Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 158:

Forslag til lov om forbrugslånsvirksomheder.

Af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov).

(Fremsættelse 06.02.2019).

Forhandlingen er åbnet, og vi starter med fru Karin Gaardsted, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg skal lige starte med at hilse fra De Radikale og sige, at de støtter forslaget.

Svage medborgere med dårlig økonomi og unge mennesker med mangelfuld økonomisk sans har i årevis lidt under, at vi fra Folketingets side ikke har reguleret og kontrolleret kviklånsmarkedet tilstrækkeligt. Vi tog hul på den opgave i vores regeringsperiode, og det er den opgave, som dette lovforslag nu bygger videre på.

Hurtige, dyre forbrugslån – de såkaldte kviklån – er meget lette at optage, også selv om man ikke har en kinamands chance for at betale dem tilbage og dermed ender i et morads, hvor det ene lån optages for at kunne betale af på det andet. Gældsættelse, gældsspiral og gældsfælde er ord, der længe har passet på den situation, en alt for stor del af vores unge, uerfarne borgere og ikke mindst en del af vore svage medborgere, der ikke kan håndtere egen økonomi, er endt i. Den ulykkelige tilstand skal der sættes en stopper for, og derfor må vi gribe til lovgivning.

I 2015 gennemførte vi med bred tilslutning end betænkningsperiode på 48 timer, fra et forbrugslån bliver optaget, til pengene bliver udbetalt, så folk kunne nå at tænke sig om. Det forstod markedet lynhurtigt at styre udenom, og derfor har den regulering ikke haft nogen som helst virkning og slet ikke den, vi ønskede.

Lovforslaget i dag sætter nu gang i kontroller og stramninger, som skal sikre, at kun borgere, der har udsigt til at kunne betale tilbage, vil kunne opnå lån. I hastig rækkefølge kan nævnes:

Tilsynet med alle udbydere at forbrugslån strammes; Finanstilsynet skal udstede tilladelser, ligesom bestyrelser og direktioner skal være egnede og hæderlige; alle skal forpligtes til at foretage kreditvurderinger af lånere; man skal følge reglerne om god skik og praksis; Finanstilsynet får indgrebs- og sanktionsmuligheder; forbrugslånsvirksomheder forpligtes til at indberette alle deres lån til Finanstilsynet.

Det lyder alt sammen godt nok, men der er fortsat en lang række mangler, hvis vi skal komme problemet ordentligt til livs. Vi mener fra socialdemokratisk side, at regeringen i netop denne sag burde være langt mere offensiv og gå helt ind til benet for at få ryddet op, så vi for alvor kan få sat en stopper for udlån til folk, der ikke har skyggen af chance for at betale tilbage.

For det første mangler vi det altafgørende instrument til at få overblik over, hvem der har hvilke lån. Vi har brug for et nationalt register over alle forbrugslån – et register, som alle udbydere af forbrugslån er forpligtet til at indberette til dagligt. I dag findes KreditStatus, som udlånsvirksomheder frivilligt kan tilmelde sig. Hver nat opdateres KreditStatus med, hvem der har optaget nye lån, og det betyder, at forbrugslånsvirksomheder kan tjekke både kreditvurdering og antal lån og lånebeløb, før de låner penge ud. Socialdemokratiet mener, at KreditStatus eller en offentlig pendant til KreditStatus skal være obligatorisk for alle, der låner ud til forbrug – også bankerne.

For det andet mangler vi noget, der konkret beskytter forbrugerne fra at falde i gældsfælderne til at starte med. Derfor foreslår vi, at der lægges et loft over antallet af lån, man kan tage samtidig, og at lånene bør have et beløbsmaksimum. Det ville også forhindre mange i at gældsætte sig yderligere, når de først er blevet dårlige betalere. Dertil foreslår vi, at der skal være loft over både den såkaldte morarente og på ÅOP, så lån ikke løber løbsk.

I det offentlige rum bombarderes vi med reklamer, der lokker os med disse kviklån. I dag kan man dårligt tage bussen gennem København uden at blive udsat for kviklånsreklamer på skærmene, ligesom reklamerne målrettet går efter de unge forbrugere ved f.eks. at love dem flere penge til at feste for sidst på måneden. Det er direkte uhumsk adfærd fra virksomhedernes side. Vi vil have et forbud mod reklamer for kviklån i det offentlige rum – det skal være slut.

I alt har Socialdemokratiet foreslået ti væsentlige stramninger på forbrugslån – heraf ser jeg kun de tre behandlet i dette lovforslag, og det synes jeg er ærgerligt. Det er uambitiøst, og regeringen får ikke ryddet ordentligt op i denne jungle. Det betyder bare, at vi skal til at se på det igen om kort tid, når det viser sig, at regeringens forslag heller ikke slår til denne gang.

Men det er desværre ikke det eneste, der mangler i lovforslaget. Der er ikke afsat flere penge til Finanstilsynet, som selv skal finde penge inden for eget budget til at udføre denne opgave. Og hvad med de omsiggribende facebooklån? De er uafklarede. Skal der tilladelse til at låne ud via Facebook, og hvornår er der tale om systematisk udlån i denne sammenhæng? Hvad sker der med forbrugernes rettigheder, når Forbrugerombudsmanden erstattes af Finanstilsynet, som ikke har fokus på forbrugerne, idet de kun kan handle i forhold til udlånsvirksomheden? Og hvordan sikrer vi, at statistik for udlånsområdet kommer til offentlighedens kendskab? Der er et hav af spørgsmål, som vi har brug for ministerens svar på.

I lovforslaget nævnes flere gange, at man venter på, at en arbejdsgruppe skal komme med anbefalinger på området. Når jeg taler med folk fra branchen, nævner alle behovet for det nationale kreditregister som en af de allervigtigste metoder til at styre forbrugslån. Så hvad venter vi på, og hvorfor venter regeringen? Hvis vi indfører et nationalt kreditregister, som bliver obligatorisk at bruge for alle dem, der låner ud til forbrug, vil vi få en lynhurtig afsløring af, hvilke kviklånsudbydere der befinder sig på den forkerte side af stregen.

Jeg vil i udvalgsarbejdet opfordre mine kolleger til, at vi i fællesskab får skovlen under de forbrugslånsvirksomheder, som spiller hasard med især unge og dårlige betalere. Der er en lang række dårlige historier om, hvordan socialt udsatte optager det ene kviklån efter det andet uden at kunne betale det tilbage – tragiske historier fra bl.a. Center for Ludomani, som fortæller om, at nogle optager kviklån for at kunne spille. Vi må have de brodne kar væk fra markedet, og derfor må den store og modige kost frem fra gemmerne. Vi skal gøre det umuligt for de useriøse forbrugslånsvirksomheder at være på markedet, og det må vi presse regeringen til at tage ansvar for. Tak for ordet.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra hr. Pelle Dragsted.

