L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 158 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSSVAR TIL LOV OM FORBRUGSLÅNSVIRKSOMHEDER

Dansk Kredit Råd takker for mulighed for at kommentere, og har følgende bemærkninger til udkastet om

‘Lov

om forbrugslånsvirksomheder’, opdelt i følgende orden: 1) Generelle bemærkninger; 2) Konkrete

bemærkninger; 3) Afsluttende bemærkninger og anbefalinger

1. Generelle bemærkninger

De nye beføjelser til Erhvervsministeren og i særdeleshed Finanstilsynet er en gevaldig stramning af

reguleringen og tilsynet med visse forbrugslånevirksomheder, herunder de som er organiseret hos Dansk

Kredit Råd. Vi bakker i det store hele op om ændringerne beskrevet i lovudkastet, som vi forventer vil være

med til at luge ud i ’brodne kar’, styrke selvjustitsen i branchen og ikke mindst skubbe på for, at den

ansvarlige långivning, som mange låneudbydere står for i dag, bliver en standard i hele branchen.

Vi hilser det velkomment, at man nu skal søge Finanstilsynet om tilladelse til at drive

forbrugslånsvirksomhed, samt at denne tilladelse kan fjernes igen, hvis de pågældende virksomheder ikke

lever op til de beskrevne bestemmelser om identifikation af målgrupper, indberetninger, god skik, egnethed

og hæderlighed, whistleblower-ordninger m.v.

Med så omfattende og indgribende tiltag finder vi det dog væsentligt, at branchen også får tid og ro til at

implementere og indarbejde den nye lovgivning, og at lovgiver giver reglerne tid til at virke. Branchen har

noteret sig, at den ofte bliver mødt med nye politiske krav og ad-hoc regulering, der mere er baseret på

mediehistorier, følelser og myter end på sund fornuft og fakta. Vi vil derfor på det kraftigste opfordre til at

myndighederne giver den nye lov tid til at virke, inden der påføres branchen nye krav, lovforslag og

reguleringer.

Behov for bedre værktøjer til grundige kreditvurderinger og ansvarlig långivning

Samtidig med at kravene til forbrugslånsvirksomheder øges, vil det også være oplagt, hvis

regeringen/Erhvervsministeriet ser på, hvordan værktøjerne til mere ansvarlig långivning og bedre

kreditvurderinger kan styrkes. Det er naturligt for os, at man samtidig med øgede byrder og krav også får

bedre værktøjer til at indfri selvsamme krav.

S ide

1 | 4

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

En stor udfordring for låneudbydere, som skal kreditvurdere en forbruger, er manglen på yderligere

verificeret data om forbrugernes aktuelle gældssituation. Det hænder at dybt forgældede forbrugere kan

fremstå kreditværdige, fordi gæld hos pengeinstitut eller finansieringsselskab kan skjules. Det vil medføre

markant forbedrede kreditvurderinger, såfremt långivere kunne få et samlet overblik over forbrugerens

gældsforhold. I dag indhenter långivere verificeret information hos SKAT og har adgang til noget

gældsdata via Experian KreditStatus, hvor pengeinstitutterne og andre aktører, som står for størstedelen

af forbrugslånsgælden i samfundet, ikke deltager.

Derfor foreslår vi, at man i forlængelse af regeringens forbrugerpolitiske strategi sikrer forbrugerne

nemmere adgang til egne gældsdata hos leasingselskaber, forbrugslånsvirksomheder og pengeinstitutter.

Samtidig skal der gives adgang til, at disse gældsdata kan anvendes til kreditvurderinger. Præcis ligesom

regeringen foreslår det med forbrugsdata i øvrigt. I regeringens forbrugerpolitiske strategi nævnes dette

som relevant for at blive kreditvurderet til bolig- eller bilkøb. Det samme gør sig naturligvis gældende for

kreditvurderinger til forbrugslån.

Det kan gøres mest effektivt ved at samle alt gældsdata centralt for alle forbrugere (med inspiration fra

eSkat og PensionsInfo), så forbrugerne kan give pengeinstitutter, finansierings - og leasingselskaber

adgang til gældsdata.

2. Konkrete bemærkninger

Dansk Kredit Råd har følgende bemærkninger til konkrete, udvalgte dele af udkastet til Lov om

forbrugslånsvirksomhed.

Bemærkninger til kapitel 2 om tilladelser

Dansk Kredit Råd bakker til fulde op om, at Finanstilsynet skal give forbrugslånsvirksomheder tilladelse til

at operere i Danmark. Vi vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at der på det seneste er opstået et

‘gråt

lånemarked’, hvor der udstedes forbrugslån med uregulerede vilkår på diverse Facebook-grupper

–

oftest med private låneudbydere og uautoriserede låne- og inddrivelsesmetoder.

Det

vores

opfordring,

Erhvervsministeriet

Finanstilsynet

gennem

lov

Forbrugslånsvirksomheder også sikrer, at et sådan gråt lånemarked forhindres og at lignende former for

initiativer mødes af samme krav og tilladelser.

S ide

2 | 4

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Det er yderligere værd at være opmærksom på, at man med lovforslagets snævre afgrænsning af, hvilke

virksomheder, der er omfattet af loven, kan risikere en lovomgåelse ved at flere låneudbydere i stedet

etableres som pengeinstitutter, som ikke er omfattet af denne lov. Det understreger behovet for, at der er

en symmetrisk regulering på udlånssiden til alle udbydere af usikrede forbrugslån uanset selskabsform.

Regulering ift. krav om prisoplysninger

Dansk Kredit Råd støtter til fulde, at også Finanstilsynet kan føre tilsyn med overholdelse af

markedsføringslovgivningen herunder også krav om korrekte prisoplysninger. Såfremt Finanstilsynet vil

stramme kravene

til prisoplysninger

i markedsføringen, vil

det være vores anbefaling,

forbrugslånsvirksomhederne pålægges at fremhæve de samlede kreditomkostninger baseret på lånets

løbetid fremfor

ÅOP.

ÅOP vil fremstå kunstig højt på lån, som enten er kortfristede eller ikke anvender

renters rente. Når vi samtidig ved, at den gennemsnitlige tilbagebetalingstid på kviklån hos de største

udbydere er ca. 3 måneder, synes en 12 måneders oversigt ikke relevant.

ÅOP

er vildledende for forbrugerne og kan tilskynde forbrugslånsvirksomheder til at ændre deres

produkter, således at deres ÅOP bliver lavere uden at de reelle omkostninger bliver det. Skal man endelig

fra politisk hold kræve en målestok for årlige omkostninger i procent, vil vi anbefale den årlige debitorrente,

som der ikke kan manipuleres med på samme måde.

Bemærkninger angående identifikation af målgrupper

Dansk Kredit Råd støtter til fulde, at forbrugslånsvirksomheder til hver en tid undgår udstedelse af lån til

personer, som sandsynligvis ikke kan betale et lån tilbage. Derfor bør der aldrig udstedes lån til personer,

som er i RKI eller på anden vis er registreret som dårlig betaler. Vi kan eksempelvis se helt nye

låneudbydere, som reklamerer med at tilbyde lån til personer registreret i RKI. Deres ÅOP er lav, da lånet

har en lang løbetid over flere år

Det er vores ønske, at flere forbrugslånsvirksomheder samt banker og finansielle virksomheder lever op

til ovenstående standard, som gælder for Dansk Kredit Råds medlemmer, hvilket lovforslagets § 10

muligvis kan bidrage til.

https://auroralan.dk

S ide

3 | 4

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Samtidig vil etableringen af et centralt gældsregister, som beskrevet tidligere, kunne bidrage til, at

branchen effektivt kan identificere de målgrupper, som ikke er egnet til forbrugslån.

Vi opfordrer derudover til, at der i myndighedsarbejdet med denne del af lovforslaget tages hensyn til, at

konkurrencen på det samlede marked for forbrugslån skal være velfungerende. Skulle bestemmelsen

således bruges til på forhånd at udelukke bestemte målgrupper af borgere (eksempelvis studerende) for

lånoptagelse, bør dette krav gælde for alle låneudbydere

–

også banker og finansielle virksomheder, som

ikke er omfattet af denne lov, men som er i direkte konkurrence med de forbrugslånsvirksomheder, som

er omfattet af loven.

3. Afsluttende bemærkninger og anbefalinger

Giv lovforslaget tid til at virke og branchen tid til at tilpasse sig med ansvarlighedstiltag

Det er til slut vores opfordringer, at man giver Finanstilsynets arbejde og nye beføjelser beskrevet i

lovforslaget tid til at virke, inden der forslås nye lovtiltag, der bebyrder forbrugslånsvirksomheder.

Lov om forbrugslånsvirksomhed er en omfattende og tung regulering af branchen, som vil være med til at

fremme mere ansvarlig långivning. Ny lovgivning ændrer ikke verden hen over natten, hvorfor der er behov

for at lade loven virke i mindst et par år, før den evalueres og der derefter kan overvejes om der er behov

for nye, regulatoriske tiltag.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

S ide

4 | 4

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Sendt til:

Cc:

[email protected]

[email protected], [email protected]

[email protected]

17. december 2018

Høring over udkast til forslag til lov om forbrugslånsvirksomheder – je-

res j.nr. 1911-0032

Ved e-mail af 29. november 2018 har Finanstilsynet anmodet om Datatilsy-

nets bemærkninger til ovenstående udkast til lovforslag.

Datatilsynet har følgende bemærkninger:

1. Indledende bemærkninger

Indledningsvist kan Datatilsynets oplyse, at persondataloven pr. 25. maj 2018

er blevet afløst af nye databeskyttelsesregler i form af

databeskyttelsesforordningen

og databeskyttelsesloven

, der supplerer

reglerne i forordningen.

Datatilsynet kan til orientering om databeskyttelsesforordningen oplyse, at

forordningen ifølge dennes artikel 2, stk. 1, finder anvendelse på behandling

af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk

databehandling,

på

anden

ikke-automatisk

behandling

personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Personoplysninger defineres i forordningens artikel 4, nr. 1, som enhver form

for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person. Ved en

identificerbar fysisk person forstås en fysisk person, der direkte eller indirekte

kan identificeres.

Definitionen af personoplysninger omfatter alene fysiske personer, hvilket be-

tyder, at virksomhedsoplysninger, dvs. oplysninger om juridiske personer, fal-

der uden for forordningens anvendelsesområde. Derimod er oplysninger om

enkeltmandsvirksomheder

omfattet,

hvilket

også

gælder

virksomhedsoplysninger der kan identificere enkeltpersoner.

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail [email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2018-11-0160

Dok.nr. 53055

Sagsbehandler

Camilla Andersen

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling

af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databe-

skyttelse).

Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Enhver behandling af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med de

grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5. Det bety-

der, at oplysninger skal:

a) behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til

den registrerede (»lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed«)

b) indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke vide-

rebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål (»formåls-

begrænsning«)

c) være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt

i forhold til de formål, hvortil de behandles (»dataminimering«)

d) være korrekte og om nødvendigt ajourførte; der skal tages ethvert ri-

meligt skridt for at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold

til de formål, hvortil de behandles, straks slettes eller berigtiges (»rig-

tighed«)

e) opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de re-

gistrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de for-

mål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles (»opbeva-

ringsbegrænsning«)

f) behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågæl-

dende personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller

ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadi-

gelse, under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske for-

anstaltninger (»integritet og fortrolighed«).

Desuden vil en behandling af personoplysninger alene kunne ske, hvis der er

et grundlag herfor i databeskyttelsesforordningens artikel 6 (almindelige per-

sonoplysninger) eller artikel 9 (følsomme personoplysninger) eller i databe-

skyttelseslovens § 8 (oplysninger om strafbare forhold) eller § 11 (om person-

numre).

Endelig skal opmærksomheden henledes på de rettigheder databeskyttelses-

forordningen giver de registrerede i databeskyttelsesforordningens kapitel III.

Heraf følger det bl.a. at den dataansvarlige ved indsamling af personoplysnin-

ger hos den registrerede (artikel 13) eller ved indsamling hos andre end den

registrerede (artikel 14) skal give den registrerede en række oplysninger.

2. Tilladelsesordningen

Af udkastet fremgår §§ 3 og 4 med følgende ordlyd:

§ 3.

Forbrugslånsvirksomheder skal have tilladelse af Finanstilsynet til at udøve

virksomhed som forbrugslånsvirksomhed.

Stk. 2.

Finanstilsynet giver tilladelse til virksomheder efter stk. 1, når følgende

betingelser er opfyldt:

1) Virksomhedens hjemland er Danmark eller et andet land inden for Den

Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået en aftale

med på det finansielle område.

2) Virksomhedens bestyrelse og direktion eller indehaveren af en for-

brugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed eller, hvis

virksomheden drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

direktion, den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige, opfylder

betingelserne i § 4.

3) Virksomheden har forretningsgange for efterlevelse af regler om rede-

lig forretningsskik og god praksis, jf. § 7, kreditværdighedsvurdering,

jf. § 9 eller § 7 c i lov om kreditaftaler, og identifikation af målgrup-

per, jf. § 10.

Stk. 3.

Ansøgning om tilladelse skal indeholde de oplysninger, der er nødven-

dige til brug for Finans-tilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 2 er op-

fyldt, herunder en beskrivelse af de aktiviteter, som virksomheden har til hen-

sigt at udøve.

§ 4.

Et medlem af bestyrelsen eller et medlem af direktionen i en forbrugs-

lånsvirksomhed eller indehaveren af en forbrugslånsvirksomhed, der er en en-

keltmandsvirksomhed,

1) skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at

kunne varetage hvervet eller stillingen,

2) skal have tilstrækkeligt godt omdømme og kunne udvise hæderlighed,

integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet

eller stillingen,

3) må ikke være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den

finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtræ-

delsen indebærer risiko for, at personen ikke kan varetage sit hverv el-

ler sin stilling på betryggende måde,

4) må ikke have indgivet begæring om eller være under rekonstruktions-

behandling, konkurs eller gældssanering og

5) må ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at

personen ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Stk. 2.

Et medlem af bestyrelsen eller et medlem af direktionen i en forbrugs-

lånsvirksomhed eller indehaveren af en forbrugslånsvirksomhed, der er en en-

keltmandsvirksomhed, skal give meddelelse til Finanstilsynet om forhold som

nævnt i stk. 1 i forbindelse med sin indtræden i forbrugslånsvirksomhedens le-

delse eller, for en forbrugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed, i

forbindelse med ansøgning om tilladelse, jf. § 3, stk. 2, nr. 2, og om forhold

som nævnt i stk. 1, nr. 2-5, hvis disse forhold efterfølgende ændrer sig.

Stk. 3.

Drives en forbrugslånsvirksomhed som en juridisk person uden en besty-

relse eller direktion, gælder stk. 1 og 2 for den eller de ledelsesansvarlige for

forbrugslånsvirksomheden.

