Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
L 155 Bilag 2
Offentligt
2018278_0001.png
Enhed
Familier
Sagsbehandler
Maria Schultz
Koordineret med
Sagsnr.
2018 - 144
Doknr.
634983
Dato
20-02-2019
Ændringsforslag til L 155 (Kontinuitet og enkle forløb for
børn der adopteres uden samtykke)
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af adoptionsloven, lov om social service og forskel-
lige andre love
Af
børne- og socialministeren:
Til § 4
1)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01.
§ 20 a, stk. 1,
affattes således:
»Er barnet adopteret, kan der efter anmodning fra barnets oprindelige slægt-
ninge fastsættes samvær eller anden form for kontakt med disse, navnlig hvis
barnet forud for adoptionen havde samvær eller anden form for kontakt med
den, som anmoder om fastsættelse af samvær m.v.««
[Teknisk ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter § 20 a, stk. 1, i forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1256 af 7.
november 2018, kan der i helt særlige tilfælde fastsættes samvær eller anden
form for kontakt mellem et adopteret barn og barnets oprindelige slægtninge,
navnlig hvis barnet forud for adoptionen havde samvær eller anden form for
kontakt med den, som anmoder om fastsættelse af samvær eller anden kontakt.
Fastsættelse sker efter anmodning fra barnets oprindelige slægtninge. Afgørelse
om fastsættelse af samvær efter § 20 a, stk. 1, træffes efter den 1. april 2019 af
Familieretshuset eller familieretten efter bestemmelserne i lov nr. 1711 af 27.
december 2018 om Familieretshuset.
Det foreslås, at henvisningen til, at der kun kan fastsættes samvær eller anden
kontakt efter § 20 a, stk. 1, i helt særlige tilfælde, udgår.
Bestemmelsen i § 20 a, stk. 1, blev indsat i forældreansvarsloven ved lov nr.
494 af 12. juni 2009. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at ad-
gangen til at fastsætte samvær med barnet er begrænset til de helt særlige til-
fælde, hvor en konkret vurdering af barnets bedste efter forældreansvarslovens
§ 4 fører til, at det vurderes som vigtigt for barnet at kunne bevare kontakten til
forældrene, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 3198. Det var således
hensigten med § 20 a i forældreansvarsloven, at der kan fastsættes samvær og
anden kontakt mellem et adopteret barn og barnets oprindelige slægt, hvis det
er bedst for barnet. Det var samtidigt vurderingen, at samvær og anden kontakt
kun ville være bedst for barnet i helt særlige tilfælde. Ved en fejl er denne vur-
dering kommet til at fremgå af bestemmelsen i § 20 a, uanset at der ikke ligger
1
 L 155 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Ændringsforslag, fra børne- og socialministeren
2018278_0002.png
en særskilt begrænsning i begrebet ”helt særlige tilfælde”.
Med ændringsfor-
slaget rettes denne fejl.
Ændringsforslaget medfører ikke i øvrigt ændringer af bestemmelsen i § 20 a,
stk. 1, i forældreansvarsloven. Der vil herefter kunne fastsættes samvær eller
anden kontakt mellem det adopterede barn og barnets oprindelige slægt efter §
20 a, stk. 1, hvis det er til barnets bedste, jf. § 4, 1. pkt., i forældreansvarsloven.
Familieretshuset og familieretten vil skulle have fokus på, at afgørelsen skal
medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden
behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder at være vidne til
vold, jf. § 4, 2. pkt., i forældreansvarsloven. Såfremt det fremsatte forslag til
lov om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets bopæl
og samvær for forældre, der er dømt for visse former kriminalitet af grovere
karakter) (L 137) vedtages, vil der endvidere være en formodning for, at det
ikke er bedst for barnet, at der fastsættes samvær eller anden kontakt, hvis den
oprindelige slægtning er dømt for visse former for alvorlig personfarlig krimi-
nalitet.
I vurderingen af barnets bedste vil der skulle anlægges en helhedsvurdering af
barnets samlede situation både på kort og lang sigt. Barnets bedste vil have
betydning for såvel vurderingen af, om der skal fastsættes samvær eller anden
kontakt, som fastsættelsen af vilkår og hyppighed af eventuelt samvær eller
anden kontakt. Det centrale i vurderingen af barnets bedste vil være barnets ret
til samvær, hvis det er bedst for barnet, ikke de oprindelige slægtninges ret.
Det vil i vurderingen af barnets bedste skulle indgå, at barnet står i en særlig
situation efter en adoption, hvor der skal skabes tilknytning mellem barnet og
adoptivfamilien, og hvor barnets behov for en stabil og sammenhængende dag-
ligdag skal kunne opfyldes. Ligeledes vil de bagvedliggende årsager til, at der
er truffet afgørelse om adoption uden samtykke, herunder manglende forældre-
evne, naturligt skulle indgå i vurderingen.
Hvis der er flere, der ansøger om samvær eller anden kontakt vil dette skulle
indgå som et særskilt element i vurderingen af barnets bedste, da det kan have
betydning for mulighederne for at skabe en stabil dagligdag for barnet. Ligele-
des kan dette forhold have afgørende betydning for vurderingen af hyppighed
og vilkår for eventuelt samvær eller anden kontakt.
Samvær eller anden kontakt vil f.eks. kunne være bedst for barnet, hvis der
forud for adoptionen har været en betydningsfuld og positiv relation mellem
barnet og den oprindelige slægtning, som ansøger om samvær eller anden kon-
takt, og det vurderes, at denne relation også fremover i barnets liv vil spille en
positiv rolle.
2