Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 144
Doknr.
634983
Dato
20-02-2019
Hermed fremsætter jeg vedhæftede ændringsforslag til L 155, Forslag til lov
om ændring af adoptionsloven, lov om social service og forskellige andre love
(Kontinuitet og enkle forløb for børn der adopteres uden samtykke).
Ændringsforslaget vedrører § 20 a i forældreansvarsloven. Efter denne be-
stemmelse kan der i helt særlige tilfælde fastsættes samvær eller anden kon-
takt mellem et barn, der er adopteret, og barnets biologiske familie.
Højesteret har den 4. februar 2019 afsagt dom i en sag vedrørende adoption
uden samtykke. Dommen er til orientering vedlagt som bilag 2. Højesteret
fandt, at Statsforvaltningens afgørelse om, at barnet skulle adopteres uden
samtykke, var korrekt. Højesteret påpegede dog samtidigt, at det næppe er i
overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention, at
samvær og anden kontakt efter § 20 a i forældreansvarsloven kun er en mulig-
hed ”i helt særlige tilfælde”.
Bestemmelsen i § 20 a i forældreansvarsloven blev indsat med lov nr. 494 af
12. juni 2009.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, ”at adgangen
til at fastsætte samvær med barnet
–
hvad enten barnet er bortadopteret med
eller uden forældrenes samtykke
–
vil være begrænset til de helt særlige tilfæl-
de, hvor en konkret vurdering af barnets bedste efter forældreansvarslovens §
4, fører til, at det vurderes som vigtigt for barnet at kunne bevare kontakten til
forældrene.”
Det var således hensigten med § 20 a i forældreansvarsloven, at der kan fast-
sættes samvær og anden kontakt mellem et adopteret barn og barnets biologi-
ske familie, hvis det er bedst for barnet. Det var samtidigt vurderingen, at sam-
vær og anden kontakt kun ville være bedst for barnet i helt særlige tilfælde.
Ved en fejl er denne vurdering kommet til at fremgå af bestemmelsen i § 20 a,
uanset at der ikke ligger en særskilt
begrænsning i begrebet ”helt særlige til-
fælde”.
Denne fejl i ordlyden af § 20 a i forældreansvarsloven foreslås med det i bilag 1
foreslåede
ændringsforslag rettet ved, at henvisningen til ”helt særlige tilfælde”
udgår. Ændringen medfører ikke en ændring af praksis, men er alene en æn-
dring af bestemmelsens ordlyd. Det vil dermed i lighed med efter gældende ret
være således, at der kan fastsættes samvær og anden kontakt mellem et
adopteret barn og barnets biologiske familie, når det er bedst for barnet, her-
under henset til at afgørelsen skal medvirke til at sikre barnets trivsel og be-
skytte barnet mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for skade
eller fare, herunder at være vidne til vold, jf. § 4 i forældreansvarsloven.
1