Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 157:

Forslag til lov om ændring af selskabsloven, lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love. (Gennemførelse af ændringer i aktionærrettighedsdirektivet om tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab).

Af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov).

(Fremsættelse 06.02.2019).

Vi åbner forhandlingerne med hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak skal du have. Hvad har vi lært af finanskrisen?. Jeg tror, det er meget forskellig fra parti til parti. Og når jeg læser de indledende bemærkninger til det her lovforslag, synes jeg da også, der er nogle skridt i det her forslag, der går i den rigtige retning, nemlig at regeringen med implementeringen af det her EU-direktiv vil tilskynde til et mere langsigtet og aktivt medejerskab af selskaber. Der står nemlig, og jeg citerer:

»Finanskrisen har vist, at aktionærerne i mange tilfælde har støttet ledelsens overdrevent kortsigtede risikotagning. Endvidere er institutionelle investorers og kapitalforvalteres aktive ejerskab ofte utilstrækkelig og fokuserer for meget på kortsigtede gevinster, hvilket kan medføre ikke optimal god selskabsledelse og ikke optimale resultater.«

Det er jeg som socialdemokrat fuldstændig enig i. Men når jeg siger, at læren fra finanskrisen er forskellig fra parti til parti, så understreges også af, at der i forslaget desværre ikke nævnes noget om, at en af årsagerne til finanskrisen var vanvittige aflønningsmodeller og lønstrukturer. Det er jo her, der i virkeligheden ligger noget politik. Det er jo her, vi kan forebygge en destabilisering af finansmarkederne, og det er her, vi virkelig kan gøre en forskel for at forebygge, at vi kommer i en finanskrise igen. Men det tør regeringen åbenbart ikke, og det vender jeg tilbage til.

Det overordnede indhold i det her lovforslag er jo, at børsnoterede selskaber får bedre mulighed for at identificere deres aktionærer – og det synes jeg er et godt tiltag, og det er der opbakning til – sådan at aktionærerne kan udvise et aktivt ejerskab. Det er fuldt forståeligt og godt.

Så er der også et forslag om, at væsentlige transaktioner mellem det børsnoterede selskab og dets nærtstående parter skal godkendes af selskabets bestyrelse, inden transaktionerne gennemføres, og visse af dem skal også offentliggøres på selskabets hjemmeside. Det er også rigtig, rigtig fornuftigt; det er noget, vi kan støtte.

Så skal det være sådan, at institutionelle investorer og kapitalforvaltere skal offentliggøre en politik for aktivt ejerskab eller forklare, hvorfor de ikke vil offentliggøre en sådan. Det er følg og forklar-princippet.

Så er det jo, vi kommer til noget om det med lønningerne, nemlig at børsnoterede selskaber skal udarbejde og offentliggøre en politik for aflønning af bestyrelses- og direktionsmedlemmer, som fastsætter rammen for fast og variabel aflønning. Endvidere skal selskabet udarbejde og offentliggøre en vederlagsrapport på individniveau for den faktiske aflønning af bestyrelses- og direktionsmedlemmer. Det synes vi er ganske fornuftigt sådan i helt generelle vendinger. Og vi mener, at det her direktiv helt klart er et skridt i den rigtige retning, og det kan vi selvfølgelig støtte.

Men vi synes også, det er påfaldende, at regeringen fortsat også på det her område, hvor der er behov for at stramme reglerne, endnu en gang bruger sit bovlamme mantra, at man ikke vil overimplementere. På den måde er der flere steder i det her direktiv, hvor man ikke udnytter mulighederne fuldt ud. Det vil jeg selvfølgelig bore ud og følge op på i udvalgsarbejdet.

Nu vil jeg have mere fokus på det, som jeg virkelig synes det er vigtigt at vi får nogle bedre løsninger på, nemlig det her, der handler om variabel løn. Under finanskrisen så vi f.eks., at udlånsvæksten steg eksplosivt i banker med bonusser og optionsprogrammer, hvilket gjorde hele økonomien mere sårbar over for økonomiske tilbageslag. Den sammenhæng er rigtig, rigtig godt beskrevet i Rangvidrapporten. Det har med andre ord store samfundsmæssige omkostninger, når virksomheder anvender aggressive bonusprogrammer. Det truer ikke alene den enkelte virksomhed, men også stabiliteten i samfundet, hvis lønningerne bidrager til, at der tages for store risici.