Da en betingelse for at opnå tilladelse fra Finanstilsynet er, at betingelserne i

udkastets § 4 er opfyldt lægger Datatilsynet til grund, at der vil blive behand-

let personoplysninger i forbindelse med Finanstilsynets behandling af en an-

søgning om tilladelse efter udkastets § 3.

Datatilsynet skal i den forbindelse henstille til, at Finanstilsynet nærmere

overvejer, hvorvidt behandlingen af personoplysninger kan ske under iagtta-

gelse af reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven,

herunder databeskyttelseslovens § 8.

3. Offentligt register

I udkastet foreslås en bestemmelse i § 5 med følgende ordlyd:

§ 5.

Finanstilsynet opretter og fører et offentligt register over virksomheder, der

har tilladelse som for-brugslånsvirksomhed, jf. § 3.

Stk. 2.

Registeret, jf. stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger:

1) Navn, adresse og CVR-nummer på virksomheden.

2) Navne på personer i ledelsen for virksomheden.

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Datatilsynet skal henstille til, at Finanstilsynet overvejer, hvorvidt en sådan

offentliggørelse af personoplysninger om personer i ledelsen for virksomhe-

derne og om enkeltmandsvirksomheder kan ske under iagttagelse af databe-

skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

4. Kreditværdighedsvurdering

Udkastets § 9 foreslås at have følgende ordlyd:

§ 9.

Er en kreditaftale ikke omfattet af § 7 c i lov om kreditaftaler, skal en for-

brugslånsvirksomhed inden kreditaftalens indgåelse vurdere forbrugerens kre-

ditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er rele-

vant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i rele-

vante databaser.

Stk. 2.

Bliver forbrugslånsvirksomheden og forbrugeren efter kreditaftalens ind-

gåelse enige om at ændre det samlede kreditbeløb, skal forbrugslånsvirksomhe-

den ajourføre de finansielle oplysninger, som forbrugslånsvirksomheden har

om forbrugeren. Før enhver væsentlig forhøjelse af det samlede kreditbeløb

skal forbrugslånsvirksomheden atter vurdere forbrugerens kreditværdighed.

Stk. 3.

Afslås en anmodning om kredit på grundlag af søgning i en database, un-

derretter forbrugslåns-virksomheden omgående forbrugeren om resultatet af en

sådan søgning og giver forbrugeren nærmere oplysninger om den pågældende

database. Denne underretning skal ske uden omkostninger for forbrugeren.

Af de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.3. fremgår:

Bestemmelsen indebærer, at kreditgiveren altid vil skulle indhente fyldestgø-

rende oplysninger om den enkelte forbruger og på baggrund af disse oplysnin-

ger foretage en vurdering af forbrugerens kreditværdighed. Oplysningerne kan

efter kreditgiverens skøn indhentes hos forbrugeren og ved søgning i relevante

databaser, f.eks. hos kreditoplysningsbureauer. En virksomhed kan ikke ude-

lukkende anvende en algoritme til brug for kreditværdighedsvurderingen. Virk-

somheden skal stadig kunne dokumentere, at der er foretaget en individuel og

konkret kreditværdighedsvurdering af den enkelte forbruger.

Finanstilsynet ses ikke at have taget stilling til, hvorvidt den for forbrugs-

lånsvirksomhederne lovpligtige behandling af personoplysninger i forbindelse

med kreditværdighedsvurderingen kan ske under iagttagelse af de databeskyt-

telsesretlige regler.

Datatilsynet henstiller til, at Finanstilsynet overvejer, hvorvidt behandlingen

kan ske i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler.

5. Videregivelse af fortrolige oplysninger

I udkastets § 12 foreslås indsat en bestemmelse med følgende ordlyd:

§ 12.

En forbrugslånsvirksomhed og dens ansatte må ikke uberettiget videre-

give eller udnytte fortrolige oplysninger, som virksomheden eller dens ansatte

under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til.

Stk. 2.

Den, som modtager oplysninger efter stk. 1, er omfattet af tavshedsplig-

ten i stk. 1.

Af de særlige bemærkninger til § 12 fremgår:

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Bestemmelsen supplerer de generelle regler, som er fastsat i lov om behandling

af personoplysninger. Bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med de

gældende videregivelsesregler i lov om finansiel virksomhed, der regulerer be-

tingelserne for, hvilke oplysninger en finansiel virksomhed kan videregive.

[…]

Fortrolige oplysninger omfatter som udgangspunkt alle oplysninger. Hvis op-

lysningerne er offentligt tilgængelige, kan oplysningerne ikke anses for fortro-

lige og omfattes derfor ikke af tavshedspligten.

Datatilsynet kan oplyse, at enhver behandling af personoplysninger skal ske

på grundlag af databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelsesloven. Der

vil dermed alene kunne videregives personoplysninger, hvis der er grundlag

herfor i databeskyttelsesforordningens artikel 6 (almindelige personoplysnin-

ger) eller artikel 9 (følsomme personoplysninger) eller i databeskyttelseslo-

vens § 8 (oplysninger om strafbare forhold) eller § 11 (om personnumre).

Nogle oplysninger har en sådan karakter, at de efter den almindelige opfat-

telse i samfundet bør kunne forlanges unddraget offentlighedens kendskab.

Der kan efter omstændighederne være tale om oplysninger om indtægts- og

formueforhold, arbejds-, uddannelses- og ansættelsesmæssige forhold eller

oplysninger om interne familieforhold, herunder oplysninger om f.eks. selv-

mordsforsøg og ulykkestilfælde. Behandling af oplysninger af denne karakter

kan endvidere være underlagt særregulering i anden lovgivning, jf. f.eks. for-

valtningslovens § 27 om tavshedspligt.

Den særlige interesse, som den registrerede har i, at behandling af sådanne

oplysninger begrænses, vil i praksis have betydning for det grundlag hvorefter

personoplysningerne behandles, herunder særligt når der er tale om behand-

ling af oplysninger på baggrund af en interesseafvejning og navnlig i forbin-

delse med videregivelse.

Der henvises i den forbindelse desuden til databeskyttelsesforordningens arti-

kel 5, litra c, om dataminimering.

6. Whistleblowerordninger

Det følger af udkastets §§ 13-14, at forbrugslånsvirksomhederne forpligtes til

at etablere en ordning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og selv-

stændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af

den regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn med, begået af virksomheden,

herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksomheden.

Af de særlige bemærkninger til § 13 fremgår følgende:

Det følger af persondatalovens § 48, at behandling af personoplysninger, der

foretages som led i en indberetningsordning, skal anmeldes til Datatilsynet,

samt at Datatilsynets tilladelse skal indhentes, forinden den pågældende be-

handling iværksættes, jf. § 50, stk. 1, nr. 1, i persondataloven. Tilladelse til be-

handling af personoplysninger i forbindelse med virksomhedens whistleblower-

ordninger samt tilsyn hermed hører under Datatilsynets kompetence.

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Datatilsynet gør opmærksom på, at persondataloven pr. 25. maj 2018 er op-

hævet, og at der i databeskyttelsesloven ikke stilles krav om anmeldelse af en

whistleblowerordning. Enhver behandling af personoplysninger der sker i for-

bindelse med en whistleblowerordning skal dog ske under fuld iagttagelse af

de databeskyttelsesretlige regler.

7. Finanstilsynets tilsyn med forbrugslånsvirksomheder

Af den foreslåede § 17, stk. 1, fremgår følgende:

§ 17.

Forbrugslånsvirksomheder samt leverandører og underleverandører til

disse skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsy-

nets virksomhed.

Datatilsynet skal henlede opmærksomheden på databeskyttelsesforordningens

artikel 5, litra c, hvorefter personoplysninger skal være tilstrækkelige, rele-

vante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil

de behandles (”dataminimering”). Finanstilsynet skal dermed i forbindelse

med tilsynet være opmærksom på, at der alene må behandles nødvendige per-

sonoplysninger.

8. Offentliggørelse af inddraget tilladelse

Det følger af udkastets § 19, stk. 3, at Finanstilsynet skal offentliggøre inddra-

gelsen af en tilladelse, jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 4-6. Af de særlige be-

mærkninger til § 19 fremgår følgende:

Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virksomhed, der er en juri-

disk person. For så vidt angår interessentskaber, hvor en eller flere interessenter

er fysiske personer, er disse omfattet af begrebet personoplysninger i henhold

til persondataforordningen. Det bemærkes, at oplysninger om, at fysiske perso-

ner har overtrådt lovgivningen, hvormed en tilladelse er inddraget, er at anse

for oplysninger om andre rent private forhold i henhold til artikel 9 i personda-

taforordningen. Der kan som udgangspunkt ikke inden for rammerne i person-

dataforordningen ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, som beskrevet i

lovforslaget. I nogle tilfælde kan der godt ske videregivelse i form af offentlig-

gørelse i medfør af persondataforordningens § 9, stk. 2, nr. 2. Fravigelsen af

persondataloven består i, at der som udgangspunkt altid vil ske offentliggørelse,

hvorfor den konkrete vurdering, som forudsættes i persondataloven, fraviges.

Den foreslåede bestemmelse udgør således en fravigelse af reglerne i personda-

taforordningen. Artikel 10 i persondataforordningen, der fastsætter, at behand-

ling af personoplysninger vedrørende bl.a. lovovertrædelser kan finde sted, hvis

behandlingen har hjemmel i national ret. Det vurderes, at den foreslåede fravi-

gelse ligger inden for persondataforordningens rammer.

Datatilsynet skal i den anledning bemærke, at databeskyttelsesforordningens

artikel 9 udtømmende oplister personoplysninger, der kategoriseres som føl-

somme. Følsomme personoplysninger omfattet af artikel 9 er personoplysnin-

ger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevis-

ning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske

data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk per-

son, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle

forhold eller seksuelle orientering.

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Oplysninger om rent private forhold er almindelige personoplysninger, der

dog kan have en sådan karakter, at de efter den almindelige opfattelse i sam-

fundet bør kunne forlanges unddraget offentlighedens kendskab. Oplysninger-

nes karakter kan have betydning i forhold til behandlingsgrundlaget, og i for-

hold til de grundlæggende betingelser i forordningens artikel 5.

Det kan desuden oplyses, at private og offentliges behandling af oplysninger

om strafbare forhold er reguleret af databeskyttelseslovens § 8.

Det står ikke Datatilsynet klart med hvilket grundlag i databeskyttelsesforord-

ningen eller databeskyttelsesloven Finanstilsynet vil offentliggøre personop-

lysninger. Datatilsynet skal henstille til, at Finanstilsynet overvejer behand-

lingsgrundlaget.

9. Finanstilsynets tavshedspligt

Der foreslås indsat følgende bestemmelser om Finanstilsynets tavshedspligt:

20.

Finanstilsynets ansatte er efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at

hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsyns-

virksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led

i Finanstilsynets drift, og eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette gælder

også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.

Stk. 2.

Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger

ikke de personer, som er nævnt i stk. 1, til at videregive fortrolige oplysninger.

Stk. 3.

Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager om redelig for-

retningsskik og god praksis samt vurdering af kreditværdighed, jf. §§ 7 og 9.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift

videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når

hverken den enkelte virksomhed eller dens kunder kan identificeres.

Stk. 5.

Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en

virksomhed omfattet af denne lov er erklæret konkurs eller trådt i likvidation,

og hvis oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller

har været involveret i forsøg på at redde virksomheden.

Stk. 6.

Stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:

1) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og poli-

tiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af mulige

strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

2) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn, jf. dog

stk. 9.

3) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser,

der er truffet af Finanstilsynet.

4) Folketingets Ombudsmand.

5) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget, jf. dog 9.

6) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om

undersøgelseskommissioner, jf. dog stk. 9.

7) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.

8) Skifteretten, andre myndigheder, der medvirker ved likvidation, kon-

kursbehandling eller lignende procedurer for en virksomhed omfattet

af denne lov, og kurator samt personer, der er ansvarlige for den lov-

pligtige revision af regnskaber for en virksomhed omfattet af denne

lov, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov

herfor til varetagelsen af deres opgaver.

9) Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed for efterlevelse

af selskabslovgivningen, når videregivelse sker med henblik på at

styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, og Erhvervs-sty-

relsen og Revisornævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed for den

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

lovpligtige revision af regnskaber for virksomheder omfattet af denne

lov. Videregivelse efter 1. pkt. kan kun ske, under forudsætning af at

modtageren har behov herfor til varetagelsen af sine opgaver.

10) Sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Revisor-

nævnet og institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsik-

ringsgarantiordninger, med udførelsen af deres tilsynsopgaver, under

forudsætning af at modtageren har behov for oplysningerne til vareta-

gelsen af sine opgaver, jf. dog stk.9.

11) Færøske tilsynsmyndigheder på det finansielle område, under forud-

sætning af at modtagerne er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der

mindst svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og at modtagerne

har behov for oplysningerne til varetagelsen af deres opgaver.

12) Told- og skatteforvaltningen i sager omfattet af skattekontrollovens §

6 D, stk. 2.

Stk. 7.

Alle, der i henhold til stk. 6 modtager fortrolige oplysninger fra Finan-

stilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den tavshedspligt, der

er nævnt i stk. 1.

Stk. 8.

Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i

forbindelse med til-synshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis Finan-

stilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes

for domstolene.

Stk. 9.

Videregivelse af fortrolige oplysninger i medfør af stk. 6, nr. 2, 5, 6 og

10, kan alene ske, hvis de myndigheder eller organer, som har afgivet oplysnin-

gerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og hvis oplysningerne er modta-

get fra myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med virksomheder omfattet af

denne lov, myndigheder og organer, som er ansvarlige for at opretholde det fi-

nansielle systems stabilitet gennem anvendelse af makroprudentielle regler,

myndigheder eller organer, som har til formål at sikre den finansielle stabilitet,

organer, der medvirker ved likvidation eller konkursbehandling af virksomhe-

der omfattet af denne lov eller lignende procedurer, og personer, der er ansvar-

lige for den lovpligtige revision af regnskaber for virksomheder omfattet af

denne lov.

§ 21.

Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplysninger om en person, når

vedkommende har indberettet en virksomhed eller en person til Finanstilsynet

for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af den finansielle regulering, som

Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger videregives i medfør af

§ 20, stk. 6.

Stk. 3.

Stk. 1 er endvidere ikke til hinder for, at personoplysninger, der vedrører

en kunde, videregives til en forbrugslånsvirksomhed i forbindelse med sager

omfattet af §§ 7 og 9, når kunden har givet samtykke til videregivelsen.

Stk. 4.

Alle, der i henhold til stk. 3 modtager personoplysninger, er med hensyn

til disse oplysninger undergivet den tavshedspligt, som er nævnt i stk. 1.

