L 157 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 157 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

4. februar 2019

Høringsnotat vedrørende udkast til lov om ændring af selskabsloven,

lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed og forskellige

andre love

(Gennemførelse af ændringer i aktionærrettighedsdirektivet

om tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab)

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at implementere 2. aktionærrettighedsdirektiv,

som blev vedtaget den 17. maj 2017 i EU. Lovforslaget medfører ændrin-

ger i en række love, herunder selskabsloven, lov om kapitalmarkeder, lov

om finansiel virksomhed m.fl.

Formålet med lovforslaget er at styrke langsigtet aktivt ejerskab i børsno-

terede selskaber. Med aktivt ejerskab forstås aktionærernes udøvelse af

deres aktionærrettigheder (f.eks. dialog med selskabet, samarbejde med

andre investorer, deltagelse og stemmeafgivelse ved generalforsamlinger

m.v.).

Lovforslaget indeholder fire hovedpunkter.



Børsnoterede selskaber får bedre mulighed for at identificere deres

aktionærer. Dette forventes at fremme det aktive ejerskab, fordi sel-

skabet nemmere kan sende oplysninger om selskabsretlige begiven-

heder, som f.eks. afholdelse af generalforsamling, til aktionærerne.



Børsnoterede selskaber skal udarbejde og offentliggøre en politik for

aflønning af bestyrelses- og direktionsmedlemmer, som fastsætter

rammen for fast og variabel aflønning. Endvidere skal selskabet udar-

bejde og offentliggøre en vederlagsrapport på individniveau for den

faktiske aflønning af bestyrelses- og direktionsmedlemmer.



Væsentlige transaktioner mellem det børsnoterede selskab og dets

nærtstående parter skal godkendes af selskabets bestyrelse inden

transaktionerne gennemføres. Oplysninger om visse væsentlige trans-

aktionerne skal offentliggøres på selskabets hjemmeside.



Institutionelle investorer og kapitalforvaltere skal offentliggøre en

politik for aktivt ejerskab eller forklare, hvorfor de ikke vil offentlig-

gøre en sådan.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 26.oktober 2018 til den

30. november 2018 været sendt i høring og efterfølgende er en supple-

rende høring gennemført i perioden fra den 20. december 2018 til den 21.

januar 2019, hos 91 organisationer, foreninger mv.

L 157 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Der er modtaget høringssvar fra 19 af de hørte organisationer, foreninger,

m.v. Heraf har 16 haft konkrete bemærkninger til udkastet til lovforslag.

Der er modtaget høringssvar fra 92-gruppen, ATP, Danske Advokater,

Dansk Aktionærforening, Dansk Industri (DI), Danske Rederier, Danske

Revisorer (FSR), Datatilsynet, FA (Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening), Finans Danmark, Fondsmægler Foreningen, Forsikring og Pensi-

on (F&P), Komitéen for god Selskabsledelse, LD Fonde, Nasdaq, Er-

hvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) og VP Securities A/S.

Akademikerne, Dansk Arbejdsgiver Forening og Kommunernes Lands-

forening har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.

Med hensyn til den supplerende høring er der modtaget 10 høringssvar af

de hørte organisationer, foreninger m.v. Heraf har 2 haft konkrete be-

mærkninger. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Industri (DI) og

Danske Revisorer (FSR).

Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,

Den Danske Dommerforening, Forbrugerombudsmanden, Landbrug &

Fødevarer, Rigsrevisionen og Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regule-

ring (TER) har meddelt, at de ikke har bemærkninger.

De generelle bemærkninger til lovforslaget gennemgås og kommenteres

nedenfor i afsnit 2. Konkrete bemærkninger til de enkelte emner i lovud-

kastet gennemgås og kommenteres nedenfor i afsnit 3.

En række af de modtagne høringssvar har indeholdt bemærkninger af

redaktionel og teknisk karakter. Disse kommentarer omhandler dog ikke

substansen og omtales derfor ikke nærmere i dette notat.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor

2. Generelle bemærkninger

Der er generelt opbakning til lovforslaget, herunder at lovforslaget er

udtryk for minimumsimplementering.

Der er generelt opbakning til lovforslagets formål om at tilskynde til

langsigtet aktivt ejerskab. 92-gruppen finder, at Danmark burde indføre

yderligere krav end de forpligtelser, der følger af direktivets bestemmel-

ser om vederlagspolitik og vederlagsrapport. 92-gruppen foreslår med

inspiration fra nyere tiltag i Storbritannien, at lovforslagets anvendelses-

område udvides til at omfatte alle mellemstore og store virksomheder.

L 157 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

92-gruppen foreslår endvidere at sikre, at selskabslovens § 193 (der me-

nes formentlig § 139a i selskabsloven) om køn og ligestilling revideres og

konkretiseres. Dette forhold er imidlertid ikke omfattet af 2. aktionærret-

tighedsdirektiv. Der er således ikke i nærværende lovforslag lagt op til

ændringer af den eksisterende § 139a i selskabsloven. Der er blot tale om

en ændring af bestemmelsens nummerering.

FSR-danske revisorer har gjort opmærksom på, at selskabslovens straffe-

bestemmelser bør ændres således, at de foreslåede nye bestemmelser i §§

49a, 139- 139c kan straffes med bøde. Dette er i tråd med at det fremgår

af direktivet, at medlemsstaterne skal fastsætte regler om foranstaltninger

og sanktioner, der anvendes i tilfælde af overtrædelse af de nationale reg-

ler vedtaget i medfør af direktivet.

I lyset heraf foreslås det, at bestemmelserne i §§ 49a, 139- 139c kan straf-

fes med bøde. Da der er tale om en væsentlig ændring, blev der gennem-

ført en separat offentlig høring herom. Den supplerende høring viste ge-

nerel opbakning til at de foreslåede bestemmelser bødebelægges.

DI har undret sig over, at den foreslåede sanktionering for overtrædelse af

lovforslagets bestemmelser tilsyneladende kun gælder de nye bestemmel-

ser i selskabsloven, hvorimod der ikke er omtalt sanktioner for overtræ-

delse af de nye bestemmelser i den finansielle lovgivning.

Overtrædelse af de nye bestemmelser kan sanktioneres efter Finanstilsy-

nets sædvanlige reaktionsmuligheder. Det betyder, at Finanstilsynet kan

udstede påbud eller påtaler med mulighed for efterfølgende offentliggø-

relse eller tvangsbøder. Der vurderes på den baggrund at være tilstrække-

lige sanktionsmuligheder i den finansielle lovgivning.

Forsikring & Pension (F&P) og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) er

ikke enige i lovforslagets vurdering af de økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet, som de mener, er udtryk for et meget lavt

skøn.

3. Bemærkninger til lovforslagets konkrete indhold

Kommenteringen af høringssvarene foretages med udgangspunkt i føl-

gende opdeling:

3.1. Aktionæridentifikation

3.2. Videregivelse af oplysninger og lettelse af udøvelse af aktionærret-

tigheder

3.2.1. Udenlandske aktionærers udøvelse af stemmeret

3.2.2. Definition af formidlere

3.2.3. Definitioner § 3, nr. 2

L 157 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

3.2.4. Videregivelse af oplysninger

3.2.5. Udpegning af en formidler til indsamling af oplysninger

3.2.6. Oplysninger om aktionærer

3.2.7. Lettelse af udøvelse af aktionærrettigheder

3.3 Institutionelle investorers, kapitalforvalteres og rådgivende stedfor-

træderes gennemsigtighed

3.3.1. Oplysninger til ugunst for selskaber

3.3.2. Oplysninger fra portefølgemanageren

3.3.3. Proportionalitetsprincip

3.3.4. Overimplementering

3.3.5. Følg eller forklar-princippet

3.3.6. Årlig offentliggørelse af politik for aktivt ejerskab

3.3.7. Brug af begreber

3.3.8. Social og miljømæssig indvirkning

3.3.9. Forsikrings- eller pensionsmæssige forpligtelser

3.3.10. Langsigtet tidshorisont

3.3.11. Intern viden

3.3.12. Ansvarsdelingen mellem aktionærer, bestyrelse og daglig le-

delse

3.3.13. Anvendelse af kapitalforvaltere

3.4. Vederlagspolitik

3.5. Vederlagsrapport

3.6. Væsentlige transaktioner med nærtstående parter

3.7. Ikrafttrædelse

3.1. Aktionæridentifikation

Danske Advokater, DI og Komitéen for god Selskabsledelse støtter, at

der lægges op til ikke at udnytte muligheden for at begrænse udstedernes

ret til at identificere deres aktionærer, til kun at omfatte de aktionærer,

der ejer mindst 0,5 pct. af aktierne.

Dansk Aktionærforening har forståelse for, at der ikke gøres brug af di-

rektivets mulighed for at fastsætte en minimumsgrænse for, hvornår ak-

tieselskabets ret til identifikation indtræder. Dansk Aktionærforening

mangler en fastlæggelse af, hvilken instans i det enkelte selskab, der har

kompetence til at træffe denne beslutning. Det anbefales kraftigt, at be-

slutningen træffes af generalforsamlingen.

Danske Advokater finder, at der bør overvejes at indsætte en definition af

begrebet ”formidlere” i

selskabslovens § 49a. Endvidere er det efter Dan-

ske Advokaters opfattelse relevant at præcisere i lovforslagets bemærk-

ninger, hvilke formidlere selskabet kan henholdsvis skal rette henvendel-

se til.

L 157 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

VP Securities A/S bemærker, at det ikke er defineret i forslaget, hvad der

forstås

ved begrebet ”datoen for aktiernes erhvervelse”, jf.

selskabslovens

§ 49a, stk. 1, nr. 4.

Danske Advokater og VP Securities A/S bemærker vedrørende de fore-

slåede bestemmelser § 1, nr. 3 (selskabslovens § 104, stk. 4 og stk. 5) om

bekræftelse af stemmeafgivning, at det efter Danske Advokaters opfattel-

se bør tydeliggøres, hvilke stemmer og hvilke former for stemmeafgivel-

se, der omfattes af bestemmelsen. Efter Danske Advokaters opfattelse bør

det fremgå tydeligt af bemærkningerne, at stk. 5 kun finder anvendelse på

elektroniske stemmer.

