Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 159:

Forslag til lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet.

Af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov).

(Fremsættelse 06.02.2019).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Det er jo et af de her forslag, som man håber aldrig nogen sinde kommer i anvendelse – i hvert fald ikke i forhold til at udbetale skadeserstatning. Formålet er nemlig at etablere en ny ordning, der yder erstatning for skader opstået som følge af terrorangreb ved anvendelse af nukleare, biologiske, kemiske og radioaktive våben, altså det, man kalder NBCR-terror. Så har vi slået det fast.

Den nuværende ordning om terrorforsikring på skadesforsikringsområdet er fra 2008 og har til formål at understøtte et privat marked for forsikring mod NBCR-terror uden direkte støtte til de enkelte selskaber, således at virksomheder og borgere kan beskytte sig mod økonomiske følger af den her type terrorhandlinger. Den eksisterende ordning er baseret på, at statens genforsikringsgaranti udløses, når udbetalinger forbundet med NBCR-terrorskader overstiger et niveau, som bringer 25-30 pct. af det private forsikringsmarked i solvensmæssige problemer. Det er ikke obligatorisk for forsikringsselskaberne at tilbyde den her NBCR-terrordækning i deres policer.

Nu er der så sket det, at forsikringsbranchen har gjort opmærksom på, at selskaberne i ordningen overvejer, om de fortsat skal tilbyde den her dækning ved NBCR-terrorangreb. Forsikringsselskabernes udfordring er nemlig den, at det er meget svært at beregne de forsikringsmæssige aspekter ved NBCR-terrorangreb. Det er jo sådan, at risici forbundet med terrorangreb, hvor der anvendes den her type våben, er meget svære at beregne, fordi der heldigvis er en sjælden forekomst af dem, og også fordi der er et potentielt meget betydeligt skadesomfang, der gør det meget svært at bringe sig frem til nogle meget sikre beregninger gennem de almindelige beregningsmetoder. Det betyder, at der er meget begrænsede muligheder for de danske forsikringsselskaber for at købe genforsikring på NBCR-risici på det internationale genforsikringsmarked, og det er den her udfordring, som forsikringsselskaberne står med i dag.

Nu er der så den her overhængende risiko for, at de ikke længere vil udbyde den her terrordækning, og dermed vil de danske forsikringstagere stå uden mulighed for at forsikre sig mod økonomiske tab ved NBCR-terrorangreb. Det skal vi selvfølgelig reagere på her fra Christiansborg, og derfor synes jeg også, vi skal hilse det her lovforslag velkommen. Formålet med lovforslaget er så at erstatte den eksisterende ordning med en ordning, der indebærer, at forsikringsselskaberne kun påtager sig administrationen af forsikringsordningen, men ikke den ikkeforsikringsbare økonomiske risiko ved NBCR-terror. Dermed sikrer man også, at erhvervsdrivende og borgere fortsat har mulighed for at få erstatning for de økonomiske følger af NBCR-terrorangreb, og det støtter vi selvfølgelig fuldt ud op om.

Det konkrete indhold af lovforslaget er, at det som i den nuværende ordning foreslås, at det skal administreres af Terrorforsikringsrådet bestående af relevante myndigheder og folk fra forsikringsbranchen, og at den nye terrorforsikringsordning skal baseres på, at den økonomiske risiko ved NBCR-terrorangreb i første omgang bæres af staten. Erstatningsbeløbene skal så udbetales til de skadeslidte gennem Terrorforsikringsrådet. Udbetalingerne finansieres ved et statsligt genudlån, dvs. et lån, der optages af Finansministeriet i Nationalbanken, og som derefter genudlånes til andre institutioner. Udbetalingerne fra Terrorforsikringsrådet bestående af erstatningsbeløb samt administrationsomkostninger betales så af brandforsikringskunder til staten via bidrag fra alle forsikringstagere på brandforsikringer.

Det er meget klogt, at bidragsbetalingen først vil blive iværksat, efter at en hændelse har medført erstatningsudbetaling efter ordningen, hvilket synes at virke som en ganske rigtig prioritering, fordi vi så ikke binder nogen passive midler, der ellers kan komme samfundet og borgere til gavn. Den statslige involvering i det her skal fortsat være på de 13,4 mia. kr. i 2010-prisniveau, så det kan Socialdemokratiet støtte op om.

Jeg skal også hilse fra den radikale ordfører, som stadig væk er ude blandt borgerne, og sige, at Radikale Venstre også støtter dette lovforslag.

Tak til hr. Thomas Jensen, og velkommen til hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti.

Som det blev sagt af Socialdemokratiets ordfører, er det et lovforslag, der etablerer en ny ordning for erstatning for skader, som kan opstå som følge af et terrorangreb på dansk territorium ved anvendelse af nukleare, biologiske, kemiske eller radioaktive våben. Det er en form for forsikring i forhold til en situation, som jeg selvfølgelig aldrig nogen sinde håber at det danske samfund vil komme til at stå i, hverken civilretligt eller i forhold til de mange danske virksomheder.