Tak for en rigtig god ordførertale med mange vigtige pointer, som vi fuldstændig deler i Enhedslisten. Det er meget positivt, at Socialdemokratiet nu – hvis det er nyt – går ind for et loft over ÅOP. Så vidt jeg husker, er det nyt, og det er positivt, for det betyder jo, at der måske snart kan samles flertal for det i Folketinget.

Men mit spørgsmål går meget konkret på § 35 og spørgsmålet om Forbrugerombudsmandens stilling i det nye her. For det er jo meget klart, at både Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv advarer mod, at man rent faktisk med det her lovforslag svækker og lemper reglerne, fordi man fratager Forbrugerombudsmanden nogle muligheder for at føre tilsyn, føre sager og få indsigt i, hvad der foregår på det her område. Forbrugerombudsmanden skriver direkte, at begrænsninger i Forbrugerombudsmandens kompetence vil »være en unødvendig lempelse af tilsynet med forbrugslånsvirksomheders efterlevelse af de forbrugerbeskyttende regler«. Vi vil, som jeg vil sige under min ordførertale, stille et ændringsforslag til lovforslaget, som følger op på den anbefaling om at fjerne den her § 35. Jeg vil bare høre, hvordan Socialdemokratiet vil stille sig til sådan et ændringsforslag.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg har først lige en kommentar til ÅOP. Der har jo før her i salen været et beslutningsforslag om, at man skulle sætte et loft over renter osv. Det stemte vi ikke for, og det er, fordi vi ønsker, at vi skal se på det her område som et hele. Vi skal ikke tage små delelementer, vi skal tage det hele på en gang. Det mener jeg også at jeg har lagt meget vægt på i min ordførertale.

Hvad angår det med Forbrugerombudsmanden, har jeg også bemærket, at både Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv, tror jeg det var, har sagt, at det vil være en svækkelse. Der står flere gange i lovforslaget, at det her skal være en styrkelse af forbrugernes rettigheder, og jeg tænker, at det bliver vi simpelt hen nødt til at få boret meget tydeligt ud under udvalgsarbejdet, og der kan vi i hvert fald godt finde hinanden. Hvordan jeg vil stille mig til et ændringsforslag, kan jeg ikke sige lige her og nu, men jeg er villig til, at vi arbejder med det under udvalgsbehandlingen.

Hr. Pelle Dragsted.

Ja, for det lidt pudsige er jo, i hvert fald hvis Forbrugerombudsmanden ikke tager fejl, og det tvivler jeg på at han gør, at så er der sådan set ikke noget til hinder for at lægge tilsynet ind under Finanstilsynet, men samtidig opretholde de rettigheder og muligheder, som Forbrugerombudsmanden har i dag. Derfor virker det lidt mærkeligt, at man fra regeringens side ønsker det. Argumentet er så, at det er, fordi det foregår sådan i resten af de finansielle virksomheder, men som Forbrugerombudsmanden også skriver, så lægger man jo ikke de samme tilsyn ned over de her forbrugslånsvirksomheder som over andre finansielle virksomheder, og derfor er der heller ikke nogen grund til, at de så også skal, om jeg så må sige, fritages for det tilsyn, som Forbrugerombudsmanden har i dag. Det er svært at forstå logikken. Jeg vil bare høre, om ordføreren er enig i det.

Ordføreren.

Det er jeg sådan set enig i. Jeg mener, at vi står med en særlig sag her, hvor forbrugerne i den grad er i centrum. Derfor kan det godt kalde på, at man laver lidt andre aftaler, end man normalt gør inden for den finansielle verden. Det, som jeg er nervøs for, er, at det her hovedsagelig kommer til at rette sig imod virksomhederne, og at man lidt glemmer forbrugerne i den sammenhæng.

Tak til fru Karin Gaardsted. Så er vi nået til hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Lovforslaget her indeholder en række forbedringer af den eksisterende lovgivning om udlån i form af mindre lån, forbrugslån, udækkede lån osv. Lovforslaget indeholder jo dels forslagsdelen om, at virksomheder, der udbyder forbrugslån til forbrugere, skal have en tilladelse hos Finanstilsynet, og at de skal underlægges en række forbrugerbeskyttende regler, dels regeringens forslag om, at Finanstilsynet skal føre tilsynet med de her forbruglånsvirksomheder. Det vil medføre, at Finanstilsynets sædvanlige beføjelser også vil finde anvendelse på de her typer af udlånsvirksomhed. Så er der også delen om Forbrugerombudsmanden, hvor man jo sikrer, at tilsynsbeføjelsen også vil blive udbygget, således at de virksomheder, der udbyder forbrugslån, bliver underlagt de samme regler, som de finansielle virksomheder er underlagt i dag. De kan anlægge retssager vedrørende de handlinger, der strider mod god skik osv. Det synes vi egentlig er ganske fornuftigt, og vi kan naturligvis også støtte de delelementer, som regeringen har lagt op til.

Men jeg synes også, der er anledning til at bruge lidt af debatten på at diskutere de ting, som ikke står i regeringens lovforslag, for det er måske nok så væsentligt. Desværre er der jo en række ting, som regeringen ikke har fået med ind i hvert fald i det her lovforslag, og der håber vi da i Dansk Folkeparti, at man vil få de ting sat frem til politisk behandling. Og bliver det ikke under den her regeringsperiode, må det komme under en ny regering, som kommer efterfølgende.

Vi synes i hvert fald, det er vigtigt, at man får en afklaring af, hvornår man er udbyder af lån, og hvornår man ikke er udbyder af lån. For det, man lægger op til nu, er jo, at de finansielle virksomheder, som i dag er underlagt kontrolmyndigheder osv. via Finanstilsynet, nu også skal omfatte de virksomheder, der er udbydere af forbrugslån. At man får den her udvidelse, hilser vi meget velkommen, men der er jo nogle virksomheder, som udnytter de huller i vores lovgivning, der så er ganske massive. Der er eksempelvis Primutu.dk, som har været fremme i medierne her i december måned som en virksomhed, som jo siger: Jamen vi er ikke udbydere, vi er bare formidlere. Og vupti, når man ikke udbyder, skal man åbenbart ikke ind under det, fordi man sådan set bare har en facilitering via en Facebookside, hvor man så kombinerer en mand, der mangler nogle penge, med en anden, som har nogle, og så lånes der lystigt penge imellem private.

