Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
L 155 Bilag 7
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 155
Folketinget 2018-19
Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 0. april 2019
2. udkast
(Bet. bidrag fra DF)
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af adoptionsloven, lov om social service og
forskellige andre love
(Kontinuitet og enkle forløb for børn, der adopteres uden samtykke)
[af børne- og socialministeren (Mai Mercado)]
1. Ændringsforslag
Børne- og socialministeren har stillet 2 ændringsforslag
til lovforslaget.
2. Indstillinger
<>
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at
lovforslaget er en opfølgning på et lovforslag fra 2015 om
lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke m.v.
(folketingsåret 2014-15, 1. samling, L 121 Forslag til lov om
ændring af adoptionsloven, lov om social service, foræl‐
dreansvarsloven og lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område (Lempelse af betingelserne for adop‐
tion uden samtykke m.v.)). I 2015 var der et flertal i Folke‐
tinget, der lempede reglerne om adoption uden samtykke,
tvangsbortadoption, fordi man mente, at der var for få
tvangsbortadoptioner. Formålet med lovforslaget var bl.a., at
der skulle være flere tvangsbortadoptioner. Dengang stemte
DF imod lovforslaget og dermed lempelsen af betingelserne
for adoption uden samtykke m.v.
Det er DF’s holdning, at en tvangsbortadoption er et
voldsomt indgreb i familiers og ikke mindst børns rettighe‐
der. Børns ret til deres forældre er helt grundlæggende, der‐
for bør et sådant indgreb som adoption uden samtykke ikke
foretages uden en høj grad af sikkerhed for, at det er absolut
det bedste for barnet eller uden en høj grad af sikkerhed for,
at andre og mindre indgreb ikke er tilstrækkelige til at sikre
barnets trivsel. Barnets tarv er altid det vigtigste. En tvangs‐
bortadoption er et definitivt brud med barnets biologiske op‐
hav, og samtidig er det fra adoptionsområdet generelt kendt,
at mange adopterede senere i livet får et behov for at have
kendskab til deres eget ophav og historie.
Ifølge det tidligere lovforslag L 121 fra 2015 var be‐
mærkningerne, at der havde været for få tvangsbortadoptio‐
ner, og med lovforslaget skulle det desuden fremover kun
sandsynliggøres og ikke længere godtgøres, at forældrene
varigt var uden forældreevne. Under udvalgsbehandlingen
af lovforslaget dengang var det ikke muligt at få afklaret,
hvilke kriterier der skulle benyttes for at afklare, om det er
sandsynliggjort, at forældre varigt er uden forældreevne.
I DF mener vi, at det er bydende nødvendigt at forstå, at
man ikke blot kan viske et barns biologiske ophav og rødder
væk, og at en familie trods problemer ikke blot kan erstattes
med en ny. Det bekymrer DF, at grundlaget for så vidtgåen‐
de indgreb som en tvangsbortadoption, dvs. børnefaglige
undersøgelser og forældrekompetenceundersøgelser, er af så
vidt forskellig kvalitet og udførelse fra kommune til kom‐
mune, og at der tidligere er set rigtigt mange fejl i sådanne
sagers oplysninger. Tænk, hvis Cathrine og Kevins datter
var blevet tvangsbortadopteret, mens hun var anbragt ved en
fejl (»Kommunen tog fejl: Kevin og Catrines datter blev
DokumentId
Journalnummer