Derfor er det selvfølgelig positivt, at man her i forslaget vil have børsnoterede selskaber til at udarbejde og offentliggøre en politik for aflønning af bestyrelses- og direktionsmedlemmer, når det handler om de her variable lønninger. Det er også godt, at det skal offentliggøres. Men hvor er de politiske tiltag, som reelt kan forebygge, at vi igen får lønpakker med variabel løn og bonusser, som kan bidrage til at destabilisere dansk økonomi? Her synes jeg simpelt hen regeringen glimrer ved et fuldstændigt fravær af tiltag.

I Socialdemokratiet vil vi sådan i overskriftsform komme med et udspil, hvor vi vil prøve at løse det her. Vi siger konkret, at maksimalt 20 pct. af lønnen må udgøres af variabel aflønning, og vi siger også, at det vil være en god idé at udvikle et CSR-kodeks for løn, som vi sammen med staten og erhvervslivet kan prøve at formulere, sådan at virksomhederne kan tilmelde sig.

Så synes vi også, der er sket en eksplosion i de ekstremt høje lønninger i dansk erhvervsliv. Og det er jo noget, man kan stå til regnskab for hvert år på sin generalforsamling over for aktionærerne, altså at man hellere vil bruge pengene på lønninger end udbetale noget til aktionærerne. Men vi synes også, det skal være sådan, at man maksimalt kan fradrage for 10 mio. kr. lønninger i regnskabet. Derudover skal der betales skat af dem.

Det er nogle af de forslag, vi i hvert fald vil føre frem, når vi forhåbentlig får opbakning til det af vælgerne. Og jeg kan afslutte med her at sige, at Socialdemokratiet kan støtte det her lovforslag – det er et skridt i den rigtige retning – men der er stadig væk behov for at lave nogle tiltag på det her område. Og så skal jeg hilse fra den radikale ordfører, som er ude at hilse på vælgerne, og sige, at han desværre ikke kunne være her i dag, men at Det Radikale Venstre også bakker op om forslaget.

Tak for det. Så går vi videre i ordførerrækken. Det er hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det lovforslag, som regeringen har valgt at fremsætte her, følger jo op på de initiativer, der er i forhold til det EU-direktiv, der blev vedtaget tilbage i maj måned 2017. Nu er der mulighed for at gennemføre det i den danske lovgivning, som omhandler specielt de her regler og vilkår i forhold til de børsnoterede selskaber. I Dansk Folkeparti er vi glade for, at vi får skitseret nogle bedre markeringer af netop indsatsen for, at investorerne bedre kan læse sig frem til og vel at mærke også forstå, hvem der er de formelle ejere, men også og ikke mindst, hvem der er de reelle ejere af forskellige børsnoterede selskaber.

Socialdemokratiets ordfører var jo inde på de tekniske dele, der ligger i det samlede lovforslag. Dansk Folkeparti er sådan set enig i præmissen om, at vi naturligvis skal tage de her initiativer, således at de her børsnoterede selskaber skal udarbejde og offentliggøre en politik om aflønning af deres ledelser og deres ledelsesmedlemmer med fastsættelse af rammer for både den faste og den variable del af aflønningen. Vi tror i Dansk Folkeparti, at det vil få en markant og god virkning i forhold til de her omtalte lønninger. Men vi er selvfølgelig også enige i nogle af de kritikpunkter, der kom fra den socialdemokratiske ordfører, netop i forhold til at vi har set nogle ganske alvorlige eksempler til den dårlige side, som tegner et skidt billede af, hvordan man måske i nogle virksomheder mere tænker på egen vinding frem for på andre.

I Dansk Folkeparti er vi specielt interesseret i også at lave en aftale med Socialdemokratiet, hvor vi går ind og kigger på de selskaber, som staten ejer dele eller det hele af. Vi har jo eksempelvis set en velbjærget socialdemokrat, som har fået en ganske god pose penge med sig fra hovedstaden i forhold til udvikling osv. Det var bare et eksempel på det. Vi har Nets, som jeg synes er et skandaløst eksempel på, hvordan det kan gå, når et selskab, der for halvdelens vedkommende ellers er ejet af danskerne, laver nogle optionsprogrammer, som er vanvittige, for over 100 såkaldte ledende medarbejdere, som kunne købe aktier for eksempelvis 300.000 kr., og så kunne de bagefter notere en gevinst på 35 mio. kr., og andre i selskabet har fået endnu større beløb. Så vi hilser det velkommen, at vi også får en principiel forhandling om andre dele, og det er også det, som Socialdemokratiet lagde op til. Det ser vi frem til også eventuelt efter et kommende folketingsvalg.