Datatilsynet oplyser, at ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med be-

handling og fri udveksling af sådanne oplysninger art. 4, nr. 7 er en data-

ansvarlig defineret som en fysisk eller juridisk person, en offentlig myn-

dighed, en institution eller et andet organ, der alene eller sammen med

andre afgør til hvilke formål og med hvilke hjælpemidler, der må foreta-

ges behandling af personoplysninger. I medfør at forordningen art. 4, nr.

8 defineres en databehandler som en fysisk eller juridisk person, en of-

fentlig myndighed, en institution eller et andet organ, der behandler per-

sonoplysninger på den dataansvarliges vegne. Lovforslaget ses ikke at

have taget stilling til dataansvar for behandlingen af personoplysninger

hos henholdsvis aktieselskaberne (udstederne) og formidlerne. Datatilsy-

net henstiller til, at Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet overvejer dataan-

svaret for aktieselskaberne (udstederne) og formidlerne.

Datatilsynet har noteret, at det af lovforslaget fremgår af de specielle be-

mærkninger til bl.a. den i selskabsloven foreslåede § 49a, hvad der er

formålet med, at aktieselskaber har ret til at anmode formidlere om iden-

tifikationsoplysninger på aktieselskabets aktionærer. Den foreslåede be-

stemmelse i selskabslovens § 49a giver således aktieselskaberne en ret til

at identificere sine aktionærer, men fastsætter ikke en pligt. Formidlerne

forpligtes imidlertid i bl.a. den foreslåede § 210c i lov om kapitalmarke-

der til at indsamle og videregive oplysninger om identiteten på aktionærer

til de børsnoterede aktieselskaber.

Datatilsynet skal på den baggrund henstille til, at Erhvervsstyrelsen og

Finanstilsynet vurderer, om formålet kan opnås på anden måde end den

foreslåede, og om der indsamles flere oplysninger end nødvendigt for at

kunne identificere aktionærerne.

Datatilsynet bemærker, at det ikke fremgår af bemærkningerne til nogen

af bestemmelserne, hvad der er formålet med at opbevare personoplys-

ninger

–

identifikationsoplysninger på en aktionær i op til 12 måneder

L 157 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

efter, at aktieselskabet henholdsvis formidleren er blevet opmærksom på,

at den pågældende er ophørt med at være aktionær.

Datatilsynet skal henstille til, at Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet vur-

derer, hvorvidt det er i overensstemmelse med dels princippet om rigtig-

hed i persondataforordningens art. 5, stk. 1, litra d, og dels princippet om

opbevaringsbegrænsning i art. 5, stk. 1, litra e, at opbevare personoplys-

ninger i op til 12 måneder efter, at aktieselskabet henholdsvis formidleren

er blevet opmærksom på, at den pågældende er ophørt med at være aktio-

nær.

Datatilsynet bemærker, at Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet bør være

opmærksomme på, om oplysninger om antallet af aktier, der besiddes,

aktiernes klasse, og datoen for aktiernes erhvervelse for hver aktionær er

fortrolige oplysninger.

Kommentar

Det foreslås, at et børsnoteret selskab får ret til at indhente oplysninger

til identifikation af alle dets aktionærer uanset, hvad den procentvise del

af vedkommendes aktiebesiddelse udgør i forhold til den samlede aktie-

kapital. Der lægges således ikke i lovforslaget op til, at det er nødvendigt

at et af selskabets ledelsesorganer fastsætter en grænse for, hvornår akti-

onæroplysninger kan indhentes.

Begrebet ”formidlere” skal forstås i forbindelse med aktionærrettigheds-

direktivets definition af begrebet, jf. direktivets art. 1, nr. 2, b). som

”en person, såsom et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1,

nr. 1), i direktiv 2014/65/EU, et kreditinstitut som defineret i artikel 4,

stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

575/2013 (*) og en værdipapircentral som defineret i artikel 2, stk. 1, nr.

1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 (**),

og som leverer tjenesteydelser relateret til opbevaring eller forvaltning af

aktier eller fører værdipapirkonti på vegne af aktionærer eller andre per-

soner.”

Begrebet ”formidlere” er defineret implementeret i forskellige danske

love, herunder lov om kapitalmarkeder og lov om finansiel virksomhed.

Det præciseres ikke, hvilke formidlere et selskab kan henholdsvis skal

rette henvendelse til. Lovgivningen er tilpas åben i forhold til, hvilken

formidler et selskab kan kontakte, ikke mindst i lyset af formidlernes mu-

lighed for at opkræve et gebyr.

Det kan i lovbemærkningerne præciseres, hvad der forstås ved begrebet

”datoen for aktiernes erhvervelse” i selskabslovens § 49a, stk. 1, nr. 4.

L 157 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Det kan præciseres i lovteksten til selskabslovens § 104, stk. 5, at be-

stemmelsen alene finder anvendelse på elektroniske stemmer samt, at det

i bemærkningerne til selskabslovens § 104, stk. 4, tydeliggøres, hvilke

stemmer og hvilke former for stemmeafgivelse, der omfattes af bestem-

melsen.

Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet har vurderet, at lovforslagets formål

om tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab ikke kan opnås på anden

måde end at medtage de oplysninger, der angives i 2. aktionærret-

tighedsdirektiv. Det er ligeledes vurderet, at der ikke indsamles flere op-

lysninger end nødvendigt for at kunne identificere aktionærerne. Be-

stemmelserne er således udtryk for minimumsharmonisering i henhold til

de oplysninger som Europa-Parlamentet og Rådet ved vedtagelsen af 2.

aktionærrettigheds direktiv har vurderet er nødvendige for at realisere

direktivet formål om at tilskyde langsigtet aktivt ejerskab.

Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet har vurderet, at retten for aktiesel-

skaberne og formidlerne til at opbevare aktionæroplysninger i op til 12

måneder efter, at henholdsvis aktieselskabet og formidleren er blevet

opmærksom på, at den pågældende er ophørt med at være aktionær, er

proportional for realisering af lovforslagets formål. Identifikation af ak-

tionærer finder ofte kun sted én gang om året i forbindelse med den årli-

ge generalforsamling eller i forbindelse med andre vigtige begivenheder,

såsom overtagelsestilbud eller fusioner.

3.2. Videregivelse af aktionæroplysninger

3.2.1. Udenlandske aktionærers udøvelse af stemmeret

Komitéen for god Selskabsledelse finder det glædeligt, at lovforslaget

understøtter en mere effektiv proces for udveksling af information mel-

lem selskab og dets aktionærer. VP Securities A/S, Danske Advokater og

Komitéen for god Selskabsledelse gør dog opmærksom på, at lovforslaget

ikke løser det problem i forhold til udenlandske aktionærer, der opstår

som følge af den danske selskabslovgivnings krav om en ”ubrudt kæde af

fuldmagter” for at kunne udøve sin stemmeret. Disse parter finder, at det

ville have været hensigtsmæssigt, at Erhvervsstyrelsen også havde taget

stilling til dette problem i forbindelse med implementeringen af aktionær-

rettighedsdirektivet, da der i praksis ellers er risiko for, at reguleringen på

dette punkt ikke får nogen reel effekt.

Kommentar

I forbindelse med høringen er det fra flere organisationer m.v. blevet

anført, at selskabslovens gældende regler om fuldmagter, herunder især

dokumentationskravet, giver anledning til problemer i forhold til afhol-

delse af generalforsamlinger i børsnoterede selskaber, idet en væsentlig

L 157 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

andel af de børsnoterede selskabers udenlandske aktionærer i praksis

afskæres fra at deltage i selskabernes generalforsamlinger.

Det vurderes at en ændring af reglerne, kræver et dybdegående forarbej-

defor at finde den rette løsning.

Med henblik på at efterleve aktionærrettighedsdirektivets formål og in-

tention om tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab, har Erhvervsstyrel-

sen i samarbejde med en række interessenter igangsat et analysearbejde,

der skal kortlægge, hvordan problemstillingen retligt kan løses i god

overensstemmelse med den danske selskabsretlige tradition.

Erhvervsstyrelsen har i den forbindelse oplyst, at flere andre medlems-

lande i henhold til styrelsens oplysninger står med lignende udfordringer,

hvad angår sikring af udenlandske investorers forvaltningsmæssige ret-

tigheder. Erhvervsstyrelsen vil derfor, som led i analysearbejdet, foretage

er nabotjek for at afdække, om det er muligt at gå enegang, eller om det

er nødvendigt at finde en fælles løsning på EU-niveau.

Det foreslås som følge heraf ikke at medtage ændringer med hensyn til

fuldmagtsreglerne i lovforslaget.

3.2.2. Definition af formidlere

(lovforslagets § 2, nr. 2, § 3, nr.2, og § 4,

nr. 2)

Fondsmæglerforeningen og Finans Danmark anfører, at definitionen af en

formidler fejlagtigt er begrænset til at vedrøre virksomheder med tilladel-

se i henhold til lov om finansiel virksomhed. Formidlere fra tredjelande

er dermed ikke omfattet af reglerne. Endvidere mener Finans Danmark

ikke at investeringsforvaltningsselskaber skal være omfattet af begrebet

formidler.

VP Securities A/S anfører, at definitionen af en formidler i lov om kapi-

talmarkeder også omfatter formidlere fra tredjelande. VP Securities A/S

anfører videre, at det kan være svært at få formidlere fra tredjelande til at

overholde reglerne, hvilket vil påvirke de øvrige formidleres mulighed

for at identificere aktionærerne uden for EU/EØS.

Kommentar

Reglerne for formidlere og dermed definitionen af formidlere er delt over

tre love, da de aktører, der kan være formidlere, i forvejen er reguleret

tre steder. Lovforslaget omfatter derfor tre definitioner af formidlere.

Definitionen af formidlere fremgår af § 3 i lov om kapitalmarkeder, § 5 i

lov om finansiel virksomhed og § 3 i lov om forvaltere af alternative inve-

steringsfonde. Tredjelandsformidlere er omfattet af reglerne i lov om

kapitalmarkeder.

