L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 158 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

6. februar 2019

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om forbrugslåns-

virksomheder

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at styrke tilsynet med udbydere af forbrugslån,

der ikke har en tilladelse som enten finansiel virksomhed eller som ejen-

domskreditselskab. Det styrkede tilsyn skal understøtte, at udbydere af

forbrugslån foretager en reel kreditværdighedsvurdering af de forbrugere,

der ønsker at optage et lån.

Lovforslaget gennemfører initiativet ”Øget tilsyn med kviklån” fra rege-

ringens forbrugerpolitiske strategi, ”Forbrugere i en digital verden”.

Det foreslås med lovforslaget, at virksomheder, der udbyder forbrugslån til

forbrugere, skal have en tilladelse hos Finanstilsynet og underlægges en

række forbrugerbeskyttende regler.

Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet skal føre tilsyn med forbrugs-

lånsvirksomhederne. Det vil medføre, at Finanstilsynets sædvanlige til-

synsbeføjelser finder anvendelse i forhold til disse virksomheder.

Med lovforslaget vil Forbrugerombudsmanden have samme tilsynsbefø-

jelser over for udbydere af forbrugslån, som Forbrugerombudsmanden har

over for finansielle virksomheder i dag. Forbrugerombudsmanden vil

således fortsat have mulighed for at anlægge retssager vedrørende hand-

linger, der strider mod god skik efter den finansielle lovgivning, således

som Forbrugerombudsmanden kan over for finansielle virksomheder i dag.

Lovforslaget blev sendt i høring den 29. november 2018 med frist for af-

givelse af høringssvar den 2. januar 2019. Der er modtaget 23 hørings-

svar, hvoraf de 13 indeholder konkrete bemærkninger til lovforslaget.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor.

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

2/22

Visse høringssvar har alene givet anledning til redaktionelle og tekniske

ændringer samt præciseringer i lovtekst og bemærkninger. Disse ændrer

ikke ved den tilsigtede forståelse og substans i lovforslaget og omtales

derfor ikke nærmere i nærværende notat.

2. Generelle bemærkninger

2.1. Overordnede bemærkninger

Generelt har høringsparterne taget godt imod udkastet til lov om for-

brugslånsvirksomheder.

Dansk Industri anerkender udfordringen omkring overgældssætning blandt

nogle forbrugere. DI anfører, at de ved flere lejligheder har påpeget

behovet for at fokusere på lånevirksomhedernes kreditværdigheds-

vurderinger som det mest effektive middel til at undgå overgældssætning.

DI støtter derfor regeringens fokus herpå i lovforslaget.

Dansk Erhverv anerkender, at der på markedet for forbrugslån findes

produkter, der via deres opbygning og sammensætning kan være sværere

for forbrugerne at gennemskue og hvor forbrugerne derfor får en betyde-

lig risiko for at ende i en gældsspiral. Dansk Erhverv finder, at det er rig-

tigt, at der sættes ind overfor denne type af uigennemsigtige lån.

Dansk Industri og Dansk Erhverv finder, at det er uheldigt, at der ikke er

muligheder for at håndhæve loven overfor udenlandske udbydere. Dansk

Industri anfører, at det bør medføre, at regeringen arbejder for at få reg-

lerne ændret på EU-niveau og at uddanne forbrugerne, så de har de bedste

forudsætninger for at gennemskue omkostningerne ved at optage et lån.

Dansk Erhverv finder, at den manglende håndhævelsesadgang skaber en

urimelig konkurrencefordel for virksomheder, der er etableret i udlandet.

Dansk Kreditråd bakker i det store hele op om ændringerne, som Dansk

Kreditråd forventer, vil være med til at luge ud i ”brodne kar”, styrke

selvjustitsen i branchen og ikke mindst skubbe på for, at den ansvarlige

långivning, som mange låneudbydere står for i dag, bliver en standard i

hele branchen. Dansk Kreditråd hilser det velkomment, at man nu skal søge

Finanstilsynet om tilladelse til at drive forbrugslånsvirksomhed, samt at

denne tilladelse kan fjernes igen.

Dansk Industri og Dansk Kreditråd finder, at der ikke bør indføres yderli-

gere tiltag på dette område, før lovforslaget har haft tid til at virke.

Finans og Leasing støtter også generelt lovforslaget ud fra intentionen om

at underlægge kviklåneselskaberne større kontrolmuligheder og krav til

produktgodkendelse. Finans og Leasing stiller spørgsmålstegn ved, hvor-

dan loven skal håndhæves i tilfælde af grænseoverskridende aktivitet

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

3/22

målrettet danske forbrugere. Finansforbundet støtter ligeledes generelt

lovforslaget.

Finans Danmark finder, at der med lovudkastet er fundet et godt niveau

for, hvorledes forbrugslånsvirksomheder kommer under finansielt tilsyn.

Det betyder, at der vil komme en ensartet forbrugerbeskyttelse på for-

brugslånsmarkedet, og at der bliver skabt lige konkurrencevilkår mellem

udbydere af forbrugslån, uanset om dette sker via en forbrugslånsvirk-

somhed eller en bank.

Ligeledes støtter Forbrugerrådet Tænk lovforslagets formål om øget og

skærpet tilsyn med alle forbrugslån.

Kommentar

Regeringen har løbende fokus på at sikre den bedst mulige håndhævelse af

den finansielle lovgivning på tværs af grænserne. Samtidig er der fokus på

at fremme forbrugernes finansielle forståelse, sådan at de er bedst mulig

rustet til at træffe beslutninger om deres finansielle forhold. Til det formål

drives blandt andet en hjemmeside: raadtilpenge.dk og facebook- sider,

hvor forbrugerne kan få oplysninger og hjælp til at forstå finansielle

forhold.

Der er nedsat en arbejdsgruppe i forlængelse af Regeringens forbruger-

politiske strategi ”Forbruger i en digital verden”, som skal undersøge,

hvorledes den ønskede beskyttelse af forbrugerne ved optagelse af kviklån

kan sikres. Dette vil kunne medføre yderligere initiativer.