Finanstilsynet ses ikke i bemærkningerne til denne bestemmelse at have taget

stilling til, hvorvidt en eventuel videregivelse af personoplysninger i medfør

af disse bestemmelser vil kunne ske i overensstemmelse med databeskyttel-

sesforordningen eller databeskyttelsesloven, herunder om det samtykke der

nævnes i § 21, stk. 3, er et databeskyttelsesretligt samtykke i overensstem-

melse med databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11, og 7 og dermed et

behandlingsgrundlag.

Datatilsynet henstiller til, at Finanstilsynet nærmere overvejer, hvorvidt en

videregivelse af personoplysninger efter bestemmelsen kan ske under iagtta-

gelse af de databeskyttelsesretlige regler.

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

10. Offentliggørelse af tilsynsreaktioner

Det følger af den foreslåede § 22, at der skal ske offentliggørelse af Finanstil-

synets reaktioner. Af de særlige bemærkninger til bestemmelsen fremgår:

Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virksomhed, der er en juri-

disk person. Derimod kan der ikke offentliggøres reaktioner med navns næv-

nelse, som angår fysiske personer. For så vidt angår interessentskaber, hvor en

eller flere interessenter er fysiske personer, er disse omfattet af begrebet perso-

noplysninger i henhold til persondataloven.

Det står ikke Datatilsynet klart om der faktisk vil ske en offentliggørelse af

personoplysninger, herunder oplysninger om enkeltmandsvirksomheder. Hvis

dette er tilfældet skal det ske under iagttagelse af databeskyttelsesforordnin-

gen og databeskyttelsesloven.

11. Bemyndigelsesbestemmelser

I udkastet foreslås en bestemmelse i § 6 med følgende ordlyd:

§ 6.

En forbrugslånsvirksomhed skal indberette oplysninger til Finanstilsynet

om virksomhedens kreditaftaler.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte indbe-

retninger, herunder om form og hyppighed.

Der foreslås desuden indsat en bestemmelse i § 24 med denne ordlyd:

§ 24.

Finanstilsynet kan fastsætte regler for forbrugslånsvirksomheders pligt til

at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden og

om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virk-

somheden.

Endelig foreslås følgende bestemmelse i udkastets § 29:

§ 29.

En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgæn-

gelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation

til og fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler

udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunika-

tion, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater

og digital signatur el.lign.

Datatilsynet skal henlede opmærksomheden på databeskyttelseslovens § 28,

hvorefter der skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet ved udarbejdelse af

lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle retsforskrifter

der har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling

af personoplysninger.

Med venlig hilsen

Camilla Andersen

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

21. december 2018

Finanstilsynet

Sendt til: [email protected]

Kopi til: [email protected]; [email protected]

Høring over forslag til lov om forbrugslånsvirksomheder

DI takker for modtagelsen af ovenstående høring. Lovforslaget har til formål at gennem-

føre den del af regeringens forbrugerpolitiske strategi, der lægger op til at placere tilsy-

net af udbydere af forbrugslån under Finanstilsynet.

DI anerkender udfordringen omkring overgældssætning blandt nogle forbrugere. DI har

ved flere lejligheder påpeget behovet for at fokusere på lånevirksomhedernes kreditvær-

dighedsvurderinger som det mest effektive middel til at undgå overgældsætning. DI no-

terer sig, at utilstrækkelige kreditværdighedsvurderinger blandt visse aktører i branchen

angives som en væsentlig del af baggrunden for lovforslaget og støtter regeringens fokus

herpå.

I forhold til indholdet af lovforslaget finder DI det afgørende at bevare smidighed i rela-

tion til detailhandlens muligheder for at yde deres kunder kredit i forbindelse med køb

af varer eller tjenesteydelser. Samtidig er det vigtigt, at der sikres lige konkurrencevilkår

på udlånsmarkedet. DI vurderer, at den foreslåede, bagatelgrænse formuleret i de speci-

elle bemærkninger til § 1, stk. 1, nr. 3, vægter disse to hensyn passende.

Mange erhvervsdrivende, blandt andet i byggevarebranchen, yder deres kunder rente-

og omkostningsfri kreditter, men opkræver naturligvis renter og gebyrer efter renteloven

ved misligholdelse af aftalerne. DI lægger vægt på, at denne praksis kan opretholdes

uden at blive omfattet af lovens krav. DI har ved telefonisk henvendelse til Finanstilsynet

fået bekræftet, at rente- og omkostningsfri kreditaftaler, der ved misligholdelse tilskrives

renter og gebyrer efter renteloven, ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde. Dette

bør præciseres i lovbemærkningerne til § 1, stk. 3, nr. 1.

De specielle bemærkninger til lovforslagets § 9 gengiver i vid udstrækning Forbruger-

ombudsmandens retningslinjer på området for kreditvurderinger. DI er bekendt med, at

der i branchen er usikkerhed omkring, hvad der efter retningslinjerne skal til, for at en

kreditvurdering anses for at være tilstrækkelig. Tiltag for at skabe klarhed herom bør

iværksættes.

DI bemærker, at de specielle bemærkninger til lovforslagets § 15 med al tydelighed illu-

strerer, hvorfor der bør udvises varsomhed ved indførsel af danske særregler. Når reg-

lerne ikke kan håndhæves over for udenlandske forbrugslånsvirksomheder, bør det ani-

mere til to ting; 1) at arbejde for at få reglerne ændret på EU-niveau og 2) igennem ud-

*SAGDI-2018-17652*

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

dannelse af befolkningen at sikre at forbrugerne har de bedste forudsætninger for at

gennemskue, hvad det koster at optage et givent lån.

Slutteligt vil DI opfordre regeringen og Folketinget til at lade dette instrument virke og

se effekterne af heraf, inden der indføres yderligere nye tiltag.

Med venlig hilsen

Annette Falberg

Branchedirektør

DI Handel

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Århusgade 100

2100 København Ø

Sendt på email til:

[email protected]

[email protected], [email protected]

2. januar 2019

Høring - Udkast til lov om forbrugslånsvirksomheder

Dansk Erhverv har ved mail af 29. november 2018 modtaget ovenstående lovforslag i høring og vi

skal hermed komme med vores kommentarer.

Generelle bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at styrke forbrugerbeskyttelsen i forbindelse med forbrugslån gen-

nem en skærpelse af tilsynet med virksomheder, der udbyder forbrugslån. Målet er at sikre, at

færre danskere ender i en gældsfælde, som de ikke kan slippe ud af.

Dansk Erhverv anerkender, at der på markedet for forbrugslån findes produkter, der via deres op-

bygning og sammensætning kan være sværere for forbrugerne at gennemskue og hvor forbru-

gerne derfor får en betydelig risiko for at ende i en gældsspiral. Vi synes, at det er rigtigt, at der

sættes ind overfor denne type af uigennemsigtige lån. Samtidig er det vigtigt at understrege, at

der også er mange virksomheder, der udbyder finansieringsmuligheder, hvor vilkårene er fordel-

agtige og både klare og gennemskuelige for forbrugerne. Det gælder eksempelvis lån, hvor forbru-

gerne uden ekstra omkostninger kan betale større forbrugsgoder i for eksempel 10 lige store rater.

Dansk Erhverv er derfor enig i, at lån, der ydes rentefrit og uden andre omkostninger bør undta-

ges fra lovens anvendelsesområde.

Vi havde gerne set, at man fra myndighedernes side havde udnyttet de eksisterende sanktionsmu-

ligheder i kreditaftaleloven inden man kom med nye regler. Kreditaftaleloven giver allerede i dag

mulighed for at gribe inde overfor de virksomheder, der enten ikke foretager ordentlige kredit-

værdighedsvurderinger eller udbyder lån, hvor lånet enten via dets opbygning eller dets omkost-

ningsniveau er i strid med kreditaftalelovens generalklausul.

Dansk Erhverv repræsenterer en lang række detailhandelsvirksomheder, der, som et af mange til-

bud til deres kunder, også tilbyder finansiering af køb af større forbrugsgoder, der er kendetegnet

ved at være klare og gennemskuelige og ofte være meget fordelagtige for forbrugerne. Vi noterer

derfor med tilfredshed, at lovforslagets § 1 dels indeholder en bagatelgrænse for virksomheder,

der kun i begrænset omfang tilbyder kreditter og en fritagelse for de kreditter, der ydes rente- og

omkostningsfrit til forbrugerne. Såvel bagatelgrænsen, som den er formuleret i bemærkningerne

Vores ref.:

[email protected]

BDA

Side 1/4

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

til § 1, stk. 1, nr. 3, og undtagelsen af rente- og omkostningsfri kreditter er udtryk for en fin ba-

lance mellem hensynet til beskyttelse af forbrugerne og muligheden for virksomhederne til at til-

byde deres kunder finansieringsmuligheder.

I forhold til reglerne om kreditværdighedsvurderinger ser Dansk Erhverv gerne, at der bliver

skabt yderligere klarhed over præcis, hvad der skal til for at overholde reglerne i kreditaftalelo-

vens § 7 c og lovforslagets § 9.

Selvom Dansk Erhverv støtter lovforslaget, så vil vi ikke undlade at bemærke, at det er ærgerligt,

at der skabes særregler for danske virksomheder, når tilsynsmyndighederne ikke har mulighed

for at gribe ind i forhold til udenlandske virksomheder, der udbyder kreditter til danske forbru-

gere uden, at virksomhederne er etableret i Danmark. Dette kan skabe en urimelig konkurrence-

fordel for de udenlandske virksomheder.

Endelig finder Dansk Erhverv det uhensigtsmæssigt, at Forbrugerombudsmanden med lovforsla-

get mister kompetencen til at gribe ind overfor markedsføringsretlige overtrædelser i det omfang,

at overtrædelserne vil være omfattet af de god skik regler, der forventes indført med hjemmel i

lovens § 7, stk. 2. Forbrugerombudsmanden har i dag rollen som den myndighed, der har det

overordnede ansvar for at fortolke og håndhæve overtrædelser omfattet af retningslinjerne om

god skik, der er udarbejdet med hjemmel i markedsføringslovens § 7 stk. 2. Det mener vi stadig

hun skal have, også for at undgå at forskellige myndigheder anlægger forskellig praksis. Vi opfor-

drer derfor til, at denne svækkelse af Forbrugerombudsmandens rolle udgår af det endelig lov-

forslag.

Specifikke bemærkninger

§ 1, stk. 1, nr. 3

Af bemærkningerne til denne bestemmelse fremgår det, at loven som udgangspunkt ikke finder

anvendelse på kreditkøb, hvor forbrugeren efter aftale med sælgere får henstand med hele eller

dele af betalingen, da sælger vil være identisk med den virksomhed, der yder kreditten. Undtagel-

sen gælder dog kun i de tilfælde, hvor kreditydelsen ikke har et omfang, der kan siges at udgøre et

selvstændigt forretningsområde.

Med forslaget lægges der op til, at ydelsen af kredit anses for at udgøre et selvstændigt forret-

ningsområde, hvis mindst 10 procent af de omsatte varer eller tjenesteydelser målt på omsætning

og enheder finansieres via en kredit.

Dansk Erhverv er enige i, at der bør være mulighed for at detailhandelsbutikker som et led i at ud-

øve kundeservice får mulighed for i begrænset omfang at tilbyde deres kunder kredit i forhold til

hele eller dele af købesummen. Med en bagatelgrænse på 10 procent målt på såvel omsætning

som enheder mener vi, at der er fundet en fin grænse, der på den ene side tillader en smidighed

hos butikkerne og samtidig opretholder et forsvarligt forbrugerbeskyttelsesniveau.

§ 1, stk. 3 nr. 1

Side 2/4

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Dansk Erhverv er enig i, at man bør undtage lån, der ydes rentefrit og uden andre omkostninger.

En række danske butikker tilbyder kunderne, at de kan dele betalingen op i for eksempel 10 lige

store betalinger, hvilket især kan være attraktivt i forbindelse med erhvervelsen af større for-

brugsgoder. Vi forudsætter, at afdragsordninger i forbindelse med for eksempel køb af mobiltele-

foner vil være omfattet af undtagelsen, også selvom der stilles krav om oprettelse af et abonne-

ment i forbindelse med købet af telefonen.

Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at i de tilfælde, hvor en rente- og omkostnings-

fri kredit omdannes til en kredit, hvor der skal betales løbende rente og eventuelt oprettelsesge-

byr, så finder undtagelsen ikke anvendelse. Vi går ud fra, at det ikke gælder i de tilfælde, hvor for-

brugeren misligholder aftalen og der derfor opkræves morarente i forbindelse med den mang-

lende betaling. Dette bør dog fremgå af bemærkningerne til bestemmelsen.

§9

Som redegjort for under de generelle bemærkninger havde Dansk Erhverv gerne set, at myndig-

hederne i stedet for at indføre nye regler for hele branchen i stedet havde ført sager mod de virk-

somheder, der overtræder de gældende regler herunder især kravet i kreditaftalelovens § 7 c om

gennemførelse af en kreditværdighedsvurdering.

Med henblik på at gøre det så let som muligt for virksomhederne at efterleve reglerne, bør der

skabes yderligere klarhed over, hvad der i konkrete tilfælde skal til for, at reglerne om gennemfø-

relse af en kreditværdighedsvurdering er opfyldt.

§ 15

Af bemærkningerne til denne bestemmelse fremgår det, at Finanstilsynet reelt ikke har nogen

sanktionsmulighed overfor virksomheder, der et etableret i andre lande end Danmark, men udby-

der kreditter til danske forbrugere.

Det er uheldigt, at der skabes særregler gældende for virksomheder etableret i Danmark, da det

kan skabe en urimelig konkurrencefordel for virksomheder, der er etableret i udlandet.

§ 16

Som en konsekvens af lovforslaget flyttes tilsynet med forbrugslånsvirksomhederne fra Forbru-

gerombudsmanden til Finanstilsynet. Dansk Erhverv ser ikke noget problem i, at tilsynet som ud-

gangspunkt flyttes til Finanstilsynet, der dermed får ansvaret for at udstede og eventuelt tilbage-

trække tilladelser. Men som vi læser forslaget mister Forbrugerombudsmanden med forslaget

kompetencen til at gribe ind overfor overtrædelser i det omfang, at overtrædelserne er omfattet af

de retningslinjer om god skik, der skal udarbejdet med hjemmel i § 7 stk. 2.

Side 3/4

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Forbrugerombudsmanden har stor indsigt i og lang erfaring med forbrugerbeskyttelsessager og

Dansk Erhverv finder det ikke hensigtsmæssigt, at Forbrugerombudsmanden med lovforslaget

mister kompetence til at gribe ind overfor sager, der hidtil har været omfattet af markedsførings-

loven. Vi ønsker derimod, at Forbrugerombudsmanden også med det nye lovforslag kan gribe ind

over de virksomheder, der overtræder reglerne i markedsføringsloven, da en effektiv håndhævelse

af reglerne også er med til at sikre en fair og lige konkurrence mellem virksomhederne.