Mange af dem, der kommer i klemme i de her kreditklemmer, er typisk ubemidlede. Det er eksempelvis folk som den person, der var i den mediedækning, der var i Avisen Danmark i december, hvor det var en person, som boede på et udslusningshjem, og som ikke havde fast bopæl. Så manglede vedkommende 1.000 kr., og så lånte man 1.000 kr. hos en borger, man ikke anede hvem var, og så skulle man så betale 2.000 kr. tilbage 30 dage senere. Det er ikke alene nogle vanvittige bøllemetoder, men det er også utryghedsskabende, at man ikke ved, hvem det er, man låner pengene af. Det betød jo også, at den pågældende person blev mødt på sit udslusningshjem af et tæskehold. Jeg håber da ikke, at det er den slags eksempler, der er allerfleste af i forhold til de her typer af private lån, men det er bare det, jeg synes regeringen måske skal have for øje, nemlig at vi slukker en masse små ildebrande, men det brænder stadig væk en masse andre steder i forhold til de typer af udlån, som der florerer. Og der synes jeg ikke at vi med det her lovforslag får hånd i hanke med eksempelvis de steder, hvor det er lån mellem private.

I Dansk Folkeparti deler vi ikke den kongstanke, som nogle har, at vi bare kan forbyde lån, og så forsvinder alt skidt, så bliver alting godt. Den præmis deler vi altså ikke. Vi mener faktisk, at det er sundt, at man har et frit, liberaliseret marked, hvor man har mulighed for at udbyde og låne penge. Men det skal naturligvis foregå på betryggende vilkår.

Vi går heller ikke ind for, at der skal være et loft over ÅOP. Vi synes, at det må være markedskræfterne, der bestyrer det. Hvis vi laver et loft, der hedder x antal procent, ja, så vil nogle af dem, der ligger under den procentsats i dag, hurtigt suse op og lægge sig ganske mageligt oppe på ÅOP's maks., ligesom alle de andre gør, og så vil vi sådan set sætte en del af den frie konkurrence ud af drift. Det mener Dansk Folkeparti ikke er den rigtige måde gøre det på.

Vi mener, den rigtige måde er lovregulering, og vi mener, at den lovregulering skal komme, ved at vi sikrer, at de produkter, som virksomhederne får lov til at være kreditformidlere af og facilitere over for de endelige slutbruger, forbrugerne, selvfølgelig skal være nogle, der formidles på gode, betryggende vilkår, hvor man også som forbruger har en god retsdækning i forhold til at kunne rejse sin sag over for et ankenævn – som i øvrigt skal finansieres og bliver finansieret af udbyderne – såfremt man har været udsat for åbenlys åger, hvilket jo også er ulovligt i henhold til den allerede gældende kreditpolitik og -lovgivning, som der er i Danmark.

Så vi støtter lovforslaget, men vi vil gerne sige til regeringen, at der er en masse ting, som regeringen desværre har glemt. Tak.

Selv tak. Der er en kort kommentar fra hr. Pelle Dragsted.

Det vedrører det samme, som jeg spurgte den forrige ordfører om. Hvis ikke alle ordførere har læst det, vil jeg anbefale alle ordførerne at læse Forbrugerombudsmandens høringssvar meget, meget grundigt. For jeg synes altså ikke, at den forsikring, som ligger i høringsnotat fra regeringen, på nogen måde svarer på den kritik, som der rejses, hvis man nærlæser det. Sagen er jo den – som Forbrugerombudsmanden skriver:

En undtagelse af forbrugslånsvirksomheder fra Forbrugerombudsmandens generelle tilsynsbeføjelser vil indebære, at Forbrugerombudsmanden ikke længere vil være tilsynsmyndighed, for så vidt angår forbrugslånsvirksomheders overholdelse af bl.a. den civilretlige lovgivning, dvs. aftaleloven, kreditaftaleloven, renteloven osv. Det skyldes, at Forbrugerombudsmandens tilsyn med den civilretslig lovgivning udledes af tilsynet med god skik, hvilket dels fremgår af markedsføringslovens forarbejder, dels også er fastslået af Højesteret i en dom fra 2013.

Så selv om man siger, at man altså beholdere nogle muligheder ovre hos Forbrugerombudsmanden, så vil det her føre til en svækkelse af forbrugernes mulighed for f.eks. at klage og kunne rejse sager, og det vil medføre en svækkelse af Forbrugerombudsmandens mulighed for at konstatere den form for praksis, fordi de simpelt hen ikke længere vil modtage de klager, der gør dem opmærksomme på det.

Så derfor ville jeg bare høre, om ordføreren måske i udvalgsarbejdet ville være åben over for at kigge på, om det nu er klogt at fratage Forbrugerombudsmanden de her kompetencer i forhold til de her virksomheder. For jeg tror, vi alle sammen er enige om, at det, vi i hvert fald ikke har brug for, er mindre forbrugerbeskyttelse på det her område.

Ordføreren.

Det sidste kan jeg i hvert fald fuldt ud tilslutte mig. Vi har sådan set behov for, at der er en troværdig forbrugerbeskyttelse i Danmark, og det vil jeg så også godt forfægte at vi har i dag. Men der er jo nogle steder, hvor der desværre er nogle, der udfordrer den lovgivning, som der er, herunder også vores kreditlovgivning. Det skal selvfølgelig analyseres. Er der nogle ting, som hr. Pelle Dragsted og Enhedslisten gerne vil have ind i udvalgsarbejdet, er vi selvfølgelig med på at gennemlæse og nærlæse de svar, som der måtte komme. Og giver de anledning til ændret opfattelse af det, vil jeg selvfølgelig gøre opmærksom på det. Men det er ikke noget, jeg kan svare på her på det grundlag, som vi har, altså i forhold til om vi støtter lovforslaget. Vi har læst høringssvarene. Tak.

Spørgeren.

Det er jo ikke alene Forbrugerombudsmanden selv, men også Forbrugerrådet Tænk og faktisk også Dansk Erhverv, som skriver, at det er uhensigtsmæssigt, at Forbrugerombudsmanden med lovforslaget mister kompetencen til at gribe ind over for markedsføringsretslige overtrædelser, i det omfang overtrædelser vil være omfattet af de god skik-regler, der forventes indført med hjemmel i lovens § 7, stk. 2.

Jeg tror i hvert fald, at vi virkelig skal tænke os godt om, hvis formålet her er at forbedre forbrugernes retsstilling og reguleringen af området. Vi må ikke komme til at gøre det modsatte. Det kan jeg altså være ganske bekymret for, når jeg læser de her høringssvar. Så det er rigtig positivt, hvis ordføreren vil være med til at drøfte det her i udvalgsbehandlingen.

Ordføreren.