Men det lovforslag, som vi har her, indeholder som sagt specielt nogle markeringer i forhold til de børsnoterede selskaber, og det kan vi i Dansk Folkeparti også tilslutte os. Vi synes, at det er nogle fornuftige regelændringer, der kommer på plads, og det betyder også, at man i forhold til hovedformålet netop tilskynder selskaberne til at gøre mere langsigtede investeringer. Man håber også, at man med de her lovændringer kan gøre ejerskabet mere aktivt og også gøre det til et mere langsigtet ejerskab, end det gennemsnitligt har været tidligere, hvor andre måske har haft lyst til at gå ind og ud med investeringer alt for ofte. Så vi støtter det samlede lovforslag.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så går vi til Venstres ordfører, og det er hr. Torsten Schack Pedersen. Værsgo.

Tak for det. Som de to foregående ordførere har været inde på, har vi jo haft nogle voldsomme konsekvenser oven på en finanskrise, der har sat sig dybe spor, og det har selvfølgelig også betydet, at vi her i Folketinget har vedtaget, jeg ved snart ikke hvor mange ændringer og stramninger af regler for at styrke det danske samfund, så en ny finanskrise ikke kan opstå, så vi lærer af fortidens fejl og sørger for, at vi har en økonomi, der er mere modstandsdygtig, måtte der komme et stød til økonomien.

Der har været taget rigtig mange initiativer, og nu tager vi endnu et, bl.a. fordi en stor del af aktionærerne har støttet ledelsernes overdrevne og kortsigtede risikotagning, som det hedder i lovforslaget. Det, at man tog så store risici, må man sige bl.a. var en af de årsager, der var medvirkende til dårlige resultater. Lovforslaget her er en udmøntning af en EU-beslutning om det, der har et mundret navn, nemlig aktionærrettighedsdirektivet. Og som Socialdemokratiets ordfører korrekt var inde på, minimumsimplementerer vi det i dansk lovgivning. Det synes vi i Venstre er et godt princip. Det gør vi så også gældende her.

Som sagt lyder et aktionærrettighedsdirektiv måske ikke særlig charmerende, men formålet er ganske fornuftigt. Det drejer sig om at styrke aktionærernes villighed til langsigtet ejerskab i børsnoterede virksomheder og gøre aktiehandelen mere gennemsigtig. Implementeringen af direktivet vil bl.a. give aktionærerne mulighed for at samarbejde med investorer, deltage i generalforsamlinger og styrke dialogen generelt mellem aktionærer og selskabet. Det er som sagt et lovforslag, der udmønter et EU-direktiv, som gælder for alle EU-lande. De fire centrale punkter i lovforslaget vil jeg kort nævne:

Børsnoterede selskaber får styrket deres mulighed for at identificere deres aktionærer. Det aktive ejerskab vil dermed blive fremmet, fordi kommunikationen mellem selskabet og aktionærerne bliver lettere. Børsnoterede selskaber skal udarbejde og offentliggøre en politik for aflønning for bestyrelses- og direktionsmedlemmer, og en vederlagsrapport skal samtidig udarbejdes og offentliggøres, før der sker udbetaling af den faktiske aflønning. Hvis der forefindes nogle væsentlige transaktioner mellem det børsnoterede selskab og en nærtstående part, skal det altså godkendes af selskabets bestyrelse, inden det gennemføres, og oplysningerne skal ligeledes offentliggøres. Institutionelle investorer og kapitalforvaltere skal offentliggøre en politik for aktivt ejerskab eller forklare, hvorfor de ikke vil offentliggøre sådan en. Det har grundlæggende til formål at sikre mere gennemsigtighed og styrke aktionærernes ejerskab over de aktier, de investerer i.

For Venstre er det vigtigt, at selskabsledelse foregår på en ansvarlig måde, og at der bliver opnået fornuftige og optimale resultater, både til gavn for virksomheden, men også til gavn for Danmark som land og for aktionærerne, der har stillet kapital til rådighed. Grundlæggende styrker vi som sagt aktionærernes rettigheder ved at gennemføre dette lovforslag, der udmønter EU's direktiv. Det er altså med til at sikre en mere ansvarlig drift af virksomhederne. Det er et rigtig fornuftigt forslag, som vi naturligvis støtter fra Venstres side.