L 157 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Investeringsforvaltere er medtaget i definitionen, fordi de kan få tilladel-

se til at opbevare investeringsforeningsbeviser med stemmeret, som er

noteret på et reguleret marked.

Det er i forbindelse med udarbejdelsen af ændringsdirektivet til aktio-

nærrettighedsdirektivet fundet nødvendigt at regulere formidlere fra tred-

jelande for at sikre identifikation af aktionærer. På trods af denne regule-

ring kan det ikke afvises, at der fortsat kan opstå problemer med identifi-

kation af aktionærer, eksempelvis fordi der opstår problemer i relation til

tredjelandsformidlere. De enkelte formidlere er dog ikke ansvarlige for,

at de øvrige formidlere i kæden overholder reglerne.

Reglerne vedrørende tredjelandsformidlere i lov om kapitalmarkeder

tager sigte på alle formidlere fra tredjelande, der ikke bliver grebet af

reglerne i lov om finansiel virksomhed. Det vil for eksempel være aktører,

der ikke har en finansiel tilladelse og som leverer tjenesteydelser, der er

omfattet af formidlerdefinitionen. Ligeledes vil nationale formidlere, der

ikke har en finansiel tilladelse, være omfattet af reglerne i lov om kapi-

talmarkeder.

3.2.3. Definitioner § 3, nr. 2 (FIL § 5, stk. 1, nr. 68-70 og FAIF § 3,

stk. 1)

Finans Danmark og Den danske Fondsmæglerforening mener, at der bør

være en henvisning til definitionen af regulerede markeder evt. i be-

mærkningerne til bestemmelsen.

Finans Danmark og Den danske Fondsmæglerforening gør opmærksom

på, at pengeinstitutter udøver porteføljepleje i henhold til bilag 4, afsnit

A, nr. 4, til Fil, og at investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af

alternative investeringsfonde per definition ikke udøver porteføljepleje i

henhold til bilag 4, medmindre det for investeringsforvaltningsselskaber-

nes vedkommende sker som led i individuel porteføljepleje.

Danske Advokater peger på, at det af bemærkningerne til bestemmelsen

om rådgivende stedfortrædere fremgår, at rådgivende stedfortrædere

f.eks. kan levere investeringsanalyser m.m. om selskaber med henblik på

at give kunden eller investorerne et så oplyst grundlag som muligt at træf-

fe investeringsbeslutninger på”. Det er Danske Advokaters opfattelse, at

aktionærrettighedsdirektivets ordlyd umiddelbart alene omfatter analyser,

der udarbejdes med henblik på stemmeafgivelse, og ikke analyser der

udarbejdes med henblik på at træffe investeringsbeslutninger.

Kommentar

L 157 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Organisationernes ønske om en henvisning til definitionen på et reguleret

marked imødekommes ved at indføje en henvisning i bemærkningerne til

definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 21, i Europaparlamentets og Rådets

direktiv 2014/65/EU.

Organisationernes bemærkning om definitionen af kapitalforvaltere imø-

dekommes ved at indsætte en henvisning til bilag 4, afsnit A, nr. 4, til lov

om finansiel virksomhed i lovteksten og i bemærkningerne samt præcisere

i bemærkningerne, at investeringsforvaltningsselskaber kan være kapital-

forvaltere, når de yder individuel porteføljepleje.

Det er korrekt, som anført af Danske Advokater, at efter aktionærret-

tighedsdirektivets ordlyd kan rådgivende stedfortrædere umiddelbart

alene udarbejde analyser med henblik på stemmeafgivelse, og ikke analy-

ser der udarbejdes med henblik på at træffe investeringsbeslutninger. Det

præciseres i bemærkningerne til bestemmelsen.

3.2.4. Videregivelse af oplysninger

(lovforslagets § 2, nr. 4, § 3, nr. 3 og

§ 4, nr. 3)

Danske Advokater anfører, at det er uklart, hvornår en udsteder i medfør

af § 210 a, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, § 101 e, stk. 2, i lov om fi-

nansiel virksomhed og § 66 e, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative

investeringsfonde har sendt oplysninger til alle aktionærer eller en af ak-

tionæren udpeget tredjepart, hvorefter formidlerne ikke har en pligt i

medfør af stk. 1.

Kommentar

Reglerne om videregivelse af oplysninger og lettelse af udøvelsen af akti-

onærrettigheder skal fungere på tværs af grænserne i EU/EØS samtidig

med at reglerne også skal omfatte formidlere og aktionærer i tredjelande.

Det betyder, at reglerne, der pålægger danske formidlere pligter, ikke

kun vedrører tjenesteydelser fra danske udstedere og aktionærer. Der kan

på tværs af grænserne være forskelle mellem, hvordan udstedere kommu-

nikerer med deres aktionærer.

Det er op til de enkelte udstedere, om muligheden for kommunikation

med aktionærerne via en formidler i medfør af bestemmelsernes stk. 1

skal anvendes. Det er derudover udstederen, der skal betale for kommu-

nikationen, når der er tale om danske formidlere. Dvs. danske formidle-

res omkostninger overvæltes til udstederne uanset hvilket land udstederen

har hjemsted i.

Vurderer udstederen, at der er behov for kommunikation via formidlere

til aktionærerne, må det antages, at udstederen har vurderet, at denne

ikke selv har kunnet sende oplysningerne direkte. I og med at formidlerne

L 157 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

får dækket deres omkostninger for formidlingen af udstederen pålægges

disse ikke en ekstra byrde. Denne mekanisme gør, at det vurderes til-

strækkeligt i en dansk sammenhæng, at det er op til udstederen at vurde-

re, om oplysningerne er sendt direkte til alle aktionærerne, eller om der

skal sendes oplysninger via formidlere.

3.2.5. Udpegning af en formidler til indsamling af oplysninger

(lov-

forslagets § 2, nr. 4, § 3, nr. 3, og § 4, nr. 3)

Danske Advokater og Komitéen for god Selskabsledelse anfører, at det

bør præciseres om § 210 c, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, § 101 c, stk.

1, i lov om finansiel virksomhed og § 66 c, stk. 1, i lov om forvaltere af

alternative investeringsfonde begrænser, hvilke formidlere et udstedersel-

skab kan anmode om at indhente oplysninger.

Datatilsynet anfører, at behandling af personoplysninger i medfør af §

210 c, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, § 101 c, stk. 1, i lov om finansiel

virksomhed og § 66 c, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investe-

ringsfonde skal ske i overensstemmelse med artikel 5 i persondataforord-

ningen.

Kommentar

Det fremgår af bestemmelserne, at det er op til udsteder, om denne vil

udpege en formidler til at indsamle og videregive oplysninger. Bestem-

melserne er en mulighed for udsteder, og der er ingen begrænsninger i

lovene for, hvilken formidler udsteder kan rette henvendelse til. Udsteder

er dermed ikke begrænset i valget af formidler.

Persondataforordningen gælder for al håndtering af persondataoplys-

ninger og dermed også formidlere. Det foreslås, at der tilføjes en henvis-

ning til artikel 5 i persondataforordningen i bemærkningerne til bestem-

melserne.

3.2.6. Oplysninger om aktionærer

(lovforslagets § 2, nr. 4, § 3, nr. 3 og

§ 4, nr. 3)

Finans Danmark anfører, at det er uklart, hvilke formidlere der henvises

til i § 210 d, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, § 101 d, stk. 1, i lov om

finansiel virksomhed og § 66 d, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative

investeringsfonde, når det fremgår, at en formidler ikke må lagre person-

oplysninger i mere end 12 måneder.

Kommentar

Det fremgår af bestemmelserne, at reglerne om lagring af personoplys-

ninger omfatter formidlere. Der er ingen begrænsning af anvendelsesom-

rådet. Det fremgår dermed, at reglerne om lagring af personoplysninger

L 157 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

omfatter alle formidlere, uanset hvor de er i formidlerkæden, og uanset

om en udsteder har bedt en formidler om at indsamle og videregive op-

lysninger om aktionærens identitet.

3.2.7. Lettelse af udøvelse af aktionærrettigheder

(lovforslagets § 2,

nr. 4, § 3, nr. 3 og § 4, nr. 3)

Danske Advokater anfører, at § 210 e, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, §

101 g, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed og § 66 g, stk. 1, i lov om

forvaltere af alternative investeringsfonde er uklar. Det anføres, at det i

praksis er svært at vide, hvornår der er iværksat de nødvendige ordninger,

som nævnt i bestemmelsen.

Kommentar

§ 210 e, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, § 101 g, stk. 1, i lov om finan-

siel virksomhed og § 66 g, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative inve-

steringsfonde gennemfører artikel 3c, stk. 1, i aktionærrettighedsdirekti-

vet. I medfør af artikel 3c, stk. 3, i direktivet har Kommissionen vedtaget

en delegeret forordning, som fastlægger, hvad der skal forstås ved lettel-

se af udøvelsen af aktionærrettigheder, herunder hvad der forstås ved at

iværksætte nødvendige ordninger.

Henset til at den delegerede forordning har til formål at regulere netop

det rejste spørgsmål, er det ikke fundet hensigtsmæssigt at fastsætte nær-

mere herom i de danske regler. Formålet med forordningen er at sikre

harmonisering i EU/EØS, hvorfor vejledning m.v. bør ske på EU-niveau.

3.2.8. Gebyrer

(lovforslagets § 2, nr. 4, § 3, nr. 3, og § 4, nr. 3)

Danske Advokater, og Komitéen for god Selskabsledelse anfører, at for-

midleres ret til at opkræve et gebyr for håndtering af anmodninger om

oplysninger kan medføre en begrænsning af reglernes effekt for især

mindre investorer i detailsegmentet.

Dansk Aktionærforening anfører, at de ikke støtter forslagets ordning,

hvorefter en formidler kan opkræve et gebyr for håndtering af en anmod-

ning om oplysninger fra f.eks. en aktionær eller et udstederselskab. Dansk

Aktionærforening anfører, at Erhvervsministeriet bør indføre et forbud

mod, at formidlere kan opkræve gebyrer, så længe aktionærer blot udøver

deres aktionærrettigheder.