2.2. Flytning af tilsynet fra Forbrugerombudsmanden til Finanstilsy-

net

Forbrugerrådet Tænk støtter lovforslagets formål om øget og skærpet til-

syn med alle forbrugslån, herunder kravet om skærpet kreditværdigheds-

vurdering, reglerne om identifikation af målgrupper og krav om forret-

ningsgange. Forbrugerrådet Tænk kan dog ikke støtte flytningen af tilsy-

net med forbrugslånsvirksomheder fra Forbrugerombudsmanden til Fi-

nanstilsynet. Forbrugerombudsmanden kan føre retssager på forbrugernes

vegne, mens Finanstilsynet kan udstede påbud og bøder. Et påbud eller

bøde medfører ikke, at forbrugeren får erstatning. Forbrugerrådet Tænk

finder, at forbrugslånsvirksomheder kan underlægges krav om tilladelser

fra Finanstilsynet og et særligt tilsyn med hensyn til kreditværdigheds-

vurderinger og andre særlige brancheforhold, uden at undtage forbrugs-

lånsvirksomheder fra Forbrugerombudsmandens generelle tilsyn med

overholdelse af lovgivningen om forbrugerbeskyttelse.

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

4/22

Dansk Erhverv finder, at Forbrugerombudsmanden fortsat bør have mu-

lighed for at føre tilsyn med hele markedsføringsloven af hensyn til at sikre

en fair og lige konkurrence mellem virksomhederne. Dansk Erhverv

fremhæver, at Forbrugerombudsmanden har stor indsigt og lang erfaring

med forbrugerbeskyttelsessager. Organisationen finder det ikke hen-

sigtsmæssigt, at Forbrugerombudsmanden mister kompetence til at gribe

ind over for sager, der ville være omfattet af markedsføringsloven.

Forbrugerombudsmanden finder, at en eventuel vedtagelse af lovforslaget

vil medføre en betydelig begrænsning af Forbrugerombudsmandens

kompetence til at føre tilsyn. Lovudkastet anfører imidlertid, at det har til

formål at øge forbrugerbeskyttelsen.

Forbrugerombudsmanden oplyser, at Forbrugerombudsmanden på bag-

grund af en undersøgelse efter revisionen af sine retningslinjer har med-

delt en række af forbrugslånsvirksomhederne, at de har handlet i strid med

god skik og anmodet virksomhederne om at afgive et tilsagn til For-

brugerombudsmanden om at overholde forpligtelsen til at kreditvurdere

låneansøgere. Hvis lovforslaget vedtages i den form, der er sendt i høring,

vil Forbrugerombudsmanden derfor ikke kunne fortsætte det beskrevne

tilsynsarbejde.

Forbrugerombudsmanden anfører, at hvis forslaget skal indebære en styr-

kelse af forbrugerbeskyttelsen, må styrkelsen af Finanstilsynets kompe-

tence til at gribe ind og føre tilsyn med disse virksomheder ikke ske på

bekostning af Forbrugerombudsmandens tilsynsmuligheder på området

eller på bekostning af forbrugernes mulighed for at få deres klager be-

handlet af Forbrugerombudsmanden, der i dag både fører et offentligret-

ligt tilsyn og har kompetence til at forfølge civilretlige krav på forbruger-

nes vegne.

Forbrugslånsvirksomheder kan ifølge Forbrugerombudsmanden under-

lægges Finanstilsynet tilsyn

–

som foreslået i lovudkastet

–

uden at und-

tage forbrugslånsvirksomheder fra Forbrugerombudsmandens uafhængi-

ge tilsyn ud fra hensynet til forbrugerne. Det er således sædvanligt, at

virksomheder, der er underlagt et sektorspecifikt tilsyn, også er underlagt

Forbrugerombudsmandens generelle tilsyn med overholdelse af god skik

efter markedsføringsloven.

Kommentar

Lovforslaget bygger på den kompetencefordeling mellem Finanstilsynet og

Forbrugerombudsmanden, der allerede i dag gælder for finansielle

virksomheder, det vil sige f.eks. banker, realkreditinstitutter og forsik-

ringsselskaber. Det medfører, at reglerne i markedsføringsloven om god

skik og prisoplysning ikke finder anvendelse, i det omfang erhvervsmini-

steren har udstedt specifikke regler for forbrugslånsvirksomheder på det

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

5/22

pågældende område. Hertil kommer, at reglerne om gebyrer og fakture-

ring ikke finder anvendelse for disse virksomheder. Forbrugerombuds-

manden kan derimod fortsat føre tilsyn med markedsføringslovens øvrige

regler, herunder reglerne om vildledning, ligesom Forbrugerombuds-

manden kan føre tilsyn med alle strafbelagte regler udstedt efter § 7, stk.

2, om redelig forretningsskik og god praksis og om prisoplysninger.

Forbrugerombudsmanden har endvidere adgang til efter lovforslaget at

anlægge retssager, herunder udpeges som grupperepræsentant i gruppe-

søgsmål. Lovforslaget sikrer, at Forbrugerombudsmanden ikke afskæres

fra at indbringe en sag for domstolene, hvis denne i særlige tilfælde måtte

finde, at der er behov for et sådant skridt. Det kan eksempelvis være til-

fældet, hvor Finanstilsynet vælger ikke at tage en sag op, der af Forbru-

gerombudsmanden vurderes at være principiel eller af vidtgående betyd-

ning.

Lovforslaget sikrer endvidere, Forbrugerombudsmanden har adgang til at

anlægge sager om civilretlige krav, herunder krav om erstatning og

tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævede beløb m.v.

Lovforslagets kompetencefordeling mellem Forbrugerombudsmanden og

Finanstilsynet bør derfor opretholdes.

Der indsættes dog en overgangsbestemmelse i lovforslaget, så Forbru-

gerombudsmanden kan færdigbehandle igangværende sager efter mar-

kedsføringsloven, som er taget op før 1. juli 2019.

2.3. Forslag om indsættelse af regler om kaution

Finans Danmark foreslår, at kautionsreglerne fra lov om finansiel virk-

somhed indsættes i lovforslaget, så forbrugerne opnår den beskyttelse, der

ligger i disse regler.

Kommentar

Lovforslaget indeholder ikke regler om kaution, da det vurderes, at denne

form for sikkerhed sædvanligvis ikke anvendes i forbindelse med for-

brugslån og dermed de lån, som er omfattet af denne lov.

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

6/22

2.4. Penge og Pensionspanelet

Finans og Leasing finder, at Penge- og Pensionspanelet bør holde øje med,

hvilke muligheder der er for at forbedre grundlaget for kreditvær-

dighedsvurderingen og komme med anbefalinger herom, ligesom Finans

og Leasing som repræsentant for forbrugslånsbanker og finansieringssel-

skaber beskæftiget med billån og forbrugsfinansiering, som er omfattet af

nærværende lovudkast, får en plads i panelet.