Med venlig hilsen

Bo Dalsgaard

Chefkonsulent

Side 4/4

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Vicekontorchef

Henrik

Bruun

Johannesen

Århusgade

110

Att.:

Finanstilsynet

2100

København

Sendt

pr.

e-mail

til:

[email protected]

Den

27.

december

2018

Høringssvar

vedrørende

udkast

til

forslag

Udkastet

til

lov

forbrugslånsvirksomheder

Danmarks

Lærerforening

(herefter

"DLF").

lovforslaget

har

givet

anledning

til

følgende

bemærkninger

fra

Som

faglig

organisation

yder

DLF

typer

lån

til

vores

medlemmer:

Konfliktlån

samt

løbende

almindelige

medlemslån.

Konflilctlån

ydes

alene

det

tilfælde,

der

forbindelse

med

overenskomstforhandling

strejke

0g/

eller

lockout.

Konfliktlånene

optages

nredlemmeme

for

kunne

dække

daglige

fomødenheder

faste

omkostninger,

mens

ikke

får

udbetalt

løn.

Det

DLFs

kemeopgaver

hjælpe

vores

medlemmer

under

konflikt.

Der

dermed

ikke

forretningsmæssigt

sigte

bag

ydelsen

konfliktlånene,

lånene er

ikke

forretningsområde

for

foreningen.

Konfliktlånene

ydes

uden

andre

omkostninger

end

renter.

DLF

Konfliktlån

udbydes

kun

med

sjældne

mellemrum

her

meget

kort

periode.

Løbetiden

på

konflilctlånene

normalt

år.

Konfliktlånene

dermed

ikke

kortfristede.

Første

seneste gang,

hvor

behovet

for

yde

konfliktlån

opstod

for

DLF,

var

forbindelse

overenskomstforhandlingerne,

som

udmøntede

sig

lockout

for

lærerne

tilbage

2013.

med

Når

man

ser

på

beskyttelseshensynet

bag

loven,

mener

DLF,

lån

den

meget

særlige

type

som

konfliktlån,

alene

ydet

faglige

organisationer

forbindelse

med

konflikt

(som

beskrevet

ovenfor),

hvor

medlemmerne

ikke

har

nogen

lønindtægt,

bør

undtages

fra

lovens

anvendelsesområde.

Foreningens

medlemslån

tilbydes

løbende

til

vores

medlemmer.

administreres

godkendt

pengeinstitut,

der

håndterer ansøgningsproces,

lcreditværdighedsvurdering

hvidvasktjek.

I-Ienset

til

pengeinstitutter

undtages

fra

udkastet

til

lovforslaget,

mener

vi,

også

långivere,

hvor

ansøgningsproces,

kreditværdighedstjek

m.v.

håndteres

finansiel

virksomhed,

bør

undtages

fra

lovens

anvendelsesområde.

Beskyttelseshensynene

sådan

konstellation

nnå

anses

for

være

opnået

helt

samme

grad

som

ved

lån,

ydet

pengeinstituttet.

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Når

man

også

ser

på

fonnålet

bag

udkastet

til

lovforslaget,

der

høringsbrevet

gennemførelse

regeringens

initiativ

"Øget

tilsyn

med

kviklån",

det

samlet

set

DLF's

holdning,

meget

smalle

undtagelsesbestemmelser

udkastets

stk. 2,

Stk.

bør

udvides

til

omfatte

foreninger,

der yder

ovenstående

typer

lån

til

medlemmer.

Ligeledes

bør

udvides

til

omfatte

kneditaftaler,

som

vedrører

konfliktlån,

således,

de undtages

fra

lovens

anvendelsesområde.

angives

bl.a.

være

DLF

står naturligvis

til

rådighed,

hvis Finanstilsynet

har

spørgsmål

til

dette

høringssvar.

Med

venlig

hilsen

Danmarks

Lærerforening

Vandkunsten

1467

København

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finans og Leasing

Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

Torveporten 2, 4. sal

DK-2500 Valby

Telefon: +45 40 38 29 87

[email protected]

www.finansogleasing.dk

CVR nr. 75 36 12 11

2. jan. 2019

Til

Vicekontorchef Henrik Bruun Johannesen, Finanstilsynet

Høring over forslag til lov om tilsyn med forbrugslåneselskaber

Finanstilsynet har sendt udkast til ovennævnte lovforslag med anmodning om Finans og

Leasings bemærkninger.

Det bemærkes indledningsvis, at Finans og Leasing er brancheforening for blandt andet en

række bilfinansieringsselskaber (ejet af danske eller udenlandske banker eller producenter af

biler), hvoraf de fleste har status som finansieringsselskab. Endvidere repræsenterer vi nogle

få finansieringsselskaber, der er specialiserede i forbrugslån, idet de fleste af vores

medlemmer indenfor dette segment har bankstatus og således ikke berøres af lovudkastet.

Vi repræsenterer ikke kviklåneselskaber, som lovforslaget tager afsæt i jf. bemærkningerne på

side 15, idet vi herved forstår selskaber, der udbyder forholdsvis små lån med kort løbetid og

som et særligt karakteristisk kendetegn med en meget høj rentesats/ÅOP, der adskiller sig

væsentligt fra vores medlemmers prissætning.

Generelle bemærkninger

Vi støtter generelt set lovforslaget ud fra intentionen om at underlægge kviklåneselskaberne

større kontrolmuligheder og krav til produktgodkendelse.

Vi bemærker dog samtidig, at lovforslaget set fra de af vores medlemmers synspunkt, som

også bliver omfattet qua deres status af finansieringsselskab, ses som øgede administrative

byrder.

Vi anerkender i et vist omfang lovudkastets betragtning om, at det meget brede

anvendelsesområde som også medinddrager genstandsbestemte lån sker for at sikre imod

enhver form for omgåelsesmuligheder fra kviklåneselskabernes side jf. bemærkningerne på

side 18, 3. sidste afsnit.

Vi har imidlertid meget svært ved at se, at dette skulle kunne gøre sig gældende for så vidt

angår bilfinansiering af såvel brugte som nye biler, som mange af foreningens medlemmer

beskæftiger sig med, eller ved finansiering af andre varige forbrugsgoder så som elektronik,

cykel, briller, hårde hvidevarer m.v. Hvorledes forestiller man sig konkret, at et kviklån vil

kunne udbyde sit produkt koblet til fx et billån? Det bør der nærmere redegøres for i

lovforslaget, således at det kan vurderes, om det er en reel risiko, eller om man i realiteten

”skyder

gråspurve

med kanoner”.

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finans og Leasing

Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

Det er vores opfattelse, at de meget korte betragtninger i lovudkastet er et yderst spinkelt

grundlag for at underlægge samtlige finansieringsselskaber tilsynskrav og de øgede

administrative byrder, det utvivlsomt vil medføre.

Man kunne i stedet overveje en løsning, hvor der indtræder tilladelseskrav, såfremt denne

sammenblanding måtte opstå fx ved samarbejde mellem et kviklåneselskab og et andet

finansieringsselskab, eller såfremt man kan godtgøre, at et kviklåneselskab på skrømt har

sammenblandet kontantlån med et genstandsbestemt element for at omgå loven. Hvis dette så

hen ad vejen måtte vise sig ikke at virke kunne man evt. tage det fulde skridt ved en senere

evaluering af loven.

Specifikke bemærkninger

§ 1

–

anvendelsesområdet

§ 1, stk. 1, nr. 2

– definition af ”kviklån”

I bemærkningerne til § 1, stk. 1, nr. 2 på side 39, 4. afsnit fremgår en beskrivelse af ”kviklån”

ud fra to kriterier;

”kortfristede” og ”mindre beløb”.

Vi mener, at der dette sted i bemærkninger bør tilføjes et tredje kriterie i form af en meget høj

prissætning, som adskiller sig væsentligt fra prisen for andre, ”normale”,

sammenlignende

forbrugslån, hvad angår størrelsen på hovedstol og løbetid. Ellers bliver definitionen for bred

og dækkende også for visse af de forbrugslån, der udbydes af de banker og finansieringssel-

skaber, som Finans og Leasing repræsenterer, der er specialiserede i forbrugslån. Der kan

herom også henvises til

s. 61, 4. afsnit, hvor der netop omtales produkter med ”meget høj

ÅOP”.

Hvad angår kriteriet ”kortfristede” kunne det præciseres, at der hermed menes lån med løbetid

på maksimalt 3 mdr.

§ 1, stk. 1, nr. 3

– afgrænsningen af detailhandleres ”egne” kreditaftaler

§ 1, stk. 1, nr. 3 omtaler ”udbud

af kreditaftaler udgør et selvstændigt forretningsområde”.

Det fremgår af bemærkningerne hertil på side 39, 3. sidste afsnit, at det beror på en konkret

vurdering, om dette krav er opfyldt.

Finans og Leasing er enig i, at en detailhandler ikke skal have tilladelse, blot fordi

vedkommende lejlighedsvis yder henstand (gratis henstand falder i øvrigt uden for såvel

kreditaftalelovens som lovforslagets anvendelsesområde hvorfor der vil være frit slag på dette

område) eller indgår enkelte kreditaftaler mod betaling, og derfor er omfattet af

kreditaftalelovens anvendelsesområde.

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finans og Leasing

Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

Omvendt er vi også optaget af hensynet til låntager og lige konkurrencevilkår på markedet

herunder i forhold til de nye forretningsmodeller fremtiden vil bringe, hvor vi formentlig vil

se at produkt og finansieringsløsning smelter endnu mere sammen.

Det er vigtigt, at være opmærksom på, at uanset om en detailhandler kun indgår meget få

kreditaftaler, så skal kreditaftaleloven iagttages. Det gælder i øvrigt også for andre

forbrugerbeskyttende regler i markedsføringsloven, forbrugeraftaleloven og ikke mindst hvad

angår hvidvaskloven.

Det har derfor efter vores opfattelse formodningen imod sig, at en detailhandler indgår

kreditaftaler (med sig selv som endelig kreditgiver jf. nedenfor om oprindelige

trepartsforhold), idet dette kræver et større set up herunder ikke mindst udformning af

kreditaftaler med den korrekte prækontraktuelle information, overholdelse af hvidvasklovens

krav om KYC og risikovurdering af forretningen op imod risikoen for at blive misbrugt til

hvidvask eller finansiering af terrorvirksomhed samt systemer til at foretage en ordentligt,

individuel kreditværdighedsvurdering.

Der fremgår af næstsidste afsnit på s. 39 en art formodningsregel gående på, at såfremt en

detailhandlers indgåelse af kreditaftaler holder sig på under 10 pct. af omsætningen, så er det

ikke at anse som et selvstændigt forretningsområde, hvorfor det ikke kræver tilladelse.

Denne formodningsregel er Finans og Leasing absolut ikke enig i.

Det vil bl.a. betyde, at detailhandlere med en meget stor omsætning kan have en relativt stor

finansieringsaktivitet, uden at det kræver tilladelse, set i forhold til mindre

forbrugslåneselskaber, som altid kræver tilladelse. Det vil bestemt ikke være udtryk for lige

konkurrencevilkår. Og hele hensynet bag tilladelseskravet og tilsyn via Finanstilsynet vil

forspildes til skade for forbrugerbeskyttelsen.

I sidste afsnit fremgår det, at der vil blive lagt vægt på, om kreditgivningen har et sådant

omfang, at ”den

vil kunne udskilles i en selvstændig juridisk enhed og kunne drives som en

selvstændig virksomhed”.

Det fremgår dernæst, at dette kriterie betyder, at virksomheder med

få ansatte som udgangspunkt ikke vil være omfattet af stk. 1, nr. 3.

Henset til, at der findes finansieringsselskaber med meget få ansatte også blandt Finans og

Leasings medlemskreds fx inden for billån, findes det ikke rimeligt, at en detailhandler kan

undgå tilsynskravet, blot med henvisning til, at der er få ansatte. Det lige må behandles lige.

De ovennævnte reale betragtninger om, at alle der beskæftiger sig med kreditgivning, uanset

om de har baggrund som detailhandler eller finansieringsselskab, i forvejen skal efterleve en

mængde forbrugerbeskyttende regler må også give sig udslag i, at man uanset status som

udgangspunkt skal have tilladelse efter loven. Ellers er det udtryk for uens konkurrencevilkår

og ikke mindst vil loven sende et mærkeligt indirekte signal om, at det ikke er lige så vigtigt

for en detailhandler at leve op til disse forbrugerbeskyttende regler, hvilket er fuldstændigt i

modstrid med lovens intention. Her til kommer at der gælder en ret lav grænse for, hvornår en

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finans og Leasing

Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

detailhandler skal svare lønsumsafgift af omsætningen med kreditaftaler, som er momsfri,

hvilket også taler i retning af at sætte baren for, hvornår der kræves tilladelse efter loven,

langt lavere.

Finans og Leasing henstiller på denne baggrund til, at spørgsmålet overvejes på ny ud fra de

ovennævnte betragtninger.

Spørgsmålet er, om lovteksten kunne udtrykke den relevante/rimelige undtagelse bedre ved i

stedet for ”selvstændigt forretningsområde” at bruge vendingen ”kun

rent lejlighedsvist”

eller

lignende.

Øverst på side 40 omtales det som et kriterie der peger mod tilladelseskrav, om man ”har

sat

udbud af kreditaftaler i system”.

Dette er vi for så vidt enige i jf. det foregående argument om,

at man simpelthen bliver nødt til at sætte kreditgivning i system, fordi det ellers vil være helt

illusorisk at kunne leve op til alle de regler, der gælder derom. Dette kriterie kunne muligvis

også indgå i en bedre definition i § 1, stk. 1 nr. 3.

Det er dog samtidig vigtigt at være opmærksom på, at sætningen øverst side 40 minder meget

om situationen i dag, hvor bilforhandlere indgår i samarbejde med bilfinansieringsselskaber

om køb med ejendomsforbehold i såkaldt oprindelige trepartsforhold. I de tilfælde er

finansieringsselskabet allerede på banen på selve købstidspunktet, hvorfor det virker

overflødigt at underlægge bilforhandlerne tilladelseskrav m.v. efter lovforslaget, som

bemærkningerne synes at lægge op til. Det bør beskrives klarere i forarbejderne evt.

kombineret med en klarere lovtekst, at bilforhandlere, der indgår i oprindelige trepartsforhold

ikke skal have tilladelse efter lovforslaget, uanset at de formelt set ifølge kreditaftaleloven er

(oprindelig) kreditgiver, idet låneaftalen i sådanne oprindelige trepartsforhold samtidig med

indgåelsen overdrages til finansieringsselskabet, som er den egentlige finansieringskilde.

§ 1, stk. 2, nr. 1

–

herværende filialer af udenlandske (EU) banker

Ved læsningen af I § 1, stk. 2, nr. 1 er det vigtigt, at der er sikkerhed for, at herværende

filialer af udenlandske banker hjemmehørende i EU ikke omfattes af loven. Det bør for god

ordens skyld præciseres i bemærkningerne gerne ved brug af et eksempel.

