L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
L 156 Bilag 1
Offentligt

Børne og

Socialministeriet

København, den 14. december 2018

Vedr. høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om rets

sikkerhed og administration på det sociale område, lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsa

gelse under ferie, lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger.

Kære Børne og socialministerium,

Alzheimerforeningen takker for muligheden for at afgive et høringssvar vedr. ovenstående ud

kast til forslag til lov om ændring af lov om social service mm.

Mennesker med en demenssygdom har brug for rettidig behandling, ordentlig pleje og omsorg

af højeste kvalitet uanset, hvor de bor, eller hvor fremskreden demenssygdommen er. Alzhei

merforeningen er derfor glad for, at omsorgsforpligtelsen er blevet præciseret i formålet med

magtanvendelsesbestemmelserne, at enkelte bestemmelser er blevet ajourført i forhold til de

udfordringer, som personer med demens, pårørende og personale møder i virkeligheden, samt

at bestemmelserne vedr. tryghedsskabende velfærdsteknologi er blevet tidssvarende i forhold

til den teknologiske udvikling.

Alzheimerforeningen skal samtidigt understrege, at bestemmelserne om magtanvendelse ikke

kan ses isoleret fra spørgsmålet om personalenormering. Alzheimerforeningen hilser det derfor

velkomment, at det flere steder i bemærkningerne til lovforslaget understreges, at formålet

med magtanvendelse ikke må være at erstatte socialpædagogiske indsatser eller personaleres

sourcer. Alzheimerforeningen ser dog gerne

at det samtidigt præciseres, at kommuner, regioner og private leverandører forpligtes

til at afsætte ressourcer, så magtanvendelse kan forebygges, og socialpædagogiske al

ternativer kan anvendes i praksis.

Det er endvidere vigtigt, at personalet udover kendskab til magtanvendelsesreglerne også

har kendskab til socialpædagogiske alternativer til magtanvendelse. Alzheimerforeningen skal

derfor foreslå

at der på linje med de allerede aftalte tiltag, der skal sikre et godt og bredt kendskab til

de nye regler blandt ledere og personale, også afsættes midler til at sikre et godt og

bredt kendskab til og anvendelse af socialpædagogiske alternativer til magtanvendelse

blandt ledere og personale.

Alzheimerforeningen bakker endvidere op om lovforslagets forslag om en mere generel diffe

rentiering mellem forskellige målgrupper, herunder målgruppen af personer med betydelig og

varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende

mental svækkelse. Det er i den forbindelse vigtigt, at de generelle retssikkerhedsmæssige be

tingelser er tilstede herunder at afgørelser om, hvorvidt en person er omfattet af målgruppen

Alzheimerforeningen, Løngangstræde 25, 4. sal 1468 København K

tlf.: 3940 0488, e mail: post@alzheimer,dk; hjemmeside: www.alzheimer.dk

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

træffes på baggrund af fyldestgørende dokumentation fra en læge om den nedsatte psykiske

funktionsevne. Alzheimerforeningen skal derfor foreslå

at det i lovteksten tydeliggøres, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om en per

son er omfattet af målgruppen af personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funk

tionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svæk

kelse, og at denne afgørelse skal træffes på baggrund af fyldestgørende dokumentation

herom.

Alzheimerforeningen er også enig med ministeriet i at hensynet til andre fx i situationer hvor

personer med demenssygdom har forvildet sig ind i andre beboeres hjem i visse situationer

kan være baggrund for anvendelse af magt eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Det er

dog Alzheimerforeningens opfattelse, at forslaget om at udvide dette til også og i ikke nær

mere bestemt omfang at omfatte hensynet til fællesskabet på bo eller dagtilbuddet er en me

get vidtgående ændring, der nødvendiggør ekstra lovgivningsmæssige tiltag, som kan sikre, at

bestemmelserne ikke anvendes til ikke proportionel indskrænkelse af personer med demens

sygdoms selvbestemmelsesret og dermed undergrave grundlæggende retssikkerhedsprincip

per.

Alzheimerforeningen henviser til, at begrebet !fællesskab! hverken i lovtekst eller i bemærk

ningerne er defineret nærmere. Det er derfor uklart hvordan et !fællesskab! konkret manifeste

rer sig på en sådan måde, at indgreb i en persons selvbestemmelsesret kan begrundes og doku

menteres således, at indgrebet lever op til de grundlæggende retssikkerhedsprincipper fx om

klageadgang.

I lovforslaget er der indarbejdet bestemmelser vedr. husordener, og Alzheimerforeningen er

enig med ministeriet i, at der er behov for klarere regler om husordener for at sikre, at de over

holder lovgivningen. Men husordener kan ikke som det også tydeligt fremgår af bemærknin

gerne til lovforslaget danne et selvstændigt grundlag for magtanvendelse. Der mangler derfor

en definition af, hvad et fællesskab er, og en klar beskrivelse af, hvordan fællesskabet manife

sterer sig, således at det kan indgå som dokumentation for eventuel magtanvendelse. En hen

visning til at en given persons konkrete adfærd påvirker et ikke nærmere defineret fællesskab

negativt kan ikke i sig selv på en retssikkerhedsmæssig betrykkende måde danne grundlag for

indgreb i selvbestemmelsesretten. Alzheimerforeningen skal derfor anbefale

at lovforslagets bestemmelser for så vidt angår anvendelse af magt med henvisning til

hensynet til fællesskabet genovervejes med henblik på en nærmere definition af hvad et

fællesskab er, og hvordan et sådant fællesskab manifesterer sig konkret i forhold til ind

greb overfor en persons selvbestemmelsesret.

Alzheimerforeningen er som skrevet oven for enig med ministeriet i at det er hensigtsmæssigt

at lovfæste adgangen til at fastsætte husordener og at rammerne i husordenen skal tage højde

for, at mennesker med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne kan have særlige ud

fordringer i forhold til at kunne leve op til en husorden. Det er endvidere positivt, at reglerne

skal sikre, at beboere og/eller deres pårørende skal inddrages i udarbejdelsen af husordenerne.

Men Alzheimerforeningen er betænkelig ved, at det ifølge lovteksten overlades til lederen at

fastsætte husordenen uagtet af beboere og/eller pårørende inddrages i udarbejdelsen heraf.

Husordener vil jf. ministeriets overvejelser i 2.1.2. få afgørende betydning for dagligdagen

Alzheimerforeningen, Løngangstræde 25, 4. sal 1468 København K

tlf.: 3940 0488, e mail: post@alzheimer,dk; hjemmeside: www.alzheimer.dk

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

herunder forebyggelse af magtanvendelse

gen skal derfor foreslå

på de enkelte bo og dagtilbud. Alzheimerforenin

at de af lederen fastsatte husordener skal godkendes i kommunalbestyrelsen inden de

træder i kraft. Alzheimerforeningen skal derudover anbefale, at de vedtagne husorde

ner skal være offentligt tilgængelige på Plejehjemsoversigten.

I bemærkningernes pkt. 2.1.3 står der endvidere følgende: !Husordenerne

vil alene være vejle

dende. Det betyder, at de ikke kan danne selvstændigt grundlag for magtanvendelse eller andre

sanktioner overfor borgerne

. (Vores understregning). Alzheimerforeningen finder formulerin

gen !andre

sanktioner!

misvisende og dybt problematisk, idet magtanvendelse ikke bør ligestil

les med sanktioner. At ligestille magtanvendelse i forbindelse med pleje af og omsorg til men

nesker med en fremskreden demenssygdom med sanktioner eller andre former for straf sender

et meget uheldigt signal ikke kun til det personale, der skal administrere reglerne, men også til

personer med demenssygdom og deres familier. Alzheimerforeningen skal derfor anbefale mi

nisteriet

at ordene !andre sanktioner! helt udgår af bemærkningerne

Af forslaget pkt. 7 fremgår det endvidere at den nuværende §124 stk. 4, der bliver til § 124, stk.

5, ophæves. Ordlyden af den eksisterende §124 stk. 4 lyder: !Magtanvendelse

skal udøves så

skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og an

dre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.!.

Men af aftalen

af 31. august fremgår det at !

!alle de øvrige formuleringer i formålsbestemmelsen videreføres

uændret ,

ligesom det af ministeriets overvejelser i afsnit 2.2.2 fremgår, at ministeriet finder det

hensigtsmæssigt at §124 stk. 1 4 videreføres uændret således at skånsomhed eksplicit fremgår

af lovgivningen. Den forslåede ophævelse af den eksisterende §124 stk. 4 strider således både

imod aftaleteksten og ministeriets egne overvejelser. Alzheimerforeningen skal derfor foreslå,

at den eksisterende §124 st. 4 opretholdes således at det fastslås i lovteksten, at magtan

vendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt.

Alzheimerforeningen er som tidligere nævnt, positiv overfor lovforslagets bestemmelser om

tryghedsskabende velfærdsteknologi herunder bestemmelserne i §128 b stk. 2 om nedsættelse

af et råd som skal komme med indstillinger til børne og socialministeren om hvilke former for

tryghedsskabende velfærdsteknologier, der kan anvendes. Vi ser i den forbindelse gerne

at Alzheimerforeningen indgår i det råd, som skal komme med indstillinger til børne

og socialministeren om hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologier, der

kan anvendes.

Alzheimerforeningen ser endeligt med tilfredshed på, at det i bemærkningerne pkt. 2.7.3 (s. 30

næstsidste afsnit) præciseres, at der skal være personale tilstede til at reagere på de alarmer,

som de tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger udløser. Det er også positivt, at det i

den forbindelse henvises til, at socialtilsynet som led i deres driftsorienterede tilsyn med botil

buddene skal følge op på dette. Alzheimerforeningen skal derfor foreslå

Alzheimerforeningen, Løngangstræde 25, 4. sal 1468 København K

tlf.: 3940 0488, e mail: post@alzheimer,dk; hjemmeside: www.alzheimer.dk

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

at tilstedeværelse af personale til at reagere på alarmer fast indgår som målepunkt i det

socialfaglige tilsyn,

at der også skal være tilstrækkeligt personale til stede således, at hensynet til de øvrige

beboeres sikkerhed, tryghed og værdighed samtidigt kan varetages, mens andet perso

nale reagerer på de udløste alarmer.

Har Børne og socialministeriet spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, står vi naturlig

vis til rådighed herfor.

Med venlig hilsen

Birgitte Vølund

Landsformand

Alzheimerforeningen

Nis Peter Nissen

Direktør

Alzheimerforeningen

Alzheimerforeningen, Løngangstræde 25, 4. sal 1468 København K

tlf.: 3940 0488, e mail: post@alzheimer,dk; hjemmeside: www.alzheimer.dk

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Høring over udkast til lov om ændring af lov om social service, lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om

tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie, lov om almene

boliger m.v. og lov om leje af almenboliger.

Ankestyrelsen har den 15. november 2018 fået ovennævnte udkast til

lovforslag i høring. Vi bemærker, at vi den 5. oktober 2018 har afgivet

høringssvar til lovforslagets præhøring.

Vi har følgende bemærkninger:

Forslag til kapitel 24, 24 a og 24 b:

I forslag til §§ 124 a, 136 og 136 b fremgår det, at målgruppen er

personer (…) der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk

bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller

aktiverende tilbud efter § 103 og 104.

Vi foreslår, at det præciseres, at målgruppen, afhængig af hvilken

bestemmelse der regulerer det enkelte indgreb eller afgørelse, også

omfatter personer, som er i målgruppen for de pågældende ydelser. Det

skyldes, at der kan være borgere, som ikke modtager de pågældende

ydelser, men som er berettiget hertil. Hér tænkes særligt på den gruppe af

borgere, der bor i eget hjem, og hvor én eller flere pårørende helt eller

delvist yder hjælp, der svarer til hjælpen i ovennævnte ydelser.

Forslag til § 133 om klageadgang:

a) I forslaget fremgår det, at klager over personalets faktiske anvendelse

af reglerne i §§ 124 b-124 d, 136 a, stk. 1, 136-136 e, kan indbringes for

kommunalbestyrelsen af den person, som foranstaltningen vedrører. Det

fremgår af afsnit 2.10.3. i lovbemærkningerne, at det skal tydeliggøres, at

13. d e c e m b e r 2018

J.nr . 18-67631

C p r.nr.

A nk estyrelsen

7998 S tatsservice

T e l +45 3341 1200

a s t@a st.dk

s ik [email protected]

EA N-nr:

57 98 000 35 48 21

Å b ningstid:

m a n-fre k l. 9.00-15.00

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

klager over indgreb foretaget af personalet - uden forudgående afgørelse

fra kommunalbestyrelsen - kan indbringes for kommunalbestyrelsen af den

person som foranstaltningen vedrører.

Uanset, at der ikke er klageadgang til Ankestyrelsen, kan det efter vores

opfattelse ikke udelukkes, at et indgreb som afværgehjælp, fastholdelse,

tilbageholdelse, tilbageførelse og føren til et andet opholdsrum, kortvarig

fastholdelse i personlige hygiejnesituationer, uden forudgående afgørelse,

og anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi, uden forudgående

afgørelse, efter en konkret vurdering, har karakter af en handling, der kan

sidestilles med en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Vi forudsætter, at de pågældende boformer, hvor personalet er ansat, er

omfattet af forvaltningslovens anvendelsesområde. Det skal ses i lyset af ,

at forvaltningsloven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning,

herunder selvejende institutioner, der er oprettet ved lov eller i henhold til

lov og som udøver offentlig virksomhed af mere omfattende karakter og er

undergivet intensiv offentlig regulering mv

Vi foreslår, at det præciseres, at i de tilfælde, hvor et af de oplistende

indgreb, efter en konkret vurdering, har karakter af en mundtlig afgørelse,

så kan borgeren forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, jf.

forvaltningslovens § 23, stk. 1.

Til sammenligning henvises til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

(psykiatriloven), hvor anvendelse af fysisk magt i form af fastholdelse og

føren til et andet opholdsrum kan påklages til Det Psykiatriske

Patientklagenævn, jf. psykiatrilovens §§ 35 og 35.

b) Herudover henvises der i forslaget til §§ 126 og 126 a i nugældende

servicelov, hvor kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om

fastholdelse, der kan påklages til Ankestyrelsen efter § 133, stk. 1.

Det er vores opfattelse, at selvom det er personalet, der fastholder

borgeren, så er der tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand. En

afgørelse efter forvaltningslovens udløser en række retsgarantier, når

betingelserne i forvaltningslovens §§ 1 og 2 er opfyldt. Det er derfor ikke

afgørende, om det er boformen eller kommunalbestyrelsen, der træffer

beslutningen i forhold til vurderingen af, om der er tale om en afgørelse

efter forvaltningsloven.

På den baggrund er det vores opfattelse, at det bør fremgå, at indgreb, der

foretages i tilbud, der er omfattet af forvaltningslovens § 2, og hvor

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

indgrebet har karakter af en afgørelse i forvaltningslovens forstand skal

opfylde forvaltningslovens regler om blandt andet begrundelse og

klagevejledning.

c) I forhold til den foreslåede formulering af servicelovens § 133, stk. 2,

fremgår det, at afgørelser truffet efter §§ 125, 128-129 a, 136 a, stk. 4

136 f, 137 b og 137 c, kan påklages til Ankestyrelsen.

I det fremsendte udkast af lovforslaget er der fortsat ikke en beskrivelse af

indholdet af følgende bestemmelser: §§ 137 b og 137 c , heller ikke i

bilaget med lovforslaget sammenholdt med gældende ret. Vi har noteret

os, at det fremgår af bemærkningerne, at forslagets kapitel 24 c vil

indeholde de gældende regler i servicelovens §§ 137 a- 137 d.

Forslag til § 136 e om tryghedsskabende velfærdsteknologi

Det fremgår af forslagets § 136 e, stk. 1, at personalet som led i omsorgen

kan anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi for at sikre personens

tryghed, værdighed og omsorg, medmindre den pågældende modsætter

sig anvendelsen.

Den personkreds, der kan modsætte sig, er - ud over borgeren - en

beskikket værge eller en fremtidsfuldmægtig.

Målgruppen for anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi er

personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en

konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, der er fremadskridende.

Det vil altså sige personer, der typisk er diagnosticeret med en

demenssygdom. Denne gruppe af mennesker vil kognitivt ofte ikke forstå,

at de kan modsætte sig brugen af tryghedsskabende velfærdsteknologi.

Det betyder, at hvis en borger

–

som er omfattet af målgruppen - ikke har

en værge eller en fremtidsfuldmægtig til at varetage sine interesser, vil der

ikke være andre end personalet, der har kendskab til anvendelsen af

tryghedsskabende velfærdsteknologi. Der vil således ikke være andre, som

kan varetage borgerens interesser.

Kommunalbestyrelsen vil ikke i denne situation få oplysninger om, hvornår

der benyttes tryghedsskabende velfærdsteknologi, da der ikke er nogen

–

som på vegne af borgeren

–

har modsat sig anvendelsen af teknologien.

Vi kan i øvrigt konstatere, at formuleringen i stk. 3 skaber tvivl om,

hvorvidt det forhold, at en værge eller fremtidsfuldmægtig modsætter sig

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

brugen af velfærdsteknologi, betyder, at der fortsat ikke vil være tale om

magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten.

Forslagets § 136 f

Det fremgår af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen - for personer der

ikke modsætter sig flytning, men som mangler evnen til at give informeret

samtykke til en flytning - kan træffe afgørelse om optagelse i et bestemt

botilbud, hvis kommunalbestyrelsens indstilling tiltrædes af den værge,

som Familiehuset har beskikket eller tiltrædes af en fremtidsfuldmægtig.

Kommunalbestyrelsens afgørelse kan påklage til Familieretshuset. Hvis

kommunalbestyrelsens indstilling ikke tiltrædes af værgen eller en

fremtidsfuldmægtig, indstiller kommunalbestyrelsens til Familieretshuset til

at træffe afgørelse om optagelse i botilbud.

Af lovbemærkningerne fremgår det, at der er tale om en videreførelse af §

129 i nugældende servicelov med redaktionelle ændringer, dog så

henvisningen til retssikkerhedslovens kapitel 10 om klage til Ankestyrelse

ikke videreføres. Det skyldes, at klagesagen i Familieretshuset skal

behandles efter reglerne i forvaltningsloven.

Det fremgår ikke af lovbemærkningerne, hvorvidt Ankestyrelsen fortsat er

klageinstans i forhold til Familieretshusets (tidligere Statsforvaltningen)

afgørelser efter forslagets § 136 f, stk. 2. Der må være tale om en

forglemmelse, hvorfor det bør tydeliggøres, at klageadgangen til

Ankestyrelsen består.

Efter § 134, stk. 1, i den nugældende servicelov kan Statsforvaltningen

afgørelser efter § 129, stk. 6, jf. stk. 2, påklages til Ankestyrelsen.

Personkredsen i den bestemmelse svarer til personkredsen i forslagets §

136 f.

Vi har ikke yderligere bemærkninger.

Venlig hilsen

Cathrine Due Billing

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Dato:

29. november 2018

Sagsbeh.: Kim Helms Madsen

Sagsnr.: 18-0811-00004

Deres ref.:

ModtagerID:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social ser-

vice, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Civilstyrelsen har den 16. november 2018 modtaget Børne- og Socialmini-

steriets udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Civilstyrelsen har ikke bemærkninger til udkastet.

Med venlig hilsen

Søren Broberg Nielsen

Vicedirektør

Toldboden 2, 2. sal,

8800 Viborg

Telefon: +45 33 92 33 34

www. civilstyrelsen.dk

[email protected]

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Høringssvar i forbindelse med:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om tilkøb af

socialpædagogisk ledsagelse under ferie, lov om almene boliger m.v. og lov om leje

af almene boliger (Ændrede regler om magtanvendelse og andre indgreb i

selvbestemmelsesretten over for voksne samt indførelse af mulighed for målretning

af botilbud til unge og kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene

boliger) lov om social service

I forbindelse med ’Ændrede

regler om magtanvendelse og andre indgreb i

selvbestemmelsesretten over for voksne’

I tillæg til §124 ønskes tilføjelse i teksten samt en specifikation af brugen af bespænding/sele i

kørestole.

Der er i foreslåede tillæg specificeret at

”der

kan benyttes magtanvendelse i forbindelse med at

sikre omsorg, værdighed og tryghed”.

Men dette er efter vores mening ikke fyldestgørende i

forhold til en stor gruppe mennesker med en kombination af psykisk funktionsnedsættelse og

svære fysiske funktionsnedsættelser.

Begrundelse for forslag til ændring:

Som fagpersonale omkring mennesker med svære fysiske og

psykiske funktionsnedsættelser opleves ofte at evnen til at holde sig selv og sin krop mod tyngden

også er kompromitteret (nedsat postural kontrol). En sådan nedsat evne kan kompenseres ved

brug af bespænding/sele i kørestolen.

Ved brug af seler støttes funktionssvage borgere til at bevare hensigtsmæssig siddestilling. De

gives ved brug af selerne en kropsstabilitet de ikke selv er i stand til at skabe. Dette har væsentlig

betydning for at forhindre udvikling af fejlstillinger, selerne kan samtidig sørge for at borgeren

opnår en stabilitet i kroppen, der giver dem eksempelvis mulighed for at holde deres eget hoved

eller bruge hænderne, hvilket er af afgørende betydning for deltagelse i eget liv og livskvalitet.

Ofte udsættes borgere uden sele for risiko for sår, da de pga manglende evne til at sidde, så at sige

”skrider i egen hud”. Mange svage borgere udtrættes unødigt da en stor del af energien skal

bruges på at holde sig oppe og også hermed begrænses deltagelse i eget liv. Da bespænding i

kørestol af de fleste kommuner anses for at være magtanvendelse, samt på baggrund af stk 4 i

§124 der præciserer at indgrebet skal være kortvarigt og så skånsomt som muligt, gives denne

mulighed for støtte ofte ikke. Dette betyder at en stor gruppe af de svageste borgere unødvendigt

fratages muligheder.

Vi oplever som rådgivere for denne gruppe borgere ofte at der skal ansøges om brug af

magtanvendelse og pædagogisk forklares og begrundes brugen af selen på trods af at disse selers

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

funktion er at betragte som en krykke snarere end en bremse og i sagens natur ikke kan håndteres

med pædagogiske tiltag.

Det er muligt at seler, der i tilfælde som ovenstående anvendes som fysisk støtte, altså

kompenserende for insufficient eller ikke eksisterende funktion, ikke anses for at være

magtanvendelse i juridisk forstand, i så fald bør dette tydeligt specificeres. Det er vores oplevelse

at sagsbehandlende terapeuter ofte ikke bevilger seler/bespænding før der foreligger tilladelse til

magtanvendelse. Eller at pædagogisk-, omsorgs- eller juridisk personale ikke anerkender at

bespændingen/selerne kan have anden funktion end magtanvendelse.

I forhold til generelt brug af seler i kørestol,

og de omfattende ansøgningsarbejde,

vejledningsarbejde og bureaukrati i forbindelse med dette, kunne der såfremt dette ikke

præciseres i lovteksten med fordel udarbejdes cirkulære eller landsdækkende vejledning.

Det er vores erfaring at der i øjeblikket anvendes betegnelser som positioneringsseler, hård eller

blød bespænding, disse ord er ladede og kan opfattes meget forskelligt i forskellige faggrupper. Vi

anbefaler at bespændingen/selerne betegnes ud fra deres funktion. Da en sikkerhedssele (f eks i

forbindelse med epilepsi eller ufrivillige bevægelser) ikke altid behøver være fuldstændig

kropsnær, hvorimod en krops eller siddestillingsstøttesele skal være monteret kropsnært og tæt.

En sele der benyttes til fastholdelse (f eks i forbindelse med problemskabende adfærd eller lign)

betegnes som sådan og vil fortsat være magtanvendelse.

I forhold til de to første typer af seler (støtte og sikkerhedsseler), er det vores anbefaling at der

selvfølgeligt foreligger et tilsagn fra borger til brug af selen, samt en lægelig eller

specialterapeutisk vurdering af et sikkerheds- eller støttebehov, der bør efter vores anbefaling ikke

også skulle udarbejdes ansøgning om magtanvendelse, som det meget ofte sker i dag.

Hvor borger ikke giver tilsagn til brug af selen uanset selens funktion, bør der som tidligere

ansøges om magtanvendelse.

Det er vores opfattelse at en mere nuanceret differentiering af selerne og deres brug, vil være

med til at anerkende brug af seler, som mulighed for at skabe funktion, for den gruppe af borgere

der

ikke kan ’ændre og opretholde stilling’

(defineret i VUM modellens afsnit om mobilitet), samt

fortsat holde fokus på at begrænse brugen af fastholdelsesseler.

Vi forslår at der tilføjes

”der

kan benyttes magtanvendelse i forbindelse med at sikre omsorg, værdighed, tryghed og

mulighed for selvstændig funktion”.

Samt at det præciseres at bespænding i kørestol ikke betegnes som magtanvendelse, hvor borger

giver udtryk et ønske om at selen benyttes eller hvor der sammen med tilsagn til brug af

bespænding/sele ligger lægeligt/specialterapeutisk vurdering af støtte eller sikkerhedsbehov.

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Ønskes uddybning af problematikken, beskrivelse af håndtering, procedurer eller eksempler fra

virkeligheden er i velkomne til at kontakte os.

På vegne af Dansk Selskab for Fysioterapi til Voksne med Udviklingshæmning

Fysioterapeut Linnea Nedergaard Møller

Center for Specialterapi

Sandtoften 3, 2820 Gentofte

Tlf:21583421/22881311

Mail: [email protected]

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børne- og Socialministeriet

Holmens kanal 22

1060 København K

Dansk Sygeplejeråds høringssvar vedr. høring over udkast til for-

slag til lov om ændring af social service, lov om retssikkerhed, og

administration på det sociale område, lov om tilkøb af socialpæ-

dagogisk ledsagelse under ferie, lov om almene boliger m. v. og

lov om leje af almene boliger (ændrede regler om magtanvendelse

og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne samt

indførelse af mulighed for målretning af botilbud til unge og kom-

munal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger)

Dansk Sygeplejeråd takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Vi fokuserer vores bemærkninger på dele af høringsmaterialet, som

omhandler magtanvendelsesreglernes formål, fastholdelse, trygheds-

skabende velfærdsteknologi, kortvarig fastholdelse i personlige hygiej-

nesituationer samt registrering og indberetning.

Lovens anvendelsesområde

Det fremgår af afsnit 2.2.1.1., at det ikke er lovforslagets hensigt at æn-

dre i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt in-

habile (side 17m).

Vi forstår det således, at servicelovens og sundhedslovens regler om

tvang og magtanvendelse gælder ved siden af hinanden, og at vores

medlemmer således må og skal vurdere, om magtanvendelse er rele-

vant efter henholdsvis serviceloven eller sundhedsloven og herefter

iagttage de retssikkerhedsgarantier, der gælder for borgerne efter de to

forskellige regelsæt.

Det er ganske vanskeligt for vores medlemmer at skulle agere i over-

lappene mellem serviceloven og sundhedsloven, og vi skal derfor

endnu engang opfordre til, at man skaber klarhed over de juridiske

overlap, og på en pædagogisk facon formidler til praksispersonalet,

hvordan det forventes, at disse ”regeloverlap” håndteres i praksis.

Magtanvendelsesreglernes formål og konsekvenser for praksis

Med den nye hjemmel i lovændringen om, at der ikke længere behøver

være en forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen, ønsker man

således at smidiggøre praksis. Der lægges hermed et stort ansvar over

på den enkelte medarbejder, hvilket i praksis skal håndteres

–

også ud

fra et arbejdsmiljøperspektiv.

Dansk Sygeplejeråd mener, at der skal opmærksomhed på de konse-

kvenser, det kan få, at ansvaret lægges på den enkelte og finder det

afgørende, at ledelsen bliver inddraget, som det nye lovforslag også

lægger op til. Derudover anbefaler Dansk Sygeplejeråd, at der kommer

Side 1 af 2

Den. 14.12.18

Ref: MMK/DS

Sagsnr.: 18/49504

Dansk Sygeplejeråd

Sankt Annæ Plads 30

DK-1250 København K

mandag-torsdag 9.00-16.00

fredag 9.00-15.00

Tlf: +45 33 15 15 55

Fax: +45 33 15 24 55

www.dsr.dk

[email protected]

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

et øget fokus på, at medarbejderne skal have de rette faglige kompe-

tencer, som skal sikres igennem vedvarende kompetenceudvikling.

Dansk Sygeplejeråd finder det positivt, at der i satspuljen er afsat 3,9

mio. kr. til tiltag, der skal understøtte uddannelse og kompetenceudvik-

ling, og ligeledes at der er prioriteret midler til evaluering af de nye reg-

ler. Der bør være opmærksomhed på, hvor langt det rækker, og hvor-

dan man sikrer den fremadrettede kompetenceudvikling efter udløb af

de afsatte midler.