Kommentar

Penge- og Pensionspanelet skal fremme den finansielle forståelse hos

borgerne og ikke udarbejde forslag til, hvordan reglerne kan efterleves.

Herudover falder spørgsmål om Penge- og Pensionspanelets sammen-

sætning uden for dette lovforslag.

2.5. Ressourcer

Finans Danmark har noteret, at det nye tilsyn med forbrugslånsvirksom-

heder ikke medfører, at der tilføres yderligere ressourcer til Finanstilsy-

net. Finans Danmark finder, at det er vigtigt, at der er tilstrækkelige res-

sourcer til at varetage de nye opgaver. Manglende ressourcetilførsel kan

betyde nedprioritering af andre lige så relevante opgaver.

Kommentar

Der forventes, at ca. 60 virksomheder vil være omfattet af lovforslaget. Det

fremgår af lovforslagets bemærkninger, at lovforslaget medfører res-

sourcemæssige konsekvenser for Finanstilsynet, der vurderes at udgøre ét

årsværk i 2019 og ét årsværk i 2020 og frem. Omkostningerne vil blive

holdt inden for Finanstilsynets egen ramme.

3. Bemærkninger til konkrete emner

De enkelte høringssvar behandles nedenfor med udgangspunkt i følgende

overordnede opdeling:

3.1. Anvendelsesområde

3.2. Undtagelser fra lovens anvendelsesområde for særlige udbydere af

lån

3.3. Øvrige undtagelser fra lovens anvendelsesområde

3.4. Betingelser for en tilladelse som forbrugslånsvirksomhed

3.5. Indberetning af oplysninger

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

7/22

3.6. God skik mv.

3.7. Kreditværdighedsvurdering

3.8. Identifikation af målgrupper

3.9. Tilsynsbeføjelser

3.10. Databeskyttelse

3.10.1. Ansøgning, registrering og tilsyn

3.10.2. Kreditværdighedsvurdering

3.1. Anvendelsesområde

Forbrugerrådet Tænk finder, at det bør præciseres, at de nye låneformer på

Facebook og på låneplatforme, hvor ”private” systematisk udbyder el-

ler

formidler meget dyre lån, kan betragtes som erhvervsvirksomhed. Det bør

derfor tydeliggøres i forslaget, at disse typer af virksomheder under-

lægges tilsyn.

Finans og Leasing støtter generelt lovforslaget ud fra intentionen om at

underlægge kviklåneselskaberne større kontrolmuligheder og krav til

produktgodkendelse. Finans og Leasing har dog meget svært ved at se, at

det er nødvendigt at lade bilfinansiering af såvel brugte som nye biler el-

ler finansiering af andre varige forbrugsgoder så som elektronik, cykel,

briller, hårde hvidevarer m.v. være omfattet af loven. Finans og Leasing

finder endvidere, at de nye låneplatforme bør være omfattet af loven, så-

ledes, at platformene kan komme under tilsyn. Det vil være mere praktisk

end at føre tilsyn med de långivere, der udbyder lån via disse platforme.

Finans og Leasing er bekymret over bemærkningerne til § 1, stk. 1, nr. 3,

hvorefter virksomheder, der udbyder kreditaftaler med henblik på erhver-

velse af varer eller tjenesteydelser hos virksomheden, og hvor kreditgiv-

ningen udgør et selvstændigt forretningsområde i virksomheden, skal ha-

ve en tilladelse. Finans og Leasing finder, at det er vigtigt, at detailhand-

lere, som yder lån af et sådant omfang, at de er i konkurrence med rene

udlånsvirksomheder, også skal være omfattet af loven. På den baggrund er

Finans og Leasing blandt andet bekymret over formodningsreglen, der

medfører, at såfremt en detailhandlers indgåelse af kreditaftaler holder sig

på under 10 pct. af omsætningen, er det ikke at anse som et selvstændigt

forretningsområde, hvorfor det ikke kræver tilladelse. Tilsvarende er or-

ganisationen bekymret over, at det fremgår af bemærkningerne, at virk-

somheder med få ansatte som udgangspunkt ikke vil være omfattet af § 1,

stk. 1, nr. 3. Der findes således finansieringsselskaber med meget få an-

satte, og det ikke findes rimeligt, at en detailhandler kan undgå tilsyns-

kravet, blot med henvisning til, at der er få ansatte. Det lige må behandles

lige.

Finans og Leasing finder desuden, at det bør præciseres i bemærkninger-

ne, at sælger i et oprindeligt trepartsforhold ikke er omfattet af lovforsla-

get.

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

8/22

Dansk Kredit Råd finder, at det grå lånemarked, der er opstået bl.a. gen-

nem Facebook-grupper, bør forhindres og omfattes af krav og tilladelser.

Dansk Kredit Råd fremhæver endvidere, at dette lovforslag kan omgås ved

at etablere sig som pengeinstitut, da disse virksomheder er undtaget fra

loven.

Teleindustrien har tilkendegivet, at teleselskabernes rente- og omkost-

ningsfri rateordninger på mobiltelefoner falder ind under undtagelsen i

lovforslagets § 1, stk. 3, nr. 1.

Dansk Industri og Dansk Erhverv finder, at bagatelgrænsen for, hvornår

undtagelsen i lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 3, finder anvendelse, er passen-

de. Dansk Erhverv finder at denne bagatelgrænse gør det muligt for de-

tailhandelsbutikker at udøve kundeservice ved i begrænset omfang at yde

deres kunder kredit.

Kommentarer

Lovforslaget har til formål at styrke forbrugerbeskyttelsen gennem en

stramning af tilsynet med alle udbydere af forbrugslån, der ikke har en

tilladelse som enten finansiel virksomhed eller ejendomskreditselskab. Det

skærpede tilsyn skal understøtte, at udbydere af forbrugslån foretager en

reel kreditværdighedsvurdering af de forbrugere, der ønsker at optage et

forbrugslån, og at udbyderne driver deres virksomhed i overens-

stemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksom-

hedsområdet. Lovforslaget omfatter derfor både gentandsbestemte lån og

lån, der ydes uafhængigt af køb af en vare eller tjenesteydelse.