Men desværre er det jo altså sådan, at vi lever i virkelighedens verden, og vi må tage skyldigt hensyn til de mulige farer og risici, som er forbundet med at bevæge sig rundt her på jordkloden. Desværre er det jo ikke en obligatorisk ordning, man har i dag via forsikringsselskaberne, og det betyder, at mange af forbrugerne reelt ikke ved, om de egentlig er dækket via deres forskellige policer inden for de her områder, hvor det vil komme til at virke med den nye lovgivning her, og hvor man jo så får en form for betalingsmodel.

Lovforslaget er en ny hovedlov, som så erstatter den gældende lov om terrorforsikringsordninger på skadesforsikringsområdet. Det er jo godt nok, kan man sige, og så synes jeg også, det er godt at pointere, at ministeren også beroliger os, ved at det i den skriftlige fremsættelse bliver præciseret, at den her nye forsikringsmodel opererer inden for den samme maksimale ramme – det drejer sig om 15 mia. kr., eller 13,4 mia. kr., hvis man beregner det ud fra 2010-tal. Men det svarer jo så til den maksimale statslige dækning i den eksisterende ordning.

Men præciseringen og den nye lov hilser Dansk Folkeparti velkommen. Vi mener, det er rigtigt og også rettidig omhu at have de her måske lidt uhyggelige, men også perspektivrige tilgange til, hvad der kan ske, hvis Danmark skulle blive omfattet af forskellige terroranslag i kommende trusselsbilleder. Så Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til hr. Hans Kristian Skibby, og velkommen til hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. Jeg tror, jeg vil lægge min ordførertale lidt til side, for jeg synes egentlig, at de to foregående ordførere har redegjort ganske grundigt for lovforslagets indhold, altså at det grundlæggende handler om, at vi sørger for, at vores forsikringssystem er hensigtsmæssigt indrettet, skulle det ulykkelige ske, at vi blev udsat for et terrorangreb. Jeg vil ikke gentage, hvad der er sagt. Det er ganske fornuftigt, at vi sørger for, at en ordning, der træder i kraft, måtte det ulykkelige ske, bliver moderniseret, så den kan håndtere de vilkår, der gælder i dag. Det er ganske fornuftigt, at vi får justeret lovgivningen på det område, og det støtter vi fra Venstres side.

Tak til hr. Torsten Schack Pedersen, og velkommen til hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten, De Rød-Grønne.

Vi kan også fra Enhedslistens side støtte det her forslag. Vi håber selvfølgelig aldrig, at det finder anvendelse, men man må nogle gange forberede sig på det værst tænkelige, og det er jo det, som det her forslag handler om, nemlig et nukleart eller biologisk eller kemisk angreb på Danmark. Det er fornuftigt, at der er en forsikringsdækning, og vi synes, det er fornuftigt at tænke det i samme retning, som man allerede gør med stormflodsdækningen. Så vi støtter som udgangspunkt forslaget.

Tak til hr. Pelle Dragsted, og velkommen til fru May-Britt Kattrup fra Liberal Alliance.

Jeg tror da også, jeg vil lægge min tale lidt til side, for der er jo ikke så meget andet at sige, end at det her er ganske fornuftigt – at vi ønsker at sikre borgerne i en situation, hvis det forfærdelige skulle ske, at Danmark bliver udsat for et terrorangreb. Så i Liberal Alliance støtter vi også forslaget.

Tak til fru May-Britt Kattrup, og velkommen til hr. René Gade fra Alternativet.

Jeg bifalder. Det er i den grad fornuftigt og rettidig omhu at sikre, at vi står, som vi skal, hvis der skulle ske en forfærdelig hændelse. Og forsikringsbranchen har selvfølgelig meget, meget svære vilkår for selv at levere en ydelse, der vil kunne matche det, der er blevet fremsat lovforslag om her i dag. Så vi bakker også op.

Tak til hr. René Gade. Og så skal vi lige se os omkring. Vi er kommet til hr. Anders Johansson fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Vi støtter selvfølgelig også lovforslaget. Det er selvfølgelig en situation, som vi aldrig håber at Danmark kommer til at stå i. Men det er jo fint, at vi med det her lovforslag om ikke andet får sikret, at forsikringstagerne stadig væk er dækket, hvis den ulykkelige situation skulle opstå. Så vi synes, der er fundet en fornuftig løsning på det her, og det kan vi bakke op om.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og så er det mig en stor glæde at byde velkommen til erhvervsministeren.