Hvordan tænkes loven håndhævet i tilfælde af grænseoverskridende aktivitet, fx i forhold til

et tysk finansieringsselskab, som markedsfører sig via nettet målrettet danske forbrugere? Det

synes at være et ret vigtigt spørgsmål henset til, at kviklåneselskaberne, som man vil ramme

med lovforslaget, vel ret let kunne udøve deres aktivitet direkte via nettet via et andet (EU)-

land.

Hvordan vil man forholde sig til et udenlandsk finansieringsselskab, som i forvejen har en

lignende tilladelse i sit hjemland til at drive forbrugslånevirksomhed? Skal der indhentes

”dobbelt” tilladelse, og hvordan skal tilsynet fordeles mellem de pågældende tilsyn?

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finans og Leasing

Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

I den forbindelse må det også overvejes, om udenlandske finansieringsselskaber kan påberåbe

sig e-handelsdirektivet med den virkning, at disse rent danske offentligretlige krav ikke kan

pålægges det pågældende udenlandske selskab.

§ 1, stk. 3, nr. 1

–

undtagelse for lån med ubetydelige omkostninger

Side 16, 4. afsnit fremgår det, at kreditaftalelovens undtagelse for kortfristede lån ikke finder

anvendelse.

Spørgsmålet er, hvor stor betydning det vil få, da denne undtagelse knytter sig til kortfristede

lån (op til 3 mdr.´s løbetid) kun forbundet med ubetydelige omkostninger, hvorfor det vel ikke

er en mulighed for kviklåneselskaberne at gøre brug af.

Man bør være opmærksom på, at virksomheder i nogle tilfælde benytter denne mulighed for

at yde lån til deres ansatte (virksomhedslån) enten som hjælp og/eller for at få en bedre

forrentning af virksomhedens likviditet end i banken. Det synes uhensigtsmæssigt, hvis dette

fører til, at sådanne virksomheder skal have tilladelse.

Det bemærkes, at lovforslaget ved at ændre på kreditaftalelovens anvendelsesområde,

bevirker at der således ikke længere vil være samme spilleregler for banker og

forbrugslånevirksomheder hvad angår kreditaftaleloven, idet den omtalte undtagelse fortsat

vil gælde for bankers efterlevelse af kreditaftaleloven. Som forening for både banker og

finansieringsselskaber er vi principielt modstandere af en sådan forskelsbehandling uden

nogen saglig grund.

I lyset af, at det er vores vurdering, at undtagelsen ikke har den store praktiske betydning, har

vi dog ikke (store) indvendinger imod forslaget.

§ 2

– ”Platformslån”

I den seneste tid har der været megen debat om, hvorvidt lån der er indgået via grupper på

Facebook eller andre lignende digitale løsninger -

i det følgende kald ”platformslån”

- er

omfattet af kreditaftaleloven. Debatten har særligt drejet sig om, hvorvidt de personer der

yder lån, er at anse som erhvervsdrivende med den følge, at lånene er omfattet af

kreditaftaleloven.

Finans og Leasing mener, at det i forbindelse med nærværende lovudkast og henset til at der

indføres en ny definition på

begrebet ”forbrugslånsvirksomhed” er værd at overveje, om ikke

en virksomhed, der består i at stille en digital platform eller lignende til rådighed for på

systematiseret vis at forbinde låntagere med långivere (platformslån), uanset om långiver

handler som forbruger eller erhvervsdrivende, skal underlægges lov om

forbrugslånevirksomheder og kreditaftaleloven.

Et helt afgørende argument der taler herfor, er efter vores opfattelse, at låntageren ved disse

platformslån, hvor der jo netop ikke er tale om,

at man låner af ”familie og venner” på

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finans og Leasing

Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

traditionel vis, har præcis det samme behov for den beskyttelse efter kreditaftaleloven, som

låntager har ved optagelse af lånet hos et finansieringsselskab eller en bank. Her tænkes fx på

krav om oplysning af pris, lånebeløb, fortrydelsesret, mulighed for førtidsindfrielse og krav til

forudgående kreditværdighedsvurdering.

Det taler endvidere her for, at den der udvikler/står bag/nyder gavn af platformen formentlig

handler erhvervsmæssigt og dermed i forvejen er underlagt andre tilgrænsende

forbrugerbeskyttende regler i markedsføringsloven, lov om forbrugeraftaler m.v.

Forholdet ses ikke reguleret i forbrugerkreditdirektivet fra 2008, som har rod fra politiske

diskussioner tilbage fra starten af 2000-tallet, hvor man af indlysende grunde ikke kunne

forestille sig de digitale løsninger, vi nu ser. Direktivet er opbygget ud fra det grundlæggende

rationale, at kreditgiveren er den centrale/dominerende faktor, mens kreditformidleren alene

har en mere perifer rolle. Fx er kravet til kreditværdighedsvurderingen alene rettet mod

kreditgiveren og ikke kreditformidleren. Det vil således ikke være tilstrækkeligt for at omfatte

disse platformslån af kreditaftaleloven, at man anser platformen som kreditformidler (hvilket

formentlig er tilfældet, forudsat at platformsejeren tjener penge på formidlingen af indgåelse

af lån via platformen jf. definitionen i kreditaftalelovens § 4, stk. 1, nr. 6 eller har andre

kommercielle interesser forbundet hermed fx indtægter ved reklamer eller lignende) og lader

kreditformidlere bliver omfattet af lovforslagets krav om tilladelse m.v. Men det kunne

muligvis også være en vej at gå, hvis man så fastlægger at platformen på lignende vis som en

kreditgiver er ansvarlig for opfyldelse af hele kreditaftaleloven. Det sidste vil kræve en

ændring af kreditaftaleloven.

Når forholdet ikke er omfattet af direktivet, står Danmark frit for at regulere området (det er

ikke omfattet af totalharmonisering). Det vil formentlig være en meget lang proces at få

gennemført ændringer på området i EU, hvilket taler for en forudgående dansk løsning, som

så også kan tjene til inspiration for diskussionen på EU-plan.

Selv om man konkret måtte nå til det resultat, at långivernes udlån har et sådant omfang, at

der er tale om erhvervsmæssig aktivitet, hvorfor kreditaftaleloven er gældende, er det en

illusion at forestille sig, at de enkeltstående långivere vil kunne leve om til kreditaftalelovens

krav.

I øvrigt rejser det så også det spørgsmål, om ikke de enkeltpersoner, der yder lån via disse

digitale platforme i sig selv skulle være omfattet af lovforslagets anvendelsesområde, såfremt

deres aktivitet er så stor at den anse for erhvervsmæssig virksomhed. Men det ville så føre til

en ret uoverskuelig situation, hvor det synes mere praktisk, at det er selve platformen, der

kommer under tilsyn.

Spørgsmålet er, om en platform der drives i virksomhedsform allerede vil være er omfattet af

ordlyden i § 2, nr. 1 ”Virksomheder, der udbyder kreditaftaler til forbrugere”?

Endvidere taler lige konkurrencevilkår mellem forskellige typer kreditgivere og

forretningsmodeller efter vores opfattelse for synspunktet om at underlægge sådanne

platformslån lovudkastets anvendelsesområde.

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finans og Leasing

Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

Uanset hvad bør det efter vores opfattelse overvejes om

ikke ”platformslån” bør være

omfattet af definitionen af begrebet forbrugslånsvirksomhed og dermed tilladelseskrav m.v.

efter lovudkastet. Ikke mindst for at undgå eventuelle omgåelsesmuligheder for

kviklåneselskaberne.

§ 7

–

god skik/rådgivning

Det fremgår af bemærkningerne på side 54, sidste afsnit, at der i kommende god skik-regler

vil blive fastsat krav til rådgivning svarende til gældende god skik-bekendtgørelsen for

finansielle virksomheder (traditionelle ”full-service” banker).

Det er i den forbindelse vigtigt at gøre opmærksom på, dels at kreditaftaleloven ikke

indeholder en rådgivningsforpligtelse, dels at forbrugslåneselskabernes forretningskoncept

typisk ikke svarer til en full-service bankvirksomhed, hvor bankrådgiveren er et væsentligt

omdrejningspunkt i forhold til kunderelationen, og hvor der ved siden af forbrugslån udbydes

mange andre langt mere indviklede produkter så som realkreditlån, værdipapirhandel,

pensionsprodukter m.v., som typisk er rådgivningskrævende.

I modsætning her til har forbrugslåneselskaber typisk ikke et fysisk filialnet med rådgivere og

tilbyder derfor ikke rådgivning. Hertil kommer at forbrugslån typisk er meget simple og

standardiserede produkter, som i dag kan udbydes uden tilknyttet rådgivning ud fra

undtagelsesbestemmelsen i god skik-reglernes § 7, stk. 4.

Det er helt afgørende for denne forretningsmodel og dermed for at opretholde den nuværende

konkurrencesituation i markedet, som forbrugslåneselskaberne bidrager med, at der ikke

indføres et rådgivningskrav. Det bør for god ordens skyld afspejles i bemærkningerne til

lovforslaget, så disse grundlæggende forudsætninger er klare for alle.

I lyset af, at den altovervejende hovedregel på området for forbrugslån er, at der ikke ydes

rådgivning, foreslår vi, at dette afspejles i den kommende bekendtgørelse om god skik for

forbrugslåneselskaber, og at de nævnte eksisterende god skik-regler derfor ikke blot kopieres,

da det alt andet lige vil give et unaturligt billede af situationen.

Det vil fx være unaturligt, at forbrugslåneselskabet skal gøre opmærksom på, at der ikke

udbydes rådgivning. Endvidere bør § 7, stk. 2 ”En

finansiel virksomhed skal yde rådgivning,

hvis kunden anmoder herom, jf. dog §§ 2 og 14. Endvidere skal virksomheden af egen drift

yde rådgivning, jf. dog stk. 4, hvor omstændighederne tilsiger, at der er behov herfor.”

heller gælde for forbrugslåneselskaber, da dette ikke er nødvendigt grundet de få, simple

produkter og heller ikke er praktisk muligt qua forretningsmodelen.

§ 9

–

Kreditværdighedsvurdering

Det fremgår af bemærkningerne til § 7 på side 56, 4. afsnit, at Forbrugerombudsmandens

nuværende retningslinjer for kviklån bortfalder som følge af dette lovudkast. Det fremgår som

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finans og Leasing

Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

logisk konsekvens heraf på side 55, 5. afsnit, at Finanstilsynet

vil ”kunne

udarbejde

forhandlede retningslinjer for vurdering af kreditværdighed jf. § 9”.

På side 58, 3. afsnit og frem citeres Forbrugerombudsmandens nuværende retningslinjer for

kviklån, uden at det fremgår tydeligt, at det er tilfældet. Det kommer på denne måde til at

fremstå, som om at det citerede er fra de oprindelige bemærkninger til implementeringen af

forbrugerkreditdirektivet tilbage i 2009, som der i lovudkastet er henvist til andre steder, hvor

kreditaftalelovens bestemmelser er brugt. Det mener vi ikke er en korrekt fremgangsmåde. Vi

opfordrer derfor til, at de citerede afsnit udgår.

Vi mener i øvrigt, at der er god ræson i, at dette lovforslag følges op af en ny vejledning om

krav til kreditværdighedsvurderingen, som kan danne basis for Finanstilsynet fremadrettede

tilsyn på området. Dette tilsyn omfatter et langt større område end Forbrugerombudsmandens

kviklånevejledning, der var begrænset til kontantlån med forholdsvis lille hovedstol og

maksimal løbetid på 3 mdr. I forhold hertil vil Finanstilsynet også skulle forhold sig til meget

store lån, lån med sikkerhed/garanti/kaution, lån indgået i trepartsforhold/køb med

ejendomsforbehold omfattet af kreditaftalelovens kapitel 10 m.v.

Vi står gerne til rådighed for drøftelser af indholdet af en vejledning om

kreditværdighedsvurdering. Det er vigtigt i den forbindelse at inddrage erfaringer og domme

fra andre lande, da der er meget sparsom retspraksis på området i Danmark.

(Side 60, 2. afsnit skal henvisningen til § 8 vel rettelig være til § 9).

Nødvendige instrumenter til at opnå et bedre grundlag for

kreditværdighedsvurderingen

Hele tankegangen bag § 9 (§ 7c i kreditaftaleloven) er, at kreditgiver i meget vidt omfang skal

varetage låntagers interesse i at undgå at blive overgældssat. Det går i de allerfleste tilfælde

hånd i hånd med kreditgivers egen interesse i at minimere sin risiko og undgå tab.

Når man har pålagt kreditgiver dette ansvar, og den vanskelige arbejdsopgave der er

forbundet med denne individuelle kreditværdighedsvurdering, finder vi det både rimeligt og

helt nødvendigt, at forbrugslåneselskaberne så også får adgang til de rette værktøjer for at

kunne løfte opgaven.

Vi ønsker i den forbindelse at pege på to forhold, hvor vi beder om erhvervsministeriets

hjælp:

Erhvervsministeren bør henstille til at alle kviklåneselskaber anvender KreditStatus

Vi oprettede sammen med Experian

”Kreditstatus” tilbage i 2011. Det er Danmark første og

hidtil eneste positive kreditoplysningssystem, hvor man med kundens udtrykkelige samtykke

til brug for kreditværdighedsvurderingen kan få adgang til oplysninger om kundens eventuelle

allerede eksisterende lån og kreditfaciliteter. Systemet er dagligt opdateret, hvorfor det

indeholder langt bedre information end årsopgørelsen via Skat, som er et øjebliksbillede pr.

ultimo året.

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finans og Leasing

Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

KreditStatus er et frivilligt system, som kun indeholder oplysninger i det omfang de

forskellige banker og finansieringsselskaber har tilsluttet sig systemet.

For låntager er KreditStatus også et

unikt værktøj på linje med ”Pensionsinfo” til at skaffe sig

et overblik over aktuel gæld, idet der er udformet en hjemmeside, hvor låntager kan logge på

med NemID og tjekke sine egne oplysninger på tværs af de af vedkommendes långivere, som

er tilmeldt systemet. Se mere på

www.kreditstatus.dk

Anvendelse af systemet sikre populært sagt imod, at kunderne ryger i ”luksusfælden” med

stor gæld som følge af optagelse af mange hver især mindre gældsposter hos flere forskellige

udbydere inden for kort tid.

I relation til nærværende lovudkast, som særligt tager afsæt i kviklåneselskaberne, er det

yderst relevant at bemærke, at nogle af disse kvikselskaber allerede har tilsluttet sig

KreditStatus, mens andre holder sig ude af systemet.

De kviklåneselskaber, der ikke er tilsluttet KreditStatus, kan til brug for deres

kreditværdighedsvurdering ikke få indsigt i, om lånansøger i forvejen har stor gæld til andre

kviklåneselskaber og andre tilsluttede banker og finansieringsselskaber. Og ydermere kan

andre kreditgivere, der er tilsluttet KreditStatus så heller ikke se, hvilke lån de ikke-tilsluttede

kviklåneselskaber har ydet.