Tryghedsskabende velfærdsteknologi

Det er positivt, at der arbejdes med en bredere forståelse af ’alarm-

pejlesystemer’,

hen imod

velfærdsteknologi, der skal skaber tryghed og

sikkerhed. Vi finder det ligeledes positivt, at Børne

–

og Socialministe-

ren nedsætter et råd, som skal komme med indstilling om, hvilke for-

mer for tryghedsskabende velfærdsteknologier, der kan anvendes ved

afgørelser efter stk. 1 eller i medfør af § 136 e.

Vi stiller os gerne til rådighed i dette råd og bidrager til arbejdet.

Med venlig hilsen

Grete Christensen

Formand

Side 2 af 2

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Til Børne- og Socialministeriet

Att.: Laura Brogaard Poulsen

E-mail til

[email protected]

Cc:

[email protected]

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

Fax: +45 3675 1403

[email protected]

www.handicap.dk

Taastrup, den 14. december 2018

Sag 16-2018-00817

–

Dok. 408540/mmh_dh

Danske Handicaporganisationers (DH) høringssvar til ændring af

magtanvendelsesreglerne

DH takker for muligheden for at komme med bemærkninger til lov om ændring af lov om

social service, lov om retssikkerhed og administration mv. (ændring af regler om

magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt indførelse

af mulighed for målretning af botilbud til unge og kommunal dækning af skader forvoldt af

lejere i almene boliger).

Indledningsvist vil DH understrege, at brugen af magtanvendelse over for voksne med

handicap skal begrænses mest muligt. Magtanvendelse skal altid være sidste udvej.

Alternative, mindre indgribende foranstaltninger, skal altid være afprøvet inden, der gribes

til en så indgribende beslutning som magtanvendelse. Magtanvendelse skal altid ske med

respekt for det enkelte individs fysiske og psykiske integritet.

Specifikke bemærkninger

§ 108 a. Målrettede botilbud til unge

Det fremgår af lovforslaget, at når en borger der bor i et botilbud målrettet unge efter

servicelovens § 108 a., er fyldt 35 og skal flytte, skal Kommunalbestyrelsen jf. § 108 a. stk.

3, nr. 3)

senest 3 måneder før, en person skal fraflytte sin bolig efter stk. 1, tilbyd e personen

en anden passende bolig i kommunen…

Det må antages, at en borger der bor i et botilbud målrettet unge efter servicelovens § 108

a., formegentlig også har behov for at bo i et botilbud efter servicelovens § 108 efter det

fyldte 35. år.

DH vil gøre opmærksom

på, at borgere har ret til frit valg af botilbud jf. servicelovens §

108 stk. 2. Denne ret forsvinder ikke, selvom man flytter fra et botilbud målrettet unge efter

§ 108 a. til et botilbud efter servicelovens § 108.

DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Lungeforeningen • Psoriasisforeningen • Dansk Blindesamfund • F o r e n i n ge n Da n sk e

Døv Blinde • Epilepsiforeningen • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Ha l s

- o g Mu n

d h u l e op e r e r e de • D a n sk e D øv e s L a n d sfo r b u n d •

Diabetesf oreningen • Stammef oreningen i Danmark • Gigtf oreningen • Hjernesagen • Hjerneskadef oreningen • Høref oreningen • Lan

dsf oreningen Autisme

• Landsf oreningen LEV • SIND

- Landsf oreningen f or psy kisk sundhed

• Cy stisk Fibrose Foreningen • Muskelsv indf onden • Ny ref oreningen • Ordblinde/

Dy sleksif oreningen i Danmark • Osteoporosef oreningen • Parkinsonf oreningen • Uly kkesPatientForeningen og PolioForeningen • Sa

mmenslutningen af Unge Med

Handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA • Stofskifteforeningen • Dansk Cøliaki Forening

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

DH mener derfor,

at det er misvisende, hvis der af lovens § 108 a. stk. 3., punkt 3, står at

borgeren skal tilbydes en passende bolig

i kommunen.

Boligen kan ligge i en anden

kommune og borgeren har frit valg til at vælge en bolig i en anden kommune.

DH foreslår,

’i kommunen’

slettes

fra § 108 a., stk. 3, nr. 3), således, at stk. 3., punkt 3

formuleres således:

Kommunalbestyrelsen skal senest 3 måneder før, en person skal fraflytte sin

bolig efter stk. 1, tilbyde personen en anden passende bolig , der modsvarer

personens behov, og som står i et rimeligt forhold til personens betalingsevne.

DH foreslår endvidere,

at den samme ændring foretages i tilsvarende paragraffer for

oprettelsen af målrettede botilbud til unge efter almenboligloven. Såfremt borgeren visiteres

til et botilbud efter servicelovens § 108 efter det fyldte 35 år, vil frit valg også gælde f or

borgeren i disse tilfælde.

DH foreslår,

at formuleringen fra almenboliglovens § 5 stk. 6 om at:

”Boligerne

skal ligge

samlet i en bebyggelse og kunne understøtte, at de pågældende kan leve et ungdomsliv”

også skal fremgå af den nye § 108 a. i serviceloven, idet boligens karakter er væsentlig for

at kunne oprette et ungdomsmiljø.

Husorden

Som noget nyt foreslås det i § 123, at bo-

eller dagtilbud ”…

kan fastsætte en vejledende

husorden, der angiver de nærmere regler og retningslinjer for ophold i den del af bo - eller

dagtilbuddet, som ikke er beboerens egen bolig

”.

Det fremgår af bemærkningerne, at

husorden ”…

ikke kan danne selvstændigt grundlag for magtanvendelse el

ler andre

sanktioner over for borgerne.”.

DH er af den opfattelse,

at en husorden er vejledende og aldrig kan udgøre et grundlag for

fysisk magtanvendelse eller andre former for indgreb over for den enkelte.

DH ser derfor ingen grund til,

at en paragraf om en vejledende husorden, der ikke kan

danne grundlag for magtanvendelse, befinder sig i magtanvendelsesreglerne, da der ikke på

nogen måde er tale om noget, der knytter sig til magtanvendelse.

DH anbefaler,

at paragraffen bør i stedet fremgå af servicelovens bestemmelser om

botilbud § 108 og dagtilbud § 104.

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Formål og anvendelsesområde

Det foreslås med

lovforslaget, at indsætte et nyt stk. 2 om at magtanvendelse ”alene

må ske

for at sikre personens omsorg, værdighed og tryghed eller tilgodeser hensynet til

fællesskabet…”.

Herefter fremgår det at § 124 stk. 2-4

bliver til stk. 3-5

at stk. 5

ophæves.

Det er uklart for DH hvorvidt det er det nuværende stk. 4 eller det nuværende stk.

5 der ophæves.

DH finder,

at den nuværende § 124 stk. 4 er en meget væsentlig paragraf, som påpeger at

magtanvendelse altid skal være så skånsomt og kortvarigt som muligt.

DH ønsker,

at det nuværende § 124 stk. 4, kommende stk. 5, opretholdes. Såfremt det er det

nuværende stk. 5 der ophæves, har DH ingen kommentarer til dette punkt.

Fastholdelse mv.

Der indføres med lovforslaget et nyt § 124 d. om fastholdelse, der erstatter de nuværende

magtanvendelsesreglers § 126 om fastholdelse, i en ændret form. Af den nye ordlyd i § 124

d.,

fremgår at: ”Personalet

kan fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til

boligen eller til et andet opholdsrum, når personen udviser en adfærd, der er til fare for sig

selv eller andre.”

I den nuværende bestemmelse, kan der alene ske

fastholdelse, når ”der

nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for væsentlig

personskade.”

DH notere,

at der med ændring af ordlyden fra

’væsentlig personskade’

til

’fare’,

formegentlig sker en udvidelse af, hvornår personalet

kan gribe til fastholdelse. Med DH’s

øjne er ’fare’

i hvert fald et væsentlig bredere og mere uklart begreb end

’væsentlig

personskade’.

Det fremgår da også af de specifikke bemærkninger, at det ikke findes

hensigtsmæssigt, at der kun kan gribes ind i situationer, hvor der er risiko for

væsentlig

personskade,

da der også er brug for at kunne gribe ind i situationer, hvor der er ’fare

på

færde’.

Det fremgår dog ikke, hvilke situationer der kan være tale om, når der er

fare på

færde.

DH mener,

at forskellen mellem at være

’til fare’

eller ’væsentlig

personskade’,

mangler at

blive udfoldet. Hvor går grænsen

for hvad der er ’farligt’? Der

kan være mange forskellige

holdninger til, hvornår noget er farligt. Det vil være op til det enkelte personales egen

forståelse af, hvad der skal betragtes som farligt, hvilket vil føre til forskelligartet

fortolkning og dermed risiko for, at der vil blive foretaget flere magtanvendelser end

nødvendigt.

DH anbefaler derfor,

at det i bemærkningerne til loven udfoldes

hvad begrebet ’fare’

dækker over.

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Råd der indstiller om tryghedsskabende velfærdsteknologier

Det fremgår af lovforslagets § 128 b., stk. 2, at

”Børne-

og Socialministeren nedsætter et

råd, som skal komme med indstilling til børne- og socialministeren om, hvilke former for

tryghedsskabende velfærdsteknologi der kan anvendes ved afgørelser efter stk. 1…

”

DH ønsker,

at brugerne bliver repræsenteret i Rådet bl.a. via udpegning gennem DH.

Implementering og evaluering

DH finder,

at det er vigtigt med en god implementering af reglerne. Det er vigtigt at

personalet er klædt på, til at forstå de nye regler.

DH er tilfredse med,

at der sker en evaluering af loven. Der bør i den forbindelse

udarbejdes en offentlig tilgængelig rapport, der følger op på om magtanvendelsen er faldet

eller steget, eller er den samme med de ændrede regler. Derfor bør der inden loven træder i

kraft foretages en opgørelse på nationalt niveau, over brugen af magtanvendelse over for

målgruppen, således at der kan foretages en sammenligning, når loven evalueres.

For uddybende bemærkninger kontakt venligst chefkonsulent Maria Holsaae, e-mail

[email protected]

eller tlf.nr. 24 45 15 57.

Med venlig hilsen

Thorkild Olesen

formand

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børne- og socialministeriet

18-12-2018

EMN-2018-02960

1248170

Katrine Stokholm

Høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om social service, lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov

om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie, lov om

almene boliger mv. og lov om leje af almene boliger

Danske Regioner har modtaget ovenstående høring over udkast til forslag til lov

om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område, lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie,

lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Ændrede regler

om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for

voksne samt indførelse af mulighed for målretning af botilbud til unge og

kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger) med frist den

14. december 2018.

Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af aftale om revision af

reglerne om magtanvendelse på handicapområdet, aftale om revision af

reglerne om magtanvendelse på demensområdet samt aftale om målretning af

botilbud til unge og kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene

boliger, som blev indgået den 31. august 2018 mellem regeringen (Venstre,

Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Lovforslaget består af følgende hovedelementer:

- Husorden

- Magtanvendelsesreglernes formål

- Fysisk guidning

- Afværgehjælp

- Fastholdelse m.v.

- Låsning og sikring af yderdøre og vinduer

- Tryghedsskabende velfærdsteknologi

- Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer

- Registrering og indberetning

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

[email protected]

REGIONER.DK

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Klageadgang

Målretning af botilbud til unge

Kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger

Danske Regioners bemærkninger:

Danske Regioner anerkender behovet for, at de eksisterende regler om

magtanvendelse revideres. For at udmønte reglerne i praksis er der for en

række af bestemmelserne i lovforslaget behov for at supplere med en

vejledning, der giver konkrete eksempler på, hvordan lovgivningen skal

udmøntes i praksis.

Danske Regioner støtter overordnet bestemmelserne i lovforslaget, men finder

det ikke hensigtsmæssigt, at der skabes forskellige regelsæt for borgere i det

samme tilbud. Samtidig er der af hensyn til både borgerne og personalet behov

for regler, der kan bruges i dagligdagen. Endvidere er det ikke hensigtsmæssigt,

at bestemmelserne i lovforslaget adskiller sig fra de tilsvarende bestemmelser

i anden lovgivning. Dette uddybes i nedenstående.

Magtanvendelse

Danske Regioner finder, at reglerne skal kunne administreres af personalet i

praksis. Personalet skal vurdere virkemidler i forhold til konkrete situationer.

Denne vurdering er vanskelig at gennemføre ud fra en kategorisering af

borgere. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at der ved brug af magtanvendelse

skal sondres mellem tre grupper, nemlig

- Alle voksne med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne

(Kapitel 24)

- Personer med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne, som ikke

er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse

(Kapitel 24 a)

- Personer med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne, som er

en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse

(Kapitel 24 b).

Der er endvidere behov for en yderligere uddybning af kravet om ”betydelig og

varig nedsat funktionsevne”, da varighedsbegrebet

ikke altid er brugbart i

praksis. Det kan således være vanskeligt tidligt i et forløb at afklare, om den

enkelte borger har varige psykiske vanskeligheder.

Danske Regioner tilslutter sig lovforslagets grundlæggende princip for

magtanvendelse, hvor magt først kan anvendes, når det har vist sig umuligt at

løse den pågældende situation med en socialpædagogisk indsats.

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Fysisk guidning og sammenhæng til omsorgspligt i relation til magt-

anvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten

Personalet har pligt til at yde omsorg for borgerne, også selvom borgerne ikke

ønsker det. Omsorgen må dog ikke gennemføres med fysisk magt. I praksis kan

det vanskeligt for personalet at vurdere, hvornår et indgreb kan hjemles i

omsorgspligten jf. sociallovens § 82, og hvornår der kræves selvstændig

hjemmel efter lovens bestemmelser om magtanvendelse og andre indgreb i

selvbestemmelsesretten. Endvidere er der behov for at præcisere, hvornår en

borger kan give samtykke til foranstaltninger, og i givet fald hvilke.

Med lovforslaget foreslås der hjemmel til fysisk guidning i § 124 b, som hverken

er magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten. Dermed skal der

ikke ske registrering og indberetning. Fysisk guidning skal sikre tryghed og

trivsel. Det kan bruges af hensyn til personen selv, af hensyn til andre eller når

en beboer er gået ind i en anden beboers bolig, uden at den anden ønsker det.

Danske Regioner støtter en hjemmel til fysisk guidning, men der er behov for,

at bestemmelsen også kan anvendes til borgere, der har en

midlertidig

nedsat

psykisk funktionsevne. For nogle af disse borgere vil fysisk guidning kunne virke

beroligende og dermed være med til at sikre, at borgeren ikke bliver yderligere

ophidset eller udadreagerende. Den foreslåede hjemmel til fysisk guidning er

således unødigt begrænsende.

Det foreslås i § 124 d, stk. 1, at personalet akut kan fastholde, tilbageholde eller

føre en person tilbage til boligen eller et andet opholdsrum, når personen

udviser en adfærd, der er til fare for sig selv eller andre. Dette er en

hensigtsmæssig hjemmel, der svarer til de eksisterende bestemmelser om akut

fysisk fastholdelse og tilbageholdelse i boligen.

Berørte borgere kan indbringe indgreb efter § 124 d, stk. 1 for retten efter

retsplejelovens kapitel 43 a. Det er ikke beskrevet nærmere, hvordan og

hvorvidt borgerens mulighed for domstolsafprøvelse af frihedsberøvelse efter

bestemmelsen i forhold til gældende ret. Danske Regioner finder, at der er

behov for at beskrive dette nærmere.

Klageadgang

Personalelederen skal jævnligt orientere pårørende, værge eller anden

repræsentant om hvilke indgreb, der i givet fald er foretaget over for en borger,

jf. § 135 a, stk. 3. Der kan dog være tilfælde, hvor borgeren ikke ønsker, at

pårørende eller andre orienteres. Danske Regioner finder, at dette ønske skal

respekteres. Derfor er det nødvendigt nærmere at præcisere personalets

tavshedspligt i disse situationer. Danske Regioner finder herudover, at hvis der

er pårørende eller andre, der skal varetage borgerens interesser, bør disse af

hensyn til en evt. klagefrist orienteres kort tid efter hvert enkelt indgreb.

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 24 vedr.

bemyndigelser, at reglerne om advokatbistand i servicelovens § 132, stk. 1

ændres, således at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at borgeren under

retssagen (prøvelse efter retsplejelovens kapitel 43 a) får bistand fra en advokat

til at varetage sine interesser. Gældende ret er, at retten beskikker en advokat

for en person, der har begæret en administrativ frihedsberøvelse prøvet efter

retsplejelovens kapitel 43 a, jf. retsplejelovens 470, stk. 2. Advokatbistand til

borgere, der har været udsat for indgreb i medfør af de foreslåede §§ 124 d og

136 d, er derfor mere relevant forud for retssagen i den fase, hvor det skal

besluttes, om indgrebet skal begæres indbragt for retten i medfør af

retsplejelovens kapitel 43 a. Danske Regioner finder derfor, at der fortsat skal

være mulighed for, at borgeren får advokatbistand, når vedkommende vil have

prøvet en administrativ frihedsberøvelse.

Afværgehjælp

Med lovforslaget lægges der op til, at personalet kortvarigt kan fastholde eller

føre en person væk fra en situation, når det er nødvendigt for at afværge

væsentlig ødelæggelse af indbo eller andre værdier, jf. § 124 c. Der skal være

tale om fysiske genstande af betydelig økonomisk værdi eller affektionsværdi.

I dag reguleres disse forhold af straffelovens undtagelsesbestemmelser i §§ 13

- 14. Danske Regioner finder, at det er hensigtsmæssigt at samle de forskellige

hjemler til indgriben i den samme lovgivning.

Formålet med bestemmelsen er at give personalet mulighed for at gribe ind,

inden en episode eskalerer. Her finder Danske Regioner, at situationen samlet

bør vurderes fremfor genstandene, der indgår heri. Det væsentlige er, om der

er risiko for uro og eskalering af en episode. Det kan således være dramatisk, at

en beboer ødelægger et glas, mens det kan være et hændeligt uheld at noget

af stor værdi tabes gulvet. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at præcisere, at

hjemlen til afværgehjælp er rettet mod den samlede situation snarere end

tingens værdi. Endvidere bør hjemlen udvides til også at omfatte ødelæggelse

af ting af mindre værdi.

Kortvarig fastholdelse i hygiejnesituationer

Danske Regioner bifalder overordnet forslagene om mulighed for kortvarig

fastholdelse i hygiejnesituationer, når det er nødvendigt. Det kan blandt andet

være tandbørstning og bleskift. Dette skal forebygge at personalet skal anvende

magt, eller helt undgår at handle. Danske Regioner finder dog, at der heller ikke

her skal sondres mellem forskellige målgrupper.

Tryghedsskabende velfærdsteknologier

Danske Regioner glæder sig over forslaget om anvendelse af tryghedsskabende

velfærdsteknologier, der skal kunne komme alle borgere til gavn jf. § 128 b. Der

er allerede nu eksempler på teknologi, der kan skabe øget tryghed. Eksempler

er døralarmer, der kan advisere personalet om, at en beboer er på vej ud af

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

boligen, og har behov for at få korrigeret sin adfærd. Andre eksempler er

trædemåtter og sensorgulve, der registrerer fald.

Det er positivt, at ny teknologi kan være med til understøtte borgernes

værdighed og bevægelsesfrihed. Danske Regioner noterer sig, at der aldrig kan

gives tilladelse til videoovervågning af borgerne.

Det foreslås, at der nedsættes et råd, der følger med i den teknologiske

udvikling og kommer med en indstilling til børne- og socialministeren om, hvilke

former for tryghedsskabende velfærdsteknologier, der kan bruges. Da

udviklingen på området går hurtigt, foreslås det, at ministeren, mindst en gang

årligt fastsætter regler om, hvilke former for velfærdsteknologier, der kan

bruges.

Danske Regioner foreslår, at rådet også tager stilling til, i hvilket omfang

personalet kan anvende allerede eksisterende teknologiske løsninger, selvom

de ikke er udviklet specifikt til målgruppen.

Målretning af tilbud efter § 108

Danske Regioner støtter forslaget om målretning af botilbud efter § 108 til

personer under 35 år. Det skal dog overvejes, hvorvidt det vil være

hensigtsmæssigt med et efterværnslignende tiltag, som også vil omfatte

personer over 35 år.

Målretning af botilbud til unge

Danske Regioner støtter, at det med den foreslåede § 108 a stk. 1 gives mulighed

for at målrette botilbud efter § 108, stk. 1 til personer under 35 år. Da regionerne

driver mange specialiserede tilbud, og at der også kunne være behov for tilbud

målrettet personer under 35 år, bør der også gives de regionale driftsherrer

mulighed for en sådan målretning af tilbud.

Supplerende forslag, der ikke er indeholdt i lovforslaget

Der kan være situationer, hvor personalet vurderer, at det er nødvendigt at låse

sig ind/gå ind i borgerens bolig uden borgerens accept. I sådanne situationer

skal behovet for at skaffe sig adgang afvejes med borgerens selvbestemmelse.

Det kan fx være situationer, hvor personalet er i tvivl om, hvorvidt borgeren har

brug for hjælp, eller hvor forhold i boligen gør det påkrævet at komme ind.

Danske Regioner ønsker derfor, at der skabes en klar hjemmel til, at personalet

i disse tilfælde må låse sig ind/gå ind i boligen, når borgeren enten forholder sig

passiv eller nægter personalet adgang.

Arbejdstilsynet stiller krav om, at der af hensyn til personalets sikkerhed bruges

lift i forbindelse med tunge løft. Endvidere har tunge løft ofte stor bevågenhed

i bostedernes APV. Der er behov for en hjemmel, der sikrer brug af lift af hensyn

til personalets arbejdsmiljø. Denne hjemmel skal også definere handlemulig-

heder, hvis borgeren modsætter sig brugen af lift.

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Venlig hilsen

Thomas I. Jensen

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt til:

[email protected]

Kopi til:

[email protected]

Cc:

[email protected]

28. november 2018

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail [email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2018-11-0148

Dok.nr. 47717

Sagsbehandler

Rasmus Jakobsen

Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om

social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-

råde

Ved brev af 15. november 2018 har Børne- og Socialministeriet anmodet om

Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag

om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område.

Med udkastet til lovforslag § 135 a, stk. 1 ønsker ministeriet bl.a. at tilveje-

bringe en hjemmel i loven til, at

kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om

at anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi for en person i en afgrænset pe-

riode, når der er risiko for personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør

det påkrævet for at afværge denne risiko.

Det fremgår af

lovforslagets specielle bemærkninger til nr. 24, at reglerne om

databeskyttelse skal overholdes, når der registreres og indberettes.

Datatilsynet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at reglerne i

databeskyttelsesforordningen

og databeskyttelsesloven

generelt skal over-

holdes i forbindelse med behandling af personoplysninger, der helt eller delvis

foretages ved hjælp af automatisk databehandling.

Særligt henleder tilsynet opmærksomheden på, at reglerne i databeskyttelses-

forordningens artikel 5 om principper for behandling af personoplysninger,

art. 9 om behandling af særlige kategorier af personoplysninger og artikel 32

om behandlingssikkerhed.

Inden Datatilsynet kan forholde sig kvalificeret til nævnte lovforsalg anmodes

om, at ministeriet forholder sig særligt til databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling

af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databe-

skyttelse).

Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger.

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Datatilsynet kan afslutningsvist generelt henvise til afsnit 2.7.5. i Justitsmini-

steriets vejledning nr. 9539 af 26. juni 2018 om lovkvalitet.

Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Rasmus Jakobsen

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Vanløse d. 13. december 2018

Udkast til høringssvar på Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område. (ændring af magtanvendelse og andre indgreb i

selvbestemmelsesretten over for voksne …..)

DKDK takker for muligheden for at afgive høringssvar på ovennævnte.

DKDK forholder sig udelukkende til den del af lovforslaget, der vedrører borgere med demens. DKDK har

været del af den faglige referencegruppe og har i denne gruppe givet udtryk for, at der var et behov for en

opdatering af reglerne, samt at registrering og indberetning i praksis var meget omstændelig og

tidskrævende. Derfor var det DKDKs holdning, at der var tale om en nødvendig og længere efterspurgt

opdatering af reglerne. Med det foreliggende lovforslag ændres på hidtidige regler og tilføjes nye regler.

Bestyrelsen i DKDK er praktikere, der i hverdagen håndterer magtanvendelsesregler og -indberetninger og

vejleder personalet i reglerne.

Et paradoks

DKDK finder, at det er et paradoks at de mange skemaer og det store dokumentationsarbejde der følger af

de nuværende regler, på den ene side er meget arbejdskrævende, mens det på den anden side er det, der

kan få en ledelse til at tage fat om roden af problemet. Hvis roden til de mange magtanvendelser lokalt er

manglende uddannelse af personalet, så skal ledelsen arbejde for at kompetenceudvikle personalet.

Det konkrete lovforslag

DKDKs bestyrelse synes, at det fremsendte er svært at overskue og finder derfor ikke, at forslaget lever op

til intentionen om, at være mere enkelt og overskueligt. Det er bestyrelsens håb, at en vejledning vil kunne

lette på forståelsen.

DKDKs bestyrelse er glade for lovforslagets fokus på, at omsorg og pædagogiske tiltag skal bruges før

magtanvendelse. Det er vigtigt at slå fast. En del personale oplever med de nuværende regler, at de

kriminaliseres, da de i hverdagen bryder gældende regler. Det er ikke rimeligt.

De nye regler kan imidlertid læses som om, at det er personen med demens der er skyld i udadreagerende

adfærd, mens den udadreagerende adfærd måske i virkeligheden skyldes for få ressourcer og dårlig ledelse.

Det finder DKDK problematisk, idet det ikke her er en lempelse af reglerne der er løsningen.

Flere dilemmaer

DKDKs bestyrelse ser flere dilemmaer i det foreliggende lovforslag.

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Det er et dilemma, at personlet på stedet tager beslutning om magtanvendelse kort sagt, at det er

personalet, der skal vurderes i den enkelte situation. Det vil på den ene side være sådan i praksis (man kan

ikke vente på myndighedsfunktionen), men det italesættes på den anden side ikke nok, at problemet kan

være, at der ikke er tilstrækkeligt kvalificeret personale på arbejde. Et strukturelt problem gøres til den

dementes manglende evne til at modtage hjælp/samarbejde.

DKDKs bestyrelse anbefaler, at det i loven/vejledningen præciseres, at andre samarbejdspartnere (f.eks.

autoriseret personale, vidensperson eller andet personale med de fornødne kompetencer ift. borgere med

demens skal inddrages inden magtanvendelse.

Der er ligeledes et dilemma i at medarbejdere skal kunne fastholde mennesker for at modvirke skade på

ting og at kunne tilbageholde et menneske i egen bolig. På den ene side vil et menneske i delir

efterfølgende være meget ked af at have forårsaget skade på andres ting, mens det på den anden side, dog

blot er ting. Hovedfokus bør være på at et andet menneske ikke forvolder skade på sig selv eller andre.

DKDK ser også et dilemma i at der skal udformes en husorden på et plejecenter for hovedsagelig borgere

med demens. De kognitive funktioner, herunder måske også de eksekutive funktioner, er svært nedsatte

hos disse mennsker. Husorden er logisk for pårørende og personale

–

men er det det for de beboere der

betaler huslejen? Personalet skal håndhæve en husorden, men til glæde for hvem?

Behov for begrebspræcisering

DKDK kunne derudover ønske sig en mere klar og præcis definition på, hvad begrebet fysisk guidning

indeholder. DKDK håber at se dette udfoldet i vejledningen.

Tilsvarende ønskes en definition af tryghedsskabende velfærdsteknologi, idet dette begreb benyttes meget

forskelligt af forskelige aktører. Her er også behov for en præcisering i vejledningen.

Forventninger til den kommende vejledning

DKDKs bestyrelse har således stærke og store forventninger til, at den vejledning og det materiale der

udarbejdes som opfølgning på lovens vedtagelse giver svar på nogle af ovenstående dilemmaer. Ligeledes

at vejledning og materiale til at implementere de nye regler bliver så overskueligt og præciserende som

nødvendigt.

DKDKs bestyrelse vil gerne tilbyde, at være en aktiv part i forhold til vejledningen når den er udformet i

ministeriet. F.eks. gennemgå vejledningen med praktikernes øjne inden den sendes i høring.

På vegne af bestyrelsen i DKDK

Marianne Lundsgaard

Faglig sekretær

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

FSSK

Høringssvar fra det faglige selskab for sygeplejersker i kommunerne.

