi egentlig kan sikre, at de studerende, som de måske ikke altid er så gode til, får planlagt det lidt bedre.

Så var der spørgsmålet om, hvor mange det her drejer sig om. Jamen hvis vi kigger bag om tallene, kan vi se, at der faktisk er 750 personer, der får tilskud for en rejsestrækning, der er over 300 km. Og igen, og det er nok lidt en formodning: Der er mange, der gør det her, nemlig tager sådan en lang rejse 20-30 dage om måneden.

Så var der spørgsmålet om, om det er alle aktiviteter, der er omfattet af det her, og der vil gerne bekræfte, at ja, det er alle aktiviteter. Så vi siger ikke, hvornår du skal være på uddannelsen, at det kun er de dage, hvor du har været til undervisning. Nej, det er de dage, hvor du føler at der er et behov for det. Det kan være projektarbejde på skolen; det kan være, der er en god læsesal, som du gerne vil bruge. Det skal vi ikke gøre os til dommer over.

Jeg ser frem til en fortsat god diskussion om det her lovforslag.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Hr. Roger Courage Matthisen, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Tak til ministeren for præciseringen, og tillykke med den første førstebehandling.

Jeg er allerede blevet gjort meget mere tryg ved behandlingen. Jeg kunne også forstå, at vi ikke er en del af SU-forligskredsen, og derfor er der måske nogle informationer, som er faldet ud, og som vi får oversendt. Men i forhold til at det bliver en digital løsning, som skal gøre det nemt og tilgængeligt, så synes jeg, det lyder rigtig godt. Lige en bekymring om involvering af de parter, som gerne vil involveres. Er det noget, som ministeren også er indstillet på i udformningen af lovforslaget?

Værsgo.

Ja, det kan jeg bekræfte. Vi vil gerne involvere de parter, der gerne vil involveres, så vi sikrer, at det også bliver gjort på en fornuftig måde for dem, der skal bruge det her i det daglige.

Så er det hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Tillykke med det første lovforslag.

Jeg har været lidt optaget af det her med lønnet praktik, og hvordan det påvirker de studerendes økonomiske situation, om de kan finde rundt i det. Og jeg synes, det er rigtig godt, at ministeren siger, at man i ministeriet gerne vil kigge på en vejledning eller gøre det mere overskueligt for de studerende. Men ministeren sagde også, at man ligestiller med ungdomsuddannelserne, hvor der er befordringsfradrag, og at det økonomisk er nogenlunde det samme. Men man kunne jo i virkeligheden lige så godt have ligestillet den anden vej og sagt, at på ungdomsuddannelserne skal der være befordringsrabat, sådan at der er befordringsrabat både på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser, men så intet fradrag.

Har man i ministeriet haft nogen overvejelser over, hvorfor man har valgt den ene model frem for den anden, hvis det økonomisk går lige op?

Værsgo.

Jamen tankerne bag det her har været at gøre det sådan, at når man er i lønnet praktik, er man egentlig ude af det system. Det er også derfor, man er ude af SU-systemet. Man hører til ovre i det overenskomstmæssige med den aftale, man har med arbejdsgiveren, for der får man løn fra arbejdsgiveren. Og så passer det også ind i de regler, vi har i ligningsloven, om fradrag for befordring.

Hr. Jacob Mark, værsgo.

Tak. Det synes jeg faktisk var et meget godt svar. Og derudover vil jeg gerne høre: Har man lavet sådan nogle eksempler på, hvad det vil betyde økonomisk for en typisk studerende i lønnet praktik, som vil modtage det her – altså fra den situation, der har været, til den situation, der kommer?

Værsgo.

Godt spørgsmål – tilbage til SF's ordfører. Det er jeg ikke klar over om man har. Det vil jeg gerne tage med ind i udvalgsarbejdet og se, om vi har gjort det, og ellers gøre det.

Tak til ministeren.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Så kan jeg se, at erhvervsministeren er kommet, men da der står på dagsordenen for i dag, at vi først starter kl. 13.45, skal vi jo være punktlige, så vi har lige en lille pause på 3 minutter.

Mødet er udsat. (Kl. 13:42).

Mødet er genoptaget.

(Talen er under udarbejdelse)