Virksomheder, der udbyder kreditaftaler med henblik på erhvervelse af

varer eller tjenesteydelser hos virksomheden, og hvor kreditgivningen

udgør et selvstændigt forretningsområde i virksomheden, skal have en til-

ladelse. Denne bestemmelse har til formål at sikre, at detailhandlere, der

yder kredit i konkurrence med rene forbrugslånsvirksomheder, bliver om-

fattet af lovforslaget. Det er derfor afgørende ved vurderingen af om dis-

se skal have en tilladelse, om kreditgivningen udgør et selvstændigt for-

retningsområde i virksomheden. Det fremgår af lovforslaget, at denne

vurdering er en konkret vurdering. De nævnte formodningsregler er ude-

lukkende bidrag til brug for denne vurdering. Det er derfor muligt, at en

virksomhed med en stor omsætning anses for at have kreditgivning som et

selvstændigt forretningsområde, selvom kreditgivningen kun udgør 5 % af

forretningsområdet, fordi kreditgivningen efter en konkret vurdering må

anses for et selvstændigt forretningsområde.

Det bør præciseres i lovforslaget, at hvis en långiver via låneplatforme

eller f.eks. Facebook systematisk udbyder lån i et sådant omfang, at dette

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

9/22

kan anses for at være erhvervsmæssig virksomhed, vil det kræve en tilla-

delse efter dette lovforslag. Formidling af lån er derimod ikke omfattet af

dette lovforslag, men vil være reguleret af bl.a. markedsføringsloven.

Det vurderes, at spørgsmålet om, hvorvidt og givet fald hvordan låneplat-

forme skal reguleres, ikke skal afgøres i forbindelse med dette lovforslag.

Dette spørgsmål bør i stedet vurderes af den arbejdsgruppe, som i for-

længelse af Regeringens

forbrugerpolitiske strategi ”Forbruger i en digi-

tal verden”, skal undersøge, hvorledes den ønskede beskyttelse af forbru-

gerne ved optagelse af kviklån i øvrigt kan sikres.

Det vil bero på en konkret vurdering om et teleselskab, der tilbyder en

kredit, kan anses for at være rentefri og uden omkostninger, og dermed

være undtaget fra loven, jf. lovforslagets § 1, stk. 3, nr. 1.

Pengeinstitutter er ikke omfattet af lovforslaget, da disse virksomheder

allerede er underlagt en tilsvarende lovgivning. Undtagelsen for pengein-

stitutter medfører derfor ikke en omgåelsesmulighed.

Et oprindeligt trepartsforhold er ifølge kreditaftalelovens § 4, nr. 15, litra

b, et kreditkøb, hvor der indgås en kreditaftale med henblik på køb af løs-

øre, hvorefter købesummen helt eller delvis dækkes ved lån indrømmet

køberen af en tredjemand på grundlag af en aftale herom mellem denne og

sælgeren. Kreditten ydes i dette tilfælde af en tredjemand. Det bør derfor

præciseres i bemærkningerne, at sælger i et oprindeligt trepartsforhold

ikke er omfattet af lovforslaget.

3.2. Undtagelser fra lovens anvendelsesområde for særlige udbydere

af lån

Tjenestemændenes Låneforening og Låneforeningen af 1883 finder, at

disse organisationer bør undtages fra lovens anvendelsesområde. Det

skyldes, at organisationerne er godkendt efter § 57 i tjenestemandsloven

og kan yde lån mod lønforskrivning. Lån ydet af disse organisationer kan

kun ydes under særlige betingelser, herunder betingelser om lånestørrel-

sen.

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

10/22

Danmarks Lærerforening finder, at konfliktlån bør undtages fra lovens

anvendelsesområde. Konfliktlån ydes alene i det tilfælde, at der i forbin-

delse med en overenskomstforhandling er strejke eller lockout. Konflikt-

lånene optages til at dække de daglige fornødenheder og faste omkost-

ninger, mens de konfliktramte ikke får udbetalt løn.

Danmarks Lærerforening finder endvidere, at de lån, som foreningen yder

som medlemslån, bør undtages fra lovens anvendelsesområde. Disse lån

administreres af et pengeinstitut, der bl.a. foretager kreditværdighedsvur-

deringen. Danmarks Lærerforening finder, at disse lån ikke er omfattet af

lovforslagets formål og derfor bør undtages fra lovens anvendelsesområ-

de.

Forbrugerombudsmanden finder, at anvendelsesområdet for kreditaftale-

lovens § 7 c til at kreditvurdere låneansøgere bør ændres så forpligtelsen

også omfatter pengeinstitutter. I modsat fald vil pengeinstitutter

–

der er

undtaget fra lovforslagets bestemmelser

–

ikke blive underlagt en forplig-

telse til at foretage kreditvurderinger for så vidt angår lån på under 3 må-

neder, som kun er forbundet med ubetydelige omkostninger.

Finans og Leasing finder, at det er vigtigt, at der er sikkerhed for, at her-

værende filialer af udenlandske banker hjemmehørende i EU ikke omfat-

tes af loven. Det bør for god ordens skyld præciseres i bemærkningerne

gerne ved brug af et eksempel.

Kommentar

Lovforslaget har til formål at styrke forbrugerbeskyttelsen på forbrugs-

lånsmarkedet. Derimod har det ikke været tanken at regulere lån, der ydes

i forbindelse med en overenskomstmæssig konflikt. Derfor bør lån ydet i

forbindelse med en overenskomstmæssig konflikt undtages fra lo- vens

anvendelsesområde.

Derimod vurderes det, at lån ydet af fagforeninger uden for konfliktsitua-

tioner og lån ydet af organisationer godkendt efter tjenestemandslovgiv-

ningen ikke bør undtages fra loven, da disse lån ydes til forbrug, herun-

der til køb af biler og andre varige forbrugsgoder. Lovforslaget skal sik-

re, at alle långivere, der ikke er under tilsyn, bliver underlagt Finanstil-

synets tilsyn.

Lovforslagets § 9 indeholder en forpligtelse til at foretage en kreditvær-

dighedsvurdering af kreditaftaler, der ikke er omfattet af § 7 c i lov om

kreditaftaler. Denne forpligtelse bør gælde for alle virksomheder for at

sikre, at lovens intention om en reel kreditværdighedsvurdering gennem-

føres fuldt ud også for kortvarige lån. Herved sikres det, at der gælder de

samme spilleregler for pengeinstitutter og forbrugslånsvirksomheder. Det

foreslås derfor, at § 1, stk. 2, ændres så finansielle virksomheder og ejen-

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

11/22

domskreditselskaber er omfattet af § 9 om kreditværdighedsvurdering. Det

vil derfor ikke være nødvendigt at ændre anvendelsesområdet for

kreditaftalelovens § 7 c.