Finans Danmark anfører, at der er behov for klarhed over hvornår og

hvordan, der kan opkræves gebyrer. Finans Danmark bemærker endvide-

re, at det er uklart, om omkostninger i forbindelse med anmodninger om

oplysninger skal bæres af den enkelte depotbank, eller om omkostninger-

ne kan bæres videre til f.eks. et udstederselskab. Finans Danmark anfører

L 157 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

endvidere, at det er uklart, om en formidler kan opkræve et gebyr for hver

enkelt selskabsbegivenhed (corporate action).

Kommentar

Det er fundet rimeligt, at formidlere kan overvælte deres omkostninger i

forbindelse med levering af oplysninger på den, der anmoder om en tje-

nesteydelse.

Det fremgår af lovteksten, at gebyrerne skal være ”ikke-diskriminerende

og forholdsmæssigt afpasset i forhold til de faktiske omkostninger” efter

§ 210 f i lov om kapitalmarkeder, § 101 h i lov om finansiel virksomhed

og § 66 h i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Der er

dermed en begrænsning i, hvor store gebyrer de enkelte formidlere kan

opkræve, idet gebyrerne ikke væsentligt kan overstige de faktiske omkost-

ninger.

Det er et anliggende for den enkelte formidler at træffe beslutning om,

hvordan og hvornår, der kan opkræves gebyrer, herunder om gebyret

tager sigte på en samlet tjenesteydelse omhandlende alle selskabsbegi-

venheder (corporate actions) eller hvorvidt gebyret opkræves pr. sel-

skabsbegivenhed (corporate action). Det fremgår direkte af lovteksten, at

en formidler skal oplyse priser særskilt for hver enkelt tjenesteydelse, som

formidleren tilbyder. Det fremgår af stk. 4 til de relevante bestemmelser,

at gebyret skal opkræves hos den, der anmoder om en tjenesteydelse.

Hvis en udsteder anmoder om en tjenesteydelse, der påvirker en række

formidlere, skal gebyret herfor betales af udsteder og ikke af de enkelte

formidlere imellem.

3.3 Institutionelle investorers, kapitalforvalteres og rådgivende sted-

fortræderes gennemsigtighed

3.3.1. Oplysninger til ugunst for selskaber

(lovforslagets § 3, nr. 4)

Forsikring & Pension (F&P) og Dansk Metal anfører, at der bør foretages

præciseringer i lovbemærkningerne om forpligtelsen for forsikringssel-

skaber til at offentliggøre, hvordan hovedelementerne i deres aktieinve-

steringsstrategi er i overensstemmelse med profilen og varigheden af de-

res forsikringsmæssige forpligtelser i lov om finansiel virksomhed §§ 159

og 160. Det bør præciseres, at offentliggørelse af information om aktiein-

vesteringsstrategi mv. nødvendigvis må tilgodese et hensyn til at beskytte

selskaber mod en forpligtelse til at offentliggøre informationer, hvis of-

fentliggørelse kan være til ugunst for selskabet i en konkurrencemæssig

henseende.

Kommentar

Det fremgår af direktivets præambeltekst stykke 45, at direktivets krav om

gennemsigtighed ikke har til formål at forpligte selskaber eller andre

L 157 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

aktører at offentliggøre oplysninger, hvis videregivelse ville være til al-

vorlig skade for deres forretningsposition.

Det fremgår af bestemmelserne, at reglerne om aktivt ejerskab er under-

lagt ”følg eller forklar” princippet. Det følger af de specielle bemærk-

ninger til bestemmelserne, at

selskaberne med ”følg eller forklar” prin-

cippet får mulighed for at være fleksible, og tilpasse deres virksomheds-

ledelse til deres størrelse, ejerforhold eller særlige sektorrelaterede ken-

detegn. Endvidere fremgår det af bemærkningerne, at offentliggørelsen af

forklaringen på, hvorfor man vælger ikke at efterleve et eller flere af be-

stemmelsens krav, ikke er bundet af nogen formkrav.

Det er et anliggende for det enkelte selskab, hvordan de ønsker at gøre

brug af ”følg eller forklar” princippet. Der er derfor

intet i bestemmel-

serne, som forpligter nogen selskaber til at offentliggøre informationer,

hvis offentliggørelsen kan være til ugunst for selskabet i en konkurrence-

mæssig henseende. Det præciseres i bemærkningerne.

3.3.2. Oplysninger fra porteføljemanageren

(lovforslagets § 3, nr. 4)

Forsikring & Pension (F&P) og Dansk Metal anfører, at det bør præcise-

res i bemærkningerne til § 159, stk. 2, nr. 1, litra a-d, at forsikringsselska-

ber kan benytte oplysningerne i rapporterne fra porteføljemanageren til at

iagttage forpligtelserne efter § 159, litra a-d.

Kommentar

For at sikre en korrekt forståelse af lovforslaget foreslås det, at det præ-

ciseres i bemærkningerne, at selskaber eksempelvis kan benytte oplysnin-

ger i rapporterne fra porteføljemanageren til at udarbejde sin politik om

aktivt ejerskab. I særdeleshed kan oplysningerne benyttes til beskrivelsen

af, hvordan de overvåger selskaber, hvori der investeres, inden for rele-

vante områder, herunder strategi, finansielle og ikke-finansielle resulta-

ter, risiko og kapitalstruktur, i henhold til § 159, stk. 2, nr. 1, litra a-d.

3.3.3. Proportionalitetsprincip

(lovforslagets § 3, nr. 4)

Forsikring & Pension (F&P) og Dansk Metal anfører, at det bør præcise-

res i bemærkningerne til lov om finansiel virksomhed § 159, at omfanget

og udøvelsen af aktivt ejerskab beskrevet i politikken kan ses i lyset af et

proportionalitetsprincip. Proportionalitetsprincippet skal tage højde for

porteføljeallokering, ejerandel i de pågældende selskaber og en vurdering

af behovet for at udøve indflydelse på de enkelte selskabers drift og/eller

strategi ud fra en god selskabsledelses-betragtning.

Kommentar

L 157 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at hensigten med reglerne

om aktivt ejerskab er, at fremme selskabernes langsigtede værdiskabelse

og dermed bidrage til højst muligt langsigtet afkast til investorerne. End-

videre fremgår det, at der ikke foreligger formkrav til offentliggørelsen af

oplysninger om aktivt ejerskab eller brugen af ”følg eller forklar” prin-

cippet. Det er dermed op til selskaberne selv at sikre en hensigtsmæssig

og relevant videregivelse af oplysningerne om deres politik for aktivt

ejerskab, eller hvorfor man vælger ikke at efterleve et eller flere af be-

stemmelsens krav. I denne forbindelse er det muligt for selskaberne at

foretage en proportionalitets- og væsentlighedsvurdering af, hvilke op-

lysninger, der skal indgå i deres politik om aktivt ejerskab, og hvilke op-

lysninger de ønsker at offentliggøre.

Lovforslaget er udtryk for en tekstnær implementering af direktivet.

3.3.4. Overimplementering

(lovforslagets § 3, nr. 4, § 6, nr. 2, § 7, nr. 1

og § 8, nr. 1)

Komitéen for god Selskabsledelse og ATP anfører, at detaljeringsniveau-

et i bemærkningerne til loven fremstår højt, hvilket kan indebære en risi-

ko for overimplementering. Komitéen for god Selskabsledelse og ATP

nævner begge vigtigheden for, at investorerne har mulighed for at udar-

bejde sin egen politik for aktivt ejerskab, tilpasset deres respektive inve-

steringsstrategi.

Dansk Aktionærforening anfører, at de ikke enige i målsætningen om, at

den danske implementering af aktionærrettighedsdirektivet ikke må gå

videre end minimumskravene i EU-reguleringen.

92-gruppen anfører, at de specifikke politikkrav om aktivt ejerskab er

utilstrækkelige på en række områder, og kravene i lovforslaget til institu-

tionelle investorer og kapitalforvalteres politik for aktivt ejerskab burde

kvalificeres yderligere. 92-gruppen anfører en række specifikke krav,

herunder et direkte krav om, at selskaber skal have en veldefineret politik,

at politikken om aktivt ejerskab bør beskrive omfanget af aktivt ejerskab,

hvordan det udøves, hvordan aktivt ejerskab passer ind i den bredere in-

vesteringsproces, hvilke forhold der påvirker omfang og udøvelse af ak-

tivt ejerskab (eks. betydning af proportionalitetsprincip ift. porteføljeallo-

kering, ejerandel i det pågældende selskab mv). De anfører endvidere at

politikken om aktivt ejerskab bør oplyse eventuelle serviceleverandører,

som bruges til at udøve aktivt ejerskab, hvordan disse bruges samt ved-

lægge en beskrivelse af hvorledes outsourcede aktiviteter lever op til poli-

tikken om aktivt ejerskab. Endelig anfører de, at der bør foretages en årlig

rapportering for, hvordan aktivt ejerskab er blevet bedrevet, herunder

stemmeaktivitet.

L 157 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Kommentar

Det er regeringens mål, at den nationale regulering som udgangspunkt

ikke bør gå videre end minimumskravene i EU-reguleringen og at danske

virksomheder ikke stilles dårligere i den internationale konkurrence. Lov-

forslaget er derfor udtryk for en direktivnær implementering.

Bemærkningerne om aktivt ejerskab i lovforslagets § 3, nr. 4, § 6, nr. 2, §

7, nr. 1 og § 8, nr. 1 er en beskrivelse og uddybning af lovgivningens en-

kelte bestemmelser, som i flere tilfælde ledsages af eksemplificering med

henblik på at klargøre bestemmelsens formål.

Det fremgår af bestemmelserne, at reglerne om aktivt ejerskab er under-

lagt ”følg eller forklar” princippet. Det følger af de specielle bemærk-

ninger til bestemmelserne, at selskaberne med ”følg eller forklar” prin-

cippet får mulighed for at være fleksible, og tilpasse deres virksomheds-

ledelse til deres størrelse, ejerforhold eller særlige sektorrelaterede ken-

detegn.