Tak, og det er en stor glæde at indtage talerstolen endnu engang. Jeg slog et screenshot af en historie om lovforslaget op på Facebook i går, hvor det var gengivet på den måde, at nu ville vi forsikre mod atomangreb. Og det er sådan set rigtigt nok, men det er en lille del af det. Det handler her om bredere skader som følge af nukleare, biologiske, kemiske eller radioaktive våben; det, der hedder NBCR. På Facebook blev jeg også beskyldt for, at det måtte være valgflæsk, for nu var valget ved at nærme sig. Og jeg tænkte, at det måske ikke sådan var den mest folkelige sag, vi har fundet her, men vi laver den her ordning med bred opbakning fra Folketinget, fordi vi synes, det er rettidig omhu også at sikre, at der er en ordning på plads, hvis det ulykkelige en dag skulle ske, at Danmark blev ramt af et terrorangreb. Jeg vil ikke gentage de meget gode gengivelser af ordningens indhold, som der faktisk allerede har været fra flere af ordførerne, men jeg kan lige tilføje et par enkelte ting.

Staten vil i første omgang erstatte økonomiske skader på bygninger, jord, køretøjer, skibe og løsøre efter et NBCR-terrorangreb. Forsikringstagerne vil derefter kollektivt betale statens udlæg tilbage gennem et tillæg til deres forsikringspræmier. Og det betyder altså, at der ikke er nogen regning, før der kommer et angreb. Hvis der kommer et angreb, lægger staten ud, og så er det over forsikringspræmierne, at det udlæg så bliver betalt tilbage gennem længere tid.

Når der er behov for det her, er det jo, hvad nogle af ordførerne også har været inde på, fordi risikoen for så yderst sjældne angreb er meget svær at beregne, og derfor er det også meget svært at købe forsikring på markedet. Det betyder simpelt hen, at forsikringsselskaberne ikke længere ønsker at udbyde forsikringer mod NBCR-terror, og det betyder så, at vi kan risikere at stå i en situation, hvor folk ikke er dækket. Normalt ville vi jo, især som borgerlige, sige, at markedet må udbyde de forsikringer, som forbrugerne ønsker, og så er det folks eget ansvar at betale for den forsikring, som de ønsker sig. Her fungerer det ikke, for det er så sjældent, at der er den form for angreb, så det er utrolig svært at beregne, hvad sandsynligheden vil være, og derfor er det meget svært at lave en forsikringsdækning. Det betyder, at der simpelt hen ikke vil være nogen muligheder for at købe det her produkt, og derfor er det, at vi laver en statslig ordning, som betyder, at staten går ind og dækker i første omgang, og derefter betales det tilbage af forsikringstagerne kollektivt.

Staten vil i tilfælde af et NBCR-terrorangreb lave et genudlån til et Terrorforsikringsråd, som formidler betalingen til de skadesramte. De private forsikringsselskaber hjælper med administrationen af ordningen mod betaling, på samme måde som det kendes fra stormflodsordningen. Terrorforsikringsrådet sammensættes af repræsentanter fra Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Finanstilsynet og forsikringssektoren. Genudlånet vil maksimalt være 15 mia. kr., som bliver indekseret, det er altså 2019-niveau. Hvis ordningen aktiveres, tilbagebetales statens udgifter via opkrævninger hos alle, der er omfattet af ordningen gennem et tillæg pr. forsikringspolice på 5 pct. af præmien pr. år. Og så må man jo så se, hvor mange år det tager at betale det tilbage. Det kommer an på, hvor stor skaden er. Ordningen administreres af Terrorforsikringsrådet, og det er dermed rådet, der i tilfælde af en hændelse beslutter, om ordningen aktiveres, udbetaler erstatningerne og fører tilsyn med ordningen.

Sagsbehandlingen sker inden for forsikringsselskabernes taksering og administrative setup, og selskaberne bliver underlagt Terrorforsikringsrådets tilsyn. Den foreslåede ordning dækker i samme omfang som den gamle ordning og er knyttet til de typer af forsikringer, der indtil nu typisk har indeholdt dækning ved NBCR-terror. Det er dermed tilsigtet, at forbrugernes og erhvervslivets dækninger fortsætter uændret og uden overgangsperioder, hvor ingen ordning dækker.

For borgerne betyder ordningen, at de ikke længere skal holde øje med, om deres forsikring dækker skader som følge af et NBCR-terrorangreb. Har de en forsikring, der dækker brand, er de omfattet af ordningen. Det betyder også, at alle med en brandforsikring skal indbetale til ordningen i den ulykkelige situation, at Danmark angribes med NBCR-terror og ordningen derfor udbetaler erstatninger.

For forsikringsselskaberne betyder det, at de ikke længere bærer risikoen ved NBCR-terror. De er dog fortsat sagsbehandlere på skadessagerne. Staten skal i modsætning til i den nuværende ordning nu bære den økonomiske risiko fra første skade, men bliver kompenseret via tilbagebetalingerne fra forsikringstagerne.

Jeg er glad for den brede opbakning. Jeg ser frem til at høre om udvalgsbehandlingen og besvarer selvfølgelig gerne spørgsmål, som der måtte være i forbindelse med den behandling. Tak.

Selv tak til erhvervsministeren.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, og forhandlingen er derfor afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Og hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)