L 155 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 8: Betænkning afgivet den 4. april 2019

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
L 155 Bilag 8
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 155

Folketinget 2018-19

Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 4. april 2019

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af adoptionsloven, lov om social service og

forskellige andre love

(Kontinuitet og enkle forløb for børn, der adopteres uden samtykke)

[af børne- og socialministeren (Mai Mercado)]

1. Ændringsforslag

Børne- og socialministeren har stillet 2 ændringsforslag

til lovforslaget.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, V, LA, RV og KF) indstiller lov-

forslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (DF og ALT) indstiller lovforsla-

get til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-

me for de stillede ændringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (EL og SF) indstiller lov-

forslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at

lovforslaget er en opfølgning på et lovforslag fra 2015 om

lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke m.v.

(folketingsåret 2014-15, 1. samling, L 121, Forslag til lov

om ændring af adoptionsloven, lov om social service, foræl-

dreansvarsloven og lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område (Lempelse af betingelserne for adop-

tion uden samtykke m.v.)). I 2015 var der et flertal i Folke-

tinget, der lempede reglerne om adoption uden samtykke,

tvangsbortadoption, fordi man mente, at der var for få

tvangsbortadoptioner. Formålet med lovforslaget var bl.a., at

der skulle være flere tvangsbortadoptioner. Dengang stemte

DF imod lovforslaget og dermed lempelsen af betingelserne

for adoption uden samtykke m.v.

Det er DF’s holdning, at en tvangsbortadoption er et

voldsomt indgreb i familiers og ikke mindst børns rettighe-

der. Børns ret til deres forældre er helt grundlæggende, og

derfor bør et indgreb som adoption uden samtykke ikke

foretages uden en høj grad af sikkerhed for, at det er absolut

det bedste for barnet, eller uden en høj grad af sikkerhed for,

at andre og mindre indgreb ikke er tilstrækkelige til at sikre

barnets trivsel. Barnets tarv er altid det vigtigste. En tvangs-

bortadoption er et definitivt brud med barnets biologiske op-

hav, og samtidig er det fra adoptionsområdet generelt kendt,

at mange adopterede senere i livet får et behov for at have

kendskab til deres eget ophav og historie.

Baggrunden for det tidligere lovforslag, L 121 fra 2015,

var ifølge bemærkningerne, at der havde været for få tvangs-

bortadoptioner, og med lovforslaget skulle det desuden

fremover kun sandsynliggøres og ikke længere godtgøres, at

forældrene varigt var uden forældreevne. Under udvalgsbe-

handlingen af lovforslaget dengang var det ikke muligt at få

afklaret, hvilke kriterier der skulle benyttes for at afklare,

om det var sandsynliggjort, at forældre varigt var uden for-

ældreevne.

I DF mener vi, at det er bydende nødvendigt at forstå, at

man ikke blot kan viske et barns biologiske ophav og rødder

væk, og at en familie trods problemer ikke blot kan erstattes

med en ny. Det bekymrer DF, at grundlaget for så vidtgåen-

de indgreb som en tvangsbortadoption, dvs. børnefaglige

undersøgelser og forældrekompetenceundersøgelser, er af så

vidt forskellig kvalitet og udførelse fra kommune til kom-

mune, og at der hidtil er set rigtigt mange fejl i sådanne sag-

ers oplysninger. Tænk, hvis Cathrine og Kevins datter var

blevet tvangsbortadopteret, mens hun var anbragt ved en fejl

AX023419

L 155 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 8: Betænkning afgivet den 4. april 2019

(»Kommunen tog fejl: Kevin og Catrines datter blev tvangs-

fjernet på neonatalafdelingen«, den 5. juni 2018, dr.dk).

Endvidere er vi i DF bekymret over, at det stadig ikke er

nærmere defineret, hvad en sandsynliggørelse af varigt tab

af forældreevne indebærer, hvilket ifølge loven vil være kri-

teriet for tvangsbortadoption. DF frygter, at det usikre

grundlag vil kunne føre til, at børn får frataget deres foræl-

dre uden et sikkert grundlag for, at det er det bedste for dem.

DF frygter især, at det vil ramme eksempelvis børn af foræl-

dre med et handicap, eller børn, hvis forældre har et mis-

brug, men i fremtiden muligvis kan lægge dette bag sig og i

større eller mindre grad kan komme til at spille en positiv

rolle for barnet ud fra en konkret vurdering af, hvad der vur-

deres at være bedst for barnet.