Jamen jeg kan kun sige det samme igen, nemlig at jeg deler den bekymring, der er, og jeg synes, at hvis hr. Pelle Dragsted vil stille de udvalgsspørgsmål, vil jeg også gerne love at læse dem.

Tak til hr. Skibby. Og velkommen til hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre, Danmark Liberale Parti.

Tak for det. Kviklånsmarkedet er vokset temmelig meget, og det betyder også, at vi politisk har drøftet det indgående og mange gange, for det er problematisk, når man ser, at der er mennesker, der kommer i økonomisk uføre, fordi man låner penge, man grundlæggende ikke har mulighed for at betale tilbage. Nogle gange, når der er noget, vi politisk ikke bryder os om, er første indskydelse, at jamen så lad os da lave et forbud, for så går problemerne nok væk. Jeg tror heldigvis, at der er en fælles forståelse for, at så simpel er verden ikke. For risikoen er jo, at folk, der er brug for at låne penge på kort tid eller med en kort tidshorisont, finder pengene andre steder end via et reguleret og gennemsigtigt marked. Dansk Folkepartis ordfører var inde på nogle af de andre platforme, vi ser i dag, og jeg bryder mig i hvert fald ikke om det, hvis lovgivning på Christiansborg risikerer at betyde, at vi sender forbrugere ud i et marked, hvor det ikke er årlige omkostninger i procent, man taler om, men årlige omkostninger i fingerled. Derfor er der brug for, at vi laver en grundig og ordentlig forbrugerbeskyttelse, ved at der er nogle klare regler; at markedet er transparent, og at man som forbruger har nogle klare rettigheder. Det er grundlæggende formålet med det her lovforslag.

For mig at se er det altså en klar styrkelse af forbrugerbeskyttelsen, at vi flytter tilsynet med forbrugslånsmarkedet fra Forbrugerombudsmanden til Finanstilsynet. Det betyder, at tilsynet med udbydere af forbrugslån styrkes, og det gælder udbydere, der ikke har en tilladelse som finansiel virksomhed eller ejendomskreditselskab. Forslaget skal sikre, og det synes jeg er meget væsentligt at slå fast, at udbydere af forbrugslån rent faktisk foretager en reel kreditværdighedsvurdering af de kunder, der ønsker at optage et lån. Der har været rejst en vis kritik af, om det også har været tilfældet, og det bliver i hvert fald slået fast med syvtommersøm nu. Og lovforslaget er en del af den strategi, som regeringen præsenterede tilbage i maj 2018, nemlig at tilsynet med kviklån skal styrkes.

Det betyder altså, at hvis en virksomhed vil udbyde forbrugslån, skal der altså indhentes en tilladelse hos Finanstilsynet. Forbrugslånsvirksomheder og virksomheder, der yder kviklån, og virksomheder, der yder lån til finansiering, bliver underlagt Finanstilsynets tilsyn. Det er altså efter min bedste overbevisning et skrappere tilsyn end det, som Forbrugerombudsmanden kan håndhæve i dag.

Forslaget stiller også krav til forbrugerbeskyttelse. Forbrugslånsvirksomhederne skal drive forretning med god praksis, og en kreditværdighedsvurdering skal sikre, at der kun udstedes lån til forbrugere, der reelt kan betale tilbage. Og produktet skal også være hensigtsmæssigt i forhold til målgruppen. Det er altså en klar skærpelse i forhold til de gældende regler.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi sørger for, at der er en ansvarlig regulering, når det gælder kviklån, og jeg synes, det er naturligt, at hvis man udbyder kviklån, så må man altså under det samme tilsyn som banker og andre finansielle virksomheder, når man låner disse penge ud. Bare for at følge op på de to foregående ordføreres indlæg er det her jo ikke endemålet. Som det også fremgår af det forbrugerpolitiske udspil fra regeringen i maj 2018, er der et arbejde i gang bl.a. for at kigge på det, som fru Karin Gaardsted omtalte, nemlig den 48 timers betænkningsperiode, vi indførte. Altså, man kan jo enten sige, at den har været ekstremt effektiv, for den type lån er der ikke længere, men mere realistisk kan man nok sige, at markedet har fundet en vej uden om. Spørgsmålet er, om vi så egentlig opnår den eftertænksomhed, som vi jo, et bredt flertal i Folketing, syntes gav rigtig god mening.

Drøftelserne omkring et gældsregister – der er forskellige modeller – er også noget af det, som pågår i det arbejde, der fortsat finder sted. Så vi er ikke færdige med at stramme op på reglerne her, for det er vigtigt, at der er en klar og effektiv lovgivning på området. Forbrugerne har en klar retsstilling. Vi skal føre et tilsyn, som sikrer, at der altså ikke udbydes lån til folk, der ikke har en kinamands chance for at få dem betalt tilbage. Jeg mener grundlæggende, at det her lovforslag er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Derfor støtter vi naturligvis lovforslaget fra Venstres side.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Pelle Dragsted.

Ja, og det er en fortsat udboring af det med Forbrugerombudsmanden. For jeg kan forstå, at det, som Venstres ordfører peger på, er, at nu lægger man det ind under Finanstilsynet, og det er der, det skal ligge. Men noget af det, som Forbrugerombudsmanden jo peger på, er, at selv om man godt nok lægger det her ind, så man skal godkendes hos Finanstilsynet, er de her forbrugslånsvirksomheder jo slet ikke underlagt den finansielle lovgivning, og det bliver de heller ikke med det her lovforslag, så det er stadig væk en særlig gruppe.

Forbrugerombudsmanden peger også på, at der er en række andre sektorer af virksomheder, som også har en sektorbaseret regulering, altså sådan noget som fødevarer, inkasso og en række andre, men som samtidig er omfattet af markedsføringslovens regler om god skik. Så der er ikke noget i vejen for, at man kunne sige, at her har vi altså at gøre med en bestemt type virksomhed, som ikke er et pengeinstitut, og som ikke er omfattet af de regler, som i øvrigt gælder finansielle virksomheder, og derfor har vi et tilsyn, Finanstilsynet, i forhold til en licens, men vi har altså stadig væk brug for et tilsyn, Forbrugerombudsmanden, i forhold til at beskytte forbrugernes interesser, f.eks. i forhold til urimelige renter og oplysninger og markedsføring og den slags.

Ordføreren.

