Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 144
Doknr.
675242
Dato
15-03-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 4. marts 2019 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 9 (L 155) til børne- og socialministeren, som hermed be-
svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 9:
”Vil ministeren redegøre for, om et barn, der er anbragt
i en plejefamilie, risike-
rer at blive tvangsbortadopteret, såfremt plejefamilien ikke vil adoptere barnet?”
Svar:
Jeg kan indledningsvist oplyse, at det er en grundlæggende betingelse for at
gennemføre en adoption, at adoptionen vurderes at være bedst for barnet.
Dette følger af adoptionslovens § 2.
Det er centralt, at barnets forhold belyses grundigt i sager om adoption. Belys-
ningen er nødvendig i forhold til at vurdere, om barnet er egnet til adoption og
også for i givet fald at kunne placere barnet hos den bedst egnede adoptivfami-
lie. Afhængig af barnets alder vil det være relevant at belyse barnets perspektiv
ved en høring af barnet.
Hvorvidt det er bedst for et barn at blive adopteret af en godkendt adoptivfami-
lie fremfor at blive i en plejefamilie, der ikke ønsker at adoptere barnet, vil bero
på en konkret og individuel vurdering af barnets samlede forhold. I et langsigtet
perspektiv kan adoption godt være den foranstaltning, der giver det pågæl-
dende barn størst stabilitet og kontinuitet.
Når et barn adopteres, får det en familie, der kan udgøre en tryg og stabil base
for barnet i opvæksten. Alternativet kan være en barndom, hvor barnet er an-
bragt uden for hjemmet med risiko for skift af anbringelsessted og løbende
genbehandling af deres sag.
Afslutningsvist bemærker jeg, at der ikke med det fremsatte lovforslag er fore-
slåede ændringer af kriterierne for, hvornår et barn kan adopteres uden sam-
tykke.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
1