Det fremgår af bemærkningerne, at offentliggørelsen af forklaringen på,

hvorfor man vælger ikke at efterleve et eller flere af bestemmelsens krav,

ikke er bundet af specifikke formkrav.

Det er derfor et anliggende for det enkelte selskab, hvordan de ønsker at

gøre brug af ”følg eller forklar” princippet.

Bemærkningerne er kun udtryk for eksemplificeringer, og bemærkninger-

nes høje detaljeringsniveau er ikke tiltænkt nogen form for overimple-

mentering, men alene ment som en hjælp til forståelse af bestemmelserne

3.3.5. Følg eller forklar-princippet

(lovforslagets § 3, nr. 4, § 6, nr. 2, §

7, nr. 1 og § 8, nr. 1)

Dansk Aktionærforening er skeptisk over brugen af følg eller forklar-

princippet i lovforslaget. Især fremhæves kravet om, at kapitalforvaltere

skal informere om deres politik for værdipapirudlån, og hvordan politik-

ken i givet fald anvendes med henblik på aktiviteter vedrørende aktivt

ejerskab, navnlig på tidspunktet for generalforsamlingen i de selskaber,

der investeres i. Dansk Aktionærforening ønsker at oplysningskravet ud-

bredes til at gælde alle kapitalforvaltere for at sikre gennemsigtighed,

især overfor kapitalforvalteres brug af ”short-selling” af aktier.

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) anfører, at følg eller forklar-

princippet giver mulighed for fleksibilitet, og de specielle bemærkninger

bør afspejle dette princip, så der opereres med eksempler på aktiviteter og

ikke regulering af, hvordan aktivt ejerskab skal udøves.

L 157 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) anfører, at de fuldt ud kan tilslutte sig

følg eller forklar-princippet, som giver mulighed for at tilpasse efterlevel-

sen af de konkrete forhold, der arbejdes under i de omfattede virksomhe-

der LD mener dog ikke at dette princip følges i lovbemærkningerne, som

fastlægger hvordan de i lovforslaget nævnte punkter skal efterleves.

Kommentar

Det er regeringens mål, at den nationale regulering som udgangspunkt

ikke bør gå videre end minimumskravene i EU-reguleringen og at danske

virksomheder ikke stilles dårligere i den internationale konkurrence. Lov-

forslaget er derfor udtryk for en direktivnær implementering.

Det er ikke med lovforslaget lagt op til, at indføre forpligtelser for institu-

tionelle investorer eller kapitalforvaltere, der går videre end minimums-

kravene i direktivet.

Det fremgår af direktivets præambeltekst stykke 45, at direktivets krav om

gennemsigtighed ikke har til formål at forpligte selskaber eller andre

aktører at offentliggøre oplysninger, hvis videregivelse ville være til al-

vorlig skade for deres forretningsposition.

Det fremgår af bestemmelserne, at reglerne om aktivt ejerskab er under-

lagt ”følg eller forklar” princippet.

Det følger af de specielle bemærk-

ninger til bestemmelserne, at

selskaberne med ”følg eller forklar” prin-

cippet får mulighed for at være fleksible, og tilpasse deres virksomheds-

ledelse til deres størrelse, ejerforhold eller særlige sektorrelaterede ken-

detegn. Endvidere fremgår det af bemærkningerne, at offentliggørelsen af

forklaringen på, hvorfor man vælger ikke at efterleve et eller flere af be-

stemmelsens krav, ikke er bundet af nogen formkrav.

Det er et anliggende for det enkelte selskab, hvordan de ønsker at gøre

brug af ”følg eller forklar” princippet på de forskellige aktiviteter.

Bemærkningerne om aktivt ejerskab i lovforslagets § 3, nr. 4, § 6, nr. 2, §

7, nr. 1 og § 8, nr. 1 er en beskrivelse og uddybning af lovgivningens en-

kelte bestemmelser, som i flere tilfælde ledsaget af eksemplificering med

henblik på at klargøre bestemmelsens formål.

3.3.6. Årlig offentliggørelse af politik for aktivt ejerskab

(lovforslagets

§ 3, nr. 4, § 6, nr. 2, § 7, nr. 1 og § 8, nr. 1)

Komitéen for god Selskabsledelse anfører, at det bør overvejes at præci-

sere i bemærkningerne, hvilket tidsinterval der menes ved at offentliggø-

relsen af politikken for aktivt ejerskab skal ske ”en gang årligt”.

Kommentar

L 157 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Den nærmere brug af begrebet årligt er præciseret i bemærkningerne til

lov om finansiel virksomhed § 160, stk. 4, lov om firmapensionskasser §

57 b, stk. 4, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspensions § 26 e, stk. 4 og

lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond § 6 f, stk. 4 (lovforslagets § 3, nr. 4,

§ 6, nr. 2, § 7, nr. 1 og § 8, nr. 1).

For at sikre en korrekt forståelse af lovforslaget foreslås det, at bemærk-

ningerne bliver gentaget i lov om finansiel virksomhed § 159, stk. 3, lov

om firmapensionskasser § 57 a, stk. 3, lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-

pensions § 26 d, stk. 3 og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond § 6 e, stk.

3.3.7. Brug af begreber

(lovforslagets § 7, nr. 1 og § 8, nr. 1)

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og Lønmodtagernes Dyrtids-

fond (LD) anfører, at de er reguleret af deres særlige regler, hvilket de

specielle bemærkninger burde afspejle i benyttelsen af deres navne.

Kommentar

For at sikre en korrekt forståelse af lovforslaget foreslås det, at bemærk-

ningerne justeres, så ATP og LD som udgangspunkt kun omtales som

Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

3.3.8. Social og miljømæssig indvirkning

(lovforslagets § 3, nr. 4, § 6,

nr. 2, § 7, nr. 1 og § 8, nr. 1)

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og Lønmodtagernes Dyrtids-

fond (LD) anfører, at bemærkningernes beskrivelse af social og miljø-

mæssig indvirkning er uklart og mangler præcisering.

92-gruppen anfører, at politikken om aktivt ejerskab i lovforslaget i for-

hold til det formulerede krav

om ”overvågning af social og miljømæssig

påvirkning” bør udbygge og præcisere disse krav i henhold til etablerede

standarder på området (eksempelvis OECD Responsible Business Con-

duct for Institutional Investors) og målsætninger (eksempelvis Paris-

aftalen

og FN’s Verdensmål). Ydermere bør der

redegøres for, hvordan

overvågningen finder sted, kriterier og proces for eskalering, samt even-

tuelt samarbejde med øvrige investorer.

Kommentar

Sociale og miljømæssige indvirkninger er delelementer af selskabernes

rapportering, som bør indgå i et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver

virksomhed omfattet af bilag 8 i lov om finansiel virksomhed, eller et for-

sikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser,

løbende evaluering af de selskaber, hvori de investerer. Dette kan f.eks.

L 157 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

inkludere selskabets forhold til interessenter udover aktionærerne såsom

medarbejdere, lokalsamfund, leverandører og miljøet.

For at sikre en korrekt forståelse af lovforslaget foreslås det, at social og

miljømæssig indvirkning præciseres nærmere i bemærkningerne.

3.3.9. Forsikrings- eller pensionsmæssige forpligtelser

(lovforslagets §

8, nr. 1)

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) anfører, at det ikke er retvisende at

anvende begrebet forsikrings- eller pensionsmæssige forpligtelser på lige

fod med selskaberne omfattet af lov om finansiel virksomhed, hvorfor det

ikke burde fremgå af lovteksten.

Kommentar

For at sikre en korrekt forståelse af lovforslaget foreslås det, at tilrette

lovteksten til lovforslagets § 8, nr. 1 i overensstemmelse med forslaget.

Dette indebærer, Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal offentliggøre, hvor-

dan hovedelementerne i deres aktieinvesteringsstrategi er i overensstem-

melse med deres pensionsmæssige forpligtelsers profil og varighed. Dette

er en ændring i forhold til selskaberne omfattet af lov om finansiel virk-

somhed og lov om firmapensionskasser, som skal beskrive, hvordan ho-

vedelementerne i deres aktieinvesteringsstrategi er i overensstemmelse

med deres forsikrings- og pensionsmæssige forpligtelser. Det skyldes, at

Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke har forsikringsmæssige forpligtelser

på samme måde, som visse af de selskaber, som er dækket af lov om fi-

nansiel virksomhed og lov om firmapensionskasser.

3.3.10. Langsigtet tidshorisont

(lovforslagets § 8, nr. 1)

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) anfører, at ikke alle områder i investe-

ringsstrategien skal være langsigtede, og der kan forekomme tidspunkter,

hvor det er nødvendigt at have kortsigtede elementer i en langsigtet stra-

tegi.

Kommentar

Reglerne i aktionærrettighedsdirektivet er udformet med henblik på at

fremme et langsigtet aktivt ejerskab og øge niveauet for gennemsigtighed

mellem selskaber og deres investorer.

Det fremgår af bemærkningerne om aktivt ejerskab i lovforslagets § 3, nr.

4, § 6, nr. 2, § 7, nr. 1 og § 8, nr. 1, at det er hensigten med reglerne om

aktivt ejerskab, at fremme selskabernes langsigtede værdiskabelse og

dermed bidrage til højst muligt langsigtet afkast til investorerne. Som en

del af selskabernes langsigtede værdiskabelse kan det være nødvendigt at

L 157 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

have kortsigtede elementer i en langsigtet strategi. Der er derfor intet i

lovforslaget som forhindrer kortsigtede elementer i en langsigtet strategi.

3.3.11. Intern viden

(lovforslagets § 7, nr. 1 og § 8, nr. 1)

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og Lønmodtagernes Dyrtids-

fond (LD) anfører, at de ikke mener i dialogen med selskaber, hvori de

investerer, at de kan aftale interne rapporteringer fra selskaberne, som vil

være i overensstemmelse med reglerne om videregivelse af intern viden.