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om

retssikke rhed og administration på det sociale område, lov om tilkøb af

socialpædagogisk ledsagelse under ferie, lov om almene boliger m.v. og lov om

leje af almene boliger (Ændrede regler om magtanvendelse og andre indgreb i

selvbestemmelse srette n over for voksne samt indføre lse af mulighed for

målretning af botilbud til unge og kommunal dækning af skader forvoldt af lejere

i almene boliger)

Generelle bemærkninge r

Vi mener det er et meget vigtig fokus med denne lovgivningen, at voksne mennesker med

betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne har ret til selvbestemmelse, privatliv og

personlig integritet, og at dette ikke må afviges. Når der skal foretages fysisk guidning,

fastholdelse eller på anden måde en form for magtanvendelse , bør dette foregå ud fra

socialpædagogiske metoder af professionelt uddannet personale.

Derudover har vi kun få bemærkninger til ændringen af lovforslaget og de generelle

bemærkninger.

Øverst side 14:

Selvbestemmelsesretten. Der er derfor i satspuljeaftalen for 2019-2022 afsat 3,9 mio. kr.

til en række tiltag, som skal understøtte uddannelse og kompetenceudvikling, for at sikre

et godt og bredt kendskab til de nye regler blandt ledere og personale.

Kommentar: Vigtigt at dette fortsat sikres selvom satspulje ordning bortfalder.

side 24

Det foreslås endvidere alene i forhold til personer med betydelig og varig nedsat psykisk

funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental

svækkelse (f.eks. personer med demens), at der etableres hjemmel til, at personalet kan

fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum,

hvis det er nødvendigt for at sikre en eller flere andre personers tryghed, værdighed og

sikkerhed, når personen udviser en adfærd, der er meget grænseoverskridende eller

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

FSSK

meget konfliktskabende i forhold til de øvrige personer på bo- og dagtilbuddet eller i

situationer, hvor en beboer er gået ind i en anden beboers egen bolig, uden at den anden

beboer ønsker det.

Kommentar: Foreslår at den demente skal sikres ret til at have en person hos sig, ved

afsondring i egne bolig/rum

–

mhp., at det ikke skal være en straffeforanstalt ning, men en

pædagogiske foranstaltning.

Med venlig hilsen

Fagligt selskab for sygeplejersker i Kommunerne

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børne- og Socialministeriet

Kontor for Handicap

Holmens Kanal 22

1060 København K

Artillerivej 55

2300 København S

Tlf. 45 15 36 50

Fax 45 15 01 39

[email protected]

www.dkr.dk

Høringssvar

–

udkast til forslag til lov om ændring af lov om social

service mv. (Ændrede regler om magtanvendelse og andre indgreb i

selvbestemmelsesretten over for voksne samt indførelse af

11. december 2018

mulighed for målretning af botilbud til unge og kommunal dækning

af skader forvoldt af lejere i almene boliger)

DKR-nummer:

18-135-0256

Ved en mail af 15. november 2018 har Børne- og Socialministeriet

anmodet om Det Kriminalpræventive Råds (DKR) eventuelle

bemærkninger.

I den anledning skal DKR udtale, at vores mission er at skabe tryghed ved

at oplyse om og forebygge kriminalitet.

DKR anerkender behovet for at præcisere magtanvendelsesreglerne på

botilbudsområder idet arbejdsgruppens serviceeftersyn dels pegede på, at

det fremstår uklart for personalet disse steder, hvad de må gøre som led i

varetagelsen af den almindelige omsorg, og hvornår der er tale om et

indgreb i selvbestemmelsesretten.

Det er dog væsentligt at sikre, at magtanvendelse, som hurtigt kan

opfattes som et overgreb for den person, det går ud over, generelt er en

sidste udvej i det pædagogiske arbejde, og man i udarbejdelsen af fx de

nævnte husregler søger for dette. Derudover opfordrer Rådet til at man

tænker uddannelse af personale i de nye regler ind, når loven skal

implementeres.

Der henvises til Børne- og Socialministeriet, Kontor for Handicap, sagsnr.:

2018-4775, dok.nr.: 630930.

Høring sendt til:

[email protected]

[email protected].

Sagsbehandler:

AKN/ISE

Med venlig hilsen

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Anna Karina Nickelsen

Sekretariatschef

Side 2

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

14. december 2018

J.nr.: 2018-4102-0132-5

Sagsbehandler:

Andrea Hilden Honoré

Dir. tlf.:

Mail: [email protected]

Domstolsstyrelsens høringssvar

Børne- og Socialministeriet har ved mail af 15. november 2018 anmodet

Domstolsstyrelsen om bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om

social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om

tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie, lov om almene boliger m.v. og lov

om leje af almene boliger (Ændrede regler om magtanvendelse og andre indgreb i

selvbestemmelsesretten over for voksne samt indførelse af mulighed for målretning af

botilbud til unge og kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger).

På baggrund af at Børne- og Socialministeriet den 22. november 2018 telefonisk har

oplyst, at lovforslaget forventes at medføre et begrænset antal sager ved domstolene,

er det efter omstændighederne Domstolsstyrelsens vurdering, at eventuelle merudgifter

i forbindelse med lovforslaget vil kunne afholdes inden for den nuværende økonomiske

ramme.

Efter lovforslagets (eventuelle) ikrafttræden vil Domstolsstyrelsen følge sagsudviklingen

og eventuelt vende tilbage til Børne- og Socialministeriet om nødvendigt.

Med venlig hilsen

Laila Lindemark

DOMSTOLSSTYRELSEN

–

STORE KONGENSGADE 1-3

–

1264 KØBENHAVN K

–

TELEFON 70 10 33 22 - [email protected]

CVR-NR. 21659509

–

EAN.NR. 5798000161184

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børne- og Socialministeriet

Ergoterapeutforeningen

Nørre Voldgade 90

DK-1358 København K

Tlf: +45 88 82 62 70

Fax: +45 33 41 47 10

cvr nr. 19 12 11 19

etf.dk

Den 14. november 2018

Ref.: MF

E-mail: [email protected]

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om tilkøb af

socialpædagogisk ledsagelse under ferie, lov om almene boliger m.v. og lov

om leje af almene boliger (Ændrede regler om magtanvendelse og andre

indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt indførelse af mulighed

for målretning af botilbud til unge og kommunal dækning af skader forvoldt af

lejere i almene boliger).

Børne- og Socialministeriet har den 15. november 2018 sendt udkast til forslag til

lov om ændring af regler om magtanvendelse og andre indgreb i

selvbestemmelsesretten over for voksne i høring. Ergoterapeutforeningen takker

for muligheden for at kommentere lovforslaget, og har følgende kommentarer

hertil.

Ergoterapeutforeningen støtter overordnet lovforslaget. Det er væsentligt, at der

kommer tydeligere regler for magtanvendelse over for mennesker med betydelig

og varigt nedsat funktionsevne. Vi har dog en opmærksomhed på, at når

hensigten er at gøre regelsættet mere tilgængeligt, så forekommer det

uhensigtsmæssigt, at visse regler er anderledes for borgere med varigt nedsat

psykisk funktionsevne (som fx udviklingshæmning) end for borgere, hvor den

nedsatte funktionsevne er en konsekvens af en erhvervet fremadskridende

mental svækkelse (fx demens). Forskellene ses bl.a. i de fremsatte regler om

fastholdelse og magtanvendelse ift. personlige hygiejnesituationer. Det undrer os,

at der i høringsmaterialet

ikke

fremgår klare faglige argumenter for, hvorfor disse

forskelle i reglerne foreslås.

Som det fremgår flere steder i bemærkningerne, er det vigtigt at finde den rette

balance mellem borgerens selvbestemmelsesret og forpligtelsen til at sikre

omsorg, værdighed og tryghed for borgerne. Tydeligere magtanvendelsesregler

kan hjælpe med den rette balance, men de kan ikke stå alene. Det er helt

afgørende, at der på det enkelte botilbud og plejehjem er de rette faglige

kompetencer og en tilpas normering til at kunne løfte opgaven.

Ergoterapeutforeningen anbefaler at:

- Sansebearbejdning, forudsigelighed og deltagelse i meningsfulde aktiviteter i

højere grad bliver afprøvet over for borgerne; for vi har fagligt belæg for, at

det er med til at modvirke en udadreagerende adfærd hos borgerne.

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Faglig ekspertise indhentes, når der er brug for det. Fx er det vigtigt, at

behovet for at borgeren får børstet tænder ikke beror på personalets

synsninger, men er blevet afklaret af en tandlæge/tandplejer.

Konkrete nedslag i lovforslaget

Fysisk guidning:

I dagligdagen vil fysisk guidning være nødvendigt. Derfor er

der behov for klare regler på området. Som det fremgår af bemærkningerne,

er fysisk guidning imidlertid også i risiko for at være et gråzoneområde.

Derfor bør reglerne blive endnu tydeligere, end der er lagt op til.

Velfærdsteknologi:

Det er positivt, at der kommer en mere tidssvarende

forståelse af velfærdsteknologi. I flere tilfælde vil velfærdsteknologien være et

mindre indgribende tiltag over for borgerne, men korrekt og meningsfuld brug

af velfærdsteknologi i den konkrete situation kræver faglig viden.

Personlige hygiejnesituationer:

Det er vigtigt, at andre tiltag er afprøvet, før der bruges magt i personlige

hygiejnesituationer. Vi kan fagligt dokumentere, at forudsigelighed for

borgeren kan være med til at gøre hygiejnesituationerne lettere. Fx kan man

tænde for bruseren, så borgeren hører og ser, at han/hun skal i bad. Det

giver en ro hos borgeren, at kunne genkende badesituationen.

Som tidligere nævnt mener vi også, at det er vigtigt at søge rådgivning hos

faglig ekspertise, så det ikke er personalets synsninger der afgør, om der

skal anvendes magt i forbindelse med tandbørstning eller lignende

hygiejnesituationer.

Afslutningsvis så undrer det os, at listen med hygiejnesituationer foreslås at

udgå over for målgruppen af borgere, hvor den nedsatte funktionsevne er en

konsekvens af en erhvervet fremadskridende mental svækkelse (fx demens),

og udvides over for målgruppen af borgere med varigt nedsat psykisk

funktionsevne (som fx udviklingshæmning).

Ergoterapeutforeningen står gerne til rådighed med uddybning af dette hørings-

svar.

Med venlig hilsen

Tina Nør Langager

Formand for Ergoterapeutforeningen

2/2

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Til Børne- og Socialministeriet

Sendt til:

[email protected]

Cc.:

[email protected]

Vordingborg

11. december 2018

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og admi-

nistration på det sociale område, lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie, lov om al-

mene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) takker for mulighe-

den for at kommentere på udkastet.

Forslaget handler om ændrede regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over

for voksne samt indførelse af mulighed for målretning af botilbud til unge og kommunal dækning af skader

forvoldt af lejere i almene boliger.

Foreningen er positiv over for en revision af reglerne om magtanvendelse. Men som det fremgår af neden-

stående, lægges der i forslaget op til endnu mere forskellige regler og dermed en forskelsbehandling af ud-

viklingshæmmede og demente borgere, som foreningen ikke finder hensigtsmæssig, hverken i praksis eller

ud fra et hensyn til ligebehandling.

Foreningen vil desuden gerne opfordre til, at de foreløbige erfaringer fra de forsøg om magtanvendelse,

der fremgår af frikommunenetværksloven, inddrages i revisionen af servicelovens magtregler.

Husorden

Selv om det allerede i dag er muligt at fastsætte husordener, har man fundet det hensigtsmæssigt at lovfæ-

ste adgangen til at fastsætte husordener for at sikre, at der ikke i husordener fastsættes regler, som går vi-

dere end hvad formålet tilsiger, og som derfor ikke er lovlige.

Foreningen finder dog ikke, at hjemlen gør det klarere, hvilke husregler der vil være lovlige. Hjemlen findes

derfor overflødig og ikke i overensstemmelse med ønskerne om afbureaukratisering.

Det fremgår af bemærkningerne, at der med dagtilbud menes tilbud efter servicelovens §§ 104 og 84, og

det undrer foreningen, at servicelovens § 103 tilbud ikke er nævnt, da samme forhold gør sig gældende for

disse.

[email protected]

Tlf.: 55 36 27 30

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Magtanvendelsesreglernes formål

Forslaget har indskrevet hensynet til fællesskabet på bo- eller dagtilbud samt et hensyn til andre i formåls-

bestemmelsen. Foreningen er positiv over for dette.

Fysisk guidning

Det foreslås, at indsætte en hjemmel til fysisk guidning, selv om dette ikke er omfattet af magtanvendelses-

begrebet. Det er foreningens opfattelse, at en sådan hjemmel ikke skaber klarhed, me n blot bidrager yderli-

gere til forvirringen om, hvornår der er tale om magtanvendelse. Som det fremgår af forarbejderne inde-

holder servicelovens magtanvendelsesreger ikke regler om handlinger, der foretages som led i omsorgen

for borgeren, hvor denne ikke gør modstand bortset fra brug af alarm- og pejlesystemer i § 125.

Foreningen oplever allerede i dag uklarhed i reglerne om, hvornår indgreb over for passive borgere kan

hjemles i omsorgspligten, og hvornår der skal være hjemmel hertil i magtreglerne i servicelovens kapitel 24.

I den forbindelse gør både principafgørelse C-35-01 og særreglen i § 125 for de demente passive borgere

afgrænsningen vanskelig, og det er foreningens vurdering, at indførelsen af en hjemmel til fysisk guidning

(som ikke er magt) i servicelovens kapitel 24 kun vil bidrage yderligere til denne uklarhed.

Det bidrager yderligere til forvirringen, at man i lovforslaget har valgt at anlægge to forskell ige definitioner

af fysisk guidning, som på voksenområdet ikke må indebære fastholdelse men på børneområdet kan inde-

holde en kortvarig fastholdelse.

Foreningen finder i stedet, at man bør tydeliggøre, hvornår noget kan hjemles i omsorgspligten, og hvornår

der skal være hjemmel hertil i magtreglerne. Såfremt man kun beskrev indgreb over for ikke passive bor-

gere i servicelovens magtregler, ville man opnå en klarere sondring mellem magtanvendelse og indgreb

over for passive borger i medfør af omsorgspligten.

Foreningen anbefaler, at man i stedet uddyber omsorgspligten i servicelovens § 82 med mulighederne for

brug af fysisk guidning.

Afværgehjælp

Foreningen er positiv over for hjemlen til at fastholde eller føre en person, når det er nødvendigt for at af-

værge tingsskade, da der i dag kun er hjemmel til at bruge magt ved risiko for personskade.

Fastholdelse

Foreningen er enig i behovet for kunne lade personalet fastholde, føre og tilbageholde uden forudgående

afgørelse. Men foreningen er ikke enig i, at § 136d, der hjemler fastholdelse ved meget grænseoverskri-

dende adfærd, kun skal finde anvendelse over for personer med erhvervet og fremadskridende mental

svækkelse (demente). Der er efter foreningens opfattelse behov for, at bestemmelsen omfatter alle i mål-

gruppen for magtanvendelse og dermed også for eksempel de udviklingshæmmede og de sværest psykisk

syge.

Låsning og sikring af yderdøre og vinduer

Foreningen er enig i behovet for en klar hjemmel til aflåsning i konkrete tilfælde.

[email protected]

Tlf.: 55 36 27 30

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Tryghedsskabende velfærdteknologi

Foreningen er enig i behovet for at udvide begreberne alarm- og pejlesystemer til også at omfatte anden

tryghedsskabende velfærdsteknologi, og at der nedsættes et råd, som udsteder en udtømmende liste over

hvilken teknologi, der kan anvendes. Men foreningen er ikke enig i, at der er behov for særlige regler for

personer med erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (demente), idet disse regler bør gælde alle

borgere omfattet af målgruppen for magtanvendelse og dermed også for eksempel de udviklingshæmmede

og de sværest psykisk syge.

Samtidig finder foreningen, som også anført under punktet ”fysisk guidning”, at det skaber uklarhed om,

hvornår indgreb over for passive borgere kan hjemles i omsorgspligten, og hvornår der skal være hjemmel

hertil

i magtreglerne, når man beskriver en hjemmel til brug af velfærdsteknologi over for de ”demente”,

der ikke modsætter sig ind i magtreglerne, og samtidig anfører at det ikke betragtes som magtanvendelse.

Foreningen anbefaler, at man i stedet uddyber omsorgspligten i servicelovens § 82 med mulighederne for

brug af velfærdsteknologi.

Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer

Det er foreningens vurdering, at der heller ikke i forhold til fastholdelse i hygiejnesituationer i praksis er be-

hov for forskellige regler til de demente og de udviklingshæmmede. Foreningen er til gengæld positiv over

for forslaget om at indgreb i hygiejnesituationer kan ske en enkelt eller to gange uden tilladelse, hvorefter

der skal søge om tilladelse hertil. Foreningen er også positiv over, at perioden forlænges til 12 måneder, og

er af den opfattelse, at den udtømmende liste over hygiejnesituationer i bekendtgørelsen bør ophæves og

ikke blot udvides. Dette vil imidlertid kræve en særlig opmærksomhed på afgrænsningen mellem hygiejne-

situationer og undersøgelse/behandling efter sundhedsloven.

Registrering og indberetning samt klageadgang

Foreningen finder det positivt, at reglerne om registrering og indberetning revideres. Foreningen er ikke

enig i, at registrerings- og indberetningsreglerne kun skal gælde for indgreb, der betragtes som magtanven-

delse, og at klageadgangen skal være gældende for samtlige indgreb i servicelovens kapitel 24. Det skaber

forvirring, at nogle indgreb skal påklages til kommunalbestyrelsen, mens alle afgørelser om brugen af magt

skal påklages til Ankestyrelsen. Det er vigtigt, at registrerings-og indberetningspligten følger klageadgangen,

og foreningen anbefaler derfor, at det som hidtil kun er magtanvendelse, som borger eller dennes repræ-

sentant kan påklage.

Foreningen vil desuden gerne opfordre til, at registrering og indberetning gøres så enkelt og smidigt som

muligt i overensstemmelse med principperne om afbureaukratisering.

Målretning af botilbud til unge

Foreningen er positiv over for muligheden for at give unge en mulighed for at leve et ungdomsliv sammen

med andre unge i deres botilbud. Men muligheden for opsigelse af beboere i plejeboliger og § 108 botilbud

gælder kun for unge, der fylder 35 år. Foreningen finder, at der også i andre hensee nder kunne være behov

for en opsigelsesadgang. Det kunne for eksempel være, når en udviklingshæmmet borger bliver ældre, og

vedkommendes behov ændrer sig fra pædagogisk bistand til praktisk hjælp og pleje, eller mere generelt når

[email protected]

Tlf.: 55 36 27 30

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

det vurderes, at vedkommendes behov bedre kan imødekommes i en anden bolig med andre fysiske ram-

mer. Her er borgere, der ikke kan give samtykke til flytning, og som ikke er demente, fortsat stavnsbundet

til samme bolig hele livet (eller i hvert fald fra det fyldte 35 år, hvis forsl aget vedtages).

Foreningen opfordrer til, at man inddrager de erfaringer, der er gjort i henhold til frikommunenetværkslo-

ven om henholdsvis lempeligere regler for flytning uden samtykke og mulighed for opsigelse af lejekontrak-

ter i botilbud og på plejecentre, såfremt beboerens behov ikke længere varetages mest hensigtsmæssigt i

boligen.

Det fremgår, at forslaget ikke har nogen økonomiske konsekvenser for kommunerne. Men idet kommu-

nerne skal afholde beboernes flytteudgifter og evt. tomgangsleje ifm. boli gskiftene ved det 35. år, vil dette

medføre øgede udgifter for kommunerne, som de ikke er kompenseret for.

Kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger

Forslaget giver kommunerne hjemmel til at afholde istandsættelsesudgifter for udadre agerende borgere,

når vedkommendes nedsatte funktionsniveau hindrer den pågældende i at leve op til pligten til at behandle

det lejede forsvarligt.

Foreningen finder det positivt, at man med forslaget forsøger at ligestille beboere i botilbud i almene boli-

ger og § 108 botilbud. Men det er foreningens opfattelse, at baggrunden for forslaget bygger på en forkert

præmis i principafgørelse 72-14 om kommunernes hjemmel til at afholde udgifterne i § 108 boliger. Det

fremgår således af § 21 i bekendtgørelse om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven,

at kommunen

kan

rejse krav om erstatning over for borgere i § 108 botilbud.

Det fremgår, at forslaget ikke har økonomiske konsekvenser for kommunerne. Men idet kommuner hidtil

ikke har haft hjemmel til at afholde udgifterne, må foreningen forvente øgede udgifter hertil, som kommu-

nerne ikke er kompenseret for.

Foreningen kunne ønske sig, at man så på reglerne om kommunernes mulighed for at afholde borgernes

istandsættelsesudgifter igen og gerne i en større sammenhæng. Hvordan forholder kommunerne sig for

eksempel mere generelt til denne gruppe af borgeres erstatningsansvar og forsikringsmuligheder, og hvad

er de økonomiske konsekvenser af forslaget for kommunerne.

Med venlig hilsen

Helle Linnet

Landsformand

[email protected]

Tlf.: 55 36 27 30

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt pr. e-mail til [email protected] med kopi til [email protected]

Høringssvar fra KL vedr. forslag til ændrede regler om magtan-

vendelse og botilbud

Børne- og Socialministeriet har sendt et udkast til ændring af lov om so-

cial service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-

råde, lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie, lov om

almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger i høring den 15. no-

vember 2018.

Udkastet til lovforslag er udarbejdet som led i udmøntningen af aftalen

om revision af reglerne om magtanvendelse mv., aftale om revision af

reglerne om magtanvendelse på demensområdet samt aftale om målret-

ning af botilbud til unge og kommunal dækning af skader forvoldt af lejere

i almene boliger.

Det har ikke været muligt at få KL’s høringssvar politisk behandlet inden

høringsfristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil frem-

sende eventuelle endelige bemærkninger, når sagen har været politisk

behandlet. KL tager endvidere forbehold for de økonomiske konsekven-

ser af udkastet til ændringer af lovene.

KL støtter en revision af reglerne

KL mener, at det er positivt, at magtanvendelsesreglerne ændres, så der

indføres bedre muligheder for at sikre omsorg, værdighed og tryghed for

borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. KL mener

især, at ændringerne i forhold til borgere med demens er en positiv udvik-

ling.

KL er enig i, at voksne borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk

funktionsevne har ret til selvbestemmelse, privatliv og personlig integritet .

Derfor støtter KL, at reglerne om magtanvendelse indeholder en række

bestemmelser, som skal sikre borgernes retssikkerhed.

KL støtter, at det gældende formål med reglerne om magtanvendelse vi-

dereføres. Det gældende formål er at begrænse magtanvendelse og an-

dre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige , samt at

disse indgreb aldrig må erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bi-

stand.

Dato: 14. december 2018

Sags ID: SAG-2018-06876

Dok. ID: 2685844

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3238

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 11

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

KL mener, at det er positivt, at reglerne om botilbud og almene plejeboli-

ger mv. ændres, så der indføres mere fleksible rammer for anvendelsen

af botilbud og almene plejeboliger med målretning af botilbud til borgere

under 35 år og muligheder for, at kommunen kan dække udgifter til

istandsættelsesarbejde i almene plejeboliger, når skaden er forvoldt af en

lejer med en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller særlige soci-

ale problemer.

KL har en række specifikke kommentarer og forslag til ændringer af lov-

forslaget, som fremgår af det følgende.

Tryghedsskabende velfærdsteknologi kan sikre borgerne en bedre

omsorg

KL mener, at det er positivt, at der med lovforslaget åbnes for bedre mu-

ligheder for at anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi. Trygheds-

skabende velfærdsteknologi kan i flere tilfælde sikre en mere værdig, tryg

og omsorgsfuld pleje og støtte til borgere, der ikke kan overskue konse-

kvenserne af deres handlinger, er i risiko for at falde, o. lign.

Jf. den foreslåede § 128 b, stk. 2-4, skal der nedsættes et særligt råd,

som skal komme med en indstilling til børne- og socialministeren om,

hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologi der kan anvendes.

På baggrund af rådets indstilling skal Børne- og Socialministeriet mindst

én gang om året udstede en officiel liste over hvilke tryghedsskabende

velfærdsteknologiske løsninger, der kan anvendes i kommunerne.

KL mener, at de foreslåede regler er et udtryk for mistillid til og en unød-

vendig kontrol af kommunerne. Reglerne er desuden uhensigtsmæssige

af følgende grunde:

1. Det er uhensigtsmæssigt, at brugen af tryghedsskabende velfærds-

teknologi skal begrænses af en omstændelig og langvarig procedure

for godkendelse af nye tryghedsskabende velfærdsteknologiske løs-

ninger.

2. Det er uhensigtsmæssigt, at kommunernes muligheder for at an-

vende tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger skal be-

grænses af en udtømmende liste over tilladte løsninger. Listen vil

ikke kunne tage højde for de forskellige situationer der kan opstå i

praksis, som kan begrunde behovet for brugen af nye tryghedsska-

bende velfærdsteknologiske løsninger.

Det fremgår af Regeringens reformspor "Digital service i verdensklasse",

som er udsendt i oktober 2018, at regeringen vil sørge for, at den offent-

lige sektor bliver hurtigere til at udbrede velafprøvede digitale velfærds-

løsninger og at det der virker, hurtigst muligt skal komme borgerne til

gode og dermed løfte kvaliteten af den offentlige service.

KL støtter målet om, at velafprøvede digitale velfærdsløsninger skal ud-

bredes hurtigere. En langsommelig og omstændelig proces for godken-

delse af nye tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger vil imid-

lertid ikke understøtte regeringens mål om en hurtigere udbredelse af de

pågældende løsninger.

Dato: 14. december 2018

Sags ID: SAG-2018-06876

Dok. ID: 2685844

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3238

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 11

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

KL foreslår, at den foreslåede procedure for godkendelse af nye tryg-

hedsskabende velfærdsteknologiske løsninger ikke indføres. I stedet fo-

reslår KL, at der indføres andre tiltag, der kan støtte kommunerne i at

vælge relevante tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger, der

er egnet til at understøtte borgerens tryghed, omsorg, værdighed, sikker-

hed, bevægelsesfrihed og selvbestemmelse.

Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at det vil blive muligt at

bruge nye typer af tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger,

som kan registrere borgerens bevægelser, f.eks. faldmåtter, sensorgulve

og GPS. Det fremgår også, at der aldrig vil kunne gives tilladelse til vi-

deoovervågning af borgerne.

KL foreslår, at der foretages en nærmere afsøgning af og afgrænsning af,

hvad der menes med videoovervågning, og at dette afgrænses tydeligere

i lovforslaget. Dette skal ses i lyset af, at der aktuelt gennemføres frikom-

muneforsøg i bl.a. Holstebro Kommune.

Holstebro Kommune anvender bl.a. en løsning, de kalder virtuel dør-

spion. Løsningen indebærer ikke en kontinuerlig videoovervågning af bor-

geren. Løsningen indebærer derimod, at et kamera i borgerens lejlighed

tændes, hvis en sensor registrerer, at borgeren bevæger sig. Dermed

kan personalet om natten via en skærm se, om borgeren sover trygt i sin

seng, uden at risikere at vække borgeren uden grund. Hvis borgeren er

stået op, er urolig, er faldet ud af sengen eller lignende, kan personalet

hurtigt træde til med den nødvendige støtte og omsorg.

KL foreslår, at erfaringerne fra frikommuneforsøgene i Holstebro Kom-

mune og andre kommuner inddrages i udarbejdelsen af lovforslaget og af

det foreslåede råd, såfremt det besluttes at nedsætte dette.

Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser fremgår det, at

kommunen skal vurdere, om betingelserne for at træffe en afgørelse om

anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi er opfyldt, når kom-

munen modtager en anmodning om at træffe en afgørelse. Det fremgår

ikke, hvem der kan fremføre en sådan anmodning. KL foreslår, at dette

beskrives og præciseres i lovforslaget.

Alle målgrupper har brug for omsorg, værdighed og tryghed

Det fremgår af lovforslaget, at reglerne splittes op, så der fremover vil

gælde ét sæt regler for alle borgere med betydelig og varigt nedsat psy-

kisk funktionsevne, ét sæt regler for borgere med betydelig og varigt ned-

sat psykisk funktionsevne, som ikke er en konsekvens af en erhvervet og

fremadskridende mental svækkelse (f.eks. borgere med udviklingshæm-

ning) og ét sæt regler for borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk

funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskri-

dende mental svækkelse (f.eks. borgere med demens).

Dato: 14. december 2018

Sags ID: SAG-2018-06876

Dok. ID: 2685844

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3238

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 11

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Målgrupperne har alle behov for omsorg, værdighed og tryghed. Derfor

har de forskellige målgrupper alle behov for, at personalet får de bedst

mulige rammer for at varetage omsorgspligten. KL finder det beklageligt,

at det ikke har været muligt at opnå politisk enighed om et fælles, enkelt

og tydeligt regelsæt, som tilgodeser de forskellige målgrupper tilstrække-

ligt. KL foreslår, at regelsættet ændres, så der så vidt muligt indføres éns

regler for alle berørte målgrupper.