Tak til hr. Torsten Schack Pedersen. Næste i rækken er hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Mange tak. Som sagt er forslaget her en implementering af det andet aktionærdirektiv, og det indeholder, som vi ser det, en række positive elementer, som vi fra Enhedslistens side støtter, og vi kan derfor også støtte det samlede lovforslag.

For det første pålægges det, vi kalder institutionelle investorer, altså f.eks. pensionskasser, et krav om at offentliggøre politik om det, man kalder aktivt ejerskab, altså hvordan de investerer, hvordan de forvalter deres ejerskab i forskellige virksomheder. Det er positivt, for det er noget, som borgere og investorer generelt har en interesse i at vide, og som kan fremme en større bæredygtighed og et større socialt ansvar. Så det er godt. Men som bl.a. 92-Gruppen peger på, skal det måske i højere grad præciseres, hvad der skal ligge af krav i den politik, altså hvad det helt præcist er, virksomhederne skal oplyse, og måske også med reference til nogle specifikke internationale rammeaftaler, som findes på området. Der kan jeg se i høringssvaret, at man også åbner op for, at det er noget af det, som skal fremgå af lovens bemærkninger, og det kan man måske følge op på under udvalgsbehandlingen.

Det er også rigtig positivt, at man foreslår en større åbenhed om aflønning af bestyrelser og direktioner i de her virksomheder, for vi har jo en udfordring, som flere har været inde på, både med de her meget farverige bonusordninger, men også bare generelt i den måde, som cheflønningerne udvikler sig på. Økonomisk Ugebrev opgør en gang om året forholdet mellem danske topchefer og deres medarbejderes lønudvikling, og der kan vi jo af den seneste opgørelse se, at fem af de største danske virksomheders ledere altså nu har en årsløn, der er hundrede gange højere end gennemsnitslønnen for deres medarbejdere. For direktøren i ISS har vi en ratio på 177, altså 177 gange højere løn. Så de pågældende personer kunne altså gå hjem efter et par dage på arbejde i starten af året, og så ville de have tjent det samme som dem, der står på gulvet og skaber værdierne i virksomhederne.

Så det er godt, at der kommer et større fokus på det, og at aktionærerne og borgerne i hvert fald får en større indsigt i det, men det er lidt ærgerligt, at man ikke er parat til at gå videre fra regeringens side, og der er tale om en minimumsimplementering her. Vi er meget enige i det, der blev rejst af f.eks. 92-Gruppen med henvisning til bl.a. den lovgivning, der er i Storbritannien, hvor virksomheder med over 250 medarbejdere faktisk årligt skal opgøre lige præcis den her CEO worker ratio, altså forholdet mellem cheflønningerne og lønningerne for folkene på gulvet, der skaber værdierne i virksomheden. Det vil være positivt, hvis vi kunne få en lignende lovgivning i Danmark, og det kunne måske føre til en større ansvarlighed, at man skulle stå til ansvar over for både medarbejderne og over for borgerne i forhold til det løngab, som er ved at udvikle sig mellem almindelige mennesker og dem på chefgangene.

Vi er også enige i den kritik af minimumsimplementeringen, som rejses af Dansk Aktionærforening, i forhold til spørgsmålet om indflydelsen på transaktioner med nærtstående parter. Det er sådan lidt kompliceret, men den slags transaktioner kan være af enorm betydning, både i forhold til værdi og i forhold til et selskabs udvikling. I høringsnotatet skriver ministeren, at valget af minimumsimplementering er truffet ud fra regeringens principper herom. Men det er måske et lidt utilfredsstillende svar til Aktionærforeningens berettigede bekymring for, at en hovedaktionær kan flytte store værdier ud, blot det vedtages af bestyrelsen, som de reelt selv har udpeget, altså de nærtstående parter, til skade for mindretalsaktionærerne og til skade for offentligheden, der ikke får den åbenhed om transaktionen, der bør være en selvfølge. Så der vil vi nok bede ministeren om at lave et udkast til et ændringsforslag, der går lidt videre end den minimumsimplementering, som man foreslår. Afgørende handeler mellem et selskab og hovedaktionæren bør komme frem i åbenhed og behandles på en generalforsamling.