Kommentar

For at sikre en korrekt forståelse af lovforslaget foreslås det, at justere

lovforslaget, således at aftaler om intern rapportering fra selskaberne,

hvori der bliver investeret, bliver fjernet fra eksemplificeringen af dialog

med selskaber, hvori der investeres. Overvågning og dialog med de sel-

skaber, hvori der investeres bliver i stedet beskrevet som f.eks. ved, at

løbende overvåge offentlig rapportering fra selskaber, hvori der investe-

res. Endvidere bliver det beskrevet, at såfremt den eksisterende rapporte-

ring er utilstrækkelig, skal institutionelle investorer søge at få selskaber-

ne, hvori de investerer, til at levere yderligere oplysninger, som f.eks.

yderligere offentlig rapportering, der kan understøtte et bedre funderet

aktivt ejerskab.

3.3.12. Ansvarsdelingen mellem aktionærer, bestyrelse og daglig le-

delse

(lovforslagets § 8, nr. 1)

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) anfører, at de ikke mener, at lovbe-

mærkningerne til § 8, nr. 1, hvorefter LD kan involvere sig aktivt i sty-

ringen af selskaber, hvori der investeres i drift, ledelse og strategi er i

overensstemmelse med den ansvarsfordeling, som er fastlagt i selskabs-

loven.

Kommentar

For at sikre en korrekt forståelse af lovforslaget foreslås det, at det præ-

ciseres hvordan Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan gøre brug af deres

stemmerettigheder, samarbejde med andre aktionærer og gøre brug af

deres aktive ejerskab, uden at agere i modstrid med den ansvarsforde-

ling, som er fastlagt i selskabsloven.

3.3.13. Anvendelse af kapitalforvaltere

(lovforslagets § 3, nr. 4, § 7, nr.

1 og § 8, nr. 1)

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) anfører, at lovbemærkningerne til

lovforslagets § 8, nr. 1, hvor LD skal offentliggøre oplysninger om sit

L 157 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

samarbejde med kapitalforvaltere, herunder kapitalforvalterens aflønning,

og hvordan den giver kapitalforvalteren incitament til at handle i LD’s

bedste interesse på mellemlang til lang sigt, kan volde visse vanskelighe-

der. LD gør opmærksom på, at det i en række tilfælde vil være problema-

tisk at offentliggøre oplysninger om den præcise aflønning af en kapital-

forvalter, der som regel vil forvente fortrolighed om den præcise afløn-

ning.

92-gruppen anfører, at politikken om aktivt ejerskab i lovforslaget bør

tydeliggøre endeligt ansvar, herunder at den institutionelle investor, ved

brug af kapitalforvalter, har det endelige ansvar for at udøve aktivt ejer-

skab.

Kommentar

Der er hverken i lovteksten eller de dertilhørende bemærkninger noget

krav om, at et selskab skal offentliggøre visse oplysninger om en kapital-

forvalters præcise aflønning. Reglerne følger ”følg eller forklar” prin-

cippet, hvorfor de på alle områder er op til det enkelte selskab om de

ønsker at følge reglerne, eller forklare hvorfor de har valgt ikke at følge

reglerne.

Det er vurderingen, at lovteksten og de dertilhørende bemærkninger til-

strækkeligt fastlægger den institutionelle investor og kapitalforvalterens

endelige ansvar.

3.4. Vederlagspolitik

92-gruppen ser positivt på hensigten om at øge gennemsigtigheden vedrø-

rende aflønning af bestyrelses- og direktionsmedlemmer, men mener ik-

ke, at forslaget er tilstrækkeligt vidtrækkende, og at Danmark derfor med

fordel kan se nærmere på, om man bør øge gennemsigtigheden yderlige-

re.

Finans Danmark og Finanssektorens Arbejdsgiverforening støtter, at der

overordnet er valgt en minimumsimplementering af direktivet i forhold til

forpligtelserne for de omfattede virksomheder i relation til vederlagspoli-

tik og vederlagsrapport. Det er afgørende, at den nationale implemente-

ring tager højde for de særlige regler, der gælder på det finansielle områ-

de, således at børsnoterede finansielle virksomheder ikke bliver ramt af

modstridende regulering eller dobbeltregulering.

Da direktivet kun gælder selskaber, der har aktier optaget til handel på et

reguleret marked, bør det efter

DI’s

opfattelse undgås at udvide bestem-

melserne om vederlagspolitik og vederlagsrapport til selskaber, som har

aktier optaget til handel på multilaterale handelsfaciliteter.

L 157 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Dansk Aktionærforening, Danske Rederier og DI støtter, at vederlagspo-

litikken gøres til genstand for en bindende afstemning på selskabets gene-

ralforsamling. Dansk Aktionærforening foreslår, at det tydeliggøres,

hvornår der første gang skal stemmes om vederlagspolitikken.

FSR bakker op om, at børsnoterede selskaber skal udarbejde og offentlig-

gøre en vederlagspolitik og en vederlagsrapport. FSR opfordrer til fuld

transparens om virksomhedens anvendte metoder for opgørelse og ind-

regning af såvel finansielle som ikke-finansielle resultatkriterier. FSR

finder dog, at der er behov for at afklare om vederlagspolitikken kan god-

kendes på såvel en ordinær som ekstraordinær generalforsamling.

Danske Advokater og Komitéen for god Selskabsledelse foreslår, at

ikrafttrædelsesreglerne ændres således, at selskaber med regnskabsår, der

ikke følger kalenderåret (skæve regnskabsår), har den fornødne tid til at

tilpasse sig de nye krav.

DI foreslår en justeret formulering af § 139, stk. 2

–

5, som øger læseven-

ligheden og præciserer, at et ændret forslag til vederlagspolitikken skal

senest fremsættes på den følgende ordinære generalforsamling.

Nasdaq finder, at det er uklart i lovforslaget, om kravet om en vederlags-

politik gælder på tidspunktet for optagelse til handel, eller om kravet først

gælder fra den førstkommende generalforsamling. Samt hvordan der fø-

res tilsyn med, at et selskab opfylder kravet om vederlagspolitik ved en

optagelse til handel samt herefter.

DI finder, at det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslaget, at

vederlagspolitikken kan udformes som en ramme. DI, Danske Rederier

og Komitéen for god Selskabsledelse mener dog, at det vil bidrage til den

retlige klarhed, dersom det tydeliggøres i lovbestemmelsen, at vederlags-

politikken kan udformes som en ramme.

Danske Rederier bemærker, at det er positivt, at det fremgår af lovbe-

mærkningerne, at selskaberne har fleksibilitet til selv at fastlægge, hvor-

dan aflønningskomponenterne skal grupperes, så det afspejles, hvad der

er relevant for det enkelte selskab.

DI og Danske Rederier finder at det bør præciseres, hvad selskabet har af

pligter i relation til ledelsesaflønning, der er kontraktligt aftalt under én

vederlagspolitik, og som fortsat er kontraktligt bindende, men som ikke

længere ville kunne indgås efter en ny vederlagspolitik.

Komitéen for god Selskabsledelse bemærker, at der ved ikrafttræden af

lovbestemmelserne om en vederlagspolitik ophører det gældende krav

L 157 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

om, at der i vedtægterne optages en bestemmelse om, at der er vedtaget

sådanne retningslinjer. Komitéen for god Selskabsledelse foreslår, at der i

lovforslaget inkluderes en hjemmel til, at selskaberne kan slette bestem-

melserne i deres vedtægter uden særskilt afstemning på generalforsam-

lingen samtidig med godkendelse af en ny vederlagspolitik.

DI og Komitéen for god Selskabsledelse bemærker, at betydningen og

rækkevidden af ”aktieselskabets medarbejdere” i lovbemærkningernes

definition af medarbejder i selskabslovens § 139a, stk. 1 nr. 3, bør præci-

seres.

Forsikring & Pension anfører, at lovforslaget vil medføre, at der fremad-

rettet gælder to parallelle regelsæt vedrørende aflønning for forsikrings-

selskaber. Dels det foreslåede regelsæt som implementeres i selskabslo-

ven, og dels det regelsæt som allerede er implementeret i lov om finansiel

virksomhed (FIL). Det planlagte arbejde om en opsplitning af FIL bør

samordne de to regelsæt for forsikringsområdet, så der bliver klarhed

over gældende regler på området.

Kommentar

Der er valgt en minimumsimplementering af direktivet i overensstemmel-

se med regeringens fem principper for implementering af erhvervsrettet

EU-regulering. Erhvervsstyrelsen har i samarbejde med Finanstilsynet

bestræbt sig på, at den nationale implementering tager højde for de sær-

lige regler, der gælder på det finansielle område, således at børsnoterede

finansielle virksomheder ikke bliver ramt af modstridende regulering

eller dobbeltregulering.

Lovforslaget kan tilpasses således, at selskaber, der har aktier optaget til

handel på en multilateral handelsfacilitet, udgår. Det følger af direktivet,

at de foreslåede krav skal gælde for selskaber, der har aktier optaget til

handel på et reguleret marked. Danske virksomheder bør ikke undergives

strengere krav end deres europæiske konkurrenter, hvorfor det vurderes,

at kravene om vederlagspolitik og -rapport ikke bør gælde for aktiesel-

skaber, der har aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacili-

tet, således at der ikke overimplementeres. I dag er aktieselskaber der har

aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet omfattet af

reglerne om generalforsamlingsgodkendte retningslinjer for incitaments-

aflønning til ledelsen. Reglerne om retningslinjer for incitamentsafløn-

ning blev indsat i den dagældende aktieselskabslov, som en reaktion på,

at der i noterede aktieselskaber var blevet uddelt meget store bonusser til

ledelsen efter, at aktieselskabet var blevet overtaget af en kapitalfond.

Der vil efter lovens ikrafttræden ikke længere eksistere en ren dansk regel

på området for ledelsesaflønning i aktieselskaber, der har aktier optaget

til handel på multilaterale handelsfaciliteter.

L 157 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Lovforslaget kan tilpasses, således at kravet om godkendelse af en veder-

lagspolitik gælder for regnskabsår der starter den 10. juni 2019 eller

senere. Det kan tydeliggøres i lovbemærkningerne, hvornår der for første

gang skal stemmes om vederlagspolitikken.

