Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
L 155
Offentligt
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 144
Doknr.
675055
Dato
14-03-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 27. februar 2019 stillet
følgende spørgsmål nr. 5 (L 155) til børne- og socialministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 5:
”Vil ministeren redegøre for, om forslagets element
om at flytte et barn til adop-
tivfamilien under en eventuelt domstolsprøvelse indebærer, at denne adoptivfa-
milie, i tilfælde af at domstolen giver forældrene medhold, automatisk godken-
des som netværksplejefamilie?”
Svar:
Et af formålene med det fremsatte lovforslag er, at børn, der ikke skal adopte-
res af deres plejefamilie, placeres midlertidigt hos den kommende adoptivfami-
lie, allerede når Ankestyrelsen har truffet afgørelse om adoption.
Som det fremgår af lovforslagets afsnit 2.2.3, foreslås det, at den midlertidige
placering ophører, når der er truffet endelig afgørelse i domsstolssystemet. Så-
fremt den administrative afgørelse om adoption opretholdes, hvad der erfa-
ringsmæssigt vil være tilfældet i stort set alle sager, vil den midlertidige place-
ring blive afløst af adoptionen af barnet, hvorved barnets familieskifte gennem-
føres.
Hvis den administrative afgørelse om adoption ophæves, foreslås det med
henblik på at sikre stabilitet og kontinuitet i barnets liv, at barnet kan forblive
hos familien i en anbringelse efter serviceloven, hvor familien godkendes som
netværksplejefamilie.
Det fremgår af forslaget til den nye § 66 b, stk. 6, i serviceloven, at familien, der
har haft barnet midlertidigt placeret, efter en dom, hvor den administrative afgø-
relse ophæves, kan godkendes som netværksplejefamilie for barnet efter ser-
viceloven. Kommunalbestyrelsen skal i hvert enkelt tilfælde foretage en vurde-
ring af, hvorvidt det er til barnets bedste at blive anbragt i netværkspleje hos fa-
milien i forbindelse med, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om anbrin-
gelse af barnet.
1