I det følgende gennemgås KL's konkrete kommentarer vedr. de forskel-

lige foreslåede regler for de forskellige målgrupper. For at gennemgan-

gen ikke skal fremstå unødigt tung at læse anvender KL betegnelsen

"borgere med demens" for borgere med betydelig og varigt nedsat psy-

kisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og frema dskri-

dende mental svækkelse, og betegnelsen "udviklingshæmmede mv." for

borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke

er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse .

Beskyttelse af medbeboere m.fl. mod grænseoverskridende og konflikt-

skabende adfærd jf. § 136 d

Det bliver fremover kun muligt at beskytte borgere med demens mod

medbeboere med grænseoverskridende og konfliktskabende adfærd, jf.

den foreslåede § 136 d.

Borgere som er udviklingshæmmede mv. vil ikke i samme grad blive be-

skyttet mod meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende

adfærd fra medbeboere. Udviklingshæmmede mv. vil alene blive beskyt-

tet i situationer, hvor borgeren selv udviser en adfærd, der er til fare for

sig selv eller andre, jf. den foreslåede § 124 d.

Den samme forskelsbehandling er gældende, hvis en beboer er gået ind i

anden beboers egen bolig, uden at den anden beboer ønsker det. Også

her gælder beskyttelsen kun demente og ikke udviklingshæmmede mv.

På botilbud/dagtilbud for udviklingshæmmede kan der også opstå kon-

krete situationer med borgere, der går ind i andres boliger, uden at den

anden beboer ønsker det. I forhold til grænseoverskridende og konflikt-

skabende adfærd kan der f.eks. være tale om borgere, der har en uhen-

sigtsmæssig adfærd på fællesarealerne, mens der er andre beboere/på-

rørende til stede.

Der kan også være tale om beboere, der er truende uden at være decide-

ret til fare for andre. Eller beboere der mener, at de andre beboere skal

forlade fællesrummet og forsøger at gennemtvinge dette på en uhen-

sigtsmæssig måde.

På baggrund heraf foreslår KL, at reglerne i de foreslåede § 124 d og 136

d ensrettes og at der indføres fælles regelsæt for begge som gælder for

både borgere med demens og udviklingshæmmede mv.

Dato: 14. december 2018

Sags ID: SAG-2018-06876

Dok. ID: 2685844

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3238

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 11

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Tryghedsskabende velfærdsteknologi jf. §§ 128 b og 136 e

Jf. den foreslåede § 136 e, stk. 1 vil personalet på fx et plejecenter som

led i omsorgen kunne anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi for

at sikre tryghed, værdighed og omsorg for borgere med demens, med-

mindre den pågældende modsætter sig anvendelsen. Dette vil kunne ske

uden en afgørelse fra kommunalbestyrelsen.

Hvis den pågældende borger, dennes fremtidsfuldmægtige eller dennes

værge modsætter sig, jf. den foreslåede § 136 e, stk. 1 og 2, kan kommu-

nalbestyrelsen træffe afgørelse om anvendelse af tryghedsskabende vel-

færdsteknologi, jf. den foreslåede § 128 b. Afgørelsen for borgere med

demens kan gøres tidsubegrænset.

For udviklingshæmmede mv. foreslås det, at proceduren altid skal være,

at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om det, hvis personalet

vurderer, at det vil være relevant at anvende tryghedsskabende velfærds-

teknologi, når der er risiko for personskade, og forholdene i det enkelte

tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko, jf. den foreslåede §

128 b. Afgørelsen vil alene gælde i en afgrænset periode.

Afgørelser efter § 128 b, stk. 1 vil skulle træffes med udgangspunkt i de

regler, som Børne- og Socialministeriet foreslås bemyndiget til at udar-

bejde i en bekendtgørelse, jf. den foreslåede 128 b, stk. 4, og som bl.a.

vil indebære, at det kun er de velfærdsteknologiske løsninger, der frem-

går af bekendtgørelsen, der kan anvendes. For udviklingshæmmede mv.

vil afgørelsen kunne træffes for en periode på op til 12 måneder.

Som beskrevet ovenfor støtter KL, at der indføres bedre muligheder for at

anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi. Der er imidlertid ikke en

faglig begrundelse for forskelsbehandlingen mellem de to målgrupper, da

også udviklingshæmmede mv. har behov for, at personalet sikrer deres

tryghed, værdighed og omsorg, og herunder at personalet ud fra en kon-

kret og individuel vurdering beslutter, hvilken tryghedsskabende vel-

færdsteknologi, der bedst tilgodeser personens behov.

På baggrund heraf foreslår KL, at reglerne i de foreslåede § 128 b og 136

e ensrettes og at de skal gælde for både borgere med demens og udvik-

lingshæmmede mv.

Såfremt opsplitningen fastholdes, foreslår KL, at det tydeliggøres, hvor-

vidt personalet efter den foreslåede § 136 e, stk. 1 vil kunne anvende alle

relevante tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger, eller om

personalet vil være bundet af reglerne i den bekendtgørelse, som Børne-

og Socialministeriet udsteder, jf. den foreslåede § 128 b, stk. 4.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, at

børne- og socialministerens regler, jf. den foreslåede 128 b, stk. 4, vil

være afgrænsende for, hvilke tryghedsskabende velfærdsteknologier per-

sonalet kan anvende efter den foreslåede § 136 e. Dette fremgår dog

ikke af selve lovteksten.

Dato: 14. december 2018

Sags ID: SAG-2018-06876

Dok. ID: 2685844

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3238

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 11

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Optagelse i særlige botilbud uden samtykke

Jf. den gældende servicelovs § 129 kan kommunen indstille til statsfor-

valtningen at træffe afgørelse om, at en person, der modsætter sig flyt-

ning eller mangler evnen til at give informeret samtykke hertil skal opta-

ges i et bestemt botilbud, hvis en række særlige betingelser er opfyldt.

Hovedparten af bestemmelsen videreføres uændret. Dog foreslås det at

indføre nye regler om optagelse i særlige botilbud uden samtykke for bor-

gere med demens i den foreslåede § 136 f, som i vid udtrækning minder

om de gældende regler i serviceloven § 129, stk. 2, som alene gælder for

personer med demens.

Jf. den foreslåede § 136 f, stk. 1, vil kommunen kunne træffe afgørelse

om optagelse i et bestemt botilbud for borgere med demens, hvis borge-

ren ikke modsætter sig flytning, men mangler evnen til at give informeret

samtykke til en flytning og hvis kommunens indstilling tiltrædes af den de-

mente borgers værge eller fremtidsfuldmægtig.

Der er ikke en faglig begrundelse for forskelsbehandlingen mellem de to

målgrupper. Sagsbehandlingen i sager om flytning uden samtykke efter

den gældende servicelovs § 129, stk. 1 er meget tidskrævende samt for-

bundet med omkostninger ift. advokatbistand, og reglerne findes ikke at

være af tilsvarende stor retssikkerhedsmæssig værdi for borgerne og de-

res pårørende.

Tværtimod kan reglerne betyde, at en udviklingshæmmet borger og den-

nes værge skal vente længe på, at en nødvendig og sagligt begrundet

flytning kan gennemføres, selvom borgeren alene mangler evnen til at

give informeret samtykke til en flytning, men i øvrigt ikke modsætter sig

flytningen, og værgen er enig i, at flytningen er en god idé.

På baggrund heraf foreslår KL, at reglerne i servicelovens § 129 og den

foreslåede § 136 f ensrettes og at de skal gælde for både borgere med

demens og udviklingshæmmede mv.

KL har fremført ovenstående argumenter i forbindelse med serviceefter-

synet af magtanvendelsesreglerne, som er gået forud for udarbejdelsen

af lovforslaget.

Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer, jf. §§ 136 a og 136

Jf. den foreslåede § 136 a og 136 c vil der blive indført nye regler om

fastholdelse i personlige hygiejnesituationer. For borgere med demens vil

personalet kortvarigt kunne fastholde en person i alle personlige hygiej-

nesituationer, når dette er nødvendigt for at sikre personens omsorg, sik-

kerhed eller værdighed, jf. den foreslåede § 136 c, stk. 1.

For udviklingshæmmede mv. vil dette kunne ske én gang, jf. den foreslå-

ede § 136 a, stk. 1, og kun i en nærmere afgrænset række situationer,

som vil fremgå af en bekendtgørelse, som ministeren bemyndiges til at

fastsætte, jf. den foreslåede § 135 b, stk. 1.

Dato: 14. december 2018

Sags ID: SAG-2018-06876

Dok. ID: 2685844

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3238

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 6 af 11

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Med forslaget til nye regler vedr. fastholdelse i personlige hygiejnesituati-

oner vil personalelederen fremover skulle tage stilling til, om der er behov

for at anmode kommunen om at træffe afgørelse om tilladelse til kortvarig

fastholdelse i personlige hygiejnesituationer igen, såfremt borgeren er

blevet fastholdt én gang. Hvis personalelederen ikke fremsætter denne

anmodning, og en tilsvarende situation alligevel opstår igen for borger en

indenfor seks måneder, er personalelederen forpligtet til at anmode kom-

munalbestyrelsen om en sådan afgørelse. Denne afgørelse vil kunne gi-

ves for en periode på 12 måneder.

KL har i forbindelse med serviceeftersynet af magtanvendelsesreglerne ,

som er gået forud for udarbejdelsen af lovforslaget, fremført, at den gæl-

dende udtømmende liste over tilladte hygiejnesituationer ikke er hen-

sigtsmæssig, da den ikke kan tage højde for alle tænkelige situationer,

der kan opstå i praksis.

På baggrund heraf støtter KL, at regelsættet forenkles for borgere med

demens. KL mener imidlertid ikke, at der er en faglig begrundelse for for-

skelsbehandlingen mellem borgere med demens og udviklingshæmmede

mv.

KL vurderer, at procedurerne for ansøgning om tilladelse til kortvarig fast-

holdelse i personlige hygiejnesituationer for udviklingshæmmede mv. er

udtryk for mistillid til det socialfaglige personale, der varetager omsorgen

for borgerne, samt at reglerne vil medføre et unødvendigt bureaukrati.

På baggrund heraf foreslår KL, at reglerne i de foreslåede §§ 136 a og

136 c ensrettes og at de skal gælde for både borgere med demens og

udviklingshæmmede mv.

Såfremt det foreslåede regelsæt fastholdes foreslår KL, at ministeriets li-

ste over tilladte hygiejnesituationer udformes så fleksibelt som muligt, så

den kan tage højde for de mange forskellige konkrete situationer i prak-

sis, hvor det kan være nødvendigt med fastholdelse i personlige hygiej-

nesituationer. Ligeledes bør listen opdateres løbende ved behov.

Der er fortsat behov for revidering af reglerne om stofseler

Reglerne om brug af stofseler fremgår af den gældende servicelovs §

128. Reglerne foreslås ikke ændret med lovforslaget. KL mener, at dette

regelsæt ligeledes bør revideres.

Det aktuelle regelsæt giver i praksis anledning til følgende uhensigts-

mæssigheder:

–

Der kan ikke gives tilladelse efter servicelovens § 128 til anvendelse af

seler i en specialfremstillet kørestol for at sikre en korrekt sidestilling,

når der ikke er risiko for fald ud af kørestolen. De borgere, som har be-

hov for positionering med seler, vil ofte ikke kunne opretholde en sid-

destilling og vil udvikle fejlstillinger, hvis der ikke anvendes seler.

Dato: 14. december 2018

Sags ID: SAG-2018-06876

Dok. ID: 2685844

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3238

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 7 af 11

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

–

Der kan ikke gives tilladelse til at spænde en borger fast med sikker-

hedssele i bil/bus med det formål at hindre, at borgeren rejser sig op

under kørslen og derved er til fare for sig selv og andre. Trafikstyrelsen

har imidlertid i konkrete tilfælde givet tilladelse til at anvende en særlig

sele af hensyn til trafiksikkerheden. Det kan være relevant for udadrea-

gerende/meget urolige borgere, hvor der skal være en sele de ikke

selv kan åbne, for at de ikke pludselig åbner den under kørsel til fare

for trafiksikkerheden. Trafikstyrelsens tilladelse underkendes imidlertid

af socialtilsynet, fordi tilladelsen ikke følger reglerne i servicelovens §

128. Børne- og Socialministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligmi-

nisteriet bør afklare, om der er konflikter mellem reglerne, og evt. æn-

dre reglerne, så reglerne er entydige og tilsammen skaber den nød-

vendige sikkerhed og tryghed for borgerne.

–

Hvis der er fare for, at borgeren falder ud af sin seng og pådrager sig

væsentlig personskade, kan der gives tilladelse til anvendelse af seler i

borgerens seng. Det er dog kommunernes vurdering, at anvendelse af

en sengehest er en mindre indgribende og sikrere løsning. Der ønskes

derfor en hjemmel til anvendelse af sengeheste ud fra samme betin-

gelser, som anvendelse af seler.

KL har fremført de fleste af ovenstående argumenter i forbindelse med

serviceeftersynet af magtanvendelsesreglerne, som er gået forud for ud-

arbejdelsen af lovforslaget.

Regler om aflåsning af genstande bør overvejes

Hverken de gældende eller foreslåede regler indeholder mulighed for at

aflåse genstande i borgerens bolig, ej heller hvis der er ris iko for person-

eller tingsskade.

KL foreslår, at det undersøges nærmere, om det kan være nødvendigt at

indføre regler på området. KL er i den forbindelse opmærksom på den

henvendelse af 14. november 2018 fra Henriette Spengler, som er sendt

til Folketingets Socialudvalg og som omhandler denne problematik.

Regler for klageadgang bør hænge sammen med krav om registre-

ring

Det fremgår af den foreslåede § 124 b, stk. 3. at fysisk guidning ikke læn-

gere skal betragtes som magtanvendelse og derfor ikke skal reg istreres,

jf. den foreslåede § 135 a. Der kan dog klages over denne form for magt-

anvendelse, jf. den foreslåede § 133, stk. 1. Det vil imidlertid give van-

skeligheder ved en eventuel klagesagsbehandling, at hændelsen ikke re-

gistreres eller indberettes.

KL foreslår, at det overvejes at ændre lovforslaget, så der ikke kan kla-

ges over fysisk guidning jf. den foreslåede § 124 b. I stedet vil det være

muligt for borgeren, en værge eller pårørende at klage over konkrete epi-

soder med fysisk guidning til kommunalbestyrelsen jf. de almindelige kla-

gemuligheder over faktisk forvaltningsvirksomhed.

Dato: 14. december 2018

Sags ID: SAG-2018-06876

Dok. ID: 2685844

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3238

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 8 af 11

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen bliver klagemyndighed for magtan-

vendelser jf. de foreslåede §§ 124 b-124 d, § 136 a, stk. 1, og §§ 136 c-

136 e. Det kan medføre en forøget administrativ sagsbehandling i kom-

munerne i modsætning til nu, hvor Ankestyrelsen er den myndighed, der

behandler alle klager.

Ændringerne af reglerne om botilbud er et skridt i den rigtige retning

KL støtter forslaget om at målrette servicelovsboliger og almene plejebo-

liger til unge under 35 med nedsat funktionsevne. Med forslaget får kom-

munerne mulighed for at tilbyde en mere målrettet og rehabiliterende ind-

sats til unge. I bedste fald vil nogle af de unge kunne støttes til et selv-

stændigt voksenliv og kunne sluses ud til en ordinær bolig op til, at per-

sonen fylder 35 år. Det vil samtidig kunne frigøre botilbudspladser og al-

mene plejeboliger, som vil kunne tilbydes mere støttekrævende borgere.

KL støtter ligeledes forslaget om, at kommunen kan dække udgifter til

istandsættelsesarbejde i almene plejeboliger, når skaden er forvoldt af en

lejer med en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller særlige soci-

ale problemer. Det vil gøre det muligt at kunne tilbyde almene plejeboli-

ger til borgere, som kan være udadreagerende pga. deres funktionsned-

sættelse.

I økonomiaftalen for 2018 blev regeringen og KL enige om, at det vil

være hensigtsmæssigt at gennemføre tiltag, der kan understøtte kommu-

nernes muligheder for at levere en bedre faglig indsats for borgere i botil-

bud. Baggrunden var, at det i dag kan være en barriere, at nogle borgere

bor i botilbud, som ikke er specialiseret til de pågældende borgeres be-

hov, fx fordi borgernes behov har ændret sig i den tid, de har boet i det

pågældende botilbud.

På den baggrund blev regeringen og KL enige om, at der er behov for at

gennemføre en række konkrete tiltag, der skal give mulighed for en mere

fleksibel anvendelse af boliger og botilbud for at understøtte den rehabili-

terende indsats på socialområdet via en øget faglig specialisering i de

enkelte botilbud. De tiltag, der var enighed om at gennemføre var føl-

gende:

1. Klausulmodel: Indførelse af hjemmel til, at kommunerne kan indskrive

et krav i boligdokumenter/lejekontrakter for længerevarende tilbud ef-

ter serviceloven og almenlejeloven om, at borgeren kan revisiteres til

en ny bolig, hvis borgerens plejebehov betydeligt forværres eller for-

bedres.

2. Botilbud målrettet unge: Indførelse af hjemmel til, at kommunerne

kan målrette længerevarende botilbud efter serviceloven og almenbo-

ligloven til personer med nedsat psykisk og fysisk funk tionsevne i al-

deren 18-30 år.

3. Præcisering af regler for midlertidige botilbud, således at det bliver

tydeligt, hvornår kommunerne kan opsige eller revisitere borgere, der

bor i midlertidige botilbud, og kommunerne nemmere kan anvende til-

buddene til afklaringsforløb for borgere, der senere skal på et længe-

revarende tilbud.

Dato: 14. december 2018

Sags ID: SAG-2018-06876

Dok. ID: 2685844

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3238

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 9 af 11

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

4. Ensartede flytteregler for længevarende boformer: Indførelse af hjem-

mel til at opsige borgere ved om- og reorganisering af almene pleje-

boliger svarende til gældende bestemmelse i bekendtgørelse om leje-

rettigheder til beboere i længerevarende botilbud efter serviceloven.

5. Afskaffelse af sondring mellem de fysiske rammer for længereva-

rende og midlertidige botilbud, således at kommunerne får bedre mu-

ligheder for at lade enkelte boliger/værelser udgøre hhv. midlertidige

eller længerevarende botilbud afhængig af sammensætningen af bor-

gere på et givent tilbud.

6. Kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger, hvor

det skønnes, at dennes adfærd er en hindring for at leve op til de le-

jemæssige forpligtigelser. Dette sikrer enslydende regelsæt for læn-

gerevarende tilbud.

Som det fremgår af lovforslaget er det alene forslagene nr. 2 og 5, det

har været muligt at opnå politisk enighed om. KL finder det beklageligt, at

regeringen ikke er lykkedes med at opnå politisk tilslutning til gennemfø-

relse af flere af tiltagene.

KL foreslår, at der fortsat arbejdes for at finde løsninger, som giver kom-

munerne bedre muligheder for at udnytte de fysiske rammer på botilbud

og i almene plejeboliger, så kommunerne får mulighed for at hjælpe flere

borgere indenfor de eksisterende økonomiske og bygningsmæssige ram-

mer.

Af lovforslagets §§ 1, 4 og 5 fremgår en række foreslåede krav til sagsbe-

handlingen, som skal følges, når en beboer i et "ungetilbud" fylder 34 og

op til det 35 år, og skal udvisiteres til et andet tilbud. KL støtter, at bor-

gernes flytning tilrettelægges i god tid og naturligvis i dialog med borge-

ren og dennes pårørende.

Det fremgår imidlertid ikke af lovforslaget, hvilke handlemuligheder kom-

munen har, hvis en borger ikke ønsker det tilbud som kommunen foreslår

eller kan stille til rådighed, ikke ønsker at flytte, og/eller borgeren/værgen

ikke selv har et ønske om et alternativt forslag jf. fritvalgsreglerne på boti-

lbudsområdet.

KL foreslår, at det tydeliggøres, hvilke handlemuligheder kommunen eller

en almen boligforening har, såfremt borgeren eller dennes værge nægter

at flytte, også selvom Ankestyrelsen fx har stadfæstet en kommunal afgø-

relse om, at det nye tilbud, kommunen tilbyder kan opfylde borgerens be-

hov.

Af den foreslåede § 72, stk. 6 i retssikkerhedsloven og § 58 c i almenbo-

ligloven fremgår det, at borgeren vil kunne klage til Ankestyrelsen over

det botilbud/den plejebolig, som kommunen vil kunne tilbyde borgeren, i

perioden op til at borgeren fylder 35 år.

KL foreslår, at det overvejes at indføre en fast-track ordning i Ankestyrel-

sen over klager over det botilbud, som kommunen har foreslået borgeren,

da det vil koste betydelige ressourcer i kommunerne at friholde en plads i

det foreslåede botilbud, mens klagesagen pågår, og parterne afventer om

kommunens afgørelse stadfæstes, ændres eller hjemvises.

Dato: 14. december 2018

Sags ID: SAG-2018-06876

Dok. ID: 2685844

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3238

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 10 af 11

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Dato: 14. december 2018

Redaktionelle fejl mv.

Følgende fremgår af § 1, punkt 7: "§ 124, stk. 4, der bliver til § 124, stk.

5, ophæves". KL har telefonisk kontaktet Børne- og Socialministeriet den

3. december og har fået bekræftet, at der er tale om en fejl. Den korrekte

formulering bør være: "§ 124, stk. 5, der bliver til § 124, stk. 6, ophæves".

KL går ud fra, at dette rettes, inden lovforslaget fremsættes i Folketinget.

Af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser fremgår det, at de fore-

slåede bestemmelser om afværgehjælp, fastholdelse og tryghedsska-

bende velfærdsteknologi vil kunne anvendes i forhold til borgere, der

modtager personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v.

efter servicelovens §§ 83-87, behandling efter servicelovens §§ 101og

102 eller aktiverende tilbud efter servicelovens §§ 103 og 104, og som

ikke samtykker i det pågældende indgreb.

Det fremgår således, at bestemmelserne vil kunne anvendes i både bo-

og dagtilbud, samt i borgerens eget hjem. Imidlertid indgår tilbud om be-

skyttet beskæftigelse jf. servicelovens § 103 ikke i den nærmere defini-

tion af, hvad der menes med dagtilbud i lovbemærkningerne. KL antager,

at dette er en fejl, og at dette rettes i lovforslaget inden det fremsættes i

Folketinget.

Sags ID: SAG-2018-06876

Dok. ID: 2685844

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3238

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 11 af 11

Med venlig hilsen

Niels Arendt Nielsen

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børne- og Socialministeriet

Sendt pr. mail til:

[email protected]

Den 11 12 2018

D.nr .408572

Sagsbeh. tg_lev

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om social

service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,

lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie, lov om almene

boliger m.v. og lov om leje af almene boliger

Idet Landsforeningen LEV takker for muligheden for at komme med kommenta-

rer til ovenstående lovforslag, fremsender vi hermed vores høringssvar.

Indhold

Indledende bemærkninger og sammenfatning

Sammenfatning

Specifikke bemærkninger

Bemærkningernes 2.1. Husorden

Bemærkningernes 2.2. Formål, anvendelsesområde og målgruppe

Bemærkningernes 2.3. Fysisk guidning

Bemærkningernes 2.4. Afværgehjælp

Bemærkningernes 2.5. Fastholdelse mv.

Bemærkningernes 2.6. Låsning og sikring af yderdøre og vinduer

Bemærkningernes 2.7. Tryghedsskabende velfærdsteknologi

Bemærkningernes 2.8. Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer

Bemærkningernes 2.11. Målretning af botilbud til unge

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

1) Indledende bemærkninger og sammenfatning

Anvendelse af fysisk magt og andre former for indgreb over for mennesker med

handicap skal altid være den absolutte undtagelse – ikke kun på skrift, men også

i praksis.

LEV anerkender, at det i særlige situationer kan være nødvendigt at anvende

fysisk magt. Men vi må aldrig nedtone eller negligere, at det for ethvert menne-

sker er krænkende at blive fastholdt og udsat for tvang.

Mennesker med handicap – også med meget omfattende handicap – oplever det

som mindst lige så integritetskrænkende at blive udsat for eksempelvis genta-

gende fysiske fastholdelser imod deres vilje, som alle andre. For nogle kan det

føre til, at de bliver mere udad reagerende og aggressive, for andre vil konse-

kvensen være resignation og en følelse af magtesløshed i eget liv. Magtanven-

delse må aldrig blive den nemme løsning, ’som bare skal overstås og så bliver alt

godt igen’. Oplevelsen sætter sig i den enkelte – og det gælder både det enkelte

mennesker med handicap, og det personale som udfører magtanvendelsen.

Dette fundamentale udgangspunkt må aldrig glemmes.

Nærværende lovforslag udspringer af den politiske aftale, som blev indgået mel-

lem Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Ven-

stre og Socialistisk Folkeparti den 31. august i år.

Forhandlingerne foregik på baggrund af en rapport fra Børne- og Socialministeri-

et, som indeholdte en lang række forslag til ændring af servicelovens magtan-

vendelsesregler. Linjen i rapportens anbefalinger pegede stort set alle i retning

af at tillade mere fysisk magtanvendelse, lempeligere regler for registrering, ind-

beretning og myndighedsovervågning samt forringelser af retten til eget hjem

for beboere i botilbud.

Langt hovedparten af disse stærkt problematiske anbefalinger blev ikke imøde-

kommet af partierne i den endelige aftale, og det ønsker LEV at udtrykke sin

dybe taknemmelighed over. Ændringerne i nærværende lovforslag ligger meget

langt fra udspillet.

Sammenfatning

LEV har en række specifikke kommentarer og anbefalinger til de enkelte dele af

lovforslaget. Disse gennemgås i de følgende afsnit. Blandt de væsentligste, som

vi her særligt ønsker at henlede opmærksomheden på er:

LEV stiller sig uforstående over for, at en hjemmel til husorden sker i ser-

vicelovens kapitel om magtanvendelse. En husorden kan ikke udgøre et

grundlag for magtanvendelse eller andre indgreb, og det vil derfor sende

et unødvendigt forvirrende – og latent problematisk - signal, at hjemlen

indgår i magtanvendelseskapitlet. Se yderligere side 3.

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

LEV forholder sig meget skeptiske over for den tilsyneladende lempelse af

kriterierne for personalets anvendelse af fysisk magt, som sker i relation

til fysiske fastholdelser mv. Forslagets begrundelser for, hvorfor der bør

ske denne lempelse er særdeles mangelfuld, og det forekommer uklart

for os, om der er dækning for den foreslåede lempelse i den politiske af-

tale om revision af reglerne. Se yderligere side 5-6.

LEV er grundlæggende positiv over for, at der med forslaget skabes mu-

lighed for at etablere ungemiljøer for mennesker med handicap i botilbud.

Vi finder det afgørende, at hjemlen alene anvendes til etablering af

egentlige ungdomsboliger hvilket bør tydeliggøres i relation til botilbud ef-

ter servicelovens § 108. Se yderligere side 8-9.

2) Specifikke bemærkninger

I nedenstående afsnit gennemgås de dele af lovforslaget, hvor LEV har bemærk-

ninger.

Bemærkningernes 2.1. Husorden

Som noget nyt foreslås det, at bo- eller dagtilbud

”… kan fastsætte en vejleden-

de husorden, der angiver de nærmere regler og retningslinjer for ophold i den

del af bo- eller dagtilbuddet, som ikke er beboerens egen bolig”.

Husordenen

fastsættes af tilbuddets leder, men det angives dog i stk. 2, at beboere og pårø-

rende skal inddrages i udarbejdelsen af husordenen. En husorden kan kun være

gældende for bo- eller dagtilbuddets fællesarealer – ikke borgerens egen lejlig-

hed eller værelse.

LEV finder det relevant at skabe eksplicit hjemmel til fastsættelse af sådanne

husordener. Dialogen i forbindelse med udarbejdelsen af husordenen (jf. stk. 1)

kan være en anledning til respektfuld dialog om

gensidige

forventninger til, hvor-

dan man er sammen i bo- eller aktivitetstilbuddet.

LEV finder det imidlertid stærkt tvivlsomt, at en husorden ligefrem

”… kan med-

virke til at forebygge magtanvendelser, da den gør retningslinjerne for ophold på

bo- eller dagtilbuddets fællesarealer tydelige for borgere, pårørende og persona-

le”

(side 15). Vi finder det usandsynligt, at en beboers kendskab til retningslinjer

og lignende kan forebygge situationer, der kan begrunde magtanvendelse, og vi

har ikke kendskab til eksempler, der kunne underbygge, at dette skulle være

tilfældet. Vi foreslår, at denne begrundelse i forslagets bemærkninger udelades.