Lovforslaget undtager finansielle virksomheder, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, fra

lovens anvendelsesområde. Denne bestemmelse omfatter bl.a. pengeinsti-

tutter. Det vil blive præciseres i bestemmelsen, at denne undtagelse også

omfatter pengeinstitutter (kreditinstitutter) fra udlandet.

3.3. Øvrige undtagelser fra lovens anvendelsesområde

Dansk Industri og Dansk Erhverv finder, at det bør præciseres i lovbe-

mærkningerne, at rente- og omkostningsfri kreditaftaler, der alene ved

misligholdelse tilskrives renter og gebyrer efter renteloven, ikke er omfat-

tet af lovens anvendelsesområde jf. forslagets § 1, stk. 3, nr. 1. Dansk In-

dustri fremhæver, at mange erhvervsdrivende, blandt andet i byggevare-

branchen, yder deres kunder rente og omkostningsfri kreditter, men op-

kræver renter og gebyrer efter renteloven ved misligholdelse af aftalerne.

Dansk Erhverv fremhæver, at en række danske butikker tilbyder kunder-

ne at opdele betalingen i 10 lige store betalinger uden omkostninger.

Finans og Leasing foreslår, at lån ydet til en virksomheds ansatte undta-

ges fra lovens anvendelsesområde, da det vurderes uhensigtsmæssigt, hvis

sådanne virksomheder skal have en tilladelse.

Kommentar

Det vil blive præciseret i lovforslagets bemærkninger, at rente- og om-

kostningsfri kreditaftaler, der alene ved misligholdelse tilskrives renter og

gebyrer efter renteloven, ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde.

Som det allerede fremgår af bemærkningerne, gælder denne undtagelse

ikke for lån, der ved misligholdelse omdannes til en kredit, hvor der skal

betales løbende rente og eventuelt et oprettelsesgebyr.

Det vurderes, at lån ydet til en virksomheds ansatte bør undtages fra lo-

vens anvendelsesområde. Det vurderes, at sådanne lån typisk ydes som et

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

12/22

medarbejdergode, hvorfor det vurderes, at der ikke er behov for at lade

disse kreditaftaler være omfattet af loven.

3.4. Betingelser for en tilladelse som forbrugslånsvirksomhed

Finans Danmark finder, at der bør stilles krav om, at forbrugslånsvirk-

somheder skal have en ansvarsforsikring eller tilsvarende garanti fra for-

brugere. Dette gælder f.eks. efter lov om finansielle rådgivere.

Finans Danmark finder endvidere, at der i lighed med reglerne for finan-

sielle rådgivere bør indsættes en bestemmelse om, at en forbrugslånsvirk-

somhed er forpligtet til snarest muligt at indberette eventuelle ændringer i

forhold til § 5 til Finanstilsynet. Det bør tillige overvejes, om forbrugs-

lånsvirksomheder skal afgive en årlig erklæring om, at virksomheden op-

fylder betingelserne for at få meddelt tilladelse.

Kommentar

Lovforslaget indeholder ikke et krav om ansvarsforsikring som betingelse

for at opnå en tilladelse som forbrugslånsvirksomhed. Det svarer til, hvad

der gælder for ejendomskreditselskaber efter lov om ejendomskre-

ditselskaber.

Lovforslagets § 5 fastlægger hvilke oplysninger, der skal fremgå af Fi-

nanstilsynets register over forbrugslånsvirksomheder. Registeret skal in-

deholde oplysninger om navn, adresse og cvr-nummer på virksomheden

samt navn på personer i ledelsen for virksomheden. Det fremgår allerede

af lovforslagets § 4, stk. 2, at Finanstilsynet skal have oplysninger om le-

delsesmedlemmer i forbindelse med deres indtræden i en forbrugslåns-

virksomheds ledelse. Oplysninger om en virksomheds adresse mv. er i dag

tilgængeligt i CVR-registeret. Det vurderes ikke nødvendigt at ind sætte en

bestemmelse om en forpligtelse til at indberette eventuelle ændringer i

forhold til § 5 til Finanstilsynet.

3.5. Indberetning af oplysninger

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

13/22

Forbrugerrådet Tænk, finder at det er vigtigt løbende og systematisk at

kunne følge forbrugslånemarkedet statistisk. De statistikker, der lægges op

til i forslaget, bør derfor offentliggøres f.eks. på linje med de markeds-

rapporter, der i dag udarbejdes for andre finansielle virksomheder.

Kommentarer

Lovforslaget indeholder en forpligtelse for forbrugslånsvirksomhederne til

at indberette oplysninger om virksomhedens kreditaftaler. Efter lov-

forslagets bemærkninger vil disse oplysninger bl.a. omfatte oplysninger om

antal indgåede kreditaftaler, volumen på misligholdte låne, tab på lån og

antal låneansøgninger, der afvises på grund af kreditværdighedsvur-

deringen. Disse oplysninger skal anvendes til brug for planlægning af Fi-

nanstilsynets tilsyn med forbrugslånsvirksomheder og vil derfor ikke være

egnet til generel offentliggørelse. Der vil dog kunne offentliggøres aggre-

gerede tal på dette område.

3.6. God skik mv.

Finansforbundet hilser lovforslaget velkomment, men finder, at lov-

forslaget på et punkt bør styrkes ved at sikre forbrugerne adgang til indi-

viduel rådgivning forud for låneoptagelse, idet mange forbrugere, der op-

tager denne form for lån, kan have særlige privatøkonomiske problemer.

Finans og Leasing finder, at den kommende bekendtgørelse om god skik

for forbrugslåneselskaber, bør afspejle, at den altovervejende hovedregel

på området for forbrugslån er, at der ikke ydes rådgivning. Derfor bør den

eksisterende god skik bekendtgørelse ikke blot kopieres, da det alt andet

lige vil give et unaturligt billede af situationen.

Dansk Kredit Råd finder, at reglerne om prisoplysninger i forbindelse med

markedsføring bør omfatte de samlede kreditomkostninger i stedet for

ÅOP, som er vildledende for forbrugere.