Det konkrete forslag om en omformulering af selskabslovens § 139, stk. 2

–

5, med hensyn til læsevenligheden kan imødekommes, og lovbemærk-

ningerne tilrettet. Det kan endvidere præciseres, at godkendelse af veder-

lagspolitikken som udgangspunkt kan ske på både den ordinære og eks-

traordinære generalforsamling.

Kravet om en vederlagspolitik gælder på tidspunktet for optagelse til

handel. Hvis et selskab optages til handel i overgangsperioden finder

overgangsbestemmelserne anvendelse. Selskabets ledelse har ansvaret

for overholdelsen af selskabslovens regler, herunder at et selskab opfyl-

der kravet om vederlagspolitik. Kravet kontrolleres på lige fod med andre

krav om politikker, som selskaberne skal udarbejde og offentliggøre.

Det kan tydeliggøres i selskabslovens § 139 a, at vederlagspolitikken kan

udformes som en ramme.

Det kan præciseres i de specielle bemærkninger til selskabslovens § 139,

hvad selskabet har af pligter i relation til ledelsesaflønning, der er kon-

traktligt aftalt under én vederlagspolitik, og som fortsat er kontraktligt

bindende, men som ikke længere ville kunne indgås efter en ny veder-

lagspolitik.

Der kan i lovforslaget inkluderes en hjemmel til, at selskaberne uden

særskilt afstemning herom på generalforsamlingen kan slette bestemmel-

serne i deres vedtægter om godkendelse af retningslinjer for incitaments-

aflønning når generalforsamlingen har godkendt selskabets vederlagspo-

litik.

Rækkevidden af

”aktieselskabets medarbejdere” i lovbemærkningernes

definition af medarbejder i selskabslovens § 139a, stk. 1 nr. 3, kan præci-

seres.

Det bemærkes, at reglerne om aflønning på det finansielle område for

forsikringsselskaber er udsondret af lov om finansiel virksomhed pr. 1.

januar 2017, hvorefter reglerne er indsat i bekendtgørelse om lønpolitik

og aflønning i forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder

(BEK nr. 1583 af 13/12/2016), som er ændret ved bekendtgørelse nr. 477

af 30/04/2018 om ændring af bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i

forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder.

L 157 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Samspillet mellem de gældende aflønningsregler på det finansielle områ-

de, herunder for forsikringsselskaber, og de foreslåede regler i selskabs-

loven, der implementerer aktionærrettighedsdirektivet, er adresseret i

lovforslagets specielle bemærkninger med henblik på at skabe klarhed

over reglerne på området. Virksomheder, der omfattes af aflønningsreg-

lerne i både selskabsloven og den finansielle regulering, skal leve op til

begge regelsæt. I de tilfælde, hvor den finansielle regulering indeholder

skærpede regler, udgør den finansielle regulering lex specialis og har

således forrang for selskabslovens regler.

3.5. Vederlagsrapport

FSR har blandt andet overvejet, om det er muligt

–

og hensigtsmæssigt

–

at indskrive rapporteringsreglerne om vederlagsrapporten i årsregnskabs-

loven.

Danske Rederier skriver, at de nye regler om offentliggørelse af en veder-

lagsrapport indeholder mere detaljerede krav til oplysninger om ledelsens

vederlag end de eksisterende regler i årsregnskabsloven. Det bør overve-

jes at ændre årsregnskabslovens § 98b, således at selskaberne i årsrappor-

ten kan henvise til vederlagsrapporten for så vidt, der er tale om overlap-

pende krav.

DI og Komitéen for god Selskabsledelse bemærker, at det bør fremgå af

lovteksten, at det centrale ledelsesorgan har ansvaret for at udarbejde og

offentliggøre vederlagsrapporten.

Komitéen for god Selskabsledelse ønsker, at det præciseres, hvilke for-

mer for kompensation begrebet aflønning dækker over for hhv. ledelses-

medlemmer samt andre ansatte (fast grundløn, bonus, pension, goder

etc.), herunder om det alene bør omfatte de faste vederlagskomponenter,

eller om der også bør indgå incitamentsaflønning.

DI ønsker, at det i lovbemærkningerne eller en efterfølgende vejledning

tydeliggøres, hvad der menes med ”alt efter tilfældet” i forslaget til sel-

skabslovens § 139b, stk. 3.

foreslår, at det overvejes at fortolke ”fuldtidsækvivalenter” (FTE) i

overensstemmelse med den nuværende definition i Selskabslovens §§

140 og 143, nr. 2, dette henset til, at begrebet FTE ikke er fastlagt i direk-

tivtekst eller præamblens betragtninger, forslaget stilles dog under forud-

sætning af, at der er fleksibilitet for medlemsstaterne til at fastsætte, hvad

der nærmere forstås ved begrebet. Såfremt der ikke er fleksibilitet for

medlemsstaterne til at fastsætte definitionen af FTE, foreslår DI, at det i

stedet overvejes at konsekvensrette selskabslovens §§ 140 og 143, nr. 2,

samt årsregnskabslovens §§ 7 og 135, stk. 1, nr. 3).

L 157 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DI og FSR finder, at det bør præciseres i lovbemærkningerne, om forplig-

telsen i selskabslovens § 139b, stk. 3, nr. 2, til at lave en sammenstilling

af ændringen i det enkelte ledelsesmedlems aflønning med ændringerne i

selskabets resultater og i den gennemsnitlige løn for andre ansatte i sel-

skabet mindst over de seneste fem regnskabsår kun gælder, hvis det på-

gældende ledelsesmedlem har været ansat i fem år, eller om der i mangel

på ansættelse i fem år skal gives oplysninger om aflønningen for den le-

delsesfunktion, som vedkommende besidder, hvis der har været en sådan

funktion i selskabet tidligere.

Danske Advokater og Komitéen for god Selskabsledelse finder, at det bør

præciseres om oplysningerne vedrørende hvert enkelt ledelsesmedlems

aflønning, der skal gives i medfør af lovforslaget til selskabslovens §

139b, skt. 3, nr. 2, skal afgives på moderselskabs- eller koncernniveau,

herunder om udenlandske selskaber skal tages i betragtning.

FSR skriver, at det fremgår, at selskabet på den ordinære generalforsam-

ling skal afholde en vejledende afstemning om vederlagsrapporten. FSR

finder det imidlertid uklart, hvad aktionærerne egentlig skal stemme om.

FSR foreslår, at det både præciseres i lovteksten og i bemærkningerne,

hvad det er aktionærerne skal stemme om.

Kommentar

For så vidt angår FSR’s

overvejelser

om at indskrive rapporteringsreg-

lerne om vederlagsrapporten i årsregnskabsloven bemærkes, at Er-

hvervsstyrelsen har valgt at overføre direktivets art. 9b til selskabsloven,

idet der sikres en nær sammenhæng med bestemmelserne om vederlags-

politikken.

Vederlagsrapporten skal gøres tilgængelig på aktieselskabets hjemme-

side, hvor den skal forblive offentligt tilgængelig i en periode på ti år.

Vederlagsrapporten kan være tilgængelig i en længere periode forudsat,

at den ikke længere indeholder personoplysninger. Det er Erhvervsstyrel-

sens vurdering, at et krav om at rapporteringsreglerne om vederlagsrap-

porten indskrives i årsregnskabsloven vil være en udfordring for den

vedblivende offentliggørelse af årsrapporter, da mange vederlagsrappor-

ter vil indeholde personoplysninger, der skal slettes efter 10 år. I stedet

kan supplerende oplysninger gives ved at indsætte et link i årsrapporten

til den hjemmeside, hvor vederlagsrapporten er offentliggjort. På den

måde kan selskabet selv slette vederlagsrapporter der indeholder person-

oplysninger efter 10 års periodens udløb. Det bemærkes videre, at EU

Kommissionen i løbet af foråret 2019 vil udstede retningslinjer for ud-

formning af vederlagsrapporten.

L 157 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen har noteret Danske Rederiers bemærkning om, at det

bør overvejes at ændre årsregnskabslovens § 98b, således at selskaberne

i årsrapporten kan henvise til vederlagsrapporten for så vidt, der er tale

om overlappende krav. Erhvervsstyrelsen bemærker i den henseende, at

vederlagsrapporten og årsrapporten er to selvstændige dokumenter, der i

princippet skal kunne læses hver for sig. Detaljeringsgraden i vederlags-

rapporten er større end, hvad der følger af oplysningskravene i årsregn-

skabslovens § 98b. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at det er nød-

vendigt med en samlet fremstilling i årsrapporten, så regnskabsbrugerne

behørigt kan orientere sig, uden at skulle foretage opslag andetsteds.

Lovteksten kan ændres således, at det fremgår, at selskabets centrale

ledelsesorgan har ansvaret for at udarbejde og offentliggøre ledelsesrap-

porten.

Det kan præciseres i lovbemærkningerne til selskabsloven § 139b, stk. 3,

nr. 2, at aflønning skal forstås som summen af fast og variabel aflønning,

som defineret i selskabslovens § 138a, stk. 1, nr. 2.

Lovbemærkningerne kan tydeliggøres, hvad der menes med ”alt efter

tilfældet” i forslaget til

selskabsloven § 139b, stk. 3.

Erhvervsstyrelsen har noteret DI’s forslag om at fortolke ”fuldtidsækvi-

valenter” i overensstemmelse med den nuværende definition i selskabslo-

vens §§ 140 og 143, nr. 2. Erhvervsstyrelsen vil, henset til det igangvæ-

rende arbejde i EU Kommissionen vedrørende udarbejdelse af retnings-

linjer til en frivillig standard for opstilling af vederlagsrapporten, dog

afvente om dette arbejde vil definere begrebet ”fuldtidsækvivalenter”

nærmere.

Det kan præciseres i lovbemærkningerne, at forpligtelsen i selskabsloven

§ 139b, stk. 3, nr. 2, til at lave en sammenstilling af ændringen i det en-

kelte ledelsesmedlems aflønning med ændringerne i selskabets resultater

og i den gennemsnitlige løn for andre ansatte i selskabet mindst over de

seneste fem regnskabsår, kun gælder, hvis det pågældende ledelsesmed-

lem har været ansat i fem år.