Det er helt afgørende, at en husorden kun er vejledende, samt at en husorden

aldrig kan udgøre et grundlag for fysisk magtanvendelse eller andre former for

indgreb over for den enkelte. I forslagets bemærkninger angives det således, at

en husorden

”… ikke kan danne selvstændigt grundlag for magtanvendelse eller

andre sanktioner over for borgerne”.

LEV finder denne formulering unødvendigt flertydig, idet det indikeres, at mang-

lende overholdelse af en husorden kan udgøre

en del af

grundlaget for magtan-

vendelse eller andre indgreb over for den enkelte borger. Denne uklarhed er pro-

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

blematisk – ikke mindst i forhold til fortolkningen i praksis – og vi anbefaler, at

formuleringen præciseres ved at udelade

”selvstændigt”.

Selvom LEV som nævnt finder, at det kan være hensigtsmæssigt, at der etable-

res eksplicit hjemmel til fastsættelse af husordener, så stiller vi os uforstående

over for, at en sådan hjemmel sker i servicelovens kapitel om magtanvendelse.

En husorden skal ikke kunne udgøre et grundlag for magtanvendelse eller andre

indgreb, og det vil derfor efter vores opfattelse sende et unødvendigt forvirrende

signal, at hjemlen indgår i magtanvendelseskapitlet.

LEV foreslår, at hjemlen til udarbejdelsen af en husorden placeres andetsteds i

serviceloven, eksempelvis i direkte tilknytning til bestemmelserne om de rele-

vante tilbud (§ 108 samt § 104).

Bemærkningernes 2.2. Formål, anvendelsesområde og målgruppe

Den foreslåede ændring i pkt. 6 indebærer, at formålsbestemmelsen i et nyt stk.

2 suppleres med, at magtanvendelse alene må ske for at

”… sikre personens

omsorg, værdighed og tryghed eller tilgodese hensynet til fællesskabet på bo-

eller dagtilbuddet eller hensynet til andre”.

LEV finder det afgørende, at det fortsat er formålet med magtanvendelsesregler-

ne at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til

det absolut nødvendige. Herved sendes et vigtigt og stærkt signal om, at magt-

anvendelse og andre indgreb aldrig må blive en ’metode’ i omsorgen for sårbare

mennesker med behov for støtte i hverdagen – og at der altid skal udfoldes

maksimale bestræbelser på at forebygge brugen af magt.

Vi finder det hensigtsmæssigt, at formålsbestemmelsen i magtanvendelsesafsnit-

tet tydeliggør den allerede gældende omsorgspligt i serviceloven. Imidlertid er vi

skeptiske over for den meget brede formulering af, hvilke hensyn der kan be-

grunde magtanvendelse og andre indgreb, herunder hensynet til ”fællesskabet i

bo- eller dagtilbuddet og af hensyn til andre.”

LEV foreslår, at denne formulering præciseres, således at det er tydeligt, hvilken

form for ’hensyn’, der er tale om – samt især hvilke hensyn der ikke kan begrun-

de magtanvendelse og andre indgreb.

Det forekommer lidt lovteknisk uklart, om stk. 4 i den eksisterende formålspara-

graf ophæves, eller om det er nuværende stk. 5, som forslås ophævet. I selve

lovforslagets pkt. 7 fremgår det således

”§ 124, stk. 4, der bliver til § 124, stk.

5, ophæves”.

Samme formulering findes på side 119 (sammenligningstabellen).

I bemærkningerne side 56 fremgår det imidlertid:

”Det foreslås, at servicelovens

§ 124, stk. 5, ophæves.”

Ud fra konteksten kan der næppe være tvivl om, at det er det nuværende stk. 5,

som foreslås ophævet – ikke nuværende stk. 4 (som bliver til stk. 5). LEV anser

det nuværende stk. 4. for at være af helt afgørende betydning, idet det heri un-

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

derstreges, at magtanvendelse ”…

skal udøves så skånsomt og kortvarigt som

muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstede-

værende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.”

Bemærkningernes 2.3. Fysisk guidning

Fysisk guidning vil ifølge forslaget kunne anvendes af hensyn til personen selv

for at sikre hans eller hendes tryghed og værdighed eller af hensyn til andre i

situationer, hvor personens adfærd er grænseoverskridende eller konfliktskaben-

de eller i situationer, hvor en beboer på et bo- eller dagtilbud er gået ind i en

anden beboers egen bolig, uden at den anden beboer ønsker det.

Fysisk guidning må ifølge forslaget ikke indebære fysisk fastholdelse, men kan

derimod bestå i, at en medarbejder lægger en arm om skulderen af en borger

for at angive, at man ønsker, at personen skal følge med.

LEV anser indførelsen af en specifik hjemmel til fysisk guidning, som en tydelig-

gørelse af allerede gældende regler. Vi lægger stor vægt på, at fysisk fastholdel-

se ikke er en del af fysisk guidning og mener, at fysisk guidning som udgangs-

punkt ikke bør medføre en ændring af praksis.

LEV opfordrer til, at Børne- og Socialministeriet har stort fokus på beskrivelse og

eksemplificering af fysisk guidning i forbindelse med udarbejdelsen af en revide-

ret vejledning til magtanvendelsesreglerne.

Bemærkningernes 2.4. Afværgehjælp

I lovforslaget foreslås det, at der etableres hjemmel til, at personalet kortvarigt

kan fastholde eller føre en person væk fra en situation, når det er nødvendigt for

at afværge væsentlig ødelæggelse af indbo eller andre værdier. Indgrebet be-

tragtes som magtanvendelse og skal registreres og indberettes til kommunalbe-

styrelsen og til socialtilsynet.

En eksplicit hjemmel til afværgehjælp vil, så vidt vi kan vurdere, i en række situ-

ationer erstatte hjemlen i straffelovens regler om nødret. Under forudsætning af

at reglerne i praksis anvendes hensigtsmæssigt, vil tydeligere regler på dette

område efter LEVs vurdering kunne være en fordel.

LEV finder det imidlertid helt afgørende, at der udarbejdes en omhyggelig vejled-

ningstekst i forhold til de nye regler, således at praksis ikke udvikler sig i en

uhensigtsmæssig retning. Det bør således sikres, at proportionalitetsbetragtnin-

ger i forbindelse med anvendelsen af afværgehjælp modvirker, at hjemlen finder

anvendelse i situationer, hvor der er tale om genstande af beskeden økonomisk,

men også beskeden affektionsmæssig værdi.

Bemærkningernes 2.5. Fastholdelse mv.

Det foreslås, at der etableres hjemmel til, at personalet kan fastholde, tilbage-

holde eller føre en person tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum, når

personen udviser en adfærd, der er til fare for sig selv eller andre.

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

LEV finder det hensigtsmæssigt, at forslaget præciserer gældende praksis, såle-

des at det tydeliggøres, at personalet i bo- og dagtilbud i akutte situationer træf-

fer afgørelse om fastholdelser mv. på vegne af kommunalbestyrelsen.

Vi forholder os imidlertid meget skeptiske over for lempelsen af kriterierne for

personalets anvendelse af fysisk magt.

Det fremgår således af bemærkningerne, at ministeriet ikke finder det

”hensigts-

mæssigt, at det kun er i situationer, hvor der er nærliggende risiko for væsentlig

personskade, at der kan gribes ind, da det også kan være nødvendigt for at va-

retage omsorgspligten over for borgerne at gribe ind i situationer, hvor der er

fare på færde, selvom denne fare ikke indebærer væsentlig personskade.”

(side

22).

Sammenholdt med de eksisterende kriterier er der således potentielt tale om en

betydelig udvidelse af de situationer, som kan begrunde, at personalet kan an-

vende fastholdelser mv. I de eksisterende regler kræves det, at

”1) der er nær-

liggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig

personskade, og 2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.”

LEV mener, at forslagets bemærkninger er meget mangelfulde i begrundelsen

for, hvorfor der bør ske denne lempelse og opfordrer til, at de eksisterende be-

grundelser fastholdes.

LEV finder det velbegrundet, at de eksisterende regler klart signalerer, at anven-

delse af fysisk magt kræver, at der er tale om alvorlige situationer med risiko for

væsentlig personskade. Den foreslåede lempelse vil efter LEVs opfattelse inde-

bære en stor risiko for, at omfanget af fysiske magtanvendelser øges unødven-

digt. Vi forudser, at en række situationer, som hidtil har kunnet håndteres uden

anvendelse af fastholdelser mv., fremadrettet vil blive håndteret ved anvendelse

af fysisk magt.

En sådan udvikling har, så vidt vi kan se af den politiske aftale om revision af

reglerne om magtanvendelse på handicapområdet, ikke været den politiske in-

tention. Det fremgår således ikke af aftalen, at partierne er blevet enige om en

lempelse af kriterierne for personalets anvendelse af fysisk fastholdelse. LEV

anbefaler på denne baggrund, at de eksisterende kriterier for fastholdelse og

anden fysisk magtanvendelse fastholdes.

Bemærkningernes 2.6. Låsning og sikring af yderdøre og vinduer

Forslaget indebærer, at der etableres hjemmel til at låse eller på anden vis sikre

yderdøre eller vinduer til en beboers egen bolig i et botilbud i en afgrænset peri-

ode, når der er risiko for, at beboeren vil forlade sin bolig og derved udsætte sig

selv eller andre for fare.

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Kommunalbestyrelsens afgørelse træffes over for den enkelte beboer og kan kun

indebære sikring af vinduer eller aflåsning af yderdøre til beboerens egen bolig,

dvs. terrassedøre, altandøre, havelåger o. lign. Afgørelsen vil ikke kunne inde-

bære aflåsning af døren mellem beboerens egen bolig og tilbuddets indendørs

fællesarealer. Låsning/sikring vil således alene kunne ske af døre og vinduer til

udendørsarealer. Der vil altid skulle være mindst én uaflåst dør i beboerens egen

bolig. Kommunalbestyrelsens afgørelse træffes for en periode på 12 måneder,

hvorefter personalelederen kan anmode kommunalbestyrelsen om at træffe en

ny afgørelse.

LEV finder det helt afgørende, at princippet om individuelt begrundet og tidsaf-

grænset myndighedsafgørelse er fastholdt i forhold til den nye hjemmel til at

låse og sikre yderdøre og vinduer.

Vi anerkender, at det kan være nødvendigt med en længere periode end den

nuværende. En periode på 12 måneder vil imødekomme behovet for længereva-

rende indsats i forhold til mennesker med eksempelvis meget komplekse udfor-

dringer.

Vi finder imidlertid, at bemærkningerne – i direkte tilknytning til 12 måners-peri-

oden og muligheden for forlængelse – bør understrege, at indgrebet ikke må

have længere varighed end påkrævet i det enkelte tilfælde, og at indgrebet skal

ophøre i det øjeblik, det ikke længere er nødvendigt.

Vi bemærker imidlertid, at begrundelsen for anvendelsen af denne form for ind-

greb udgør en markant lempelse i forhold til de nuværende begrundelseskrav. At

”udsætte

sig selv eller andre for fare”

forekommer således at være betydeligt

mere rummeligt end det eksisterende begrundelseskrav i relation til eksempelvis

særlige døråbnere: I de eksisterende regler skal følgende krav således være op-

fyldt:

”1) der er nærliggende risiko for, at en eller flere personer ved at forlade bo-

eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade,

2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge den-

ne risiko og

3) lovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt.”

LEV savner i forslagets bemærkninger en uddybet begrundelse for denne tilsyne-

ladende lempelse af begrundelseskravene.

Bemærkningernes 2.7. Tryghedsskabende velfærdsteknologi

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende tryg-

hedsskabende velfærdsteknologi for en person med betydelig og varigt nedsat

psykisk funktionsevne i en afgrænset periode, når der er risiko for personskade

for borgeren, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afvær-

ge denne risiko. Afgørelsen vil skulle træffes over for den enkelte borger og for

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

en afgrænset periode, og der skal ske registrering og indberetning til kommunal-

bestyrelsen og socialtilsynet.

Det understreges i forslaget, at formålet med anvendelsen af tryghedsskabende

velfærdsteknologier ikke må være at erstatte socialpædagogiske indsatser eller

personaleressourcer.

Det foreslås desuden, at der nedsættes et råd, som skal sikre, at reglerne følger

med den teknologiske udvikling for at sikre, at teknologierne er egnet til at un-

derstøtte borgerens tryghed, omsorg, værdighed, sikkerhed, bevægelsesfrihed

og selvbestemmelse samt for at sikre, at det bliver klart for bo- og dagtilbudde-

ne, hvilke teknologiske løsninger der må anvendes.

LEV er enig i forslagets begrundelse for at gøre reglerne om anvendelse af ny

teknologi mere fleksibel. Vi finder den foreslåede model med nedsættelse af et

råd, der følger den teknologiske udvikling, hensigtsmæssig, og vi anbefaler at

rådet får repræsentation fra de organisationer, som repræsenterer de berørte

målgrupper.

Bemærkningernes 2.8. Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer

Forslaget indebærer, at der etableres hjemmel til, at personalet – uden forudgå-

ende afgørelse fra kommunalbestyrelsen – kortvarigt kan fastholdeborgeren i

personlige hygiejnesituationer, når dette er nødvendigt for at sikre personens

omsorg, sikkerhed eller værdighed. Magtanvendelsen skal registreres og indbe-

rettes til kommunalbestyrelsen og tilsynet. I forbindelse med indberetningen skal

personalelederen vurdere, om det er sandsynligt, at der vil blive behov for

kortvarigt at fastholde borgeren igen, og der derfor er behov for, at kommunal-

bestyrelsen træffer en afgørelse herom.

Med forslaget sker der samtidigt en udvidelse af den periodeafgrænsning, som

gælder for kommunalbestyrelsens afgørelse om fastholdelse i hygiejnesituatio-

ner. Afgørelsen vil gælde i 12 måneder mod de nuværende 3 måneder. Det skal

gennem handleplanen søges sikret, at magtanvendelse i personlige hygiejnesitu-

ationer i fremtiden kan undgås.

LEV anerkender, at der med den foreslåede ændring er fundet en betryggende

løsning i forhold til de ganske få situationer, hvor håndteringen af en hygiejnesi-

tuation ikke kan afvente, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om fasthol-

delse i hygiejnesituationer.

Bemærkningernes 2.11. Målretning af botilbud til unge

Lovforslaget vil skabe hjemmel for etablering af ungdomsboliger i botilbud efter

servicelovens § 108 samt i almene ældre- og handicapboliger. Aldersgrænsen er

sat til 35 år, og der skal være tale om egentlige ungdomstilbud, som ikke kan

visiteres personer over 35 år til.

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

LEV er grundlæggende positiv over for, at der herved er mulighed for at etablere

ungemiljøer for mennesker med handicap i botilbud.

LEV finder de opstillede betingelser hensigtsmæssige. En enkelt af betingelserne

bør dog justeres, idet det i betingelse nr. 3) fremgår, at Kommunalbestyrelsen

senest 3 måneder før, en person skal fraflytte sin bolig efter stk. 1, skal tilbyde

personen

”en anden passende bolig i kommunen”.

Herved antydes, at beboeren

alene kan tilbydes en bolig i den kommune, hvor vedkommende aktuelt bor,

hvilket ikke er korrekt. Det fremgår således af bemærkningerne andet steds, at

beboeren har ret til at

”benytte sig af adgangen til frit valg af botilbud efter ser-

vicelovens § 108, stk. 2”

(side 51).

For LEV er det afgørende, at hjemlen alene anvendes til etablering af ungdoms-

boliger og ikke som en indirekte forringelse af rettighederne for personer under

35 år i botilbud eller plejeboliger. Det skal således sikres, at de tilbud, hvor be-

boere har vilkår om fraflytning, inden de fylder 35 år, også rent faktisk har ka-

rakter af at være ungdomstilbud.

På den baggrund foreslår LEV, at ændringen vedrørende § 108 i serviceloven

suppleres med en præcisering tilsvarende den, som er indsat i ændringen vedr.

lov om almene boliger. Her fremgår det således, at

”Kommunalbestyrelsen kan

beslutte, at et antal almene plejeboliger, jf. stk. 2, fremover udlejes til personer

under 35 år. Boligerne skal ligge samlet i en bebyggelse og kunne understøtte,

at de pågældende kan leve et ungdomsliv”

(side 8).

Denne præcisering om boligernes karakter er efter LEVs opfattelse helt afgøren-

de, og vi foreslår derfor, at der sker en tilsvarende præcisering i relation til §

108 i serviceloven.

Med venlig hilsen

Anni Sørensen

Landsformand

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børne- og Socialministeriet

Att:

[email protected]

Sagsnr. 18-2930

Vores ref. csoe

Deres ref.

2018

–

4775/630930

Den 13. december 2018

Vedr. høring over udkast til ændrede regler for

magtanvendelse mv.

–

jeres referencenr. 2018-4775

Overordnet set er LO positive over for ændringerne, der medfører, at reglerne får en

bedre balance mellem individets rettigheder, fællesskabet og værdigheden.

Lovforslaget fremstår grundigt gennemarbejdet og velformuleret.

Reglerne, som de præsenteres i lovforslaget, fremstår mere logiske, og det burde

derfor blive muligt i højere grad at navigere korrekt i dem med en god portion sund

fornuft.

Samtidig må det dog også anerkendes, at det er yderst komplicerede regler at forvalte

i den praktiske pleje og omsorg. Derfor er den vejledning, der følger med til

personalet, helt central. Selv om der er afsat en ramme til efteruddannelse, vil det

være helt centralt, at det enkelte plejecenter, botilbud mv. får støtte til at udvikle en

god praksis, og at der løbende bliver fulgt op. Det bør derfor overvejes, om en del af

denne vejledning kan foregå via digitale platforme med illustrative eksempler.

Der er mange regler at orientere sig i, og det vil derfor være hensigtsmæssigt, hvis der

kunne laves en oversigt/matrix over de forskellige adgange til fysisk guidening,

kortvarig fastholdelse, klagemuligheder mv.

LO er af den opfattelse, at det giver god mening, at en del af regelsættet er delt op

mellem målgrupper, der på den ene side har en betydelig og varigt nedsat, psykisk

funktionsevne, som ikke er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental

svækkelse, og demens på den anden side, da de to forskellige målgrupper har

forskellige behov. Derfor bør denne opdeling også overvejes, når der skal laves

vejledninger eller andet materiale til personalet. De to målgrupper vil ofte være på

forskellige tilbud, så for at det bliver nemmere for personalet at orientere sig, bør det

overvejes at adskille de to regelsæt i vejledning/guides til personalet.

Med adgangen til at personalet kan anvende akut, kortvarig fastholdelse mv. følger en

større kompetence til personalet, når visse indgreb ikke længere forud har skullet

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

godkendes af kommunalbestyrelsen. Det finder LO positivt. Men samtidig medfører

den øgede kompetence også, at medarbejderne, står i front i forhold til kritik af deres

vurderinger og eventuelle klager over deres ageren. Hvordan det håndteres bør også

indgå i en vejledning for, hvordan arbejdspladsen bedst kan administrere reglerne.

Med venlig hilsen

Ejner K. Holst

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

"#$%&!'!()!*(+,-./,%,*0&$,&0!

1(./&%*!2-%-.!33!

4565!7#8&%9-:%!7!

4;<!=&+&/8&$!354>!

"#$%&'(()*$!)+,$#$+&,+!-.)/.$(-*'!.0!1&,$%&'!*/!-.)!.0!(.2%*-!(+$)%2+3!-.)!.0!$+4((%55+$6+,!.'!

*,0%&%(4$*4%.&!78!,+4!(.2%*-+!.0$8,+3!-.)!.0!4%-5#9!*/!(.2%*-71,*'.'%(5!-+,(*'+-(+!:&,+$!/+$%+3!-.)!.0!

*-0+&+!9.-%'+$!0;);!.'!-.)!.0!-+<+!*/!*-0+&+!9.-%'+$!

?@A!B!?-%=*($)-%,*-0,(%!C($!*(+,-.&!0,.8D=!0-22&$!C($!/D.,)9&=&%!C($!-0!-C),:&!9#$,%)**:-$!(/!C($*.-)!0,.!.(:!

(/!E%=$,%)!-C!.(:!(/!*(+,-.!*&$:,+&F!.(:!(/!$&0**,22&$9&=!()!-=/,%,*0$-0,(%!GH!=&0!*(+,-.&!(/$H=&F!.(:!(/!

0,.2#8!-C!*(+,-.GE=-)(),*2!.&=*-)&.*&!D%=&$!C&$,&F!.(:!(/!-./&%&!8(.,)&$!/<:<!()!.(:!(/!.&I&!-C!-./&%&!

8(.,)&$<!!

?@A!*0#00&$!=&!(:&$($=%&=&!G$,%+,GG&$!()!$&0%,%)*.,%I&$F!=&$!.,))&$!0,.!)$D%=!C($!.(:C($*.-)&0F!=&$!&$!)$D%=,)0!

)&%%&/-$8&I=&0!/&=!,%==$-)&.*&!-C!,%0&$&**&%0&$!GH!(/$H=&0<!J!?@A!&$!:,!(G0-)&0!-CF!-0!G&$*(%-.&0!GH!

8(0,.8D=!2-%!:-$&0-)&!(/*($)*G.,)0&%!(:&$!C($!:(2*%&!/&%%&*2&$!/&=!%&=*-0!CK*,*2!&..&$!G*K2,*2!

CD%20,(%*&:%&<!!

?@A!-%8&C-.&$F!-0!.(:),:%,%)&%!C#.)&*!(G!/&=!E%=$,%)&$!,!$&*G&20,:&!8&2&%=0)#$&.*&$!()!:&I.&=%,%)&$<!J!

9#$,%)**:-$&0!-%C#$&$!?@A!%().&!2(%2$&0&!8&/E$2%,%)&$!0,.!.(:C($*.-)&0<!1#$,%)**:-$&0!&$!(G=&.0!,!

2(//&%0-$&$%&!0,.!.(:C($*.-)&0*!9(:&=&.&/&%0&$<!!

=.4%-9:,!>!?@A!*!

L&0!C($&*.H*!/&=!8&*0&//&.*&%F!-0!2(//D%-.8&*0K$&.*&%!2-%!8&*.D00&!-0!/H.$&00&!&0!8(0,.8D=!0,.!G&$*(%&$!

D%=&$!;M!H$<!?@A!*&$!G(*,0,:0!GHF!-0!=&$!0,.8K=&*!&0!8(0,.8D=!C($8&9(.=0!D%)&!/&%%&*2&$F!*H.&=&*!-0!=&0!

*,2$&*F!-0!8&8(&$%&!9-$!/D.,)9&=!C($!-0!,%=)H!,!&0!D%)=(/*/,.I#!/&=!IE:%-.=$&%=&<!!

L&0!C($&*.H*!/&=!8&*0&//&.*&%!,!N!45>!-!*02<!;!%$<!4F!-0!2(//D%-.8&*0K$&.*&%!2-%!0$ECC&!-C)#$&.*&!(/F!-0!

8&8(&$&%!*2-.!C$-C.K00&!8(0,.8D==&0!D%=&$!C($D=*E0%,%)!-CF!-0!=&0!C$&/)H$!-C!!"#$%&"'()*+,*,F!-0!G&$*(%&%!

*2-.!C$-C.K00&!8(0,.8D==&0!,%=&%!G&$*(%&%!CK.=&$!;M!H$<!?@A!C($D=*E00&$F!-0!=&$!C($&0-)&*!&%!

2(%*&2:&%*E%=$,%)!-C!"&2&%=0)#$&.*&!%$<!O4M!-C!4P<!ID%,!354;!(/!.&I&$&00,)9&=&$!0,.!8&8(&$&!,!:,**&!

8(0,.8D=!&C0&$!*&$:,+&.(:&%<!!

L&0!C$&/)H$!-C!=&%!C($&*.H&=&!N!45>!-!*02<!;!%$<!;F!-0!2(//D%-.8&*0K$&.*&%!*&%&*0!;!/H%&=&$!C#$!C$-C.K0%,%)!

*2-.!0,.8K=&*!&%!G-**&%=&-!"#$%F!=&$!/(=*:-$&$!G&$*(%&%*!8&9(:F!()!*(/!*0H$!,!&0!$,/&.,)0!C($9(.=!0,.!

G&$*(%&%*!8&0-.,%)*&:%&<!?@A!C($&*.H$F!-0!=&0!G$E+,*&$&*!,!.(:&%F!-0!!"#$%-.,)&.&=&*!$D//&$!8(0,.8D=!&C0&$!

*&$:,+&.(:&%<!!L&$D=(:&$!C($&*.H$!?@AF!-0!=&$!,!)-%*2&!*E$.,)&!0,.CE.=&!*2-.!:E$&!/D.,)9&=!C($F!-0!),:&!

=,*G&%*-0,(%!C($!C$-C.K0%,%)&%!,!&%!%E$/&$&!-C)$E%*&0!G&$,(=&F!%H$!,%==$-)&.*&!-C!8&8(&$&%*!/(=&%9&=!()!

CD%20,(%*%,:&-D!0-.&$!9&$C($F!9:,.2&0!2D%%&!:E$&!0,.CE.=&0!C($!&%!)$DGG&!-C!G*K2,*2!D=:,2.,%)*9E//&=&<!!

QC0&$!=&%!C($&*.H&=&!N!45>!*02<!;!%$<!RF!:,.!2(//D%-.8&*0K$&.*&%*!:D$=&$,%)!&C0&$!-CF!9:($:,=0!&%!8(.,)!&$!

G-**&%=&F!*2D..&!8-*&$&*!GH!&%!D=$&=%,%)!)&%%&/C#$0!:&=!:(2*&%D=$&=%,%)*/&0(=&%!STUVW!&..&$!.,)%&%=&!

/&0(=&<!?@A!8&/E$2&$!*,)F!-0!/-%!*(/!%()&0!%K0!,!.(:),:%,%)&%!-%:,*&$!8&*0&/0&!D=$&=%,%)*/&0(=&$F!,%!

+-*DF!TUVF!()!*2-.!,!=&%!C($8,%=&.*&!*G#$)&!(/!=&$!&$!0-.&!(/!&0!G-$-=,)/&*2,C0!&..&$!(/!=&$!&$!0-.&!(/!&0!

&%2&.0*0H&%=&!0,.CE.=&X!

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Q%=:,=&$&!C($D=*E00&$!?@AF!-0!,%=C#$&.*&%!-C!=&%!%K!N!45>-!,22&!%#=:&%=,))#$!&%!%K!)(=2&%=&.*&!C$-!

A(+,-.0,.*K%&0<!@/:&%=0!/&%&$!?@AF!-0!8($)&$&!=&$!-..&$&=&!,!=-)!8($!GH!&%!N!45>!8(C($/!,22&!*2-.!E%=$&!

*0-0D*!0,.!&0!N!45>!-!0,.8D=<!?@A!/&%&$F!-0!=&0!D=&.D22&%=&!&$!8($)&$&!=&$!,22&!,!C($:&I&%!&$!:,*,0&$&0!0,.!&%!N!

45>!8(C($/F!=&$!*2-.!2D%%&!:,*,0&$&*!0,.!&0!N!45>!-!0,.8D=<!!

Q%=&.,)!C($D=*E00&$!?@AF!-0!A(+,-./,%,*0&$,&0!,!C($9(.=!0,.!C(%=*/K%=,)9&=&$%&!:,.!*,2$&F!-0!,%=C#$*.&%!-C!N!

45>!-!,22&!%#=:&%=,))#$!&%!E%=$,%)!,!CD%=-0*&%!C($!*&.:&I&%=&!C(%=&F!9:,.2&0!8&0K=&$F!-0!=&$!,22&!*2-.!

$&00&*!9&%:&%=&.*&!0,.!Y,:,.*0K$&.*&%!(/!E%=$,%)&$!&C0&$!.(:E%=$,%)&%*!,2$-C00$E=&%<!!!

":(.$,+&!

L&0!C($*0H*F!-0!=&0!G$E+,*&$&*!,!*&$:,+&.(:&%F!-0!.&=&$&%!-C!&0!8(B!()!=-)*0,.8D=F!=&$!=$,:&*!-C!$&),(%&%F!

2(//D%&%!&..&$!-%=&%!G$,:-0!.&:&$-%=#$F!2-%!C-*0*E00&!&%!:&I.&=&%=&!9D*($=&%!C($!0,.8D==&0*!

CE..&*-$&-.&$<!?@A!-%8&C-.&$F!-0!=&$!D=-$8&I=&*!&0!D=2-*0!0,.!&%!9D*($=&%F!=&$!:&=.E))&*!*(/!8,.-)<!!

B8(&%&'!*/!C,$+,#$+!.'!)%&,:+$!

L&0!C($&*.H*!/&=!8&*0&//&.*&%!N!43>!-!*02<!4F!-0!2(//D%-.8&*0K$&.*&%!*2-.!2D%%&!0$ECC&!-C)#$&.*&!(/!,!&%!