Vi anmoder derfor venligst om, at KreditStatus omtales i lovforslagets bemærkninger som en

relevant kilde på linje med RKI-opslag (negativ kreditoplysning), og at Erhvervsministeren i

forbindelse med lovforslaget kommer med en tilkendegivelse om, at alle kviklåneselskaber

bør tilslutte sig systemet.

Der bør sikres adgang til insolvenserklæringer afgivet ved fogedretten

Vi ønsker også Erhvervsministerens hjælp til at presse på over for Domstolsstyrelsen for at

give adgang til de insolvenserklæringer, forbrugere har afgivet i fogedretten.

I dag er der et stort ”mørketal” af forgældede danskere, som

ikke kan findes ved søgning i

RKI, Debitorregistret eller lignende, men som har så store gældsproblemer, at de har afgivet

insolvenserklæring ved fremmøde i fogedretten.

Vi ønsker kort sagt, at der med lånansøgers udtrykkelige samtykke kan gives adgang til, at

kreditgiver i forbindelse med en kreditværdighedsvurdering kan tjekke, om lånansøger er

underlagt en aktuel insolvenserklæring (gælder 6 mdr.), idet det vil være et kraftigt

advarselssignal om ikke at yde yderligere lån. Se herom vores tidligere henvendelse til

Domstolsstyrelsen om problematikken

vedhæftet.

Penge- og Pensionspanelet

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finans og Leasing

Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

Som kreditgivere har vi, siden vi blev pålagt kreditværdighedsvurderingskravet i

kreditaftalelovens § 7 c, som det er nævnt ovenfor, gentagne gange peget på forskellige

forslag til systemadgang, løsninger m.v., som kan forbedre grundlaget for at løse denne pligt

bedst muligt til forbrugerens og kreditgivernes fælles gavn. Disse ønsker føler vi mange

gange falder ”mellem to stole” fx pga. opdeling i forskellige ministerier, styrelser m.v.

Vi foreslår i den forbindelse, at det præciseres, at det er en del af Penge- og Pensionspanelets

rolle at holde øje med, hvilke muligheder der er for at forbedre grundlaget for

kreditværdighedsvurderingen og komme med anbefalinger herom.

Vi ønsker samtidig at pege på, at det, uanset at Penge- og Pensionspanelet er nedsat i relation

til Lov om Finansiel Virksomhed, bør overvejes om ikke Finans og Leasing som repræsentant

for forbrugslånsbanker (der jo er underlagt FIL) specialiseret i forbrugslån, og

finansieringsselskaber beskæftiget med billån og forbrugsfinansiering, som er omfattet af

nærværende lovudkast, får en plads i panelet. Det anmoder vi venligst om, idet vi finder det

meget relevant, at foreningens synspunkter på vegne af denne del af den finansielle branche

kan inddrages i panelets arbejde, herunder ikke mindst i den løbende diskussion om årsager til

og veje væk fra overgældsætning.

§§ 10-11

–

produktgodkendelse

Det ønskes mere klart beskrevet i lovforslagets bemærkninger, at kravene til

produktgodkendelse efter §§ 10-11 er noget andet om mere end kravene efter § 9 til en

kreditværdighedsvurdering. Sagt på en anden måde: Selv om en låntager konkret vurderes at

være kreditværdig, kan det sagtens være at produktet slet ikke skal udbydes til vedkommende

ud fra kravene i § 10. Fx som det fremgår i forholdt til udbud af et kviklån med meget høj

ÅOP, som i følge bemærkningerne på side 61, 4. og 5. afsnit kun bør udbydes til kunder med

en ”sund økonomi”. For hvis ikke der er nogen forskel,

vil denne del af lovforslaget ellers

ikke tilføre nogen værdi i relation til forbrugerbeskyttelsen.

Det bør endvidere præciseres, at med ”meget høj ÅOP” menes

prisvilkår, der væsentligt

adskiller sig fra andre udbydere i markedet, som udbyder lån der er sammenlignelige særligt

hvad angår størrelsen af hovedstol og løbetid.

Vi kan tilslutte os bemærkninger på side 61, 3. afsnit om, at usædvanlige betalingsbetingelser

er relevante for produktbedømmelsen. I den forbindelse bør det også nævnes, at det bør indgå

i vurderingen, hvis lånet udbydes med muligheder for forlængelse af lånet i et antal gange (tre

er set i markedet). Det er vigtigt, at det vurderes, om der herved spekuleres i, at låntager har

vanskeligt ved at indfri det oprindelige lån ud fra de oprindelige forudsætninger om bl.a.

løbetid. Hvis det er tilfældet, bør produktet ikke godkendes. Et lån som reelt ikke kan

tilbagebetales bør ikke forlænges men i stedet gå i misligholdelse, således at den samlede

gældsoptagelse minimeres mest muligt.

Bemærkningen på side 61, 6. afsnit ”Såfremt forbrugeren bliver pålagt omkostninger i

overensstemmelse med reglerne i renteloven, vil typen af kreditaftale være hensigtsmæssig

for målgruppen” giver efter vores opfattelse ikke rigtig mening i sammenhængen og bør

revurderes.

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finans og Leasing

Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

I tillæg til det der er beskrevet på side 61, 7. afsnit bør det tilføjes (evt. erstattes med), at

kravene til kreditværdighedsvurderingen efter § 9 ikke vil være opfyldt i de tilfælde, hvor

forretningsmodellen er baseret på, at målgruppen misligholder låneaftalen, hvorfor produktet

allerede af den grund ikke må udbydes.

S. 62, 4. afsnit, 1. sætning virker cirkulær/er svær at tolke den præcise betydning af og bør

derfor præciseres.

I bemærkningerne på side 63, 6. afsnit til § 11, stk. 2 kunne det godt strammes yderligere op

med eksempler på, hvordan en individuel vurdering kan føre til, at man alligevel giver et lån

til en person, der ellers ikke tilhører den relevant målgruppe. Kan det fx være i orden at give

lån til en ung studerende, hvis studerende anses for ude af målgruppen? Og i givet fald under

hvilke præcise omstændigheder? Der må så skulle gælde noget helt særligt positivt, andet end

at en ung studerende lever op til kreditværdighedsvurderingen efter § 9. Kan det fx være stor

formue, meget høj lønindkomst eller lignende usædvanlige forhold? Det er vigtigt, at

undtagelsesmuligheden i praksis ikke bliver hovedreglen.

Generalklausulen i kreditaftalelovens § 22

Vi finder det relevant at pege på generalklausulen i kreditaftalelovens § 22:

”Er

det beløb, som forbrugeren efter aftalen skal betale som vederlagt eller omkostninger,

urimeligt, skal det nedsættes til, hvad der skønnes rimeligt.”

Denne regel ser vi som yderst relevant i forhold til de meget højt forrentede kviklån, som

lovudkastet har sit afsæt i. Reglen bør nævnes i lovbemærkningerne, idet generalklausulen bør

indgå som et støttesynspunkt i tilsynets vurdering af kviklåneselskabernes forretningsmodel

og ved produktgodkendelsen.

Det er vores opfattelse, at tilsynet ikke bør godkende produkter, der har en så høj betaling, at

det vil blive tilsidesat/nedsat ved indbringelse for ankenævnene/domstolene efter

generalklausulen. Det bemærkes, at der er praksis på området fra ankenævnene, om end den

er sparsom. Men med de renteniveauer vi ser p.t., hvor kviklån udbydes til nominelle

rentesatser, der er 10-15 gange højere end

for ”normale” forbrugslån med samme hovedstol

og løbetid, burde bestemmelsen finde større anvendelse.

§ 19, stk. 1, nr. 6

Det foreslås, at §§10-11 også nævnes for at understrege, at det er meget centrale

bestemmelser ligesom § 9 og § 7 c i kreditaftaleloven, der i forvejen foreslås nævnt specifikt.

§ 31-32

–

sanktioner ved manglende tilladelse

For at sikre et effektivt værn imod, at selskaber/personer agerer på markedet uden fornøden

tilladelse, bør det overvejes, om kreditaftaler, der er udstedt på trods af manglende

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finans og Leasing

Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

tilsynsgodkendelse, skal anses for en nullitet dvs. ikke kan håndhæves af kreditgiver over for

låntager. Her tænkes særligt på det ”grå lånemarked” eller grænseoverskridende aktivitet,

hvor det kan være svært via myndighedssamarbejde på tværs at landegrænser at håndhæve

tilladelseskravet effektivt. Spørgsmålet er i øvrigt, om ikke domstolene vil afvise at håndhæve

en kreditaftale, der er udstedt af en virksomhed uden fornøden tilsynstilladelse, som stridende

mod princippet om

”lov

og ærbarhed” jf. DL 5-1-2.

Med venlig hilsen

Christian Brandt

Direktør for Finans og Leasing

Mobil 40382987

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Att.: Vicekontorchef Henrik Bruun Johannessen

Forslag til lov om forbrugslånsvirksomheder

Indledningsvis takker Finans Danmark for muligheden for at afgive høringssvar.

Finans Danmark finder, at der med udkast til lovforslag om forbrugslånsvirksomhe-

der er fundet et godt niveau for, hvorledes forbrugslånsvirksomheder kommer un-

der finansielt tilsyn. Dette betyder, at der vil komme en ensartet forbrugerbeskyt-

telse på forbrugslånsmarkedet, og at der bliver skabt lige konkurrencevilkår mel-

lem udbydere af forbrugslån, uanset om dette sker via en forbrugslånsvirksom-

hed eller en bank.

Høringssvar

20. december 2018

Dok. nr. FIDA-1826564804-685134-

Kontakt Jeanne Blyt

Finans Danmark foreslår, at kautionsreglerne fra lov om finansiel virksomhed ind-

sættes i nærværende lovforslag, således at forbrugerne opnår den beskyttelse,

der ligger i disse regler.

Det bemærkes, at lovforslaget i modsætning til, hvad der gælder for fx finansielle

rådgivere, ikke stiller krav om, at forbrugslånsvirksomheder skal tegne ansvarsfor-

sikring eller stille anden tilsvarende garanti mod eventuelle erstatningskrav fra for-

brugerne. Vi finder, at forbrugerne bør have samme beskyttelsesniveau.

Finans Danmark har noteret, at det nye tilsyn med forbrugslånsvirksomheder ikke

medfører, at der tilføres yderligere ressourcer til Finanstilsynet. Vi finder, at det er

vigtigt, at der er tilstrækkelige ressourcer til at varetage de nye opgaver. Mang-

lende ressourcetilførsel kan betyde nedprioritering af andre lige så relevante op-

gaver.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Generelle bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Ad § 1

Stk. 1

Sprogligt synes der at mangle nogle ord i første sætning. Første sætning kan ud-

formes således: ”Denne lov finder anvendelse på forbrugslånsvirksomheder, når

de udbyder……”. Herefter skal der konsekvensrettes i 1) til 3).

Stk. 2

Ordet ”forbrugslånsvirksomheder” bør erstattes med ”virksomheder”, idet finan-

sielle virksomheder ikke skal være omfattet af definitionen på forbrugslånsvirk-

somheder.

Ad § 2

Under 1) bør der efter ”Virksomheder, der udbyder kreditaftaler til forbrugerne,”

tilføjes ”jfr. § 1, stk. 1.”

Ad § 3

Stk. 1

Kan formuleres således: ”Forbrugslånsvirksomheder skal have tilladelse af Finans-

tilsynet til at udøve virksomhed.”

Ad § 5

Det foreslås, at der i lighed med reglerne for finansielle rådgivere indsættes en

bestemmelse om, at en forbrugslånsvirksomhed er forpligtet til snarest muligt at

indberette eventuelle ændringer i forhold til § 5 til Finanstilsynet. Det bør tillige

overvejes, om forbrugslånsvirksomheder skal afgive en årlig erklæring om, at virk-

somheden opfylder betingelserne for at få meddelt tilladelse.

Bemærkninger til ”Almindelige bemærkninger i lovforslaget”

Ad 2.4. Identifikation af målgruppe (p. 26)

Under ”Erhvervsministeriets overvejelser”, sidste afsnit, fremgår: ”Derimod vurderes

det ikke nødvendigt at stille krav om f.eks. etablering af særlige procedurer for

produktgodkendelse, herunder et udtrykkeligt krav om forankring af disse krav i

virksomhedens ledelsesorgan.”

Finans Danmark kan ikke se en logisk forklaring på, at en forbrugslånsvirksomheds

ledelse ikke skal godkende virksomhedens politik for produkter.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Eventuelle spørgsmål til ovenstående, kan rettes til undertegnede.

Med venlig hilsen

Jeanne Blyt

Kontorchef

Direkte: 30161062

Mail: [email protected]

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Birgit Frøik (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Jesper Bo Nielsen <[email protected]>

21. december 2018 12:09

Høringer

Henrik Bruun Johannessen (FT); Karen Havers-Andersen (FT)

Høring: Udkast til lovforslag om forbrugslånsvirksomheder

Fi a stilsy et har a odet o be ærk i ger til ove æv te udkast til lovforslag.

Fi a sforbu det har ved flere lejligheder påpeget behovet for e bedre reguleri g af o rådet, heru der ikke i dst

e bedre forbrugerbeskyttelse. Derfor hilser vi lovforslaget velko

e t.

Lovforslaget bri ger på e la g række o råder krave e til forbrugslå svirkso heder e på iveau ed a dre

fi a sielle virkso heder. Dette er positivt både ud fra i dividuelle forbruger‐ og ge erelle sa fu ds æssige

perspektiver. Vi vil deru der i særlig grad fre hæve forslagets § 9, der jo pålægger lå evirkso heder e at foretage

i dividuelle og fyldestgøre de kreditvurderi ger. Dette er e vigtig faktor bl.a. ed he sy til at i dske risikoe

for overgældssæt i g.

Set i lyset heraf vil vi dog på ét pu kt ger e efterlyse e stærkere reguleri g. Rådgiv i gsele e tet bør styrkes, så

forbruger e sikres fyldestgøre de adga g til i dividuel rådgiv i g forud for lå optagelse. Da a ge forbrugere, der

opsøger de e for for lå , ka have særlige privatøko o iske proble er, er det vigtigt, at de e rådgiv i g er

gru dig og tager udga gspu kt i forbrugere s sa lede øko o i.

Fi a sforbu det står aturligvis til rådighed i det videre arbejde, heru der i forbi delse ed udarbejdelse af

beke dtgørelser og ret i gsli jer for redelig forret i gsskik v.