Jeg tror faktisk, at hr. Pelle Dragsted selv gav en del af svaret, nemlig at tilsynet flyttes fra Forbrugerombudsmanden over til Finanstilsynet. Det er rigtigt, at så er der nogle ting, som Forbrugerombudsmanden ikke længere skal tage sig af, men som Finanstilsynet i stedet for skal tage sig af. I min optik – men lad os endelig få det uddybet under udvalgsbehandlingen, så vi har en fælles forståelse af det – er Finanstilsynets værktøjskasse skrappere, og det er et skrappere tilsyn i forhold til det, som Forbrugerombudsmanden kan, altså der skal gives tilladelse, hvor Forbrugerombudsmanden griber ind, hvis der er overtrædelser af god skik. Der mener jeg sådan set – og det er intentionen med lovforslaget, så det håber jeg vi kan få afklaret, så vi forhåbentlig kan se ens på det – at der er entydigt tale om, at vi skærper reglerne. Det er hele formålet med lovforslaget.

Spørgeren.

Jeg er med på, at Finanstilsynet er skrappe, når det kommer til noget som solvens og overholdelse af hvidvaskregler og den slags ting, men så er der de her specifikke spørgsmål, der handler om den her f.eks. meget aggressive markedsføring over for kunderne, om vildledende markedsføring, om alt det, som typisk har ligget hos Forbrugerombudsmanden. Det er i hvert fald Forbrugerombudsmandens egen bekymring; de siger, at det her med tilladelsen vil de fleste få, men at det derimod vil være overordentlig vanskeligt at påvise, at forbrugslånsvirksomheder overtræder kravene i praksis i et sådant omfang, at tilladelsen til at drive virksomhed vil kunne inddrages. Godt nok vil man kunne inddrage virksomhedens tilladelse, men det vil næppe nogen sinde ske, til gengæld vil man miste den mulighed for at kunne klage til Forbrugerombudsmanden og den vej igennem få rejst nogle sager. Altså, det er ikke for at være polemisk, men det ville være rigtig ærgerligt at komme ud efter en tredje behandling, hvor vi faktisk har svækket forbrugerbeskyttelsen, så jeg tror virkelig, det er et område, vi skal kigge på.

Ordføreren.

Jamen jeg er meget enig i, at vi ikke skal stå ved en tredje behandling, hvor vi svækker forbrugerbeskyttelsen. Hele øvelsen her går ud på at styrke tilsynet og styrke forbrugerbeskyttelsen. Jeg er glad for anerkendelsen af, at Finanstilsynet har nogle ret skrappe værktøjer, og at den måde, som tilgangen er på, er anderledes, i forhold til at nu skal virksomhederne altså have en tilladelse, og dermed er der altså et skarpere setup omkring det. Og jeg håber selvfølgelig, at der kan blive stillet de nødvendige spørgsmål under udvalgsbehandlingen, så vi kan komme til en fælles forståelse, for det er hele formålet, og det mener jeg sådan set er ganske klart med lovforslaget. Men lad os da endelig være sikre på, at vi har en fælles forståelse af det, der er hele hovedessensen i lovforslaget.

Tak til hr. Torsten Schack Pedersen, og velkommen til hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten, De Rød-Grønne.

Tak. Som det er fremgået, støtter vi absolut hensigten med forslaget, nemlig at få mere styr på de her forbrugslånsvirksomheder eller kviklånsvirksomheder, som vi jo har brugt meget tid på at diskutere herinde, og som jo også er noget, som optager mange mennesker derude, fordi rigtig mange kommer galt af sted.

Det er en branche, der er store problemer med. Der er muligvis enkelte ikkebrodne kar, men i min opfattelse er det faktisk en branche, som i meget høj grad er et broddent kar. For som det er fremgået af de debatter, vi har haft herinde, og de undersøgelser, der er lavet, viser det sig jo, at en rigtig stor del af forretningsmodellen inden for den her branche er dårlige betalere. Altså man tjener simpelt hen sine penge på, at der er mennesker, der ikke har betalingsevne, og som derfor kommer til at hænge på meget store renter og gebyrer. Der er jo netop faldet en dom, der viser, at det ovenikøbet er tilladt med en ÅOP, altså en årlig omkostningsprocent, på næsten 800 pct. Det er altså lovligt inden for de gældende regler, og derfor er jeg også rigtig glad for, at der er en tilkendegivelse fra Socialdemokratiet om, at det er noget, man ønsker at tage fat på med et loft over ÅOP – det er noget, vi er meget kraftige tilhængere af. Og det kunne jo være, at der kunne samles et flertal om det på den anden side af et folketingsvalg. Det tror jeg ville være det allerbedste, vi kunne gøre på området.

Det er positivt, synes jeg som udgangspunkt, at man gerne vil føre det her ind under Finanstilsynet. Altså, det er mærkeligt, at man bare kan oprette en forbrugslånsvirksomhed, der jo låner millioner ud, uden at have en licens til finansiel virksomhed. Det er jo normalt sådan i Danmark, at skal man drive en bank, skal man have en licens fra staten. Det er jo noget særligt på det her område i forhold til alle mulige andre områder, og det er, fordi man anerkender, at finanssektoren er en særlig sektor. Så det er sådan set positivt, og det er også positivt, at man vil øge kravene til kreditvurdering, selv om det er lidt uklart, hvad resultatet egentlig vil være af den her lovgivning. Hvis man stadig vil åbne op for sådan en statistisk algoritmebaseret godkendelse, er det måske så som så. Men det er positivt.

Det skal dog understreges, at det her jo altså ikke betyder, at de her kviklånsvirksomheder omfattes af lov om finansiel virksomhed. Altså, de lægges ind under Finanstilsynet, men det er jo ikke sådan, at de bliver omfattet af resten af den skrappe lovgivning, som vi har på det finansielle område. Og det er også det, der fører mig til det næste spørgsmål, som er det store »men« i det her forslag, nemlig spørgsmålet om Forbrugerombudsmandens rolle. Når jeg læser høringssvaret fra Forbrugerombudsmanden, bliver jeg rigtig, rigtig bekymret. For det, der faktisk står meget klart, er, at vi med det her lovforslag risikerer at svække forbrugerbeskyttelsen og svække tilsynet med området. For Forbrugerombudsmanden, som jo har ført en række sager på det her område, får sin indsigt og konstaterer problemerne på området gennem de klager, som kommer fra forbrugerne, og i og med at man mister den tilsynsret, vil man heller ikke længere få muligheden for at føre det tilsyn og dermed modtage den type af klager og dermed kunne rejse de her sager. Så konsekvenserne af at flytte den her kompetence – som jeg læser det svar – er altså noget mere vidtgående end det, som ministeren svarer i høringsnotatet. For det følger af, at man mister tilsynet med god skik-reglerne efter markedsføringsreglerne, og det har en række afledte konsekvenser i forhold til Forbrugerombudsmandens kompetencer.