-C)$E%*&0!G&$,(=&!-0!.H*&!&..&$!GH!-%=&%!/H=&!*,2$&!K=$&=#$&!&..&$!:,%=D&$!0,.!&%!8&8(&$*!&)&%!8(.,)!GH!

8(0,.8D=F!%H$!=&$!&$!$,*,2(!C($F!-0!8&8(&$&%!:,.!C($.-=&!*,%!8(.,)!()!=&$:&=!D=*E00&!*,)!*&.:!&..&$!-%=$&!C($!

C-$&<!J%0&%0,(%&$%&!8-)!8&*0&//&.*&%!&$F!-0!*,2$&!8&8(&$%&!(/*($)F!*,22&$9&=!()!0$K)9&=<!ZC)#$&.*&%!2-%!

,22&!(/C-00&!-C.H*%,%)!-C!=#$&%!/&..&/!8&8(&$&%*!&)&%!8(.,)!()!0,.8D==&0*!CE..&*-$&-.&$<!J!8&/E$2%,%)&$!

0,.!.(:C($*.-)&0!C$&/)H$!=&0F!-0!=#$.H*%,%)&%!-.=$,)!:,.!9-:&!2-$-20&$!-C!C$,9&=*8&$#:&.*&F!%H$!=&$!,!

8&*0&//&.*&%!*0,..&*!2$-:!(/F!-0!=&$!-.0,=!*2-.!:E$&!/,%=*0![%!D-C.H*0!=#$!,!8&8(&$&%*!&)&%!8(.,)F!-C!9&%*K%!

0,.!8&8(&$&%!C$,&!CE$=&%<!?@A!*0#00&$!,%0&%0,(%&$%&!8-)!=&%!C($*.H&=&!($=%,%)!,!.(:C($*.-)&0*!N!43>!-F!/&%!

9-$!*:E$0!:&=!-0!*&F!-0!=&%!:-.)0&!.#*%,%)!,22&!9-$!2-$-20&$!-C!C$,9&=*8&$#:&.*&<!!

D.$4)*$%'!/*(46.-,+-(+!%!6C'%+<&+(%4:*4%.&+$!

QC0&$!=&!)E.=&%=&!$&).&$!,!*&$:,+&.(:&%*!N!436!-!2-%!2(//D%-.8&*0K$&.*&%!D%=0-)&.*&*:,*0!C($!&%!

-C)$E%*&0!G&$,(=&!0$ECC&!-C)#$&.*&!(/!-0!-%:&%=&!CK*,*2!/-)0!,!C($/!-C!C-*09(.=&.*&!,!9K),&I%&*,0D-0,(%&$F!

9:,*!=&0!&$!%#=:&%=,)0!C($!-0!:-$&0-)&!(/*($)*G.,)0&%<!!J!8&2&%=0)#$&.*&!%$<!43;4!-C!4;<!%(:&/8&$!354O!(/!

/-)0-%:&%=&.*&!()!-%=$&!,%=)$&8!,!*&.:8&*0&//&.*&*$&00&%!(:&$!C($!:(2*%&!*-/0!(/!*E$.,)&!

*,22&$9&=*C($-%*0-.0%,%)&$!C($!:(2*%&!()!/(=0-)&G.,)0!,!8(C($/&$!&C0&$!.(:!(/!*(+,-.!*&$:,+&!

S/-)0-%:&%=&.*&*8&2&%=0)#$&.*&%W!N!R!*02<!4!&$!=&$!&%!D=0#//&%=&!.,*0&!(:&$!=&!9K),&I%&*,0D-0,(%&$F!9:($!

=&$!2-%!*2&!2($0:-$,)!C-*09(.=&.*&!IC<!!8&2&%=0)#$&.*&%*!N!R!*02<!4<!Q%!0,..-=&.*&!2-%!),:&*!,!&%!G&$,(=&!GH!;!

/H%&=&$F!/&%!=&$!&$!/D.,)9&=!C($!-0!C($.E%)&!G&$,(=&%!,!(G!0,.!6!/H%&=&$<!!

?@A!*0#00&$!,%0&%0,(%&$%&!(/!-0!E%=$&!*&$:,+&.(:&%*!N!436!-!()!/-)0-%:&%=&.*&*8&2&%=0)#$&.*&%*!.,*0&!

(:&$!9K),&I%&*,0D-0,(%&$!D=:,=&*F!*H!.(:),:%,%)&%!-C*G&I.&$!8&9(:&0!,!G$-2*,*<!!L&%!C($&*.H&=&!N!4;6!-!),:&$!

9I&//&.!0,.F!-0!G&$*(%-.&0!D=&%!C($D=)H&%=&!-C)#$&.*&!C$-!2(//D%-.8&*0K$&.*&%!2($0:-$,)0!2-%!-%:&%=&!

/-)0!,!9K),&I%&*,0D-0,(%&$F!%H$!=&0!&$!%#=:&%=,)0!C($!-0!*,2$&!G&$*(%&%*!(/*($)F!*,22&$9&=!&..&$!:E$=,)9&=<!

J!=&%!C($&*.H&=&!N!4;6!8&*2$,:&*!/H.)$DGG&%!C($!=&%!C($&*.H&=&!8&*0&//&.*&!,!N!4;6-<!"&*0&//&.*&$%&!:,.!

2D%%&!C,%=&!-%:&%=&.*&!(:&$!C($!G&$*(%&$!/&=!..!*,/&*#$%-"%-012$%,-+*&31,-4(+',$"+3*0+*5-3")-$''*-*2-*+-

'"+3*'0*+3-14-*+-*260*20*,-"%-42*)1&3'2$&*+&*-)*+,1#-307''*#3*..--

?@A!-%0-)&$!GH!8-))$D%=!-C!8&/E$2%,%)&$%&F!-0!8&*0&//&.*&$%&!*2-.!C,%=&!-%:&%=&.*&!,!8(0,.8D=!&C0&$!

*&$:,+&.(:&%*!N!45O<!?@A!C($&*.H$!=&$C($F!-0!.(:&%!D=C($/&*!GH!&%!/H=&F!*H.&=&*!-0!=&00&!G$E+,*&$&*<!\$-!&%!

D/,==&.8-$!8&0$-)0%,%)!*K%0&*!*(%=$,%)&%!/&..&/!/H.)$DGG&%!N!45O!()!N!45>!D2.-$<!?@A!&$!-C!=&%!

(GC-00&.*&!-0!/H.)$DGG&%!C($!N!45O!=&C,%&$&*F!*(/!G&$*(%&$F!*(/!9-$!..!*,/&*#$%-+*&31,-4/3$3'-*##*2-83/'$3'--

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

4(+',$"+3*0+*-*##*2-372#$%*-3"9$1#*-82"!#*)*2..F!/&%*!/H.)$DGG&%!&C0&$!N!45>!=&C,%&$&*!*(/!..8*23"+*25-3")-

8:-%2(+&-14-!*,/&*#$%-"%-012$%,-+*&31,-4/3$3'-*##*2-83/'$3'-4(+',$"+3*0+*..<!L&00&!*K%0&*!,22&!)&%%&/C#$0!

2(%*&2:&%0!,!.(:C($*.-)&0!()!=&0*!8&/E$2%,%)&$<!!

D-*'+*,'*&'!

J!=&%!C($&*.H&=&!N!4;M!-!*02<!R!C$&/)H$!=&0F!-0!2(//D%-.8&*0K$&.*&%!*2-.!D=-$8&I=&!9-%=.&G.-%&$!,!

(:&$&%**0&//&.*&!/&=!*&$:,+&.(:&%*!N!4R4!C($!G&$*(%&$F!C($!9:&/!=&$!C($&0-)&*!,%=)$&8!*(/!%E:%0!,!N!

4;M!-F!*02<!4<!?@A!8&/E$2&$F!-0!=&$!-.0,=!*2-.!D=-$8&I=&*!9-%=.&G.-%&$!C($!=&%%&!)$DGG&!8($)&$&!IC<!

*&$:,+&.(:&%*!N!4R4!*02<!3!%$<!4F!9:($:&=!8&*0&//&.*&%!,!N!4;4!-!*02<!R!*K%0&*!(:&$C.#=,)<!!

E:-,9C$,+-(+!*/!(4$*//+$+4-%'+!/.$*&(4*-4&%&'+$!

L&0!C#.)&$!-C!$&0**,22&$9&=*.(:&%!N!O3!*02<!4F!-0!2.-)&$!0,.!Z%2&*0K$&.*&%!*(/!D=)-%)*GD%20!,22&!9-$!

(G*E00&%=&!:,$2%,%)<!?@A!%(0&$&$!*,)F!-0!2.-)&$!0,.!Z%2&*0K$&.*&%!(:&$!2(//D%-.8&*0K$&.*&%*!-C)#$&.*&!(/!

C$-C.K0%,%)!C$-!&0!8(0,.8D=!/H.$&00&0!D%)&!&C0&$!=&%!C($&*.H&=&!N!45>!-!,!*&$:,+&.(:&%!&..&$!0,.8D=!(/!-%=&%!

G-**&%=&!8(.,)F!D%=0-)&.*&*:,*0!*2-.!9-:&!(G*E00&%=&!:,$2%,%)<!!

?@A!'!?-%=*($)-%,*-0,(%&%!C($!*(+,-.&!0,.8D=!*0#00&$!C($*.-)&0<!!

V&=!:&%.,)!9,.*&%!!

F*-+&+!B*$(+&!

]D$,=,*2!2(%*D.&%0!

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

6%4)4%/

%/0 1) 2 1345

2.- 151.

7 45 1 5

34.46258 #

61:8 #

9 "

4 -1/.8 %/0 1) 2 1345;15 . )

<<< &

)132 =

>2?%51. 5%

" #"

4 15).4%8 >>1@

"## $

(

' &

)

' &

109343350

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

[email protected]

[email protected].

14. december 2018

Ændrede regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for

voksne samt indførelse af mulighed for målretning af botilbud til unge og kommunal

dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger

Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen. Rådet har følgende bemærkninger:

Servicelovens magtanvendelsesregler:

Rådet finder overvejende de foreslåede ændringer positive. Forslaget vurderes generelt at

balancere hensynet mellem den enkeltes selvbestemmelse og integritet på den ene side og

muligheden for at yde omsorg over for mennesker med betydelig og varigt nedsat psykisk

funktionsevne på den anden.

Dog kan Rådet ikke tilslutte sig forslaget om afværgehjælp. Hensynet til at afværge

ødelæggelse af indbo eller andre værdier vurderes ikke at stå mål med det indgreb, det vil

nødvendiggøre. Der kan være risiko for, at personalet ved at gribe ind over for personer, der i

affekt fx ødelægger deres egne ting, kan komme til at eskalere situationen og udsætte både sig

selv og borgeren for fare.

Reglerne om botilbud efter serviceloven og almene plejeboliger efter almenboligloven

Rådet er positiv over for forslaget om kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene

boliger og finder, at det øger fleksibiliteten i forhold til anvisning af boliger til personer med

funktionsnedsættelser eller særlige sociale problemer. Som det fremgår af forslagets

bemærkninger, er der et omfattende sammenfald mellem målgruppen for længerevarende

botilbud efter servicelovens § 108 og målgruppen for almene plejeboliger, og tilbuddene kan

have ens indretning og bemanding. Dette bør også afspejles i kommunens muligheder for at

afholde udgifter til istandsættelse af skader i boligerne.

For så vidt angår forslaget om målretning af botilbud til unge vil Rådet kvittere for

bestræbelsen på at skabe ungdomsmiljøer for unge, der har brug for at bo på botilbud. Rådet

vil dog samtidig henlede opmærksomheden på de flaskehalse, der kan komme til at opstå, når

beboere i botilbud for unge fylder 35 år. Flere kommuner har lange ventelister til botilbud, og

det er formodentlig ikke realistisk, at det er muligt at finde egnede botilbud med et års varsel

til alle, der har brug for dette. Rådet vil understrege, at der skal være tilstrækkelig kapacitet på

øvrige botilbud til beboere, der fylder 35 år, og at ændringerne ikke må medføre, at beboere

er nødt til at flytte til et botilbud, de ikke ønsker at bo på, eller at flytte i egen bolig, hvor de

ikke kan få den nødvendige hjælp.

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Med venlig hilsen

Jann Sjursen

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

12.12. 2018

Høringssvar over:

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område, lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie,

lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Ændrede regler om magtanven-

delse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt indførelse af mulighed for

målretning af botilbud til unge og kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger)

SAND

–

De Hjemløses Landsorganisation, skal hermed takke for det tilsendte

høringsmateriale.

Set i et hjemløseperspektiv har vi ikke umiddelbart nogle bemærkninger til det

fremsendte som virker fornuftig og gennemtænkt skal vi udtrykke vor glæde over

at man skaber nu mulighed for at udleje et antal almene plejeboliger til personer

under 35 år. Personer som ellers kunne have endt i bolig/hjemløshed.

Vi skal i samme moment opfordre til, at der herudover hurtigst muligt opføres det

nødvendige antal små, betalbare boliger til gruppen af hjemløse således at

”Housing first” teorien reelt kan føres ud i praksis fremover og hjemløsetallene

reduceres i stedet for fortsat være at stigende

Med venlig hilsen

Ole Skou

Soc.rdg. & Cand.jur.

De hjemløses landsorganisation

Sundholmsvej 34, st.

2300 København S.

Tlf. 4073 3537

[email protected]

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Att:[email protected] kopi til [email protected]

13.12.2018

Høringssvar vedrørende ændring af magtanvendelsesreglerne m.v.

14. december 2018

Overordnede bemærkninger

Selveje Danmark har den 15. november modtaget et udkast til forslag ændring af

magtanvendelsesreglerne og andre indgreb i selvbestemmelsesretten for voksne i høring. Udkastet

indeholder desuden et forslag om muligheden for at indføre botilbud målrettet unge og et forslag om

kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger.

Selveje Danmark organiserer en række botilbud for voksne og plejecentre, der vil blive berørt af evt.

ændringer af loven. Selveje Danmark påpeger i forbindelse med de foreslåede ændringer af

magtanvendelsesreglerne, at forebyggelse af magtanvendelse altid må være et prioriteret mål i arbejdet

med borgerene. Selveje Danmark har med interesse læst udkastet og tilslutter sig overordnet en

præcisering af reglerne om magtanvendelse. Det er vigtigt både af hensyn til medarbejdernes

handlemuligheder og borgernes retssikkerhed, at det bliver tydeliggjort, hvornår der er tale om

anvendelse af magt, og hvornår der ikke er.

Selveje Danmark stiller sig også positivt til de øvrige forslag om botilbud målrettet unge og kommunal

dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger.

Selveje Danmark har i forbindelse med de forskellige forslag en række specifikke kommentarer. Se

nedenstående.

Specifikke bemærkninger vedrørende forslag til ændringer af lov om social service

Vedr. §108 a om oprettelse af botilbud målrettet unge i lov

Unge mennesker med handicap har naturligvis samme behov for at omgås andre på egen alder, som alle

andre unge har. Selveje Danmark ser derfor meget positivt på, at der med forslaget skabes hjemmel til, at

der kan oprettes botilbud og plejecentertilbud målrettet personer under 35 år.

Vedr. §123 om fastsættelse af husorden

Selveje Danmark finder det positivt, at der skabes hjemmel til at lederen af et bo- eller dagtilbud kan

fastsætte en vejledende husorden, der angiver de nærmere regler og retningslinjer for ophold i den del af

bo- eller dagtilbuddet, som ikke er beboerens egen bolig. Selveje Danmark mener, det er både positivt og

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

relevant, at beboerne og/eller deres pårørende skal inddrages i udarbejdelsen, for at der kan tages hensyn

til beboernes ønsker og for at skabe et fælles ejerskab til husordenen.

Selveje Danmark savner et afsnit, der beskriver muligheder for indgå aftaler med borgerens samtykke,

der sikrer den enkelte borgers trivsel og ophold. Det kunne f.eks. være en aftale om, at personalet kan

låse sig ind i lejligheden hos en borger med selvskadende adfærd, hvis borgeren ikke reagerer ved

gentagende bank på døren. En indhentning af samtykke fra borgeren kunne for eksempel forgå, når

personalet gennemgår husordenen ved borgerens optagelse.

Vedr. §124 stk. 2 om formålet for anvendelse af magt

Selveje Danmark mener, der er fint med en understregning af, at magtanvendelse alene må ske for at

sikre personens omsorg, værdighed eller tryghed. Selveje Danmark finder tilføjelsen om, at der skal tages

hensyn til fællesskabet i forhold til en evt. magtanvendelse, både vigtig og relevant. En borgers ophold i

et fællesrum bør ikke ske på bekostning af de øvrige borgers tryghed og trivsel. Selveje Danmark mener

dog at ”fællesskabet” er for diffust et begreb. Det bør

af hensyn til både personale og beboere præciseres,

hvad der menes med begrebet. Selveje Danmark foreslår, at det gøres eksplicit, at der er tale om hensyn

til de øvrige bebore og personalet. Den samme pointe gør sig gældende i forhold til formuleringen

”hensynet til andre”, for hvem er andre? Begrebet er kan

i princippet udbredes til at gælde alle, hvilket

skaber uklarhed om beboernes rettigheder og personalets handlerum.

Vedr. 124 b Fysisk guidning

Selveje Danmark stiller sig positivt til forslaget om etablering af lovhjemmel til, at personalet kan

anvende fysisk guidning af personer som led i omsorgen på bo- og dagtilbud. Selveje Danmark mener,

det er væsentligt, at personalet får mulighed for fysisk at guide en borger ud af en uholdbar situation.

Selveje Danmark mener, at det bør fremgå af loven, at fysisk guidning først kan anvendes, når personalet

forgæves har forsøgt at løse situationen med en socialpædagogisk indsats.

Vedr. 124 c Afværgehjælp

Selveje Danmark stiller sig overordnet positiv til forslaget om etablering af hjemmel til, at personalet

akut og kortvarigt kan fastholde eller føre en person væk fra en situation, når det er nødvendigt for at

afværge væsentlig ødelæggelse af indbo eller andre værdier. Selveje Danmark vil dog påpege, at det kan

blive svært for en medarbejdere at afgøre, om en ting for eksempel har affektionsværdi for en anden, og

at det forhold kan stille medarbejderen i et dilemma.

Vedr. §124 d Fastholdelse

Selveje Danmark tilslutter sig, at der etableres hjemmel til, at personalet kan anvende fysisk magt i

akutte situationer uden forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen, når borgeren udviser en

adfærd, der er til fare for borgeren selv eller andre. Selveje Danmark mener, det er positivt, at forslaget

vil ophæve det tidligere krav om en nærtliggende risiko for

væsentlig

personskade, for at personalet kan

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

skride ind og f.eks. fastholde borgeren. Selveje Danmark ser det også som positivt, at personalet får

mulighed for at gribe ind i en akut situtation og ikke skal afvente kommunalbestyrelsens godkendelse.

Vedr. § 128 a Låsning og sikring af yderdøre og vinduer

Selveje Danmark tilslutter sig forslaget og har ikke yderligere bemærkninger.

Vedr. § 128 b Tryghedsskabende velfærdsteknologi

Selveje Danmark tilslutter sig forslaget og har ikke yderligere bemærkninger.

Vedr. § 135 a stk 3 Orientering af pårørende om indgreb

Selveje Danmark tilslutter sig forslaget men anbefaler, at det præciseres, hvor ofte persones pårørende

som minimum skal orienteres.

Vedr. § 135 b Bemyndigelser

Selveje Danmark tilslutter sig forslaget og har ikke yderligere bemærkninger.

Vedr. § 136 a

–

136 f Magtanvendelse i relation til forskellige målgrupper

Selveje Danmark tilslutter sig forslagene og har ikke yderligere bemærkninger.

Specifikke bemærkninger til forslag om ændring af lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område

Vedr. §72 stk 6. om opsættende virkning for klage til Ankestyrelsen over flytning fra botilbud for unge

Selveje Danmark finder det særdeles positivt, at forslaget vil tillæge en klage til Ankestyrelsen over

kommunalbestyrelsens afgørelse om fraflytning fra et botilbud målrettet unge opsættende virkning. Den

foreslåede bestemmelse styrker borgerens retssikkerhed, og vil f.eks. kunne få betydning i en situation,

hvor en borger er uenig i kommunalbestyrelsens udredning af vedkommendes behov og den nye bolig,

som kommunalbestyrelsen tilbyder borgeren at tage ophold i, kan tilgodese borgerens behov.

Specifikke bemærkninger til forslag om ændring af lov om tilkøb af socialpædagogisk

ledsagelse under ferie

Vedr. §7 og § 8 magtanvendelse under ferie

(Lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie)

Selveje Danmark tilslutter sig forslagene og har ikke yderligere bemærkninger.

Specifikke bemærkninger til forslag om ændring af lov om almene boliger

Vedr §5 stk 6. om målretning af udlejning til borgere under 35 år

Selveje Danmark tilslutter sig forslaget og har ikke yderligere bemærkninger.

Vedr § 54 stk 4 om boligorfanisationens forpligtelse til at sikre borgeres fraflytning ved 35 år

Selveje Danmark tilslutter sig forslaget og har ikke yderligere bemærkninger.

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Vedr § 56 a om kommunens afholdelse af udgifter til flytning for borgere som er opsagt

Selveje Danmark tilslutter sig forslaget og har ikke yderligere bemærkninger.

Vedr. § 74 a kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger

Selveje Danmark finder det positivt, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at afholde udgifter til

istandsættelsesarbejde i almene boliger, når skaderne er forvoldt af en lejer med en psykisk eller fysisk

funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer, der hindrer pågældende i at leve op til pligten til at

behandle det lejede forsvarligt. Der er kommunalbestyrelsen, der bærer det endelige ansvar for borgerens

ophold i lejemålet og dermed også for de skader, som en borger forvolder i forbindelse med sit ophold.

Specifikke bemærkninger til forslag om ændring af lov om leje af almene boliger

Vedr. § 4 stk. 5 udlejning af en bolig i et tilbud for personer under 35 år

Selveje Danmark tilslutter sig forslaget og har ikke yderligere bemærkninger.

Vedr. § 85 stk. 4 om udlejers ret til at opsige lejeaftale for en bolig i tilbud for personer under 35 år

Selveje Danmark tilslutter sig forslaget og har ikke yderligere bemærkninger.

Vedr. § 86 stk. 8 om kommunens forpligtelse til at anvise en anden passende bolig 3 måneder inden

opsigelsesvarslets udløb

Selveje Danmark tilslutter sig forslaget og har ikke yderligere bemærkninger.

Afsluttende bemærkninger

Selveje Danmark har ikke yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Kåre Skarsholm

Politisk konsulent, Selveje Danmark

Mail: [email protected]

Mobil: 41 87 08 04

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Socialpædagogerne

Brolæggerstræde 9

1211 København K

Te le fon 72 48 60 00

Fax 72 48 60 01

Em ail: [email protected]

R e f.: SON

Dok .nr.:

Sag.nr.: 2018-SLCPP-00670

07-12-2018

Høringssvar: Ændrede regler om magtanvendelse mv. over for voksne samt

indførelse af mulighed for målretning af botilbud til unge, mv.

Socialpædagogerne har modtaget høring over udkast til lovforslag om ændrede regler om

magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt indførelse af

mulighed for målretning af botilbud til unge og kommunal dækning af skader forvoldt af lejere

i almene boliger.

Indledningsvis vil Socialpædagogerne gerne tilkendegive, at vi helt overordnet er positive over

for mange aspekter i den bagvedliggende politiske aftale og i de foreslåede lovændringer. Vi er

meget tilfredse med, at der er blevet lyttet til vores input og faglighed.

For os er det helt afgørende, at magtanvendelse er og skal være en undtagelse.

Magtanvendelse skal altid forebygges med en socialpædagogisk indsats og faglighed, og vi

noterer os med tilfredshed, at dette fremgår tydeligt mange steder i lovforslaget.

Derudover vil vi overordnet set særligt gerne understrege:

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten må aldrig ske som

erstatning eller på grund af knappe personaleressourcer. Blandt andet derfor er det

afgørende, at der sker registrering og indberetning af magtanvendelser, så der er

mulighed for at samle viden om og skabe læring af brugen af magtanvendelser. Vi er

tilfredse med, at lovændringerne fastholder fokus på, at magtanvendelser registreres,

indberettes og søges anvendt til lærings- og udviklingsformål.

Når der sker magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten er det

afgørende, at reglerne er klare og gennemskuelige. Det styrker borgernes retssikkerhed

og er med til at sikre tryghed og et bedre arbejdsmiljø for vores medlemmer. Vi noterer

os, at lovforslaget på en række områder tydeliggør og præciserer regelgrundlaget for

magtanvendelser. Vi finder dog, at det generelt vil være væsentligt, at ministeriet

uddyber lovændringerne med udførlig og praksisnær vejledningstekst.

Magtanvendelser stiller store krav til personalets faglighed. Dels i forhold til at

forebygge og mindske brugen af magtanvendelser. Dels i forhold til den faglige

refleksion, der bør efterfølge enhver magtanvendelse. Vi er bekymrede for, om denne

faglighed er til stede i tilstrækkelig grad

–

særligt på demensområdet. I den anledning

vil vi gerne påpege behovet for kun at ansætte uddannet personale samt sikre den

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

rette kompetenceudvikling. Vi vil derudover gerne opfordre til, at der trækkes på viden

fra de nationale retningslinjer for forebyggelse af vold og voldsomme episoder.

Vi støtter op om muligheden for at etablere målrettede ungebotilbud, idet der er tale

om en parallel til normalområdet, hvor der også findes boliger reserveret til bestemte

aldersgrupper, og idet det kan give god faglig mening at tilbyde en specialiseret

socialpædagogisk indsats til målgruppen af unge under 35 år.

Vi støtter op om, at kommuner får pligt til at afholde udgifterne til udbedring af skader

forvoldt af lejere i almene boliger, når skaderne er forvoldt af lejere med en psykisk

eller fysisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer, der hindrer den

pågældende i at leve op til pligten om at behandle det lejede forsvarligt.

Socialpædagogerne har følgende kommentarer til lovforslagets enke lte dele:

Formål, anvendelsesområde og målgruppe

Socialpædagogerne mener, at det er positivt, at formålet med magtanvendelse tydeliggøres.

Socialpædagogerne er derudover tilfredse med, at § 124, stk. 1-4, videreføres uændret,

således at principperne om proportionalitet og skånsomhed fortsat fremgår tydeligt af loven.

Husorden

Socialpædagogerne mener, at det er en god idé at tydeliggøre bo- og dagtilbuds muligheder

for at udarbejde husordener. Vi finder derudover også, at det er positivt, at beboere og/eller

deres pårørende skal inddrages i udarbejdelsen. Vi har tidligere anført, at magtanvendelse ikke

alene må hjemles i en husorden, og vi er derfor tilfredse med, at dette er præciseret i

bemærkningerne til lovforslaget.

Afværgehjælp:

Socialpædagogerne støtter op om at indføre mulighed for kortvarig fastholdelse af en borger

for at afværge væsentlig ødelæggelse af indbo eller andre værdier. Socialpædagogerne finder

samtidig, at det er helt afgørende, at afværgehjælp kun anvendes i akutt e og uforudsigelige

situationer, og hvor en socialpædagogisk indsats ikke er tilstrækkelig.

Socialpædagogerne foreslår:

- At borgerens handlekommune ved gentagen brug af bestemmelsen om afværgehjælp

skal følge op og se, om borgeren får den rette støtte og det rette tilbud.

Fysisk guidning:

Socialpædagogerne er positive over for, at der lægges op til at tydeliggøre det faglige råderum

for at anvende fysisk guidning, hvor borgeren ikke gør modstand. Vi er derudover tilfredse

med, at det præciseres, at fysisk guidning ikke må indeholde fastholdelse, så gråzonetilfælde i

videst muligt omfang undgås.

Socialpædagogerne foreslår:

- At det uddybes i vejledningen, at der bør ske en løbende og hyppig faglig dialog på

dag- og botilbud om brugen af og grænserne for fysisk guidning.

Fastholdelse:

Socialpædagogerne er meget tilfredse med, at der skelnes mellem fysisk guidning og

fastholdelse

–

og at fastholdelse skal indberettes. Socialpædagogerne finder samtidig, at det er

helt afgørende, at fastholdelse uden forudgående afgørelse kun anvendes i akutte og

uforudsigelige situationer, og hvor en socialpædagogisk indsats ikke er tilstrækkelig.

Socialpædagogerne foreslår:

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

At borgerens handlekommune ved gentagen brug af fastholdelse over for samme

borger skal følge op og se, om borgeren får den rette støtte og det rette tilbud.