Når Ankestyrelsen skal vurdere sagsakter, der kan være

fyldt med fejl og mangler, er der også risiko for, at et barn

bliver tvangsbortadopteret på et uoplyst grundlag, da der

kan mangle en kvalitetssikring af sagerne. Det foreslås med

lovforslaget, at afgørelseskompetencen i sager om adoption

uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven flyttes fra Fami-

lieretshuset til Ankestyrelsen. Familieretshuset skal herefter

ikke behandle sager om adoption uden samtykke, og Anke-

styrelsen vil dermed også overtage de til afgørelsen hørende

opgaver, herunder afholdelse af børnesamtaler, meddelelse

af bevilling til adoption og forelæggelse for Adoptionsnæv-

net i sager, hvor der er tvivl om barnets adopterbarhed, eller

hvor barnet skal matches med en adoptant.

Herudover finder DF det bekymrende, at lovforslaget in-

debærer, at den kommende adoptivfamilie får forældremyn-

digheden over barnet, inden barnet overhovedet er bortadop-

teret. Der er allerede i dag mulighed for at sikre en stabil og

kontinuerlig anbringelse for et barn, hvis man gør sig uma-

ge, og barnet kan så efterfølgende selv tage stilling til, om

han/hun vil adopteres, når vedkommende bliver 18 år.

DF mener også, at netværket til barnet, f.eks. bedstefor-

ældre m.fl., kan spille en positiv rolle, men oftest ser vi des-

værre, at man ikke inddrager barnets netværk i de store be-

slutninger, der skal træffes om et barns fremtid, selv om net-

værket kan være en stor ressource for barnet.

I DF har vi fremsat et beslutningsforslag om en kulegrav-

ning og nedsættelse af en ekspertgruppe på anbringelsesom-

rådet, fordi vi mener, at det er der brug for (Beslutningsfor-

slag nr. 105 om nedsættelse af en ekspertgruppe på anbrin-

gelsesområdet).

I DF mener vi ikke, at dette lovforslag er den rigtige vej

at gå, og derfor kan DF ikke støtte lovforslaget.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

børne- og socialministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget

med undtagelse af EL og SF):

Til § 3

Nr. 1

affattes således:

»1.

§ 55, stk. 2, nr. 4,

affattes således:

»4) Sager om adoption uden samtykke efter § 9 i adopti-

onsloven.««

[Teknisk ændring]

Til § 4

Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 20 a, stk. 1,

affattes således:

»Er barnet adopteret, kan der efter anmodning fra barnets

oprindelige slægtninge fastsættes samvær eller anden form

for kontakt med disse, navnlig hvis barnet forud for adoptio-

nen havde samvær eller anden form for kontakt med den,

som anmoder om fastsættelse af samvær m.v.««

[Præcisering af bestemmelsens indhold]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det fremgår af § 55, stk. 2, i lov om retssikkerhed og ad-

ministration på det sociale område, i hvilke sager Ankesty-

relsen skal benytte udvidet votering ved afgørelsen af sager.

Ved § 61 i lov nr. 1705 af 27. december 2018 om be-

kæmpelse af ungdomskriminalitet blev § 55, stk. 2, nr. 3, i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-

de, ændret til § 55, stk. 2, nr. 4, som konsekvens af indsæt-

telsen af et nyt nr. 3. § 55, stk. 2, nr. 4, vedrører sager om

Ankestyrelsens behandling af sager om adoption uden sam-

tykke. Ændringen fra december 2018 er ved en fejl ikke

medtaget i lovforslaget, men dette korrigeres med dette æn-

dringsforslag. Der er alene tale om en teknisk ændring.

Til nr. 2

Efter § 20 a, stk. 1, i forældreansvarsloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1256 af 7. november 2018, kan der i helt

særlige tilfælde fastsættes samvær eller anden form for kon-

takt mellem et adopteret barn og barnets oprindelige slægt-

ninge, navnlig hvis barnet forud for adoptionen havde sam-

vær eller anden form for kontakt med den, som anmoder om

fastsættelse af samvær eller anden kontakt. Fastsættelse sker

efter anmodning fra barnets oprindelige slægtninge. Afgø-

relse om fastsættelse af samvær efter § 20 a, stk. 1, træffes

efter den 1. april 2019 af Familieretshuset eller familieretten

efter bestemmelserne i lov nr. 1702 af 27. december 2018

om Familieretshuset.

Det foreslås, at henvisningen til, at der kun kan fastsættes

samvær eller anden form for kontakt efter § 20 a, stk. 1, i

helt særlige tilfælde, udgår.