Ve lig hilse

Jesper Bo Nielse

JESPER BO NIELSEN / CAND. JUR./ LL.M. /

CRO / CHIEF REGULATORY OFFICER

[email protected] / TELEFON / PHONE +

FINANSFORBUNDET / FINANCIAL SERVICES UNION / WWW.FINANSFORBUNDET.DK

APPLEBYS PLADS / POSTBOKS 9 /

KØBENHAVN K / COPENHAGEN K

DIR. + / FAX + 9

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Sendt pr. e-mail til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Dato: 7. januar 2019

Sag: FO-18/19692-3

Sagsbehandler: /jli

Direkte tlf.: +45 41 71 50 66

Forbrugerombudsmandens høringssvar til Finanstilsynets udkast til

forslag til lov om forbrugslånsvirksomheder

Finanstilsynet har den 29. november 2018 sendt udkast til forslag til lov

om forbrugslånsvirksomhed i høring hos Forbrugerombudsmanden.

Lovudkastet, der har til formål at øge forbrugerbeskyttelsen, giver For-

brugerombudsmanden anledning til en række bemærkninger, da en even-

tuel vedtagelse af lovforslaget vil medføre en betydelig begrænsning af

Forbrugerombudsmandens kompetence til at føre tilsyn.

Forbrugslånsvirksomheder kan underlægges Finanstilsynet tilsyn – som

foreslået i lovudkastet – uden at undtage forbrugslånsvirksomheder fra

Forbrugerombudsmandens uafhængige tilsyn ud fra hensynet til forbru-

gerne. Det er således sædvanligt, at virksomheder, der er underlagt et

sektorspecifikt tilsyn, også er underlagt Forbrugerombudsmandens gene-

relle tilsyn med overholdelse af god skik efter markedsføringsloven.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse bør lovudkastets § 35 derfor

ikke medtages i et lovforslag.

FORBRUGEROMBUDSMANDEN

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf.

Fax

41 71 51 51

41 71 51 61

CVR-nr. 10 29 48 19

EAN-nr. 5798000018006

forbrugerombudsmanden@

forbrugerombudsmanden.dk

www.forbrugerombudsmanden.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Medlem af International Consumer

Protection & Enforcement Network

(ICPEN)

www.icpen.org

1. Forbrugerombudsmandens tilsyn med forbrugslånsvirksomheders

overholdelse af bl.a. god skik

Siden hurtige online-forbrugslån blev introduceret i Danmark, har den

nemme adgang til lån og udviklingen af nye online låneprodukter medført

en øget risiko for forbrugerne for gældsætning med høje kreditomkost-

ninger og overgældsætning, ikke mindst for de unge.

Online-forbrugslån

markedsføres i dag på nettet, på tv, i landsdækkende aviser og i offentlige

transportmidler. Forbrugslån markedsføres også i stigende omfang som

Ifølge TrygFondens og Forbrugerrådet Tænks rapport ”Ungdomsliv på kredit” om

gældsproblemer i samfundet fra november 2015 viste en spørgeskemaundersøgelse

blandt unge, at 13,4 procent af danske unge mellem 18-30 år oplevede gældsproblemer,

som i rapporten er defineret som gentagne betalingsproblemer i forhold til en eller flere

regningstyper i hverdagen:

https://gaeld.taenk.dk/sites/default/files/documents/ungdomsliv-paa-kredit.pdf

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

en betalingsmåde ved online handel, som et alternativ til forskellige beta-

lignskort.

Forbrugerombudsmanden har løbende ført tilsyn med lovligheden af for-

brugslånsvirksomheders kreditkontrakter og lånevilkår, samt markedsfø-

ringen af lån. Det har medført bødestraf til en række udlånsselskaber for

mangelfulde og vildledende oplysninger om kreditomkostninger samt

forbud mod et ulovligt forretningskoncept og påbud om tilbagebetaling af

ulovlige misligholdelsesomkostninger til forbrugerne. Forbrugerom-

budsmanden har også indhentet et tilsagn om standsning af utilbørlig

markedsføring af lån til køb af fx burgere eller cremer, som Forbruger-

ombudsmanden vurderede var i strid med god skik.

For at påvirke forbrugslånsvirksomheders adfærd udstedte Forbrugerom-

budsmanden i 2009 retningslinjer for kortfristede online-lån. Retningslin-

jerne præciserer, hvilke krav der kan stilles til forbrugslånsvirksomheder-

ne for at overholde god skik og herunder kreditaftalelovens krav om at

foretage kreditvurderinger.

I 2016 kunne Forbrugerombudsmanden konstatere en stigende mislighol-

delsesprocent for kviklån ifølge kviklånsvirksomhedernes indberetninger

til Forbrugerombudsmanden. Forbrugerombudsmandens undersøgelse af

virksomhedernes kreditvurderinger viste, at flere kviklånsvirksomheder

baserede deres kreditvurdering på, om der var

en statistisk sandsynlighed

for, at låneansøgeren ville tilbagebetale lånet ud fra oplysninger om låne-

ansøgerens bopæl, adfærd mv. Låneansøgerens individuelle økonomiske

forudsætninger for at kunne tilbagebetale det ansøgte lån blev ikke tillagt

afgørende betydning i de algoritmer, som virksomhederne anvendte til at

beregne den statistiske sandsynlighed for tilbagebetaling. Den statistiske

sandsynlighed for tilbagebetaling viser

udlånsvirksomhedens risiko for

tab

ved at bevilge et lån, men ikke om låneansøgeren risikerer overgæld-

sætning ved at tage lånet på grund af låneansøgerens konkrete økonomi-

ske situation, der kan adskille sig fra det segment, som låneansøgeren

tilhører fsva. bolig, adfærd mv. og som anvendes i de statistiske bereg-

ninger.

Forbrugerombudsmanden besluttede derfor at indlede forhandlinger med

bl.a. Finansrådet (nu Finans Danmark), Finans og Leasing og Dansk Kre-

dit Råd om en revision af retningslinjernes afsnit om kreditvurderinger.

Formålet var at tydeliggøre, at forbrugslånsvirksomheder skal vurdere,

om den enkelte låneansøger er i stand til at betale lånet tilbage. Forbrugs-

lånsvirksomheder skal derfor indhente oplysninger om ansøgerens øko-

nomiske situation, inden ansøgeren får et lån, så forbrugslånsvirksomhe-

den kan vurdere, om ansøgeren må forventes at kunne betale lånet tilba-

ge. De nye retningslinjer trådte i kraft i maj 2017.

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Retningslinjerne gælder kun kortfristede lån, men da kreditaftaleloven

stiller krav til alle kreditgivere om, at de skal foretage en kreditvurdering,

når de tilbyder en forbruger et lån, medmindre lånet er rente og gebyrfrit,

er det Forbrugerombudsmandens opfattelse, at kravene i retningslinjerne

gælder uafhængigt af et låns løbetid.

Forbrugerombudsmanden har noteret sig, at kravene til kreditvurderinger

efter retningslinjerne er gengivet i lovudkastets bemærkninger om de

fremadrettede krav til kreditvurderinger.

I slutningen af 2017 indledte Forbrugerombudsmanden en omfattende

undersøgelse af, om virksomheder, der udbyder hurtige online-

forbrugslån, efterlevede retningslinjerne og dermed kreditaftalelovens

krav om at foretage kreditvurderinger for at forebygge overgældsætning.

Forbrugerombudsmanden har samtidig undersøgt, om markedsføringen af

de hurtige forbrugslån på virksomhedernes hjemmesider var vildledende

og om virksomhederne overholdt markedsføringslovens krav om oplys-

ning af omkostningerne ved at tage et lån, så forbrugerne kunne gennem-

skue ”prisen” for et lån, inden forbrugeren ansøgte om lånet. Det har ført

til politianmeldelse af en række af virksomhederne for vildledende mar-

kedsføring.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at revisionen af Forbruger-

ombudsmandens retningslinjer generelt har medført, at virksomhederne i

videre omfang indhenter økonomiske oplysninger om den enkelte lånean-

søger inden bevilling af et lån. Forbrugerombudsmanden har dog bl.a.

konstateret, at en række af virksomhederne ikke tager højde for forbru-

gernes faste udgiftsniveau eller alene vurderer, om forbrugerne vil kunne

betale omkostningerne ved lånet, men ikke om forbrugerne vil kunne

tilbagebetale

lånet.

Efter en analyse af et antal bevilgede låneaftaler har Forbrugerombuds-

manden også kunnet konstatere, at nogle af virksomhederne bevilgede lån

til forbrugere, selvom de oplysninger om forbrugernes økonomiske situa-

tion, som virksomhederne faktisk havde indhentet forud for bevilling af

lånet, indikerede, at forbrugerne

ikke

ville kunne tilbagebetale lånet.

Forbrugerombudsmanden har derfor meddelt en række af forbrugslåns-

virksomhederne, at de har handlet i strid med god skik og anmodet virk-

somhederne om at afgive et tilsagn til Forbrugerombudsmanden om at

overholde forpligtelsen til at kreditvurdere låneansøgere og meddelt, at

Forbrugerombudsmanden agter at tage retslige skridt over for de virk-

somheder, der ikke ønsker at afgive tilsagn til Forbrugerombudsmanden

om at overholde lovgivningen.

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

2. Ubegrundet undtagelse af forbrugslånsvirksomheder fra Forbru-

gerombudsmandens generelle forbrugerbeskyttende tilsyn med over-

holdelse af god skik

Det fremgår af udkastet til lovforslagets § 35, at der foreslås en ændring

af markedsføringslovens anvendelsesområde, som vil medføre, at for-

brugslånsvirksomheder ikke længere vil være underlagt god markedsfø-

rings- og erhvervsskik. Derved flyttes kompetencen til at føre tilsyn med

forbrugslånsvirksomheders overholdelse af god skik og herunder forplig-

telsen til at kreditvurdere låneansøgere fra Forbrugerombudsmanden, som

er en uafhængig (håndhævende) myndighed, til Finanstilsynet.

Hvis lovforslaget vedtages i den form, der er sendt i høring, vil Forbru-

gerombudsmanden derfor ikke kunne fortsætte det beskrevne tilsynsar-

bejde. Forbrugerombudsmanden vil således blive afskåret fra at lave un-

dersøgelser af om forbrugslånsvirksomheders overholdelse af loven og ud

fra sådanne undersøgelser forhandle retningslinjer med branchen. For-

brugerombudsmandens tilsyn vil blive reduceret til casebaseret håndhæ-

velse, der forudsætter, at problemet berettiger og egner sig til en bekoste-

lig domstolsproces.

Udkastet til lovforslaget indeholder ikke en begrundelse for forslaget om

at undtage forbrugslånsvirksomheder fra Forbrugerombudsmandens ge-

nerelle tilsyn med overholdelse af god skik, men Forbrugerombudsman-

den har noteret sig, at netværksforeningen Dansk Kredit Råd, der navnlig

repræsenterer kviklånsvirksomhederne, ønsker en sådan undtagelse.

Forbrugerombudsmanden har forståelse for et ønske om, at det fremover

skal kræve tilladelse at drive forbrugslånsvirksomhed.

Men skal forslaget indebære en styrkelse af forbrugerbeskyttelsen, må

styrkelsen af Finanstilsynets kompetence til at gribe ind og føre tilsyn

med disse virksomheder ikke ske på bekostning Forbrugerombudsman-

dens tilsynsmuligheder på området eller på bekostning af forbrugernes

mulighed for at få deres klager behandlet af Forbrugerombudsmanden,

der i dag både fører et offentligretligt tilsyn og har kompetence til at for-

følge civilretlige krav på forbrugernes vegne.

Forbrugerombudsmanden skal gøre opmærksom på, at lovforslaget kan

gennemføres uden at undtage forbrugslånsvirksomhederne fra Forbru-

gerombudsmandens generelle tilsyn med overholdelse af den civile for-

brugerbeskyttende lovgivning. Et sektorspecifikt tilsyn i Finanstilsynet vil

Jf. netværksforeningen Dansk Kredit Råds brancherapport ”Status på det digitale lå-

nemarked”, s. 23:

http://digitalelan.dk/2018/04/30/dansk-kredit-rad-udgiver-

statusrapport-for-digitale-forbrugslan/

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

således kunne indføres uden at begrænse Forbrugerombudsmandens

kompetence.

En sådan tilsynsopbygning er hovedreglen i dansk ret for så vidt angår

den forbrugerbeskyttende lovgivning. Virksomheder, der er underlagt et

sektorspecifikt tilsyn, er også underlagt Forbrugerombudsmandens gene-

relle tilsyn med overholdelse af markedsføringsloven.

Det er således et grundlæggende karakteristika ved markedsføringsloven,

at den indeholder nogle generelle regler, som alle virksomheder skal

overholde, og at disse regler gælder, uanset om en virksomhed er under-

lagt et sektorspecifikt tilsyn og særregulering. Som eksempler kan næv-

nes inkassolovgivningen, spillelovgivningen, persondatalovgivningen og

fødevarelovgivningen.

Den eneste undtagelse hertil er de finansielle virksomheder, der siden

2002 har haft en særstatus i relation til markedsføringsloven. De finan-

sielle virksomheders særstatus er begrundet i, at disse virksomheder er

underlagt omfattende finansiel regulering. Forbrugslånsvirksomhederne

er ikke underlagt den finansielle lovgivning og vil heller ikke med lov-

forslaget blive underlagt den omfattende regulering, der gælder for finan-

sielle virksomheder.

En undtagelse af forbrugslånsvirksomheder fra Forbrugerombudsman-

dens generelle tilsynsbeføjelser vil indebære, at Forbrugerombudsmanden

ikke længere vil være tilsynsmyndighed for så vidt angår forbrugslåns-

virksomhedernes overholdelse af bl.a. den civilretlige lovgivning, dvs.

aftaleloven, kreditaftaleloven, renteloven osv. Det skyldes at Forbruger-

ombudsmandens tilsyn med den civilretlige lovgivning udledes af tilsynet

med god skik, hvilket dels fremgår af markedsføringslovens forarbejder,

men også er fastslået af Højesteret i en dom fra 2013.

Efter lovudkastet vil Forbrugerombudsmanden kun have kompetence til

at anlægge retssager vedrørende overtrædelser af god skik.

En undtagelse af forbrugslånsvirksomheder fra Forbrugerombudsman-

dens generelle tilsynsbeføjelser vil dog også føre til en svækkelse af For-

brugerombudsmandens muligheder for at konstatere overtrædelser af den

forbrugerbeskyttende lovgivning, herunder aftaleloven, købeloven, rente-

loven, forbrugeraftaleloven, e-handelsloven og kreditaftaleloven.

Det skyldes, at det netop oftest er under behandlingen af klager fra for-

brugerne, at Forbrugerombudsmanden får kendskab til overtrædelser af

lovgivningen.

Højesterets dom af 4. juli 2013, jf. UfR 2013.2941 H.

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Forbrugerombudsmanden kan bl.a. henvise til, at Forbrugerombudsman-

den i april 2018 fik dom ved Sø- og Handelsretten for, at en udlåns-

virksomheds forretningskoncept var i strid med renteloven.