Aflåsning og sikring af yderdøre og vinduer:

Socialpædagogerne støtter op om forslaget. Vi finder det helt afgørende, at det fremgår

tydeligt, at aflåsning og sikring af yderdøre og vinduer kun kan ske efter forudgående

myndighedsafgørelse, som kan påklages, og at der ikke er tale om en beslutning, der træffes

af den enkelte medarbejder eller leder på botilbuddet.

Tryghedsskabende velfærdsteknologi

Socialpædagogerne støtter op om forslaget. Vi finder det helt afgørende, at det fremgår

tydeligt, at anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi kun kan ske efter forudgående

myndighedsafgørelse, som kan påklages, og at der ikke er tale om en beslutning, der træffes

af den enkelte medarbejder eller leder på botilbuddet.

Socialpædagogerne er derudover positive over for, at der nedsættes et råd, der kan tage de

etiske og retssikkerhedsmæssige drøftelser omkring anvendelse af tryghedsskabende

velfærdsteknologi, samt komme med konkrete anbefalinger.

Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer

Socialpædagogerne kan ikke bakke op om den nuværende formulering, hvor der skelnes

mellem medfødte og erhvervede funktionsnedsættelser. Vi finder, at der må gælde samme

tilgang og samme regler for alle mennesker. Dertil kommer, at vi er bekymrede for, at der

særligt på demensområdet ikke er den fornødne faglighed tilstede på tilbuddene.

Socialpædagogerne foreslår:

- At lovforslaget ændres, således at de foreslåede regler om kortvarig fastholdelse i

personlige hygiejnesituationer over for personer med betydelig og varig nedsat psykisk

funktionsevne, som

ikke er

en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental

svækkelse, også finder anvendelse på målgruppen af personer med betydelig og varig

nedsat psykisk funktionsevne, som

en konsekvens af en erhvervet og

fremadskridende mental svækkelse.

Venlig hilsen

Marie Sonne

Forbundsnæstformand

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

[email protected], [email protected]

12. december 2018

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om

social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie, lov om

almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Ændrede regler om

magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for

voksne samt indførelse af mulighed for målretning af botilbud til unge og

kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger)

Socialtilsyn Midt har fra Børne- og Socialministeriet den 15. november 2018

modtaget ovennævnte lovforslag i høring.

Socialtilsyn Midt har følgende bemærkninger til lovforslaget:

Fysisk guidning:

Det fremgår af forslagets stk. 2, at fysisk guidning ikke må indebære fastholdelse.

Socialtilsyn Midt anbefaler, at det ligeledes fremgår, at der ikke i bestemmelsen er

hjemmel til at føre borgeren, når borgeren gør modstand.

Alternativt kan det klart fremgå, at guidning alene kan ske, når borgeren ikke gør

nogen form for modstand.

Fastholdelse m.v.:

Socialtilsyn Midt bemærker, at det i forbindelse med tilbageholdelse tydeligt bør

fremgå, at der er tale om fysisk tilbageholdelse, således at der ikke kan være tvivl

i forhold til, om der fx kan holdes døre eller ske aflåsning af en dør med henblik

på at tilbageholde en borger.

Desuden bemærkes det, at det er beskrevet, at der med tilbageholdelse menes,

at personalet kan holde en borger fysisk tilbage for at forhindre eller afværge

Ditte Louise Christiansen

Direkte telefon: +4561349691

Socialtilsyn Midt

Papirfabrikken 38, 8600 Silkeborg

Søvej 1 · 8600 Silkeborg

Tlf.: 8970 1000

www.silkeborgkommune.dk

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

fare. Der synes hermed ikke at være en klar forskel på muligheden for at

fastholde/føre og tilbageholde.

Låsning og sikring af yderdøre og vinduer:

Af bemærkningerne fremgår det, at der skal etableres hjemmel til, at yderdøre

eller vinduer i borgerens egen lejlighed skal kunne sikres eller låses. Videre

fremgår det, at der ikke gives hjemmel til at låse døren mellem beboerens egen

bolig og tilbuddets indendørs fællesarealer. Socialtilsyn Midt bemærker, at det

ligeledes tydeligt bør fremgå, at det altid skal være muligt at forlade tilbuddet

gennem en central hoveddør.

Venlig hilsen

Ulla B. Andersen

Tilsynschef

Side 2

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Hjørring Kommune

Socialtilsyn Nord

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt pr. e-mail til:

[email protected]

Postadresse:

Springvandspladsen 5

9800 Hjørring

Telefon 7233 6930

[email protected]

www.socialtilsynnord.hjoerring.dk

Den 10-12-2018

Sagsnr.: 00.01.00-A50-4-14

Sagsnummer 2018-4775 - Høring over udkast til forslag til lov om ændring af

lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie, lov om

almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Ændrede regler om

magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne

samt indførelse af mulighed for målretning af botilbud til unge og kommunal

dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger)

Børne- og Socialministeriet sendte den 15. november 2018 udkast til forslag til lov

om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område, lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie, lov om

almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger i høring hos blandt andet

Socialtilsyn Nord, Hjørring Kommune. Socialtilsyn Nord takker for denne lejlighed til

at afgive høringssvar.

Socialtilsynets kommentarer til ændringsforslaget følger nedenfor:

Husorden

Det fremgår af lovforslagets § 1. pkt. 3. at der indsættes en ny § 123 i lov om social

service, hvorefter der kan fastsættes husordner i bo-eller dagtilbud, blandt andet

menes der hermed tilbud efter servicelovens § 107 og § 108.

Det er ikke angivet om der kan laves husordner i botilbud efter servicelovens § 109

og § 110.

Låsning og sikring af yderdøre og vinduer

Det fremgår af lovforslagets § 1. pkt. 15. at der indsættes en ny § 128a i lov om

social service, hvorefter døre og vinduer kan sikres eller aflåses i en afgrænset

periode i en borgers bolig. Det er angivet, at der skal være mindst en uaflåst dør i

borgerens lejlighed. Der er ikke angivet noget omkring brandsikkerhed i forhold til

borgerne, herunder eksempelvis krav til om branddøre/flugtveje kan aflåses.

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Side 2

Egen bolig

Det er angivet i forhold til husordner, at disse ikke er gældende i borgerens egen

bolig, men udelukkende fællesarealet. Det er også angivet i reglerne om aflåsning

og sikring af yderdøre og vinduer, at de benyttes i borgerens egen bolig på

botilbuddet.

Det er socialtilsynets vurdering, at der mangler en klar definition af hvornår der er

tale om borgerens egen bolig, eksempelvis i forhold til midlertidige botilbud efter

servicelovens § 107, krisecenter efter servicelovens § 109 og herberger efter § 110.

Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile

Det fremgår af bemærkningerne på side 17, at det ikke er hensigten med

lovforslaget at ændre reglerne i lov om anvendelse af tvang ved somatisk

behandling af varigt inhabile.

Det er socialtilsynets vurdering at det ikke klart fremgår om personale ansat på

botilbud som laver magtanvendelse ved eksempelvis en læge eller tandlæge, der

har hjemmel efter lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt

inhabile, skal indberette magtanvendelse efter reglerne i serviceloven, ud over at

lægen skal indberette efter de øvrige regler.

Ikrafttrædelse af reglerne

Det fremgår af lovforslagets § 6, at loven træder i kraft den 1. januar 2020, i den

forbindelse bliver der mulighed for at borger kan flytte ind på en ny type tilbud for

personer under 35år.

Det er ikke angivet om socialtilsynet kan modtage og påbegynde behandling af

ansøgninger om oprettelse af tilbud efter servicelovens § 108a inden, så tilbuddet

kan være godkendt til at borgerne flytter ind fra den 1. januar 2020.

-o0o-

Ved spørgsmål til ovenstående kan der rettes henvendelse til jurist Lene Skougaard

Magle på tlf. 72 33 69 38 eller e-mail [email protected].

Med venlig hilsen

Sigrid Fleckner

Tilsynschef

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børne- og Socialministeriet

Att. Laura Brogaard Poulsen

Holmens Kanal 22

1060 København K

Fremsendes alene pr. e-mail til

[email protected]

Socialtilsyn Syd

Socialtilsyn Syds høringssvar til udkast til forslag til lov om

ændring af lov om social service mv. (ændrede regler om

magtanvendelse mv.)

Børne- og Socialministeriet fremsendte den 15. november 2018 udkast til forslag til

lov om ændring af lov om social service mv. i høring hos bl.a. Socialtilsyn Syd, som

har følgende bemærkninger til forslaget:

Forskellige målgrupper på tilbuddene

Socialtilsyn Syd finder anledning til at bemærke, at forskelle i regler for borgere

med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som henholdsvis er eller

ikke er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse, i

praksis vil kunne medføre uklarheder på tilbuddene, da disse målgrupper ikke altid

kan afgrænses tydeligt fra hinanden.

Registrering og indberetning

Socialtilsyn Syd er positiv over for forslaget om, at der i en efterfølgende

bekendtgørelse fastsættes tydelige regler om registrering og indberetning, idet

Socialtilsyn Syd særligt imødeser, at bekendtgørelse, vejledning og skemaer på

Socialstyrelsens hjemmeside ikke længere kan forstås indbyrdes forskelligt for så

vidt angår forhåndsgodkendte indgreb.

Anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi

Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at socialtilsynene som led i det

driftsorienterede tilsyn skal føre tilsyn med, at der er personale til stede til at

reagere på de alarmer, som de tryghedsskabende teknologier kan udløse.

Socialtilsyn Syd forudsætter i den forbindelse, at der henvises til det

driftsorienterede tilsyn, socialtilsynene fører i henhold til kvalitetsmodellen,

herunder vedrørende tilstrækkelig kontakt til personale med relevante

kompetencer, kompetent daglig drift mv.

Med venlig hilsen

Peter Bjerregaard Andersen

Tilsynschef

Lindevej 5A

Bygning 6 & 7

5750 Ringe

Tlf. 7253 1900

[email protected]

www.socialtilsynsyd.dk

12-12-2018

Side 1

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt til [email protected] (kopi til [email protected])

Dato:

Sagsnummer:

Sagsansvarlig:

Telefon:

E-mail:

13. december 2018

18/2544

Samol

72362996

[email protected]

Høringssvar fra Socialtilsyn Øst til høring over udkast til forslag til lov om ændring

af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie, lov om almene

boliger m.v. og lov om leje af almene boliger

Socialtilsyn Øst kvitterer hermed for modtagelsen af høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov

om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om tilkøb af

socialpædagogisk ledsagelse under ferie, lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger

(ændrede regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt

indførelse af mulighed for målretning af botilbud til unge og kommunal dækning af skader forvoldt af lejere

i almene boliger).

Socialtilsyn Øst har følgende bemærkninger til de foreslåede ændringer:

Indførelse af mulighed for målretning af botilbud

Socialtilsyn Øst har kunne konstatere, at der ikke foreslås en ændring af lov om socialtilsyn. Vi forstår derfor

forslaget således, at botilbud efter lov om social service § 108 a vil høre under socialtilsynenes

tilsynskompetence, jf. nuværende formulering i lov om socialtilsyn § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter socialtilsynet

godkender og fører driftsorienteret tilsyn med døgntilbud efter § 66, stk. 1, nr. 5-7, jf. dog § 66 a, stk. 7, og

§§ 107-110 i lov om social service samt stofmisbrugsbehandlingstilbud efter §§ 101 og 101 a i lov om social

service.

I forhold til den opgave, som socialtilsynet skal løfte vedrørende godkendelse af botilbud efter § 108 a i lov

om social service bemærkes, at der ikke i forslaget foreslås en ændret godkendelsesprocedure.

Socialtilsynet konkluderer derfor, at godkendelse af botilbud efter lov om social service § 108 a skal ske på

samme måde som lignende botilbud, f.eks. §§ 107-108, hvorefter godkendelse af et helt nyt tilbud efter §

108 a vil kræve en ny-godkendelse for at kunne indgå i den kommunale forsyning. En ændring af et

eksisterende § 108 tilbud, så det målrettes personer under 35 år, vil skulle godkendes som en væsentlig

ændring i den eksisterende godkendelse, jf. lov om socialtilsyn § 23, stk. 3.

Vi har noteret os, at lovforslaget vil have IT-implementeringsmæssige konsekvenser, idet der vil skulle

tilføjes et nyt felt i Tilbudsportalen samt foretages øvrige konsekvensændringer i Tilbudsportalen. Det skal i

den forbindelse blot bemærkes, at vi afventer tilbagemelding om disse ændringer forinden ikrafttræden

den 1. januar 2020, herunder høring over udkast til ændret bekendtgørelse om Tilbudsportalen.

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Endvidere imødeses ændring af bekendtgørelse om lejerettigheder til beboere i visse botilbud efter

serviceloven samt ændring af øvrige berørte bekendtgørelser m.v.

Det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, stk. 1, at hvis personen ikke senest tre måneder

før fraflytning har fået tilbudt en ny egnet bolig, skal den påtænkte flytning udskydes, således at der går

mindst tre måneder, fra personen får tilbudt en egnet bolig, til personen skal fraflytte den nuværende bolig

på et botilbud målrettet unge (forslagets side 51). Socialtilsynet finder, at det i udgangspunktet er positivt,

at det er tænkt ind i lovforslaget, hvordan borgeren er stillet i den situation, hvor kommunalbestyrelsen

ikke har fundet en anden passende bolig til borgeren inden for den angivne frist.

Det skal dog i forbindelse med ovennævnte bemærkes, at botilbuddet i situationen, hvor en borger ikke

inden for fristen er blevet tilbudt en ny egnet bolig eller hvor flytningen trækker ud, efterlades i et

dilemma, da det ikke i lovforslaget er tænkt ind, hvordan botilbuddet skal forholde sig. I den skitserede

situation vil der for en periode kunne opstå det problem, at der ikke er overensstemmelse mellem de

indskrevne borgere og botilbuddets generelt godkendte målgruppe (i forhold til alder), hvilket i yderste

konsekvens kan blive påtalt og sanktioneret af socialtilsynene. Botilbuddene vil således kunne stå i en

situation, hvor de har en borger indskrevet, og hvor flytningen trækker ud, uden at kunne handle herpå og

med risiko for socialtilsynets påtale heraf. Socialtilsyn Øst finder, at det vil være hensigtsmæssigt, at der

tages stilling til denne problemstilling i det videre forløb.

Socialtilsyn Øst skal endelig i forhold til denne del af forslaget bemærke, at vi finder det uklart, om der i

forslagets §§ 4 og 5 (lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger) er tale om en hjemmel til at

fravige § 111 i lov om social service eller om forslaget åbner for muligheden for etablering af

botilbudslignende boformer med støtte efter § 85 i lov om social service med en aldersbegrænsning indtil

det 35. år. Det fremgår af § 111 i lov om social service, at boformer efter denne lov ikke er omfattet af

lejeloven, og ankestyrelsen har i flere afgørelser fastslået, at der ikke kan etableres botilbud efter §§ 107-

108 i lov om social service i almene boliger. Denne problemstilling har konkret betydet, at en lang række

botilbud i forbindelse med re-godkendelsesprocessen i 2014/2015 (som følge af lov om socialtilsyn) blev

nødsaget til at ændre deres godkendelse fra §107-108 i lov om social service til botilbud, hvor boligerne

blev etableret efter almenboligloven med støtte efter § 85 i lov om social service. Socialtilsyn Øst forstår

nærværende lovforslag således, at der lægges op til, at botilbud efter § 108 a netop vil kunne etableres i

almene boliger. Denne uoverensstemmelse med gældende ret vil vi derfor anbefale, at der tages konkret

stilling til.

Ændrede regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne

Socialtilsyn Øst kan indledningsvis konstatere, at der for så vidt angår registrering og indberetning sker en

videreførelse af gældende ret, hvorefter magtanvendelser skal registreres og indberettes til blandt andre

socialtilsynet. Dog er der med forslaget lagt op til, at fastsættelse af husorden, anvendelse af fysisk guidning

og anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi over for borgere, der ikke modsætter sig

anvendelsen (personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en

erhvervet og fremadskridende mental svækkelse

–

fx personer med demens), ikke skal indberettes til

socialtilsynet. Det fremgår af forslaget, at der ikke skal ske indberetning i disse tilfælde, da de tilfælde ikke

anses for at være magtanvendelser. Socialtilsynet har noteret sig de nævnte undtagelser til udgangspunktet

om, at magtanvendelser skal registreres og indberettes til socialtilsynet.

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Socialtilsyn Øst kan i forhold til den foreslåede § 124 b om fysisk guidning konstatere, at denne type af

indgreb i selvbestemmelsesretten ikke defineres som en magtanvendelse, hvorfor der bl.a. ikke skal ske en

registrering og indberetning heraf til socialtilsynet. Idet der ikke er tale om en magtanvendelse, er det i

socialtilsynets optik, heller ikke nødvendigt at operere med en målgruppe i forhold til brug af fysisk

guidning. Det er vores vurdering, at der ofte ved fysisk guidning er tale om ganske almindelig kontakt, som

burde kunne udføres på alle, da dette udgør en del af det almindelig socialpædagogiske arbejde.

I forhold til den foreslåede § 135 a og andre bestemmelser, hvori spørgsmål om registrering af

magtanvendelser behandles, er det socialtilsynets vurdering, at det er yderst vigtigt, at indberetning af

magtanvendelser sker på centralt, udformerede skemaer. Socialtilsyn Øst oplever ofte store udfordringer

med, at kommuner og regioner udarbejder deres egne skemaer, hvilket skaber stor uoverensstemmelse i

indberetningerne med et dertilhørende stort merarbejde for socialtilsynet. Vi anbefaler derfor, at det

specifikt i lovgivningen besluttes, at der skal anvendes centralt, udformerede skemaer for registrering og

indberetning af magtanvendelser. Socialtilsyn Øst finder desuden, at det vil være et oplagt

effektiviseringsområde, hvis der oprettes en digital mulighed for indberetning. Dette vil både effektivisere

og skabe en mere sikker databehandling.

Socialtilsyn Øst skal til den foreslåede målgruppebestemmelse i § 136 bemærke, at det ikke fremgår af

lovforslaget, hvem der skal tilvejebringe den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske

funktionsevne. Det fremgår heller ikke af lovforslaget, hvor den tilvejebragte dokumentation skal

opbevares. Socialtilsyn Øst oplever i dag store udfordringer med dette dokumentationskrav, idet det er

uvist, hvem der ansvaret for at tilvejebringe dokumentationen og hvor denne skal opbevares. Dette

betyder konkret, at den enkelte medarbejder i botilbuddet kan have svært ved at vide, om en borger falder

inden for målgruppen, og at socialtilsynet ikke har en klar indgang i forhold til at få adgang til

dokumentationen. Socialtilsyn Øst foreslår på den baggrund, at det skrives ind i målgruppedefinitionen, at

det er anbringende kommunes pligt at tilvejebringe den fornødne dokumentation for deres borgere, og at

denne journaliseres i botilbuddet. På den måde vil botilbuddene i langt højere grad arbejde med brugen af

magtanvendelser ud fra et oplyst grundlag.

Vi har noteret os, at det foreslås, at børne- og socialministeren nedsætter et råd, som med afsæt i en række

overordnede principper skal komme med en indstilling til, hvilke former for tryghedsskabende

velfærdsteknologi, der skal kunne anvendes efter de foreslåede regler (forslagets side 30). Socialtilsyn Øst

bifalder forslaget og anbefaler i anledning heraf, at der deltager én repræsentant fra socialtilsynene i rådet

med henblik på at inddrage tilsynsmyndighedens perspektiv i rådets indstillinger og arbejde.

Endelig har vi noteret os, at der ikke i forslaget tages stilling til, hvordan et botilbud skal agere i situationer,

hvor der handles ud fra nødret og/eller nødværge. Der tænkes her på de situationer, hvor der udføres en

magtanvendelse på en borger uden hjemmel i loven, f.eks. hvis borgeren falder uden for målgruppen.

Socialtilsyn Øst ser ofte eksempler på, at der udføres magtanvendelser uden hjemmel i gældende

lovgivning, og hvor botilbuddet er i tvivl om, hvordan de skal agere efterfølgende. Vi vil derfor anbefale, at

det i lovgivningen eller i vejledningen hertil defineres, hvordan et botilbud skal agere, når der er udført en

magtanvendelse uden hjemmel i lovgivningen.

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger

Socialtilsyn Øst kan efter en gennemgang af lovforslaget konstatere, at forslaget om kommunal dækning af

skader forvoldt af lejere i almene boliger vil omfatte lejere, der bor i tilbud, der er omfattet af

socialtilsynets godkendelses- og tilsynskompetence, jf. lov om socialtilsyn § 4, stk. 1, nr. 3. Forslaget vil

mere specifikt omfatte almene plejeboliger, som anvendes til samme målgruppe som botilbud efter

servicelovens § 108, og desuden vil forslaget alene gælde for lejere med en psykisk eller fysisk

funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer, der hindrer den pågældende i at leve op til pligten til

at behandle det lejede forsvarligt. Der er således tale om en begrænset målgruppe. Socialtilsyn Øst kan

dermed konstatere, at der ikke i lovforslaget er foreslået, at denne del også skal omfatte borgere i

private

botilbudslignende boformer med støtte efter § 85 i lov om social service, som ikke er etableret i almene

boliger.

Socialtilsyn Øst må problematisere, at retssikkerheden på dette område sikres for borgere i almene boliger

men ikke for borgere i private botilbudslignende boformer på trods af, at borgere i private

botilbudslignende boformer også har en lejekontrakt og kan blive mødt med samme type af krav, som

borgere i almene boliger.

Socialtilsyn Øst har ikke yderligere bemærkninger til høringen.

Henriette Lindberg

Tilsynschef

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børne- og Socialministeriet

[email protected]

cc: [email protected]

14. december 2018 · cav

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social

service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie

og lov om almene boliger (Ændrede regler om magtanvendelse og

andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt

indførelse af mulighed for målretning af botilbud til unge og

kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger)

Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Ældre Sagen finder det positivt, at reglerne i serviceloven med lovforslaget kommer til at fremstå

mere klare og præcise. Klare og forståelige regler er med til at understøtte den enkelte borgers

retssikkerhed, hvilket er helt centralt for Ældre Sagen. Dertil kommer, at klare regler, der

tydeliggør, hvornår der undtagelsesvis må anvendes magt over for en person, skaber bedre

arbejdsbetingelser for personalet.

Det er endvidere positivt, at reglerne fremover også tager hensyn til fællesskabet og tredjemand,

da Ældre Sagen er enig i, at der kan være særlige situationer, hvor hensynet til den enkeltes ret til

selvbestemmelse må vige af hensyn til fx tredjemand.

Ældre Sagen finder dog, at det er en forudsætning for, at der kan anvendes magt, at personalet

altid iagttager de generelle principper, der gælder for magtanvendelse, herunder at personalet

altid gør, hvad de kan for at motivere personen til at medvirke til en given handling. Det skal

være fuldstændig klart for personalet, at magtanvendelse er og bliver den absolut sidste udvej.

Det store arbejde med revidering af reglerne kan ikke stå alene, og det er en forudsætning for en

god implementering, at personalet har de nødvendige faglige kompetencer for at kunne håndtere

personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Personalet og de kommunale

sagsbehandlere skal således have fyldestgørende og kompetent undervisning i de nye regler, og

der skal være et vedvarende fokus på, hvordan personalet kan forebygge, at der opstår

situationer, hvor det er nødvendigt at anvende magt.

Det er Ældre Sagens holdning, at Nationalt videnscenter for værdig ældrepleje med fordel kan

tilbyde kompetenceudviklingsforløb for ledere og medarbejdere i forhold til anvendelse af

reglerne om magtanvendelse. Derudover bør det nye social- og plejefaglige tilsyn have fokus

Ældre Sagen

Snorresgade 17-19

2300 København S

Tlf. 33 96 86 86

[email protected]

www.aeldresagen.dk

Protektor:

Hendes Majestæt

Dronning Margrethe II

Gavebeløb til Ældre Sagen

kan fratrækkes efter gældende

skatteregler · Giro 450-5050

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

på anvendelsen af reglerne ved tilsyn på enhederne. Den indsamlede viden kan også indgå i en

større evaluering af magtanvendelsesreglerne.

Ældre Sagen finder det afgørende, at de nye retningslinjer for anvendelse af magt såvel som

tryghedsskabende velfærdsteknologi ikke må bruges som argument for at spare på personale eller

andre ressourcer. Sådanne besparelser kan medføre en risiko for yderligere anvendelse af magt

samt en ringere pleje og mindre værdighed for de svækkede personer, hvis velfærd det netop er

formålet at sikre. Dette, mener Ældre Sagen, bør udtrykkes eksplicit i bemærkningerne til loven.

I forbindelse med anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi finder Ældre Sagen

ligeledes, at der bør være en agtpågivenhed i forhold til de løsninger, der anvendes over for den

enkelte person. Vi er derfor glade for, at der nedsættes et centralt råd under Børne- og

Socialministeriet, som netop har til formål at følge udviklingen, herunder at udarbejde en

positivliste over løsninger, der kan anvendes. Ældre Sagen vil meget gerne være en del af dette

centrale råd, hvor vi kan bidrage med relevant viden om brugernes oplevelser og behov på

området.

Endelig finder Ældre Sagen, at der helt generelt mangler en uddybende forklaring på, hvorfor det

politisk er vurderet, at der fremover skal gælde særlige regler for de forskellige målgrupper, end

hvad tilfældet er efter gældende ret.

Ældre Sagens bemærkninger til de konkrete ændringer i serviceloven om magtanvendelse følger

hermed:

Målgruppen efter § 124 a og vurderingen heraf

Ældre Sagen har en særlig bekymring, når det kommer til vurderingen af, hvilke personer der er

omfattet af reglerne i loven.

Det fremgår af lovforslagets § 124 a, at bestemmelserne i §§ 124 b - 135 b gælder for personer med

betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt

socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83

–

87, behandling efter §§ 101 og 102 eller aktiverende

tilbud efter §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter §§ 124 b

–

129 a. Det

fremgår endvidere, at der skal foreligge den

fornødne faglige dokumentation for den nedsatte

psykiske funktionsevne,

for at reglerne om anvendelse af magt og indgreb i selvbestemmelses-

retten kan finde anvendelse.

Ældre Sagen er opmærksom på, at der ikke er sket ændringer heri i forhold til gældende ret, men

finder, at en sådan vurdering af, om reglerne finder anvendelse over for en konkret borger, bør

reguleres mere detaljeret i loven, da det er helt afgørende for den enkelte borgers retssikkerhed,

at der kun kan anvendes magt, såfremt betingelserne er opfyldt, herunder at den nedsatte

psykiske funktionsevne er fagligt dokumenteret som betydelig og varig.

Med lovforslaget skal kommunalbestyrelsen ikke længere træffe afgørelse om anvendelse af

fastholdelse m.v. i de akutte situationer, hvilket giver rigtig god mening. Efter gældende ret er det

dog kommunalbestyrelsen, der formelt set træffer afgørelsen, og som dermed er ansvarlig for, at

sagen er tilstrækkeligt oplyst, at betingelserne for at anvende magt over for den konkrete borger

er opfyldt og endelig, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte

psykiske funktionsevne. Afgørelsen kan endvidere påklages til Ankestyrelsen.

Side 2 af 11

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Det er et problem, at det ikke fremgår direkte af lovteksten i den foreslåede § 124 a, hvem der skal

vurdere, om der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den betydelige og varigt

nedsatte psykiske funktionsevne, men at det antages at være personalet i de konkrete situationer.

Ældre Sagen vil i den forbindelse gerne sætte spørgsmålstegn ved, om vurderingen af, om der

foreligger den fornødne faglige dokumentation for den konkrete borgers betydelige og varigt

nedsatte funktionsevne, alene bør ligge hos det faglige personale, da det også er dem, der

anvender magt over for borgeren i den konkrete situation, når betingelserne i de enkelte

bestemmelser er opfyldt.

Det er særdeles indgribende, når en person bliver udsat for magtanvendelse

–

uanset at det sker

som led i varetagelsen af omsorgen over for den enkelte. Derfor mener Ældre Sagen, at reglerne

skal ændres, så det fremgår direkte af lovteksten, hvad der forstås ved

fornøden faglig

dokumentation,

ligesom det skal fremgå tydeligt, hvem der skal vurdere, om dokumentationen er

tilstrækkelig i forhold til den konkrete person. I den forbindelse foreslår Ældre Sagen, at der skal

indsættes en bestemmelse om, at det er kommunalbestyrelsen, som skal træffe afgørelse om, at

der foreligger fornøden og faglig dokumentation for, at den nedsatte psykiske funktionsevne er

betydelig og varig, før reglerne kan finde anvendelse over for en konkret person. Afgørelsen skal

endvidere kunne påklages til Ankestyrelsen af hensyn til den enkelte persons retssikkerhed.