Jeg tror, eller jeg håber i hvert fald, at alle partier herinde er enige i, at det ville være en virkelig stor fejl at begå at svække forbrugerbeskyttelsen, og derfor synes jeg, at vi sådan set har et fælles ansvar for alle sammen at læse det høringssvar grundigt og få boret og under udvalgsbehandlingen spurgt ministeren om op og ned i det her og om, hvad der egentlig er det fornuftige svar på, hvorfor man ikke på den ene side kan gøre, at de her forbrugslånsvirksomheder skal have en tilladelse til at drive virksomhed og skal indberette de her ting – men jo altså ikke bliver omfattet af finansiel lovgivning i øvrigt – men på den anden side altså samtidig fastholde Forbrugerombudsmandens mulighed for at føre tilsyn, sager osv. i den udstrækning, man kan i dag. For så vidt jeg kan se, er der ikke noget, der forhindrer det her Folketing i at vedtage det, hvis det er det, vi ønsker, altså simpelt hen slette den § 35, så vidt jeg husker, i lovforslaget, sådan som Forbrugerombudsmanden foreslår, sådan som Forbrugerrådet Tænk foreslår, og sådan som Dansk Erhverv – en part, som man måske i højere grad vil lytte til i partierne herovre til højre – også påpeger.

Så vores stillingtagen til det her lovforslag vil afhænge af en afklaring af det her, og det er også SF's stillingtagen, skulle jeg hilse at sige fra deres ordfører, som desværre ikke kan være her i dag.

Tak til Pelle Dragsted, og velkommen til fru May-Britt Kattrup fra Liberal Alliance.

Tak for det. Ifølge det her lovforslag vil alle virksomheder, som udbyder forbrugslån, komme under Finanstilsynets kontrol og tilsyn, altså lige meget om man er en bank eller en virksomhed, der udlåner til forbrug. Med forslaget forpligtes alle virksomheder, der udbyder lån, til at foretage en reel kreditvurdering af låntager, så man sikrer, at låntager har tilbagebetalingsevne, og samtidig minimeres risikoen for brodne kar i branchen, i og med at alle skal godkendes efter fit and proper-regler, altså leve op til krav om egnethed og hæderlighed.

Liberal Alliance støtter forslaget.

Mange tak. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. René Gade fra Alternativet.

Det lyder til, at der er samlet enighed om, at vi skal sikre, at forbrugerbeskyttelsen styrkes, altså at den ikke svækkes. Det er jo det, hele det her lovforslag går ud på. Jeg synes, det er fint, at Venstres ordfører giver Enhedslistens ordfører ret i, at det, vi må sætte to streger under, er, at vi ikke skal have svækket forbrugernes sikkerhed i det her spørgsmål ved at flytte tilsynet til netop Finanstilsynet fra Forbrugerombudsmanden.

I Alternativet er vi for forslaget. Vi er i den grad også for flytningen til Finanstilsynet, men med hensyn til det, der bliver rejst af Forbrugerrådet Tænk og også Forbrugerombudsmanden i høringssvarene, som er blevet drøftet og glimrende gennemgået i salen i dag, skal det da i udvalgsbehandlingen sikres, at der ikke er en utilsigtet virkning dér, som rent faktisk svækker forbrugernes sikkerhed. Det lyder i hvert fald til, at man godt kan lave den her forandring, der er ønsket af regeringen, uden at fjerne muligheden for Forbrugerombudsmanden, selv om man flytter tilsynet. Det var i hvert fald sådan, jeg forstod det, da jeg kiggede tingene igennem. Men lad os kigge på det, det vil være ønskeligt.

Så synes jeg, at Socialdemokratiets ordfører gav en glimrende gennemgang af, hvad det egentlig var, vi godt kunne have ønsket os mere af. Det vil jeg ikke gentage, men for at bidrage med lidt nyt til debatten kan jeg sige, at en gang imellem virker det stærkere, hvis der er en, man måske ikke lige forventede ville være så krads i retorikken over for et eller andet, der burde gøres noget ved, som løfter stemmen og siger, at det her skal der gøres noget ved. For nogle måneder siden lyttede jeg til en lydbog, der hedder »Gud bevare afdragsfriheden« af Finans' debatredaktør Magnus Barsøe, og der blev ikke lagt mange fingre imellem, når han talte om præcis det her emne i forhold til kviklån og forbrugslån. Det var helt sikkert, at der skulle gøres noget. Mange af de elementer, der er her i lovforslaget, er lig det, der blev sagt af debattøren og journalisten fra Finans, og jeg synes, det er væsentligt, at det ikke bare er en kamp imod nogle erhvervsvirksomheder med et blakket ry. Det er efterhånden empirisk bevist, som Enhedslistens ordfører også sagde tidligere, at det simpelt hen er en forretningsmodel, der udnytter de svageste i samfundet – dem, der i forvejen er udsatte.

Så er der x procent af dem, der benytter sig af de her kviklån eller forbrugslån, som rent faktisk har meget nytte af det, fordi de ikke kan få lån andre steder og ellers ville gå endnu værre steder hen. Derfor skal vi selvfølgelig fastholde muligheden, selv om det i overvejende grad er en meget kritisabel forretningsmodel, der netop faktisk lever af, at folk ikke betaler deres regninger. Så lægger man nogle meget store gebyrer på og lander på nogle vanvittige procenter i tilbagebetaling.

Den her lille anekdote om, at der er en debatredaktør på Finans, der også er meget krads i retorikken, kommer jeg egentlig bare med for at sige, at vi bakker op om lovforslaget, men nogle gange er det vigtigt, at vi ikke gør det til et spørgsmål om venstre- og højrefløj, når vi står her på talerstolen, for det har faktisk ikke noget med det at gøre. Vi vil meget, meget gerne understøtte det her lovforslag, der vil skærpe sanktionerne over for kviklånsudbyderne, men vi vil godt have mere, og det er altså ikke for at gøre det sværere for virksomhederne at overleve. Det er simpelt hen bare, fordi det er en usund forretningsmodel, og det er vi altså ikke de eneste der synes. Det er ikke politisk motiveret, sådan at der er nogle virksomheder, der skal have det enormt svært. Det væsentlige for os er simpelt hen bare, at der bliver skabt forståelse for en fælles analyse af, hvad det egentlig er, den her sektor lever af, og det er i vores øjne i langt overvejende grad at udnytte dem, der ikke har nogen betalingsevne – dem, der står meget svagt – og tjene penge på dem, og det er vi selvfølgelig imod. Så vi er positive over for lovforslaget.

Tak til hr. René Gade. Så er turen kommet til hr. Anders Johansson fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Lovforslaget her har jo, som de foregående ordførere har været inde på, til formål at styrke tilsynet med udbydere af forbrugslån. Det skal ske, ved at Finanstilsynet skal til at føre tilsyn med forbrugslånsvirksomhederne. Det vil betyde, at der bliver stillet større krav om, at der sker en reel kreditvurdering af forbrugere, som ønsker at optage lån. I dag er det for let for nogle forbrugere at optage et lån, og derfor kan de havne i en håbløs økonomisk situation.