Kommentarer

Der vil blive udstedt en bekendtgørelse om god skik for forbrugslånsvirk-

somheder efter lovens vedtagelse. Denne bekendtgørelse vil være baseret

på den gældende bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomhe-

der. Bekendtgørelsen vil dog være tilpasset de forhold, der gælder for

forbrugslån i dag, hvor der typisk ikke ydes rådgivning. Det er i overens-

stemmelse med den eksisterende god skik bekendtgørelse, der gør det mu-

ligt at udbyde produkter med standardiseret information med lille eller

ingen tilknyttet individuel rådgivning. Det præciseres i bemærkningerne til

lovforslaget, at den kommende god skik bekendtgørelse vil være tilpas-

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

14/22

set de forhold, der gælder for forbrugslån i dag, hvor der typisk ikke ydes

rådgivning.

Det vurderes ikke nødvendigt i lovforslaget at indføre en rådgivnings-

pligt, da forbrugslånsvirksomheder er forpligtet til at gennemføre en kre-

ditværdighedsvurdering, som skal sikre, at forbrugerne kun optager lån,

som de har råd til at betale tilbage.

Det fremgår i dag af markedsføringsloven, at markedsføring af kreditaf-

taler skal indeholder oplysninger om ÅOP og de samlede kreditomkost-

ninger. Disse regler er baseret på forbrugerkreditdirektivet, og det er

derfor ikke muligt at fjerne dette krav. Regeringen har imidlertid fokus på

at sikre, at forbrugerne får de rigtige oplysninger i forbindelse med mar-

kedsføring og vil inddrage dette i sin dialog med EU-Kommissionen.

3.7. Kreditværdighedsvurdering

Dansk Erhverv, Dansk Industri og Finans og Leasing finder, at der bør

skabes yderligere klarhed over, hvad der skal til for, at reglerne om gen-

nemførelse af en kreditværdighedsvurdering er opfyldt. Dette skal sikre, at

det er så let som muligt for virksomhederne at overholde reglerne. Finans

og Leasing finder, at dette bør ske ved, at der udarbejdes en ny vejledning

på området.

Dansk Kredit Råd finder, at der bør gennemføres en central samling af al

gældsdata i Danmark, så forbrugere kan give pengeinstitutter, finansie-

rings- og leasingselskaber adgang til deres gældsdata. Dette vil være et

værktøj til brug for mere ansvarlig långivning og bedre kreditvurderinger.

Finans og Leasing finder, at der bør etableres en række værktøjer til brug

for forbrugslånsvirksomheders kreditværdighedsvurdering. Dette bør

blandt andet ske ved, at erhvervsministeren henstiller til, at alle kviklåns-

selskaber anvender Kreditstatus, som er et register over eksisterende gæld

oprettet af Finans og Leasing i samarbejde med Experian. Registeret in-

deholder dog kun oplysninger om eksisterende lån for de långivere, der har

tilsluttet sig systemet. Tilsvarende bør erhvervsministeren indgå i

drøftelser med Domstolsstyrelsen for at give adgang til de insolvenser-

klæringer, forbrugere har afgivet i fogedretten.

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

15/22

Finans og Leasing finder, at det er uhensigtsmæssigt, at Forbrugerom-

budsmandens nuværende retningslinjer for kviklån citeres i lovforslagets

bemærkninger, uden at det fremgår tydeligt, at det er tilfældet. Det kom-

mer på denne måde til at fremstå, som om det citerede er fra de oprindeli-

ge bemærkninger til implementeringen af forbrugerkreditdirektivet tilba-

ge i 2009, som der i lovudkastet er henvist til andre steder, hvor kreditaf-

talelovens bestemmelser er brugt. Det citerede bør derfor udgå.

Kommentar

Lovforslagets § 9, stk. 2, er enslydende med kreditaftalelovens § 7 c, stk.

2. Bestemmelsen gennemfører forbrugerkreditdirektivets artikel 8. Direk-

tivet er udtryk for totalharmonisering, jf. direktivets artikel 22.

Finanstilsynet vil som tilsynsmyndighed indgå i en løbende dialog med

forbrugslånsvirksomhederne med henblik på at afklare fortolkningstvivl

omkring forståelsen af loven. Dette omfatter også i forhold til at skabe

klarhed over, hvad der skal til for, at reglerne om gennemførelse af en

kreditværdighedsvurdering er opfyldt.

I Regeringens forbrugerpolitiske strategi ”Forbruger i en digital ver-

den”, er der nedsat en

arbejdsgruppe, som skal undersøge, hvordan for-

brugerne ved optagelse af kviklån kan beskyttes yderligere. Spørgsmålet

om gennemførelse af en central samling af alt gældsdata og øvrig adgang

til eksisterende gæld, herunder adgangen til insolvenserklæringer, bør

afvente dette arbejde.

Bemærkningerne til lovforslagets § 9 er udbygget i forhold til bemærk-

ningerne til kreditaftalelovens § 7 c. Det er blandt andet sket med inspi-

ration fra Forbrugerombudsmandens retningslinjer for kviklån. Sigtet

hermed er at sikre vejledning til forståelsen af bestemmelsens indhold og

bør fastholdes.

3.8. Identifikation af målgrupper

Dansk Kredit Råd finder, at der ikke bør udstedes lån til personer, som er

registreret i RKI eller som på anden vis er registeret som dårlig betaler.

Dette gælder allerede i dag for Dansk Kredit Råds medlemmer. I den for-

bindelse henvises der til, at der findes nye låneudbydere, som tilbyder lån

til personer, der er registeret i RKI.

Finans Danmark kan ikke se en logisk forklaring på, at en forbrugslåns-

virksomheds ledelse ikke skal godkende virksomhedens politik for pro-

dukter. Det fremgår således af lovforslagets bemærkninger, at det ikke

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

16/22

vurderes nødvendigt at stille krav om f.eks. etablering af særlige procedu-

rer for produktgodkendelse, herunder et udtrykkeligt krav om forankring

af disse krav i virksomhedens ledelsesorgan.

Finans og Leasing ønsker kravene til identifikation af målgrupper mere

klart beskrevet i lovforslaget og kommer i den forbindelse med en række

forslag. Det foreslås f.eks. at denne passus: ”Såfremt forbrugeren bliver

pålagt omkostninger i overensstemmelse med reglerne i renteloven, vil

typen af kreditaftale være hensigtsmæssig for målgruppen” bør revurde-

res, fordi den ikke giver mening. Som et andet eksempel på opstamninger

foreslås det, at der kommes med eksempler på, hvordan en individuel

vurdering kan føre til, at man alligevel giver et lån til en person, der ellers

ikke tilhører den relevant målgruppe.