Derudover kan det præciseres i lovbemærkningerne, at oplysningerne om

de årlige ændringer i aflønningen, der skal gives i medfør af lovforslaget

til selskabsloven § 139b, stk. 3, nr. 2, skal afgives på selskabsniveau.

Erhvervsstyrelsen har noteret FSR’s bemærkning om uddybning af,

hvad

aktionærerne stemmer om i forbindelse med den vejledende afstemning.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at aktionærerne ved afstemningen

forholder sig til, hvorvidt selskabet har efterlevet indholdet af vederlags-

politikken. Det bemærkes videre, at selskabets revisor ved lovforslaget til

L 157 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

selskabslovens § 147, stk. 2, 2. pkt., skal påse at oplysninger i henhold til

selskabslovens § 139b, stk. 3, fremgår af selskabets vederlagsrapport.

3.6. Væsentlige transaktioner med nærtstående parter

Finans Danmark støtter, at der er valgt minimumsimplementering af di-

rektivets regler om væsentlige transaktioner med nærtstående parter.

DI støtter, at lovforslaget placerer kompetencen til at godkende væsentli-

ge transaktioner med nærtstående parter hos bestyrelsen. DI støtter end-

videre, at definitionen på væsentlige transaktioner i relation til bestyrel-

sens godkendelse baseres på de eksisterende kriterier for væsentlighed i

regnskabsreguleringen. DI anfører, at selskaberne herved kan lægge de

samme kriterier til grund, som aktieselskabet anvender for tilsvarende

transaktioner ved udarbejdelsen af regnskabet.

Dansk Aktionærforening beklager, at der er valgt minimumsløsninger i

forbindelse med væsentlige transaktioner med nærtstående parter, samt at

kompetencen til at godkende væsentlige transaktioner med nærtstående

parter er placeret hos bestyrelsen. Dansk Aktionærforening finder, at det

er en svaghed i lovforslaget, at der er parallelitet til regnskabslovgivnin-

gen og at medlemsstatsoptionen til at vælge mellem et kvantitativt og

kvalitativt ved definition af væsentlighed er udnyttet fuldt ud.

DI og Komitéen for god Selskabsledelse støtter lovforslagets undtagelse

for sædvanlige forretningsmæssige transaktioner og undtagelse for en

række andre specifikke transaktioner.

FSR finder, at definitionen af en nærtstående part bør fremgå af selve

lovteksten.

FSR finder, at lovteksten i selskabslovens § 139d, stk. 2, bør anvende et

mere entydigt begreb end ”primær drift”, f.eks. ”resultat før finansielle

poster og skat”.

FSR og Komitéen for god Selskabsledelse bemærker til selskabslovens §

139d, stk. 2, at det bør præciseres, hvorvidt tærsklen for beregning skal

beregnes ud fra aktieselskabets aktivmasse eller koncernens.

Komitéen for god Selskabsledelse finder det meget positivt, at det er

valgt, at det er bestyrelsen i selskabet, der skal godkende en væsentlig

transaktion med nærtstående. Dette stemmer overens med den danske

struktur for selskabsledelse, og hvordan danske selskaber hidtil har ind-

rettet sig. Komitéen for god Selskabsledelse finder det naturligt, at der er

sikret overensstemmelse mellem de nye krav og de (for danske børsnote-

rede virksomheder) velkendte regnskabsmæssige begreber.

L 157 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DI, Komitéen for god Selskabsledelse og Nasdaq opfordrer til, at ordly-

den i lovforslagets § 139d, stk. 3, i selskabsloven om tidspunktet for of-

fentliggørelse af transaktionen bør bringes i overensstemmelse med bør-

sens regelsæt for udstedere, således at offentliggørelse skal ske ”efter

indgåelsen”.

Kommentar

Erhvervsstyrelsen anfører, at Markedsmisbrugsforordningens regler om

oplysningspligt i forhold til forslaget i selskabslovens § 139d, er en sær-

regel der kan medføre tidligere offentliggørelse af oplysningen om en

transaktion og derfor har forrang og træder forud for forslaget til sel-

skabslovens § 139d. Dette følger af forslaget til selskabslovens § 139d,

stk. 7, hvilket er anført i lovbemærkningerne.

Erhvervsstyrelsen skal til Dansk Aktionærforenings kommentarer anføre,

at minimumsimplementering af aktionærrettighedsdirektivet er valgt i

overensstemmelse med regeringens fem principper for implementering af

erhvervsrettet EU-regulering. Placering af kompetencen til at godkende

væsentlige transaktioner med nærtstående parter hos bestyrelsen er sket

med henblik på at fremme en smidig beslutningsproces. Aktionærerne har

fortsat mulighed for at iværksætte selskabslovens minoritetsbeskyttelses-

regler, såfremt de ønsker at efterprøve om bestyrelsen har handlet til

skade for aktionærerne.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at der er sikret overensstemmelse mellem

de nye krav og de for danske børsnoterede virksomheder velkendte regn-

skabsmæssige begreber.

Definitionen af en nærtstående part kan fremgå af lovteksten.

Begrebet ”resultatet af primær drift” i

selskabslovens § 139d, stk. 2, er et

kendt begreb, som de omfattede virksomheder allerede anvender, og som

er defineret i årsregnskabslovens § 101, stk. 1.

Det er korrekt, at det i lovteksten og lovbemærkningerne kan præciseres,

at 10 pct. tærsklen i selskabsloven § 139d, stk. 2, beregnes ud fra de sam-

lede aktiver eller 25 pct. eller mere af resultatet af primær drift, i henhold

til det senest offentliggjorte koncernregnskab.

Ordlyden af selskabsloven § 139d, stk. 3, kan tilrettes således, at offent-

liggørelse skal ske efter indgåelsen.

3.7. Ikrafttrædelse

(lovforslagets § 9)

L 157 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Danske Advokater, Finans Danmark, VP Securities A/S, Dansk Industri

og Komitéen for god Selskabsledelse anfører, at det er uhensigtsmæssigt,

at lovforslaget for så vidt angår formidleres pligter træder i kraft førend

den delegerede forordning, der indeholder de udfyldende regler herom,

træder i kraft.

Kommentar

Det er korrekt, at der er uoverensstemmelse mellem, hvornår lovforslaget

er foreslået sat i kraft, og hvornår den delegerede forordning træder i

kraft.

Det foreslås derfor, at lovforslagets bestemmelser for så vidt angår for-

midlere, der er hjemmehørende i EU/EØS, først træder i kraft samtidig

med de udfyldende regler i den delegerede forordning den 3. september

2020. Der er dog ikke denne mulighed for at skubbe ikrafttrædelsen for

formidlere fra tredjelande i direktivets ikrafttrædelsesbestemmelse.

Der foreslås på den baggrund to definitioner af formidlere i lov om kapi-

talmarkeder. Den første definition vil kun omfatte formidlere fra tredje-

lande, og vil træde i kraft samtidig med lovens øvrige bestemmelser. Den

anden definition vil omfatte formidlere fra tredjelande, CSD’er og øvrige

formidlere, der ikke har en tilladelse i medfør af den finansielle regule-

ring. Denne definition træder i kraft den 3. september 2020 samtidig med

reglerne om formidlere i lov om finansiel virksomhed og lov om forvalte-

re af alternative investeringsfonde foreslås at træde i kraft

4. Oversigt over hørte organisationer, foreninger mv.

Aarhus BSS, Advokatsamfundet/Advokatrådet, Akademikernes Central-

organisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Til-

lægs Pension (ATP), Bryggeriforeningen, Centralorganisationens Fælles-

udvalg, CEPOS

–

Center for Politiske Studier, Copenhagen Business

School, Computershare, Danish Venture Capital and Private Equity As-

sociation, Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S, Dan-

marks Statistik, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk

Industri, Dansk Investor Relations Forening

–

DIRF, Dansk Iværksætter-

forening, Dansk Landbrugsrådgivning

–

Videncenteret for Landbrug,

Dansk Management Råd, Dansk Metal, Dansk Standard, Danske Advoka-

ter, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime,

Danske Rederier, Danske Regioner, Datatilsynet, De Samvirkende Køb-

mænd (DSK), Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerfor-

ening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmægler-

forening, Det Kooperative Fællesforbund, Det Nationale Netværk af

L 157 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Virksomhedsledere, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Digitaliserings-

styrelsen, Domstolsstyrelsen, Effektivt Landbrug, Erhvervsstyrelsens

Team Effektiv Regulering, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssek-

torens Arbejdsgiverforening, First North, Forbrugerombudsmanden, For-

eningen Danske Revisorer, Foreningen Freelance Bogholdere, Forsikring

& Pension, FSR

–

Danske Revisorer, FTF

–

Funktionærernes og Tjene-

stemændenes Fællesråd, Garantifonden for indskydere og investorer,

Grønlands Selvstyre, HK, IBIS

–

International Bistand, International So-

lidaritet Oxfam, Ingeniørforeningen i Danmark, IT-Branchen, Komiteen

for god Selskabsledelse, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstan-

satte, Kommunekredit, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig

Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landbrug og

Fødevarer, Landbrugets Rådgivningscenter, Landscenteret, Landsdæk-

kende Banker, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, LO -

Landsorganisationen i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtager-

nes Dyrtidsfond, NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Rigsadvokaten,

Rigsombuddet på Færøerne, Rigsrevisionen, Roskilde Universitetscenter,

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Skattestyrel-

sen, SMV Danmark, Statsadvokaturen for særlig økonomisk kriminalitet,

Syddansk Universitet, VP Securities og værdipapircentralen, XBRL

Danmark, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

Følgende organisationer har afgivet høringssvar:

92-gruppen, ATP, Danske Advokater, Dansk Aktionærforening, Dansk

Industri (DI), Danske Rederier, Danske Revisorer (FSR), Datatilsynet,

FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening), Finans Danmark, Fonds-

mægler Foreningen, Forsikring og Pension (F&P), Komitéen for god Sel-

skabsledelse, LD Fonde, Nasdaq, Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Re-

gulering (TER) og VP Securities A/S.

Følgende organisationer har afgivet høringssvar i forbindelse med

den supplerende høring:

Dansk Industri (DI) og Danske Revisorer (FSR).