Dommen

forpligter udlånsvirksomheden til at tilbagebetale ulovlige gebyrer til en

lang række forbrugere. Selvom lovforslaget indebærer, at Forbrugerom-

budsmanden fortsat kan føre retssager mod forbrugslånsvirksomheder, er

det meget usikkert om Forbrugerombudsmanden i fremtiden vil blive

opmærksom på sådanne sager. Når Forbrugerombudsmanden ikke længe-

re er tilsynsmyndighed på et område, vil forbrugerne således som ud-

gangspunkt ikke klage til Forbrugerombudsmanden, ligesom Forbruger-

ombudsmanden som udgangspunkt vil oversende eventuelle klager til

Finanstilsynet uden selv at foretage en undersøgelse af den enkelte klage.

I den nævnte sag var det således i kraft af sit almindelige tilsyn og flere

klager sendt til Forbrugerombudsmanden som tilsynsmyndighed, at For-

brugerombudsmanden blev opmærksom på udbyderens ulovlige udlåns-

virksomhed. Sager om finansielle forretningskoncepter – ikke mindst

dem der udbydes på internettet – er ofte tidskrævende at analysere og det

kan forudsætte oplysninger fra flere forbrugere og dermed flere klager. I

den konkrete sag kunne Forbrugerombudsmanden først konstatere, at

forretningskonceptet var ulovligt efter en granskning af virksomhedens

aftalevilkår og rykkerprocedure.

Hertil kommer, at en opdeling af tilsynet med henholdsvis varer og tjene-

steydelser og finansielle tjenesteydelser i form af lån også er uhensigts-

mæssig i lyset af den teknologiske udvikling, der i langt videre omfang

end tidligere muliggør markedsføring af udlånsprodukter ved køb af an-

dre produkter. Det vil efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke

være en hensigtsmæssig adskillelse af tilsynet mellem Finanstilsynet og

Forbrugerombudsmanden.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse bør virksomheder ikke undta-

ges fra Forbrugerombudsmandens generelle tilsyn, der i henhold til mar-

kedsføringslovens § 25 navnlig skal ske ud fra hensynet til forbrugerne,

medmindre der er helt særlige begrundelser for en sådan undtagelse.

Hvis forbrugerbeskyttelsen ved forbrugslån skal styrkes, skal Forbruger-

ombudsmanden fortsat have generel kompetence til at føre tilsyn ud fra

hensynet til forbrugerne og derudover skal forbrugslånsvirksomheder

også underlægges Finanstilsynet tilsyn – som foreslået i lovforslaget.

Da forbrugslånsvirksomheder kan underlægges Finanstilsynet tilsyn –

som foreslået i lovforslaget – uden at undtage forbrugslånsvirksomhed

fra Forbrugerombudsmandens kompetence til at føre tilsyn med god skik,

vil en begrænsning af Forbrugerombudsmandens kompetence være en

Sø- og Handelsrettens dom af 6. april 2018, jf. UfR 2018.2569 SH.

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

unødvendig lempelse af tilsynet med forbrugslånsvirksomheders efterle-

velse af de forbrugerbeskyttende regler. Det vil kunne føre til en svækkel-

se af tilsynet med forbrugslånsvirksomhed for så vidt angår den civilret-

lige forbrugerbeskyttende lovgivning.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse bør lovudkastets § 35 derfor

ikke medtages i lovforslaget.

3. En udvidelse af forpligtelsen til at foretage kreditvurderinger bør

ske ved en ændring af kreditaftaleloven

Det fremgår af lovudkastet, at indførelsen af en bestemmelse svarende til

kreditaftalelovens § 7 c om pligt til at foretage en kreditværdighedsvurde-

ring, uanset kredittens størrelse og løbetid, skyldes et ønske om, at også

de lån, der ikke er omfattet af kreditaftaleloven i dag, underlægges kre-

ditværdighedsvurderingsforpligtelsen.

Forbrugerombudsmanden skal gøre opmærksom på, at der er flere ban-

ker, der er aktive på markedet for online-forbrugslån. Bankerne lægger

dog ofte ikke selv navn til lånene, der markedsføres af formidlere.

En udvidelse af pligten efter kreditaftalelovens § 7 c til at kreditvurdere

låneansøgere bør derfor opnås ved at ændre anvendelsesområdet for

kreditaftalelovens § 7 c, således at ændringen også omfatter pengeinsti-

tutter (banker).

I modsat fald vil pengeinstitutter – der er undtaget fra lovforslagets be-

stemmelser – ikke blive underlagt en forpligtelse til at foretage kreditvur-

deringer for så vidt angår lån på under 3 måneder, som kun er forbundet

med ubetydelige omkostninger (kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 2).

Ved en ændring af kreditaftaleloven undgår man også, at lovgivning om

pligten til at kreditvurdere hører under flere ressort ministerier.

4. Et tilladelseskrav medfører ikke i sig selv øget forbrugerbeskyttel-

se i forhold til udlånsselskaber

Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at formålet med de nye

tiltag er at styrke forbrugerbeskyttelsen gennem en stramning af tilsynet

med udbydere af forbrugslån. Forbrugerombudsmanden antager, at styr-

kelsen af tilsynet med forbrugslån navnlig søges opnået ved at indføre

krav om tilladelse for at udøve virksomhed som forbrugslånsvirksomhed.

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Baseret på Forbrugerombudsmandens tilsyn med markedet for forbrugs-

lån er det Forbrugerombudsmandens opfattelse, at der er behov for øget

forbrugerbeskyttelse.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse vil det næppe være vanskeligt

for udlånsselskaber af en vis størrelse at opfylde de krav, som forbrugs-

lånsvirksomheder ifølge udkastet skal opfylde for at få tilladelse til at

udøve virksomhed. Det vil derimod være overordentlig vanskeligt at på-

vise, at forbrugslånsvirksomheder overtræder kravene i praksis i et sådant

omfang, at tilladelsen til at drive virksomhed vil kunne inddrages.

Baseret på Forbrugerombudsmandens arbejde med forbrugslånsvirksom-

hedernes kreditvurderingsprocedurer kan Forbrugerombudsmanden oply-

se, at det i vidt omfang lader sig konstatere og undersøge, hvilke oplys-

ninger en udlånsvirksomhed indhenter, men det er særdeles vanskeligt og

ressourcekrævende at kontrollere, hvordan oplysningerne bliver behand-

let og vægtet. Det skyldes, at virksomhederne anvender avancerede algo-

ritmer og scoringsmodeller til at foretage kreditvurderingen, dvs. til at

behandle de indhentede oplysninger.

Selv om det kan være hensigtsmæssigt at forpligte udlånsvirksomheder til

at lave forretningsgange og beskrive disse algoritmer og scoringsmodel-

ler, således som foreslået i lovforslagets § 3, stk. 2, nr. 3, skal Forbru-

gerombudsmanden derfor understrege, at et effektivt tilsyn med, om disse

beskrivelser er korrekte og om forretningsgangene rent faktisk bliver

overholdt, vil forudsætte, at tilsynsmyndigheden får løbende indsigt i

virksomhedernes algoritmer og løbende kontrollerer, om forbrugslåns-

virksomheder også i praksis alene yder lån til forbrugere, der må forven-

tes at ville kunne tilbagebetale lånet.

-o-

Forbrugerombudsmanden står naturligvis til rådighed for en uddybning

eller drøftelse af de beskrevne problemstillinger.

Med venlig hilsen

På Forbrugerombudsmandens vegne

Jacob Tanderup Linkis

Specialkonsulent

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

til

[email protected]

kopi til

[email protected]

21.12.2018

Høring over forslag til lov om forbrugerlånsvirksomheder

Med henvisning til Finanstilsynets høringsbrev af 29. november 2018 om forslag til

lov om forbrugerlånsvirksomheder, sender Teleindustrien (TI) hermed sine be-

mærkninger.

Det er TI’s opfattelse,

at teleselskabernes rente

–

og omkostningsfri rateordninger på

mobiltelefoner falder ind under undtagelsen i lovforslagets § 1, stk. 3, nr. 1.

Teleselskabernes rateordninger for mobiltelefoner markedsføres typisk med mulig-

hed for en afdragsordning i 6, 12 eller 24 måneder. Der ydes ofte en rabat på mo-

bilens pris, idet der samtidig indgås aftale om et mobilabonnement med binding i 6

måneder. Forbrugeren kan som regel selv vælge typen af mobilabonnement, der

ønskes. Abonnementets pris stiger ikke som følge af, at forbrugeren vælger at købe

en mobiltelefon på rateordning samtidig.

Når en forbruger køber en mobiltelefon på denne type afdragsordning, er der efter

TI’s opfattelse tale om køb af to forskellige varer/ydelser, og det tilhørende abon-

nements pris kan ikke anses som værende en omkostning, der bevirker, at af-

dragsordningen bliver til en kreditaftale, som skal være omfattet af lovforslagets §

1, stk. 3, nr. 1.

Det skal for god ordens skyld bemærkes, at skulle teleselskabernes udbud af oven-

nævnte afdragsordninger falde ind under lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 3 - herunder

de nævnte grænser i bemærkningerne til bestemmelsen - vil ordningerne uanset

være undtaget efter § 1, stk. 3, nr. 1.

Med venlig hilsen

Jakob Willer

Direktør

Teleindustrien

–

Axeltorv 6, 3. sal - DK-1609 København V

–

www.teleindu.dk

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K

taenk.dk · [email protected] · +45 7741 7741

CVR: 6387 0528

Finanstilsynet

[email protected]

19-12-2018

Dok. 182907/mbp

Høring - udkast til lovforslag om forbrugslånsvirksomheder

Finanstilsynet har sendt ovenstående i høring. Vi har følgende bemærkninger.

Forbrugerrådet Tænk støtter lovforslagets formål om øget og skærpet tilsyn med

alle

for-

brugslån.

Vi kan dog ikke støtte overflytning af tilsynet fra Forbrugerombudsmanden til Finanstilsy-

net og har vanskeligt ved at se begrundelsen.

Finanstilsynets tilsynsvirksomhed er - helt naturligt - hovedsagelig baseret på, at sikre de

finansielle virksomheders solvens, og i mindre grad baseret på hensynet til forbrugerbeskyt-

telsen. Hovedproblemet ved kviklånsfirmaernes praksis ligger imidlertid ikke i risikoen for

den enkelte virksomheds insolvens, men i den mangelfulde forbrugerbeskyttelse. Kviklåne-

ne er ikke nødvendigvis risikable rent virksomhedsøkonomisk – det, der tabes på det enkel-

te lån, vindes hjem på de andre - men de skaber derimod risiko for at bringe låntageren ud i

overgældsætning.

Forbrugerombudsmanden kan føre retssager på forbrugernes vegne, mens Finanstilsynet

kan udstede påbud og bøder. Når forbrugerombudsmanden fører retssager, kan det resulte-

re i erstatning til den enkelte forbruger, mens et påbud eller bøde fra Finanstilsynet til en

finansiel virksomhed ikke medfører erstatning til forbrugeren.

Markedsføringslovens regler er generelle regler, som alle virksomheder skal overholde med

mindre der er en særlig undtagelse. Disse regler gælder uanset, om en virksomhed er under-

lagt et sektorspecifikt tilsyn, hvor der gælder særregulering. Dette gælder dog ikke for finan-

sielle virksomheder, som er undtaget markedsføringsloven i det omfang, der er udsted sær-

lige regler på området.

Forbrugerrådet Tænk finder derfor, at forbrugslånsvirksomheder kunne underlægges krav

om tilladelser fra Finanstilsynet og et særligt tilsyn med hensyn til kreditværdighedsvurde-

ringer og andre særlige brancheforhold, uden at undtage forbrugslånsvirksomheder fra For-

brugerombudsmandens generelle tilsyn med overholdelse af lovgivningen om forbrugerbe-

skyttelse.

Forbrugerrådet Tænk er blevet opmærksom på en række nye låneformer på Facebook og på

låneplatforme, hvor ”private” systematisk udbyder eller formidler meget dyre lån, der efter

vores opfattelse er stærkt kritisable. Forbrugerrådet Tænk finder, at disse lån udbydes på en

systematisk måde og i en form, der gør, at det må vurderes, at der er tale om erhvervsvirk-

somhed. Vi finder derfor, at det bør tydeliggøres i forslaget, at disse typer af virksomheder

underlægges tilsyn.

Tilsyn med denne type virksomhed med formidling af lån mellem ”private” forekommer

umiddelbart naturligt placeret hos Forbrugerombudsmanden, da Finanstilsynet er bedre

gearet til tilsyn med klassiske virksomheder. Også af den grund må vi pege på, at en flytning

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K

taenk.dk · [email protected] · +45 7741 7741

CVR: 6387 0528

af tilsynet med kviklån til Finanstilsynet risikerer enten at føre til at visse forbrugslån reelt

ikke underlægges tilsyn, eller til at opgaven med de særligt risikable typer af udlånsvirk-

somhed deles mellem to instanser med mangelfuld koordination til følge.

Vi hilser det skærpede fokus på pligten til kreditværdighedsvurdering velkommen, herunder

den meget klare skelnen mellem kreditvurdering (som sigter mod at minimere virksomhe-

dens tabsrisiko), og kreditværdighedsvurdering (som sigter mod at vurdere om den enkelte

forbrugers evner at betale lånene tilbage). Endvidere finder vi det hensigtsmæssigt, at virk-

somhederne ved udviklingen af produkter skal sikre, at produktet og distributionen er hen-

sigtsmæssigt, jf. god skik bestemmelserne, for den målgruppe produktet er rette mod samt

angive, hvilke grupper produktet ikke er egnet til.

Ligeledes støtter vi, at der indføres skærpet tilsyn med om virksomhederne har betrykkende

forretningsgange, der gør, at de lever op til kravene i lovgivningen og tilsyn med om forret-

ningsgangene følges af virksomhederne. Desuden finder vi det positivt, at der indføres eg-

netheds og hæderlighedsbetingelse (Fit & Proper) for at få tilladelse til at drive forbrugs-

lånsvirksomhed, og at det kræver en licens at drive forbrugslånevirksomhed samt at li-

censen kan fratages virksomheden, hvis den ikke lever op til kravene i lovgivningen.

Vi vil dog pege på, at Finanstilsynet hidtil i praksis stort set aldrig har anvendt denne mulig-

hed i praksis, hvorfor det næppe er dette redskab, der kan begrunde en overførsel af opga-

ven til Finanstilsynet.

Generelt ser Forbrugerrådet Tænk, at forbrugslånemarkedet fylder mere på lånemarkedet,

og erfaringerne fra vores gældsrådgivning viser, at mange forbrugere bringes i økonomisk

uføre som følge af forbrugslån. Vi finder det derfor vigtigt løbende og systematisk at kunne

følge dette marked statistisk. Derfor skal vi opfordre til, at de statistikker, der lægges op til i

forslaget, offentliggøres fx på linje med de markedsrapporter, der i dag udarbejdes for andre

finansielle virksomheder.

Med venlig hilsen

Vagn Jelsøe

Vicedirektør

Morten Bruun Pedersen

Seniorøkonom