Finans og Leasing finder, at generalklausulen i kreditaftalelovens § 22 bør

nævnes i lovbemærkningerne, idet generalklausulen bør indgå som et

støttesynspunkt i tilsynets vurdering af kviklåneselskabernes forret-

ningsmodel og ved produktgodkendelsen. Bestemmelsen medfører, at hvis

det beløb, som forbrugeren efter aftalen skal betale som vederlag el- ler

omkostninger, er urimeligt, skal det nedsættes til, hvad der skønnes

rimeligt.

Kommentar

Det fremgår af lovforslagets § 10, stk. 2, at en forbrugslånsvirksomhed skal

sikre, at en kreditaftale er hensigtsmæssig for den identificerede

målgruppes interesser formål og karakteristika. Det vil som udgangs-

punkt ikke være hensigtsmæssigt for forbrugere, der er registreret i RKI,

at optage et lån, fordi disse ofte vil have en dårlig betalingsevne. Det vil

derfor som udgangspunkt være i strid med § 10, stk. 2, at målrette lån mod

forbrugere, der er registreret i RKI. En kreditværdighedsvurdering bør

også som udgangspunkt medføre, at der ikke tilbydes forbrugere lån, når

disse er registreret i RKI. De nævnte bestemmelser vil dog ikke for- hindre

at der tilbydes lån til låntagere, der er registreret i RKI, hvis dette sker med

henblik på at samle dyr gæld med henblik på afvikling.

Det præciseres derfor i lovforslagets bemærkninger, at det som udgangs-

punkt vil være i strid med § 10, stk. 2, at målrette lån mod forbrugere, der

er registreret i RKI.

Det fremgår af lovforslagets § 3, stk. 2, nr. 3, at en forbrugslånsvirksom-

hed skal have forretningsgange for bl.a. identifikation af målgrupper.

Disse forretningsgange skal indsendes til Finanstilsynet i forbindelse med

ansøgningen om tilladelse som forbrugslånsvirksomhed. På den bag-

grund vurderes det ikke nødvendigt at indsætte en udtrykkelig bestemmel-

se om, at disse forretningsgange skal være godkendt af virksomhedens le-

delse.

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

17/22

Det vurderes, at bemærkningerne til reglerne om identifikation af mål-

grupper kan præciseres yderligere bl.a. i overensstemmelse med de for-

slag, der er nævnt af Finans og Leasing. Endvidere bør det fremgå, at

kreditaftalelovens generalklausul § 22 vil kunne indgå i vurderingen af om

en kreditaftale lever op til kravene til § 10.

3.9. Tilsynsbeføjelser

Forbrugerrådet Tænk anfører, at Finanstilsynet hidtil i praksis stort set al-

drig har anvendt muligheden for at fratage en virksomhed sin tilladelse til

at drive virksomhed, hvis denne ikke lever op til kravene i lovgivningen.

Advokatrådet finder at bestemmelser, der fraviger grundlovens § 72 om

boligens ukrænkelighed, af retssikkerhedsmæssige årsager klart bør have

undtagelsens karakter, og at det nøje bør undersøges, om hver enkelt be-

stemmelse er proportional, dvs. om der er et reelt og nødvendigt behov for

en kontrolbestemmelse eller om samme formål kan opnås med mindre

indgribende midler. Det anføres i den forbindelse, at Finanstilsynet har

mulighed for at inddrage en forbrugslånsvirksomheds tilladelse, hvis den

ikke efterlever lovens krav, herunder antageligt også, hvis virksomheden

ikke meddeler de oplysninger Finanstilsynet efterspørger. Advokatrådet

stiller sig således tvivlende over for, om en fravigelse af grundlovens

principper er nødvendig.

Finans og Leasing foreslår, at det bør præciseres i § 19, stk. 1, nr. 6, at

overtrædelser af reglerne om identifikation af målgrupper kan begrunde

inddragelse en forbrugslånsvirksomheds tilladelse. Det skyldes, at regler-

ne om kreditværdighedsvurdering i forvejen er nævnt ved denne bestem-

melse.

Finans og Leasing foreslår endvidere, at der bør indføres en regel om, at

kreditaftaler, der er indgået med virksomheder, der ikke har fået en tilla-

delse af Finanstilsynet bør være ugyldige og bør ikke kunne håndhæves.

Dette skal sikre et effektivt værn imod, at selskaber/personer agerer på

markedet uden fornøden tilladelse.

Kommentar

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

18/22

Finanstilsynet skal som forvaltningsmyndighed overholde proportionali-

tetsprincippet. Adgangen til at inddrage en virksomheds tilladelse forud-

sætter derfor, at sanktionen vurderes at være proportional med overtræ-

delsens karakter m.v., hvilket er en konkret vurdering i det enkelte tilfæl-

de.

Finanstilsynets hovedlove indeholder bestemmelser om, at Finanstilsynet

kan foretage tilsyn- og kontrolbesøg uden retskendelse hos virksomhe-

derne og kan indhente de oplysninger hos virksomhederne, som tilsynet

skønner nødvendige. Det skal sikre muligheden for at føre et effektivt til-

syn med de tilsynsbelagte virksomheder, og vurderes at svare til, hvad der

gælder for tilsyn i andre sammenlignelige lande.

Finanstilsynet vil altid anvende beføjelsen til at indhente oplysninger, før

tilsynet eventuelt anvender beføjelsen til at foretage tilsyns- og kontrolbe-

søg. Tilsyns- og kontrolbesøg uden forudgående varsel anvendes således

kun som den allersidste mulighed. Finanstilsynet har imidlertid behov for

at kunne udøve sin virksomhed også i de særlige tilfælde, hvor en virk-

somhed måtte nægte at afgive de nødvendige oplysninger eller modvirker

et tilsyns- og kontrolbesøg.

Den foreslåede beføjelse er således nødvendig for, at Finanstilsynet kan

føre en effektiv kontrol med, at forbrugslånsvirksomhederne overholder

bestemmelserne i medfør af dette lovforslag.

Forslaget om at medtage overtrædelser af reglerne om identifikation af

målgrupper, som en af de overtrædelser, der kan begrunde inddragelse en

forbrugslånsvirksomheds tilladelse i § 19, stk. 1, nr. 6, imødekommes.