Til at understøtte dette argument skal Ældre Sagen gøre opmærksom på, at det fx i forhold til

mennesker med demens kan være svært for personalet at vurdere og afgøre, om der reelt er belæg

for at anvende fysisk magt over for en person med demens i en konkret situation, bl.a. fordi nogle

demensramte kan bibeholde deres bevidsthedsklarhed og dømmekraft langt hen i forløbet, og da

personer med fremskreden demens indimellem kan opleve klare øjeblikke, hvor dømmekraften

er intakt.

Der er således behov for at sikre, at personalet i deres daglige arbejde ved, hvilke personer der er

omfattet af reglerne om magtanvendelse, så der ikke anvendes magt over for personer, der ikke er

i målgruppen.

Husorden

Ældre Sagen finder det positivt, at det fremover vil fremgå direkte af serviceloven, at lederen på

et bo- og dagtilbud efter serviceloven, der drives af regionen, kommunen eller af en privat

leverandør, kan fastsætte en vejledende husorden, der angiver de nærmere regler og

retningslinjer for ophold i den del af bo- og dagtilbuddet, som ikke er beboerens egen bolig. Der

bør dog i den forbindelse gives eksempler på i vejledningen, hvordan en sådan husorden kan se

ud i praksis.

Ældre Sagen finder dog, at det er lige så vigtigt, at der også i vejledningen gives eksempler på,

hvad der ikke kan reguleres i en husorden med henblik på at sikre, at der ikke fastsættes regler,

der går for langt i forhold til, hvad der er muligt over for beboerne m.v.

Ældre Sagen er også glade for, at det er angivet i bemærkningerne til bestemmelsen, at

rammerne i husordenen skal tage højde for, at mennesker med betydelig og varig nedsat psykisk

funktionsevne kan have særlige udfordringer i forhold til at leve op til reglerne. Det kunne med

fordel tilføjes i vejledningen, at det er vigtigt, at personalet er opmærksomt på, at brud på

reglerne ikke nødvendigvis skyldes ond vilje fra beboerens side. Brud på reglerne kan skyldes

funktionsnedsættelsen eller utryghed og det er derfor vigtigt, at personalet har en faglig og

Side 3 af 11

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

pædagogisk tilgang og udviser rummelighed, empati og forståelse for den enkelte beboers

situation.

Endelig bør det fremgå tydeligt i vejledningen og bemærkningerne, at reglerne i husordenen ikke

kan håndhæves med magt eller andre sanktioner. Der kan kun anvendes magt, hvis betingelserne

i de enkelte bestemmelser i loven er opfyldt.

Magtanvendelsesreglernes formål og anvendelsesområde

Ældre Sagen finder det positivt, at det med ændringen af lovens § 124 nu fremgår tydeligt, hvad

der er formålet med reglerne, og i hvilke situationer de undtagelsesvis kan anvendes. Tilføjelsen i

stk. 2 er vigtig, da formålet med reglerne i loven jo netop er at sikre den enkelte borgers omsorg,

værdighed, og tryghed, men også, som noget nyt, at sikre og tilgodese hensynet til fællesskabet og

tredjemand.

I forhold til afgrænsningen af, hvilke personalegrupper der kan anvende magt, bør det dog

præciseres i bemærkningerne til loven samt i vejledningen, at det alene er det socialfaglige - og

evt. det sundhedsfaglige personale, der kan anvende magt over for en person efter reglerne i

serviceloven. Dette skal ses i forlængelse af kravet om, at personalet forud for enhver

magtanvendelse skal forsøge at motivere borgeren ved hjælp af en socialpædagogisk tilgang,

inden der undtagelsesvis anvendes magt over for vedkommende. Det er Ældre Sagens vurdering,

at fx pedeller, rengøringspersonale, køkkenpersonale eller havemænd, der er ansat det

pågældende sted, ikke skal kunne anvende magt.

Fysisk guidning

Ældre Sagen kan tiltræde, at der med lovforslaget etableres en hjemmel til at anvende fysisk

guidning som led i varetagelsen af omsorgen over for den enkelte, herunder for at sikre tryghed

og trivsel på bo- og dagtilbud i de tilfælde, hvor borgeren ikke gør egentlig modstand. Det er

vigtigt, at personalet har et ”rum” til at varetage den almindelige daglige omsorg over for

de af

loven omfattede personer, lige som det er vigtigt, at personalet også kan handle i de situationer,

hvor et særligt hensyn til fx tredjemand vurderes at veje tungere end hensynet til den enkelte.

Dog bør det fremgå direkte af bestemmelsens ordlyd, at det er en forudsætning for anvendelse af

fysisk guidning, at personen ikke gør modstand. Selv ved en gennemlæsning af bemærkningerne

fremgår dette ikke tydeligt for læseren. Det er endvidere væsentligt at nævne i bemærkningerne,

at det kan være svært at vurdere i en konkret situation, om en person samtykker til at blive guidet

fysisk i forbindelse med en given handling, eller om vedkommende er passiv, fordi han eller hun

ikke evner at vise sin modstand eller utilfredshed i den konkrete situation. Det forudsætter, at

personalet er fagligt kompetent, herunder at de kender personen godt og er meget bevidste om,

hvordan vedkommende udtrykker sig i forskellige situationer.

Ældre Sagen finder også, at det bør tydeliggøres i bestemmelsen, at såfremt borgeren gør

modstand, så skal den fysiske guidning ophøre øjeblikkeligt. Der kan herefter kun anvendes

egentlig fastholdelse m.v., såfremt betingelserne herfor er opfyldt i den foreslåede §§ 124 d og 136

Endelig finder Ældre Sagen, at ordlyden af bestemmelsen bør formuleres som:

”Personalet

kan

anvende fysisk guidning

over for personer..”

og ikke ”af

personer”.

Side 4 af 11

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Afværgehjælp

Ældre Sagen finder det positivt, at det fremover bliver muligt for personalet at gribe akut ind over

for en person, der er i gang med at forårsage væsentlig ødelæggelse af indbo eller andre værdier,

som tilhører personen selv eller andre.

Det giver god mening, at adgangen til at anvende afværgehjælp over for en person endvidere skal

kunne ske uden forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen, da der i sagens natur altid vil

være tale om akut opståede situationer, hvor personalet skal kunne handle med det samme.

Afgørende er, at indgrebet efterfølgende registreres og indberettes, og at borgeren, pårørende,

værgen eller fremtidsfuldmægtigen kan klage over personalets anvendelse af bestemmelsen til

kommunalbestyrelsen, jf. den foreslåede § 133.

Ældre Sagen finder dog, at det bør fremgå tydeligt af § 124 c, at det er den person, der forårsager

den væsentlige ødelæggelse, som kan fastholdes kortvarigt eller føres væk fra situationen. § 124 c

kan derfor med fordel formuleres på følgende måde:

”Personalet

kan kortvarigt fastholde, tilbageholde eller føre en person væk fra en situation, når

det er nødvendigt for at afværge,

at vedkommende

forårsager væsentlig ødelæggelse af indbo

eller andre værdier”.

Ældre Sagen finder derudover, at det bør fremgå af bemærkningerne til loven og af vejledningen,

at det er vigtigt, at personalet efterfølgende følger op på en hændelse, hvor der er anvendt fysisk

magt i form af kortvarig fastholdelse, tilbageholdelse eller føren. Det bør sikres, at personalet

altid efterfølgende taler med personen om episoden, herunder beroliger personen, hvis

vedkommende er meget frustreret og oprevet. Endelig er det vigtigt, at personens

funktionsevneniveau iagttages i forbindelse med opfølgningen, og at personalet tager

udgangspunkt i borgerens oplevelse af episoden, og efterfølgende bruger episoden til

fremadrettet læring.

Endelig bør det fremgå tydeligt af bemærkningerne og af vejledningen til reglerne, om personalet

har en egentlig pligt til at gribe ind, eller om det er en konkret vurdering i den enkelte situation.

Der kan være situationer, hvor det ikke er forsvarligt at gribe ind af hensyn til personalets eller

andres sikkerhed - uanset at den pågældende person pådrager sig et stort erstatningsansvar i

forbindelse med den skadeforvoldende handling.

Fastholdelse m.v.

I forhold til bestemmelsen om, at personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre en person

tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum, hvis personen udviser en adfærd, der er til fare

for sig selv eller andre, er Ældre Sagen enig i, at adgangen fremover skal kunne ske uden

forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen. Der er i sagens natur altid tale om akut

opståede situationer, hvor personalet skal kunne handle med det samme. Afgørende er, at

indgrebet efterfølgende registreres og indberettes, og at borgeren, pårørende, værgen eller

fremtidsfuldmægtigen kan klage over personalets anvendelse af reglerne til

kommunalbestyrelsen, jf. den foreslåede § 133.

Ældre Sagen er dog af den opfattelse, at betegnelsen for indgrebet i stedet bør ændres til

fysisk

magt m.v.,

da denne betegnelse er mere dækkende over for de forskellige indgrebsmuligheder,

der ligger i bestemmelsen. Personalet kan fx anvende kortvarig fastholdelse som led i

afværgehjælp efter den foreslåede § 124 c, ligesom personalet endvidere kan anvende kortvarig

fastholdelse i personlige hygiejnesituationer efter de foreslåede bestemmelser i §§ 136 a og 136 c.

Side 5 af 11

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Det er Ældre Sagens vurdering, at det vil være nemmere at adskille de forskellige indgrebsformer

fra hinanden, hvis der også er en tydelig forskel i betegnelserne og definitionerne i loven.

Ældre Sagen har endvidere noteret, at adgangen til domstolsprøvelse er videreført i forhold til

tilbageholdelse i boligen. I den forbindelse er det positivt, at det nu fremgår direkte af

bestemmelsen, at det ikke kun er personen, der har været udsat for et indgreb efter den

foreslåede stk. 1, som kan begære indgrebet indbragt for retten efter reglerne i retsplejelovens

kapitel 43 a, men at begæringen også kan indgives af en pårørende, en værge, en

fremtidsfuldmægtig eller en anden repræsentant for den person, som foranstaltningen vedrører.

Endelig finder Ældre Sagen som nævnt ovenfor, at det er vigtigt, at personalet efterfølgende

følger op på en hændelse, hvor der er anvendt fysisk magt i form af fastholdelse, tilbageholdelse

eller føren.

Låsning og sikring af yderdøre og vinduer

Der kan være flere årsager til, at det er nødvendigt at låse yderdøre og vinduer i en plejebolig m.v.

Ældre Sagen skal dog henlede opmærksomheden på, at der i forbindelse med aflåsning af døre og

vinduer er en øget risiko for, at der i forbindelse med brand kan opstå meget farlige situationer.

Helt generelt er det Ældre Sagens opfattelse, at der fra politisk hold skal stilles øgede krav om

brandsikkerhed på alle plejehjem m.v. og ikke kun på nyere byggeri.

Trods et markant fald i antallet af dødsbrande på plejehjem i Danmark omkom syv mennesker på

grund af brand på plejehjem i 2017. Det tal finder Ældre Sagen dybt bekymrende.

Det er Ældre Sagens holdning, at man som beboer på plejehjem og lignende skal kunne føle sig

tryg og kunne stole på, at brandsikkerheden er tilstrækkelig

–

uanset om man bor på et gammelt

eller et nyere plejehjem. Desværre viser flere tragiske hændelser med al tydelighed, at der er

behov for en gennemgang af de aktuelle brandsikringsforhold.

Med Ældre Sagens kendskab til beboersammensætningen på nutidens plejehjem, vil majoriteten

af beboerne på grund af fysisk og/eller kognitiv svækkelse ofte ikke kende til flugtveje og sjældent

være i stand til at bringe sig selv i sikkerhed. Derved falder beboere på plejehjem under

anvendelseskategori 6, hvor de strengeste krav til brandsikkerheden stilles. Derfor anbefaler

Ældre Sagen, at der indskrives minimumskrav i gældende bygningsreglement, således at krav til

brandsikkerhed på plejehjem sidestilles uanset plejehjemmets byggeår eller planløsning.

I forlængelse af det fremsatte forslag om låsning af døre og vinduer finder vi det helt afgørende,

at der i forbindelse med en vedtagelse af forslaget stilles krav om, at alle kommuner skal

gennemgå og opdatere brandsikkerhed på alle plejehjem inden for en rimelig tidshorisont, så den

nyeste og sikreste teknologi ikke alene er begrænset til nybyggeri og væsentlige ombygninger.

I forhold til ordlyden af bestemmelsens stk. 3 bør denne omformuleres, så det tydeligt fremgår, at

den uaflåste dør skal være en dør, der fører ud af boligen.

Der findes en række andre måder, hvorpå man kan sikre, at en person ikke forlader sin bolig. Fx

findes der forskellige nudging-metoder til at aflede opmærksomheden, så den pågældende person

mister interessen for at forlade sin bolig og finder andre gøremål.

Endelig finder Ældre Sagen, at en afgørelse om aflåsning af yderdøre og vinduer kun bør gælde i

max 6 måneder, da 12 måneder er lang tid. Det bør endvidere tydeliggøres i bemærkningerne og i

Side 6 af 11

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

vejledningen, at såfremt behovet for at aflåse døre og vinduer ophører efter få måneder, fx fordi

forhold omkring personen har ændret sig, så skal aflåsningen og sikringen ophøre med det

samme, da formålet ikke længere er til stede

–

uanset om afgørelsen reelt gælder for en længere

periode.

Anvendelse af særlige døråbnere

Ældre Sagen har noteret, at der ikke sker indholdsmæssige ændringer i reglerne om anvendelse

af særlige døråbnere. Ældre Sagen finder det positivt, at reglerne fremover er reguleret i et

selvstændigt afsnit i loven, da dette fremmer overblikket over de enkelte bestemmelser i loven.

Det er endvidere positivt, at der fortsat kun kan anvendes særlige døråbnere over for en person,

når de øvrige betingelser for tilbageholdelse er opfyldt i de foreslåede §§ 124 d og 136 d.

Tryghedsskabende velfærdsteknologi

Ældre Sagen har noteret, at baggrunden for forslaget er et bredt ønske om at gøre reglerne om

brug af tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger klarere, mere smidige og tilstrækkeligt

rummelige i forhold til at sikre, at også fremtidige relevante teknologier kan indeholdes. Det er

anført i bemærkningerne, at de gældende regler opleves som værende utidssvarende og

utilstrækkelige i forhold til det, der er behov for i praksis for at sikre den enkeltes tryghed,

værdighed og omsorg.

Baggrunden er endvidere, at brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi vurderes at være en

naturlig del af pleje og omsorgen i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk

funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (fx

personer med demens), hvis personen ikke modsætter sig. Samtidig er der et ønske om, at der

skal være bedre muligheder for at have indflydelse på eget liv ved at gøre det muligt, at en

eventuel fremtidsfuldmægtig eller en eventuel værge kan modsætte sig brugen af

tryghedsskabende velfærdsteknologi. Dette er positivt, men det medfører naturligvis også en

bekymring over for de personer, som ikke har nogen, der kan varetage deres interesser. Hvem

sikrer deres ret til selvbestemmelse m.v.?

Ældre Sagen er enig i, at betegnelsen

alarm- og pejlesystemer

bør ophæves, da denne

formulering ikke er tidssvarende. Ældre Sagen er dog af den opfattelse, at der kan være en række

faldgruber ved den nye formulering

tryghedsskabende velfærdsteknologi,

da det jo er forskelligt

fra person til person, hvordan brugen af teknologi opleves, herunder om det opleves som

tryghedsskabende omsorg eller som overvågning.

Med forslaget udvides hjemlen desuden, således at det bliver muligt at bruge sådanne

tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger til at registrere bevægelser/fald i borgerens

egen bolig. Det kan fx være en trædemåtte eller et sensorgulv. I dag er det kun lovligt at anvende

personlige alarm- eller pejlesystemer som fx GPS og kun i forhold til at registrere og forebygge

risiko for, at borgeren forlader bo- eller dagtilbuddet. Ældre Sagen er enig i udvidelsen.

Ældre Sagen finder dog, at det bør fremgå endnu tydeligere af lovteksten, hvorvidt de enkelte

bestemmelser gælder for ”begge” målgrupper, eller hvornår der er tale om en særregulering for

en bestemt målgruppe. Opsplitningen af reglerne gør, at det fremstår lettere uoverskueligt.

Derudover er det vigtigt, at der anvendes de samme betegnelser konsekvent i hele loven.

Overskriften til kapitel 24

”Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over

for

alle voksne

med betydelige og varigt nedsat psykisk funktionsevne”

bør derfor omformuleres, så

Side 7 af 11

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

der ikke er tvivl om, at reglerne i kapitel 24 gælder begge målgrupper, uanset om den nedsatte

psykiske funktionsevne er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse

eller ej.

”Alle

voksne”

bør derfor slettes.

I tillæg til dette foreslår Ældre Sagen, at det tilføjes i overskriften til kapitel 24 b, at det fx kan

være

”personer

med demens”.

Der er mange, der i praksis ikke ved, hvilke konkrete lidelser der

er tale om, når der alene står

”personer med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne,

som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskrivende mental svækkelse,

hvilket er

retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.

Derudover finder Ældre Sagen, at formålet med anvendelsen af den tryghedsskabende

velfærdsteknologi aldrig må være at erstatte den socialpædagogiske indsats eller de

personalemæssige ressourcer. Anvendelsen af en bestemt teknologi skal således alene skyldes

hensynet til den pågældende person. Derudover bør kommunalbestyrelsen nøje følge, hvilke

teknologier, der anvendes i praksis, herunder opsamle erfaringer med brugen.

Ældre Sagen har endvidere noteret, at der i bemærkningerne til bestemmelsen er givet eksempler

på, hvilke former for teknologier, der vil kunne anvendes, herunder fx faldmåtter, sensorgulve og

GPS. Disse bør ligeledes fremgå som eksemler i vejledningen til reglerne. Derudover er det

positivt, at det af bemærkningerne fremgår, at der med tryghedsskabende velfærdsteknologi

menes løsninger, som er egnet til at understøtte personens bevægelsesfrihed, omsorg, værdighed,

tryghed eller sikkerhed.

Som nævnt ovenfor i indledningen er det vigtigt, at der ikke sker et skred i, hvilke former for

teknologier der kan anvendes over for gruppen af udsatte personer, og det er positivt, at der

nedsættes et centralt råd under Børne- og Socialministeriet, som netop har til formål at følge

udviklingen, herunder at udarbejde en positivliste over løsninger, der kan anvendes, jf. den

foreslåede bestemmelse i § 128 b, stk. 2.

Det fremgår af bemærkningerne, at det er personalet, som konkret vil skulle vurdere, om den

tryghedsskabende velfærdsteknologi vil sikre personens tryghed, værdighed og omsorg.

Anvendelsen af tryghedsskabende velfærdsteknologi besluttes som led i omsorgen for borgeren.

Ældre Sagen er enig i, at brug af tryghedsskabende velfærdsteknologier altid bør ske med

udgangspunkt i den enkelte borgers livsværdier, holdninger og livshistorie. Anvendelsen skal

understøtte borgerens behov for tryghed, omsorg, værdighed, sikkerhed, bevægelsesfrihed samt

selvbestemmelse. Tryghedsskabende velfærdsteknologier er et supplement til den øvrige pleje,

behandling og omsorg og ikke en erstatning for socialpædagogiske indsatser og

personaleressourcer i øvrigt.

Ældre Sagen skal dog gøre opmærksom på, at det i forhold til nogle personer kan være svært at

vurdere i en konkret situation, om vedkommende modsætter sig brugen af en tryghedsskabende

velfærdsteknologi, herunder hvorvidt personen reelt er i stand til at forstå, hvad det drejer sig

om. Det forudsætter, at personalet, værgen eller fremtidsfuldmægtigen kender personen godt og

er meget bevidste om, hvordan vedkommende udtrykker sig i forskellige situationer.

Endelig er det positivt, at kommunalbestyrelsen skal træffe en egentlig afgørelse, hvis den

pågældende person, værgen eller fremtidsfuldmægtigen modsætter sig, at der fx anvendes en

GPS.

Side 8 af 11

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer efter § 136 c

Ældre Sagen har noteret, at den foreslåede § 136 c, stk. 1, medfører, at personalet kortvarigt kan

fastholde en person i personlige hygiejnesituationer, når dette er nødvendigt for at sikre

personens omsorg, sikkerhed eller værdighed. Bestemmelsen gælder særligt for personer med

betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og

fremadskridende mental svækkelse (fx personer med demens).

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at baggrunden for forslaget er, at de gældende

regler gør det meget vanskeligt for personalet i praksis at sikre omsorgen i personlige

hygiejnesituationer. Særligt kravet om forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen og

reglerne om, at afgørelsen kun kan træffes for en periode på tre måneder (og i særlige tilfælde

forlænges op til seks måneder), gør det svært for personalet at varetage omsorgspligten over for

den enkelte borger. Derudover oplever personalet, at den udtømmende liste med

hygiejnesituationer, der fremgår af magtanvendelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 1, ikke er

dækkende i forhold til de hygiejnesituationer, som borgere og personale oplever at stå i i praksis.

Reguleringen af adgangen til at anvende kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer er

anderledes over for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en

konsekvens af en erhvervet og fremadskrivende mental svækkelse, end den er over for personer

med nedsat psykisk funktionsevne, der ikke er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende

mental svækkelse, jf. lovforslagets § 136 a. Ældre Sagen er af den opfattelse, at der bør gælde de

samme regler

–

uanset hvad årsagen er til den nedsatte psykiske funktionsevne. Ældre Sagen

finder derfor, at reguleringen af hygiejnesituationer i forhold til personer med betydelig og varigt

nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskrivende mental

svækkelse, bør reguleres på samme måde som i § 136 a. Det betyder, at kommunalbestyrelsen på

anmodning skal træffe en tidsbegrænset afgørelse i de situationer, hvor der er anvendt

fastholdelse mere end én gang inden for seks måneder.

Ældre Sagen er umiddelbart enig i, at listen over personlige hygiejnesituationer i

magtanvendelsesbekendtgørelsen med fordel kan ophæves i forhold til personer med betydelig og

varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende

mental svækkelse (fx personer med demens). Det giver god mening, at det er personalet, som i

den konkrete situation skal vurdere, om der er tale om en hygiejnesituation i forhold til en

konkret person, men det kan også hurtigt blive en glidebane i forhold til, hvornår der gribes ind

og over for hvad. Der kan fx være forskellige holdninger til, hvad der er nødvendig hygiejne, og

det er derfor vigtigt, at personalet gør sig nogle helt overordnede overvejelser om, hvad der

forstås ved god og nødvendig hygiejne, og at personalet involverer alle relevante personer i den

vurdering, herunder både personen og de pårørende.

Ældre Sagen kan derudover tilslutte sig, at det efter den foreslåede bestemmelse i § 136 c, stk. 2

skal søges sikret gennem handleplanen, jf. den foreslåede § 135 a, stk. 4, at magtanvendelse i

personlige hygiejnesituationer i fremtiden kan undgås.

Endelig har Ældre Sagen noteret, at personalets anvendelse af kortvarig fastholdelse i personlige

hygiejnesituationer vil kunne påklages til kommunalbestyrelsen efter de foreslåede bestemmelser

i § 133, stk. 1 og 3, hvilket også styrker den enkelte persons retssikkerhed.

Side 9 af 11

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Fastholdelse m.v. ved meget grænseoverskridende eller ved meget konfliktskabende adfærd

Ældre Sagen kan indledningsvis konstatere, at den foreslåede bestemmelse alene vil kunne

anvendes over for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en

konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (fx personer med demens), der

får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter servicelovens §§ 83-87,

behandling efter servicelovens §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter servicelovens §§ 103 og

104, og som ikke samtykker i foranstaltningen efter § 136 d.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at personalet skal kunne fastholde,

tilbageholde eller føre en person tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum, hvis det er

nødvendigt for at sikre en eller flere andres tryghed, værdighed og sikkerhed, når personen

udviser en adfærd, der er meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende i forhold til

de øvrige personer på bo- og dagtilbuddet, eller i situationer, hvor en beboer er gået ind i en

anden beboers egen bolig, uden at den anden beboer ønsker det.

Ældre Sagen kan bakke op om den foreslåede bestemmelse, da det giver god mening, at der

fremover kan gribes ind over for en person, hvis der opstår særlige situationer, hvor hensynet til

fx tredjemand vejer tungere end hensynet til den enkeltes ret til selvbestemmelse. Det er dog

vigtigt, at det fremgår tydeligt af vejledningen til reglerne, at fastholdelse, føren m.v. efter denne

bestemmelse først vil kunne ske, når personalet forgæves har forsøgt at løse situationen med en

socialpædagogisk indsats. Fastholdelsen m.v. skal altid være så kortvarig som muligt og må ikke

være mere indgribende end nødvendigt for at sikre en eller flere andre personers tryghed,

værdighed og sikkerhed. Som nævnt ovenfor findes der en række andre måder, hvorpå man

afleder en persons opmærksomhed, fx ved brug af forskellige nudging-metoder.

Endelig finder Ældre Sagen, at det er positivt, at indgreb efter denne bestemmelse også skal

registreres og indberettes efter reglerne i den foreslåede § 135 a, og at indgrebet kan begæres

indbragt for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43.

Optagelse i særlige botilbud

Ældre Sagen har ingen bemærkninger til ændringerne, da der alene er tale om en videreførelse af

gældende ret.

Registrering og indberetning

Ældre Sagen finder, at det er positivt, at reglerne om registrering og indberetning fremover

fremstår mere klare og præcise. Dog bør der også være en regulering af, hvordan man håndterer

de situationer, hvor der anvendt ikke-tilladt magt. Proceduren herfor er indgående reguleret på

børneområdet i lov om voksenansvar og i den tilhørende bekendtgørelse, hvormed en lignende

procedure kan anvendes på voksenområdet.

Det er endvidere Ældre Sagens opfattelse, at der med fordel kan udarbejdes et fælles

indberetningsskema, som skal anvendes af alle tilbud, da dette vil hjælpe med at understøtte en

fælles og ensartet praksis i kommunerne og i tilsynene.

Til inspiration kan der også her henvises til reguleringen af reglerne om registrering og

indberetning af magtanvendelse efter lov om voksenansvar. Her er der foretaget en udtømmende

regulering af, hvilke oplysninger der skal indberettes til handlekommunen og det pågældende

socialtilsyn, ligesom der i indberetningsskemaet er felter, der kan udfyldes af personalet med

Side 10 af 11

L 156 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

henblik på efterfølgende socialpædagogisk og faglig refleksion samt interne drøftelser om,

hvorledes anvendelse af magt kan undgås fremover.

Ældre Sagen finder, at den efterfølgende refleksion er helt afgørende for, at anvendelse af magt

kan forebygges fremover.

Klageadgang

Ældre Sagen har ingen bemærkninger til reglerne om klageadgang. Dog finder Ældre Sagen, at

det bør fremgå af bemærkningerne til loven, at såfremt kommunalbestyrelsen modtager en klage

om personalets anvendelse af reglerne efter den foreslåede § 133, stk. 1, om

kommunalbestyrelsens svar herpå i så fald er en afgørelse, som vil kunne påklages til

Ankestyrelsen.

Målretning af botilbud til unge

Ældre Sagen har ingen bemærkninger til denne del af lovforslaget.

Kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger

Ældre Sagen får ind imellem henvendelser fra pårørende til meget svækkede borgere, som på

grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har forvoldt skader på deres almene plejebolig.

Efterfølgende bliver de så opkrævet betaling for udbedring af skaderne i løbet af lejeperioden.

På den baggrund finder Ældre Sagen, at det er positivt, at det med lovforslaget fremover er

muligt at friholde særligt udsatte borgere fra udgifter og risiko for at miste boligen på grund af

forhold, de ikke har de fornødne evner til at undgå eller måske ikke får den rette støtte til at

undgå. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse om

afværgehjælp. Ældre Sagen kan henvise til bemærkningerne ovenfor.

Implementering

Ældre Sagen finder, at det er vigtigt, at der fokuseres særligt på implementeringen af reglerne -

både i forhold til undervisning af det personale, der skal anvende reglerne i praksis, men også i

forhold til de kommunale sagsbehandlere, der skal træffe afgørelse efter loven.

I den forbindelse kan Ældre Sagen henvise til det materiale, der er udarbejdet på Socialstyrelsens

hjemmeside i forbindelse med vedtagelsen af lov om voksenansvar. Her er der lavet

undervisningsfilm, som beskriver de forskellige dilemmaer, der kan opstå i arbejdet med

mennesker, der har særlige behov, samt undervisningsmateriale m.v. Lignende materiale bør

udarbejdes på voksenområdet.

Endelig finder Ældre Sagen, at det er helt afgørende, at de foreslåede regler skal evalueres, og at

aftalepartierne løbende følger udviklingen tæt.

Venlig hilsen

Bjarne Hastrup

Adm. direktør

Side 11 af 11