Tiden er ved at løbe ud, men jeg vil bare her til sidst sige, at vi er positive over for forslaget, også de elementer, der er omkring ligestilling. Der er nogle ting, vi godt kunne tænke os at få skærpet, og det vil vi prøve i udvalgsbehandlingen. Så skulle jeg også hilse fra SF, som desværre ikke kan være til stede i dag, og sige, at de også er positive over for forslaget.

Tak til hr. Pelle Dragsted. Så er det fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her har til hensigt at gennemføre ændringer i aktionærrettighedsdirektivet fra 17. maj 2017 om tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab.

Vi hører ret ofte politikere forfærdes over, hvor høje lønninger der bliver givet i det private erhvervsliv. Men i bund og grund kommer det overhovedet ikke politikere ved, hvordan private virksomheder lønner deres ansatte. Det er udelukkende en sag mellem virksomhedens ejere og virksomhedens ansatte. Men for at virksomhedens ejere, altså aktionærerne, kan få indflydelse på lønninger og bonusser eller væsentlige transaktioner mellem virksomheden og nærtstående parter, kræver det naturligvis, at de har kendskab til de her forhold, og også at de benytter deres stemmeret ved generalforsamlinger.

Derfor er det et udmærket forslag, at børsnoterede selskaber kan identificere deres aktionærer og derved nemmere kan kommunikere med dem, og også at der skal være større gennemsigtighed om lønninger og andre økonomiske forhold af væsentlig karakter. På den måde kan aktionærer få kendskab til disse forhold, og så er det jo op til dem at gøre brug af deres stemmeret og mulighed for indflydelse. Og så kan politikere bekymre sig om sager, der er relevante for deres virkeområde.

Liberal Alliance støtter forslaget.

Tak til fru May-Britt Kattrup. Så er det hr. René Gade, værsgo.

Jeg er her i stedet for vores normale ordfører, hr. Rasmus Nordqvist, i dag. Vi er overordnet set meget positive over for lovforslaget. Der har været en god gennemgang af de kritikpunkter, der kan være, i forhold til at det bliver minimumsimplementeret. Det bakker vi op om. Om det er 92-gruppen eller Socialdemokratiets ordfører eller Enhedslistens ordfører, der har pointeret det, er det rigtigt. Jeg tænker også, at hvis der kan bygges mere på, så lad os få det gjort. Jeg tror faktisk også, at det fremover vil være i virksomhedernes interesse at tage den initiale ekstraomkostning, måske at overimplementere noget, hvis vi understøtter, at det er den retning, vi også gerne vil sætte politisk for at få genskabt tilliden til virksomhederne, der hjælper os med at drive Danmark godt. Så måske behøver regeringen ikke længere være så fokuseret på at minimumsimplementere for virksomhedernes bedste. Måske har virksomhederne faktisk også rigtig stor gavn af på længere sigt at blive motiveret til at skabe så maksimal åbenhed som overhovedet muligt, fordi det er en tillidskrise, der desværre er voksende i forhold til sektoren, og den kan vi politisk hjælpe med at fjerne over tid.

Så det er et rigtig godt lovforslag, som vi bakker op om, selv om vi godt kunne tænke os en lidt bredere implementering.

Tak til hr. René Gade. Så er det hr. Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Lovforslaget her har jo, som flere af de foregående ordførere har været inde på, til formål at udmønte det andet aktionærrettighedsdirektiv, som har til formål at tilskynde aktionærerne til aktivt langsigtet ejerskab i børsnoterede selskaber. Der er fire hovedelementer, som flere de foregående ordførere også har været inde på, men jeg vil da ikke undlade lige at komme omkring dem igen. Børsnoterede selskaber gives bedre muligheder for at identificere deres aktionærer, hvilket så igen gør det lettere for selskaberne at kommunikere med deres aktionærer og dermed også fremme et aktivt medejerskab. Så giver lovforslaget mere åbenhed om aflønning af selskabernes ledelse, ved at der bl.a. skal udarbejdes en politik for aflønning af bestyrelse og direktion og der skal offentliggøres en vederlagsrapport.

Jeg synes, det er fint, at der kommer fokus på vederlagspolitikken i de børsnoterede selskaber, for så får aktionærerne også ret til at stemme om vederlagspolitikken på selskabets generalforsamling ved enhver væsentlig ændring og mindst hvert fjerde år. Derudover skal større transaktioner til selskabets nærtstående parter godkendes af bestyrelsen og offentliggøres – endnu et element, som skaber større åbenhed. Det giver aktionærerne bedre mulighed for at vurdere vilkårene og rimeligheden af sådanne transaktioner. Det er fornuftigt, og det er fremmende for et aktivt medejerskab.