En stillingtagen til spørgsmålet om ugyldighed af kreditaftaler indgået med

virksomheder, der ikke har fået en tilladelse hos Finanstilsynet, bør afvente

initiativerne fra den arbejdsgruppe, som skal undersøge, hvorledes den

ønskede beskyttelse af forbrugerne ved optagelse af kviklån kan sikres.

3.10. Databeskyttelse

3.10.1. Ansøgning, registrering og tilsyn

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

19/22

Datatilsynet anfører, at da en betingelse for at opnå tilladelse fra Finans-

tilsynet er, at betingelserne i udkastets § 4 er opfyldt, lægger Datatilsynet

til grund, at der vil blive behandlet personoplysninger i forbindelse med

Finanstilsynets behandling af en ansøgning om tilladelse efter udkastets §

Datatilsynet skal i den forbindelse henstille til, at Finanstilsynet nærmere

overvejer, hvorvidt behandlingen af personoplysninger kan ske under

iagttagelse af reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-

sesloven, herunder databeskyttelseslovens § 8.

Datatilsynet skal endvidere henstille til, at Finanstilsynet overvejer, hvor-

vidt en sådan offentliggørelse af personoplysninger om personer i ledel-

sen for virksomhederne og om enkeltmandsvirksomheder i Finanstilsy-

nets register kan ske under iagttagelse af databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven.

Datatilsynet skal henlede opmærksomheden på databeskyttelsesforord-

ningens artikel 5, litra c, hvorefter personoplysninger skal være tilstræk-

kelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de

formål, hvortil de behandles (”dataminimering”). Finanstilsynet skal

dermed i forbindelse med tilsynet være opmærksom på, at der alene må

behandles nødvendige personoplysninger i forbindelse med indhentelse af

oplysninger, jf. lovforslagets § 17, stk. 1.

Datatilsynet anfører, at Finanstilsynet ikke i bemærkningerne til udkastets

§ 21 ses at have taget stilling til, hvorvidt en eventuel videregivelse af

personoplysninger i medfør af disse bestemmelser vil kunne ske i over-

ensstemmelse med databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelseslo-

ven, herunder om det samtykke der nævnes i § 21, stk. 3, er et databe-

skyttelsesretligt samtykke i overensstemmelse med databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 4, nr. 11, og 7 og dermed et behandlingsgrundlag.

Kommentar

Det er korrekt, at der vil ske behandling af personoplysninger i forbindel-

se med en behandling af en ansøgning om tilladelse som forbrugslåns-

virksomhed og efterfølgende registrering i Finanstilsynets register. Den-

ne behandling sker med hjemmel i lovforslaget og er derfor nødvendig for

at opretholde en retlig forpligtelse, jf. persondataforordningens artikel 6

og databeskyttelseslovens § 8, stk. 2, nr. 3.

Lovforslagets specielle bemærkninger til §§ 3 og 5 tilpasses i overens-

stemmelse med ovenstående.

Lovforslagets specielle bemærkninger til § 17 vil endvidere blive tilpasset

som foreslået af Datatilsynet.

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

20/22

Det er en betingelse for, at Finanstilsynet kan videregive personoplysnin-

ger om en kunde, at denne har givet samtykke til videregivelsen. Samtyk-

ke fra den berørte kunde er et databeskyttelsesretligt samtykke og vil bli-

ve indhentet i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler,

herunder databeskyttelsesforordningen.

Lovforslagets specielle bemærkninger til § 21, stk. 3, tilpasses i overens-

stemmelse med ovenstående.

3.10.2. Kreditværdighedsvurdering

Datatilsynet henstiller til, at Finanstilsynet overvejer, hvorvidt den for

forbrugslånsvirksomhederne lovpligtige behandling af personoplysninger

i forbindelse med kreditværdighedsvurderingen kan ske under iagttagelse

af de databeskyttelsesretlige regler.

Kommentar

I forbindelse med en kreditværdighedsvurdering vil der ske behandling af

personoplysninger. Denne behandling sker med hjemmel i lovforslaget og

er derfor nødvendig for at opretholde en retlig forpligtelse, jf. personda-

taforordningens artikel 6.

Lovforslagets specielle bemærkninger til § 9 tilpasses i overensstemmelse

med ovenstående.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. november 2018 med frist

for afgivelse af høringssvar den 2. januar 2019 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Organisationer:

Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Andelskassen, Arbejderbe-

vægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

(AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen,

Intertrust (Denmark), Danish Venture Capital and Private Equity Asso-

ciation, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks

Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk

Erhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring

(DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening

–

DIRF,

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

21/22

Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Danske Ad-

vokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Mari-

time, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den

Danske Dom- merforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den

danske Fonds- mæglerforening, Ejendomsforeningen, Energi og

Olieforum, FDFA

–

Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og

Forsikringsagenturer, FDIH

–

Foreningen for Distance- og Internethandel,

FinansDanmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i

Fredensborg

A/S,

Finansiel

Stabilitet,

Finanssektorens

Arbejdsgiverforening,

Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerrådet,

Forbrugsforeningen, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske

Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer v/ Kim Stormly

Hansen, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for platformsøkonomi,

FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør

Flemming Kosakewitsch, Frivilligrådet, FSR

–

danske revisorer,

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Garantiformuen,

Garban-Intercapital Scandinavia, Horesta Arbejdsgiverorganisation,

Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation

(ISOBRO), ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit,

Kommunernes Landsforening, Kuratorforeningen, Købmandsstandens

OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsdækkende banker,

Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsforeningen for Bæredygtigt

Landbrug, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter,

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Mybanker, NASDAQ Copenhagen

A/S, Nets, Nordic Blockchain Association, Parcelhusejernes

Landsforening,

Postnords

Juridiske

afdeling,

Revisornævnet,

Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Te-

lekommunikationsindustrien i Danmark, Udbetaling Danmark, VP Secu-

rities A/S, Western Union, Thomson Reuters Nordic, Transparency Inter-

national Danmark, Ørsted.

Færøerne og Grønland

Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne

Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland

L 158 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

22/22

Følgende organisationer m.v. har haft bemærkninger med indhold:



Forbrugerrådet Tænk



Finans Danmark



Datatilsynet



Advokatsamfundet



Tjenestemændenes Låneforening og Foreningen af 1883



Finansforbundet



Dansk Industri



Teleindustrien



Danmarks Lærerforening



Dansk Kreditråd



Dansk Erhverv



Finans og Leasing



Forbrugerombudsmanden