Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 159 Bilag 1
Offentligt
Parcelhusejernes
Landsforening
Dato:
18. december 2018
Emne: Høringssvar, terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet
Parcelhusejernes Landsforening (PL) skal hermed fremkomme med sin generelle holdning til
nærværende høring.
PL er fuldt forstående for, at der bør være en sådan ordning, der løser en række problemer
specielt i forsikringsbranchen.
PL finder det dog uacceptabelt, at det, der opfattes som en samfundsopgave at afdække, ikke
placeres som en statslig forpligtigelse men ”privatiseres”.
PL hæfter sig ved, at man igen vil forsøge at sætte en finansiering op, der knytter sig til blandt
andet brandforsikringerne, og gør opmærksom på, at parcelhusejere alt andet lige har en højere
grad af forsikring og højere præmiesum end andre befolkningsgrupper.
Hertil kommer at forsikringsprocenten er højere - også fordi en boligejer har direkte eller indirekte
pligt til at have tegnet en række forsikringer.
Det samme koncept er tidligere set i forhold til blandt andet Stormflodsordningen, og de samme
betænkeligheder gør sig for PL gældende i denne relation.
I nærværende løsningsforslag er der angivet et 5%´s tillæg til præmien. Men det forhold, at der
ikke er tale om et fast beløb, vil åbne for, at der kan ske en skævvridning også i
forsikringsmarkedet, idet forskellig dækningsgrad og selvrisiko mv. indebærer en præmieforskel.
Vi har tidligere set politikerne ”løse” problemer for en befolkningsgruppe, der var ramt af
stormflod, men som ikke betalte til brandforsikringspuljen, ved at lade brandforsikringspuljen
holde for.
PL kan frygte, at det samme vil kunne gøre sig gældende i forhold til denne
terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet.
Parcelhusejernes Landsforening
•
Sekretariatet
•
Kirke Værløsevej 24, 1.C.
•
3500 Værløse
Telefon: 70 20 19 77 (9-15)