Det er naturligvis først og fremmest den enkelte låntagers ansvar ikke at gældsætte sig over evne, men vi har også som samfund et ansvar og en opgave i at beskytte dem, der står i en svag situation, sådan som nogle af de her låntagere gør i dag.

I det hele taget vil lovforslaget og ændringen af tilsynet betyde, at der i forhold til i dag bliver stillet større krav til långiverne, og det er et område, hvor der er plads til forbedringer, især det her med den reelle kreditvurdering. Det er fint, at det er relativt let tilgængeligt at optage et lån, men det må naturligvis ikke være på bekostning af en manglende eller mangelfuld kreditvurdering. Derfor hilser vi det også fra Det Konservative Folkepartis side velkomment, at der bliver strammet op, og vi kan støtte lovforslaget.

Tak til hr. Anders Johansson. Der er ingen korte bemærkninger, og så kommer vi ikke uden om, at ministeren også skal have en mulighed, og det er hans tur nu. Velkommen til erhvervsministeren.

Det er jo en ulempe, jeg må leve med, at jeg også skal sige noget, sådan som formanden, der er fra de rød-grønne, siger. Men ingen problemer i det, i hvert fald ikke for mit vedkommende, men det kan selvfølgelig være trættende for salen.

Tak for bemærkningerne og den positive modtagelse af lovforslaget fra de fleste. Med lovforslaget styrker vi forbrugerbeskyttelsen på det finansielle område, og det er absolut en styrkelse af forbrugerbeskyttelsen og absolut ikke det modsatte, idet udbydere af forbrugslån bliver underkastet en strammere regulering og et skærpet tilsyn. Fremover vil alle udbydere af forbrugslån komme under Finanstilsynets kontrol og tilsyn, uanset om udbyderen er en bank eller en forbrugslånsvirksomhed. Høringen har vist, at der er bred opbakning til dette og sigtet med at styrke beskyttelsen af forbrugerne.

Indførelsen af det skærpede tilsyn med forbrugslånsvirksomheder skal ses i lyset af, at det i dag er let for den enkelte forbruger at optage et forbrugslån. Forbrugslån er tilgængelige på nettet, i detailhandelen og i bankerne. Det er derfor vigtigt at sikre, at den lette adgang til forbrugslån ikke medfører, at forbrugerne optager lån, som de ikke har råd til at betale tilbage.

Med lovforslaget forpligter vi forbrugslånsvirksomheder til at foretage en reel kreditværdighedsvurdering af de enkelte forbrugere, der ønsker at optage et forbrugslån. Det skal ske, før virksomheden og forbrugeren indgår en aftale. Endvidere underlægges forbrugslånsvirksomhederne en pligt til kun at udbyde produkter, der på forhånd er fundet hensigtsmæssige for den forbrugergruppe, som tilbydes produkterne. Det betyder bl.a., at det som udgangspunkt ikke vil være lovligt at målrette forbrugslån til forbrugere, der er registrerede som dårlige betalere. Disse forbrugere har en dårlig betalingsevne, og de bør derfor slet ikke have tilbud om lån. Desuden skal forbrugslånsvirksomhederne have forretningsgange for efterlevelse af reglerne om god skik.

Tiltagene skal sikre, at den lette adgang til at optage forbrugslån ikke medfører, at forbrugerne bliver fanget i en gældsfælde, hvor forbrugerne optager forbrugslån, som de ikke har råd til at betale tilbage.

Med lovforslaget minimerer vi også risikoen for, at der kommer brodne kar ind på markedet for forbrugslån. Helt konkret indebærer lovforslaget, at forbrugslånsvirksomhederne skal have en tilladelse til at udøve forbrugslånsvirksomhed. Tilladelsen vil kun blive givet, på betingelse af at virksomhedens bestyrelse og direktion eller den ledelsesansvarlige opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Tilsidesætter en forbrugslånsvirksomhed sine pligter efter loven, vil Finanstilsynet kunne inddrage virksomhedens tilladelse, og den sanktion skal sikre, at virksomhederne efterlever loven. Det er jo en klar skærpelse i forhold til i dag.

Jeg forstår, at der er kredset lidt om Forbrugerombudsmandens rolle, og det er min opfattelse, at vi ikke kommer til at mangle nogen af de kompetencer, som Forbrugerombudsmanden har i dag, for nogle af dem bliver flyttet til Finanstilsynet. Tilsynet med, at det, der hedder god skik – altså det, at man behandler sine kunder ordentligt – overholdes, kommer til at ligge i Finanstilsynet i stedet for hos Forbrugerombudsmanden, men det betyder jo ikke, at beskyttelsen af forbrugerne bliver mindre. Jeg mener, at Finanstilsynet har kompetencen til at føre tilsyn med den her slags aktivitet og nok også er bedre til at vurdere, om de, der udbyder lån, bl.a. foretager en ordentlig kreditvurdering af deres kunder, for det er noget af det, Finanstilsynet har rigtig meget forstand på. Derfor føler vi, at det ligger godt under Finanstilsynet.

Man skal være klar over, at alt, hvad der hedder markedsføringsregler, har Forbrugerombudsmanden stadig væk de samme muligheder for at føre tilsyn med som i dag. Så hvis der føres en vildledende markedsføring, eksempelvis reklamer, som vildleder forbrugerne, giver forkerte oplysninger eller efterlader forbrugerne et forkert indtryk og ikke giver dem de oplysninger, som de har krav på, vil Forbrugerombudsmanden fortsat kunne skride ind.

Vi mener derfor, at der er fundet en god arbejdsdeling. Jeg synes også, det er rigtigt at placere ansvaret for de enkelte tilsynsopgaver et sted i stedet for at have delt det ud på flere forskellige myndigheder.

Tak til ministeren. Der er nogle korte bemærkninger, og den første er fra hr. René Gade fra Alternativet.

Som jeg også sagde i ordførertalen, er jeg er helt enig med ministeren og i hensigten med forslaget. Men i forhold til at der ikke er noget, der sådan går tabt ved flytningen til Finanstilsynet, håber jeg jo, at det også er det, vi kommer til at kunne se, når udvalgsbehandlingen er færdig, altså at det er rigtigt, at der ikke er noget, der kommer til at blive mistet.

