Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 144
Doknr.
675242
Dato
15-03-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 4. marts 2019 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 17 (L 155) til børne- og socialministeren, som hermed be-
svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 17:
”Er ministeren enig i, at lovforslaget, herunder
også lovforslaget om lempelse af
betingelserne for adoption uden samtykke m.v. fra 2015, har det formål at øge
antallet af tvangsadoptioner?”
Svar:
Det overordnede formål med lovforslaget fra 2015 (lov nr. 530 af 29. april 2015
om ændring af adoptionsloven, lov om social service, forældreansvarsloven og
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område) er at styrke in-
tentionerne om at skabe stabilitet og kontinuitet i anbragte børns opvækst gen-
nem adoption uden samtykke. Det indgik i vurderingen af 2015-ændringen, at
adoption uden samtykke som indsats i forhold til udsatte børn ikke anvendes i
den grad, der reelt er grundlag og behov for og dermed heller ikke i overens-
stemmelse med intentionerne bag lovændringen fra 2009 (lov nr. 494 af 12.
juni om ændring af adoptionsloven og forskellige andre love).
Før 2009-ændringen var der i gennemsnit mindre end 1 sag om året om adop-
tion uden samtykke og med 2009 ændringen blev der gennemført ca. 2 sager
årligt. Som det fremgår af lovforslagets afsnit 2.1.2 er der i perioden 1. oktober
2015, hvor 2015-ændringen trådte i kraft, til den 25. oktober 2018 meddelt be-
villing til adoption uden samtykke for 7 børn efter de nye regler.
Som det fremgår af lovforslagets afsnit 1 peger kommunerne på, at barriererne
for at rejse sager bl.a. er, at sagsforløbene er ressourcekrævende og lange, og
at en sagsbehandling, der tager op imod to år, fra sagen rejses, til der forelig-
ger en endelig afklaring, skaber tvivl hos kommunerne om, hvorvidt det bedste
for barnet er en anbringelse eller at sætte barnet i en venteposition ofte hos en
midlertidige plejefamilie under behandlingen af en sag om adoption uden sam-
tykke.
1