Så er der endelig de institutionelle investorer og kapitalforvaltere, der skal offentliggøre en politik for, hvordan de har tænkt sig at tage et aktivt medejerskab i forbindelse med deres investeringer. Så er der lagt op til, at der er noget fleksibilitet, i form af at man kan lave det her følg eller forklar-princip, som jeg også synes er ganske fornuftigt.

Så vi kan selvfølgelig støtte lovforslaget.

Tak til hr. Anders Johansson. Og så er vi faktisk nået til erhvervsministeren. Værsgo.

Tak til alle partier for den meget positive modtagelse hele vejen rundt af forslaget om gennemførelse af ændringer i aktionærrettighedsdirektivet om tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab. Så har vi alle sammen fundet en mundret mærkesag til de kommende folketingsvalg.

Jeg vil fremhæve nogle af de centrale punkter i lovforslaget. Hovedformålet er at styrke det aktive ejerskab i børsnoterede selskaber, og det handler om at give aktionærerne mulighed for at vide, hvad der foregår i selskaberne, og for at udøve deres indflydelse. Aktionærerne er dem, der bestemmer i selskabet, og det skal de har mulighed for. Det kræver, at de ved, hvad der foregår, og at der er en høj grad af gennemsigtighed og gennemskuelighed, for at de kan styre en stor, børsnoteret virksomhed, hvor der kan være meget komplekse forhold, der kan være svære at gennemskue. Så vi vil hele tiden gerne sørge for at stille aktionærerne så godt som muligt i forhold til at kunne udøve deres ejerskab.

Det indebærer bl.a., at der er en dialog med selskabet. Det indebærer, at man får mulighed for at deltage og afgiv sin stemme ved generalforsamlingerne. Forudsætningen for det er jo, at virksomhederne kan kontakte aktionærerne, og derfor foreslås det jo her, at selskaberne får bedre mulighed for at vide, hvem aktionærerne er, også hvis ejerskabet foregår gennem flere led, altså at der først er en eller anden form for holdingselskab og så nogle aktionærer i sidste ende. Dermed kan selskaberne nemmere sende oplysninger om begivenheder i selskabet, som f.eks. afholdelse af en generalforsamling, til aktionærerne, og dermed får aktionærerne bedre mulighed for at udøve deres rettigheder som aktionærer og som ejere.

Børsnoterede selskaber skal også udarbejde og offentliggøre en vederlagspolitik for aflønning af ledelsesmedlemmerne, og den vederlagspolitik vil fastsætte rammen for både fast og variabel aflønning. Og så skal selskaberne lave og offentliggøre en rapport om den aflønning, som de enkelte ledelsesmedlemmer er tildelt eller har til gode for det seneste regnskabsår – og igen – for at skabe gennemskuelighed, så aktionærerne ved, hvad ledelsen får i løn. Det kan så være med til at styrke debatten om, om ledelsesmedlemmerne får den rette løn. Regeringen er så enig i, at det skal være op til aktionærerne at træffe den beslutning, og det giver vi dem bedre mulighed for nu, men vi har ikke tænkt os at lave lovgivning om, hvad lønnen skal være; der tror vi jo på, at det må private virksomheder selv bestemme.

Væsentlige transaktioner mellem det børsnoterede selskab og nærtstående parter skal godkendes af selskabets øverste ledelsesorgan, dvs. bestyrelsen, inden transaktionerne gennemføres, og oplysninger om visse væsentlige transaktioner skal offentliggøres på selskabets hjemmeside. Og det er for at sikre, at man ikke kan sende store beløb til sin mor eller til andre nærtstående parter og dermed tømme selskabet for værdier, uden at det i hvert fald kommer til den øverste ledelses kendskab.

Regeringen forventer, at reglerne her vil tilskynde aktionærerne til langsigtet aktivt ejerskab, og jeg er som sagt glad for, at der var bred opbakning hele vejen rundt, og selv om jeg selvfølgelig også noterede mig, at der var nogle, der gerne ville gå videre og lave flere regler om aflønning og forskellige andre forhold, så er jeg da glad for, at vi er enige om, at vi tager et skridt i retning af at give aktionærerne bedre kontrol over selskaberne.

Tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger; det må have været meget klar tale.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.