Men i forhold til at Forbrugerombudsmanden tidligere har kunnet føre en sag for den enkelte forbruger, er det så ikke et element, man mister? Man får så noget andet i Finanstilsynet, og jeg er helt enig i, at det på mange måder er langt bedre, men er det element ikke noget, man kommer til at miste? For det kan Finanstilsynet jo ikke gøre, og det er heller ikke min oplevelse, at Forbrugerombudsmanden fremadrettet vil kunne føre sager for den enkelte.

Ministeren.

Forbrugerombudsmanden vil fortsat kunne føre eksempelvis erstatningssager på vegne af enkelte forbrugere, som måtte være blevet snydt. Men det er jo selvfølgelig rigtigt, at Forbrugerombudsmanden ikke sådan bliver det første sted, som fører kontrol med god skik, og måske derved har mindre viden om, hvad der foregår. Det er jo så rigtigt nok. Jeg vil gerne få lavet en oversigt sådan mere delt ud i punktform over, hvilke opgaver Forbrugerombudsmanden har i dag, og hvor opgaverne kommer til at ligge fremover, til brug for den udvalgsbehandling, som flere af ordførerne ser frem til, og dermed kunne kvalificere debatten lidt, i forhold til hvilke kompetencer der ligger hvorhenne, med henblik på at der så kan være en oplyst debat i udvalget.

Som sagt: Det er min opfattelse, at der ikke vil være betydelige opgaver, som går tabt – falder mellem to stole – men at vi har det samme tilsyn. Blot bliver noget af det flyttet over i Finanstilsynet, og noget af det bliver liggende hos Forbrugerombudsmanden. Men samlet set er det min opfattelse, at det klart er en styrket forbrugerbeskyttelse. Men som sagt vil jeg gerne tilbyde at lave en oversigt.

Spørgeren.

Det er meget glimrende. Vi vil meget gerne tage imod den udstrakte hånd og tage imod sådan et notat eller en oversigt. Vores egen cost-benefit-analyse af det er også, at det er en forbedring, men det er klart, at vi skal være helt sikre på, at der ikke er noget, vi har overset. Så det takker vi for.

Den næste er fru Karin Gaardsted fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Udlånere må ikke målrette tilbud om lån til folk, der åbenlyst ikke kan betale. Det er sådan, jeg forstår ministeren. Kan ministeren give nogle eksempler på det? Betyder det f.eks., at der ikke må reklameres med følgende: Lån penge til at feste for sidst på måneden?

Ministeren.

Jeg vil meget nødig være sådan ekstremt præcis med nogle meget, meget konkrete eksempler. For det binder jo, hvad man siger her, og der skal juraen være fuldstændig knivskarp. Det vil jeg måske gerne tilbyde at svare skriftligt på med nogle eksempler på, hvem det kunne være. Der er jo nogle principper, som så skal håndhæves af Finanstilsynet, og der tror jeg, det er mere hensigtsmæssigt, at de bliver skrevet grundigt og præcist ned, frem for at jeg lige opfinder det her fra talerstolen.

Spørgeren.

Det er jeg selvfølgelig fuldt ud tilfreds med. Men jeg har også lige et andet spørgsmål, og det handler om kreditvurderingen, og det er selvfølgelig meget vigtigt, at der bliver foretaget en omhyggelig og ordentlig kreditvurdering. Mener ministeren, at der kan foretages en ordentlig kreditvurdering over nettet?

Ministeren.

Det ville jeg godt mene der kunne. Det kommer meget an på, hvilke oplysninger man har til rådighed over internettet, men det ville jeg mene at man godt kunne, ja.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Det er jo positivt, at ministeren vil oversende noget grundigt om det her. Jeg ved ikke, om vi decideret har brug for en teknisk gennemgang af det her spørgsmål, men det må vi lige se på.

Lad mig bare stille ét spørgsmål, som ministeren måske kan besvare nu. Forbrugerombudsmanden skriver meget klart, at man sagtens kan gennemføre lovforslaget uden at undtage forbrugslånsvirksomhederne fra Forbrugerombudsmandens generelle tilsyn med overholdelse af den civile forbrugerbeskyttende lovgivning. Kan ministeren bekræfte, at der ikke er noget juridisk til hinder for det?

Ministeren.

Ja, det er også min opfattelse, at der ikke skulle være noget juridisk til hinder for, at man godt kunne opdele det på den måde. Vi mener ikke, at det vil være hensigtsmæssigt. Men det er min opfattelse, at det kunne man godt.

Spørgeren.

Jeg vil gerne høre, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt. For en af de ting, som Forbrugerrådet Tænk jo peger på, er, at man typisk ikke længere vil klage til Forbrugerrådet Tænk, og dermed vil de ikke længere få den indsigt, de har i dag.

Så er der det svar, der er kommet i høringsnotatet, som jo er, at man nu lægger det her – ligesom andre finansielle virksomheder – ind under tilsynet, og det kan jo være fornuftigt nok, og jeg er helt enig med ministeren i, at f.eks. sådan noget som vurderingen af, om kreditvurderingen er god nok, ligger mere naturligt hos Finanstilsynet. Det er jo det, de gør med andre banker. Men de omfattes jo ikke af en lang række andre regler. De kommer jo ikke ind under lov om finansiel virksomhed eller den finansielle lovgivning generelt, og derfor synes jeg, det kan være svært at forstå, hvorfor de så skal undtages i forhold til Forbrugerombudsmanden. Jeg har ganske enkelt svært ved at forstå argumentet for, hvorfor det er fornuftigt, andet end at jeg kan se, som Forbrugerombudsmanden også peger på, at brancheorganisationen for kviklånsbanker har været meget interesseret i at komme fri af Forbrugerombudsmandens kløer, om jeg så må sige. Men ellers har jeg svært ved at se, hvad argumenterne er.

Ministeren.

Argumentet er jo, at vi mener, at Finanstilsynet vil være i stand til at føre et godt og effektivt tilsyn med forbrugslånsvirksomheder, ligesom de gør med bankerne. Nu ved jeg godt, at der er noget diskussion i øjeblikket om, hvor godt tilsynet har været i alle situationer, men grundlæggende er det jo det, som Finanstilsynet kan: De kan føre tilsyn med virksomheder, som udbyder finansielle produkter. Og det her er jo en form for finansielt produkt, og derfor mener vi, at vi er godt dækket ind ved at lægge det der. Jeg har stor respekt for Forbrugerombudsmanden, men her er der tale om en myndighed, som er direkte specialiseret i den form for aktivitet, som långivning er.

Tak til ministeren. Så for lige at rette en misforståelse: Det er den fungerende formand for Folketingets glæde, hver gang erhvervsministeren bidrager til debatten i Folketinget, og han er hjertelig velkommen, hver gang der byder sig en lejlighed. Tak for bidraget i dag.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ikke nogen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.