Bestemmelsen i § 20 a, stk. 1, blev indsat i forældrean-

svarsloven ved lov nr. 494 af 12. juni 2009. Det fremgår af

bemærkningerne til bestemmelsen, at adgangen til at fast-

sætte samvær med barnet er begrænset til de helt særlige til-

fælde, hvor en konkret vurdering af barnets bedste efter for-

ældreansvarslovens § 4 fører til, at det vurderes som vigtigt

for barnet at kunne bevare kontakten til forældrene, jf. Fol-

ketingstidende 2008-09, tillæg A, side 3198. Det var således

hensigten med § 20 a i forældreansvarsloven, at der kunne

fastsættes samvær og anden form for kontakt mellem et

adopteret barn og barnets oprindelige slægt, hvis det var

L 155 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 8: Betænkning afgivet den 4. april 2019

bedst for barnet. Det var samtidig vurderingen, at samvær

og anden form for kontakt kun ville være bedst for barnet i

helt særlige tilfælde. Ved en fejl er denne vurdering kommet

til at fremgå af bestemmelsen i § 20 a, uanset at der ikke lig-

ger en særskilt begrænsning i begrebet helt særlige tilfælde.

Med ændringsforslaget rettes denne fejl. Desuden er præci-

seringen af bestemmelsens ordlyd en opfølgning på en dom

fra Højesteret, jf. Højesterets dom af 4. februar 2019 i sag

140/2018 og 144/2018, og i overensstemmelse med praksis.

Ændringsforslaget medfører ikke i øvrigt ændringer af

bestemmelsen i § 20 a, stk. 1, i forældreansvarsloven. Der

vil herefter kunne fastsættes samvær eller anden form for

kontakt mellem det adopterede barn og barnets oprindelige

slægt efter § 20 a, stk. 1, hvis det er til barnets bedste, jf. §

4, 1. pkt., i forældreansvarsloven. Familieretshuset og fami-

lieretten vil skulle have fokus på, at afgørelsen skal medvir-

ke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold el-

ler anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fa-

re, herunder at være vidne til vold, jf. § 4, 2. pkt., i foræl-

dreansvarsloven. Herudover vil der være en formodning om,

at det ikke er bedst for barnet, at der fastsættes samvær eller

anden form for kontakt, hvis den oprindelige slægtning er

dømt for visse former for alvorlig personfarlig kriminalitet,

jf. lov nr. 202 af 5. marts 2019, som træder i kraft den 1.

april 2019.

I vurderingen af barnets bedste vil der skulle anlægges en

helhedsvurdering af barnets samlede situation både på kort

og lang sigt. Barnets bedste vil have betydning for såvel

vurderingen af, om der skal fastsættes samvær eller anden

form for kontakt, som fastsættelsen af vilkår og hyppighed

af eventuelt samvær eller anden kontakt. Det centrale i vur-

deringen af barnets bedste vil være barnets ret til samvær el-

ler anden form for kontakt, hvis det er bedst for barnet, ikke

de oprindelige slægtninges ret.

Det vil i vurderingen af barnets bedste skulle indgå, at

barnet står i en særlig situation efter en adoption, hvor der

skal skabes tilknytning mellem barnet og adoptivfamilien,

og hvor barnets behov for en stabil og sammenhængende

dagligdag skal kunne opfyldes. Ligeledes vil de bagvedlig-

gende årsager til, at der er truffet afgørelse om adoption

uden samtykke, herunder manglende forældreevne, naturligt

skulle indgå i vurderingen.

Hvis der er flere, der ansøger om samvær eller anden

form for kontakt, vil dette skulle indgå som et særskilt ele-

ment i vurderingen af barnets bedste, da det kan have betyd-

ning for mulighederne for at skabe en stabil dagligdag for

barnet. Ligeledes kan dette forhold have afgørende betyd-

ning for vurderingen af hyppighed af og vilkår for eventuelt

samvær eller anden form for kontakt.

Samvær eller anden kontakt vil f.eks. kunne være bedst

for barnet, hvis der forud for adoptionen har været en betyd-

ningsfuld og positiv relation mellem barnet og den oprinde-

lige slægtning, som ansøger om samvær eller anden kontakt,

og det vurderes, at denne relation også fremover i barnets liv

vil spille en positiv rolle.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. februar 2019 og var til

1. behandling den 26. februar 2019. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Social-, Indenrigs- og

Børneudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og børne- og socialministeren sendte den 23.

oktober 2018 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del – bi-

lag 25. Den 6. februar 2019 sendte børne- og socialministe-

ren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforsla-

get.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 24 spørgsmål

til børne- og socialministeren til skriftlig besvarelse, som

ministeren har besvaret.

Karin Nødgaard (DF)

nfmd.

Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)

Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Martin Geertsen (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V)

Jan E. Jørgensen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF)

Karen J. Klint (S) Magnus Heunicke (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S)

fmd.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) Malou Lunderød (S) Finn Sørensen (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT)

Marianne Jelved (RV) Lotte Rod (RV) Trine Torp (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

L 155 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 8: Betænkning afgivet den 4. april 2019

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Nunatta Qitornai (NQ)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)