Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 158
Offentligt
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
25. marts 2019
Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 158 stillet af udvalget den 26. februar
2019 efter ønske fra René Gade (ALT).
Spørgsmål:
Ministeren bedes i forlængelse af sin tilkendegivelse under 1. behandling
af lovforslaget tilsende udvalget et notat, der i punktform/skematisk form
redegør for, hvilke opgaver og kompetencer m.v. Forbrugerombudsman-
den har i dag, og hvilke af disse opgaver og kompetencer m.v. der med
lovforslaget fjernes fra Forbrugerombudsmanden, og hvor de kommer til
at ligge fremover. Ministeren bedes tillige for de enkelte opgaver, kompe-
tencer m.v. der flyttes fra Forbrugerombudsmanden redegøre for, om - og
i givet fald på hvilken måde - overflyttelsen vil medføre en styrket for-
brugerbeskyttelse. Kan ministeren herunder bekræfte, at det element, at
Forbrugerombudsmanden hidtil har kunne føre en sag for den enkelte
forbruger helt mistes med lovforslaget, og hvad begrundelsen herfor er?
Svar:
Med hensyn til oversigten over kompetencefordelingen mellem Forbru-
gerombudsmanden og Finanstilsynet efter den nuværende ordning, og
hvordan kompetencefordelingen vil se ud efter vedtagelsen af L 158 kan
jeg kan henvise til den oversigt, som jeg har oversendt til udvalget.
Formålet med lovforslaget er at styrke tilsynet med udbydere af forbrugs-
lån, herunder udbydere af kviklån, ved at indføre en strammere regulering
og et skærpet tilsyn i regi af Finanstilsynet. Det er til gavn for forbruger-
beskyttelsen.
Lovforslaget indeholder blandt andet krav om, at udbyderne skal foretage
en kreditværdighedsvurdering og krav om, at de driver virksomhed i
overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for
området.
Alle forbrugslånsvirksomheder vil fremover være under Finanstilsynets
tilsyn og kontrol. Finanstilsynet får mulighed for aktivt at gå på inspekti-
on hos udbydere af forbrugslån for at kontrollere, at de efterlever regler-
ne. Såfremt en låneudbyder fx ikke foretager ordentlig kreditværdigheds-
vurdering, vil Finanstilsynet kunne udstede påbud
–
efterleves et sådant
påbud ikke, risikerer låneudbyderen at blive idømt en bøde.
Finanstilsynet vil kunne inddrage en forbrugslånsvirksomheds tilladelse,
hvis virksomheden f.eks. groft eller gentagne gange tilsidesætter sine
pligter. Denne sanktionsmulighed har en meget væsentlig og effektiv fo-
rebyggende effekt, og vil derfor medvirke til at højne forbrugerbeskyttel-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk